Hvert år ved lanceringen af en ny iPhone, så drager forsikringsbranchen et stille suk. Der er nemlig rigtig mange telefoner, som lige pludselig går i stykker.

Men forsikringsbranchen er ikke den eneste, som mærker et ryk, når der kommer en ny iPhone.

En ny sammentælling viser, at antallet af brugte iPhones til salg på Den Blå Avis er steget med 200 procent over den seneste måned. Det giver i skrivende stund 4.680 brugte æbletelefoner til salg på dba.dk.

På Gul og Gratis er der lige nu 1.251 iPhones til salg.

Prisen har endnu ikke fundet et niveau
Almindelig økonomi-lære dikterer, at et stort udbud må give en lavere pris, men det er endnu for tidligt at sige, om det også gør sig gældende, når det kommer til iPhones.

“Hele generelt læner sælgerne sig op af hinanden, når det kommer til prissætningen af deres iPhones, så endnu er det for tidligt at sige, om boomet i mobiler til salg vil presse prisen enten op eller ned,” fortæller kommunikationskonsulent for DBA, Anders Rasmussen.

Han fortæller, at den gennemsnitlige pris for en iPhone på dba.dk ligger på knap 2.900 kroner, når de ‘urealistiske priser på en krone eller 10 millioner’ er sorteret fra.

Selvom den pris dækker over alle iPhones til salg, så er langt størstedelen af de populære smartphones af modellen 5 eller 5S.

Samtidig er der dog rift om telefonerne, hvor liggetiden for annoncerne er faldet fra et gennemsnit på 21 dage til otte dage, lyder det fra dba.dk.

Ingen tegn på stigning i svindel
Med en stigning på 200 procent i antallet af iPhone-annoncer er der også grund til at være på vagt overfor lidt for gode tilbud, men endnu melder onlinemarkedet ikke om flere anmeldelser af falske annoncer.

“Vi har ikke modtaget flere anmeldelser af falske annoncer eller hælervarer i forbindelse med de mange iPhone-annoncer, men det er selvfølgelig noget, som vi altid er opmærksomme på,” siger Anders Rasmussen.

Læs også:
Overblik: Her er specs på iPhone 6 – og ni andre smartphones

Der ligger i sig selv en udfordring i at holde dampen og væksten i vejret samtidig med, at man gennemgår en omfattende transformation af både produkter, forretningsfokus og ledelse – og skal have det hele til at sive ned til de mange partnere, der skal både sælge og udvikle produkterne.

Sådan er det i disse år for Microsoft, der alvorligt udfordret af den massive fremgang for smartphones og tablet-computer har været tvunget til at ændre sit fokus væk fra den historiske guldkalv Windows og over mod en mere kunderettet og offensiv strategi.

Det kan du læse mere om her: Det nye Microsoft: Lægger Windows bag sig – her er den nye fremtid

Noget kan tyde på, at manøvren har solide ben at stå på. For trods udfordringerne fra de fremadstormene platforme, har Microsoft Danmark så godt vind i sejlene, at selskabet for andet år i træk vinder titlen som Danmarks bedste virksomhed inden for basissoftware i Computerworld Top 100 2014.

Det sker med et bogført overskud efter skat på knap 125 millioner kroner og en omsætning på 962,7 millioner kroner mod henholdsvis 111,1 millioner kroner og 871,3 millioner kroner året før.

Du kan læse mere om Danmarks bedste it-virksomheder 2014 her: Her er listen: Danmarks bedste it-virksomheder 2014

Der er da heller ikke den store bekymring at spore hos Microsofts country manager for Danmark, Niels Soelberg.

“Danmark er altid blevet set som et innovativt land, når det gælder om at absorbere den teknologi, der kommer,” siger han, da Computerworld møder ham i Microsofts danske hovedkvarter i en stor kontorbygning i det dyre Tuborg Havn i det nordlige København.

Fra kontorernes vinduer kan man kigge lige ind i stuerne i nogle af Danmarks dyreste lejligheder.

Her har Niels Soelberg været landechef – country manager – siden sommeren 2012, hvor han afløste Jørgen Bardenfleth, hvilket du kan læse mere om her: Ny Microsoft-direktør: Her er min plan

“Det går godt, men vi må jo også være ydmyge og erkende, at der er visse områder, hvor vi er udfordrede. Det gælder for eksempel mobility-delen, hvor jo ikke kan sige, at vi er ledende. Og så er der andre områder, hvor vi har et godt fodfæste – som for eksempel standardsoftware og hele Dynamics-siden,” siger han.

