Det var ikke canadiske Stephen Elop, der havde tøjlerne i Nokia, da selskabets store deroute begyndte – men det blev ham, der i sidste ende måtte lade den engang så stolte mobil-konge abdicere, da Nokia blev solgt til Microsoft – Stephen Elops tidligere arbejdsplads.

I Finland, der i mange år havde Nokia som nationens store erhvervs-stolthed, er Stephen Elop derfor ikke en specielt populær mand.

Mange arbejdspladser i Finland er gået tabt med Nokia, og derfor har der også været mange anklager imod Elop – blandt andet om, at han skulle være sendt i byen af Microsoft, da han blev Nokia-dirtektør, så Microsoft i sidste ende kunne sluge det finske selskab.  

“En af verdens værste”
En ny bog, der er udkommet i denne uge, forsøger heller ikke ligefrem at pynte på Elops finske omdømme.

Det er to finske erhvervsjournalister, der fortæller historien om Stephen Elop som administrerende direktør i Nokia.

Yle.fi citerer blandt andet forfatterne til bogen “Operation Elop” for at sige:

“På mange måder er Stephen Elop en af de værste – hvis ikke den værste – administrerende direktør.”

Konklusionen baseres blandet andet på interviews med mere end 100 personer – mange er tidligere Nokia-folk – og på en gennemgang af konkrete tal for Nokias markedsværdi under Elops lederskab.

“Da Elop begyndte (i 2010), steg Nokias smartphone-salg. Det var Elops job at lukke hullerne. Det kræver ikke rigtig nogen forklaring. Han fejlede,” står der følge Yle.fi blandt andet i bogen om Stephen Elop.

Samtidig skriver de finske forfattere dog også, at det ikke var Elop alene, der dræbte Nokia – årsagerne var også finsk arrogance, dårlige beslutninger i bestyrelseslokalet og en uklar ansvarligsfordeling i selskabet.

“Elops rolle kan opsummeres på følgende måde: han fejlede i sit forsøg på at redde Nokia – men det skete i god tro. Han løb massive risici ved at placere alle æg i én kurv (Windows Phone-platformen),” lyder det fra forfatterne.

Windows Phone-spørgsmålet spøger stadig
Det var ganske rigtigt Stephen Elop, der traf den dramatiske beslutning om, at Nokia skulle droppe sit eget Symbian-styresystem og i stedet satse på Microsofts Windows Phone.

Computerworld spurgte i november 2012 Stephen Elop, om han – i lyset af Windows Phones beskedne markedsandele – ikke ville vælge Android, hvis han kunne skrue tiden tilbage?

“Grunden til, at vi ikke valgte Android for to år siden – og grunden til at vi selv ikke med bagklogskabens fordel ville havde valgt Android – er et ord: Differentiering,” svarede Stephen Elop blandt andet.

Det har dog siden vist sig, at Windows Phone-platformen har ganske svært ved at opnå det store gennembrud på markedet, fordi Android og iOS er så dominerende – så spørgsmålet er, om Nokia havde overlevet, hvis selskabet havde satset på Android enten sammen med eller i stedet for Windows Phone fra starten af?. 

Måske netop på grund af det spørgsmål derfor blev en af de store nyheder på Mobile World Congress i februar i år, at Nokia – der nu var blevet opkøbt af Microsoft – også ville begynde at lave Android-baserede telefoner.

“De er bygget på Android-platformen, hvilket betyder at folk har adgang til hundredtusinder af Android-apps, men vi differentierer ved at lade dem integrere til Microsofts cloud, ikke Googles cloud,” sagde Stephen Elop blandt andet fra scenen i Barcelona.

Fortællingen om Elop og Nokia
Det er i øvrigt værd at bemærke, at Stephen Elop heller ikke altid har været en lige populær mand her i Danmark.

Det var nemlig ham, der i april 2011 besluttede at tage livet af den danske Nokia-afdeling med 1.000 ansatte.

Computerworld har tidligere bragt den store fortælling om, hvordan Nokia i 2007 var kongen af mobilmarkedet – for så pludselig at kollapse fuldstændig, da iPhone og Android-produkterne kom på markedet.

Læs historien her.

Læs også:

Nokias fald fra tinderne: Sådan mistede giganten grebet

Nokia-topchef: Jeg vil stadig ikke vælge Android

Kæmpe strategiskift: Nu satser Nokia på Android-plartformen

Historien om Windows Phone og den barske kamp mod Android og iOS

Spar Nord har i dag fyret sin tidligere platformsleverandør Skandinavisk Data Center (SDC) til fordel for en ny kontrakt med Bankernes EDB Central (BEC), der ligger i Roskilde.

Dermed overgår Spar Nord til BEC’s it-platform for bankdrift.

Konverterings-omkostningerne i forbindelse med skiftet til den nye it-platform forventes at være på 40 millioner kroner.

Ifølge banken vil den udgift dog blive afløst af en massiv besparelse.

“De årlige besparelser for Spar Nord affødt af konverteringen forventes at være i niveauet 35 millioner kroner i 2016 og i niveauet 55 millioner kroner i årene herefter,” skriver banken i en pressemeddelelse.

Næststørste kunde forsvinder
Spar Nord er SDC’s næststørste kunde, der tegner sig for 14 procent af omsætningen i SDC.

Direktøren mener dog ikke, at det vil præge SDC i væsentlig grad.

“Det er naturligvis beklageligt, da vi har haft et langt og godt samarbejde med Spar Nord. Det er dog glædeligt, at SDC i dag er i en situation, hvor beslutningen ikke i væsentlig grad svækker SDC, da det opvejes af vækst i omsætningen med vores øvrige kunder samt nye kunder,” fortæller SDC’s administrerende direktør Jesper Scharff.

I 2013 landede bankernes it-selskab SDC i øvrigt et dundrende millionunderskud, fordi et it-projekt gik helt galt.

Fra Spar Nord er tilfredsheden med den nye it-platform – og de sparede penge – til at få øje på.

“Aftalen sikrer os en betydelig positiv økonomisk effekt og dels stiller os stærkere i den fremtidige konkurrence om at tilbyde vores kunder og medarbejdere de bedst mulige digitale løsninger,” skriver bankdirektør John Lundsgaard, der er ansvarlig for it-området i Spar Nords direktion, i en pressemeddelelse.

Læs også: Dansk bankkæmpe: Derfor er omstridt it-system så godt

BEC’s bestyrelsesformand Gert R. Jonassen hilser naturligvis også den nye kunde velkommen, men siger samtidig, at “det er naturligvis ikke bare lige at skifte it-leverandør.”

Den praktiske overgang fra SDC’s til BEC’s platform forventes at ske i 2016, så der er lidt forberedelsestid.

Læs også:
SDC’s nye direktør: Her er mine fremtids-planer

Jeg har lige – sammen med knap 100 andre gamle, bitre mænd (og nogle knapså-bitre kvinder) fejret kobberbryllup for netværket The OakTable Network (Oak-Table.net), som tæller nogle af de bedre Oracle-nørder i verden (inden for og uden for Oracles firewall).

