De fleste fatale uheld med kampflyet F-16 skyldes, at piloterne uforvarende har styret deres fly direkte ned i jorden, vandet eller ind i en bjergside. Ifølge en opgørelse fra U.S. Airforce er 92 ud af 123 amerikanske jagerpiloter, der er døde i F-16 styrt, omkommet på den måde.

Men det skal et nyt computersystem nu sætte en stopper for. Teknologien er i øjeblikket ved at blive installeret i kontrolsystemerne på det amerikanske luftvåbens F-16, og den skal nedbringe antallet af såkaldte kontrollerede flyvninger mod terræn – fagtermen for, at fuldt funktionelle fly styrter ned på grund af pilotfejl.

’Omfattende flyvetest ved Nasa’s Armstrong-center har vist, at avanceret computerteknologi kan reducere antallet af ulykker ved kontrolleret flyvning imod terræn, som er en af de hyppigste årsager til dødsfald i både civil og militær luftfart og resulterer i omkring 100 dødsfald hvert år i USA alene,’ skriver Nasa i en pressemeddelelse.

I perioden 1994-2013 var kontrollerede flyvninger mod terræn ifølge en uykkesanalyse fra Airbus årsag til 23 procent af alle fatale flyulykker indenfor kommerciel luftfart. Varslingssystemer i cockpitterne har i dag næsten elimineret den form for ulykker i store kommercielle luftfartsselskaber, men ifølge Nasa er problemet stadig udbredt inden for kampfly, helikoptere og luftfart i almindelighed.

Det nye computersystem, som har fået navnet Automatic Ground-Collision Avoidance System (Auto-GCAS), er udviklet ved Nasa’s Armstrong Flight Research Center i Californien i samarbejde med det amerikanske luftvåbens Air Force Research Laboratory, Air Force Test Center og F-16-producenten Lockheed Martin.

Nasa meddelte sidste år, at systemet skulle installeres i den amerikanske F-16-flåde, og at lignende systemer vil blive udviklet til brug i Lockheed Martins og Boeings F-22 Raptor og Lockheed Martins F-35 Joint Strike Fighter.

Dermed rækker systemets perspektiv langt, selv om de fleste lande med F-16 i øjeblikket arbejder på at udskifte det efterhånden bedagede kampfly.

F-35 er nemlig stadig under udvikling og skal blandt andet leveres i over 2.400 eksemplarer til det amerikanske luftvåben. Det er også blandt kandidaterne til at blive det danske flyvevåbens næste kampfly.

Auto-GCAS til F-16 omfatter ændringer i kampflyets flight control-computer, avanceret dataorverførselsteknologi og ny software til flyets missionscomputer. Systemet registrerer kort fortalt, hvis flyet nærmer sig jorden, og udløser en manøvre fra automatpiloten for at undgå nedstyrtning.

‘Denne teknologi, der er designet til at fungere med kun minimale ændringer i flyet, kan spare milliarder af dollars og resultere i, at hundredvis af liv og fly bliver reddet. Derudover har teknologien potentiale til anvendelse ud over luftfart og kan overføres til alle transportmidler, der risikerer kollision, herunder biler, rumfartøjer og skibe,’ skriver Nasa i sin pressemeddelelse.

Nasa har afprøvet systemet i ubemandede fly siden 2012.

De fleste opfatter det som en af de såkaldt bløde værdier, men det kræver benhårdt fokus på mål og resultater, når man giver sine medarbejdere fleksible rammer til at skabe en bæredygtig balance mellem arbejdsliv og privatliv, mener Rasmus Kofoed, chef for Diabetes Care i Roche Danmark, der producerer insulinpumper og blodsukkermålere.

Når man sætter medarbejderne fri af tid og sted, skal de nemlig have andre pejlemærker i deres arbejde, forklarer Rasmus Kofoed:

»Hver eneste medarbejder har fem-syv mål, og så taler vi jævnligt om, hvordan det går og justerer målene i takt med de ændringer, der sker.«

Jeg blev simpelthen så rørt, da jeg læste, hvordan medarbejderne har fået langt større frihed til at være sammen med familien og føler sig mindre stressede.
Rasmus Kofoed, chef, Diabetes Care, Roche Denmark.

