Tor-routeren Anonabox er blevet pillet af Kickstarter. Det er Kickstarter selv, der har taget routeren af, da den overtræder sitets regler. Det skriver Computerworld.com.

I en mail til donorerne har Kickstarter skrevet, at;

»Vi kan suspendere projekter når de overtræderen eller flere af følgende: Tilbyder købte varer, samtidig med, at de hævder de har udviklet dem selv. Præsenterer andres arbejde som deres eget. Udsende misvisende eller undlade at informere om relevante fakta om projektet eller dets skaber«

Anonaboxen fik i sidste uge en del opmærksomhed på Kickstarter, som er en side, der hjælper med at crowdfunde projekter, da flere begyndte at stille store spørgsmålstegn ved projektets ægthed.

På sitet Reddit gik diskussionen ekstra hårdt for sig, og her blev udgiveren af annonceringen blandt andet beskyldt for at udbyde en billig kinesisk vare, som han kunne købe for 20 dollars, men solgte for op til 51. Kommentatorerne udtrykte også bekymring om, at bagdøre kan indsættes, så brugere kan spores, så snart deres enhed er aktiveret på routeren.

»De løj om prototyperne, og sagde at de havde opfundet enheden mens den var købt hos Aliexpress (en onlinebutik baseret på kina.),« stod der i en Reddit-kommentar af hrilonom, skriver Computerworld.

Tor (The Onion Router) er et gratis software-projekt, der skjuler en brugers IP-adresse ved at tilbagekaste online-aktivitet og alle data via et tilfældigt, verdensomspændende netværk bestående af mere end 5.000 enheder. Anonabox software, der blev promoveret som brugerdefineret, er faktisk OpenWRT.

I en mail til donorerne skrev bagmanden til Anonabox, August Germar at; »nogle få personer mener, at vi burde nævne OpenWRT mere, og at vi benytter det som styresystem i Anonabox. (…) Vi har sikret os at det var i billederne og vores webside, men bare for at være ekstra klare på dette; ja, vi benytter Open Source-indlejrede ehedsstyresystem kaldet OpenWrt. Det er baseret på Linux, og er også OpenSource, hvilket vi elsker,« skrev Germar.

Flere tyske byer går over til Linux. München har satset på styresystemet de seneste år – med varierende succes – og nu følger flere med, skriver Digi.no.

I Gummersbach med cirka 50.000 indbyggere har administrationen for nyligt gennemført overgangen fra Windows XP til en Linux-løsning baseret på OpenSuse, og bystyret mener, at overgangen har sparet dem for et fem-cifret euro-beløb, hvilket de kun forventer bliver større på grund af reducerede licens og hardwareomkostninger. Samtidig har man kunnet reducere IT-afdelingen fra fire til tre personer.

Gummersbach har arbejdet med overgangen siden 2007, hvor det var nødvendigt at erstatte uddaterede PC’er. Men i stedet for at købe nye PC’er med en række Microsoft-licenser blev maskinerne erstattet af en række tynde klienter, hvor styresystemet bliver leveret fra en enkelt OpenSuse-server.

Programmerne der bruges er desktopmiljøet MATE, LibreOffice, GIMP og faxværktøjet Hylafax. Nogle Windows-applikationer bruges fortsat, men de køres via Wine.

Bystyret har været i stand til at erstatte 300 PC’er på den måde, men de har fortsat brug for nogle enkelte PC’er, som ifølge Digi.no sandsynligvis kører på en Windowsversion. Det er nødvendigt for at køre visse applikationer.

»Vore Linux-desktops trænger næsten ikke til vedligehold. Noget som gør dem lysår enklere at administrere end deres proprietære forgænger,« siger den ene af byens IT-administratorer, Dirk Hennrichs til Joinup.

Flere tyske byer går over til Linux. München har satset på styresystemet de seneste år – med varierende succes – og nu følger flere med, skriver Digi.no.

I Gummersbach med cirka 50.000 indbyggere har administrationen for nyligt gennemført overgangen fra Windows XP til en Linux-løsning baseret på OpenSuse, og bystyret mener, at overgangen har sparet dem for et fem-cifret euro-beløb, hvilket de kun forventer bliver større på grund af reducerede licens og hardwareomkostninger. Samtidig har man kunnet reducere IT-afdelingen fra fire til tre personer.

