Finansinstituttet Nordea bruger sådan cirka tre milliarder kroner årligt på informationsteknologi. og nu bliver it-speederen trykket yderligere i bund.

Det sker med en særskilt merinvestering i digitalisering på 30-35 procent i gennemsnit over de næste fire til fem år.

Det betyder, at banken i perioden investerer et sted mellem 3,7 milliarder og 5,2 milliarder kroner ekstra på it, som hovedsageligt skal bruges til at bygge bankens kommende grundsystemer op med.

Det forklarer chef for bankens Identity- og Kommunikationsafdeling, Claus Christensen, til Computerworld.

“Vi kan se, at efterspørgslen stiger på digitale produkter, og pilen peger yderligere opad. Så vi har stået i valget mellem at bygge ovenpå vores eksisterende platforme eller simplificere vores produkter og ændre hele it-fundamentet. Vi har så valgt at gøre det sidste,” siger Claus Christensen.

Eksplosion på mobiltelefonen
Han eksemplificerer behovet for at rydde op og bygge nye løsninger med kundernes digitale brug og krav.

For sidste år krydsede antallet af pengetransaktioner foretaget på henholdsvis smartphones og i de fysiske filialer for første gang hinanden.

I tredje kvartal af 2014 er antallet af mobiltransaktioner havnet på 16 millioner, mens der var fire millioner transaktioner i filialerne.

Fire gange så mange transaktioner
“Når vi har fået fire gange så mange transaktioner på mobiltelefonerne i forhold til i filialerne på så kort tid, illustrerer det jo, hvor hurtigt kundernes behov ændrer sig med digitaliseringen,” siger Claus Christensen og fortsætter:  

“Ingen kan forudse hvilke løsninger, kunderne præcis vil efterspørge om tre til fire år, men de bliver med sikkerhed mere digitale og ændrer sig endnu hurtigere end i dag, og det skal vi være klar til at reagere på.”

Samtidigt med mobiludviklingen bliver bankerne i stigende grad også pålagt rapporteringer til myndighederne om eksempelvis hvidvaskning af penge.

De krav har også været medvirkende til, at Nordea inden længe rusker godt og grundigt godt og grundigt op i bankens it-setup.

Tre nye hovedsystemer
Igennem opkøb og fusioner har Nordea efterhånden fået bygget sig noget af en blandet landhandel i sin produktportefølje, hvilket naturligvis har været afspejlet i de it-løsninger, der i dag snurrer i datacentret.

Både de mange produkter og den uensartede it-infrastruktur skal den nye it-strategi gøre op med, når banken i de næste fem år bygger nye løsninger i to skridt.

“Første skridt begynder med, at vi rydder op i vores produkter og interne processer, så vi kan slanke og simplificere vores produktportefølje,” siger Claus Christensen.

“Dernæst skal de nye grundsystemer bygges,” fortsætter han.

Med de nye grundsystemer har banken udset sig i alt tre hovedsystemer, som bliver bankens it-grundsten i fremtiden.

Kerneplatformen
Det drejer sig først og fremmest om bankens kerneplatform, som indebærer alle forretningsområder som udlån, indlån og investeringer foretaget af privatkunder, erhvervskunder og investeringskunder.

Dernæst skal der bygges en betalingsplatform, der håndterer betalinger og pengeoverførsler mellem Nordea og andre banker både i Danmark og i udlandet.

Slutteligt omhandler det tredje grundsystem såkaldte group common data, hvor der skal bygges et system, der kan kigge på tværs mellem bankens andre systemer og finde brugsmønstre til eksempelvis effektivisering og big data-analyser.

Sådan er køreplanen
Claus Christensen forklarer, at Nordea allerede er godt i gang med første del af planen – simplificeringen i produktporteføljen – som nu har kørt i et års tid.

De gamle it-systemer bliver rent regnskabsteknisk afskrevet i den kommende tid, mens Nordea samtidig skal i gang med at definere de nye platforme og vælge konkrete produkter og leverandører til opgaverne.

“En del af de nye, kommende systemer skal vi selv bygge, mens andre skal vi købe hos it-leverandører ude i byen. Endnu er det for tidligt at kommentere på, hvad vi skal købe os til, og hvad vi selv udvikler,” lyder det fra Claus Christensen.

Når hele den nye it-platform løbende er blevet udbygget om fem års tid, er det meningen, at banken hurtigere end i dag kan møde kundernes behov på, hvad vi i dag kalder ‘nye platforme’ som eksempelvis nettet og på mobile og bærbare enheder.

