Sas Institute: Vi er på jagt efter 20 danske forhandlere og 500 millioner kroner



Mette With Petersen, nordisk direktør for kanal-salget.

Om Sas Institute:

Sas Institute udvikler software til analyse af data samt konsulentydelser til forretningsmæssige problemstillinger.

Virksomheden blev grundlagt i 1976 og har hovedkontor i Cary i North Carolina i USA. 

Interview: Sas Institute vil ikke længere stå alene med salget af virksomhedens software til big data-løsninger.

Derfor er firmaet gået på jagt efter cirka 20 nye venner i den danske underskov af forhandlere og partnere, som skal hjælpe til med salgsarbejdet – primært rettet mod mellemlaget i dansk erhvervsliv.

Sas Institute vil nemlig stadig have en salgsorganisation indenfor egne rækker til at tage hånd om de helt store løsninger.

Kan ikke klare det selv
Via forhandler- og partner-netværket vil firmaet sælge big data-løsninger til mellemstore danske virksomheder, og det produkt, der primært skal sælges til virksomhederne, er Visual Analytics.

Arbejdet har Sas sat i søen sammen med en nyansat kvinde, Mette With Petersen, der skal være spydspidsen rettet mod partner- og forhandlermarkedet i Norden.

Hvorfor opbygger i et partner- og forhandlernetværk? Kan I ikke selv sælge produkterne?

“Vores egen salgsorganisation er typisk rettet mod enterprise-markedet. Vi kan ikke række ud til alle de nye kunder i denne målgruppe, og vi har heller ikke erfaringen i denne del af markedet. Derfor er det helt naturligt at alliere sig med dem, der ved noget om de mellemstore firmaer,” siger Mette With Petersen, nordisk direktør for kanal-salget.

Ligeledes peger hun på, at forhandlerne kan dække vertikaler – eksempelvis indenfor procesindustri – hvor Sas Institute ikke er i dag.

“Løsningerne og teknologien bliver billigere og billigere, hvilket betyder, at dette segment kan få glæde af big data- og analyseværktøjer til en overkommelig pris,” fortæller hun.

“Løsningerne er også blevet langt mere brugervenlige, og de er ikke kun for statistikere, men også ganske almindelige erhvervsfolk.”

Det samme – bare mindre
De mellemstore firmaer er da også en helt ny produktkategori for Sas, der typisk har haft fokus på de helt store.

Er det en light-løsning, som partnerne skal sælge til virksomhederne i mellemklassen?

“Nej, det er det ikke. Det er komplette løsninger, der bare er skaleret ned i størrelse. På den måde kan en kunde begynde på en fire core-cpu og ikke et kæmpe it-setup. Software og funktioner er de samme.”

Har I fundet partnere i Danmark endnu?

“Ja, vi har indgået en aftale med IT-Kompagniet. Vi skal nok finde yderligere 10 til 20 forhandlere og partnere lidt afhængig af, hvem vi finder frem til.”

Vil I med tiden skubbe hele salget væk fra Sas Institute og ud til forhandlerne?

“Lige nu handler det om at etablere partnerskaber i kanalen, der kan hjælpe os med salget. Det er bare et ekstra ben i salgsarbejdet.”

Løsningerne som partnere og forhandlere skal sælge består af lejeaftaler af den software som Sas Institute udvikler som leveres på dedikeret hardware.

Der er ikke løsninger i skyen?

“Ikke lige nu, men det er noget, vi arbejder hårdt på at få til at fungere.”

Hvor mange penge skal der omsættes for på dette marked?

“Vi skal gerne op på en omsætning på cirka 500 millioner kroner indenfor de næste sæsoner.”

Globalt partnernet
Ideen om et forhandlernetværk er ikke begrænset til Danmark men et led i en international strategi.

Det fortæller virksomhedens amerikanske grundlægger og direktør, Jim Goodnight.

Sas institute vil opbygge et globalt forhandler- og patner-net, der kan servicere og sælge til de mellemstore virksomheder i hele verden.

Firmaet har i den forbindelse tegnet en verdensomspændende aftale med firmaet Arrow ECS, der skal være distributionspartner af Sas-software, og som skal opbygge et forhandler- og partnernetværk.

Læs også:
Salesforce får nu eget analyseværktøj i skyen

Mangel på nye it-talenter? Her oplærer vi dem selv

Posted in computer.

Ny Tesla får digital autopilot

Den amerikanske elbil-producent Tesla Motors har netop lanceret en ny D-serie, hvor D’et står for ‘Dual Motor.’ 

Tesla fortæller, at model S således vil komme i en D-udgave med to motorer og firehjuls-træk.