Den afslappede tilgang
Direktøren har på flere måder en legende, afslappet og åben tilgang til tilværelsen, nogen ville måske endda sige ‘drenget.’

På gangen, straks efter vi har hilst på hinanden, fortæller direktøren, at han han har investeret i en carbon-racercykel (“for det skal man jo”), som han kører rundt på omkring sit sydsjællandske hus.

“Men jeg kan ikke finde ud af de der klik-pedaler, så jeg har skiftet dem ud med almindelige pedaler,” fortæller han.

Også i sit arbejde tilstræber han at have en åben og afslappet tilgang til tingene. Det er ifølge ham vigtigt, at man ikke ‘bare sætter sig i sit hjørnekontor,’ men kommer ud på gulvet og møder både kunder, medarbejdere og partnere i øjenhøjde.

“Jeg har tidligere arbejdet for AT Kearney-EDS i London, hvor der var mahogny-kontor med friske blomster og sekretær og det hele. Men det er slet ikke min stil,” siger direktøren.

“Jeg har tidligere arbejdet for AT Kearney-EDS i London, hvor der var mahogny-kontor med friske blomster og sekretær og det hele. Men det er slet ikke min stil,” siger Niels Soelberg, der har droppet det fine hjørnekontor med udsigt hos Microsoft, fordi han alligevel aldrig var der.

At komme ud på gulvet gælder ikke mindst i denne tid, hvor Microsoft for fuld fart er i gang med at ændre kursen på det store selskab, der fremover ikke skal have det ellers mangeårige fokusprodukt, Windows, som omdrejningsaksel.

Skal ud på mange platforme
“Som lokalt salgs- og marketingselskab er det jo vores opdrag at lande og eksekvere moderselskabets strategi, og opgaven er at trække derhen, hvor både forbrugerne og virksomhederne er på vej hen og tilvejebringe løsninger til markedets krav,” siger Niels Soelberg.

Han peger på, at der blandt andet er et krav om en høj grad af interoperabilitet i markedet – altså at Microsoft kan levere produkter til mange platforme.

“Kunderne forventer, at vi i Microsoft med vores footprint kan levere til mange forskellige teknologi-platforme, og det har vi et opdrag om at gøre. Vi ser da gerne, at alle anvender en Windows-telefon, men gør de ikke det, skal de alligevel have adgang til vores services via andre form-faktorer,” siger Niels Soelberg.

Ifølge ham udvikler ‘form-faktorerne’ sig løbende – fra pc’er over smartphones til tablet-computere til (måske) wearables.

“Men en ting, der ikke ændrer sig, er de services, der skal leveres på de forskellige form-faktorer, og det er væsentligt at holde sig for øje. Man skal sørge for, at man her hele tiden kan levere optimale løsninger til de forskellige platforme,” siger han.

Stor mundfuld
Det er en stor mundfuld at flytte en virksomhed af Microsofts størrelse – ikke mindst fordi selskabets hovedaktiv er det ret omfattende partner-økosystem, der er spydspidserne ud mod kunderne.

Microsoft Danmark beskæftiger godt 400 medarbejdere, der primært arbejder med marketing og salg af Microsofts produkter – heraf mange via partnerne.

Opbygningen med de mange forskellige partnere med tætte forbindelser til de enkelte markeder sikrer stort kendskab til kundernes behov, men gør samtidig transformations-processen til en stor opgave.

“Partnerne, der tjener rigtigt gode penge, skal forberede sig på en ny måde at lave forretning på, og det er ikke noget, der bare sker fra den ene dag til den anden ved at man viser en PowerPoint, og så er den der,” siger Niels Soelberg.

Han fremhæver netop partner-netværket som en afgørende faktor for Microsofts succes og placering i Computerworld Top 100.

“Partner-økosystemet er simpelthen alfa omega og er reelt grunden til vores succes. Det er afgørende, at vi har et lokalt stærkt system, der kan vokse med de produkter, som vi producerer,” siger han.

En stor del af godt 400 ansatte i Microsoft Danmark har til opgave at servicere og understøtte partner-netværkets forretning og forsøge at hjælpe partnerne med at optimere og forbedre salg og service, produkter og drift.

