En kollapset støbeform, beton, armering og træ på vejbanen og en flok bogstaveligt talt rystede håndværkere var, hvad der mødte Arbejdstilsynets (AT) repræsentanter, da de 27. september blev kaldt ud til en byggeplads på Helsingørmotorvejen. Det fortæller en rapport fra AT, som Ingeniøren har fået aktindsigt i.

Støbeformen under en del af Egebækvejsbroen var kollapset under støbningen af brodækket til en ny bro. Efter kollapset er der blevet nedsat en uvildig ekspertgruppe, som skal finde årsagen til kollapset – og hverken Vejdirektoratet eller de implicerede virksomheder har villet gå i detaljer med, hvilke dele af støbeformen, der kollapsede, eller snakke om de mulige årsager. Men rapporten fra AT giver lidt flere detaljer, end hvad der hidtil er kommet frem.

Broen skulle bære to vejbaner, to cykelstier og en ridesti, og tilsynsfolkene kunne se, at kollapset havde ramt støbeformen under broens ‘vinger’ – brodækkets yderkanter.

‘I det sydgående spor var det tydeligt, at der var sket en gennembrydning af brokonstruktionens ‘vinger’ på syd- og nordlige dele,’ skriver tilsynsfolkene således i rapporten.

Under broen flød beton, armering og rester af forskallingen.

‘Der var sket brist i betonkonstruktionen flere steder, idet der var synlige rester fra beton, armeringsjern og andre konstruktionsmaterialer, der lå spredt på underliggende kørebaner,’ fremgår det.

Entreprenøren oplyste, at broen var blevet støbt ‘vådt i vådt’ med sætmålsbeton, og at man var nået cirka to tredjedele gennem støbeprocessen, da folkene på broen begyndte at høre knagen og bragen fra støbeformen. De ringede til en formand, som styrtede ud mod broen for at få de cirka 25 arbejdere og tre pumpeførere, der befandt sig på broen, væk. Men inden han nåede frem, var støbeformen kollapset. Betonarbejderne fortalte om, hvordan de var blevet rystede og havde måtte springe for livet for ikke at falde omkring seks meter ned på kørebanen.

Heldigvis kom ingen alvorligt til skade.

Ifølge entreprenøren var stilladset blevet forstærket med både træ og stål flere gange, og 40 procent af forstærkningssvejsningerne var tjekket af et svejseinstitut. Træet til stilladskonstruktionen var desuden blevet styrkesorteret, egenkontrolleret og certificeret. Betonen var blevet kontrolleret ved leveringen, og der blev løbende målt temperaturer. Undervejs i processen havde entreprenøren ændret kravene til betonens konsistens for at få en beton, der var ‘lettere at manøvrere rundt mellem rør og lignende.’

Arbejdstilsynet vurderer, at entreprenøren CG Jensen ikke har gjort nok for at sikre, at støbningen kunne foregå sikkert og forsvarligt, og kræver nu, at CG Jensen får undersøgt, om specifikationskrav til stillads, støbeproces og stål fysisk er opfyldt, samt hvorvidt arbejdsprocessen har haft betydning for ulykken.

Ifølge formanden for Dansk betonforening, akademiingeniør Jørgen Schou fra betonleverandøren Unicon, er der dog intet unormalt i at ændre sætmålet undervejs i en støbeproces.

»Det sker tit, at entreprenøren vil have et andet sætmål, fordi de har nogle specifikke ting, de har brug for undervejs i processen. Så beder de om, at de næste fem vogne skal have et højere sætmål, så de kan støbe noget svært. Det er helt normalt.«

Ifølge Transportministeriet, som har overtaget ansvaret for den uafhængige undersøgelse af ulykken, kan man endnu ikke sige, hvornår ekspertgruppen er færdig med sin undersøgelse. Foreløbigt har Vejdirektoratet besluttet at stoppe alle brostøbninger over trafikerede veje.

Inden kyst-kyst-forbindelsen under Femernbælt åbner i 2021, skal Tyskland være færdig med en forbedret tilslutning til det tyske jernbane- og vejnet. Og senest syv år efter skal den dobbeltsporede udbygning af strækningen Bad Schwartau-Puttgarden være afsluttet.

Det mål er kommet et skridt nærmere med en hensigtserklæring mellem Frank Sennhenn, chef for den tyske sporejer DB Netz, og Slesvig-Holstens transportminister, Reinhard Mayer.

I stedet for at opgradere det eksisterende enkeltspor til en dobbeltsporet, elektrificeret strækning, er det besluttet at lukke den nuværende banestrækning ned og bygge en ny dobbeltsporet jernbane mellem Lübeck og Puttgarden. Den nye linjeføring vil flytte den støjende togtrafik uden for flere småbyer som Ratekau og Grossenbrode. Derfor lover hensigtserklæringen samtidig at etablere lokal passagertrafik mellem Lübeck and Puttgarden.