Topmodellen bliver Tesla Model S P85D, hvor de to motorer – en i hver ende – har en samlet effekt på 691 heste fordelt på 470 heste bag og 221 foran.

Det gør angivelig el-lynet i stand til at komme fra 0 til 100 på 3,2 sekunder.

I sin præsentation af D-modellerne fortæller Tesla-grundlæggeren Elon Musk, at det føles som at lette med et jagerfly fra et hangarskib.

Læs også: Ny monster-elbil er en ren Tesla-dræber



Foto: Tesla.



Tesla forsyner bilerne med en autopilot.

Mere interessant er dog den nye køreteknologi, som er bygget ind i bilens computer.

Den beskrives som en autopilot, der selv kan navigere og læse omgivelserne, eksempelvis fartskilte.

Funktionen benytter en kombination af radar og en 360-graders ultralyds-sonar til at fortælle elektronikken hvad, der sker i bilens omgivelser.

Ligeledes er navigationen baseret på kameraer og billedgenkendelse. Systemet kan blandt andet fotogenkende andre biler eller eksempelvis et stop- eller hastighedsskilt.

Autopiloten kan også skifte vejbane på motorvejen.

Føreren skal vippe blinklyset i den ønskede retning, herefter kontrollerer bilen selv omgivelserne og skifter til yderbanen.

Det fortæller blandt andet The Verge.

Læs også: Her er verdens sejeste elbil

Ikke selvkørende
Der er ikke tale om en selvkørende bil i stil med den Google arbejder på, men et system, som skal reducere risikoen for ulykker, da bilen selv kan opdage forhindringer under kørsel.

Systemet byder også på mulighed for automatisk parkering og en James Bond-funktion, hvor du kan kontakte bilen via en app på telefonen, hvorefter den selv kører fra p-pladsen og hen til din dør.

Det skriver tek.no.

I videoen kan du få en fornemmelse af, hvordan it-systemet virker.

Flere billeder: Se vores store galleri af Tesla Model S

Se også: Video: Sådan virker kæmpe-skærmen på Tesla S

Posted in computer.

Tre gode råd til sikkerheden før du betaler trådløst

Meget kort fortalt:

1. Opbevar dit betalingskort i en kortholder eller tegnebog
2. Vær opmærksom på om terminalen ser mistænkelig ud
3. Vælg tjenester med høj kryptering



Sådan ser grafikken på en NFC-terminal ud. Foto: Nicolai Devantier.

Fra tredje kvartal i 2015 vil Dankortet løbende få indbygget den lille chip. Det sker i en fællesaftale mellem alle bankerne i Danmark.

Men allerede nu har Danske Bank indbygget NFC-teknologien (Near Field Communication) i et af bankens betalingskort kaldet MasterCard Direct.

Hos betalingsterminal-firmaet Point er man også i fuld gang med at udskifte terminalerne hos de handlende med den nødvendige læseteknologi til de nye kort.

Det kontaktløse kort er udstyret med en chip og en antenne, som kommunikerer med terminalen, og betalingen gennemføres ved at holde betalingskortet over den trådløse kortlæser. Et bip og en lille blinkende lampe fortæller, at betalingen er aflæst korrekt.

Læs også: Sådan virker trådløs NFC-betaling i Danmark

England giver den trådløs gas
I andre europæiske lande er man allerede i fuld gang med de trådløse betalinger, der eksempelvis hitter i England.

Ifølge UK Cards Association foretages der i Storbritannien over 370 kontaktløse betalinger hvert eneste minut, og i marts 2014 blev der handlet for 100 millioner pund, svarende til lige knap en milliard danske kroner.

Systemet kan blandt andet anvendes i Londons offentlige transportsystem, på McDonalds og hos kaffegiganten Starbucks.

I Danmark blev den første trådløse løsning præsenteret i cafe-kæden Joe and the juice i august.

Så sikkert er det
Danske Banks vicedirektør, Jesper Nielsen, er en af initiativtagerne til løsningen hos Joe and the juice, og han er ikke bekymret for sikkerheden.

“Vores erfaringer fra Englang, hvor der er 38.000.000 NFC-kort viser, at der ikke er problemer med svindel,” siger Jesper Nielsen fra Danske Bank.

Annonce:


“Faktisk er der mindre svindel, blandt andet fordi der er koder på mobilerne (i Danmark vil de trådløse chip dog være på betalingskortet i første omgang, red.).”

At teknologien er sikker bekræftes af Bo Skeel, sikkerhedsmand i firmaet Bitdefender.

