I dag starter en ny blogger for Engineer the future. Det er 23-årige Christian Øllgaard Larsen, som er ingeniørstuderende på AU Herning og har klare holdninger til ingeniørfaget og produktion i Danmark.

I sit første blogindlæg skriver han om, hvor vidunderligt det er at nørde med noget – for nørderne, det er dem, der har fundet deres passion:

‘Det er fedt at gå så meget op i noget, at tiden nærmest forsvinder! Så meget, at når fyraften melder sig, bliver man helt overrasket over, at tiden er gået så hurtig. Dét er at have passion for sine interesser, at have fokus på noget, der både udfordrer, motiverer og gør en nysgerrig efter mere. Det er dét, der sker, når man begiver sig ind i ingeniørens verden og starter på studiet – man vil have mere!’

Læs hele indlægget her

Der er omkring 8.000 røde telefonbokse i London, og de fleste af dem står ganske ubrugte hen. Det gav to studerende fra London School of Economics en idé. Hvorfor ikke omdanne dem til CO2-neurale ladestationer til mobiltelefoner, nu da folk ikke længere bruger telefoner af den stationære slags?

Som sagt så gjort. Med 50.000 kroner i hånden fra Londons borgmester, Boris Johnson, blev ideen gjort til virkelighed, og i sidste uge fik London sin første skriggrønne ‘Solarbox’, der på ca. ti minutter tilføjer 20 procent strøm til en mobiltelefon. Og det endda ganske gratis.

I alt kan hver boks betjene omkring 100 kunder om dagen og oplade alt fra telefon til tablet, kamera og bærbar computer. Energien kommer fra et 86 centimeter bredt solpanel på taget af boksen.

Indtil videre er der kun opsat en enkelt boks på Tottenham Court Road i Londons shoppinghjerte, men i januar kommer yderligere fem til. Derefter får efterspørgslen lov at afgøre udbuddet.

Selvom en opladning er gratis, skal ‘kunderne’ i Solarboxen betale en vis pris i form af tvungen reklamekiggeri, mens opladningen pågår.

Et hold af projektfolk og private investorer vil anlægge en ø til en lufthavn ved Tangafirði på Færøerne. Lufthavnens fire landingsbaner skal være tilstrækkeligt lange til at tage imod verdens største fly og skal bygges på en kunstig ø skabt af udboret materialet fra en undersøisk tunnel mellem Eysturoy og Streymoy.

Ifølge færøske medier er formålet at give færingerne mulighed for at eksportere fisk med store fly fremfor med fragtskibe. Selv er projektteamet meget tilbageholdende med oplysninger og henviser til, at planerne vil blive offentliggjort senere i dag på færøsk.

Det er endnu småt med detaljerne om lufthavnen, men planerne har været omtalt på færøsk tv.

Landingsbanerne på Færøernes nuværende lufthavn, Vágar, er korte – den nyeste fra 2011 er 1.800 meter lang – og kan derfor kun benyttes af mindre fly. Da tåge og kraftig turbulens desuden ofte forstyrrer flytrafikken, har en ny lufthavn længe stået på ønskesedlen.

Men eftersom den færøske landskasse lige har postet en halv milliard kroner i udbygning af lufthavnen på Vágar, er det næppe sandsynligt, at det offentlige vil medfinansiere en ny lufthavn foreløbig.

Torshavns borgmester har imidlertid tidligere erklæret sig parat til at skaffe private investorer til at anlægge en ny færøsk lufthavn, der ikke vil være plaget af tåge og turbulens i samme grad som den nuværende Vágar.

De nye lufthavnsplaner er langtfra de første. Landsverk har tidligere bedt norske Asplan Viak undersøge, hvilke alternative placeringer der vil være gunstige. Den undersøgelse kvalitetssikrede Rambøll. Placeringen ved Tangafirði blev også undersøgt, men var ikke blandt de højest prioriterede.

Et af alternativerne er en knap 2.700 meter lang landingsbane i nord-sydgående retning på Glyvursnes, bl.a. fordi landingsbanen ikke vil komme så tæt på bjergene, der skaber voldsom turbulens på Vágar.

Når det kom til stykket, har der imidlertid aldrig været politisk vilje til at afsætte pengene. Men det ser ud til, at drømmen lever videre, da man torsdag vil præsentere et nyt forslag – denne gang på en ny ø.

Revisions- og rådgivningsfirmaet Deloitte trækker nu i land efter at have kritiseret konsulentfirmaet Atkins for at klæde DSB for dårligt på til at indkøbe elektriske tog.

