Det svævende skateboard, som verden blev introduceret til i science fiction-filmen fra 1989 ‘Tilbage til Fremtiden Part II’, har nu transcenderet biograflærredet og eksisterer i en ægte, fungerende udgave hos den lille amerikanske virksomhed Arx Pax.

Det svævende bræt, der er noget mere klodset at se på end Marty McFly’s udgave fra filmen, er døbt Hendo efter dets opfinder, Greg Henderson. Han forklarer til tech-mediet The Verge, hvordan teknologien bag fungerer:

»En magnet har et elektromagnetisk felt. Det er lige kraftigt hele vejen rundt og har en nord- og en sydpol. Hvad hvis man var i stand til at organisere magnetfeltet, så det kun var på den ene side og kombinere det med andre magnetfelter på en måde, der forstærker og fokuserer deres styrke? Det er ‘magnetfeltarkitektur’,« lyder den noget vage forklaring fra Greg Henderson til The Verge.

De skræddersyede magnetfelter inducerer et nyt og modsatrettet magnetfelt i underlaget, der får Hendo til at svæve få centimeter over jorden. Teknologien minder øjensynligt om det, der i dag bruges i Maglev-tog.

Teknologi i baby-stadiet

Hendo har den væsentlige begrænsning, at det kun fungerer på specifikke metalunderlag, der ikke må have ferromagnetiske egenskaber. Ifølge mediet Engadget kan Hendo bære op til 140 kg uden problemer, men levetiden på prototypens batteri er til gengæld begrænset til omkring syv minutter.

Hendos evner som effektivt transportmiddel er også stærkt begrænset. Firmaet kæmper i øjeblikket med at lave et holdbart manøvreringssystem, som kan gøre det intuitivt og sikkert at styre det friktionsløse bræt omkring.

Hendo er da også nærmere et ‘proof-of-concept’ end egentlig anvendelig teknologi endnu, men det skorter ikke på ambitionerne hos brættets opfinder.

Oprindelig var idéen nemlig, at Greg Henderson ville opfinde en anordning, der kunne redde bygninger og huse fra at styrte sammen under et jordskælv ved simpelt hen at hæve dem over jorden. Han indrømmer dog, at teknologien endnu har et godt stykke vej, før det mål er realiserbart.

Den største udfordring er dog ikke den ringe svævehøjde, men snarere stabiliseringen af det svævende objekt, forklarer Greg Henderson. Han forholder sig ikke mere specifikt til problematikkerne, men understreger, at han for øjeblikket ønsker at give teknologien i hænderne på ingeniører med store idéer.

I øjeblikket kører Arx Pax en crowdfunding kampagne på Kickstarter, hvor det er håbet at indsamle knap halvanden million kroner til videreudvikling af teknologien. Flere amerikanske medier har fået lov at tage en testtur i Arx Pax prøvehal, som du kan se i videoen nedenunder.

Senest ved udgangen af 2015 skal svinesektoren have halveret mængden af Tetracyklin, der bruges til at kurere syge grise. Det dikterer en ny handlingsplan fra Videncenter for Svineproduktion under Landbrug og fødevarer.

Organisationen påpeger den lægefaglige bekymring over, at tetracyklinforbruget øger forekomsten af resistente bakterier som MRSA CC398, og understreger, at mennesker også skal kunne behandles med tetracyklin om mange år. I den henseende vil det være gavnligt at erstatte det med et antibiotikum, der ikke bruges på mennesker. Og den erstatning findes ifølge VSP i tiamulin.

»Her er den veterinærfaglige vurdering at tetracyclin stort set kan udskiftes med tiamulin, der ikke bliver anvendt til mennesker,« hedder det i en pressemeddelelse.

Direktør Claus Fertin forklarer bevæggrundene for det ambitiøse mål:

»Svineproducenter står for en stor del af antibiotikaforbruget i Danmark, og derfor er det helt naturligt, at vi også tager ansvar for fremtiden. Vi ser, hvordan resistente bakterier som MRSA spreder sig i samfundet og gør behandlingen af infektioner sværere. Derfor er det vigtigt, at vi prøver at komme nogle af fremtidens resistensudfordringer i forkøbet. Med dette frivillige skridt forsøger vi at bidrage til at der er kritiske antibiotika tilgængelige fremadrettet,« udtaler han

Men det skal også gøres attraktivt at skifte til tiamulin. Og derfor foreslår VSP sammen med dyrlægeforeningen, at man ændrer på den såkaldte gult kort ordning.