Gummersbach har arbejdet med overgangen siden 2007, hvor det var nødvendigt at erstatte uddaterede PC’er. Men i stedet for at købe nye PC’er med en række Microsoft-licenser blev maskinerne erstattet af en række tynde klienter, hvor styresystemet bliver leveret fra en enkelt OpenSuse-server.

Programmerne der bruges er desktopmiljøet MATE, LibreOffice, GIMP og faxværktøjet Hylafax. Nogle Windows-applikationer bruges fortsat, men de køres via Wine.

Bystyret har været i stand til at erstatte 300 PC’er på den måde, men de har fortsat brug for nogle enkelte PC’er, som ifølge Digi.no sandsynligvis kører på en Windowsversion. Det er nødvendigt for at køre visse applikationer.

»Vore Linux-desktops trænger næsten ikke til vedligehold. Noget som gør dem lysår enklere at administrere end deres proprietære forgænger,« siger den ene af byens IT-administratorer, Dirk Hennrichs til Joinup.

Det er snart sidste frist for at tilmelde sig Digital Post, men hvis man venter, så får man alligevel en digital postkasse. Det er måske en del af forklaringen på, at det får uger før deadline stadig er under halvdelen af de 15-24-årige, der har tilmeldt sig Digital Post.

Selvom man ikke tilmelder sig inden den 1. november, så er det ikke ensbetydende med, at man hverken får post på papir fra det offentlige eller i digital form.

»Vi opretter alle, som ikke har meldt sig til inden 1. november,« siger chefkonsulent Christian Plashcke fra Digitaliseringsstyrelsen til Version2.

Du er tilmeldt Digital Post, hvis du i forvejen har e-Boks og har tilmeldt dig at modtage post fra alle offentlige afsendere, eller du har tilmeldt dig på Borger.dk. For alle, der i forvejen bruger e-Boks, vil der ikke være nogen ændringer, så den største forskel er for dem, der ikke har e-Boks.

4,2 millioner danskere over 15 år har i forvejen e-Boks, så gruppen af borgere, som ikke har søgt om at blive fritaget for Digital Post og ikke har e-Boks, er forholdsvis begrænset. Men der vil være borgere, som skal oprettes 1. november.

»De 15-18-årige får ikke mange breve, så e-Boks har ikke været så relevant for dem,« siger Christian Plashcke.

Denne gruppe får altså en digital postkasse på Borger.dk den 1. november, også selvom de ignorerer opfordringerne om at gå ind allerede nu og oprette sig. For Digitaliseringsstyrelsen handler oplysningskampagnerne derfor i lige så høj grad om at få de unge til at være opmærksomme på, at post fra det offentlige fremover ankommer digitalt.

For selvom postkassen bliver oprettet automatisk, så har Borger.dk ikke oplysninger om en almindelige e-mailadresse eller mobilnummer, hvortil borgeren kan få tilsendt en notifikation om, at der kommet ny post.

Så for dem, der bliver oprettet uden selv at være tilmeldt, vil de i forbindelse med det første digitale brev efter den 1. november få tilsendt et papirbrev med en påmindelse, hvis de ikke har åbnet det digitale brev inden for en uge.

Ved den seneste opgørelse i uge 41 havde 61,2 procent af danskerne tilmeldt sig Digital Post, og 6,2 procent havde bedt om permanent fritagelse. Ud over de 15-24-årige, så er det det især borgere over 75 år, som ikke er tilmeldt. Det er dog også den aldersgruppe, hvor flest har søgt om at blive fritaget, mens blot 0,3 procent af de 15-24-årige har søgt om fritagelse.

Det er snart sidste frist for at tilmelde sig Digital Post, men hvis man venter, så får man alligevel en digital postkasse. Det er måske en del af forklaringen på, at det får uger før deadline stadig er under halvdelen af de 15-24-årige, der har tilmeldt sig Digital Post.

Selvom man ikke tilmelder sig inden den 1. november, så er det ikke ensbetydende med, at man hverken får post på papir fra det offentlige eller i digital form.

»Vi opretter alle, som ikke har meldt sig til inden 1. november,« siger chefkonsulent Christian Plashcke fra Digitaliseringsstyrelsen til Version2.