“I den første tid kommer kunderne umiddelbart ikke til at mærke noget, da vores mobil- og online-løsninger kører videre, som vi kender det i dag. Vi skal derimod hovedsageligt ændre i de bagvedliggende systemer, hvor kundedata ligger placeret,” fortæller Claus Christensen.

“Med tiden vil kunderne forhåbentligt mærke, at vi er langt hurtigere til at reagere og møde deres behov i en verden, hvor behovene også ændrer sig endnu hurtigere end i dag. Her bliver buzz-ordet ‘agilitet’ et pejlemærke for os,” fortsætter han.

Han tilføjer, at pengene til den heftige ekstra-investering i it bliver fundet i det eksisterende omkostningsbudget.

Dermed siger han indirekte, at kunderne ikke vil mærke it-forbedringerne i form af højere eller ekstragebyrer i de næste år.

Du kan læse mere om Nordeas kommende it-investering i selskabets seneste kvartalsregnskab (fra side 24).

Læs også:
Sådan får du forretning ud af dine data: Byg en tænketank

Apples nye styresystem Mac OS X Yosemite forstyrrer eller afbryder computerens Wi-Fi-forbindelse.

Sådan lyder det fra en lang række frustrerede Mac-brugere, der siden Apple frigav første udgave af Yosemite torsdag i sidste uge har rapporteret på problemet i forskellige diskussions-forummer på nettet.

Problemet diskuteres således i en stribe aktive tråde i Apples eget Apple Support-forum samt andre steder som eksempelvis sitet MacRumors, hvor Mac-brugerne i en tråd med titlen “Yosemite on MBP Major WiFi Issues?” irriterede forsøger at finde en løsning på problemet.

I Apples eget support-forum diskuteres WiFi-problemerne under titlen “OSX Yosemite WiFi issues”, hvor der i skrivende stund er omkring 250 debat-indlæg, som tilsammen er blevet vist mere end 18.000 gange.

I Apples support-forum finder vi også tråden “Yosemite (OS X 10.10) killed my WiFi”, hvis 125 debatlindlæg er blevet vist næsten 13.000 gange, mens tråden “Wifi keeps dropping since Yosemite upgrade” har næsten 60 indlæg.

Masser af klager på Twitter
Også på Twitter vælter det ud med brok og klager over, at Yosemite rammer Mac-computernes Wifi-forbindelser, der enten bliver meget langsomme eller gentagne gange bliver afbrudt eller kort og godt slet ikke kan tændes.

I debat-trådene kommer brugerne selv med forskellige løsnings-forslag.

De tæller blandt andet en komplet gen-installering af styresystemet, afbrydelse af Bluetooth, justeringer af indstillingerne og lignende.

Det fremgår dog af svarene i trådende, at problemet består for mange af Mac-brugerne alligevel.

På Twitter skriver en bruger blandt andet:

“Hey Yosemite, why did you break my Wifi? Too slow to even run a speedtest,” mens en anden bruger skriver “I will never upgrade again buy or upgrade an apple product within the first month of its launch. OS X Yosemite’s wifi issues are appalling.”

Apple har endnu ikke reageret på klagestormen.

Læs også:

Apple stor-høster data om brugerens vaner fra nyt styresystem

Prøvekørt: Med Yosemite bliver din Mac smukkere end nogensinde

Nyt Apple-styresystem frigivet i beta: Sådan henter du det

“De kan jo ingenting! De kan jo ikke engang køre Photoshop!”

Ejere og fortalere for Chromebooks har nok hørt lignende kommentarer og angreb mod de små, lette og billige computere.

Der er mange begrænsninger for de ofte langtidskørende computere, som udfordrer Duracell-kaninen på udtrykket “bliver bare ved, og ved, og ved…”

Men Chromebooks kan noget nu. Jeg skrev selv en anmeldelse af Acers C720 tidligere på sommeren, hvor jeg slog ud efter Chrome OS som et system, som godt nok gav mange gode fordele, men som i mine øjne krævede for mange kompromisser.

Blandt andet ideen om at være online konstant er for optimistisk – selv med LTE eller G3. Jeg mister stadig min 4G-forbindelse, så snart jeg er på den anden side af Ringsted.

Men der er sket meget – og endnu mere er på vej til Chromebooks. Nok til at jeg æder nogle af ordene i mig igen, og må indrømme, at Chromebooks til stadighed bliver mindre og mindre kompromis-maskiner og i større grad som et værdigt valg som hverdags-computer.

Fra Photoshop til Office-pakken: Her er fem ting, som Chromebooks kan.

Bruge Photoshop
Yep, det største argument mod en Chromebook kan snart lægges i glemmebogen. Adobe og Google offentliggjorde for få dage siden et samarbejde om at få Photoshop til Chromebooks som en form for streaming.