I dag tæller alle former for antibiotika lige meget i regnskabet. Men en differentieret ordning, hvor de antibiotikaformer, der ikke bruges til mennesker, tæller mindre, mens eksempelvis tetracyklin tæller mere skal skabe incitament hos producenterne.

»Med denne ordning har vi fundet en metode, så resistensdannelsen sænkes, uden at vi gør ‘værktøjskassen’ mindre, når vi forsat skal behandle syge dyr i svinebesætningerne«, udtaler formanden for Den Danske Dyrlægeforenings Sektion vedrørende Svin, dyrlæge Kristian Viekilde.

Tetracyklin bruges i høj grad til at behandle mave og tarmlidelser hos smågrise

Et fem år forsinket it-projekt er hovedskurken i sagen om de 400.000 rykker, som Skat i den seneste tid har sendt ud – med op til to års forsinkelse. Det har ikke været muligt for Skat at sende rykkere ud til personer, der ikke har betalt deres vægtafgift siden indførelsen af det nye Digitale Motorregister (DMR) i 2012.

Funktionen skulle egentlig varetages af det skandaleramte it-system Skattekonto, og det gyldne håb hos Skat var, at de to systemer kunne indføres kort tid efter hinanden.

»Men det kunne vi ikke, for Skattekontoen var for umoden på det tidspunkt. Det så fornuftig ud i starten, men tog længere tid end vi havde regnet med,« forklarer kontorchef i Skat Orla Kristensen til Version2.

Skattekonto blev efter fem års forsinkelse taget i brug sidste efterår, men Skat oplevede med det samme en række startvanskeligheder.

»Det gjorde, at vi blev lidt nervøse og besluttede, at Skattekontoen skulle i stabil drift før vi ville integrere den med DMR. Men vi var samtidig nødt til at sørge for, at de her mennesker fik en rykker. Det er vi simpelthen pisket til,« fastslår Orla Kristensen.

Skat valgte derfor at haste-improvisere en anden måde at indkræve vægtafgifter på ved at indkode funktionen i et allerede eksisterende system ved navn SAP38.

»Skattekontoen var ikke klar, og så besluttede vi at bruge SAP38 indtil Skattekontoen blev fuldstændig kørende. Det er et af vores største opkrævningssystemer, så vi skulle være helt sikre på at Skattekontoen kørte før vi turde ligge så meget nyt ind i det,« lyder det fra Orla Kristensen.

It-fejl gav rykkere uden opkrævning

Men den hurtige beslutning om at skifte opkrævningssystem i vadestedet, har givet de årsforsinkede afgiftsopkrævninger flere problemer, end blot at de er opkrævet sent. På rykkerne er naturligvis et rykker gebyr – i dette tilfælde på 65 kr. Men mange borgere har nu den oplevelse, at de får rykkerren uden først at have fået den oprindelige opkrævning.

»I andet halvår af 2012 og i første halvår af 2013, der har vi set eksempler på at opkrævningerne ikke er kommet ud til kunden. Og det er SAP38-systemets generering af opkrævninger, der ikke har været rigtige,« siger Orla Kristensen og tilføjer, at Skat tager sagen meget alvorlig.

Han opfordrer borgere til at ringe ind til Skat for at få undersøgt, om en regning er blevet sendt ud.

»Vi skal selvfølgelig ikke rykke dem for noget, vi ikke har opkrævet for. Hvis der er tvivl om det, så kommer det borgeren til gode. Det er os, der har bevisbyrden i denne sag,« understreger kontorchefen.

Andre borgere har fået rykkere med fejl i. Hvis man har afmeldt sin bil, for eksempel fordi man har solgt den, så vil datoen på regningen dække den periode, hvor bilen var afmeldt i stedet for den periode, hvor man rent faktisk brugte den.