“En trådløs transaktion foregår maksimalt ti centimeter fra terminalen, og der er en unik, indbygget sikkerhedskode til at identificere hver transaktion. Hvis en enkelt kode bliver brugt flere gange, bliver transaktionen blokeret,” fortæller han.

Ligeledes peger han på den lave beløbsgrænse som en ting, der ikke inviterer svindlere til at bruge tid på at fifle med teknologien.

“Du kan kun bruge kontaktløs betaling uden PIN-kode til mindre beløb, Nets forventer at beløbsgrænsen i Danmark bliver på 200 kroner. Derudover skal man hver femte gang indtaste sin PIN-kode.”

Beløbsgrænsen er dog ikke fastsat, og den vil sandsynligvis rykke sig med tiden, og der er da også observeret snyd, fortæller han.

“Mange kontaktløse kort bruger radioteknologi (RF) eller det nyere Near Field Technology (NFC), der forvandler din smartphone til en digital tegnebog. Men undersøgelser har i løbet af det sidste årti vist, at kriminelle kan stjæle data ved at bruge en forstærker og en antenne, der er lille nok til at være i en rygsæk,” siger han, og konkretiserer:

“University of Surrey påstod sidste år at have opsnappet transaktionsdata med 45 centimeters afstand, og vi ved, at nogle kunder i britiske Marks & Spencer har oplevet at betale ved et uheld”.

Terminalproducenten Point påpeger dog, at der er lagt sikkerhed ind i den software, der er i terminalerne for at undgå uheld eller aflytning af de data, der bevæger sig trådløst mellem chip og terminal.

“Vi har arbejdet længe med den software, der er i terminalerne. Vi er underlagt strenge certificeringer fra Visa og MasterCard, der skal overholdes,” siger Chris Lund-Hansen fra Point.

PCI-krav
Sikkerhedskravene udstikkes med PCI-regelsættet (Payment Card Industry Data Security Standard), der er en fællesstandard for kortbrug.

“Det betyder, at der er helt klare regler for eksempelvis kryptering mellem NFC-chip og læser, så uvedkommende ikke kan lægge sig imellem en betaling. Visa og MasterCard har bygget sikkerheden ind i chippen, så man køber simpelthen en certificeret chip.”

PCI-standarden fastsætter blandt andet også regler for opbevaring af kortdata, og at der skal være kryptering fra væg til væg.

Sikkerhedsmanden peger da også på, at der er flere fordele end ulemper ved de trådløse betalinger.

“Der er ingen tvivl om at kontaktløs betaling er fremtiden og mulighederne er uendelige Forbrugerne og detailhandelen går en meget spændende tid i møde,” siger han.



Foto: Nicolai Devantier.

Sådan er du på den helt sikre side
Brist i sikkerheden bunder ofte i uopmærksomhed fra brugeren, og Bo Skeel giver følgende tre råd til dig, der vil anvende de trådløse muligheder med størst mulig sikkerhed.

En trådløs chip kan blive udsat for aflæsningsangreb, fordi enhver kan kommunikere med en NFC-chip, hvis man har den nødvendige teknologi.

Derfor anbefaler han, at du altid benytter en kortholder eller tegnebog for at beskytte mod uønsket scanning af kortet.

Hackede terminaler er et andet problem, siger han.

“Disse angreb foregår ved, at legitime betalingsterminaler udskiftes med falske terminaler. De hackede terminaler kan opfange kundens data, herunder PIN-koden. Det er meget vanskeligt at opdage en hacket terminal. Vær opmærksom på alt mistænkeligt,” lyder rådet.

Sidste tip fra Bo Skeel handler om de såkaldte relay-angreb, hvor en hacket terminal sender gerningsmanden offerets data til en medskyldig, der så kan bruge data til at gennemføre en anden ulovlig transaktion.

“Du kan nedbringe risikoen ved at vælge tjenester med bedre kryptering,” siger han.

Hvis uheldet er ude, er reglerne de samme som eksempelvis gælder for svindel med et Dankort. Bankens dækningsregler er også de samme.

Der har allerede været forsøg med NFC-betalinger i Danmark: Smart NFC-teknologi erstatter kontanterne på Roskilde

Læs også:

NFC-telefoner skaffer ejeren øl på Roskilde

Vil Apple dræbe NFC med denne teknologi?

Dansk NFC-pioner vil gøre din pung overflødig

Posted in computer.

Bredbånds-forbindelsen alle drømmer om: Her får de 10 Gbit/s

Måske har du en bredbåndsforbindelse på 2, 10 eller 20 mbit/s, eller måske du ligefrem den lykkelige bruger af en 50 eller 100 mbit-forbindelse?