»Vi vil udvikle vore turistmål, men vi vil samtidig flytte mere gods over i de tog, der kører til og fra Skandinavien. Der er en indbygget konflikt mellem disse mål, men vi føler, at vi kan opfylde dem begge med dette alternativ,« forklarer Reinhard Mayer i tyske medier.

Lige som Danmark har forpligtet sig til at opgradere en 115 kilometer lang jernbanestrækningen mellem Ringsted og Rødbyhavn til elektrificerede dobbeltspor, hvor der kan køres med 200 km/h, har tyskerne nemlig også lovet at opgradere spor og vejanlæg, der skal forbinde Femern-tunnelen med den sydlige hovedinfrastruktur.

Hensigtserklæringen bygger oven på statstraktaten fra september 2008, der fastlagde, at Femernbælt-projektet består af tre dele, nemlig kyst-kyst-projektet og de danske landanlæg, som Danmark står for, og de tyske, som Tyskland bygger og finansierer.

Ifølge DB Netz bliver projektet nu analyseret i detajler som forberedelse til feasibility-studie og udvikling af et anlægsoverslag.

Omkostningerne ved tilslutningen til landanlæggene på den danske side er løseligt anslået til 8-9 milliarder kroner og til de tyske til 6-7 milliarder kroner.

For første gang kan Google nu forstå, når du siger »rødgrød med fløde« og andre danske ord.

Søgemaskinen har for to dage siden i al stilhed opgraderet sin software til stemmegenkendelse, så man eksempelvis kan indtale sms’er på dansk på Android-telefoner, hvorefter systemet oversætter det til tekst.

»Alle med Android kan nu benytte sig af det, men det er stadig i super beta-version,« siger Googles danske kommunikationschef, Christine Sørensen, til Version2.

Indtil videre er det kun muligt for Google at omsætte tale til tekst i eksempelvis beskeder, e-mails, tekstdokumenter og lignende.

Det er stadig ikke muligt at bruge danske stemmekommandoer til at udnytte funktionerne i sin Android-smartphones og eksempelvis bede den om at slå en rute op på Google Maps. Denne funktion er også kendt som ‘OK Google’, fordi den bliver aktiveret til at lytte efter stemmekommandoer, når du siger disse ord.

OK Google er dog indtil videre kun tilgængelig på engelsk, spansk, tysk og seks andre sprog, men vil med tiden også komme på dansk, lover Christine Sørensen.

»Dansk stemme til tekst er først kommet med nu, fordi det er et ekstremt svært sprog for computeren at lære. Åbenbart har vi så mange uregelmæssigheder i sproget, at det er sværere at lære end mærkelige afrikanske dialekter,« siger hun.

Det er heller ikke muligt at omsætte en dansk tekst til tale via Googles oversætter, men der bliver arbejdet på sagen ifølge pressechefen.

»Vi har i øjeblikket prøver på, hvilken stemme Google skal have på dansk. Men du kan sagtens bede den om at google »rødgrød med fløde« indtil videre,« siger Christine Sørensen.

Se funktionen i aktion:

Den er baseret på en Raspberry Pi og den formåede at skrabe halvanden million dollars sammen i en Kickstarter-kampagne. Nu kan ’do it yourself’-computeren Kano, der leveres som et samlesæt for omkring 900 kroner, købes af alle der har lyst til at prøve kræfter med programmering. Det skriver The Verge.

Sættet indeholder en Raspberry Pi, et speciallavet bluetooth-tastatur med indbygget trackpad og guides til at samle og bruge computeren. Ifølge det amerikanske medie er det let for alle aldre at samle de farvekodede computerdele.

Styresystemet Kano OS er baseret på Linux og kommer installeret på en SD disk. På computeren kan man efter ønske spille og modificere spil som Snake og Minecraft. Det foregår med at let forståelig bloksystem, men producerer eksekverbar Python-kode direkte til afprøvning.

I koncept og indhold ligner Kano-computeren meget sin danske slægtning Raspberrypod, der er dyrere end Kano, men til gengæld kommer med en skærm. Raspberrypod har ligeledes til formål at bringe programmering ned i børnehøjde.

Uddannelsesministeriet vil have optaget på danske uddannelser til at afspejle ledighedstallene. Det har ledt til protester fra mange humanistiske studier, der står for skud. Men også optaget på de kortere it-uddannelser bliver ramt.

Interesseorganisationen Dansk IT frygter, at det vil føre til mangel på it-arbejdskraft.

»Når man bruger denne formel på samtlige uddannelser – fra antropologi til IT – tager man ikke højde for, at samfundsudviklingen går hurtigere på nogle områder frem for andre. Der findes næppe mange, der vil være uenige i, at it-området udvikler sig ekstremt hurtigt, og at beskæringer her er forbundet med større risiko for at kunne føre til underskud af arbejdskraft,« forklarer Klaus Kvorning Hansen, der er formand for DANSK IT’s udvalg for digitale kompetencer, i en meddelelse.