Det skyldes igen en programmeringsfejl i SAP38, forklarer Orla Kristensen. Han forsikrer dog, at selvom perioden er gal, så skulle beløbet på regningen være korrekt.

400.000 rykkere sendt ud

I starten af 2013 begyndte Skat at sende de forsinkede rykkere ud. I alt 400.000 rykkere har efterslæbet lydt på. Tallet lyder umiddelbart meget højt, og FDM’s direktør har til Ekstra Bladet også givet udtryk for, at han ikke tror på, at så mange bilister skulle have rod i regnskabet.

Men tallet er faktisk lavere end forventet, lyder det fra Skat.

»Historisk set bliver der rykket 50.000 biler hver måned. Og i denne periode på halvandet år har vi sendt omkring 400.000 rykkere ud. Så det er ikke usædvanlig mange,« siger Orla Kristensen.

Kontorchefen forstår dog godt, at den meget sene rykker kan være hård at sluge for mange bilejere, der tror, at de har betalt, hvad de skylder.

»Det er klart, at det kan være mange penge for den enkelt borger. Der er ikke mange af os, der ikke kontrollerer den slags længere. For man stoler jo på, at man har lagt sin regning i netbanken, når man har fået den,« siger han.

Vil ikke oplyse prisen på it-projekt

I februar 2012 stod Skattekonto til at have kostet 334 millioner kroner.

I 2006, da Projektet blev sat i gang med IBM som leverandør, lød budgettet på 149 millioner – og det var inklusiv det ligeledes udskældte indrivelsessystem EFI. Skat valgt helt usædvanligt at ophæve kontrakten i slutningen af 2008, da IBM ikke var nået ret langt. Senere vandt CSC opgaven, men ikke med uden problemer. I 2012 blev Skattekonto så udskudt på ubestemt tid.

Version2 ville gerne vide, hvor meget Skattekonto i sidste ende har kostet. Men det vil Skat ikke fortælle, ligesom organisationen heller ikke vil opgive, hvor mange penge, det har kostet, at udvikle rykkerfunktionaliteten ind i det eksisterende økonomisystem.

»Skattekontoøkonomien er bundet i et fortroligt aktstykke, derfor kan der ikke gives uddybende kommentarer til økonomien,« oplyser Skat i en mail.

Skat forventer, at Skattekonto i løbet af næste år kan tage over for den midlertidige opkrævningsløsning. Men det er ikke enden på Skats it-problemer. I den seneste rapport fra it-projektrådet, hvor der gøres status over offentlige it-projekter fremgår det, at fire af de ti forsinkede projekter er knyttet til Skat.

Kina har ifølge The Verge gang i den helt store aktion med at fiske brugeroplysninger og kodeord hos kinesere, der med deres nye Iphone i hånden prøver at logge på f. eks. Icloud. Siden er angiveligt blokeret og man bliver automatisk henvist til en falsk log-in side, der skulle være en vellignende kopi.

Dummy-siden er angiveligt lavet, så den i detaljen minder om Apples landing site – den side hvor man logger sig ind. Man får en smule hjælp til at opdage svindelnummeret, hvis man bruger Firefox eller Chrome – siden er blokeret, hvor man efter sigende modtager en advarsel om, at man bliver ledt videre, men bruger man den kinesiske Qihoo-browser, hvad langt størstedelen gør i Kina, skulle man efter sigende ingenting opdage, når man logger ind.

Ifølge The Verge Log-in, er også Microsofts Live, der bruges som adgangside for alle med Microsoft konto, også kopieret.

Lykkes angrebet mod den enkelte bruger, skulle der være frit slag i forhold til at bladre igennem brugeroplysninger, billederog tekstbeskeder eller e-mails, der ligger på Icloud.

Da angrebet ifølge Greatfire.org sker på Great Firewall niveau, tyder det på, at det er den kinesiske stat selv, der er på færde. Bloggen Greatfire.org, der overvåger censur og netop denne slags aktiviteter i Kina, gør på deres blog rede for, hvorfor sporene peger på Kina.