Det er den slags hastigheder, der typisk er i spil, når det gælder danske bredbåndsbrugere, og selvom mange almindelige forbrugere nok finder det helt tilstrækkeligt, så er der også dem, der godt kunne tænke sig langt højere hastigheder. 

Hvis du i løbet af efterårsferien har drømt om en ny bredbåndsforbindelse, der kan give din nuværende baghjul, så burde du måske være rejst til Sydkorea i stedet for til Vesterhavet.

I hvert fald er man i Sydkorea i gang med at tage hul på 10 Gbit/s-æraen.

Det er SK Broadband, der ifølge stopthecap.com netop har lanceret en 10 Gbit/s-løsning, og det er ikke mindst noget landet lægger vægt på i det konstante teknologi-kapløb med USA.

“I 1960′erne holdt verden øje med NASA, der sendte mænd til månen, og mange af os voksede op med en forbløffelse over de konstante fremskridt hos amerikanerne. Nu holder amerikanerne øje med os,” udtaler en Natsuki Kumagai i forbindelse med præsentationen af 10 Gbit-løsningen.

SK Broadband forklarer ifølge stopthecap.com, at hvor det i dag tager 80 sekunder at downloade en film på 1 GB på en gennemsnitlig forbindelse i Sydkorea, så ryger det ned på 0,8 sekunder med den nye forbindelse.

Hvad med uploadhastighederne?
Historien melder sjovt nok ikke noget om uploadhastigheden, selvom det ofte er på den front, at udviklingen står noget i stampe. 

For nylig viste en britisk undersøgelse, at mens den gennemsnitlige downloadhastighed i England nu er på 18,7 mbit/s, så hedder uploadhastigheden kun 2,4 Mbit, og billedet er stort set det samme i Danmark.  

Selvom det rent teknisk sagtens kan lade sig gøre at øge upload-hastigheden, så er mange kommercielle løsninger typisk baseret på asymmetriske forbindelser, eksempelvis 10/1, 25/2 eller 5/10.

Denne figur fra Erhvervsstyrelsen viser udviklingen i medianen på markedsførte download-og uploadhastigheder i fra 2007 til 2013 i Danmark.


Det hurtigste bredbånd i Danmark
Selvom de danske top-hastigheder blegner noget, når man sammenligner med Sydkoreanernes, så er også danske selskaber i gang med at sætte turbo på bredbånds-udviklingen.

Eksempelvis har en del borgere i Dronninglund i dag adgang til op til 1 Gbit/s-forbindelser hos Bredbånd Nord.

Hos Waoo kan man i dag over fibernettet få hele 500/500 Mbit/s - hvis man altså vil betale 999 kroner om måneden. 

Her er de danske bredbånds-muligheder
Ifølge Erhvervsstyrelsens bredbåndskortlægning (PDF) havde 70 procent af de danske husstande og virksomheder medio 2013 mulighed for at få en bredbåndsforbindelse på 100 Mbit/s i downloadhastighed – i 2010 var det kun 23 procent, der havde adgang til den slags hastigheder.

Selvom upload-mulighederne halter noget bagefter, går det trods alt også frem på den front. 

I 2010 havde 22 procent af adgang til 10 Mbit/s i uploadhastighed – det var i 2013 steget til 55 procent, skriver Erhvervsstyrelsen i rapporten.

Læs også:

Kæmpe bredbånds-rapport offentliggjort: Sådan klarer Danmark sig

Derfor er danske internethastigheder et utroværdigt skønmaleri

Posted in computer.

Sådan kan forlygterne komme til at fungere i din næste bil med smart teknologi

Din næste bil kan være udstyret med forlygter, der er programmeret til, at billisterne forude ikke bliver blændet, når de passerer eller bare har dig i bakspejlet.

Hvordan fungerer teknologien?
“At opfange andre biler er den nemmere del: Mazda bruger et kamera og lasere, der allerede er monteret i bilerne for at undgå sammenstød. Nu bliver kameraet og laserne brugt til at spore en modkørende bil op til 400 meter væk og spore baglygterne af en forankørende bil mere en cirka 120 meter forude.” siger en repræsentant for Mazda til Computerworlds amerikanske nyhedsbureau.

Teknologien er dog ikke helt ny. BMW har nemlig allerede lanceret en lignende teknologi på forskellige af selskabets luksus-modeller.

Forskellen fra BMW’s teknologi er, at der her er en lille motor, der driver en klap, som så dækker en del af forlygten, når der er brug for det.

Baseret på LED
Mazdas forlygter er delt op i fire “blokke” af LED-lys, som kan slås til og fra.