Det blev stiftet ved mit egetræsbord i mit køkken en kold og blæsende vinternat i 2002 og har fungeret rigtigt godt siden.

At være med til en Big Data- eller NoSQL-konference er som at være med til Woodstockfestivalen. Svaret blæser i vinden, men alle er høje.

Men tiderne skifter, og i sidste uge var jeg i San Francisco til Oracle Open World (OOW).

Vi i OakTable afholdt som sædvanlig parallelkonferencen OakTable World (OTW, tidligere Oracle Closed World – OCW), hvor vi holdt foredrag med indhold og holdning.

OOW har i de seneste år udviklet sig til ren S&M (Salg & Marketing), så vi laver noget ærligt og kærligt lige ved siden af. Passende nok i Childrens Creativity Museum …

Læs også:

Mogens Nørgaard: “Jeg bliver pimp i mit nye firma”

Da jeg kunne have stoppet IC4-skandalen

Mogens Nørgaard: Når jeg bliver diktator, bliver ordet “forretning” forbudt i 10 år

Da it var nul sex, nul mønt og nul magt

Mogens Nørgaard udnævner sig selv til generaldirektør i nyt it-firma

Mogens Nørgaard: Drop energiafgifterne og byg et par atomkraftværker

Mogens Nørgaard: Performancekultur er komplet rædselsvækkende

Mogens Nørgaard: Data er det nye bacon

Som initiativtageren til både OakTable og OCW/OTW er det hvert år mit herlige privilegium at holde åbnings-keynote-talen.

Og eftersom jeg har kunnet konstatere, at flere og flere OakTable-medlemmer i San Francisco-området begynder at arbejde i bikse, der intet har at gøre med Oracle, var det et oplagt emne.

Jeg er blevet overbevist om, at Big Data og DevOps er vor tids 68-hippie-flowerpower-anti-establishment-oprør.

Alt – ALT – eksisterende er noget gammelt lort, der pr. definition (fordi det eksisterede før BD/DevOps og/eller er lavet af MicrosoftOracleIBMEMCVMware) ikke duer overhovedet. Ikke engang HVIS det var fremragende, nemt, bugfrit, gratis og enormt udbredt, kan det bruges.

Alt gammelt og alt fra De Store skal væk
Alt gammelt og alt fra De Store skal væk – man har alligevel liiiige her i weekenden skrevet en ny NoSQLdatabase eller en scheduler til Apache Hadoop, der virker MEGET bedre end noget som helst andet, menneskeheden har set.

And let me tell you: At være med til en Big Data- eller NoSQL-konference er som at være med til Woodstockfestivalen. Svaret blæser i vinden, men alle er høje.

At dette nye anti-alt-etableret-oprør kommer ud af San Francisco ligesom 68-hippierne, er egentlig sjovt, men næppe tilfældigt.

Frihed vinder altid, og de har stadig langt mere frihed derovre end andre steder i verden.

Det var derfor ekstra stort for en dansk knægt, der startede i 1. klasse i Albertslum i 1968 (hold KÆFT, hvor var lærerne venstresnoede dér på Roholmskolen!), at stå og holde keynote om et nyt oprør.

Hvorfor vil den nye måde at gøre tingene på vinde?

Af tre grunde:

1. Al venturekapital derovre går til det nye.

2. Alle nystartede selskaber bruger det nye – eller noget i skyen, som de ikke aner, hvad er. Sales-Force kører muligvis på Oracle, men folk er totalt ligeglade.

3. Alle studerende bruger det nye og tænker ikke engang på det gamle, lige så lidt som vi relationsdatabasefolk tænkte på mainframeteknologier dengang i 80′erne.

De gamle kan prøve alt muligt. Oracle og Microsoft kan lave en Big Data-husholdningsmaskine. EMC kan lave spin-off’et Pivotal for at være cool med de hippe. IBM kan lave sig helt om igen. Alle sammen kan købe et ukendt, men dog overvurderet, firma med mærkelige mennesker indeni, ligesom også gamle damer prøvede at gå i flowerpower-bukser med stjerner og blomster
på dengang i 68.

Men de kan ikke købe sig til ungdom.

De Gamle bliver ramt på to ting, som gør rigtigt, rigtigt ondt: Coolness-faktor og rekruttering. Og det kan mærkes. Lad mig give et eksempel:

Lyt til, hvad Larry gør grin med
Som bekendt har Larry Ellison altid gjort grin med cloud-services, så det var derfor hovedtemaet i år i hans keynote på OOW – at Oracles nye cloud-halløj var Verdens Bedste Idé.

Og på den måde kan man altid forudsige, hvad Oracle har gang i bag kulisserne: Lyt til, hvad Larry gør grin med.

Nå, men bag kulisserne har Oracle det lille problem, at de ikke har folk, der lige kan lave et nyt Amazon. Og rekrutteringen går ligesom heller ikke så let mere, som det gjorde engang.

Så de har slået et helt nyt kontor op lige ved siden af Amazons i Seattle og tilbyder simpelthen Amazons folk dobbelt løn for at prøve at lokke dem over.

Alt dette betyder ikke, at de gamle dør. De morpher til forskellige ting og skal nok overleve i lang tid, ligesom IBM stadig trives fint (og WordPerfect, som lige er kommet i en ny udgave).

Men de har mistet deres cool og vil være nødt til at udnytte folk i Langbortistan til at lave deres nye gamle kode. Eller betale eksorbitante gager til folk for at få dem til at kode i PL/1 i stedet for Java.

Det kræver mere sprit, hvis man som ny og ung skal lave gamle ting sammen
med gamle mennesker.

Hov! Spark er i NØDT til at holde øje med – det er SÅ sejt. Og Splice kan snart det samme som RDBMS-produkterne fra de gamle.

Og der ER vist lige kommet en ny NoSQL-database her i weekenden…

Jeg må løbe.

Hejhej.

ComputerViews: Umiddelbart er der ikke meget at juble over for den danske it-branche, når man kan konstatere, at tre af de største arbejdspladser, vi har her i landet – IBM, KMD og CSC – alle har mindsket antallet af ansatte ganske markant over de seneste år.

Det er i hvert fald ikke rart for dem, der mister jobbet.

Men bagved tendensen med færre ansatte gemmer der sig  måske alligevel en succes-historie. Den vender vi tilbage til længere nede i artiklen; først et kig på de kolde facts:

Situationen i CSC Danmark
I CSC Danmarks 2013/2014-årsregnskab kan man se, at udgifterne til lønninger og pensioner i forhold til det forrige regnskab er faldet fra næsten 839 millioner kroner til godt 648 millioner – altså omkring 191 millioner kroner.

Antallet af ansatte er da også reduceret kraftigt over de seneste år i CSC Danmark til 954 årsværk i det seneste regnskab.

Går vi blot få år tilbage til 2009/10-regnskabet, var der registreret 1.390 ansatte i virksomheden, der siden dengang har været igennem en decideret turn around og voldsomme opgør med overenskomster og ansættelses-vilkår, der på mange måder hørte en svunden tid til.