Vil du videre i karrieren? Se mulighederne på Jobfinder.

Den løbende samtale om målene sikrer, at medarbejdernes arbejdsmængde er passende, men først og sidst handler målstyring om én bestemt ting, understreger han:

»Det handler om tillid til hinanden. At vi gør det bedst muligt i forhold til at nå de mål, der bliver sat op, og at vi justerer eller dropper dem, hvis de ikke er realistiske eller relevante,« forklarer han.

Den målstyrede arbejdskultur er et resultat af et såkaldt Life Navigation forløb, som afdelingens 20 medarbejdere har deltaget i. Civilingeniør, ph.d. Camilla Kring, Supernavigators, stod for kurset, som gør medarbejderne bevidst om, hvordan de bruger deres tid, og hvordan de drømmer om at bruge den.

Herudover former det en fælles forståelse for de nye spilleregler, der er nødvendige, når arbejdet ikke længere er rammet ind af tid, men af mål.

Gensidig tillid er forudsætningen

Flere gange i løbet af vores samtale vender Rasmus Kofoed tilbage til behovet for gensidig tillid som forudsætning for det fleksible arbejdsliv:

»Mange spørger, hvordan jeg tjekker, at folk arbejder, men pointen er jo, at det gør jeg ikke. Den er altså død dén der med, at du kun arbejder, hvis chefen kan se dig,« fastslår han.

Han mener, at arbejdsliv og privatliv er flettet så meget ind i hinanden, at det uvægerligt vil smitte af på arbejdspladsen, hvis den enkelte medarbejder får en god balance i sin tilværelse. Derfor er det også uomgængeligt at indrette en fleksibel arbejdsplads:

»Vi har ikke råd til at lade være, for vi har brug for motiverede og glade medarbejdere. Derfor er det logik for burhøns, at vores investering i at øge medarbejdernes work-life-balance kommer tifold igen,« siger han.

Hertil kommer, at teknologien, der skaber rammerne for et fleksibelt liv, efterhånden er så velafprøvet, at der ikke er noget at komme efter, understreger han:

»I dag kan vi være på job, hvad enten vi sidder på cafeen eller i flyveren. Tankegangen om, at vi kun er på arbejde, når vi sidder på Industriholmen 59 i Hvidovre, er temmelig begrænset – og det er nu engang mere motiverende at kunne arbejde, hvor man vil,« siger Rasmus Kofoed.

Mødetider er lige fedt for virksomheden

Mens det kan være lige fedt for virksomheden, om man møder kl. 8:30 eller 9:30, kan det betyde en verden til forskel for den enkelte medarbejder, som måske kan skære en halv til en hel time af sin transporttid ved at møde senere, fremhæver han.

Det er nemt at se logikken, men alligevel kræver det en bevidst indsats at føre det ud i livet:

»Det er ikke svært i sig selv. Det svære består i at skabe en kollektiv accept, så alle forstår, at der virkelig er fuldstændig fleksible rammer til at arbejde hvor og hvornår, man vil,« understreger Rasmus Kofoed.

Efter kurset har de 20 medarbejdere sammen formuleret syv såkaldte leveregler, der skaber rammer for deres fleksible arbejdsliv.

Rørt over medarbejder respons

Rasmus Kofoed er meget tilfreds med hele forløbet og de tilbagemeldinger, der er kommet fra medarbejderne i den afsluttende spørgeskemaundersøgelse. Særligt et åbent spørgsmål, hvor folk skulle fortælle, hvad forløbet har betydet for dem, glæder ham:

»Jeg blev simpelthen så rørt, da jeg læste, hvordan medarbejderne har fået langt større frihed til at være sammen med familien og føler sig mindre stressede. Det er ’powerfuldt’, fordi det vitterligt har flyttet noget for dem,« siger Rasmus Kofoed og tilføjer:

»Jeg tror bestemt ikke, medarbejderne arbejder mindre end før – bare på en anden måde. Som en af mine medarbejdere sagde til mig: ’Måske arbejder jeg endda mere end før. Det føles bare ikke som flere timer, fordi jeg kan vælge at arbejde, når det passer mig’,« siger Rasmus Kofoed.

