80 kilometer sydvest for Antalya i det sydlige Tyrkiet findes området Yanartas, der på tyrkisk betyder brændende klippe.

Her har uafbrudt i tusindvis år, som navnet siger, været ild i klipperne. Visse historikere mener, at det kan have inspireret Homer til historien om det ildsprudende uhyre Chimera, der optræder i Iliaden.

Ilden skyldes en konstant udvikling af metan. Man ved sikkerhed, at denne metan ikke skyldes biologiske processer, men det har været noget af et mysterium, hvordan denne metan dannes i en lind strøm.

CO2 kan omdannes til metan (CH4) ved hydrogenering, men det kræver normalt meget høje temperaturer, som ikke er til stede.

Giuseppe Etiope Istituto Nazionale di Geofisica e Vulcanologia i Rom har nu sammen med Artur Ionescu fra Babes-Bolyai University i Cluj-Napoca, Rumænien lavet en række laboratorieeksperimenter, der viser, at hydrogenering af af CO2 til metan kan foregå ved temperaturer under 100 grader og ved atmosfærisk tryk, hvis det foregår med grundstoffet ruthenium som katalysator. Dette grundstof findes i klipperne ved Yarnatas.

Forskerne har beskrevet deres eksperimenter i en artikel i tidsskriftet Geofluids.

De forklarer bl.a. at metanproduktionen øges med temperaturen, så der dannes ca. 87 mg metan pr., gram ruthenium efter 30 dage ved en temperatur på 90 grader Celsius.

Forsøgene viste også, at det ikke var muligt at danne metan ved så lave temperaturer med jern eller nikkel som katalysator.

Til New Scientist siger Etiope, at der kan være en lignende produktion af metan andre steder i verden eller på andre planeter.

»Vi har måske ligefrem en ny kilde til kulbrinter,« siger han.

Michael Whiticar fra University of Victoria i Canada bekræfter over for New Scientist, at resultaterne viser, at ikke-biologisk produktion af metan kan finde sted ved meget lavere temperaturer end hidtil antaget.

Borebisser i dans mellem tunnelmaskiner og billetkontrollør i glædesdans ved Londons kabelbaner. Scenerne er en del af et videoklip udarbejdet af den britiske ingeniørforening ICE som en hyldest til Londons mest ikoniske infrastrukturprojekter og ingeniørerne bag.

I klippet – med sangen ‘Happy’ af Pharrell Williams – kommer man forbi alt fra Crossrail, Queen Elizabeth Olympic Park, Thames Tideway Tunnel, Thames Barrier, London Underground, Walton Bridge, Kings Cross Station og Hammersmith Flyover.

Det er ikke nok med farvestrålende brochurer og veltilrettelagte besøgsdage, hvis ingeniøruddannelserne skal have flere studerende. Tværtimod er det på tide at erstatte gamle vaner med nytænkning og blandt andet begynde at vise de unge, hvordan hverdagen reelt ser ud for en ingeniørstuderende.

Sådan lyder opfordringen fra Henriette T. Holmegaard, adjunkt ved Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet, der i samarbejde med kolleger netop har lagt sidste hånd på forskningsprojektet IRIS, der omhandler unges valg af uddannelse og overgang fra ungdoms- til videregående uddannelse.

»Det nytter ikke med flotte eksplo­sioner og andre opsigtsvækkende øvelser på besøgsdage, når det er en helt anden virkelighed, de unge møder på studiet. Der er meget gammel vanetænkning på de danske ingeniør­uddannelser, der fortjener at blive taget op til revision,« pointerer hun.

Tjek de nyeste job på Jobfinder

Problemet med den førte rekrutteringsstrategi er, at den sjældent giver de unge et realistisk billede af, hvad det vil sige at læse til ingeniør. Og det forøger overvejelserne om at forlade uddannelserne inden afsluttet eksamen, forklarer Henriette T. Holmegaard og henviser til, at mellem 20-30 procent af de studerende på ingeniøruddannelserne forlader deres uddannelse inden for de første tre studieår.

Hun foreslår, at uddannelserne tænker i helt nye baner og blandt andet lader sig inspirere af udenlandske modeller, hvor universiteterne påtager sig et større ansvar for overgangen fra gymnasium til videregående uddannelse. Holland arbejder blandt andet med såkaldte hybridundervisere, der deler deres undervisningstid mellem gymnasie- og ingeniøruddannelse.

»Det personlige møde betyder meget, når de unge skal vælge uddannelse. Hybridansatte kan bygge bro mellem de to verdener og give gymnasieeleverne et realistisk indblik i undervisningen og hverdagen på universitetet,« fastslår Henriette T. Holmegaard.