Streamingen vil betyde, at det ellers meget tunge program ikke vil suge batteriet ud af Chromebooken eller æde dens svage processor – så længe der selvfølgelig er en internetadgang, som er nogenlunde stærk.

Adobe og Googles samarbejde slutter ikke ved Chromebooks, men vil kunne bruges på alle platforme igennem Chrome-browseren.

I første omgang er det kun for udvalgte Creative Cloud Education Costumers i Nordamerika, som kan prøve betaen, men det forventes, at programmet vil komme ud til alle Creative Cloud-abonnenter.

Chromebook mangler virkelig en Skype-app. Foto: Pcworld.com

Kør -næsten- alle Android apps 
Google er på vej til at få tilladt alle Android-apps at køre på Chrome, hvilket drastisk vil opjustere mængden af apps – og funktionalitet – til Chromebooks. I første omgang er fire apps blevet lanceret, heriblandt Evernote, og flere er på vej.

Men en gruppe computerentusiaster har formået at lave lidt kodemagi, og kan nu installere næsten alle Androidapps på Chromebooks. Selv Skype, som mange har savnet (Google vil selvfølgelig sige “brug Hangouts i stedet.”)

Det kræver selvfølgelig lidt lyst til at lege med nogle “sjove” apps for at lykkes, men det er overraskende nemt at gøre.

Installer denne app til at omdanne en apps-kode, så den fungerer i Chrome OS. Installer så denne tilføjelse til Chrome OS for at installere din valgte app.

Chromebooks kan i stigende grad godt bruges som Offline-computer. Foto: Pcworld.com

Arbejd offline
Mit største kritikpunkt af Chrome OS var, at det er en død sten, når man ikke har den forbundet til internettet.

Det har ændret sig en del siden. Nu er det muligt både at bruge Gmail, Google Keep, Google Docs/Drive og Google Calendar.

Og mange flere er begyndt at tilføje offline-funktioner i deres tilføjelser og apps. Du kan blandt andet læse Kindle-bøger, downloade musik til enheden.

Word Online giver en udmærket oplevelse af Office-pakken. Foto: Morten Sahl Madsen

Brug Microsoft Office
Microsoft har været gode til at prikke til Google for at fortælle, at Chrome OS ikke kan bruges til seriøst arbejde.

Men Microsoft har skudt dem lidt i foden efter den udmelding. For en af de mest brugte Office-pakker – nemlig deres egen – kan frit bruges på en Chromebook.

Det er selvfølgelig Microsofts webbaserede og gratis Office-site, som er mulig at åbne for alle med en browser. Microsoft har sågar lavet en tilføjelse til Chrome for at gøre det nemmere at bruge, og selvom det ikke giver helt den samme oplevelse og dybe Cloud-integration som både Google Drive/Docs eller desktop-versionen af Office, så er det stadig et udmærket skriveprogram til dem, som ikke bryder sig om Google Docs.

Filerne gemmes direkte i OneDrive eller kan hentes ned på Chromebooken, og hvis man benytter sig af OneDrive på andre enheder, så er det måske slet ikke nogen dum ide.

Steam kan bruges på en Chromebook, hvis du først installerer Ubuntu på den. Foto: Pcworld.com

Installer Ubuntu eller andre Linux-systemer
Her er en for de virkelig software-kyndige. Eftersom at Chrome OS er et Linux-baseret system, så kan du “relativt” nemt få installeret Ubuntu eller en anden Linux-distro ved siden af Chrome OS.

Du kan her læse en god guide til, hvordan du kan installerer Ubuntu på en Chromebook, men forsøg det kun, hvis du ved, hvad du foretager dig. Det kan gå galt.

Lykkes det dig, sidder du pludselig på en computer med et fuldt fungerende styresystem, som ikke har mange af de samme “altid-online-problemer”, som Chrome OS har.

Blandt andet kan du installere Steam for Linux og spille mange flere spil (hvis du har en Intel-baseret Chromebook og ikke har en ARM-processor), og med Steams In-Home Streaming kan du streame spil fra din gaming-computer til din Chromebook.

Læs også: Farvel og tak: Samsung stopper sit Chromebook-salg i hele Norden

Læs også:

Prøvekørt: De syv vigtigste ting fra Windows 10 Technical Preview

Jagten er gået ind: Microsoft går efter erhvervsbrugerne med Windows 10

10 interessante facts om Windows 10

Din næste Windows hedder Windows 10: Her er alle nyhederne

Microsoft løfter sløret for ny Windows: Så meget er på spil efter bommerten Windows 8

Microsoft er netop gået i gang med at udsende den første større opgradering til Windows 10 Technical Preview ud til den kreds af udviklere og andre særligt interesserede, der har taget den allerførste og ufærdige udgave af styresystemet til sig, da det blev udsendt 1. oktober.