Situationen i KMD
Når det kommer til udviklingen i antallet af ansatte, finder man stort set et identisk billede hos KMD.

Som Computerworld skrev for nylig, er der i KMD fra 2009 til 2014 blevet 19 procent færre ansatte. Eller i konkrete tal: Der er 580 færre årsværk i KMD i dag, end der var i 2009.

Det interessante ved KMD er dog, at omsætningen i samme periode er steget markant, ligesom der år for år har været et pænt overskud på bundlinjen.

Situationen i IBM Danmark
Senest har vi så kunne fortælle, at antallet af ansatte i IBM Danmark fra 2010- til 2013-regnskabet er faldet med mere end 1.000, fra 3.870 ansatte til de nuværende 2.836.

Når man ser på udviklingen i tre så store selskaber som IBM, KMD og CSC, er den umiddelbare reaktion: En trist udvikling.

Og ja, udviklingen er, som nævnt tidligere, bestemt trist for de medarbejdere, der ikke længere er en del af virksomhederne.

Men ser man på virksomhederne som de kommercielle selskaber, de nu engang er, ville det måske i virkeligheden være mere bekymrende, hvis antallet af ansatte ikke var faldet over de seneste fem år.

Derfor er der færre ansatte
Både den nationale, regionale og globale konkurrence er så intens, at man som en kommerciel virksomhed i dag er tvunget til hele tiden at fin-tune og automatisere processer, outsource opgaver, trimme organisationen – og i det hele taget være knivskarp på, hvordan man kan levere mere for mindre år for år.

IBM’s administrerende direktør Lars Mikkelgaard-Jensen giver da i et interview til Computerworld også udtryk for, at antallet af årsværk i sig selv ikke siger ret meget om IBM’s Danmarks formkurve.

“Det er en kontinuerlig proces, der afspejler den udvikling, vi er i.”

“På nogle områder er det et krav og et ønske fra vores kunder, at man vil have det til en mere konkurrencedygtig pris, end hvis man producerer i Danmark.”

“Det vil sige, at hvis man ser på antal årsværk, der bliver produceret til IBM Danmark, så er det større end nogensinde. Det bliver bare produceret i Indien og andre steder,”
siger direktøren blandt andet.

Vil arbejde mere effektivt
Vi har også tidligere spurgt KMD’s administrerende direktør, Eva Berneke, hvorfor antallet af medarbejdere falder, når KMD jo faktisk leverer gode resultater.

“Der er ikke nogen hemmelighed, at vi har en stor del af vores forretning, der konkurrence-udsættes – og det er en del af det, vi sidder og kigger på; at det er en forretning, vi får intens konkurrence om,” sagde Eva Berneke til Computerworld.

Hun forventer, at den konkrete effekt af de stillings-nedlæggelser, der fandt sted i august, er “en mere effektiv og struktureret måde at arbejde på.”

Eva Berneke, administrerede direktør i KMD.

Tager deres egen medicin
CSC, IBM og KMD har alle deres udfordringer og deres forskellige svar på udfordringerne – men at trimme organisationen går igen fra selskab til selskab.

Man kan indvende, at det er trist, at der forsvinder arbejdsopgaver ud af landet, og at selskaberne i den forstand skrumper ind.

Omvendt ligger det i globaliseringens natur, at det er den vej, det går, og havde selskaberne valgt at fastholde fortidens omkostningsniveauer, ville scenariet på nuværende tidspunkt måske være langt mere dramatisk.

Kunsten er ikke om at fastholde det, der engang var; det handler i stedet om at forholde sig til det, der er nu, og det der kommer i fremtiden.

Skåret helt ind til benet tager CSC, KMD og IBM alle den medicin, de så gerne vil sælge til kunderne.

Digitalisering og automatisering af opgaver og processer, outsourcing af ikke-kerneforretningsområder, en mere produktiv og effektiv organisation: Det er den medicin, både offentlige og private organisationer alle tager i disse år.

Kommer også nye stillinger
Der hører med til historien, at der ikke kun forsvinder stillinger – men også kommer nye til.

NNIT er eksempelvis gået fra 1.249 ansatte i 2010-årsregnskabet til til 1.450 i 2013-regnskabet.

Også de nævnte selskaber – KMD, CSC og IBM – ansætter folk løbende til lige præcis de opgaver, der skal sikre den fremtidige vækst.

Det er for virksomhederne et tegn på lige præcis den bevidsthed om konkurrencesituationen, der vil betyde, at de også om tre eller 10 år har en sund forretning i Danmark.

Læs også:

Efter års kæmpe-underskud: Pludselig tjener CSC Danmark igen penge

Så meget er antallet af KMD-ansatte faldet på fem år

Derfor er der blevet 1.000 færre ansatte i IBM Danmark

Lars Mikkelgaard-Jensen: Her er IBM Danmark på vej hen

Derfor har CSC Danmark igen overskud efter mange års elendig økonomi

Sjældent har det været så let at etablere sin egen virksomhed, som det er i dag.

Groft sagt kræver det blot en god ide, lidt talent foran en computer og så en ting, der ofte bliver overset: Lysten til at sætte sig ind i en bunke love og regler. 

De to første ting er medvirkende til, at vi øjeblikket ser en ny generation af unge mennesker, der prøver lykken som iværksættere. Men desværre kan reglerne og bureaukratiet være en uforudset hurdle, der skal overvindes for mange iværksættere. Ikke mindst de yngste af dem.

En af dem er Mathias Jensen, der netop er fyldt 18 år. Til dagligt læser han på HTX i Slagelse, og tidligere på året udgav han en fysik-app ved navn Molar på Apples Mac App Store. I dag få måneder senere har brugere over hele verden hentet den næsten 10.000 gange.

Med et prisskilt på 13 kroner har Molar udviklet sig til at være et ganske fornuftigt tilskud til SU’en, og i øjeblikket arbejder han desuden på at udvikle en iPad-udgave af sin app. Derfor skal Mathias Jensen nu til at oprette sin egen virksomhed.

“Der er desværre rigtig mange regler, og det er svært at finde tilstrækkeligt med oplysninger om alle reglerne. Jeg synes ikke altid, at Skat er lige gode til at informere om det. Men heldigvis er der mange debatfora og Facebook-grupper, hvor man kan få hjælp fra folk, der står i samme situation som en selv,” forklarer han til Computerworld. 

Vælter frem med unge iværksættere
Et problem som den danske iværksætter Martin Thorborg kender alt for godt. Han er indehaver af debatforummet Amino, der sammen med den hastigt voksende Facebook-gruppe UngIværk, er to af de mest populære kilder til information blandt de unge iværksættere.

På Amino oplever Martin Thorborg ofte, at unge iværksættere som Mathias Jensen henvender sig med spørgsmål.

Ifølge Thorborg vokser der i øjeblikket en helt ny generation af tech-kyndige unge iværksættere frem. De unge iværksættere har opdaget, at det for dem er relativt let at lave en ny app eller oprette en webshop, og i princippet kan de styre deres forretning direkte fra deres smartphone, mens de sidder i skolen.