DSB offentliggjorde i august sit længe ventede oplæg til, hvordan milliardindkøbene af fremtidens elektriske tog kan foregå, og Deloitte har på transportminister Magnus Heunickes (S) foranledning foretaget en såkaldt kvalitetssikring af oplægget.

Resultatet, som landede i sidste uge, er en rapport, hvori Deloitte blandt andet konkluderer, at DSB ganske enkelt ikke har den fornødne indsigt i markedet for elektriske tog. Det tilskrev Deloitte i sin oprindelige rapport en mangelfuld markedsanalyse, som DSB har fået foretaget hos konsulentfirmaet Atkins.

‘Den markedsanalyse, der blev gennemført af Atkins i 2012 som led i afdækningen af togtyper og priser, er efter Deloittes vurdering ikke fuldstændig og aktuel og derfor ikke egnet til at danne baggrund for disse beslutninger,’ skriver Deloitte i rapporten.

Men Deloitte har efter Ingeniørens omtale af sagen opdaget, at den omtalte markedsanalyse ikke er foretaget af Atkins, men derimod af DSB selv. Derfor korrigerer Deloitte nu sig selv i et rettelsesblad til Transportministeriet, hvori Atkins er skrevet ud af kritikken.

Deloitte har givet Ingeniøren adgang til rettelsesbladet, hvori ovenstående passage nu lyder:

’Som grundlag for beslutningsoplægget har DSB udarbejdet en markedsanalyse, der blandt andet indeholder oplysninger om togudbud og priser. Markedsanalysen er efter Deloittes vurdering ikke fuldstændig og aktuel og derfor ikke egnet til at danne baggrund for disse beslutninger.’

Således er Deloittes kritik af markedsanalysen uændret, den er blot rettet mod DSB selv. Atkins har godt nok lavet en screening af markedet, som indgår i DSB’s markedsanalyse, men DSB har derudover selv indhentet de informationer, markedsanalysen bygger på.

Hos Deloitte er partner Thomas Riisom ærgerlig over, at Atkins alligevel fremstår som ophav til markedsanalysen i Deloittes oprindelige rapport.

»Vi har foretaget vores kvalitetssikring med udgangspunkt i DSB’s egen markedsanalyse, ikke de kilder, som DSB har brugt til at lave markedsanalysen. Det burde have stået i den oprindelige rapport, og det fremstår nu klart i rettelsesbladet. Det er simpelthen en kildefejl, at Atkins alligevel figurerer i vores omtale af markedsanalysen,« siger Thomas Riisom.

»Vi er rigtig ærgerlige over, at vi ikke har været mere præcise omkring kilden til den markedsanalyse, som vi konkluderer er utilstrækkelig,« siger han.

Atkins selv er »glad for, at trådene nu er blevet udredt,« siger kommunikationskonsulent Maria Voss Virklund.

Læs Deloittes rapport her.
Læs DSB’s beslutningsoplæg her.

Britiske forskere har udviklet en akustisk metode til at lokalisere små defekter på eksempelvis broer og flyvinger.

Der er tale om videreudvikling af velkendte ultralydsteknikker, der gør det muligt at opfange ulineære akustiske signaler, som stammer fra defekterne.

Den nye teknik, som Jack Potter sammen med to kolleger fra Bristol University har opfundet, kan ikke alene finde mindre revner end tidligere.*Den har også potentiale til at finde defekter, før makroskopiske forandringer opstår.

Metoden udnytter, at revner og andre defekter ikke blot reflekterer et ultralydssignal, men også genererer signaler ved andre frekvenser. Det skyldes, at der omkring skader er rumlige forandringer i materialet, der kan få brudte bindinger til at svinge på en anden måde end i et intakt materiale.

Denne form for ikkelineær akustisk billeddannelse har hidtil været svær at udnytte, da det har været vanskeligt at lokalisere, hvor signalerne stammer fra.

Transducere affyres både parallelt og serielt

Jack Potter og hans kolleger kombinerer to velkendte lineære metoder for at overkomme dette problem. De lader i første omgang en række lydkilder, som er fokuseret på et enkelt område i materialet, afgive signaler på samme tid, og detekterer det reflekterede signal på normal vis.

I næste omgang affyres lydkilderne en efter en. I detektoren fratrækkes forsinkelsen igen, så man opnår et signal, der svarer til, at alle lydkilder er blevet affyret på samme gang.