Det kan du læse mere om her: Nu kan du prøve Microsofts Windows 10: Hent test-versionen her

Denne store opgradering – Build 9860 – indeholder ikke mindre end 7.000 rettelser og ændringer og tilføjelser til den tidligere build-udgave, 9481.

En del af ændringer bygger på forslag og input fra brugerne, der alle er tilmeldt det såkaldte Windows Insider Program.

Du kan læse mere om den første udgave af Windows 10 Technical Preview her: Prøvekørt: De syv vigtigste ting fra Windows 10 Technical Preview

Ifølge Microsoft fylder opgraderingen omkring 2,5GB. Den kræver en total reboot af computeren, så du skal ikke have noget værdifuldt gemt på din computer, som du ønsker at gemme.

Lynhurtigt afsted med ændringer
Microsoft har med Windows 10 meddelt, at selskabet i modsætning til så mange gange tidligere vil dele nye opgraderinger og ny-udviklede funktioner meget ofte og meget tidligt efter, at selskabet har udviklet dem.

I denne blog-post skriver udviklings-chef i Microsofts såkaldte Operating Systems Group, Gabriel Aul, at opgraderinger vil komme med forskellig mellemrum.

“Men de vil altid være propfulde af forbedringer og ændringer, ligesom der nok også vil være nogle bugs og nogle ting, der endnu ikke er helt færdige,” skriver han.

Her peger han også på, at de mange ændringer fortsat er helt nye for hans eget team hos Microsoft, der først så dem for en uge siden.

Det er hensigten, at Microsoft også fremover vil holde det høje tempo, når den endelige version af Windows 10 lanceres – forventeligt til sommer.

Her arbejder Microsoft på at udsende rettelser og opdateringer til brugerne månedligt, mens virksomheder kan vælge melle forskellige opgraderings-kadencer.

Det kan du læse mere om her: Microsoft på vej med stor-ændring i Windows Update

Notifikationer kommer langt frem
Den måske mest markante ændring i den nye build er indførelsen af notifikationer i Windows 10.

Ifølge Gabriel Aul bliver notifikationer i Windows 10 en del af Action Center, hvis ‘indgang’ kommer til at blive et ikon i det nederste højre hjørne lige ved siden af dato og ur.

Her vil brugeren kunne se bedskeder fra systemet og fra diverse apps, som for eksempel nye mails, nye instant messaging-beskeder, nye Facebook-post og så videre.

Den nye build indeholder også tilføjelsen af en ny tastatur-genvej (Windows-Shift-Pil), der kan anvendes til hurtigt at flytte apps fra en skærm til en anden, ligesom

For øjeblikket arbejder Microsoft endvidere på en renere og mere strømlinet bruger-interface, oplyser han.

Microsoft har allerede modtaget mere end en kvart million henvendelser på Windows 10 Technical Preview via den såkaldte Windows Feedback-tjeneste, ligesom der er blevet mere end 25.000 post i selskabets online-forum og indsendt 641 konkrete forslag til nye features i Windows 10.

Læs også:

Prøvekørt: De syv vigtigste ting fra Windows 10 Technical Preview

Jagten er gået ind: Microsoft går efter erhvervsbrugerne med Windows 10

10 interessante facts om Windows 10

Din næste Windows hedder Windows 10: Her er alle nyhederne

Microsoft løfter sløret for ny Windows: Så meget er på spil efter bommerten Windows 8

Martin Jonassen, ansvarlig for dataanalyse i Mofibo.

Interview: Bogtjenesten Mofibo tjener penge på, at brugerne læser hele den valgte bog igennem.

Brugere, der kun læser halvdelen og springer videre til den næste bog, er en langt dårligere forretning.

Derfor forsøger virksomheden at optimere på de titler, som læseren præsenteres for via sin profil på Mofibo.

Det gør man gennem statistik og databehandling.

Mofibo blev stiftet i 2013 af iværksætteren Morten Strunge.

Tjenesten streamer bøger, og den er baseret på et abonnement, hvor man for en fast månedlig pris kan læse alle tjenestens bøger.

Bogen skal læses igennem
Når du går i gang med at læse en bog, så afregner Mofibo med forlaget, som får en betaling for tjenestens brug af titlen.

Og der er lige præcis her, at der er penge at spare ved at kende brugernes vaner, fortæller Martin Jonassen, der har ansvaret for dataanalyse i Mofibo.