Du er tilmeldt Digital Post, hvis du i forvejen har e-Boks og har tilmeldt dig at modtage post fra alle offentlige afsendere, eller du har tilmeldt dig på Borger.dk. For alle, der i forvejen bruger e-Boks, vil der ikke være nogen ændringer, så den største forskel er for dem, der ikke har e-Boks.

4,2 millioner danskere over 15 år har i forvejen e-Boks, så gruppen af borgere, som ikke har søgt om at blive fritaget for Digital Post og ikke har e-Boks, er forholdsvis begrænset. Men der vil være borgere, som skal oprettes 1. november.

»De 15-18-årige får ikke mange breve, så e-Boks har ikke været så relevant for dem,« siger Christian Plashcke.

Denne gruppe får altså en digital postkasse på Borger.dk den 1. november, også selvom de ignorerer opfordringerne om at gå ind allerede nu og oprette sig. For Digitaliseringsstyrelsen handler oplysningskampagnerne derfor i lige så høj grad om at få de unge til at være opmærksomme på, at post fra det offentlige fremover ankommer digitalt.

For selvom postkassen bliver oprettet automatisk, så har Borger.dk ikke oplysninger om en almindelige e-mailadresse eller mobilnummer, hvortil borgeren kan få tilsendt en notifikation om, at der kommet ny post.

Så for dem, der bliver oprettet uden selv at være tilmeldt, vil de i forbindelse med det første digitale brev efter den 1. november få tilsendt et papirbrev med en påmindelse, hvis de ikke har åbnet det digitale brev inden for en uge.

Ved den seneste opgørelse i uge 41 havde 61,2 procent af danskerne tilmeldt sig Digital Post, og 6,2 procent havde bedt om permanent fritagelse. Ud over de 15-24-årige, så er det det især borgere over 75 år, som ikke er tilmeldt. Det er dog også den aldersgruppe, hvor flest har søgt om at blive fritaget, mens blot 0,3 procent af de 15-24-årige har søgt om fritagelse.

Hovedstadens tre fjernvarmeselskaber er ikke i tvivl: De næste 20 års grønne varmeforsyning i hoved­staden står i biomassens tegn, hvor kraftværker ombygges fra kul til træflis eller -piller, og hvor affaldsværkerne kommer til at spille en stor rolle i fjernvarmeforsyningen.

Konklusionerne stammer fra Varmeplan Hovedstaden 3, som udkom i sidste uge, og hvor de tre fælleskommunale selskaber har analyseret, om den udstukne biomassekurs er bæredygtig og fornuftig også i 2035, hvor al el- og varmeforsyning skal være CO2-neutral. Og svaret er ja!

Konkret vil analysens udvalgte scenarie for 2035 medføre, at 3,75 millioner ton biomasse og affald skal producere 89 pct. af varmen til landets største fjernvarmeområde, mens de sidste 11 pct. udgøres af en smule solvarme samt geotermi og store varmepumper, der producerer varme svarende til én kraftværksblok.

I dag fabrikeres 45 pct. af fjernvarmen til de 900.000 forbrugere på træpiller, halm og affald, så der skal altså noget mere blus på biomasse­kedlerne fremover.

Analysen er udarbejdet af fjernvarmeselskaberne Hofor, Veks og CTR, der dækker 17 kommuner, og analysen har både kigget på bæredygtighed, forsyningssikkerhed og økonomi ved anvendelsen af biomasse.

Den ser på fremtidens varme­marked og på, hvordan kraftvarmeanlæggene kan spille sammen med fremtidens fluktuerende elsystem samt på affaldsforbrændingernes rolle i fremtidens fjernvarmeproduktion.

»Det valgte scenarium har den bedste samfundøkonomi og samme selskabsøkonomi, som hvis vi bibeholdt biomasse på alle ombyggede værker,« siger planchef i Hofor Thomas Hartmann.

Mere samfundsøkonomi, tak

Professor i energiplanlægning Brian Vad Mathiesen, der blandt andet har udarbejdet Varmeplan Danmark for Dansk Fjernvarme, er dog kritisk over for analysens fremgangsmåde og resultater:

»Vi ved, at et elsystem med over 50 pct. vindkraft har brug for store varmepumper i fjernvarmesystemet til at opsuge og lagre vindmøllestrømmen over de næste 20 år. Det afspejler denne analyse ikke i tilstrækkelig grad. Sandsynligvis fordi man ikke også lader modellerne udregne den samfundsøkonomisk bedste vej,« siger han og tilføjer, at modellen selv viser god samfundsøkonomi i varmepumper.