I et perfekt materiale uden skade giver de to målinger det samme resultat, men i tilfælde af en skade vil forskellen mellem de to signaler være et mål for de ulineære effekter. Ved at gentage processen med forskellige fokuseringspunkter kan der opbygges et samlet billede.

Forskerne har afprøvet teknikken med en aluminiumsblok, som har været udsat for gentagne kompressioner for at danne revne i materialet.

De brugte et array med 64 transducere til at sende lydbølger ind i materialet både efter parallel- og seriel-metoden. Ved at sammenligne de to signaler kunne de tydeligt se en revne, der kun meget svagt kunne ses med den traditionelle lineære metode.

I et yderligere forsøg borede de et 5 mm hul, som lige netop rørte en 2,5 mm lang revne, og et andet 5 mm hul længere borte fra revnen. Den lineære metode kunne let finde begge borehuller, men revnen var ikke synlig, da den blev skjult af det stærke signal fra borehullet. Den nye ulineære metode viste tydeligt revnen.

Jack Potter mener, at det forhold, at teknikken baserer sig på standardudstyr, gør det muligt for den at vinde indpas ved flere anvendelser.

Det får ingen særlig betydning for det danske valg af kampfly næste år, at Eurofighter den seneste uge har oplevet modgang i flere lande, siger to militærforskere. Danmark kommer under alle omstændigheder til at vælge konkurrenten F-35 Joint Strike Fighter fra Lockheed Martin.

Både det tyske og det britiske luftvåben fortalte i sidste uge, at der var konstateret produktionsfejl i Eurofighter-kampflyet efter advarsler fra Eurofighter selv. Få dage senere meldte det østrigske forsvarsministerium ud, at man havde konstateret samme produktionsfejl på landets Eurofighter-fly.

Herhjemme deltager Eurofighter sammen med F-35 og Boeings Super Hornet i konkurrencen om at blive Danmarks nye kampfly.

Fejlen, som involverer borehuller på bagsiden af flyenes skrog og skyldes utilstrækkelig nedslibning, har fået både de tyske, spanske og italienske myndigheder til at suspendere deres respektive ordrer på Eurofighter-fly. Mens sagen er et stort tilbageslag for Eurofighter-programmet på internationalt plan, får den næppe betydning i en dansk kontekst, siger Jens Ringsmose, lektor ved Center for Warstudies på Syddansk Universitet.

»Jeg tvivler på, at det vil ændre noget i Danmark. For jeg tror, at man uanset hvad vil vælge F-35. Men det er endnu et argument for fortalerne for F-35. Så på den måde står F-35 nu stærkere som favorit,« siger han.

F-35’s favoritposition hænger til dels sammen med, at Danmark i forvejen deltager i udviklingen af det amerikanske kampfly. Danmark skal efter planen bidrage til udviklingsprojektet med to milliarder kroner, hvoraf de 648 millioner allerede er betalt.

»USA har bestilt 2.400 F-35. Når et kampfly skal være i tjeneste i de næste 30 år, er det helt afgørende, hvor meget det bliver opgraderet undervejs. Hvis vi har et fly, som bliver produceret i 3.000 eksemplarer, hvoraf amerikanerne har de 2.400, kan vi være sikre på, at det fly vil blive opgraderet,« siger Jens Ringsmose.

Heller ikke Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet, vurderer, at Eurofighters problemer får betydning i Danmark. Han peger på, at også F-35 har døjet med omfattende problemer, uden at det har påvirket kampflyets position herhjemme.

En rapport fra den amerikanske rigsrevision har tidligere på året beskrevet store softwareproblemer med flyet, og i sommers måtte Lockheed Martin annullere en stort anlagt F-35-flyvning ved et britisk luftshow på grund af motorproblemer.

»Det korte svar er, at Eurofighters aktuelle problemer ikke får betydning herhjemme. F-35 har jo været en lang katastrofehistorie på det punkt, og det har ikke forstyrret vores beslutningstagere. Så jeg kan ikke se, at et problem med Eurofighter nu kan få afgørende betydning. Mit bud er fortsat, at vi ender med at købe amerikansk af strategiske grunde, og da vores primære samarbejdsparter næste alle har købt F-35, er mit gæt, at vi også ender dér,« siger Peter Viggo Jakobsen.

Danske ScanJour har netop indgået aftale om at blive overtaget af KMD. KMD overtager it-selskabets portefølje af produkter og kunder og gør ScanJour til et datterselskab af KMD A/S.

ScanJour har med systemet WorkZone været markedsledende inden for it-systemer til sags- og dokumenthåndtering til den offentlige sektor. Og det er det marked, som KMD gerne vil udvide på.