Hvis du en dag befinder dig midt i et jordskælv eller en anden naturkatastrofe, vil du muligvis høre lyden af en push-meddelelse på telefonen, mens du løber i dækning.

Det er Facebook, der vil vide, om du er okay.

En ny funktion, som det sociale medie kalder ’Safety Check’, har til formål at holde øje med, om du er i et område, hvor katastrofen har ramt. Hvis det er tilfældet, spørger den, om du vil fortælle dine Facebook-venner, at du er i sikkerhed. Målet er, at det hurtigt skal være muligt at kommunikere i en krisesituation, og få en besked frem til de pårørende, der har mest behov for at høre nyt.

Funktionen er tilsyneladende inspireret af katastrofen i Japan 2011, hvor et jordskælv og en efterfølgende tsunami ledte til evakuering af over 400.000 mennesker.

»Gennem den krise så vi, hvordan folk brugte teknologi og sociale medier til at holde sig i forbindelse med dem de holder af,« skriver Facebook om tiltaget.

Den japanske katastrofe gjorde angiveligt it-giganten klogere på, hvordan det sociale medie bruges i krisesituationer.

Facebook finder dine lokationsinformationer blandt andet ved at se på, hvilken by du bruger internet i, og giver dig en notifikation, når venner i katastrofeområder markerer sig som sikre.

Beredskab og politi i Nordjylland har torsdag formiddag haft travlt med at udbedre skader efter et voldsomt regnskyl har oversvømmet veje og diger. Politiet henstiller derfor alle trafikanter i området til at vente med unødig udkørsel.

Ifølge DMI er der i nattens løb lokalt faldet mere end 100 millimeter regn i det nordjyske, hvilket er et godt stykke over en gennemsnitlig oktober måned, hvor der falder 83 millimeter.

I den seneste pressemeddelelse fra Nordjyllands Politi meldes der blandt andet om, at et dige i Hobro ved 12-tiden skulle være brudt sammen og store mængder vand er strømmet ud i et vejkryds. Politiet er til stede og beredskabet er i gang med at pumpe vandet væk.

»Vi har personale fremme, redningsberedskab er på stedet, og vi har indsatsleder på vej derned,« siger Henrik Skals, vicepolitiinspektør fra Nordjyllands Politi.

Ligeledes har de store vandmasser forårsaget underminering af en hovedvej mellem byerne Sindal og Hjørring og vejen er øjensynligt i fare for at kollapse. Adskillige veje i området er oversvømmede og lukkede, melder politiet.

En patrulje har taget dette billede vest for Sindal på Hjørringvej. Kør forsigtigt derude. #politidk #oversvømmelser pic.twitter.com/CtTRsib8hA— Nordjyllands Politi (@NjylPoliti) October 16, 2014

Politiet advarer om at underlaget kan være blevet skyllet væk under flere veje i det nordjyske og råder derfor bilister til at køre forsigtigt og efter forholdene. I Frederikshavn er der meldinger om, at vandet begyndt at stå op af brønddæksler som følge af kraftigt tryk.

Togdriften mellem Aalborg og Frederikshavn er nu også indstillet. DSB forsøgte ellers at sætte togene i drift med forsinkelser torsdag morgen, men måtte hurtigt opgive igen, oplyser DR. Angiveligt skulle det kraftige regnvejr enkelte steder have skyllet skærverne væk fra sporene, der bruges som ballast til at holde skinnerne på plads.

DSB vil rekvirere togbusser som erstatning, men erkender også, at vandmængderne visse steder på strækningen er så store, at heller ikke busserne vil være i stand til at køre hele vejen.

Også motorvej E39 skal i nordgående retning have været dækket med mudder fra omkringliggende marker i det ene spor, men begge spor skulle igen være farbare. Der er opstillet sandbarrierer, der holder vandet og mudderet væk fra vejen.