Men han erkender, at der ikke er nogen faste regler for, hvordan kommuner eller selskaber skal eller bør regne sådan nogle ting ud:

»Men når det gælder landets suverænt største kommunalt betjente fjernvarmeområde, bør man efter min mening sørge for, at det, man gør, ikke senere kommer til at stå i vejen for den samfundsøkonomisk bedste udvikling,« siger han.

Han uddyber, at udbredt brug af biomasse – som er godt for selskabsøkonomien, fordi der ikke er nogen afgift på – medfører store investeringer i konverteringer fra kul til biomasse og udskiftninger af kraftværksblokke, som kan spærre for investeringer i varmepumper og geotermi.

Direktør i fjernvarmeselskabet VEKS Lars Gullev siger, at selskaberne gerne havde valgt et scenarium med endnu flere varmepumper, hvis teknologien havde været til det:

»Vi er ikke forlovet med biomasse og ville gerne starte med at sætte store varmepumper op i morgen. Vores analyser viser bare, at det både er svært at finde tilstrækkelig med varmekilder, og at teknologien faktisk ikke er klar i den størrelse og med de drivmidler, man må bruge her i Danmark,« siger han.

Han tilføjer, at det primære mål for selskaberne har været at finde CO2-neutral, billig og sikker varmeforsyning, og at den hurtigste vej til det har været at skifte til biomasse:

»Samtidig får vi sat et produktionsapparat i gang for biomasse, som senere kan anvendes til at producere transportbrændstoffer,« siger han.

Men er det ambitiøst, at I vil have indfaset geotermi og varmepumper, som kan dække 11 pct. af varmeforsyningen om 20 år?

»Jeg synes faktisk, vi har travlt, hvis vi skal have etableret varmepumper og et geotermisk anlæg inden da. Fra vi tager beslutningen om et geotermianlæg, til anlægget er i drift, går der nemt 7-8 år,« siger han.

Bekymrende pres på bioressourcen

Som nævnt har rapporterne set på mulighederne for at sikre værkerne tilstrækkelig med bæredygtig biomasse. Her henviser man til IPCC, der anslår den globale biomasseressource til at ligge på mellem 100 og 300 exajoule i 2050, mens forbruget ‘kun’ vil ligge på 75 EJ til alle energiformål i 2035 – inklusive transport.

Derfor konkluderer rapporten, at der ikke i årene frem til 2035 vil være nogen restriktioner på adgangen til importeret biomasse, mens man regner med, at den nationale biomasseressource vil være begrænset.

I dag anvendes 120 PJ biomasse i energisektoren i Danmark, og det nationale potentiale er – ifølge den såkaldte 10 millioner ton plan – på 250 PJ.

Energistyrelsens bioenergianalyse peger dog på, at den tilgængelige biomasseressource på 100-300 EJ skal holdes op mod et anslået globalt biomasseforbrug på 900 EJ i 2050, hvilket altså betyder, at der kun er biomasse nok til en tredjedel af forbruget på verdensplan.

Professor Henrik Wenzel fra Syddansk Universitet, som har udarbejdet en delanalyse i bioenergi­analysen, mener, at der måske nok kan være bæredygtig biomasse i en 10-20 år endnu:

»Men med så massiv en satsning på biomasse frem til 2035 kommer hovedstaden tæt på det tidspunkt, hvor jeg vurderer, at der kan begynde at komme bekymrende meget pres på ressourcen. Et pres, som kan vise sig ved, at priserne stiger,« siger han og tilføjer, at fjernvarmeselskaberne i hovedstaden risikerer ikke at have så mange år at løbe på, som de håber.

Bæredygtighed kræver skovdrift

Wenzel lægger stor vægt på, at der skal være tale om et biprodukt fra skovdrift, før man kan kalde biomassen bæredygtig. Det vil sige, at der skal foregå tømmerproduktion i de skove, man får overskudstræ fra:

»Efter min vurdering er det et kardinalpunkt for at sikre bæredygtig skovdrift og vigtigt at få med som krav i de kommende bæredygtighedskriterier,« siger han.