Når bilens sensorer opfanger en bil, slår computeren automatisk det lys fra, der rammer den modkørendes blik. På den måde vil modkørende ikke blive blændet og har bedre sigtbarhed forude.

Mazda har også prøvet på at udvikle andre ting til at forbedre sikkerheden for chaufføren i bilen.

Der bliver arbejdet på at få udviklet en automatisk forlygtehæver, hvilket betyder, at forlygten vil hæve sig, når bilen opnår en bestemt hastighed.

Derved vil det blive nemmere for chaufføren at se vejen længere fremme.

Posted in computer.

Test af mobilt netværk: Nu kommer der for alvor rigtig meget fart på

Industrigiganten Samsung er en af de aktører, der arbejder på at finde løsningen på den næste generation af mobilteknologi til dig og mig, længe før dagens 4G/LTE netværk er rullet ud i hele verden.

Det koreanske selskab har netop lukket lidt op for posen med testresultater, og oplyser, at de har opnået datahastigheder på 7,5 Gbit per sekund i en stationær opstilling, hvilket svarer til cirka 30 gange den maksimale hastighed i det eksisterende netværk.

Der er dog stadig lidt vej op til den forventede hastighed i 5G-netværket på 10 Gbit per sekund.

Ligeledes har firmaet testet teknikken i bevægelse, og her kunne forskerne bygge en stabil overførselshastighed på 1,2 Gbit per sekund i en specielbygget Huyndai-minivan, der kørte 110 kilometer i timen på Everland-racerbanen i Sydkorea.

Firmaet betegner selv testen som første gang, det er lykkedes at nå 1,2 Gbit per sekund med 110 kilometer i timen.

Det skriver Computerworlds internationale nyhedsbureau.

I den forbindelse har firmaet optaget denne video af forsøget.

Ikke 5G
Firmaet kalder selv radioteknologien for 5G, men det er nok at tage munden lidt for fuld, for der er endnu ikke fastlagt specifikationer for, hvad 5G skal være.

Danske forskere er faktisk helt med fremme i udviklingen af 5G’s epic-center.

Aalborg Universitet sidder en stribe forskere, som skal være med til at definere – og ikke mindst finde frem til – den teknologi, der skal bygge infrastrukturen til den næste generation af det mobile netværk.

Samsung har baseret forsøget på en 28 GHz radioteknologi, men andre teknologiselskaber benytter forskellige frekvensbånd i sine test at den næste generation mobilnet.

NTT DoCoMo, Ericsson og Nokia har eksempelvis kørt test af deres teknologier i 70 GHz-frekvensbåndet.

En ny net-verden
Den næste generation vil ikke bare betyde hurtigere datapakker, som kort fortalt skiller 3G og 4G fra hinanden.

Der er tale om en helt ny type netværk og hastigheder, der vil revolutionere it-forståelsen og tvinge alt fra bilfabrikanter til medicinalindustri til at tænke på en helt ny måde.

Forvent en overførselshastighed på 10 gigabyte eller en fuldfed spillefilm per sekund.

Du kan læse mere om 5G her: Sådan bliver fremtidens 5G-netværk og her: Derfor bliver 5G et totalt anderledes mobilnetværk

Annonce:


Ikke et netværk uden problemer
5G-netværk er en helt ny type netværk, der kræver en helt ny infrastruktur, så der skal graves en masse kabler ned og foretages en masse andre forberedelser.

Ligeledes skal mastedækningen være langt mere massiv, end den er i dag. Så selve forberedelserne med at bygge en ny infrastruktur er en kæmpeopgave og derfor også en stor barriere.

Det har Wen Tongs, Vice president of wireless research i firmaet Huaweis teknologiafdeling tidligere fortalt, da Computerworld interviewede ham om 5G-fremtiden.

Vi spurgte ham også, hvornår den almindelige forbruger kan regne med at få glæde af teknologien?:

“Jeg forventer, at teknologien er klar i 2020, men herefter er det svært at spå om tidsperspektivet. Det bliver markedet eller eksempelvis politikerne, der skal tage beslutninger om udrulningshastigheden. I de store byer vil det naturligvis komme hurtigere end i de områder, hvor der er langt mellem folk, specielt fordi infrastrukturarbejdet er så omfattende,” lød vurderingen.

For at sætte tingene lidt i perspektiv så er Huawei, der står for udruldningan af TDC’s 4G-netværk, lige blevet færdig med den øvelse på Sjælland.

Men der er stor sydkoreansk interesse for, at komme først.

Myndighederne sagde i januar, at de var parate til at smide en halv milliard dollar i udviklingen af 5G-teknologier.

