Det nye metal er en lækker tilføjelse. Foto: Morten Sahl Madsen

Samsung, hvorfor lavede I ikke bare sådan en telefon fra starten af?

Det er spørgsmålet, som jeg stille hvisker til mig selv, da jeg får Alpha’en i hænderne for første gang.

Samsung har altid været kendt for at producere telefoner i plastik. Ikke just den gode form for plastik, som giver en premium-følelse som for eksempel med OnePlus One.

Nej, det er en plastik, som oftest føles billig, og som slet ikke giver telefonen den respekt, som Samsungs telefoner egentlig altid har fortjent.

Som den første Samsung-smartphone i metal bryder Galaxy Alpha med plastik-kritikpunktet.

Med Alpha er det desuden tydeligt, at det er iPhone-segmentet, som der sigtes benhårdt efter. Telefonen er mindre (4,7 tommer) og bruger nanoSIM – samme type simkort som iPhones, hvilket gør det nemt at skifte fra en iPhone til Samsung. Smart tænkt.

Det her er en af Samsungs smukkeste telefoner, men betyder det, at Samsung Galaxy Alpha er den telefon, som du skal købe?

Foto: Morten Sahl Madsen

Design – Præcis det vi har ønsket os

Lad os snakke om det, som er det vigtigste på telefonen i denne omgang: Designet. Samsung har endelig kastet håndklædet i ringen og givet op overfor de mange klagesange over, at alle telefonerne kun kommer i plastik. Alpha har en ring af aluminium omkring sig, og den både føles og ser fantastisk ud.

Den minder meget om en iPhone, men uden at føles som en kopi. Det er børstet aluminium ligesom på en iPhone 5S, og hjørnerne har en ekstra bøjning (i mangel på bedre ord), som giver et fedt finish.

Knapperne er solide og ligger på siderne af telefonen, og fronten har to kapacitative knapper sammen med den klassiske Samsung-hjem-knap. Alt er, som det plejer – bare med metal.

Selvom telefonen har fået sit smukke og længe ventede metal, så er der stadig plast at finde på telefonen. Bag-coveret er stadig af den samme plast, som er at finde på S5 – som telefonen stadig minder om på mange måder – og det er faktisk okay.

Rom blev ikke bygget på en dag, og den lidt olierede plast gør faktisk, at telefonen ligger godt i hånden. Problemet med Samsungs tidligere telefoner var ikke plastikken i sig selv, men mere mængden af plast, som fik produktet til at føltes billig.

Specielt kanterne på telefonerne var ofte af en plastik, som skulle ligne metal, men det virkede aldrig overbevisende.

Bagcoveret kan tages af, hvilket giver fri adgang til batteri og sim-kortindgang. Desværre har Samsung valgt at fjerne muligheden for at tilføje et microSD-kort, hvilket altid har været en af Samsungs største fordele.

Og det bliver specielt ærgerligt, når Galaxy Alpha kun har 32 gigabyte plads fra starten af. Der hører dog som standard 50 gigabyte plads hos Dropbox med i to år, men det er stadig et savn, at der ikke er en kortlæser.

Coveret kan tages af, så der gives adgang til et batteri, som kan pilles ud. Dog er der ingen kortlæser, hvilket er et stort minus. Foto: Morten Sahl Madsen

På undersiden af telefonen finder vi højtalerne, som ellers plejer at være placeret  på bagsiden af de fleste Samsungtelefoner. Det er en velkommen ændring, og selvom det har forbedret lydkvaliteten (at man ikke længere kigger på skærmen, imens lyden kommer ud på bagsiden), så nærmer lyden sig ikke andre telefoners – såsom Sonys Z3 eller HTC One (M8).

I samme bund finder vi også micro-USB-stikket, som har fået en designmæssig opdatering. Det er ikke bare et hul med jernmodtagere omkring. Det ligner mere samme designperle som på en iPhone. Små detaljer, som samlet gør en stor forskel.

Desværre er telefonen ikke vandtæt som alle de andre af Samsungs nyeste telefoner. Selv budget-telefon Samsung Galaxy S5 Mini har en af de højeste certifikater inden for vandtæthed inden for smartphones, og det har virkelig været et trækplaster for Samsungs telefoner.

Til gengæld er telefonen meget let. Faktisk troede jeg, at jeg havde glemt at sætte batteri i, da jeg tog den ud af pakken, for med kun 115 gram virker den næsten lidt for let til, at det kan være rigtigt.

