Mere end 12.000 menneskeliv kostede det, da den kraftigste cyklon, der nogensinde er målt i den nordlige del af Det Indiske Ocean, i efteråret 1999 gik i land ved den indiske delstat Odisha. Præcis 14 år senere nærmede en storm af lignende styrke sig igen det stormplagede område, men denne gang var de indiske myndigheder opsat på, at historien ikke skulle gentage sig.

Takket være en omfattende indsats, der i omfang og effektivitet ikke er set lignende mange gange i historien, lykkedes det at bringe knap en million mennesker i sikkerhed i løbet af bare tre dage, inden cyklonen Phailin 12. oktober 2013 hamrede ind i den indiske østkyst.

Da stormen løjede af, kunne myndighederne konstatere, at den proaktive indsats havde virket: Blot 45 mennesker omkom ifølge den officielle opgørelse.

Færre bliver berørt

Røde Kors har netop udgivet sin World Disasters Report, som blandt mange andre ting opgør, hvor mange menneskeliv, der gik tabt under sidste års naturkatastrofer. I 2013 tog naturens rasen livet af 29.163 mennesker ifølge de officielle optegnelser – langt under gennemsnittet for de seneste ti år, der ligger på knap 100.000.

Antallet af mennesker, der blev berørt af katastrofer, var i 2013 omkring 96 millioner – det laveste tal i mere end ti år. Tallet dækker over mennesker, der er blevet såret, eller har været drevet fra hjemmet som følge af ødelæggelserne.

Historien fra Odisha er et godt eksempel på, at områder, der regelmæssigt rammes af ekstreme naturfænomener, er begyndt at få bedre styr på forebyggelse af naturkatastrofer, siger generalsekretær for Røde Kors i Danmark, Anders Ladekarl:

»Man skal selvfølgelig være påpasselig med at læse for meget ind i de her tal fra år til år, for det svinger jo meget, men kigger man på de lange linjer, ser vi uden nogen form for tvivl, at der bliver færre ofre for naturkatastrofer.«

Anders Ladekarl vurderer, at det relativt lave dødstal er en direkte konsekvens af, at katastrofeplagede områder navnligt i Asien har opbygget mere robust infrastruktur og er blevet langt bedre til at foregribe potentielle katastrofer.

Efter cyklonen i 1999 havde Odisha oprettet en katastrofestyringsenhed, der analyserede hele forløbet op til katastrofen og fik til opgave at gøre delstaten mere modstandsdygtig over for voldsomt vejr i fremtiden.

Enheden opførte i årene efter 247 beskyttelsesrum tæt ved kysten, der i alt kunne huse op mod 60.000 mennesker og trænede lokalt politi i at komme nødstedte mennesker til undsætning og udbedre skader under en storm.

I dagene op til den 12. oktober 2013 igangsatte enheden ligeledes et enormt varslingsnetværk, der skulle sikre, at statens mere end 18.000 landsbyer forstod, at en storm var på vej. Udstyret med megafoner gik frivillige igennem fattige kvarterer langs stranden og bad lokalbefolkningen forlade deres hjem inden for to dage.

På rekordtid inddrog myndighederne samtidig mere end 1.000 skolebygninger, med plads til yderligere 500.000 mennesker. En koordineret indsats fra områdets lokale bønder sikrede, at der blev skaffet ris, linser, drikkevand og brænde nok til at holde de evakuerede i live i op til tre dage.

Katastrofeforebyggelsen og reaktionen fra de indiske myndigheder har fået FN til at lovprise det indiske system, og organisationens katastrofeforebyggelse har i sinde at indarbejde de gode erfaringer i et kommende sæt globale retningslinjer på området.

Forebyggelse betaler sig

Men Indien er ikke alene. 2013 kunne potentielt være blevet et katastrofeår med høj dødelighed, da én af de kraftigste vejrsystemer nogensinde, tyfonen Haiyan, ramte Filippinerne.

Her gik op mod 7.000 mennesker til, og skaderne var omfattende, men havde det ikke været for et stort katastrofeforebyggende arbejde i de seneste år, kunne det være gået meget værre, mener Anders Ladekarl.

