DSB har ikke tilstrækkelig viden om markedet for elektriske tog. Som Ingeniøren skrev fredag, konstaterer revisionsfirmaet Deloitte, som har gransket DSB’s nye oplæg til milliardindkøbet, at DSB’s viden hverken er fyldestgørende eller tidssvarende.

‘Det er Deloittes vurdering, at beslutningsoplægget er forankret på en viden om markedet for eltog, der ikke er fuldstændig og aktuel,’ konkluderer Deloitte således i sin rapport om DSB’s beslutningsoplæg, som Transportministeriet har oversendt til Folketinget.

Men skylden er ikke DSB’s alene, konstaterer revisionsfirmaet. DSB bad i 2012 konsulentfirmaet Atkins om at scanne markedet for kandidater til fremtidens store eltog-indkøb.

‘Den markedsanalyse, der blev gennemført af Atkins i 2012 som led i afdækningen af togtyper og priser, er efter Deloittes vurdering ikke fuldstændig og aktuel og derfor ikke egnet til at danne baggrund for disse beslutninger,’ konkluderer Deloitte.

Fem forhold i Atkins’ markedsanalyse bidrager ifølge revisionsfirmaet til problemet:

• Spørgsmålene var henvendt til ni udvalgte leverandører, der alle havde leveret tog til europæiske operatører inden for en kortere årrække. Analysen indeholder således ikke oplysninger fra leverandører, der primært har leveret til operatører uden for Europa.

• Kun fem af de ni, svarende til cirka 35 procent af markedsandelen for de adspurgte leverandører, reagerede på forespørgslen.

• Kun to leverandører af fjerntog er repræsenteret i analysen.

• Der blev kun indhentet oplysninger fra producenter af togmateriel. Analysen indeholder således ikke oplysninger om vedligehold eller oplysninger om leverandører af operatørydelser inklusive materiel og vedligehold.

• Oplysningerne er to år gamle.

’Derfor vurderer Deloitte, at oplysningerne ikke har den fornødne fuldstændighed eller aktualitet, og at resultaterne af analysen derfor ikke bør danne baggrund for beslutninger om scenarier, togtypevalg, spørgsmål om ejerskab til materiellet eller finansiering. Det er derfor efter Deloittes vurdering helt afgørende, at der igangsættes en uddybende markedsanalyse, der kan bidrage med data om prisniveau, togtyper og risici til brug for velunderbyggede beslutninger,’ skriver revisionsfirmaet.

Alt i alt konkluderer Deloitte dog, at DSB med en række justeringer vil være i stand til at gennemføre togindkøbet selv.

Deloitte advarer dog i sin rapport mod at gentage IC4-fadæsen som følge af mangelfuld indsigt i togmarkedet.

’Deloitte anser det for en kritisk forudsætning for anskaffelsesprojektet for Fremtidens Tog, at der i enhver henseende tages ved lære af erfaringerne fra IC4-projektet. Herunder ikke mindst, at det sikres, at der indkøbes materiel, der allerede eksisterer på markedet, og at der ikke specificeres et helt unikt produkt fra bunden. Dette medfører behov for gyldig og aktuel markedsinformation,’ skriver Deloitte.

Læs Deloittes rapport her.

Læs DSB’s beslutningsoplæg her.

John O’Keefe fra Sainsbury Wellcome Centre for Neural Circuits and Behaviour ved University College i London modtager den ene halvdel af dette års nobelpris i fysiologi eller medicin. Han deler prisen med det norske ægtepar May-Britt Moser og Edvard I. Moser fra Norges Teknisk-Naturvitenskapelige Universitet i Trondheim.

De tre forskere modtager prisen for deres opdagelse af celler, som udgør et positioneringsystem i hjernen.

Det omtales i pressemeddelelsen fra Nobelförsamlingen som et indre GPS i hjernen, som gør det muligt at orientere sig. Der er tale om en grundvidenskabelig opdagelse, som med tiden kan få betydning ved behandling af sygdomme.

John O’Keefe opdagede en første del af dette positioneringssystem i 1971, og det norske ægtepar, som i midten af 1990′erne var gæsteforskere i London hos O’Keefe, opdagede en anden nøglekomponent så sent som 2005.

I denne video forklarer de norske forskere om deres opdagelse.

Det koster mellem 100 og 150 millioner kroner at beskytte Sjællands nordkyst mod yderligere erosion. Til gengæld stiger kystens værdi med næsten to milliarder kroner.

Det estimerer Institut for Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet i et notat til de tre nordsjællandske kommuner Helsingør, Gribskov og Halsnæs, der står over for et krævende samarbejde om at beskytte deres kyster mod bølgernes ødelæggende kraft.