Områdets tre store affaldsforbrændingsanlæg, ARC, Kara Noveren og Vestforbrænding, skal i 2035 levere en tredjedel af varmen til hovedstaden, hvilket mængdemæssigt er nogenlunde det samme som i dag.

Det skyldes, at officielle statistikker forventer, at øget genanvendelse blot kompenserer for den forventede stigning i affaldsmængderne.

3D-printede organerstatninger er omdrejningspunktet for flere og flere fascinationshistorier fra hele verden: fra anatomisk korrekte hjerter til printede ører, der rent faktisk kan høre.

Men også på Rigshospitalet i København er der gang i en rivende udvikling af den måde, man bruger 3D-teknologi i sundhedssektoren på.

Thomas Kofod er klinikchef på Tand-mund-kæbekirurgisk klinik på Rigshospitalet, og han fortæller, at man er kommet meget længere end kun at printe realistiske modeller af forskellige kropsdele.

I stedet for blot at printe eksempelvis en kæbe kan man nu ved hjælp af software foretage et vellykket kirurgisk indgreb digitalt – og baseret på dét printe individuelt tilpasset værktøj, der skal styre den faktiske kirurgi.

»Vi er nu der, hvor man kan lave virtuel kirurgi. Så når jeg om lidt skal operere en patient, så har jeg først lavet indgrebet digitalt. Derefter printer man så de styreskinner og guides, der skal bruges, og osteo­syntesen tilpasses individuelt til den enkelte patient,« siger Thomas Kofod.

En osteosyntese er en samling af et knoglebrud udført med eksempelvis skruer eller skinner. Og det er netop de dele, som Thomas Kofod digitalt kan udforme efter den enkelte patient og derefter printe til brug ved blandt andet forlængelse eller forkortelse af knogler – såkaldte osteotomier til korrektion af medfødte ansigtsdeformiteter eller misdannelser.

»Hos os bruger vi det blandt andet til tilpasning af titanium-net til øjenhulen og korrektive osteotomier, hvor man flytter rundt på ansigts- og kæbeskelettet,« fortæller han.

Printer kropsdel og flytter rundt på delene

Tidligere på måneden skabte den amerikanske kirurg Erle Austin fra University of Louisville overskrifter, da han på maker-konferencen i Rom præsenterede et 3D-printet hjerte. Det var en eksakt kopi af en patients hjerte, og Erle Austin forklarede, at han havde brugt det til at studere hjertets indre struktur, inden han gik i gang med at skære.

»Jeg bruger 3D-print til at forstå det komplicerede hjerte,« sagde han og forklarede, at man kan operere langt mere sikkert og effektivt, når man kender de indre strukturer i patientens krop på forhånd.

Men én ting er at printe en præcis kopi af en kropsdel for at se, hvad der er inde bagved. Noget andet er rent faktisk at flytte rundt på delene, inden man går i gang.

»Dette her svarer til, vi flytter rundt på delene i hjertet digitalt og printer noget, der kan styre den kirurgi i virkeligheden,« siger Thomas Kofod.

Han forklarer metoden med en knusningsskade på kindben og øjenhule som eksempel. Ved sådan en skade skal kindbenet sættes på plads, men den skadede øjenhule skal også korrigeres med et tita­nium-net, så den igen passer til kindbenet. Ellers vil øjenhulens ændrede størrelse give patienten synsforstyrrelser som f.eks. dobbeltsyn.

Den virtuelle kirurgi gør begge dele markant lettere.

Opererer med højere præcision

»Man kan spejle den raske højre øjenbund over i venstre side digitalt. Det kan jeg så printe en model af, og så har jeg en model, der ikke kun viser kindbenet på den rigtige plads, men også hvordan øjenhulebunden skal se ud. Og den kan jeg så bruge til at tilpasse et net i metal til øjenhulen, så det passer præcis til patienten,« siger han.

Muligheden for at individualisere behandlingen giver ifølge klinikchefen øget præcision, hvilket giver en større sikkerhed for, at et indgreb har den ønskede effekt:

»Det hele kan planlægges på forhånd, og det gør, at det bliver så præcist som muligt. I stedet for at vi selv skal stå og bukke skinner.«

Virtuel kirurgi er blevet implementeret på Rigshospitalet over det seneste år.