“Vi gør rigtigt meget ud af, at vores partnere er tilfredse, at de har tilfredse kunder, og at de ikke mindst har en god omsætning, hvilket er det, det dybest set handler om, for de ville jo skifte til noget andet, hvis de ikke kunne se en god forretning hos os. Vi bakker dem 100 procent op med vores service- og support-organisation og står altid loyalt bag dem,” siger Niels Soelberg.

Hvad er den største udfordring for Microsoft Danmark lige nu?

“Det er at accellerere på mobilitydelen. Vi vil gerne have endnu flere mobiltelefoner ud, mens der faktisk er blevet købt ganske godt ind på cloud-delen i virksomhederne,” siger han.

Microsoft har i nogle år skubbet kraftigt på for at få gang i cloud computing i virksomhederne, hvilket du kan læse mere om her: Her er Microsofts vilde datacenter – kom med ind bag portene

“Og så handler det også om at sikre, at der er tryghed omkring produkterne, så folk er trygge ved, at deres data og lignende er i sikkerhed.”

Stabilitet
Direktøren fremhæver, at Microsoft er et stabilt firma, der står på mål hele vejen for den rejse, som selskabet er på.

“Det har altid været sådan, at når Microsoft går ind i noget, så bliver vi der. Man kan altid diskutere, hvor gode vi er til at eksekvere, men Microsoft er ikke et firma, der går lidt ind og lidt ud og lidt ind. Mobility-området er et godt eksempel på det,” siger han.

Det er en ting, der har værdi for både medarbejdere, kunder og partnere, påpeger direktøren, da de dermed kan lægge planer med langt sigte i visheden om, at Microsoft også vil være bag dem om føje år.

“Tænk hvis man som partner havde investeret i 50 menneskers udddannelse og bygget modeller op, og Microsoft så ændrer strategi året efter. Det dur ikke. I dag måler vi succes, tilfredshed og markedsandele, og er de ikke i top, er der noget, som vi skal justere på og forbedre. Men vi går ikke ud, hvis markedsandelene ikke er i top,” siger han.

I Danmark er der flere områder, der ikke er i top og som har fået mærkatet “correction of error,” der indikerer særligt fokus på justere eksekveringsmodellen, så salget igen kommer på rette spor.

Det kan ske ved at køre kampagner, trække nye partnere ind for at få bedre dækning og lignende.

Niels Soelberg vil dog ikke fortælle, hvilke områder det drejer sig om.

“Der er selvfølgelig nogle områder i Danmark, hvor vi siger, at det ikke er godt nok, og hvor vi skal justere eksekveringen. Det er noget, vi kigger på uge for uge, måned for måned og kvartal for kvartal,” siger han.

Til gengæld går det rigtigt godt for cloud-dækningen i Danmark, siger han.

Alle skal med
Det væsentligste i omstillingsprojektet er at få alle med, både kunder, partnere, medarbejdere og alle ind imellem.

“Jeg plejer at sige, at den sværeste management-disciplin er ‘management by influence’ – altså at lede ved eksemplets magt, men det forsøger jeg. Jeg bruger vores teknologier, har ikke noget fast kontor og viser interesse og passion for de mennesker, jeg har med at gøre,” siger Niels Soelberg.

Snakken falder til ro, og det er tid til at tage de billeder, der skal akkompagnere denne artikel, så Computerworlds udsendte trækker kameratasken op fra gulvet og går i gang med det obligatoriske roderi med objektiver, linseklud, lysmåler og prøveskud ud i luften.

Niels Soelberg læner sig interesseret frem og spørger til kameraet. Han er foto-interesseret, for kameraer har jo altid tiltrukket legesyge og teknik-glade folk.

Igen titter det legende menneske frem. Han har investeret en ganske pæn sum i godt grej og ejer et af de bedste kameraer, der kan opdrives. Og det bliver brugt.

“Når man fotograferer, får man ro omkring sig. Man kan ikke andet, end at fokusere på det. Det er så rart,” siger han.

Vi hilser farvel til hinanden og tak for snakken.

Ude på gangen standser han op. Legebarnet griner.

“Jeg glæder mig til at komme hjem og holde weekend. Nede i bilen ligger der en drone, som jeg lige har købt. Den skal jeg lege med i weekenden. Den er ikke større end sådan her,” siger direktøren og viser størrelsen mellem sine hænder.

Når Margrethe Vestager tiltræder som konkurrencekommissær ligger Google saga(en) formentlig øverst i bunken på hendes skrivebord.