Decemberstormen Bodil førte til ødelæggelser for 85 millioner kroner langs Nordsjællands kystlinje. Det fik formændene for de tekniske udvalg i de tre kommuner til at indlede det samarbejde, som i tirsdags udmøntede sig i et seminar, hvor byrådene i de tre kommuner diskuterede en fælles køre­plan for projektet, der bliver lagt frem for lodsejerne i 2015.

Byplanarkitekterne Hasløv & Kjærsgaard havde forud for mødet nærstuderet nordkysten af Sjælland. Arkitekterne Eva Rasmussen og Dan Hasløv konkluderede, at der hver dag bliver tæret på strandene, og at løsningsforslaget skal sætte lighedstegn mellem kystbeskyttelse og kystudvikling:

»Når det koster så mange penge at beskytte kysten, skal området samtidigt gøres mere attraktivt og ikke blot beskytte kysten,« sagde de.

Af notatet ‘Værdisætning af sandfodringsstrategi på nordkysten af Sjælland’ fra Københavns Universitet fremgår det, at ‘den samlede beregnede gevinst af sandstrande langs hele nordkysten beløber sig til en ejendomsværdistigning på 1.870 millioner kroner. I Gribskov Kommune bliver stigningen 1.160 millioner, i Halsnæs 522 millioner og i Helsingør 189 millioner kroner.

På den ene side er der tale om estimater i den høje ende, fordi viljen til at betale for en nærliggende sandstrand formentlig daler, når hele nordkysten har brede sandstrande. På den anden side fanger beregningerne langtfra den samlede velfærdsøkonomiske værdi af sandstrande på nordkysten, for helårsejendommene var ikke med i undersøgelsen. Det var heller ikke strandenes brugere, som notatets forfattere forventer, at der vil komme en stor tilvækst af, hvilket igen vil føre til en udvikling af serviceindustrien i de tre kommuner.

I Halsnæs Kommune så borgmester Steen Hasselriis efter seminaret store vækstmuligheder i at kystbeskytte:

»Kystsikringen kan skabe vækst, ikke bare på turismeområdet, men også i forhold til vores bosætningsstrategier for både fastboende og sommerhusejere,« sagde han.

Efter seminaret sagde Helsingørs borgmester, Benedikte Kiær:

»Vi står over for en stor udfordring. Mødet har understreget, hvor skrøbelig vores kyststrækning er. Det er et let påvirkeligt system, som vi skal passe på. Og det er en opgave, vi kun kan løse, hvis vi står sammen.«

I Gribskov hæftede Venstre-borgmester Kim Valentin sig særligt ved finansieringsdelen:

»Vi skal passe på, at særligt finansieringsdelen ikke trækker i langdrag. Nu skal vi i dialog med staten, lodsejere og kystsikringslav for at undersøge, hvordan vi bedst får finansieret en effektiv kystsikring,« sagde han:

»Det er ikke kun vores tre kommuner, men hele Danmark, der er udfordret af de voldsomme storme og orkaner. Så det er nødvendigt at finde holdbare løsninger,« tilføjede han.

Multiresistente bakterier som VRE og CPE havde kronede dage på de danske hospitaler i 2013. Betegnelsen CPE dækker over bakterier, der er resistente over for antibiotikagruppen Carbapenemer, som bruges til behandling af multiresistente ESBL-bakterier som salmonella og E. coli. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Statens Serum Institut og DTU Fødevareinstituttet.

Der blev i 2013 fundet 18 prøver med CPE-bakterier på de danske sygehuse. Det er lige så mange som de foregående fem år tilsammen, og bakterierne er ofte så resistente, at der kun er få eller ingen former for antibiotika, der kan behandle infektionerne.

CPE forekom tidligere hos patienter, der havde været i udlandet, men i 2013 fandt man også de resistente bakterier hos patienter, der ikke havde rejst. På et unavngivet dansk sygehus spredte de sig mellem fire patienter.

»Det er meget alvorligt, at vi har set spredning af CPE-bakterier på et dansk sygehus. Tendensen med stigende antal multiresistente bakterier på danske sygehuse – ikke mindst spredning af CPE-bakterier og en kraftig stigning i VRE – er meget bekymrende. På sigt kan disse bakterier true vores moderne hospitalsbehandling, så det er vigtigt, at disse trusler håndteres nu, inden de vokser ud af kontrol,« siger Robert Skov, der er overlæge ved Statens Serum Institut.

Som tidligere beskrevet er problemet med VRE også vokset eksplosivt i 2013. Navnet VRE dækker over enterokok-bakterier, der er resistente over for antibiotikatypen vancomycin, og alene fra 2012 til 2013 er der sket mere end en tredobling i antallet af rapporterede VRE-infektioner fra 54 tilfælde til 248.

Vancomycin er normalt primær behandlingsmetode over for antibiotikaresistente enterokokker, så VRE-bakterierne udgør lidt af et problem. De er som regel også resistente over for både ampicillin og gentamicin, og i de tilfælde er der kun få relevante antibiotikatyper, der tillige er forbundet med stærke bivirkninger, tilbage at behandle med.