En af statens begrundelser for at give den solide klat penge er blandt andet, at de olympiske vinterlege skal afholdes i Pyongchang i 2018, hvor man gerne vil have mulighed for at anvende 5G-teknologien.

Læs også:
Huawei: 5G er så potent, at vores viden om it og netværk skal genstartes

5G på vej: Sådan skal Europa komme først med vild teknologi

Derfor bliver 5G et totalt anderledes mobilnetværk

Posted in computer.

Blog: SAP TechEd 2014 – dag 1





Rollen som Peter Kreiner spilles i år af hans Jyske SideKick Mikkel Iversen. Jeg driver NNIT’s jyske SAP konsulentforretning, men har stadig hænderne dybt begravet i konsulentarbejdet med Integration og Workflow i centrum. Se mere her: https://www.linkedin.com/profile/view?id=3518867&trk=nav_responsive_tab_profile

På vejen til årets SAP TechEd i Las Vegas har jeg haft god tid til at genlæse E. Brynjolfsson og A. McAfee’s “The Second Machine Age”. Bogens hovedpointe er at hvor der tidligere var 1000 år mellem store opdagelser som dramatisk ændrede menneskets forudsætninger og liv på jorden, her tænkes på ild, hjulet, husdyr mv. Ændrede det sig langsomt til 100 år mellem opdagelserne, kunstvanding, medicin, videnskabsmetode, senere bevægende det sig ind mod 10 år imellem startende med dampmaskinen, elektricitet, hærdet stål, penicillin. Alt dette frem til i dag, hvor der hvert år opfindes og udvikles teknologi og metoder hvis betydning vi fornemmer, vil være store, men endnu ikke forstår den fulde udstrækning af. Hvis vi tegner de skælsættende udviklinger ind på en graf med tid og udviklingsniveau på X og Y aksen, vil vi se at der tegner sig grundformen til en eksponentielt stigende graf, og at vi endnu kun står på vippepunktet, før den meget stejle stigning. At flette ovenstående ind i en tekst om årets TechEd, kan virke vidtløftig og måske malplaceret, når TechEd er SAPs årlige konference for SAP specialister, hvor SAP præsenterer de seneste innovationer og lader deltagerne dygtiggøre sig inden for det nyeste som SAP suiten har at tilbyde. De seneste år har to områder været totalt dominerende ved TechEd – Cloud og HANA. Cloud giver nærmest sig selv med tanke på, det helt store fælleshype inden for IT verdenen.

SAP HANA er en revolutionerende teknologi, som løfter data ud af de store databasers snærende bånd og middelmådige performance og ind i hukommelsen på virksomhedernes store servere. Det giver i første omgang ekstreme performance forbedringer, bedre data analyser, hurtigere periodeluk i finans og en masse andre lavt hængende frugter, som i sig selv ofte retfærdiggør de store investeringer en SAP HANA platform kræver.

Jeg startede denne artikel ud med at forklare om grafen for teknologiske landvindinger, som jeg mener, er yders relevant i forhold til SAP HANA. For det handler om andet og mere end hurtigere performance, og on the fly analyser. De virksomheder som gennemfører en struktureret og gennemført HANA strategi, vil opdage at konkurrencemæssige fordele og nye forretningsmuligheder vil være snublende nære, og lige til at udnytte, når gennemsigtigheden af forretningen og data bliver total. Et eksempel vil være ressource planlægning og optimering. Her tilbyder SAP et produkt APO (Advanced Planning and Optimization), som tager ordredata, produktionsmuligheder, lagerbeholdninger med videre, og hver nat udarbejder en plan for dagens produktion på tværs af lokationer. APO bliver overflødigt med SAP HANA, hvor en sådan beregning og optimering i et komplekst landskab kan laves på få øjeblikke. Det giver i sig selv muligheder for uanede optimeringsmuligheder i forhold til de uforudsete begivenheder der dagligt sker i en hver produktion. Hvis man tager SAP HANA et skridt længere, og forestiller sig en integreret værdikæde på tværs af virksomheder, hvor integrationen af forretningstransaktioner også foregår på en HANA platform. Når vi kommer dertil vil virksomhederne i den integrerede værdikæde kunne optimere på tværs af værdikæden, i det øjeblik en forudsætning ændres. Det betyder at behovet for f.eks. sikkerhedslagre og bufferproduktion vil kunne minimeres da den totale gennemsigtighed vil give tidlige advarsler og store muligheder for at planlægge uden om uforudsete hændelser. De virksomheder som forstår at udnytte dette potentiale, vil stå fantastisk stærkt i “Værdikædernes kamp”, som Michael Porter beskriver i sit arbejde om konkurrencemæssige fordele.