Tre gange har hendes forgænger forsøgt et forlig, og første beslutning bliver om et nyt skal forsøges, en bødesag åbnes eller sagen helt opgives.

Ingen af løsningerne er ideelle, og Vestager bliver formentlig afkrævet en holdning allerede under den kommende høring i Europa Parlamentet.

Google-sagen begyndtei 2010 med tre adskilte klager fra Microsoft, et engelsk prissammenligningsselskab, Foundem, samt en fransk juridisk tjeneste, ejustice.fr.

Mens det første drev en konkurrerende internetsøgemaskine, drev de to andre forskellige former for specialiserede søgemaskiner.

Fire potentielle problemer
En formel undersøgelse for muligt misbrug af dominerende markedspositioner, det vil sige samme bestemmelse som tidligere har udløst milliard-bøder til Microsoft og Intel, blev herefter åbnet med fire potentielle problemer, omfattende at Google:

- Giver præference til egne relaterede tjenester, når slutbrugerne indtaster et søgeord, for eksempel shopping, hotel eller restauration.

I modsætning til betalte reklamer, som fremhæves, kan slutbrugerne ikke se, at Google har en økonomisk interesse i, at trafikken ledes hen til disse tjenester, hvilket er misvisende og konkurrenceforvridende.

- Anvender materiale fremstillet af tredjemand i egne relaterede tjenester, for eksempel brugeranmeldelser, uden accept fra disse. Konkurrenter, som har gjort indsigelser heroverfor er blevet truet med helt at blive udelukket fra søgemaskinen, således at deres tjenester ikke optræder i Google-søgninger.

- Indgår eksklusivaftaler med onlineudgivere, således at disse på deres domainsider alene må vise bannerreklamer, der administreres af Google.

- Gør det vanskeligt at bruge konkurrerende produkter parallelt med AdWord, hvorved virksomheder bindes til Googles internetsøgemaskine, såfremt de ønsker at bestemte ord skal skabe hits ved søgninger.

Dybden på pengepungen
En ting er at indlevere en klage, noget andet at få åbnet en egentlig sag samt ikke mindst føre den igennem til dom.

Det første er nemt.

Det sidste ganske vanskeligt.

Og processen herimellem i høj grad et spørgsmål om dybden på ens pengepung samt evnen til at påvise både en dominerende markedsposition og et misbrug heraf.

EU-Kommissionen er foreløbigt kun nået til, at Google har en meget stærk markedsposition og har udvist en problematisk adfærd.

Problemet er at gå fra løse begreber til konkrete juridiske standarder.

Hertil komme håndteringen af de mange opfølgende klager, klagepunkter og “og gode råd” visket i kommissionens ører fra alt fra forbrugerorganisationer til politikere.

Det sidste får Vestager formentlig en forsmag på allerede inden hun overhoved er tiltrådt, da medlemmerne af Europa Parlamentet sikkert vil forsøge at afæske hende en holdning til sagen under den kommende høring, mens de mange interessenter ivrigt vil notere fra bagrækkerne.

To markeder
EU-Kommissionens har identificeret to markeder, men er herefter gået i stå

I marts 2013 udsendte EU-Kommissionen dog sin foreløbige vurdering, der identificerede to overordnede markeder, omfattende internet-søgninger og online-søgereklamer.

Det første opdeles endvidere i to undersegmenter omfattende generelle søgninger på internettet, omtalt som horisontale søgninger, samt specialiserede søgninger, kaldet vertikale søgninger.

Det første er søgninger efter generelle begreber på internettet og sker via Googles søgemaskine, www.google.com, samt i konkurrence med for eksempel Microsofts søgetjeneste, www.bing.com.

Det andet er søgninger efter specielle emner, eventuelt geografisk afgrænset, via en specialiseret søgetjeneste.

Kendte eksempler herpå er www.expedia.com og www.amazon.com, som er aktive indenfor henholdsvis rejser og bøger, og delvis i konkurrence med Google egne vertikale søgetjenester.

Det første klagepunkt omfatter netop en usaglig begunstigelse heraf ved horisontale søgninger, mens det andet vel nærmest har karakter af tyveri, rettet mod at gøre egne vertikale søgetjenester mere attraktive.

Tynd beskrivelse
I modsætning hertil er beskrivelsen af markedet for online-søgereklamer ikke særlig veludviklet.