Fra 2022 skal alle nye brændeovne i hele EU for første gang leve op til de samme krav hvad angår udledning af partikler. Tidligere har det været en national sag at stille miljøkrav til brændeovnene.

De nye krav til partikel-udledning, som blev vedtaget tirsdag, kommer til at ligge på 5 gram partikler pr. kilo brænde, hvilket er på niveau med en revision af den danske brændeovns-bekendtgørelse, som netop er undervejs og lidt slappere end Svanemærkets krav på 3 gram pr kilo.

Miljøminister Kirsten Brosbøl (S) ser stramningen som en sejr for Danmark, der har kæmpet hårdt for at få så stramme krav som muligt:

»Det er en sejr, at det nu er lykkedes. Røgen fra millioner af brændeovne i Europa kender ikke til landegrænser, og 3/4 af vores partikelforurening kommer fra andre lande. Så selvom vi stort set allerede lever op til de nye krav i Danmark, vil danskerne få renere luft«, siger hun i en pressemeddelelse.

En sejr, som dog også betyder, at Danmark i 2022 må sænke sine skrappere nationale krav til 5 gram pr kilobrænde. Krav, som i 2017-18 er blevet strammet til 4 gram pr kilo brænde.

Eksportsucces kræver ekstra fokus

Ministeren peger på, at det nye Ecodesign direktiv kan få stor, positiv betydning for danske brændeovnsproducenter, som fremstiller nogle af verdens mest miljørigtige brændeovne.

Men begejstringen hos de danske producenter er mere behersket:

»Vi står ikke og råber juhu. Kravene gælder først for nye ovne fra 2022, så medmindre der allerede nu bliver sat fokus på miljø og brændeovne i alle EU-lande, så vurderer vi effekten som begrænset de kommende år«, siger sekretariatsleder Kjeld Vang fra Dapo, som er brancheforeningen for brændeovnsproducenter.

Han tilføjer, at producenterne selvfølgelig vil prøve at få det maksimale ud af de kommende krav i sin markedsføring på eksportmarkederne.

»Hvad angår den teknologiske udvikling, er det jo Svanemærkets skrappere krav, der driver udviklingen,« siger han.

Svanemærkets krav til partikleudlednng strammes fra 3 til 2 gram allerede i 1.7. 2017.

Åbner måske for ringere ovne

Ifølge Miljøministeriet solgte de danske producenter brændeovne for 750 mio. kroner til udlandet. Ifølge Dapo er det primært til Tyskland, England, Norge og til dels Frankrig. Heraf har Tyskland, Frankrig og Norge i dag miljøkrav til brændeovne.

Det danske marked lå på godt 100 mio. kroner.

At de nye EU-krav til brændeovne reelt vil medføre slappere, danske krav i 2022 er en udvikling, som Dapo vil følge tæt:

»Det kan jo betyde, at det danske marked til den tid bliver åbnet for miljømæssigt ringere ovne,« siger han.

Ifølge Miljøministeriet kommer 75 procent af partiklerne i luften i Danmark fra udlandet, og cirka 30 procent af partiklerne i EU kommer fra brændeovne og –kedler.

Ministeriet vurderer, at det nye eco-designkrav kan sænke udledningen fra brændeovne og -kedler i EU med over 50 procent over en årrække. Hvor lang denne årrække er, præciseres ikke nærmere.

Siden 11. december 2012 har det eksperimentelle rumfly X-37B kredset om Jorden, men nu får det snart besked om at vende tilbage til landjorden. Det ubemandede rumfartøj, der ligner en miniudgave af en rumfærge, lander i Vandenberg Air Force Base i Californien en af de kommende dage.

Det ni meter lange rumfly er bygget af Boeing for det amerikanske luftvåben, US Air Force, og kun det amerikanske militær ved, hvad det egentlig bruges til. Officielt vil US Air Force blot udforske teknologier, der kan bruges til pålidelige, genanvendelige, ubemandede rumfartøjer.

Rumflyet findes i to eksemplarer. Det sendes op ved hjælp af en Atlas V-raket, og det har tidligere været i kredsløb to gange, nemlig fra 22. april til 3. december 2010 og igen fra 5. marts 2011 til 16. juni 2012.