Han forklarer, at Filippinerne igennem de seneste ti år har investeret i bedre varslingssystemer, så befolkningen langt hurtigere end tidligere bliver klar over, at en storm er på vej.

Røde Kors har sammen med lokale myndigheder opført skoler, idrætshaller og rådhuse, der kan modstå voldsomme vindstyrker og dermed tjene som beskyttelsesrum. Samtidig har myndighederne løbende trænet befolkningen i at finde sikre tilflugtssteder.

Rundt om i Asien er der ifølge Anders Ladekarl gang i en lang række lignende tiltag, der alle medvirker til at nedbringe antallet døde og mennesker, der bliver berørt af naturkatastrofer i verden. Og det forebyggende arbejde redder ikke bare menneskeliv.

Verdensbanken har regnet sig frem til, at man sparer syv kroner i nødhjælpsarbejde, hver gang man investerer én krone i forebyggende foranstaltninger. Selv om udviklingen er positiv påpeger Anders Ladekarl, at der stadig er hårdt brug for flere investeringer.

»Når der er 96 millioner, der stadig er ofre for naturkatastrofer, så er det et udtryk for, at der er behov for yderligere investeringer,« siger Anders Ladekarl.

EU og Kina har begravet stridsøksen for denne gang i en sag om en mistanke om statsstøtte fra den kinesiske stat til kinesiske teleproducenter. Det skriver Reuters.

EU overvejede en undersøgelse og muligheden for at pålægge blandt andet Huawei og ZTE strafafgifter på grund af mistanken om unfair konkurrence over for en række europæiske producenter af teleudstyr. De kinesiske producenter konkurrerer i højere grad mod eksempelvis Ericsson, Nokia Siemens Networks og Alcatel-Lucent.

I Danmark har TDC eksempelvis valgt at købe udstyr fra Huawei til udbygning af selskabets mobilnetværk.

Ud over konkurrencen mod de lokale teleudstyrsproducenter, så har kritikere også påpeget den mulige sikkerhedsrisiko i at importere netværksudstyr fra Kina, som også mistænkes for at stå bag industrispionage mod europæiske virksomheder.

Google er på vej med en ny udgave af Gmail-appen til Android, og den ser ud til at mindske behovet for at skulle skifte mellem forskellige mail-apps, hvis man benytter andre mailtjenester. Det skriver The Verge.

Den nuværende Gmail-app understøtter kun Googles egen Gmail-tjeneste, men den nye udgave af appen understøtter både Outlook- og Yahoo-kontoer. Hidtil har man været nødt til at bruge eksempelvis den indbyggede Android-mail-app til disse kontoer, og dermed har man haft flere mail-apps, hvis man stadig ville bruge Googles Gmail-app til Gmail.

For Google vil det give mulighed for at sikre Gmail-appen større udbredelse i forhold til de indbyggede mail-apps. Det vil især være muligt, hvis appen kommer til at understøtte Exchange Active Sync, som bruges af mange virksomheder.

Den opdaterede Gmail-app er en del af en større opdatering af Googles egne Android-applikationer, som Google har været i færd med på det seneste.

Tyskland endte med at trække sig fra et samarbejde med den amerikanske efterretningstjeneste om aflytning af det tyske internetknudepunkt i Frankfurt. En type samarbejde, som Danmark muligvis også har deltaget i, skriver Information.

Overvågningen med kodenavnet Eikonal var angiveligt en del af Rampart-A-programmet, hvor USA’s allierede udveksler efterretningsinformationer baseret på data, som opsamles ved aflytning af de fiberkabler, som krydser landegrænserne.

En udfordring for samarbejdet er, at de fleste landes efterretningstjenester ikke har hjemmel til at foretage en systematisk aflytning af deres egne statsborgere. Derfor benyttede den tyske efterretningstjeneste BND sig af et filter, som skulle fjerne de tyske data fra de data, der var international internettrafik, som blot passerede gennem Frankfurt.

Men filtret var ikke perfekt og kunne kun filtrere cirka 95 procent af den tyske trafik fra. Det medførte en mistanke om, at amerikanerne anvendte de tyske informationer til at spionere på tyske virksomheder. Efter fejlslagne forsøg på at forbedre filtret endte Tyskland med at trække sig fra samarbejdet i 2008.