Slutteligt vil dette være et opråb til de virksomheder som stadig forfølger “Best Of Breed” strategien når de skal vælge IT platforme til at løse virksomhedens IT opgaver. De områder hvor SAP HANA fravælges, vil ikke kunne integreres i den indsigt som kan skabes på tværs af HANA systemerne. Mere om dette, når jeg har hørt, set og prøvet de seneste udviklinger inden for OPI (Operational Process Intelligence). “In Memory”, vi forstår endnu ikke dets fulde potentiale men fornemmer det!

Om få timer starter årets TechEd, med den første Key Note, der er to i år. En i dag, og en i morgen, hvor der for alvor skydes gang i læringen med Sessioner, HandsOn, Learning Pods og hvad SAP ellers har fundet på i år. Jeg glæder mig! Stay tuned, der vil komme løbende opdateringer.

Posted in computer.

Musik og anden underholdning i bilen – fra cd og dvd til mp3, DAB, Bluetooth og tablet’er

Posted in computer.

Rekordstor interesse for dansk olie

Interessen for at søge efter olie i den danske undergrund er større end nogensinde. Hele 25 ansøgninger lå i indbakken hos Energistyrelsen, da fristen udløb klokken 12 mandag formiddag for ansøgninger om at lede efter dansk olie og gas i Nordsøen. Det er flere end i nogen af de seks tidligere udbudsrunder.

Virksomhederne har kunnet byde på de såkaldte olie/gas-koncessioner, der er et individuelt specificeret samarbejde med den danske stat. Udstedelsen af en koncession forpligter virksomhederne til at efterforske et bestemt område, mod at rettighederne til eventuel olie tilfalder dem.

Konkret har udbuddet omfattet alle ledige områder i Centralgraven, hvor hovedparten af de danske oliefelter hidtil er fundet. Ligeledes har der været udbudt områder længere mod øst, hvor man også i sjette udbudsrunde fandt olie.

De mange positive tilkendegivelser skal ses i lyset af, at udbudsrunden er den første, der er gennemført siden ændringen af beskatningsreglerne for olie i Nordsøen. Da regeringen offentliggjorde ændringerne, var det under store protester fra industrien.

Læs også: Styrelse: Olieselskaber er mere end klar til ny jagt i Nordsøen

Ved samme lejlighed annoncerede daværende Klima-, Energi- og Bygningsminister Martin Lidegaard (R) den netop overståede udbudsrunde. Et udbud som Bayerngas Norge med det samme proklamerede, at de ikke ville være en del af, hvorefter selskabet trak alle sine investeringer i fremtidige boreplatforme i Nordsøen tilbage.

Ikke overraskende er olieselskabet da heller ikke at finde i den offentliggjorte liste over virksomheder, der har indgivet ansøgning.

Nuværende klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R) skal nu forelægge en redegørelse for Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg om, hvilke koncessioner man ønsker at udstede, inden de endelige tilladelser kan gives. Det forventes at være på plads i begyndelsen af 2015, og indtil da glæder ministeren sig over de mange ansøgninger.

»Jeg er meget tilfreds med antallet af ansøgninger i udbudsrunden, der bekræfter, at der fortsat er tiltro til, at der kan gøres interessante fund i det danske område. Det er positivt, for dermed kan vi opretholde et stabilt efterforskningsmiljø og investeringer i højt specialiserede arbejdspladser i Danmark. Jeg ser frem til, at de kommende tilladelser vil føre til nye kommercielle fund, som kan sikre samfundet de størst mulige indtægter fra Nordsøen,« siger ministeren i en pressemeddelelse.

Posted in computer.

Forsker vil dræbe invaderende muslinger med giftpiller

Britiske miljømyndigheder er i alarmberedskab på grund af en uønsket muslingeart. Den invasive Quagga-musling er nu blevet spottet i floden Wraysbury, der løber ud i Themsen, og det bekymrer både forskere, miljøorganisationer og myndigheder.

»Quagga-muslingen er en meget invasiv art, der påvirker vandkvaliteten og tilstopper vandrør. Vi holder øje med omfanget i et tæt samarbejde med partnere og sørger for, at de er opmærksomme på det,« udtaler Sarah Chare, der er vicedirektør for fiskeri og biodiversitet i den britiske miljøstyrelse, i en pressemeddelelse.

Og der er da også god grund til, at muslingen er særdeles upopulær. Den stærkt invasive art har blandt andet hærget amerikanske søer siden 1980’erne, hvor den forstyrrer den økologiske balance, blandt andet fordi den lever af planteplankton. Dermed fjerner den levegrundlaget for de arter, der ellers skulle spise planteplankton – samt de arter, der skulle spise dem.