Foran finder vi også førnævnte “hjem-knap”, som Samsung altid har haft i fysisk format kontra mange andre Android-producenter, som enten er gået over til touch-knapper eller kapicative knapper.

“Hjem-knappen” fungerer samtidig som en finger-scanner, og det fungerer okay. Næsten hver gang er det lykkes mig at åbne telefonen, men jeg synes stadig, at det går lige så hurtigt blot at skrive en kort kode ind eller bruge det klassiske kodemønster.

Man bruger sit fingeraftryk ved at køre fingeren ned over “hjem-knappen”, men det har været næsten umuligt for mig at gøre med én hånd. Jeg skulle oftest holde telefonen med én hånd og swipe min finger med den anden. Der virker det ganske enkelt bedre på en iPhone.

Foto: Morten Sahl Madsen

Skærmen – Mangler FHD

Alpha har en 4,7-tommer skærm, hvilket er ved at være standardstørrelsen for en “lille” smartphone. Størrelsen passer godt i hånden, og selvom jeg har vænnet mig til at bruge en 5.5-tommer telefon, så kunne jeg fint bruge den.

Det er sjovt nok den samme størrelse, som iPhone 6 netop er kommet op i, og det er godt, at der kommer en god og solid Android-telefon i det segment, eftersom at næsten alle andre producenter er begyndt at gå op i mindst 5-tommer med deres flagskibstelefoner.

Men skærmen er lidt af en skuffelse sammenlignet med 2014-standarder. Skærmen har kun en HD-skærm med en opløsning på 780 x 1280.

Det er på ingen måde en dårlig skærm, og det er stadig en AMOLED-skærm, som giver nogle kraftige farver, dyb sort og klar hvid, men har man andre telefoner fra 2014 ved siden af – selv den nu halvt år gamle Galaxy S5 eller netop iPhone 6, som Alpha er i direkte kamp med – så er skærmen bare ikke lige så flot, imponerende og skarp.

Grundet den lille skærmstørrelse kræver den ikke nær så høj en skærmopløsning for at se flot ud, men det kan godt være, at det bare er mig, der har været vant til Full HD-skærme, men jeg synes stadig, at det ser lidt grynet ud.

Er skærmen vigtig, så findes der i hvert fald mange andre telefoner derude, som gør et langt bedre job end Galaxy Alpha. For eksempel Samsungs egen S5. Det undrer mig, at når man vil lave et luksusprodukt, som Galaxy Alpha lægger op til, at man så giver den en middelmådig skærm – specielt til en pris på mindst 4.300 kroner.

Farverne står dog flot og stærkt, selvom de hvide farver får en lidt blålig tone.

Foto: Morten Sahl Madsen

Grafiske spil som Asphalt 8 spilles uden nogle problemer og loader utrolig hurtigt. Foto: Morten Sahl Madsen

Masser af power

Indeni ligger der en af Samsungs egne Octa-core Exynos-processorer, som er 4 kerner med 1,8 GHz og 4 kerner på 1,3 GHZ. Masser af tal, masser af kraft. Og på intet tidspunkt lykkedes det mig at køre den træt.

Store, tunge spil bliver kun tilbageholdt en lille smule af skærmens lave opløsning, men det er stadig hamrende flot og kører bare derudad. Skærmens lave opløsning er faktisk med til, at spil og tunge programmer hentes langt hurtigere end på andre større modeller, som så til gengæld giver et lidt pænere billede.

Intet kunne stoppe den kraft, som det lille bæst har i sig.

Heller ikke det meget lille batteri, som sidder i telefonen. Alphaen er udstyret med et 1860 mAh-batteri, og jeg havde frygtet, at den ikke ville holde strøm til hele dagen – specielt ikke med en processor så kraftig.

Det gik uden de store problemer. Telefonen klarer sig igennem en hel dags hverdagsbrug. Ved store tunge spil kan den klare sig som andre modeller i samme kategori – omkring de 5 timer koncentreret brug – så det er udmærket. 

Til gengæld har den en overraskende god strømbesparer-funktion på niveau med Sonys Z3. Der skal ikke nævnes mere om det end, at i “ultrapowersaving” kan telefonen holde i flere dage uden problemer. Men du kan ikke bruge hverken data eller mange af dine apps.

Telefonen kommer desuden med understøttelse af LTE kategori 6, hvilket gør den fremtidssikker, når engang dette bliver udrullet i Danmark. Generelt gav telefonen en god dækning alle steder, som jeg testede den (hovedsageligt i Hovedstadsområdet plus Nordsjælland), og lydkvaliteten under samtaler var gode.