»De står som en solid leverandør i det statslige segment, og vi ser et betydeligt potentiale i at tilføje WorkZone-suiten til vores portefølje samtidig med, at vi får tilført yderligere markedsandele i en sektor, hvor vi har ambitioner om at vokse,« forklarer KMD’s administrerende direktør, Eva Berneke, i en meddelelse.

WorkZone-forgængeren Captia anvendes blandt andre af forsvaret. For nylig blev en opdatering af systemet sat i udbud for 400 millioner kroner. Andre kunder, som KMD overtager med købet af ScanJour, tæller Skat, Dong og Miljøministeriet.

ScanJours bestyrelsesformand, Tommy Valther Hansen, glæder sig over overtagelsen.

»ScanJour opererer i et meget konkurrencepræget marked. Selvom ScanJour har udviklet sig positivt over det sidste år og bl.a. opnået rentabel drift, så er ScanJour i bedre hænder hos en succesfuld og markedsledende spiller som KMD,« mener han.

Ifølge økonomitjenesten Proff har ScanJour oplevet et markant fald i omsætning de seneste år. Selskabet gav sidste år et underskud på næsten 16 millioner kroner.

I takt med at kaffemaskinen, køleskabet og bilen tilslutter sig internettet, vil cyberkriminelle have langt flere indgangsvinkler til at udføre ondsindede hackerangreb end hidtil. Samtidig vil internettets mange nye enheder have væsentlig lavere sikkerhed. Sådan lyder advarslen fra den EU’s politienhed, Europol, i en ny rapport om verdens it-sikkerhed.

Organisationen betegner ’internet of everything’ som det næste stadie for det mere almindelige begreb ’internet of things’. ’Internet of everything’ er karakteriseret ved, at den ikke bare lader enheder dele informationer med andre enheder, men også med mennesker. Som eksempel kan nævnes pacemakere, der som standard kommer med Wifi-kapabilitet. Og netop den slags forbindelser giver trusselsbilledet ved cyberangreb en ny dimension: At man kan udføre mord ved hacking.

Europol henviser i sin 90-siders lange rapport til det amerikanske sikkerhedsfirma IID, der har anslået, at man inden for 2014 vil se verdens første bekræftede tilfælde af død ved hacking.

USA’s tidligere vicepræsident Dick Cheney afslørede sidste år, at han af netop denne årsag, havde fået slået sin pacemakers Wifi-funktion fra.

Sikkerhedsopdatering kan tage år

Med udbredelsen af intelligente biler og intelligente hjem ser Europol en risiko for nye former for afpresning for eksempel med såkaldt ransomware. Yderligere bliver hackerrisikoen højere, fordi der med et stort antal internetopkoblede enheder, også vil være flere enheder, der er sikkerhedsmæssigt forældede, eller er bygget helt uden hensyn til beskyttelse mod cyberangreb.

Europol forventer at se en højere grad af standardisering indenfor teknologier, der skal sætte den fysiske verden på nettet. Og det betyder også, at eventuelle sikkerhedshuller vil berøre utallige enheder og give adgang til rigtig mange potentielle hacker-ofre.

»Medvidere tager det tid at reparere sårbarheder – ofte år – før alle er sikre,« lyder det i rapporten.

Som eksempel på en standard nævner rapporten den protokol, der styrer den interne kommunikation mellem enhederne i en bil. Det blev tidligere på året klart, at svagheder i protokollen gør det muligt at hacke køretøjer.

Hackere opererer i månedsvis uden at blive opdaget

Rapporten fra Europols it-kriminalitetsenhed EC3 har det mundrette navn i OCTA, og giver regeringer og ordensmagter råd og advarsler på alle områder inden for cyberforbrydelser. Det indebærer spredning af malware, spamkampagner og phishing-forsøg samt finansiel kriminalitet online.

For alle disse forbrydelser gælder det at Europa er særlig attraktivt for de it-kriminelle, fordi EU har relativ høj velstand og en avanceret internet infrastruktur, lyder det i rapporten. USA er dog stadig målet for omkring halvdelen af alle udførte cyberangreb. Ud af disse anslås det, at 90 procent kommer fra statslige aktører.

Rapportens tal viser også, at når de avancerede hackerangreb udføres, så går der lang tid, før det bliver opdaget. I 2013 var gennemsnittiden, hvor en hacker kunne operere i et kompromitteret netværk uden at blive opdaget, på hele 229 dage.