Den fortrænger også de allerede eksisterende muslinger både ved at tage deres føde og ved at sætte sig fast på deres skaller omkring indsugningsåbningen.

Den invasive Quagga-musling kommer oprindeligt fra den Ponto-Kaspiske Region, der også er arnested for den invasive sortmundede kutling, der hærger danske farvande.

Muslingen bliver op til fem centimeter lang, og er dermed ikke blandt de største muslingearter.

Til gengæld reproducerer de sig yderst flittigt. Et fuldt udviklet eksemplar kan således producere omkring en million æg om året.

Læs også: DTU til kamp mod frygtet invasiv fisk: Vi skal først og fremmest spise den

I 2009 kunne New York Times fortælle, at Hoover-dæmningen, der forsyner millionbyen Las Vegas med elektricitet, var nødt til at lukke sine turbiner midlertidigt, da de rør, der leverer vand til køling af systemet, var tilstoppet med Quagga-muslinger. Den østeuropæiske musling giver kort sagt problemer.

Og som om den ikke er problematisk nok i sig selv, tiltrækker den også andre invasive arter. Blandt andet den såkaldte dræberreje, der udrydder de eksisterende rejearter, og som bruger Quagga-muslingens affaldsprodukt som føde.


Quagga-muslingen er sandsynligvis kommet til England med ballast-vand fra skibe.

Og det bekymrer Dr. David Aldridge fra Zoologisk institut på Cambridge University.

»Jeg tror, vi nærmer os en glidebane. Meget snart vil vi finde, at 90 procent af biomassen i det britiske vand udgøres af ikke-indfødte arter,« Siger han til BBC.

Men hvad skal briterne så gøre for at undgå en invasion?

Myndigheder og organisationer arbejder på en løsning, og David Aldridge har muligvis en del af den. I samarbejde med en gruppe andre forskere har han nemlig udviklet en såkaldt BioBullet. En slags mikroskopisk giftpille specifikt målrettet muslinger.

BioBullet er på overfladen dækket af vegetabilsk fedstof, der lokker muslingen til at spise den.

Når den når muslingens mave, opløses BioBullet og frigiver en dosis kaliumklorid, der slår den invaderende musling ihjel.

Metoden er tidligere testet på den ligeledes invasive vandremusling med positive resultater.

Eutrofiering indtræffer når eller havområder indeholder for mange næringsstoffer som nitrat og fosfat.

Det skyldes ofte tilførsel af gødning og har den konsekvens, at der kommer en voldsom vækst af alger.

Senere nedbrydning af døde alger kan skabe iltsvind og fortrænge fisk som aborre og ørred.

**Normalt er lav sigtdybde altså en indikator på forurening, men de invasive muslinger kan få eutrofierede søer til at se rene ud.

Der er dog også små lyspunkter ved quagga-muslingen. I lighed med den invasive vandremusling, som vi også kender fra Danmark, filtrerer den nemlig vandet ret effektivt. En musling kan filtrere omkring en liter vand om dagen, og det forøger sigtdybden og er isoleret set godt for vandkvaliteten.


Vandremuslingens egenskaber minder meget om quagga-muslingens. Den har dog det særlige kendetegn, at den har striber på skallen. I England og USA kaldes den da også for Zebra Mussel Foto: Naturstyrelsen

Dog forstyrrer det også den normale sammenhæng mellem sigtbarhed og mængde af næringsstoffer, hvilket herhjemme har betydet, at egentlig urene søer, er blevet erklæret for rene. Det fortæller ph.d. Christian Dieperink, der er akvatisk økolog og stifter af konsulentfirmaet Waterframe.

»Det laver rod i den sammenhæng, der normalt er mellem klart vand og lavt næringsstofindhold. I første omgang af vandplanerne var den eneste parameter, der gjaldt for vandkvalitet i søer, mængden af fytoplankton. Da så muslingen gjorde sit indtog, var der pludselig klart vand i søer med høj koncentration af næringsstoffer,« siger han og tilføjer, at det er umuligt at komme af med vandremuslingen.

»Man kan ikke komme af med den. Det slag er tabt, når den først er etableret.«

Christian Dieperink mener dog ikke, at vi skal frygte at få quagga-muslingen hertil fra England, da vi i forvejen har så mange vandremuslinger, at det ikke vil gøre nogen mærkbar forskel. I 2000 estimerede det daværende Vejle Amt således, at der bare i Faarup Sø var omkring 1,3 milliarder vandremuslinger.

De engelske myndigheder vurderer, at invasive arter koster økonomien op mod rystende 16 milliarder kroner om året.

Posted in computer.