“Regler og bureakrati er jo et problem for alle iværksættere uanset alder. Den information, der bliver stillet til rådighed fra det offentlige kan være svær at forstå. Den er sjældent særlig entydig, og det kan ofte være svært at få svar på dine spørgsmål. Og ja, det er ikke lettere, hvis du er en gut, der lige er fyldt 18 år – hvor fanden skal du så vide fra, om du må trække printerpapir eller en buket blomster fra,” siger han.

Skat rejser mange spørgsmål
På Amino er det især spørgsmål, der relaterer sig til Skat, som de unge iværksættere stiller. 

Han forklarer, at spørgsmåle kan handle om alt lige, hvilken selskabsform man skal vælge til, hvordan man får tilladelse til at importere produkter fra Kina. 

“Nogle af de spørgsmål, som bliver stillet er helt banale. Nærmest lidt søde. Eksempelvis har jeg set folk spørge, om det virkeligt kan passe, at man bare kan købe en vare et sted og så bagefter sælgere den videre til en højere pris. Der er også mange unge iværksættere, der spørger om de kan trække deres byture fra i skat. Det er et ret typisk ungdomsspørgsmål,” siger Martin Thorborg.

“Nogle af de spørgsmål, som bliver stillet er helt banale. Nærmest lidt søde,” siger Jubii-stifteren Martin Thorborg. 

For mange iværksættere er Skat formodentligt den mest frygtede myndighed af dem alle, mener Martin Thorborg. Men på trods af det opfordrer han til, at de unge iværksættere ikke lader sig skræmme. 

“Hvis du er bange og bekymrer dig for meget om reglerne, så kommer du aldrig nogen vegne. Og som ung iværksættere får du altså meget tilgivelse både fra myndighederne og fra kunderne. Det er først, hvis du laver den samme fejl gentagende gange eller laver noget, der er fuldstændigt sindssygt, at du for alvor får problemer,” siger han.

Samme budskab kommer Dansk Iværksætter Forening, der netop har lavet en undersøgelse blandt sine medlemmer, der viser, at knap 42 procent af de adspurgte i undersøgelsen mener, at den største udfordring for en iværksætter i dag er arbejdet med skatte- og moms-spørgsmål.

Og formand for Dansk Iværksætter Forening, Christian Walther Øyrabø, oplever at problemstillingen er endnu mere udtalt blandt de helt unge iværksættere. 

“Jeg oplever, at der hos mange af de unge iværksættere er en lavere tolerance for bøvl og administration end hos folk på eksempelvis 40 år. Det er noget, som det offentlige bør indstille sig på. De bør tilpasse sig en ny virkelighed, og en ny generation, der stiller andre krav, ” siger Christian Walther Øyrabø. 

Derfor ser Dansk Iværksætter Forening gerne, at Skat i endnu højere grad satser på rådgivning og service.

Foreningen opfordrer Skat til at oprette et særskilt serviceorgan, der ikke er tæt associeret med den af mange så frygtede indkrævningsservice.

“Jeg mener, at der er brug for at Skat i højere grad laver en skillelinje mellem deres rådgivningsservice og indkrævningsservice. De bør bruge mere energi på at opdrage nye virksomhedsejere, og jeg mener, at Skat med rådgivning og oplysning kan være med til at sikre, at vi også i fremtiden har gode skatteborgere,” siger han. 

Dansk Iværksætter Forening understreger dog, at ansvaret ikke alene ligger hos myndighederne. 

Christian Walther Øyrabø mener, at der hos nogle iværksættere også bør være en større forståelse for, at en del af omkostningerne ved at drive sin egen virksomhed er, at der skal bruges ressourcer på administration. 

“Det er naturligvis også det offentliges opgave at minimere omfanget af bøvl. Men unge iværksættere bør omvendt også acceptere, at der er en masse kedelige ting. Der er en bagside af medaljen. Det er naivt at tro andet,” siger Christian Walther Øyrabø. 

Skat oplyser dog i et mailsvar til Computerworld, at myndigheden er opmærksom på at: “Det kan være udfordrende for en iværksætter at starte egen virksomhed.”

Derfor arbejder Skat i øjeblikket målrettet på at forbedre oplysningsindsatsen over for  iværksættere. Ifølge Skat foregår denne nye oplysningsindsats i samarbejde med  ”diverse fora for iværksættere”.

Skal oplyser desuden, at der allerede eksisterer et tilbud, hvor iværksættere af alle aldre bliver tilbudt informations- og vejledningmøder hos Skat, når de starter deres egen virksomhed.

Læs også:
Danske startups lærer af Airbnb: Nu skal du sende pakker og leje biler på en helt ny måde 

Programmørerne overtager verden: Men seriøst – skal vi alle være nørder?

Leder: For at par uger siden fik jeg et underretningsbrev i min e-Boks. Det lød alvorligt og et langt livs kommunikation med det offentlige myndigheder har lært mig, at breve skal man reagere på.

Så jeg fandt mit nøglekort, installerede Java (to gange) på den bærbare, jeg lige havde ved hånden, og loggede ind.

Blot for at få at vide, at jeg kunne modtage digital post. I min digitale postkasse. Som jeg sad og kiggede på.

Det samme gjorde 629.999 andre danskere, som også havde fået tilsendt et ildevarslende brev om absolut ingenting. Fem minutters spild af tid for 630.000 danskere.

Det er over 52.000 timer, som blev fyret af på intetsigende kommunikation om en digital løsning – hvis mål det er at gøre det lettere og billigere og være dansker.

Lettere og billigere er en god ide.

Det samme var Rejsekortet.

Men når pendlere fortæller om procedurerne for skift af betalingskort eller erhvervelse af Rejsekortet til børn, så lyder det som instruktioner, der blev til overs fra en Monty Python-sketch:

“Du ankommer til stationen på en tirsdag i et skudår og med et brev fra din mor – hvorefter du skal stå på ét ben i fem minutter foran DSB-personalet …”.

Et godt grin?
Jeg er sikker på, at de fik et godt grin, dengang de udarbejdede procedurerne, men lettere og billigere er det helt sikkert ikke.

Og da jeg for nylig skulle fortælle en veninde om sikker post til hendes virksomhed, nævnte jeg Virk.dk – og blev belønnet med et ansigtsudtryk, som normalt forbindes med indtagelsen af umodne citrusfrugter.

Lettere eller billigere? Det var ikke helt de ord, som blev brugt.

Velkendt brok? Måske.

Men problemet stikker dybere end det.

For ambitionerne om at digitalisere Danmark yderligere fejler ikke noget – og mange dygtige mennesker knokler på for at fremme processen.

Gabet vokser og vokser
Men udfordringen er, at gabet mellem ambitionerne om digitalisering og så den reelle digitalisering, som man som borger eller virksomhed oplever, tilsyneladende vokser og vokser.

Det kan tunge rapporter og OECD-møder ikke ændre på, specielt ikke hvis opfattelsen af offentlige løsninger brandes i befolkningen som digitale sekundaprodukter.