“Når en bruger har læst en hvis procentdel af en bog, skal forlaget have betaling – også selv om brugeren ikke læser bogen færdig, men i stedet begynder på en ny,” siger han til Computerworld.

Han eksemplificerer:

“En bruger, der læser tre bøger på 200 sider, er langt billigere for os end en bruger, der kun læser 60 sider i 10 forskellige bøger. De har læst det samme antal sider, men forlagene afregner per titel, hvilket i princippet gør den sidste læser tre gange så dyr i drift. Derfor er det vigtigt for os, at kunderne læser den enkelte bog helt til ende.”

Analyserer på vanerne
Det er grunden til, at Mofibo analyserer på kundernes læsevaner for at kunne præsentere brugeren for en række bøger, der falder i vedkommendes smag – og altså derfor læses helt igennem.

“Det er jo en dobbeltsiddet ting. Det er både godt for vores økonomi, men også godt for læseren, der bliver anbefalet en god bog. Kundeanalyse giver altså både penge på bankbogen og glade kunder,” fortæller Martin Jonassen.

“Hvis vi præsenterer forkerte bøger, bliver kunderne også træt af vores katalog.”

Statistik handlerom sund fornuft
Når man læser en bog via Mofibos app, så sender appen en række data tilbage til virksomheden, der anvendes til statistisk modellering, som skal styrke indtjeningen.

Hver eneste dag læses cirka en million sider gennem Mofibos app.

“Hver gang du vender en side i en e-bog, bliver informationer som eksempelvis tidsforbrug og sidenummer sendt til os.” siger han.

Informationerne gemmes på bogtjenestens servere, og de trækkes herefter igennem et analysesystem baseret på SAS Analytics.

Informationerne opdeles ganske enkelt i kategorier, og de findeles mere og mere, jo bedre Mofibo kender kunden.

“I begyndelsen kan vi præsentere nye titler efter køn, alder og geografi. Sidenhen kan vi eksempelvis også inddrage forskellige emneområder, tidsforbrug og læsehistorik. Jo mere vi kender kunden, jo mere præcise er vi i vores anbefalinger. Vores mål er at gøre tjenesten helt personlig til den enkelte læser, men der er vi altså ikke endnu.”

Et af de råd han giver til andre virksomheder, der vil i gang med dataanalyse, er at bevare hovedet koldt og bruge sin sunde fornuft.

“Hvis man er ukritisk og bare sender tonsvis af data ind i sine beregningsmodeller, så skal man nok på et tidspunkt få resultaterne til at passe med sine teser. Men den viden kan man ikke bruge til ret meget. Det handler om at kende sine data, være selektiv i sin udvælgelse og opstille nogle konkrete mål for de resultater, man vil opnå via beregningerne,” siger han.

“Jeg har tidligere været i virksomheder, hvor man har opbygget et kæmpe realtidsapparat med alt for meget output i forhold til det, man skal bruge. Som analysemand kan man selvfølgelig klappe sig selv på skulderen og sige godt gået, men det virkede ikke særlig styrkende for forretningen.”

Han fortæller, at alt for komplekse løsninger kan forvirre i stedet for at tjene en kunde.

“Vi opdaterer eksempelvis ikke i realtid, fordi det ville give forkerte forslag til nye titler i forbindelse med, at læseren klikker sig rundt i kataloget for at finde den næste bog. Vi opdaterer data en gang i døgnet. Det er rigeligt for os, og det giver mere præcise resultater. Man skal altså ikke vælge realtid, bare fordi det lyder godt. Det skal give mening,” siger han.

Ledelsen skal med
Han peger også på, at det er helt essentielt, at ønsket om at udnytte data kommer fra ledelsen.

“Hvis det bare er en person i marketingafdelingen, der har fået en idé, så bliver resultatet altså også derefter.”

Dataøvelse er derfor nemmere i en lille nystartet virksomhed, hvor arbejdsgangene ikke har en lang historie og er præget af vaner, siger han.

Ligeledes er det blevet lettere for de små virksomheder, at få adgang til de ønskede værktøjer.

“Du kan komme i gang til en pris, hvor alle kan være med. Det kræver selvfølgelig lidt matematisk forståelse at sætte regler op og tolke på resultaterne, men det er ikke raketvidenskab.”

Kan i måle resultaterne af den bedre læsehistorik?

“Ja, det kan vi. Vores udgifter bliver mindsket, jo længere vi har kendt en kunde,” siger Martin Jonassen, uden dog at ville sætte præcise tal på.

Læs også:
Telemillionær løfter sløret for ny streamingtjeneste

TDC-kunder kan leje billige e-bøger