Uddannelsesministeriets regnestykke bygger på ledighedstal fra 2011, som for de kortere it-uddannelser dengang lå på 13 procent. Det betyder, at over 700 studiepladeser nu skal sløjfes, og det rammer især multimedie- og datamatikeruddannelserne. Og det vækker bekymring hos Dansk IT, fordi netop Datamatikeruddannelsen levere mange studerende videre på professionshøjskolerne.

»Kapper man det led, er der alt andet lige risiko for, at der kommer færre af de højtuddannede specialister, som erhvervslivet mangler,« fortæller Klaus Kvorning Hansen.

Hos interesseorganisationen mener man, at optagelsestal burde bygges på analyse af fremtidens behov frem for historiske tal.

Man kan se listen over ramte uddannelser her.

En af de sider, der ufrivilligt er blevet indlemmet i den hackerkampagne med fup-webbutikker, Version2 tidligere har beskrevet, tilhører Hjemmeværnsskolen.

Siden, der havde adressen http://hvs-info.dk/uddannelsep.asp er nu fjernet efter Version2’s henvendelse.

Max Münsberg, leder af Hjemmeværnskommandoens IT-element, fortæller, at det drejer sig om en mindre hjemmeside, der ligger uden for den platform, Hjemmeværnet ellers benytter.

Allerede i august blev Hjemmeværnet opmærksom på, at flere af undersider på Hjemmeværnsskolens site havde fået indsat indhold og links, der ikke burde være der, fortæller Max Münsberg.

»Vi er tidligere blevet opmærksomme på, at der har været en hændelse på siden, hvor der har været indsat kode. Og de folk, der driver den, har nok været under indtryk af, at der var ryddet op. Det har så ikke helt været tilfældet.«

Resultatet er, at når der bliver søgt på et mærke sportssko på nettet, så risikerer Hjemmeværnsskolen, med sit navn og rygte, at optræde forholdsvist højt på Googles søgeresultater, sammen med andre, typisk mindre sites, der også har fået indskudt kode, der sender besøgende til fup-webbutikken.

Og som sikkerhedseksperten Peter Kruse fra virksomheden CSIS tidligere fortalte Version2, er en højere placering i Googles ranking netop et af hackernes formål med at indsætte kode via sikkerhedshuller i CMS’er på ellers legitime hjemmesider.

I forhold til de ubudne webshops havde Peter Kruse ikke noget umiddelbart bud på, hvorvidt kunder ville få tilsendt kopi-varer eller slet ingen varer ved indtastning af betalingskortoplysninger.

Max Münsberg påpeger, at der ikke har været stjålet data ved angrebet.

»Heldigvis har der ikke været stjålet data eller lignende i forbindelse med hændelsen. Men vi er selvfølgelig kede af, at vores navn og troværdighed bliver brugt i sådan en sammenhæng,« fortæller Max Münsberg.

Fra 1. januar er det meningen, at siden skal rykke over på Hjemmeværnets nye samlede administrations- og kommunikationsplatform, som er baseret på SharePoint og driftes af CSC. Og dermed bliver den nuværende løsning lukket ned.

»Jeg forventer da, at blandt andet sikkerhedsniveauet bliver noget højere, når siden kommer over på vores samlede platform,« siger Max Münsberg.

CSIS har i mellemtiden lagt yderligere informationer om den igangværende kampagne ud på virksomhedens hjemmeside.

En ny aftale mellem IT-Universitetet i København og Skat skal sikre vidensdeling mellem de to organisationer. Det skriver Skat i en meddelelse.

Aftalen skal give it-studerende mulighed for at prøve kræfter med virkeligheden ude i Skat. Omvendt skal Skats fagpersoner have adgang til efteruddannelse på universitetet, så de kan holde sig opdaterede på it-området.

Skatteminister Benny Engelbrecht mener, at der er gode muligheder i samarbejdet.

»Skat har nogle af de vigtigste og mest komplicerede og IT-udviklingsopgaver i Danmark. Vi skal have de it-studerende gjort opmærksomme på, at nogle af fremtidens mest spændende it-job ligger i Skat,« forklarer ministeren i meddelelsen.

I Skat glæder man sig til det bidrag, som it-studerende kan komme med.

»ITU har en række uddannelser, der retter sig mod strategi, brugervenlighed, forretningsstyring og teknologi, og så ser vi gode muligheder i at få friskt input fra de studerende,« lyder det fra Jan Topp, direktør for Skat IT i Skat.

Samarbejdet har ifølge ITU’s rektor, Mads Tofte, stor værdi for de studerende, De kan nemlig få førstehåndserfaring med it-projekter i det offentlige.