Måske er det på tide at følge projekterne helt til dørs i stedet for at drømme om stjernerne.

Og måske er det på tide at se på områder som Skat eller Hvidovre Kommunes implementering af Danske Banks lette og effektive MobilePay-system, så borgerne nemt kan betale i svømmehallen eller for kørekortet med mobilen.

Det er løsninger, som gør det lettere og billigere og være dansker.

Det globale salg af pc’er fortsætter det fald, der nu har varet i et par år, og som er i fuld gang med at omkalfatre hele pc-branchen, hvilket du kan læse mere om her: Stor oprydning i pc-branchen: Disse berømte pc-selskaber kan blive de næste der falder

Nye tal fra analysehuset IDC viser, at salget i årets tredje kvartal faldt med 1,7 procent i forhold til det tilsvarende kvartal i fjor.

I alt blev det i tredje kvartal solgt 78,5 millioner desktop- og bærbare computere, har IDC talt sig frem til.

Selv om nedturen således fortsætter, er faldet langt mindre, end det fald på 4,1 procent, som IDC havde forventet.

Det skyldes blandt andet, at pc-producenterne har taget kampen op med de fremadstormende tablet-computere, der har gjort stort indhug i det traditionelle konsum-marked.

Blandt andet har pc-producenterne generelt skruet op for ikke mindst de helt prisbillige computere, ligesom IDC kan se, at salget af tablet-computere i en del områder nu er ved at nå et mætheds-punkt.

IDC peger på, at det går godt for salget af Chromebooks og andre såkaldte entry-level computere i den helt lave pris-ende.

Lenovo ligger i spidsen, når det handler om antallet af solgte enheder. Det kinesiske selskab, der bygger på IBM’s nu frasolgte pc-forretning, solgte i alt 15,7 millioner pc’er i kvartallet.

Lige efter følger Hewlett-Packard med 14,7 millioner solgte computere, mens Dell har solgt 10,4 millioner styks fulgt af henholdsvis Acer og Apple.

Læs også:

Stor oprydning i pc-branchen: Disse berømte pc-selskaber kan blive de næste der falder

Ingen vej uden om: Derfor skal HP splittes op i to

Pc-producenterne slås på liv og død i presset marked: De første ofre er faldet

IBM Danmark er med en omsætning i det seneste regnskab på 6,2 milliarder kroner en af de absolutte sværvægtere i den danske it-branche.

Men sværvægterens menneskelige muskler er svundet noget ind i de senere år, hvis man ser på årsregnskaberne.

Alene fra 2010- til 2013-regnskabet faldt antallet af ansatte med mere end 1.000, fra 3.870 ansatte til de nuværende 2.836.

Administrerende direktør Lars Mikkelgaard-Jensen forklarer:

“Det er en kontinuerlig proces, der afspejler den udvikling, vi er i.”

“På nogle områder er det et krav og et ønske fra vores kunder, at man vil have det til en mere konkurrencedygtig pris, end hvis man producerer i Danmark.”

“Det vil sige, at hvis man ser på antal årsværk, der bliver produceret til IBM Danmark, så er det større end nogensinde. Det bliver bare produceret i Indien og andre steder.”

“Dermed går vores lokale arbejdsstyrke på nogle områder ned, også i den udstrækning, vi flytter forretningen over på nogle af de nye vækstområder,” siger direktøren til Computerworld.

Læs første del af interviewet med Lars Mikkelgaard-Jensen, hvor han fortæller om de nye forretningsområder, her. 

Disse opgaver skal blive i Danmark
Hvad er det så, at man ikke kan flytte ud fra IBM Danmarks side?

“Der er ting, der for det første skal ligge i Danmark rent lovgivningsmæssigt, men det andet er, at for eksempel det at kende den offentlige sektor kræver, at vi er her lokalt.”

“Du kan ikke udvikle en kommunal løsning fra Indien – i hvert fald skal du så alligevel have lokale ressourcer, som sætter kravspecifikationer og sikrer, at det også er det, der er forstået.”

“Det samme gælder med mange af virksomhederne: Du er nødt til at have en forståelse for, hvad det er for en forretning, de driver. Det ligger og kommer fortsat til at ligge i Danmark.”

IBM Danmark kom i det seneste regnskab ud med et underskud på 78 millioner, og selvom 2012 bød på et beskedent overskud på 6,4 millioner kroner efter skat, så har IBM Danmark over en årrække kørt med underskud.

Eksempelvis var der 56 millioner i minus på bundlinjen i 2011 og næsten 140 millioner i 2010.

Man hører fra stort set alle selskaber, at der er det her pris-pres. Når jeg kigger i jeres regnskaber, ser det også ud til at være fortællingen?

“For det første havde vi hyper-vækst fra 2004 til og med 2008, og så har der været en konsolidering og nogle markedsændringer, som gør, at vi simpelthen får mindre per leveret enhed i de kontrakter, vi har lavet.”

“Det andet er, at hvis du kigger på driften, så er EBITDA-delen (driftsresultat før afskrivninger, red) meget, meget sund.”

Har investeret mange millioner
“Men vi har haft to ting, der har påvirket vores bundlinje: Det ene har været, at vi brugte et stort beløb på at købe Mærsk Data og DM Data, og den afskrivning løber over 10 og 15 år på goodwill og investeringer og så videre.”

“Så har vi bygget et datacenter op i Ballerup og Brøndby, hvor vi har brugt et meget, meget stort millionbeløb, og det afskriver vi selvfølgelig også.”

“Men det, der virkelig interesserer mig, er, om driften er sund, og den er rigtig sund. Så har vi nogle afskrivninger plus en pensionsfond, hvor den finansielle krise betød, at vi skulle skyde et milliardbeløb ind, og det betyder, at det ser anderledes ud helt nede på bunden.”

“Selvfølgelig forventer vi, at vi også kommer op i plus der igen,” tilføjer Lars Mikkelgaard-Jensen dog.

Læs første del af interviewet med IBM-direktøren her.

Her er skal IBM blive bedre
Lars Mikkelgaard-Jensen har været ansat i IBM siden 1983, og han har været administrerende direktør i Danmark siden 2004.

Har du nogle pejlemærker for, hvad du skal opnå for at kunne være en succes som direktør?

“I den virksomhed, jeg er i, er det mere end pejlemærker – det er meget håndfaste mål, men det er ikke nogen, jeg kan fortælle om.”

“Men det er klart, at vi har nogle meget store forventninger til hele big data-området og alt omkring cloud og social business – og dermed til, at vi, når vi kigger tilbage om et år, kan se, at vi har flyttet os rigtig meget.”

Det kræver jo, at man har medarbejderne med, og at man kan motivere dem. Hvordan sikrer man det som direktør i en virksomhed, hvor der er blevet 1.000 færre ansatte over nogle år?

“Det, der er styrken ved en virksomhed som vores, er, at hvis vi har en specifik opgave eller et nyt område, som skal dyrkes, kan vi altid hente en eller anden fra USA eller Indien, der har prøvet det andre steder.”