Stigningen i antallet af VRE bakterier i 2013 var primært forekommende på sjællandske hospitaler.

Robert Skov forholder sig i pressemeddelelsen også til den flittigt omtalte MRSA. Han påpeger, at selvom langt flere mennesker bliver smittet med MRSA, er antallet af personer, der bliver alvorligt syge af det, ikke steget.

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), i daglig tale Bagmandspolitiet, har netop udstedt bøder for over 27 millioner til 25 virksomheder, der har indgået i det såkaldte storkøbenhavnske byggekartel. Det skriver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i en pressemeddelelse.

Sigtelsen lød oprindeligt på 33 virksomheder, og det fremgår af pressemeddelelsen, at kartelaftalerne er indgået i både offentlige og private licitationer og har haft en samlet værdi på 400-500 millioner kroner, hvilket får statsadvokat Morten Niels Jakobsen til at betegne sagen som den største, man har set i Danmark.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen anmeldte en lang række virksomheder til Bagmandspolitiet tilbage i 2010 efter at være blevet opmærksom på karteldannelserne under markedsundersøgelser. Det har forlydt, at op mod 46 virksomheder har været i myndighedernes søgelys.

Direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Agnete Gersing tager de store ord i brug, når hun beskriver sagen, og glæder sig over, at den er kommet et stort skridt nærmere en afslutning.

»Deltagerne i byggekartellet har aftalt priser på offentlige og private byggerier, så kartellet har kostet både skatteborgere og private virksomheder dyrt. Der er tale om et af de største karteller afsløret i Danmark,« siger hun og fortsætter:

»Og der er stadig enkelte store sager tilbage i komplekset, så jeg ser frem til, at vi også får afsluttet dem,« siger Agnete Gersing.

Det vides endnu ikke, hvordan virksomhederne stiller sig i forhold til bøderne, men statsadvokaten understreger, at det vil være muligt for dem at klage og dermed prøve bøden ved en domstol, der i så fald vil have det sidste ord i sagen.

Ifølge Politiken har de bødedømte virksomheder koordineret bud og aftalt priser i op mod 50 licitationer.

Der skal have været adskillige offentlige byggerier iblandt, herunder opførelsen af skoler og plejehjem. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen oplyser ifølge Politiken, at man løbende vil offentliggøre bødevedtagelserne i sagen.

En logget IP-adresse hos CSC ledte til en lejlighed i Cambodja og til svenske Gottfrid Svartholm Warg. Sammen med danske JT står han nu tiltalt for at have hacket CSC’s mainframe i 2012 og kopierret personlig informationer i massevis. Men en anden IP-adresse, der optræder side om side med den Cambodjanske, blev aldrig efterforsket af politiet til trods for, at den knyttes til en kendt svensk hacker. Og gør anklagerens sag dårligere, mener IT-advokat Martin Von Haller Grønbæk fra Bird & Bird.

»Som jeg ser det, så svækker det her anklagerens argument. Helt konkret svækker det bevisværdien af de her IP-adresser,« siger advokaten til Version2.

Martin Gohs fra CSC forklarede i retten, at man havde fuldt en rød tråd. Da man fandt den Cambojanske IP-adresse har man fuldt det spor til ende. Den strategi kan ifølge Martin Von Haller Grønbæk være fornuftig og ressourcebesparende. Men der er undtagelser.

»Problemet opstår, når det viser sig, at man har overset, at andre tråde er lige så væsentlige. Du kan sammenligne det med, at man finder et fingeraftryk på et gerningssted på en person, der har samme historik som den sigtede, og så aldrig undersøger det nærmere,« forklarer it-advokaten.

Det digitale spor, som ikke er blevet efterforsket, knyttes til svenskeren MG, der sammen med Warg er dømt for hacking af svenske Logica. Han er nu tiltalt for hacking i en ny sag i Sverige.

Har konsekvenser for vurdering af skyldsspørgsmålet.

Nævninge og dommer i Retten på Frederiksberg har så vidt vides ikke særlige forudsætninger for at forstå de tekniske beviser, der fremføres i hackersagen. Og det er problematisk, mener Martin Von Haller Grønbæk. For der er et klart behov for at forstå det tekniske side af bevisførelsen, hvis man skal vurdere betydningen af det ikke efterforskede spor.

»Sporet kan have væsentlige konsekvenser for at kunne vurdere skyldsspørgsmålet, fordi det har betydning for, om man kan sige, at det er overvejende sandsynligt, at det er Warg, der har begået denne hacking,« siger Martin Von Haller Grønbæk.

Det illustrerer en bredere problematik i arbejdet med it-kriminalitet, mener advokaten.