Det skulle dog stadig være muligt at logge normalt ind på Icloud nogle steder, da det efter sigende kun er en enkelt IP-adresse af Apples Icloud, der skulle være blokeret.

Du kan bruge den som en tyk ipad – en såkaldt Pi-pad. Eller du kan bruge den som en integreret skærm til dine gør det selv byggeklodser fra selvsamme producent. Det er en ny touchscreenskærm, du kan koble direkte på de små microcomputere, som firmaet Raspberry Pi er kendt for. Det skriver Techcrunch.

Firmaet Raspberry, der producerer små mikrocomputere, der kan være på en enkelt printplade og koster ned til 25 dollars, tilføjer nu en ny komponent, der skal bringe endnu flere anvendelsesmuligheder i spil for de små mikrocomputere, der virker med strømmen fra et usb-kabel, et SD hukommelseskort, en skærm og en mus.

»Det er lidt som en tablet, hvis du er villig til at acceptere en meget tyk tablet«, sagde grundlæggeren Eben Upton til Techcrunch i et interview, mens han viste hvordan byg-selv skærmen kunne klikkes på et af firmaets eksisterende mikrocomputere.

»Slutresultatet er en stak med en Raspberry Pi på. Idéen er, at du nu har noget at integrere,« sagde Eben Upton.

Eben Uptons mikrocomputere blev oprindeligt udviklet for at kunne give børn i tredjeverdens lande adgang til computere i undervisningen, men er oven i blevet et regulært hit hos hobbyfolket og andre firmaer, der bruger de små mikrocomputere til alt lige fra at regulere temperaturen automatisk indendørs til at blive spændt på en ballon og derefter tage billeder af jorden højt oppe fra luften.

Skærmen ventes at være ude i slutningen af året eller i begyndelsen af næste år, skriver Techcrunch.

Til trods for indtrædelsen af programmering i folkeskolen, fylder it alt for lidt i klasselokalerne. Det er meldingen fra HK Samdatas formand Thomas Bisballe i en leder.

Samdata-formanden kritiserer i kontante vendinger, at it er reduceret til en birolle i Fysik og Kemi, samtidig med at lærerne ikke får tilbudt nogen undervisning, men må forsøge at »tigge sig til noget efteruddannelse,«

»Ambitionsniveauet er i skærende kontrast til den verden, vi er omgivet af, og især den fremtid vi er på vej mod,« skriver Bisballe.

Ifølge lederen, er it-færdigheder ikke bare relevante at lære, hvis man drømmer om en karriere som programmør. I dag og i fremtiden kræver alle jobs nemlig et it-kendskab lyder det.

»Mekanikeren skal forstå bilens elektronik. Sygeplejersken er omgivet af stadig mere elektronik, og arkitekter er på vej ind i en fremtid, hvor deres visioner skabes i en computer og printes i 3D,« forklarer Bisballe.

Hos den faglige forening så man gerne, at Danmark efterfølger eksemplet fra England og Estland. Begge lande har indført konkrete tiltag der skal give skolebørnene kode-erfaring fra en meget ung alder.

Fire år efter at han blev lam fra brystet og ned, da en overfaldsmand skar en del nerver i hans rygsøjle over, kan en 40-årig bulgarsk mand nu gå med et gangstativ. Hans fremskridt er resultatet af en behandling, hvor læger har transplanteret celler fra patientens lugtenerve og nerver fra hans ankel til den skadede del af rygmarven.

»For mig er det mere imponerende end en mand, der går på Månen,« siger en af forskerne bag behandlingen, professor Geoff Raisman fra University College i London til BBC.

Professor Raisman opdagede for 30 år siden, at de olfaktoriske skedeceller (olfactory ensheathing glia cells (OEC), red.) i lugtenerven kan hjælpe nerveceller med reparere sig selv. Siden har man i dyreforsøg vist, at man ved at sprøjte OEC ind i rygmarven på rotter, som er blevet påført rygmarvsskader, kan få dem til at genvinde en del af førligheden.