X-37-programmet blev startet af Nasa tilbage i 1999, men blev overført til US Air Force i 2004. Det amerikanske forsvar arbejder også på et andet eksperimentelt rumfly kaldet XS-1, men her er udviklingen ikke nået så langt endnu.

Den europæiske rumfartsorganisation, ESA, er i fuld gang med at udvikle et lignende ubemandet rumfly, der kaldes IXV. Det skal også kunne lande autonomt ligesom X-37B, men med en længde på fem meter er det noget mindre.

IXV skal på sin første tur i næste måned, hvor det dog ikke kommer i kredsløb, men må nøjes med at komme 450 km op, dykke ned igennem atmosfære og til sidst lande med faldskærm i Stillehavet efter en mission, der kun vil vare en time og 40 minutter.

Sæler med GPS-sendere på hovedet skal afsløre, hvad sæler egentlig synes om at være i områderne omkring vindmølleparker. I hvert fald i den park, der ligger ved Anholt i Kattegat.

Derfor har forskere fra Århus Universitet ansat 11 unge sæler til at rapportere om deres færden. De får hver en sender på hovedet, som de skal svømme rundt med. Resultatet bliver så holdt op mod kendt viden fra blandt andet Holland og England, der viser, at nogle sæler specialiserer sig i de særlige omgivelser, der er ved havvindmøllernes fundamenter.

Sælerne svømmer fra fundament til fundament og finder føde, kan man se fra de udenlandske projekter.

‘Fordelen for sælerne kan ligge i, at vindmøllernes fundamenter skaber, hvad der svarer til ’kunstige rev’, det er det samme, som man ser ved skibsvrag. De kunstige rev betyder, at der kommer en øget begroning og skjulesteder for fiskene. Forholdene tiltrækker flere fisk, og dermed er der gode fødemuligheder for sælerne,’ forklarer professor Rune Dietz, der er forskningsleder på projektet, i en pressemeddelelse.

Og da den kommercielle del af skibsfarten og fiskeriet kun vanskeligt kan arbejde mellem de mange møller, får stedet karakter af en naturpark uden omverdenens indblanding.

»Det er ret sandsynligt, at man vil se en gunstig effekt for sælbestanden, men vi har ikke kunnet påvise det på dansk grund endnu, og det er det, vi håber at opnå med hjælp fra de 11 sæler på Anholt,« forklarer Rune Dietz.

Forsøget skal løbe de 8-10 måneder, som en GPS-sender kan sidde på sælens hoved. Når sælen skifter pels, ryger senderen af sammen med den tot pels, den er limet fast på.

På en naturskøn grund kun ti meter fra Themsen ligger et nyt hus. Eller hviler skulle man måske sige. For i modsætning til deres naboer behøver beboerne i huset ikke at frygte flodens luner. Når Themsen går over sine bredder, vil huset flyde ovenpå. Det skriver hjemmesiden enr.com

I stedet for et almindeligt fundament med en kælder er det 225 kvadratmeter store hus nemlig udstyret med et ‘skrog’ af beton. Skroget er placeret i en våddok og fastgjort til fire søjler, og husets to etager høje overbygning er konstrueret af lette materialer.

Alle installationer til vand, spildevand og elektricitet er udført i fleksible materialer, så de kan følge med, når vandet presser huset op.

Løsningen koster ifølge arkitekterne Baca Architects, som har projekteret huset sammen med ingeniører fra Techniker og HR Wallingfords, stort set det samme som at anlægge et nyt hus med kælder – eller 20-25 procent mere end et almindeligt hus uden kælder.

Baca Architects mente, at det var den bedste løsning på grunden. For hvis man havde løftet huset op på pæle, ville der have været stor afstand til den naturskønne grund, og alternativet med at bygge en husbåd ville myndighederne ikke godkende.

Projektet er det første amfibiehus i Storbritannien, men flere er på vej. Baca Architects har således yderligere to amfibiehuse på tegnebrættet, og sammen med byggeforskningslaboratoriet BRE er man i gang med at designe en hustype, der kan klare jævnlige oversvømmelser – dog uden at flyde.