Software – Samsungs sidste store akilleshæl

Telefonen kommer med Android 4.4.4 og selvfølgelig Samsungs Touchwiz-overflade. Jeg bliver aldrig venner med fladen, som står i en meget stor kontrast til telefonens skønhed.

Det hakker ikke, når jeg surfer rundt i telefonens faner og lignende, men den ros skal lande på den kraftige Exynos-processor, og ikke på softwaren, som ellers har trukket Samsungs telefoner ned i flere år.

Det er den samme version af Touchwiz, som der er at finde på både Galaxy S5 og på den kommende Note 4, og det kan mærkes.

Inde i “indstillinger” kan man for eksempel finde et menufelt for “multi-window”, hvilket er Samsungs geniale multitasking-system, hvor to apps kan fungere samtidig. Det giver bare ikke synderlig mening på så lille en telefon, og selvom at det er slået fra som standard, så er det forvirrende, at jeg har muligheden for det.

Touchwiz kommer også med en del andet software fra Samsung forudinstalleret. Galaxy Apps (som giver flere apps gratis i Samsungs eget økosystem), S Planner (i stedet for den udmærkede Google Calendar), S Voice (I stedet for Google Voice Search) og selvfølgelig My Magazine, som er en form for Google Now blandet med Flipboard.

Der er blevet ryddet godt op i mængden af bloatware og ubrugelige features, som Samsungs tidligere telefoner var stærkt plaget af, men der er stadig lidt, og man kunne ønske, at der ville blive ryddet lidt mere op. Jeg ser frem til den dag, hvor jeg igen kan få en Samsung-telefon med rå Android.

Mange ville nok savne nogle af Samsungs features, så måske er det godt nok.

Derudover er der en masse små finesser, som ellers er okay. Et program fra Samsung, som rent faktisk kunne give mening, er uPick, som er et opsamlingssted for gratis-abbonnementer hos forskellige udbydere som Viaplay, Berlingske, BT, Nordisk Film og så videre.

Det giver gratis perioder eller bonuskoder, og det skal man ikke kimse af. Selve appen er dog halvt på svensk.

Billede taget med Galaxy Alpha Foto: Morten Sahl Madsen

Godkendt kamera

Kameraet er på alle måder godkendt. Det tager fine billeder uden at være prangende, og har et hav af muligheder på en relativ enkel overflade. Det er godt og giver både den øvede og begynderen gode muligheder for at tage relativt gode billeder.

Kameraet er på 12 megapixel og er derfor lidt mindre end sine to storebrødre, S5 og Note 4, som begge har 16 megapixel og generelt et større kameramodul.

Billederne bliver dog taget hurtigt med en relativ stabil fokusering og farverne er farverige, billederne veleksponerede og HDR-funktionen er en af de bedre.

Video-funktionen kan filme i 4K, men har ikke billedstabilisering, som vil være at finde på den kommende Note 4-telefon.

Konklusion

Jeg glæder mig til den næste Samsung Galaxy S6. Galaxy Alpha er den flotteste telefon, som sydkoreanerne har lavet til dato – endnu flottere end den kommende Note 4, som også kommer i et metallisk ydre, men småting som mangel på microSD-slot og vandtæthed gør, at jeg langt hellere ville vælge en af de kommende modeller.

Eftersom også Note 4 kommer i et metallisk ydre, kan man kun håbe på, at S-serien overtager metaljakken i stedet for plast.

Dermed ikke sagt, at Alpha er en dårlig telefon. På ingen måde. Det skal forestille sig at være en luksustelefon, og det er tæt på at være en realitet.

Specielt på softwaren halter telefonen lidt, da softwaren på ingen måde giver samme følelse af kvalitet som for eksempel en iOS gør eller HTC’s version af Android, Sense.

Begge har en langt bedre sammenhæng mellem hardware og software, og indtil videre er Alpha en fantastisk flot luksustelefon med et Fætter BR-agtigt softwaresystem. Man kan dog bare installere sin egen Launcher, og så er det problem jo løst.

Dog skal Samsung roses for, hvor meget kraft, at der er blevet presset ind under skærmen. Det er et lille bæst af en telefon, som aldrig vil give dig problemer.

Læs også: 

Stor guide: Her er de bedste smartphones på markedet

Det nye metal er en lækker tilføjelse. Foto: Morten Sahl Madsen

Samsung, hvorfor lavede I ikke bare sådan en telefon fra starten af?