“Derfor er der en stor fordel ved at kunne trække på globale kompetencer og på dem, der har været first mover. På den måde kan man drage nytte af at være foran hele tiden.”

“Med hensyn til motivation: Da vi annoncerede Watson-konceptet, sagde jeg, at vi havde brug for nogle Watson-ambassadører i organisationen, der forstår konceptet, men har det som noget, man laver på toppen af det, man laver i dag.”

“Der meldte sig flere hundrede, der var interesserede, så motivationen er der.”

Læs første del af interviewet med Lars Mikkelgaard-Jensen her.

Danmarks største hackersag er nu inde i slutfasen for det retslige efterspil af det enorme hack, som blev begået mod CSC for snart to og et halvt år siden.

I tirsdags leverede anklageren sin procedure, og i dag står de to forsvarere til at sende deres sidste ord af sted, inden de syv nævninge trækker sig tilbage.

Læs liveblog fra anklagerens procedure her.

Computerworld mener: Om de dømmes eller ej: Her er den vigtige lære af Danmarks store hacker-sag

Mangler du overblik over sagen, kan du læse Computerworlds tidligere dækning af sagen:

Liveblog dag 1

Liveblog dag 12

Overblik: Det store CPR-hack – så alvorligt er det

Liveblog

Retten er hævet og der vil falde dom den 30. oktober kl. 09:30.

15:30 Michael Juul Eriksen har også en duplik, som han indleder med at love, at han holder det kort.

Hans kommentarer er stadig, at de to begivenheder: JKTs forsøg på at logge ind med brugernavne i foråret og selve hacket fra april til august er to vidt forskellige forløb, og JKT kan ikke stå til regnskab for begge.

“Der er intet der tyder på, at JKT skulle tro, at andre ville følge op på hans login-forsøg, med et avanceret hackerangreb,” siger Michael Juul Eriksen

I og med, at at JKT er i retten for angrebet april til august, som han slet ikke har noget med at gøre, i følge hans forsvarer, så skal han frifindes.

Sådan slutter Michael Juul Eriksen sin duplik og dommer Kari Sørensen tager over:

“Så er proceduren slut, har de tiltalte nogen kommentarer?”

Der bliver svaret pænt nej fra både Gottfrid og JKT.

Nu vil nævningene votere frem til d. 30. oktober, hvor der kan falde dom allerede fra morgenstunden.

15:20 Anklageren bløder nu Dolus eventualis op, ved at sige, at det er ikke hvad han påberåber sig; her er tale om et samlet handlingsforløb og tiltalte har været klar over, hvad de gik ind til.

Anders Riisager afslutter nu sin replik og dommer Kari Sørensen spørger forsvaret, om der er en duplik.

Det har forsvarsadvokat Luise Høj.

Hun fastholder, at politiet burde have undersøgt de øvrige involverede, hvor perifære de end måtte være. Her i blandt den svenske tidligere medsammensvorne Gustafson, som muligvis selv kan have haft en helt tredje medsammensvoren.

Luise Høj sætter altså stadig spørgsmåltegn ved, at politiet ikke har undersøgt eventuelle øvrige hackere.

14:58 Forsvarsadvokaten slutter nu også sin tale af, med at kræve en frifindelse af den danske tiltalte JKT. Dommer Kari Sørensen giver nu ordet tilbage til anklagemyndigheden og deres replik.

“Der er enkelte forhold i forsvarets procedure, hvor jeg tror forsvaret har misforstået noget eller tager fejl,” siger anklager Anders Riisager.

Anklageren tager nu til genmæle på Luise Højs anklager om, at politiet ikke har fulgt op på de spor, som leder andre veje hen. Men den svenske hacker dIROX, som også trækker spor til den danske CSC-sag, han har siddet fængslet i den givne periode, og kan med sikkerhed udelukkes.

Herefter går han videre til forsvarets præsentation af fjernstyring af computere.

“Her bruger jeg Center for Cybersikkerhed ord, når jeg siger, at det er meget usandsynligt, at computerne skulle være fjernstyret; det er ikke noget jeg siger, det er noget Center for Cybersikkerhed siger,” siger Anders Riisager.

Han gennemgår nu kort de punkter, som forsvarsadvokat Luise Høj bragte op i forbindelse med fjernstyring, og forklarer kort, at portene i firewallen ikke var åbne, og fastholder, at fjernstyring ikke var muligt.

Nu går han videre til forsvarets punkter i chatten.

“Du skal se på punkterne i en sammenhæng. Et reb består af fibre – enkeltvist er fibrene måske svage, men set i en sammenhæng er det stærkt,” siger anklageren.

Om man skal hænge sig for meget i den valgte analogi, er ikke til at sige.

14:30 Michael Juul Eriksen gennemgår nu anklagemyndighedes eksempler på JKTs forsæt for hackingen af CSC i april til august: JKT skulle være gået med på, at bringe den vestlige civilisation i knæ under chatten – det er fejlfortolket af anklagemyndigheden, fordi da JKT svarer “sounds good”, så svarer han på noget helt andet.

Et andet eksempel er, at der ifølge My Evil Twin (ham som formentlig er Gottfrid) skulle gås efter maksimal ødelæggelse, men det giver JKT ikke sin accept af.

Forsvarsadvokaten er nu igang med at dissekere anklagerens eksempler på tilkendegivelser om accept i chatten, som ifølge ham alle er taget ud af kontekst.

14:18 Michael Juul Eriksen fortsætter ufortrødent sin forsvartale, som bevæger sig over i JKTs forsæt til hacket af CSC. Kernen i denne tale er et angreb på anklagerens brug af det juridiske begreb Dolus eventualis, som omhandler den tiltaltes erkendelse og accept af konsekvenserne af sine handlinger, for derefter alligevel at gennemføre sine handlinger.

Forsvarsadvokaten mener det er helt ude i skoven at forvente, at JKT skulle have vidst på forhånd og accepteret, at da han chattede om hacking af CSC i foråret, så burde han have vidst, at en anden ville gennemføre det pågældende hack med JKTs accept.

Mange hackere chatter på nettet om mange ting, men det betyder ikke, at de også bliver gennemført – eller at alle involverede i en given chat kan drages til ansvar.

Pause til 14:05

13:53 Konklusionen er, at der ikke er tale om en fortsat forbrydelse, fra JKT forsøger at logge ind hos CSC i foråret, med offentligt tilgængelige login-oplysninger, til det endelig hackerangreb. Hvad der foregår fra april til august er et nyt forløb, som JKT ikke længere har del i.

13:46 Det Hercules-program,som anklageren har forsøgt at indhylde i mystik er slet ikke noget suspekt program, fortæller Michael Juul Eriksen.

Det er et ganske kendt program, som bruges til at arbejde med mainframes, og det skal ikke findes på lussky hacker-hjemmesider, men derimod udgives det af store børsnoterede firmaer fra Paris og New York.

13:42 Forskellen på den handling som JKT foretog, og det endelige angreb er stor. JKT har ikke gjort andet, end at bruge offentligt tilgængelige brugernavne og logins, som den dag i dag stadig er tilgængelige, fortæller forsvarsadvokaten.