Europol konkluderer, at ligesom trafiksikkerheden blev forbedret af lov om sikkerhedsseler med videre, trænger også it-verdenen til lovkrav på sikkerhedsområdet. De gælder for software og hardware såvel som for netværksoperatører og web-tjenester, lyder det.

Selvom pc-salget stadig er faldende, så er der alligevel tale om en god nyhed for de største producenter. Interessen for pc’erne er nemlig på vej tilbage, og de ellers dystre udsigter for markedet ser ud til at lysne en smule op.

Der blev samlet sendt mellem 78,5 og 79,4 mio. pc’er afsted fra juli-september i år, hvilket er et mindre fald på mellem 0,5 og 1,7 pct. i forhold til samme periode sidste år ifølge rapporter fra analyseinstitutterne IDC og Gartner.

PC-markedet blødte ellers heftigt i 2013, hvor salget faldt med 10,1 pct. i forhold til 2012 ifølge IDC.

Den gode nyhed for pc-markedet sker samtidig med, at væksten i tablet-salget begynder at tage af, fordi markedet er ved at være modent ifølge Gartner.

Faldet i pc-salget er desuden langt mindre end de forventede 4,1 pct. fra IDC’s prognose.

Samtidig fortsætter pc-salget med at koncentrere sig yderligere om de største producenter, der for de fem største af slagsen har oplevet en fremgang på omkring ni pct. i samme periode. Resten af producenterne har fået et slag på salgstallene med en nedgang på mellem 15,5 og 18 pct.

Lenovo er den suverænt største pc-producent, der sidder på 20 pct. af markedet. Derefter kommer HP, Dell, Acer og så enten Apple eller Asus, alt efter hvem der opgør tallene.

Rapporternes resultater afviger en smule fra hinanden, blandt andet optræder Apple på en femteplads over de største producenter hos IDC, mens Asus tager femtepladsen i Gartners opgørelse.

Asus er den producent, der har oplevet størst fremgang med knap 17 pct. flere solgte pc’er i tredje kvartal i år sammenlignet med sidste år ifølge Gartner.

Om der vil komme skub i tablet-markedet igen, kan vise sig efter den 16. oktober i år, hvor Apple forventes at lancere den næste iPad, sandsynligvis under navnet iPad Air 2.

En tur i svømmehallen eller ned i Borgerservice for at få fornyet pas eller kørekort skal fremover kunne betales via mobilen.

Det er udsigterne for et nyt samarbejde mellem Danske Bank og den kommunale it-leverandør KMD, der skal udbrede bankens mobile betalingsløsning, MobilePay, til offentlige betalinger.

Hvidovre er den første kommune til at afprøve den nye løsning, og her kan man allerede benytte sig af MobilePay i flere offentlige institutioner.

»Vi glæder os til at kunne tilbyde vores borgere en ekstra betalingsmulighed ud over kontanter og kort. Nu begynder vi med svømmehallen, skøjtehallen og fornyelse af pas og nyt kørekort i Borgerservice. Og senere skal vi have løsningen bredt ud til f.eks. biblioteker, vores cirkusmuseum og andre relevante områder,« siger borgmester i Hvidovre Helle Adelborg (S).

Løsningen er baseret på Danske Banks erhvervsløsning MobilePay Business, og efter nytår vil KMD lancere en app, der er integreret med MobilePay, og som borgerne kan bruge til at betale for kommunale ydelser og afgifter, som eksempelvis parkeringsbøder eller musikskoler.

Ideen med appen er, at borgeren skal have et overblik over, hvor mange penge vedkommende skylder kommunen eller omvendt. Og så kan den samtidig bruges til betaling gennem MobilePay.

»Perspektivet i hele dette projekt er stort. Vi kan gøre kommunernes økonomisystemer mere effektive, og vi kan ikke mindst gøre livet nemmere for borgerne,« siger Eva Berneke, adm. direktør i KMD, i en pressemeddelelse.

Det er frivilligt, om kommunerne vælger at benytte sig af KMD og Danske Banks løsning for mobilbetalinger.

1,6 mio. danskere og 2.000 danske virksomheder benytter sig af MobilePay ifølge Danske Bank.

MobilePays konkurrent Swipp har senest forsøgt at gøre et indhug i Danske Banks dominans på markedet for mobilbetalinger ved at hæve det maksimale beløb for daglige overførsler til 10.000 kr. MobilePay har i øjeblikket et loft på 1.500 kr.

Swipp har omkring 450.000 brugere og kan benyttes i omkring 1.800 butikker.