Der er formentlig tale om en refleksion af klagernes interesser, og omfanget af argumenter og oplysninger de har fordret EU-Kommissionen med.
‘
Markedet beskrives således overordnet som search advertising, men må formentlig opdeles i, hvad der på dansk kunne kaldes for online-reklamer og sponsorerede links.

Google har nemlig opbygget en forretningsmodel, hvor virksomheder dels betaler for at blive fremhævet ved internetsøgninger (sponsorerede links) og dels modtager betaling for at vise bannerreklamer (online reklamer).

De sidste formidles via onlineudgivere, det vil sige virksomheder, der udgiver indhold på internettet.

Virksomheder, der ønsker bannerreklamer på deres domaindresse, kan via programmet AdSence lade Google administrere disse mod et mindre beløb hver gang en læser klikker på bannerreklamen.

Tilsvarende kan virksomheder via programmet AdWord, ligeledes udgivet af Google, vælge bestemte ord, som kendetegner virksomheden og som skal generere et hit ved en internetsøgning.

Det tredje og fjerde klagepunkt er opbygget omkring forskellige former for eksklusivtiltag, der gør der vanskeligt at fravælge Google og produkterne AdWord og AdSence.

EU interesseret i forlig
EU-Kommissionen signalerede tidligt interesse i et forlig.

Selv om dominerende virksomheder ikke må indgå eksklusivaftaler, eller diskriminere, er misbruget ikke åbenbart – forudsat Google i øvrigt er dominerende, hvilket fortsat hænger i luften.

Strengt taget fremhæver Google blot egne tjenester førend konkurrenternes, hvilket mangler det usaglige og urimelige element, som normalt kendetegner et misbrug.

Blandt andet derfor signalede Kommissionen tidligt ønske om at lukke sagen ved at Google ændrede adfærd uden at ulovligheder blev identificeret.

Dette ønske imødekom Google ved i januar 2013 at fremsende et 61 sider langt forslag til otte detaljerede tilsagn.

Efter at have vurderet tilsagnene som tilstrækkelige, sendte kommissionen dem i høring, hvilket dog afslørede (betydelige) mangler.

Fornyet tilsagn blev herefter fremlagt i september 2013 samt i januar 2014, men begge gange afvist under høringsprocessen.

I tilknytning til det sidste forsøg tilkendegav Vestagers forgænger endvidere, at dette var sidste udkald for et forlig.

En af Vestager’ første beslutninger bliver derfor, om hun vil lægge navn til endnu et forligsforsøg eller om sagen skal åbnes rigtigt, det vil sige et misbrug identificeres samt en milliard-bøde udmåles.

Mens det første vil få hende til at fremstå svag og indkassere massiv, men ikke nødvendigvis saglig, kritik, vil det sidste i første omgang byde på udfordringer ved at fastlægge markeder, styrken heri samt en dadelværdig adfærd.

Herefter vil sagen med stor sandsynlighed versere et årti ved domstolene samtidig med, at nye spørgsmål melder sig – for eksempel om hvorfor man først forhandlede i fem år, og tre gange stillede sig tilfreds, for så at vende på en tallerken og udmåle den måske største konkurrencebøde nogensinde.

En vending, der uundgåeligt vil få kommissionen og konkurrenceretten til at fremstå som modtagelig for lobbyisme.

I princippet kan hun også vælge helt at opgive sagen, der bedømt ud fra de offentliggjorte oplysninger aldrig har fremstået særlig stærk.

Det vil dog nok give anledning til endnu flere spørgsmål og er næppe realistisk.

Læs Christian Bergqvists tidligere klummer om Google-sagen:

Derfor varmer EU op til forlig med Google i speget sag

Her er den sande historie bag EU’s gigant-bøder til Microsoft

TDC valgte for en måneds tid siden at opsige 60 partneraftaler rundt omkring i landet.

Konsekvensen er, at selskabet går fra 65 partnere til blot fem. 

Der har hidtil været 29 TDC Erhvervscentre, drevet af 18 partnere. De fem partnere, der fortsætter, kommer kun til at drive 13 TDC Erhvervscentre, oplyser TDC. 

Computerworld erfarer, at flere af de TDC Erhvervscentre, der fra udgangen af februar altså ikke længere har en partneraftale med TDC, bliver tvunget til at dreje nøglen om i den kommende tid.