Det er spørgsmålet, som jeg stille hvisker til mig selv, da jeg får Alpha’en i hænderne for første gang.

Samsung har altid været kendt for at producere telefoner i plastik. Ikke just den gode form for plastik, som giver en premium-følelse som for eksempel med OnePlus One.

Nej, det er en plastik, som oftest føles billig, og som slet ikke giver telefonen den respekt, som Samsungs telefoner egentlig altid har fortjent.

Som den første Samsung-smartphone i metal bryder Galaxy Alpha med plastik-kritikpunktet.

Med Alpha er det desuden tydeligt, at det er iPhone-segmentet, som der sigtes benhårdt efter. Telefonen er mindre (4,7 tommer) og bruger nanoSIM – samme type simkort som iPhones, hvilket gør det nemt at skifte fra en iPhone til Samsung. Smart tænkt.

Det her er en af Samsungs smukkeste telefoner, men betyder det, at Samsung Galaxy Alpha er den telefon, som du skal købe?

Foto: Morten Sahl Madsen

Design – Præcis det vi har ønsket os

Lad os snakke om det, som er det vigtigste på telefonen i denne omgang: Designet. Samsung har endelig kastet håndklædet i ringen og givet op overfor de mange klagesange over, at alle telefonerne kun kommer i plastik. Alpha har en ring af aluminium omkring sig, og den både føles og ser fantastisk ud.

Den minder meget om en iPhone, men uden at føles som en kopi. Det er børstet aluminium ligesom på en iPhone 5S, og hjørnerne har en ekstra bøjning (i mangel på bedre ord), som giver et fedt finish.

Knapperne er solide og ligger på siderne af telefonen, og fronten har to kapacitative knapper sammen med den klassiske Samsung-hjem-knap. Alt er, som det plejer – bare med metal.

Selvom telefonen har fået sit smukke og længe ventede metal, så er der stadig plast at finde på telefonen. Bag-coveret er stadig af den samme plast, som er at finde på S5 – som telefonen stadig minder om på mange måder – og det er faktisk okay.

Rom blev ikke bygget på en dag, og den lidt olierede plast gør faktisk, at telefonen ligger godt i hånden. Problemet med Samsungs tidligere telefoner var ikke plastikken i sig selv, men mere mængden af plast, som fik produktet til at føltes billig.

Specielt kanterne på telefonerne var ofte af en plastik, som skulle ligne metal, men det virkede aldrig overbevisende.

Bagcoveret kan tages af, hvilket giver fri adgang til batteri og sim-kortindgang. Desværre har Samsung valgt at fjerne muligheden for at tilføje et microSD-kort, hvilket altid har været en af Samsungs største fordele.

Og det bliver specielt ærgerligt, når Galaxy Alpha kun har 32 gigabyte plads fra starten af. Der hører dog som standard 50 gigabyte plads hos Dropbox med i to år, men det er stadig et savn, at der ikke er en kortlæser.

Coveret kan tages af, så der gives adgang til et batteri, som kan pilles ud. Dog er der ingen kortlæser, hvilket er et stort minus. Foto: Morten Sahl Madsen

På undersiden af telefonen finder vi højtalerne, som ellers plejer at være placeret  på bagsiden af de fleste Samsungtelefoner. Det er en velkommen ændring, og selvom det har forbedret lydkvaliteten (at man ikke længere kigger på skærmen, imens lyden kommer ud på bagsiden), så nærmer lyden sig ikke andre telefoners – såsom Sonys Z3 eller HTC One (M8).

I samme bund finder vi også micro-USB-stikket, som har fået en designmæssig opdatering. Det er ikke bare et hul med jernmodtagere omkring. Det ligner mere samme designperle som på en iPhone. Små detaljer, som samlet gør en stor forskel.

Desværre er telefonen ikke vandtæt som alle de andre af Samsungs nyeste telefoner. Selv budget-telefon Samsung Galaxy S5 Mini har en af de højeste certifikater inden for vandtæthed inden for smartphones, og det har virkelig været et trækplaster for Samsungs telefoner.

Til gengæld er telefonen meget let. Faktisk troede jeg, at jeg havde glemt at sætte batteri i, da jeg tog den ud af pakken, for med kun 115 gram virker den næsten lidt for let til, at det kan være rigtigt.