Efter at dyreforsøgene er blevet offentliggjort, har læger flere steder i verden forsøgt sig med at transplantere OEC enten fra patienten selv eller fra nyfødte til rygmarven på patienter med lammelser, men de resultater, der er blevet fremlagt, er blevet mødt med en del skepsis fra den medicinske verden. Eksempelvis har den portugisiske læge Carlos Lima angiveligt opereret flere end 100 patienter – men han har ifølge en artikel på hjemmesiden for foreningen for rygmarvsskadede, RYK, kun offentliggjort resultater for syv af dem og ikke nærmere redegjort for deres forbedringer.

Både dyre- og menneskeforsøg har desuden vist, at det er svært at få de overskårne nerveender til at gro sammen. I det nye forsøg, der i praksis er blevet gennemført på et hospital i Worclaw i Polen, har lægeholdet under ledelse af dr. Tabakow først opereret OEC ud af patientens kranie og derefter dyrket cellerne i to uger. Derefter er cellerne og tynde nervefibre fra patientens ene ankel blevet transplanteret ind i den skadede del af rygmarven, som var fuldstændig gennemskåret bortset fra en smule arvæv i rygmarvens højre side.

I alt lavede lægerne over 100 mikroindsprøjtninger i området over og under skaden. Det er første gang, at man har behandlet et menneske med metoden, fremgår det af de britiske medier, der har kastet sig over historien, fordi BBC i aften viser en dokumentar, hvor de har fulgt patienten.

Før skaden havde patienten trods to års intensiv fysioterapibehandling ikke vist tegn på forbedringer, men tre måneder efter operationen begyndte musklerne på hans venstre læg at vokse. Seks måneder efter behandlingen kunne han tage sit første forsigtige skridt med støtte fra både en fysioterapeut, stativ og med skinner på benene. To år efter operationen kan han nu bevæge sig rundt på egen hånd med et højt gangstativ.

Patienten har fået mest førlighed og størst muskelmasse i sin venstre side, hvor behandlingen også var mest omfattende. Ifølge forskerne er det bevis på, at patientens fremgang skyldes, at nervetrådene er vokset sammen igen.

Resultaterne af forsøget bliver nu offentliggjort i tidsskriftet Cell Transplantation. Men dette ene succesfulde forsøg får ikke den danske ekspert i rygmarvsskader, professor Fin Biering-Sørensen fra Glostrup Hospitals afdeling for rygmarvsskader, til at turde tro på effekten.

»Der er blevet lavet ufatteligt mange forsøg med OEC og andre metoder til at behandle rygmarvsskader over hele verden, men man har for nylig lavet en stor undersøgelse af, om nogle af forsøgene faktisk virker, og den viste desværre, at der ikke var noget, der havde en overbevisende effekt. Men der er alligevel mange læger, der tjener utroligt mange penge på at operere rygmarvsskadede. Derfor skal man være meget forsigtig, når man hører om nye behandlingsmetoder.«

Succeshistorierne bygger ifølge Fin Biering-Sørensen ofte på patienter, der bare ikke er blevet tilbudt ordentligt genoptræning.

»Tit handler det om en inkomplet skade (der er stadig delvis nerveforbindelse i rygmarven, red), der bare ikke har været trænet ordentligt fra starten,« forklarer han.

De britiske forskere og polske læger vil nu lave et forsøg med ti patienter efter alle videnskabelige retningslinjer, og det er præcis dét, der skal til, mener Fin Biering-Sørensen.

»Det skal gøres helt uvildigt, så de, der vurderer patienterne før og efter operationen, ikke ved, hvem der er blevet opereret, og hvem der er i kontrolgruppen. Det bliver en meget stor opgave at gøre det på den måde, men det er man nødt til for at få de rigtige svar og sikre, at patienterne ikke får en forværring af deres skade ved disse operationer,« påpeger han.

Metoden med at transplantere nerver og OEC ind i rygmarven ser imidlertid så interessant ud, at Afdeling for rygmarvsskader sammen med Karolinska-sygehuset i Sverige, et svensk firma og flere andre parter har søgt om midler til at lave forsøg på danske, svenske og finske patienter.

»Vi vil hjertens gerne finde en behandlingsmetode, men det bliver nok i små step. Og lige nu er der altså ikke noget til rådighed, som virker,« siger Fin Biering Sørensen.