Det endelige angreb krævede mange flere processor og kendskab til værktøjer, som JKT i chatten har givet udtryk for, at han slet ikke kender til.

“Der bliver i chatten ikke givet udtryk for besiddelse af den viden, som et hack af denne kaliber kræver,” siger Michael Juul Eriksen.

13:23 “Cirka 4.000 gange om ugen er der forsøg på at logge på CSCs servere med brugernavne og adgangskode; det er hvad JKT gjorde, men det ligger milevidt fra det reelle avanceret terrorangreb, som medførte lækket i april-august,” siger Michael Juul Eriksen.

Forsvarsadvokaten går nu videre til det næste punkt som lægger op til, at her er tale om to separate handlingsforløb er.

“Den måde efterforskningen er kørt på, det berøver os muligheden for at se andre hændelsesforløb.”

Michael Juul Eriksen mener, at anklageren kun lægger vægt på chatten, Cambodja og hackerangrebet, men det betyder ikke, at de tre begivenheder, er de eneste, eller at de nødvendigvis forbinder hovedpersonerne i sagen til CSC-hacket.

13:15 “Der er intet der tyder på, at JKTs computer har været involveret i CSC-hacket i perioden april til august; hverken ip-adresser eller programer benyttet i hacket,” siger Michael Juul Eriksen.

“Det eneste der knytter JKT til hvad der sker i april-august er chatsamtalen, som ligger forud for denne periode.”

Der er altså tale om to forskellige forløb, hvor JKT ikke har haft del i det efterfølgende forløb, hvor CSC succesfuldt hackes, forklarer Michael Jull Eriksen.

13:02 “Værsgo at tage plads,” siger dommer Kari Sørensen, inden hun giver ordet tilbage til forsvarsadvokat Michael Juul Eriksen, som straks fortsætter hvor han slap inden frokostpausen.

Michael Juul Eriksen bygger nu sin forsvarstale op omkring, at hans klient, den danske JKT ikke kan dømmes for CSC-hacket. Han argumenterer, at JKT har forsøgt at bryde ind i CSC-serverne ved en tidligere lejlighed, men mislykkes med det i første omgang, for derefter at opgive sit forehavende.

Det skulle så være en anden part, som lidt senere foretager et lignende forsøg, men denne gang har succes.

Hele denne argumentation bliver bygget op omkring en meget lang analogi om bankrøverier og villaindbrud. Med tanke på hvor utilfreds han var med anklagerens tænkte eksempler, så er forsvarsadvokaten ikke bleg for selv at berette tænkte eksempler.

Frokostpause frem til klokken 13:00

11:34 Det er hackingen fra 7. april til 30. august, som JKT står anklaget for, og det er hackingen i denne periode, som sagen står og falder med.

“Når anklageren går så hårdt på, at JKT ikke har ville udtale sig før i retten, så skal det komme ham processuelt til skade, så vil jeg gerne knytte en kommentar der,” siger Michael Juul Eriksen.

Der er skrevet flere artikler som gennemgår de få afgørelser, der er foretaget på baggrund af skadesvirkningen ved ikke at udtale sig.

De sager hvor det er tilfældet, er sager hvor skyldsspørgsmålet er så klart at handlingen “kalder på en forklaring”, men det mener forsvarsadvokaten ikke er relevant her, da hans klients skyld ikke er oplagt.

11:17 “Ærede nævninge, høje ret – jeg skal komme med mine sidste bemærkninger i denne sag,” indleder forsvarsadvokat Michael Juul Eriksen.

Han har taget talerstolen i en lidt afslappet stil, hvor han har smidt jakken og procederer i en opknappet blå skjorte. Det er måske blot for at give ham den bevægelsesfrihed, som han tager sig. Forsvarsadvokaten er en livlig taler, som gestikulerer og nærmest danser rundt med fødderne.

“Faktum i sagen er, at det er et ganske uvant emne og nogle anderledes paragraffer end vi er vant til at arbejde med – men sagen skal løses som alle andre. Vi skal blot tage stilling til, om de paragraffer min klient er tiltalt for, er blevet overtrådt,” siger Michael Juul Eriksen.

Forsvareren tripper rundt om talerstolen, mens han holder dundertale mod anklagerens objektivitet. 

Eksempler, mystificering og tænkte scenarier har været anklagerens bærende argumenter, ifølge forsvareren, som mener han selv har været langt mere objektiv i sin fremførelse af sagen.

“Juraen bruger anklagemyndigheden ikke så meget tid på, fordi anklagemyndigheden har meget svært ved at argumentere for, at JKT skulle have haft forsæt til at være involveret i CSC-hackingen,” siger Michael Juul Eriksen.

“Man bruger fordrejet eksempler, fordrejet jura og fejlfortolker både chatten og de vidneudsagn, som anklagerne selv har indhentet både i og uden for retten.”

Pause til 11:15

11:05 “Hvis ikke politiet objektivt og loyalt efterforsker alle spor, som let kan efterforskes og når der er helt rimelig tvivl om, at en loyal efterforskning kunne have fundet frem til alternative gerningsmænd, så må retten alene på det grundlag frifinde min klient,” opsummerer Luise Høj

“Min klient skal frifrindes – han er ikke gerningsmanden i dette her,” siger Luise Høj.

Dermed slutter Luise Høj sit forsvar af Gottfrid og retten holder en kort pause, inden Michael Juul Eriksen tager talerstolen og leverer sin sidste tale på vegne af JKT.

10:50 Det er tydeligt, at chatfilen ikke ligger logget i en mappe relateret til noget chatprogram; endvidere er chatten helt ydeligt copy-pastet ind i et dokument over to gang. 

“Det får mig til at sige, at der er flere end bare to, som har deltaget i denne chat og beviset er manipuleret,” fremfører Luise Høj.

“Chatten er i øvrigt på mere end 3000 linjer,” siger forsvareren og tilføjer: “Men den fik vi først udleveret under retssagen.”

Luise Høj er kommet med en lang ræke eksempler, hvor hun tilbageviser politiets påstande om, at Gottfrid er den, som har deltaget i chatten:

“Politiet har fundet ni eksempler som knytter min klient til chatten, ud af flere end 300.000 chatfiler – det er alt, alt, alt for tyndt,” siger Luise Høj.

10:25 ”Jeg vil gennemgå fem fjernstyringsmetoder, som er blevet præsenteret i retten, men som politiet ikke har gennemgået ordentligt” siger Luise Høj.

SSH – det betyder ikke andet, end at oprette en sikker forbindelse mellem to computere, men det kan også bruges som fjernstyring. SSH var installeret på Gottfrids computer.

545 forskellige vira og malware på computeren, som ikke er blevet genemgået ordentligt, og hvorvidt de kan have været brugt til fjernstyring. Luise Høj fremhæver en enkelt virus, som kan bruges til at stjæle passwords til eksempelvis en administrator-kono, som kan bruges til at installere fjernstyringsprogrammer.

Python-fjernstyring. Python er et populært programmeringssprog, men her kan det være bleet brugt til at skrive en script der giver adgang til fjernstyring. Python blev også brugt under den svenske Logica-hackersag.