»I sager, der er så komplekse som denne, er der risiko for at dommen ikke er korrekt, fordi retten ikke forstår det faktuelle og ikke forstår, hvordan det faktuelle skal fortolkes juridisk. Den manglende viden kan betyde, at uskyldige bliver dømt, men måske i højere grad – hvis man ser bort fra den konkrete sag – lede til, at skyldige ikke bliver dømt. Det er et potentielt samfundsproblem.«

Ekspert: Vær varsom med konklusionerne

Netop sagens kompleksitet og store mængde teknisk tunge beviser gør, at dommerne i hackersagen bør være mere end almindelig opmærksomme på, hvilken værdi de forskellige beviser tillægges. Det mener Jonas Ekfeldt, der er Ph.d.-studerende i Retsinformatik på Stockholms Universitet.

Den manglende efterforskning i det digitale spor er ikke usædvanlig i sager om it-kriminalitet, forklarer han.

»Det er et kendt problem i forbindelse med strafferetlig efterforskning i digitale, elektroniske miljøer, at det nødvendige bevismateriale ikke altid udnyttes. Retten bør i sådanne tilfælde være ekstra opmærksom på bevisvurderingen, så mangelfulde undersøgelsesresultater ikke danner grundlag for fejlagtige konklusioner,« siger Jonas Ekfeldt.

Forskeren, der har fuldt især den svenske sag mod Warg meget nøje, advarer i mod, at efterforskeres undersøgelser kan være forudindtagede og lede efter beviser, der peger på en bestemt person.

»Det er derfor vigtigt, at retten i bevisvurderingen identificerer og tager hensyn til sådan nogle forstyrrende faktorer og er i stand til at se igennem fejlagtige formodninger,« understreger Jonas Ekfeldt.

Retsagen mod Gottfrid Svartholm Warg og JT fortsætter i morgen kl. 09.00, og Version2 er til stede i retten. Der forventes at falde dom den 31. oktober.

Den danske filmbranche har ikke befolkningens opbakning til at få dækket en del af produktionsomkostningerne ved at lægge en ny afgift på bredbånd. I en undersøgelse foretaget på vegne af Dansk It svarer 77 procent af nej tak til at støtte filmbranchen gennem sådan en afgift. Det oplyser Dansk It ifølge en pressemeddelelse.

Filmbranchen har foreslået, at teleselskaberne skal være med til at støtte den danske filmproduktion, fordi teleselskaberne tjener penge på at sælge bredbåndsforbindelser til danskerne, som kan bruge deres bredbånd til at streame indhold fra tjenester som Netflix. De danske filmselskaber får kun dækket en mindre del af deres omkostninger gennem indtægter fra streaming-tjenesterne.

»Undersøgelsen er et klokkeklart budskab til filmbranchen og politikerne om, at et stort flertal af danskerne ikke mener, at det er rimeligt, at skal betale støtte til dansk film, fordi de har en internetforbindelse,« udtaler direktør Per Andersen fra Dansk It ifølge pressemeddelelsen.

Han opfordrer i stedet filmbranchen til at lede efter nye forretningsmodeller. Filmselskaberne har hidtil tjent en del af omkostningerne hjem på salg af biografbilletter, salg af dvd og blu-ray samt fra visning på tv. De seneste år er danskernes forbrug af streaming-tjenester imidlertid vokset.

I den amerikanske filmindustri vil The Weinstein Company nu forsøge sig med at udgive fortsættelsen til ‘Tiger i spring, drage i skjul’ på Netflix, samtidig med at filmen får premiere i biograferne.

It-giganten Hewlett-Packard kan i løbet af 2015 ende med at blive delt i to. Det skriver Wall Street Journal. Det ene nye selskab vil overtage pc- og printerforretningen, mens det andet vil stå for HP’s datacenterforretning.

Der er endnu blot tale om planer, som er på tegnebrættet hos HP, og som Wall Street Journal har fået nys om fra kilder med kendskab til arbejdet.

Det er dog ikke første gange inden for de seneste år, at HP-ledelsen har arbejdet på at ændre strukturen for koncernen. I 2011 blev pc-forretningen sat til salg for en kort bemærkning, indtil selskabet fortrød og kort efter udskiftede daværende direktør Leo Apotheker med den nuværende Meg Whitman.

Ønsket om en ny koncernstruktur blev dog angiveligt ikke lagt helt på is, for i løbet af sommeren 2014 forlød det, at HP havde været i forhandlinger med flere parter, heriblandt EMC, om en fusion.

Hvis HP gennemfører planen om en opdeling af selskabet, så vil det kunne åbne sådanne fusionssamtaler igen, skriver Wall Street Journal. En fusion mellem HP’s forretning for servere, storage og netværk vil passe væsentligt bedre sammen med EMC end en fusion med et HP, hvor pc’er og printere til forbrugere er med i handlen.