Det har dog endnu ikke været muligt at få dette bekræftet fra de pågældende TDC Erhvervscentre.

Atea også opsagt
Til gengæld vil Danmarks største it-forhandler, Atea, godt fortælle, at TDC også har opsagt deres samarbejdsaftale.

“Vi er opsagt ligesom alle andre,” siger administrerende direktør Morten Felding til Computerworld.

“Vi har haft en dialog med TDC for at finde ud af, hvad de så har tænkt sig. De har præsenteret os for deres koncept og for, hvad der skal til for at være TDC-erhvervspartner i det fremtidige koncept,” forklarer han.

“Vi har en snak eller en forhandling med dem i øjeblikket om, hvorvidt vi har lyst og mulighed for at indgå i det.”

Hvad skal der til, før at I synes, at det er værd at gå ind i?

“Vi havde ikke noget ønske om at opsige det samarbejde, vi havde med TDC som erhvervspartner, for vi var faktisk meget godt tilfreds med det.”

“Nu har de så sat nogle nye konditioner op for, hvordan man skal indgå i det koncept, og det har vi ikke taget stilling til endnu.”

“Vi kigger selvfølgelig på det, de har sendt frem til os, og så kigger vi på alternative løsninger.”

Ikke sikkert at Atea vil være med
“Det er meget muligt, at vi siger, at det så ikke er det koncept, at vi gerne vil,” siger Morten Felding fra Atea.

Han uddyber:

“Det koncept, der var i forvejen, var vi faktisk ganske godt tilfreds med, fordi det giver os mulighed for at være en uafhængig spiller, så vi kan rådgive vores kunder om de løsninger, de har lyst til og så tilbyde dem TDC fra de hylder.”

“Der vil TDC meget gerne stramme tingene til at være eneforhandler.”

I vil gerne kunne sælge ind på flere forskellige operatører og løsninger?

“Ja, men det er også muligt, at vi kan finde ud af det med en løsning i det fremtidige setup. Men det ved vi ikke endnu.”

“Det er en beslutning fra TDC, og den må vi forholde os til rent forretningsmæssigt. Vi må vurdere det setup, de har – og så kigger vi på alternativer.”

Status er dermed indtil videre, at aftalen mellem TDC og Atea ophører ved udgangen af februar – og at der ikke er indgået nogen ny aftale.

Computerworld følger op senere med et interview med TDC.

TDC hårdt presset
Når TDC har opsagt partneraftalerne, skyldes det dog ikke, at selskabet ikke længere er interesseret i erhvervskunderne – faktisk er netop dette kundesegment er et af de områder, TDC satser mest på.

Forklaringen er derfor snarere, at TDC vurderer, at selskabet med fordel selv kan stå for langt mere af salget til erhvervskunderne.

TDC vil i stigende grad satse på at sælge de mere simple erhvervsprodukter, eksempelvis sim-kort, via selskabets egne butikker, som der i øjeblikket findes 50 af rundt omkring i landet.

Samtidig vil erhvervskunderne kunne handle med de 13 TDC Erhvervscentre, der altså fortsat har en aftale med TDC.

TDC kæmper i øjeblikket en hård kamp om de eftertragtede erhvervskunderne, og den intense konkurrence har for nylig fået selskabet til at indføre ubegrænset mobil-tale og sms i 31 lande for 249 kroner.

“Kampen om de mindre erhvervskunder er rigtig hård i øjeblikket, og der passer sådan et tiltag som det her perfekt ind. De er tvunget til at gøre et eller andet for at stoppe tabet af erhvervskunder,” sagde aktieanalytiker i Sydbank, Morten Imsgard, om TDC’s satsning.

Det er langt fra første gang, at TDC Erhvervscentre må dreje nøglen om.

Sidste år gik virksomheden Connection, der beskæftigede 37 medarbejdere fordelt i syv TDC Erhvervscentre, konkurs.

Allerede tilbage i 2008 meldte TDC ud, at Erhvervscentrene ikke længere hørte til kerneforretningen i TDC, og derfor valgte selskabet at sælge sine 13 erhvervscentre fra, så samtlige af de dengang 35 TDC Erhvervscentre blev drevet af andre end TDC.

Computerworld følger op senere med et interview med TDC.

Læs også:

TDC tvunget til at smide pris-bombe: Kæmper om erhvervskunderne

Konkurs: TDC Erhvervscentre lukker på stribe

Computerviews: Microsoft offentliggjorde tirsdag aften den næste store version af Windows styresystemet: Windows 10.