De danske efterretningstjenester har tilsvarende begrænsninger for aflytning af danske statsborgere, men kritikere påpeger, at den nye lov for efterretningstjenesternes beføjelser åbner for, at indsamlede rådata kan udleveres til USA. Dermed kan der altså være åbnet for, at amerikanerne kan bruge de danskindsamlede data til spionage mod danske virksomheder og borgere.

Det britiske tv-selskab BBC har lanceret en kampagne, som skal hjælpe børn med at lære at programmere, og ét af de første tiltag bliver et spil, hvor Doktoren fra tv-serien Dr. Who og en Dalek fra samme serie spiller hovedrollerne. Det skriver The Guardian.

I det browserbaserede spil skal man lære at give den beskadigede Dalek instruktioner, så den kan blive repareret og hjælpe Doktoren med at redde universet.

På den måde får børnene mulighed for at udforske grundlæggende programmeringsprincipper såsom løkker og variable, samt lære hvordan en sekvens af instruktioner kan bygges op. Det kan altså minde lidt om de forskellige udgaver af ‘skildpadde-programmering’, som i computerens barndom netop blev brugt til undervisning.

Her bliver principperne imidlertid kombineret med spildesign og en historie i Dr. Who-universet. Målet er et spil, som gør børnene interesserede i at lære mere.

»Der findes allerede fremragende platforme såsom Scratch og Blockly, så det ville vi ikke bare kopiere. Vi spurgte lærere og børn, og de ville gerne have noget, der fungerede som et første skridt til at afmystificere programmering, så det ikke føltes svært,« siger kreativ ansvarlig Rich Jenkins fra Panet 83, som har udviklet spillet, til The Guardian.

Spillet bliver lanceret den 22. oktober, men vil umiddelbart kun være tilgængeligt fra IP-adresser i Storbritannien.

Tilbage i tidernes morgen, dengang IT branchens ansatte kun var en promille af hvad den omfatter idag, digitaliserede man alle værdipapirer i Danmark.

Det lykkedes faktisk rigtig godt, loven blev vedtaget i 1980, tre år senere startede driften for så vidt obligationer og fem år senere også for aktierne og gjorde dermed en ende på “kuponklippere”.

Den 3 november klokken 19:30 kan medlemmer af Datahistorisk Forening høre direktøren for det hele, Jens Bache, fortælle hvordan projektet så ud fra hans ende.

Som altid kan man melde sig ind hos foreningens kasserer samme aften.

phk

Den næste udgave Windows Server vil understøtte open source-teknologien Docker. Dermed vil systemadministratorer kunne bruge de samme værktøjer til at administrere applikationer på både Linux og Windows.

Windows Server får sin egen udgave af Docker-understøttelse, oplyser Microsoft. Derfor vil det ikke umiddelbart være muligt blot at flytte en Docker-container fra Windows til Linux eller omvendt, men de to vil altså få fælles administrationsværktøjer.

Docker er et alternativ til at køre applikationer på virtuelle maskiner ved hjælp af eksempelvis VMware, hvor den virtuelle maskine vil indeholde et styresystem udover selve applikationen. I stedet kan applikationen pakkes i en container, som så kan køre i et særligt miljø på en server, hvor den kan administreres på samme måde som virtuelle maskiner.

Microsoft understøtter allerede Docker-applikationer på Linux-delen af Azure-skytjenesten, og tanken bag understøttelsen af Docker er da også, at containerne blandt andet gør det lettere at flytte applikationerne mellem forskellige miljøer i eksempelvis eget datacenter eller en offentlig sky.

Understøttelsen af Docker betyder ifølge Microsoft også, at det vil være muligt at konstruere applikationer, som kan trække på både Linux og Windows.

Produktionen af mikrochips er så dårlig en forretning for it-giganten IBM, at selskabet er villig til at betale for at slippe af med sit anlæg til chipfremstilling. Det skriver Bloomberg.

Ifølge en aftale, som ventes offentliggjort mandag, vil IBM betale Globalfoundries cirka 8,7 milliarder kroner for at overtage IBM’s chipproduktion. IBM vil til gengæld få en aftale om fremstilling af blandt andet Power-processorer til IBM’s servere og mainframes i ti år.