Forventningsafstemning halter

Hendes kvantitative analyser viser, at netop manglende forventningsafstemning er en af de helt centrale årsager til frafaldet på tek-natuddannelserne. Således fremgår det af undersøgelsen, at ’langt de fleste studerende oplever en kløft mellem deres forventninger til uddannelsen og deres erfaringer, når de begynder på den’. Henriette T. Holmegaard forklarer:

»Mange af de studerende bliver chokerede over at skulle igennem en række kurser i begyndelsen af deres studie, som de ikke kan se relevansen af. De savner en kobling mellem den teoretiske matematik og det fag, de har søgt ind på.«

Og når de studerende ikke kan se meningen med kurserne, stiger risikoen for frafald, påpeger Hen­riette T. Holmegaard og slår fast, at der er brug for et opgør med en række dogmer blandt andet i forhold til kursussammensætningen.

»For nogle kursers vedkommende virker det, som om der ikke er en faglig begrundelse for, at de skal ligge på de første år. Det er måske bare gammel vane. Kurserne kunne med fordel sammensættes, så de støtter mere op om de studerendes interesse samtidig med, at relevansen af kurserne blev gjort mere tydelig for de studerende,« fastslår Henriette T. Holmegaard.

Hun peger blandt andet på, at det er problematisk at pulje de studerende fra forskellige retninger i en fælles matematikundervisning i de første år, da det gør det svært for underviseren at relatere undervisningen til de enkelte fag og dermed skabe relevans.

»Der er ingen didaktiske, kun økonomiske begrundelser for den type undervisning,« vurderer Henriette T.Holmegaard.

Leder af ingeniørpædagogisk center på Aarhus Universitet Jens B. Bennedsen kan ikke nikke genkendende til undersøgelsens resultater.

»Vores egne undersøgelser og evalueringer tyder på, at vores studerende oplever en tydelig sammenhæng mellem teori og praksis. Det gælder også matematikundervisningen, som vi skræddersyer til den enkelte ingeniøruddannelse,« fortæller Jens B. Bennedsen.

Studerende for en dag

Aarhus Universitet tilbyder gymnasieelever at blive studerende for en dag, før de søger ind, og universitetet har studiestartssamtaler med alle nye studerende samt samtaler med langt de fleste studerende, der vælger at forlade studiet før tid, fortæller Birgitte Carstenskjold Viborg, leder af studievejledningen på Ingeniørhøjskolen.

Jeg har aldrig oplevet, at frafaldet er blevet begrundet med dårlig forventningsafstemning. Vi har absolut ingen interesse i at optage studerende på falske forudsætninger,« fastslår Birgitte Carstenskjold Viborg.

IRIS-undersøgelsen baserer sig på 86 interview med 38 unge, der er fulgt fra gymnasiet og ind på en teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse. Institut for Naturfagenes Didaktik præsenterer undersøgelsen på en konference 25. november.

Regnen er nu stilnet lidt af Nordjylland, men vandføringen i områdets åer er stadig meget høj, og flere steder har presset på underføringer under vejene været så stort, at både rør, vejkasse og asfalt er blevet skyllet væk. På det senest opdaterede kort fra Vejdirektoratet er to broer skyllet væk, og to andre karakteriseres som ustabile.

»Flere steder har underføringerne ikke kunnet klare vandmængderne, og så begynder vandet at strømme over vejen og gennem underlaget, og til sidst er der slet ikke nogen vej tilbage,« fortæller Lotte Vang, der er chef i Hjørring Kommunes teknik- og miljøafdeling.

Vestas nye 8 MW-offshore-prototype har på et oktoberdøgn kørt fuld effekt i samtlige 24 timer og dermed produceret 192.000 kWh. Det er ifølge Vestas verdensrekord i vindkraft, produceret over et døgn med en enkelt vindmølle.

Vindmøllen er opstillet på testcentret i Østerild, og rekordproduktionen blev målt den 6.-7.oktober af DTU, der ejer Østerild.

8 MW-prototypen, som er Vestas’ nye bud på en stor offshore-vindmølle, blev installeret i januar i år.

Den har ifølge direktør for det nye joint venture-selskab med Mitsubishi, MHI Vestas Offshore Wind, Jens Tommerup været i drift siden da med over 90 procent ’availability’. Det vil sige, at vindmøllen har været driftsklar i 90 pct. af perioden.

»Vi er glade for rekorden, der både understreger møllens teknologiske kvalitet og kvaliteten af det team, der arbejder med at teste møllen i henhold til vores test-tidsplan,« siger han i en pressemeddelelse.

Ifølge tidligere udmeldte planer skal testen af én prototypemølle i Østerild og én på Lindø offshore-center følges op af en nul-serie i 2015-2016, hvor ’et antal’ møller skal op at stå rundt om i Europa på land og til søs i samarbejde med kunder.

Dong Energy har som de første lagt billet ind på den nye offshore-mølle med købt af 31 vindmøller til en engelsk havmøllepark, Burbo Bank Extension.

Skat har fortsat problemer med it-systemet EFI – Et Fælles Inddrivningssystem – som i første omgang var seks år forsinket, og som fortsat ikke er implementeret godt nok til, at Skat kan komme af med den pukkel af restancer, som de år efter år forsøger at inddrive.