Med annonceringen springer Microsoft Windows 9 over – og sklfter for alvor kurs. 

For hvor Windows 8 ved lanceringen i 2012 satsede hundrede procent på at imødegå de storsælgende iPads på et consumermarked, så gjorde Microsoft tirsdag aften det meget klart, at Windows 10 får et enterprise-fokus fra starten af.

“En af Microsofts største og vigtigste kundesegmenter er enterprise – virksomhederne. Derfor skal Windows 10 også virksopvære noget, som de nemt kan forholde sig til, og hvor de nemt kan finde de værktøjer, som de i forvejen kender,” forklarede Terry Myerson, direktør for Microsoft-divisionen hos Microsoft, som noget af det første under dagens pressemøde.

Det var også nødvendigt at slå fast. 

For Windows 8 har haft en forfærdelig indslusning hos verdens virksomhedsbrugere. Ifølge IDC var der installeret over 715 millioner versioner af Windows på computere verden over. 361 millioner var Windows 7, imens kun 16 millioner var Windows 8. De resterende er hovedsageligt XP og godt 40 millioner er Vista.

Specielt virksomheder har været skræmt væk af Windows 8′s fokus på touch og consumer-markedet.

I stedet er Windows 7, fra oktober 2009, blevet Microsofts de-facto styresystem til virksomheder mens storkunderne har ventet på at høre nok om afløseren.

Touch er gemt væk
Med Windows 10 er fokus igen rettet på desktoppen og virksomhederne.

Ud over at Microsoft lover at alle managing-tools som fungerer på nuværende versioner af Windows også vil virke på Windows 10, så gør Redmond-giganten op med dens våde drøm on touch for alle. I hvert fald for desktop med den nu tilbagevendte Start-menu.

På den måde var pressefremvisningen en “tilbage til rødderne”-opvisning.

Og det er værd at bemærke, at kun meget kort til sidst under pressemødet blev touch-delen af det kommende Windows 10 vist frem.

Touch er stadig en del af Windows, men reelt var fremvisningen mere en fremvisning af, hvordan touch-interfacet ikke længere er i vejen, hvis du har tastatur og mus. En bekræftelse til de mange folk derude, som endnu ikke bruger en trykfølsom skærm.

Samtidig blev der slet ikke snakket om consumerindhold til Windows 10. Dette vil blive fremvist i starten af 2015 og under Microsofts Build konference i foråret.

Nu er fremvisningen her kun et tecnical preview, som er tilegnet entusiaster og udviklere, men i 2011, hvor Windows 8 blev vist frem for første gang var der slet ikke tvivl om, at det var consumeren, som var modtageren.

Microsoft benyttede desuden lejligheden til at tage et kig på licens-systemet for Windows, annoncere muligheden for at virksomhederne skræddersyer deres egen app store og ændre den måde data beskyttes på i Windows.

Læs mere om de planlagte forbedringerne hos Microsoft her.

Ét samlet system – men på mange platforme
Microsofts CEO, Satya Nadella, har gentagne gange givet udtryk for, at Microsoft og Windows i stigende grad vil være cloudbaseret med mobility i fokus.

Der blev også gentagende gange under tirsdagens pressefremvisning givet udtryk for, at Windows 10 vil blive bygget fra grunden af som en “mobile-first, cloud-first” verden.

Formodentligt betyder det en langt større integration af Microsofts tjenester som Skype og OneDrive, men det linker også direkte til Microsofts nye mantra om “et system”.

Ikke til at styre dem alle, som Microsoft forklarer med en  reference Saurons onde planer i Ringenes Herre, men det samme system vil i fremtiden være grundkernen i alle Microsofts styresystemer fra smartphones til PC til Xbox.

Målet er samme kerne og samme kodesprog.

Det åbner også op for den samlede app store, som Microsoft stræber efter at kunne bygge op. En egentlig omtale af “universal apps”, som spænder over alle Microsofts platforme, blev der dog ikke snakket om, og i stedet blev der henvist til Build 2015.

Men der er ingen tvivl om, at når Microsoft kan levere én fælles platform, så bliver det et stort skridt på vejen for at bibeholde en del af den Windows-dominans, som Bill Gates for alvor grundlagde med Windows 3.1 i 1992.

Læs også: Din næste Windows hedder Windows 10: Her er alle nyhederne