Interessen for de oversvømmelsesikre huse i Storbritannien skyldes især manglen på egnede byggegrunde.

Rustbeskyttelsen af verdens tredjestørste hængebro skulle have været et stolt internationalt flagskib for det britiske entreprenørselskab Spencer Group, men sådan kom det ikke til at gå.

»Der er altid noget, der er lidt anderledes,« siger en ærgerlig Andrew MacDonald, projektchef hos Spencer Group, der i foråret jublede over at have vundet den 70 millioner kroner store kontrakt på Storebæltsbroen.

Oprindelig var det Spencers plan at færdiggøre projektet med at isolere kablerne ved at bevikle med en beskyttende kappe i år, men de nåede kun det halve.

Allerede ved projektstart i foråret stødte de nemlig på vanskeligheder med de varmetæpper, der skulle anvendes til at smelte de to lag Cableguard elastomer-membran sammen og krympe kappen rundt om kablerne, fortæller Andrew MacDonald:

»Vi startede i april og opdagede hurtigt problemer med varmeelementet, lavede et hurtigt redesign, men stødte i juli på nye problemer. Dels varmede varmetæpperne ikke så hurtigt, som de skulle, dels havde de ikke den lovede holdbarhed.«

Troede spændingsforskelle var årsagen

Østbroens hovedkabler består af 18.648 stålwirer og 21 procent hulrum, hvor der kan opstå fugt og rustdannelse. For at sikre, at affugtet luft kan strømme de op til 300 meter fra ind- til udblæsningsmufferne, er det nødvendigt at gøre de næsten tre kilometer lange hovedkabler lufttætte. Det sikres ved at bevikle kablet med en armeret elastomer (Cableguard). Først påfører et beviklingshjul hovedkablet en armeret 1,1 mm tyk elastomer-membran i 20 cm brede baner og med 50 procents overlap, så den får en total tykkelse på 2,2 mm. Derefter vikles et 75 cm bredt varmetæppe omkring kablet, temperaturen hæves til 127 grader i otte minutter, og på den måde bliver membranen stykke for stykke smeltet sammen, krympet og fastgjort.

»Vi lavede mange undersøgelser i juni og troede en overgang, at fejlen skyldtes spændingsforskelle mellem spændingen i Danmark og det niveau, som varmetæppet var designet til. Men der er jo sket en EU-harmonisering.«

»Det viste sig, at underleverandøren havde lavet en mindre ændring i designet, så varmeelementet ikke producerede tilstrækkelig varme. Varmetæpperne levede simpelthen ikke op til de krav, Spencer Group og Cableguard-leverandør D.S. Brown havde stillet til den amerikanske underleverandør,« konkluderer Andrew MacDonald.

Affugtningsteknikken er ellers ikke ny. Den stammer fra 2003 og er blevet anvendt på Lillebæltsbroen og flere andre af Vejdirektoratets broer. Også kabelkravlerne har tidligere været i sving, i både England, Skotland og på Älvsborgbroen i Gøteborg. Men affugtningsprojektet på Storebæltsbroen var det hidtil største.

Showcase for kabelkravlerne

For den britiske entreprenør er designfejlen ærgerlig, for projektet var udset som showcase for de hidtil største kabeltrukne arbejdsplatforme, der netop skulle have gjort det muligt at afslutte projektet i oktober.

I stedet har Spencer netop demonteret sit kabelkravlersystem, som først bliver sat op igen til foråret.

»Men nu er varmetæpperne blevet redesignet, så de producerer 30 procent mere varme pr. kvadratmeter,« siger Andrew MacDonald.

Spencer går i gang med at forberede affugtningen på den resterende halvdel af østbroens hovedkabler til marts. I april genoptager de selve projektet, som efter planen skal være færdigt i juli 2015.

»Om det bliver entreprenøren Spencer Group, leverandøren D.S. Brown eller den amerikanske underleverandør, der skal betale de ekstra omkostninger til projektet, ved jeg ikke endnu, men det bliver ikke de danske skatteydere,« fastslår Andrew MacDonald.