Sidste år var målet ifølge EPN.dk, at inddrive 105 procent af årets restancer, i år var målet 110 procent. (Tallet kommer over 100 netop på grund af de gamle restancer, som Skat forsøger at inddrive.)

I 2013 nåede man kun 79,7 procent, og nu oplyser skatteminister Benny Engelbrecht (S), at det heller ikke i år er muligt at ramme måltallet.

»Måltallet for 2014 forventes ikke at blive realiseret. Måltallet blev i sin tid fastsat ud fra en forventning om, at EFI i 2014 var fuldt implementeret og funktionsdygtigt, for så vidt angår alle automatiserede processer. Det er ikke tilfældet,« hedder det i et svar fra Benny Engelbrect til Folketinget.

Det svar får Venstres skatteordfører, Torsten Schack Pedersen, til at kalde ministeren i samråd.

»Det er ganske ophidsende, det her. Tidligere på året afskrev man 900 millioner kroner, fordi det ikke var lykkedes at hente pengene hjem inden forældelse. Nu er vi i en situation, hvor Skat igen opbygger en pukkel i stedet for at få nedbragt restancerne. Det sejler jo fuldstændigt,« siger han til EPN.dk.

I 15 år har det store europæiske rumteleskop XMM-Newton kredset rundt om Jorden og målt den kosmiske røntgenstråling. Nu har britiske astrofysikere fra Leicester University analyseret de mange data fra teleskopet grundigt, og de har fundet mystiske variationer i mængden af bløde røntgenstråler, der rammer teleskopet.

Det viser sig, at der kommer ekstra mange røntgenstråler fra det område på himlen, hvor Jordens magnetfelt vender mod Solen. Og det er uhyre svært at forklare, med mindre man tyr til hypotetiske partikler, der kaldes axioner.

Ifølge teorien er axioner svagt vekselvirkende, lette, elektrisk neutrale partikler, der for eksempel kan dannes under de helt særlige forhold i Solens kerne.

Axionerne strømmer ud fra Solen, men når de møder magnetfelter som det, der omgiver Jorden, forvandles nogle af dem til røntgenstråler. Og det er dem, som XMM-Newton kan have målt.

Axioner kandiderer til at være det mørke stof, som fysikerne kan måle konsekvenserne af, men som aldrig er detekteret direkte.

Til at starte med blev axioner postuleret for at få kvantekromodynamik, den kvantemekaniske teori for den stærke kernekraft, til at hænge bedre sammen, men som en betragtelig sidegevinst kan disse spøgelsesagtige partikler altså også udgøre det mørke stof i universet.

Resultatet fra de britiske forskere er kontroversielt, og det vil blive endevendt i den kommende tid. Det er nemlig langtfra alle fysikere, der tror på eksistensen af axioner. Heldigvis handler videnskab ikke om tro, men om viden baseret på observationer, og indtil videre er axionerne den bedste forklaring på de målte røntgenstråler.

Forskerne har skrevet en videnskabelig artikel om resultatet, og den bliver bragt i den udgave af astronomitidsskriftet Monthly Notices of the Royal Astronomical Society, der udkommer på mandag. Før da kan man læse artiklen fra preprint-serveren ArXiv, hvis man da ikke vil nøjes med pressemeddelelsen fra Leicester University.

Arsen i drikkevand er et stort problem verden over. Der findes en lang række velkendte og effektive metoder til at fjerne arsen fra drikkevand, men i mange landområder i afsides egne verden er det både besværligt og kostbart at fjerne arsen.

Kinesiske forskere har i tidsskriftet Industrial & Engineering Chemistry Research nu anvist et alternativ, som de mener kan være en omkostningseffektiv løsning på et alvorligt sundhedsproblem, også danske vandværker har kæmpet med gennem årene. Arsen kan nemlig hverken smages eller lugtes, men det kan være årsag til misfarvning af huden, mavepiner, delvise lammelser og andre alvorlige helbredsproblemer.

De har påvist, at en blanding af aluminiumoxid og cigaretaske i masseforholdet 2:1 kan bringe koncentrationen i drikkevand ned fra 233 mikrogram pr. liter til 8 mikrogram pr. liter, som er under WHO’s anbefalede grænse på 10 mikrogram pr. liter.

I denne uge er der især en hel del spændende stillinger inden for elektronikområdet.

Satellitgiganten Cobham (det tidligere Thrane & Thrane) søger 9 specialister, der skal arbejde med elektronik og anden hardware til virksomhedens satellitsystemer, Inmarsat og VSAT.

Er man elektronikkyndig og i kontakt med sit indre legebarn, kommer man ikke uden om stillingen fra Experimentarium, der søger en elektroniktekniker til centrets udviklingsværksted.

Går man omvendt rundt med en direktør i maven og trænger til miljøskift, er der mulighed for at leve drømmen ud som direktør for Læsø Forsyning, der søger en praktisk anlagt leder, der både kan servicere bestyrelsen, drive organisationen og deltage i det daglige arbejde.

Altid populære Novo Nordisk har også et par nye stillinger, blandt andet som seniorprojektleder og specialist.