IBM vil dog også modtage værdier svarende til knap 1,2 milliarder kroner fra Globalfoundries. Globalfoundries blev skabt i 2009, da chipproducenten AMD ikke længere så en profitabel forretning i selv at stå for produktionen af sine processorer og derfor skilte sine chipfabrikker ud i et selvstændigt selskab.

Chipfabrikker kræver i dag milliardinvesteringer, hver gang produktionslinjerne skal opdateres til eksempelvis at tage en ny fremstillingsteknologi i brug. Ved ikke at være bundet til én bestemt chipkunde kan fabrikkerne lettere forlænge levetiden på produktionsudstyret.

Frasalget af chipproduktionen er den anden store omlægning i noget, der ellers længe har været en del af kernen i IBM. Tidligere i år overtog Lenovo således IBM’s forretning for x86-baserede servere.

Han står til at blive afløst af danske Margrethe Vestager som EU’s konkurrence kommisær. Men inden da fastslår spanske Joaquin Almunia at mange følelser forbundet med søgegiganten Google er ulogiske. Det skriver The Register.

Almunia er blevet kritiseret for at være for lempelig over for de multinationale it-giganter, som i de seneste år er blevet undersøgt for konkurrenceforvridende virksomhed. Undersøgelserne har ledt til bøder til både Intel og Microsoft. Men mangel på resultater med at håndtere Google har kostet Almunia en irettesættelse fra medlemmerne af EU-parlamentet.

Stadig ser spanieren dog ikke det som en god ide for sin danske efterfølger at gå efter Google.

»Google har fremprovokeret en masse følelser og i nogle tilfælde… også nogle irrationelle følelser om denne kæmpe, der vil fjerne vores frihed, vores privacy og alle vores rettigheder. Det synes jeg ikke er logisk,« siger Almunia.

Google har en lang liste af privacy-sager bag sig, og er blevet efterforsket på hele fem kontinenter. Til november vil EU’s sag mod Google have kørt i fire år.

Tor-routeren Anonabox er blevet pillet af Kickstarter. Det er Kickstarter selv, der har taget routeren af, da den overtræder sitets regler. Det skriver Computerworld.com.

I en mail til donorerne har Kickstarter skrevet, at;

»Vi kan suspendere projekter når de overtræderen eller flere af følgende: Tilbyder købte varer, samtidig med, at de hævder de har udviklet dem selv. Præsenterer andres arbejde som deres eget. Udsende misvisende eller undlade at informere om relevante fakta om projektet eller dets skaber«

Anonaboxen fik i sidste uge en del opmærksomhed på Kickstarter, som er en side, der hjælper med at crowdfunde projekter, da flere begyndte at stille store spørgsmålstegn ved projektets ægthed.

På sitet Reddit gik diskussionen ekstra hårdt for sig, og her blev udgiveren af annonceringen blandt andet beskyldt for at udbyde en billig kinesisk vare, som han kunne købe for 20 dollars, men solgte for op til 51. Kommentatorerne udtrykte også bekymring om, at bagdøre kan indsættes, så brugere kan spores, så snart deres enhed er aktiveret på routeren.

»De løj om prototyperne, og sagde at de havde opfundet enheden mens den var købt hos Aliexpress (en onlinebutik baseret på kina.),« stod der i en Reddit-kommentar af hrilonom, skriver Computerworld.

Tor (The Onion Router) er et gratis software-projekt, der skjuler en brugers IP-adresse ved at tilbagekaste online-aktivitet og alle data via et tilfældigt, verdensomspændende netværk bestående af mere end 5.000 enheder. Anonabox software, der blev promoveret som brugerdefineret, er faktisk OpenWRT.

I en mail til donorerne skrev bagmanden til Anonabox, August Germar at; »nogle få personer mener, at vi burde nævne OpenWRT mere, og at vi benytter det som styresystem i Anonabox. (…) Vi har sikret os at det var i billederne og vores webside, men bare for at være ekstra klare på dette; ja, vi benytter Open Source-indlejrede ehedsstyresystem kaldet OpenWrt. Det er baseret på Linux, og er også OpenSource, hvilket vi elsker,« skrev Germar.