PuUTY er et fjernstyringsprogram, som kun kan benyttes via en GUI, en grafisk grænsebrugerflade har anklagerens rådgiver oplyst, men forsvarens rådgiver Lars Ole Pedersen er dybt uenig.

ps.exe tillader fjernstyring af andre computere, uden installation af nogen programmer og er næsten umuligt at spore. Det er forsvarerens indtryk, at politiet ikke har den store erfaring med netop dette program.

VPN er forsvarerens sidste eksempel på en mulig fjernstyring. Der er flere tegn på, at VPN er installeret og brugt på Gottfrids computer.

Forsvareren har nu gennemgået en række fjernstyringsmuligheder, men lover ikke at fortsætte, selvom der i hendes mening er flere muligheder, som politiet ikke har set på.

“Der er alt for mange muligheder for fjernstyring, som politiet har afvist kategorisk,” siger Luise Høj, inden hun går videre til den chatlog, som viser en samtale mellem Advanced Persistent Terrorist Threat og My Evil Twin.

10:14 “Når man har fysik i 8. klasse, så skal man skrive hele sin procedure ned, så man kan gentage forsøget – det kunne jeg rigtig godt have tænkt mig, at politet havde gjort, da de gennemgik computeren. Første gang loggede de nemlig ind som “Administrator” for sidenhen at logge ind som “Bruger A” – jeg er ked af, at jeg har brugt mange tusind kroner ud af de 130.000 kroner jeg har til rådighed, på en tekniker, som skulle påvise inkonsekvens i politiets materiale, når politiet selv tilstår det i et notat,” siger Luise Høj.

Den Macbook Pro som politet indkøbte og som skulle modsvare den tiltaltes maskine, er ikke blevet sat op, som Gottfrids originale computer.

Det er altså endnu et eksempel på, at politiet ikke har været grundige nok. Luise Høj læser nu konklusionen fra sin tekniske rådgiver, Lars Ole Pedersens, rapport op:

“Det er mine konklusion, at der er mange delelementer, som skaber mulighed for, at uvedkommende har kunne få kontrol over tiltaltes pc. Det er således også min vurdering, at politiet ikke har undersøgt muligheder for fjernstyring ud over de åbenlyse muligheder som Remote Desktop etc.,” siger Luise Høj.

Ligesom forsvaren har miskrediteret politiet, så fremhæver hun nu sin tekniske rådgivers lødighed ved, at han er tidligere politimand og sikkerhedsgodkendt af PET.

10:05 “Jeg er nået til fjernstyring; i min vurdering har politiets efterforskning af muligheden for fjernstyring været for overfladisk og fejlbehæftet,” starter Luise Høj.

Politiet har ikke haft mulighed for at gennemgår hele computeren og dens virtuelle maskiner. Samtidigt er Gottfrids Mac-computer udstyret med syv brugere. Det er både praktisk, når man arbejder med forskellige ting på sin computer, men det giver også et indtryk af, at flere brugere har haft adgang til computeren.

Pause til klokken 10:00

09:45 ”Hvis man bladrer over til anden spalte i materialesamlingen, så kan man finde rettens forklaring på paragraf 291, hærværksloven,” siger Luise Høj.

Forsvareren taler nu om den særlige retslov Lex specialis, som siger at specielle love går forud for generelle love. Hun er utilfreds med, at der både bliver gået efter hacker-love og hærværkslove.

09:40 Forsvareren vil nu komme med fem konkrete eksempler, som hun mener politet burde have efterforsket: Bahnhof-adressen som er den anvendte IP-adresse til hacket af Logica-hacket og som en enkelt gang også indgår i CSC-hacket. En adresse som den svenske hacker dIROX, Gottfrids medsammensvorne i Logica-hacket, er indehaver af.

Den ip-adresse, som jeg ikke forstår ikke blev undersøgt er 111.92.242.220 – denne adresse er ikke blevet efterforsket og det er 202.84.72.14 heller ikke, til trods for, at den optræder mere end 400 gange i sagen. Det samme gælder 115.178.27.185 – som opsummering kan forsvareren ikke forstå, at der er så mange spor, som ikke er blevet efterforsket, udelukkende fordi de ikke understøtter politiets tese om, at Gottfrid er skyldig.

Når der ikke afgives forklaring, så kan det have en processuel konsekvens for den tiltalte. Det gjorde anklageren opmærksom på under sin procedure. Men politiet har på sin vis heller ikke afgivet fuld forklaring, når de har undladt at undersøge en række spor, blot fordi de ikke peger på Gottfrid, siger Luise Høj.

09:21 “Jeg siger det danske politi har været postkontor; de er på opfordring fløjet til Sverige for at hente det materiale, som svensk politi mener var relevant, for så at vende tilbage til Danmark og aflevere materialet til CSC, som aktivt har indgået i efterforskningen,” siger Luise Høj og fortsætter:

“Det er slet ikke i orden, at den forurettede, altså CSC, selv skal efterforske deres egen sag.”

09:17 Forsvareren taler nu om sin utilfredshed med den manglende objektivitet der er blevet udvist i sagen fra både politiets og anklagerens side. 

“Da jeg spurgte Grønnemose om, hvordan de filer som blev brugt i retten var blevet udvalgt, svarede han, at de var blevet fundet på en søgning iblandt 250.000 filer; en søgning som specifikt rettede sig mod Gottfrid. Der var altså ikke indtænkt den mulighed, at der var andre gerningsmænd,” siger Luise Høj.

09:11 ”Jeg har ikke tænkt mig at gentage hvad anklagemyndigheden sagde i tirsdags, men jeg er ikke enig med ham – bevisbyrden kan ikke ligge hos den tiltalte,” siger forsvarsadvokat, Luise Høj.

Det er sagt som modsvar til, at anklager Anders Riisager under anklagerens procedure prikkede hul i forsvaret om fjernstyring af Gottfrids computer, fordi Gottfrid ikke selv kunne sandsynliggøre fjernstyringen gennem egen forklaring.

Luise Høj argumenterer for, at Gottfrid ikke nødvendigvis har kunne levere en fyldestgørende forklaring på, hvordan hans computer er blevet fjernstyret, fordi han jo netop selv er blevet snøret af fjernstyringen.

“Efter min overbevisning, så har Gottfrid kommet med mulige forklaringer på fjernstyring, men det er kun politiet, som har haft mulighed for at efterprøve de forklaringer. Og politiet har ikke haft agang til mere end halvdelen af computerens indhold, så vidt jeg ved,” siger Luise Høj.

09:05 Forsvarsadvokat Luise Høj tager talerstolen, for at begynde sin procedure. Hun starter med at fortælle, at hun har delt slides og materialepakker ud til nævningene med tidligere domme og paragrafforklaringer.

“De udleverede domme henvender sig mest om paragraf 173 og en enkelt fra 1973 om hærværk,” sige Luise Høj.

Der lægges altså op til, at der skal sandsynliggøres en præcedens forud for sagens udfald.