Foran finder vi også førnævnte “hjem-knap”, som Samsung altid har haft i fysisk format kontra mange andre Android-producenter, som enten er gået over til touch-knapper eller kapicative knapper.

“Hjem-knappen” fungerer samtidig som en finger-scanner, og det fungerer okay. Næsten hver gang er det lykkes mig at åbne telefonen, men jeg synes stadig, at det går lige så hurtigt blot at skrive en kort kode ind eller bruge det klassiske kodemønster.

Man bruger sit fingeraftryk ved at køre fingeren ned over “hjem-knappen”, men det har været næsten umuligt for mig at gøre med én hånd. Jeg skulle oftest holde telefonen med én hånd og swipe min finger med den anden. Der virker det ganske enkelt bedre på en iPhone.

Foto: Morten Sahl Madsen

Skærmen – Mangler FHD

Alpha har en 4,7-tommer skærm, hvilket er ved at være standardstørrelsen for en “lille” smartphone. Størrelsen passer godt i hånden, og selvom jeg har vænnet mig til at bruge en 5.5-tommer telefon, så kunne jeg fint bruge den.

Det er sjovt nok den samme størrelse, som iPhone 6 netop er kommet op i, og det er godt, at der kommer en god og solid Android-telefon i det segment, eftersom at næsten alle andre producenter er begyndt at gå op i mindst 5-tommer med deres flagskibstelefoner.

Men skærmen er lidt af en skuffelse sammenlignet med 2014-standarder. Skærmen har kun en HD-skærm med en opløsning på 780 x 1280.

Det er på ingen måde en dårlig skærm, og det er stadig en AMOLED-skærm, som giver nogle kraftige farver, dyb sort og klar hvid, men har man andre telefoner fra 2014 ved siden af – selv den nu halvt år gamle Galaxy S5 eller netop iPhone 6, som Alpha er i direkte kamp med – så er skærmen bare ikke lige så flot, imponerende og skarp.

Grundet den lille skærmstørrelse kræver den ikke nær så høj en skærmopløsning for at se flot ud, men det kan godt være, at det bare er mig, der har været vant til Full HD-skærme, men jeg synes stadig, at det ser lidt grynet ud.

Er skærmen vigtig, så findes der i hvert fald mange andre telefoner derude, som gør et langt bedre job end Galaxy Alpha. For eksempel Samsungs egen S5. Det undrer mig, at når man vil lave et luksusprodukt, som Galaxy Alpha lægger op til, at man så giver den en middelmådig skærm – specielt til en pris på mindst 4.300 kroner.

Farverne står dog flot og stærkt, selvom de hvide farver får en lidt blålig tone.

Foto: Morten Sahl Madsen

Grafiske spil som Asphalt 8 spilles uden nogle problemer og loader utrolig hurtigt. Foto: Morten Sahl Madsen

Masser af power

Indeni ligger der en af Samsungs egne Octa-core Exynos-processorer, som er 4 kerner med 1,8 GHz og 4 kerner på 1,3 GHZ. Masser af tal, masser af kraft. Og på intet tidspunkt lykkedes det mig at køre den træt.

Store, tunge spil bliver kun tilbageholdt en lille smule af skærmens lave opløsning, men det er stadig hamrende flot og kører bare derudad. Skærmens lave opløsning er faktisk med til, at spil og tunge programmer hentes langt hurtigere end på andre større modeller, som så til gengæld giver et lidt pænere billede.

Intet kunne stoppe den kraft, som det lille bæst har i sig.

Heller ikke det meget lille batteri, som sidder i telefonen. Alphaen er udstyret med et 1860 mAh-batteri, og jeg havde frygtet, at den ikke ville holde strøm til hele dagen – specielt ikke med en processor så kraftig.

Det gik uden de store problemer. Telefonen klarer sig igennem en hel dags hverdagsbrug. Ved store tunge spil kan den klare sig som andre modeller i samme kategori – omkring de 5 timer koncentreret brug – så det er udmærket. 

Til gengæld har den en overraskende god strømbesparer-funktion på niveau med Sonys Z3. Der skal ikke nævnes mere om det end, at i “ultrapowersaving” kan telefonen holde i flere dage uden problemer. Men du kan ikke bruge hverken data eller mange af dine apps.

Telefonen kommer desuden med understøttelse af LTE kategori 6, hvilket gør den fremtidssikker, når engang dette bliver udrullet i Danmark. Generelt gav telefonen en god dækning alle steder, som jeg testede den (hovedsageligt i Hovedstadsområdet plus Nordsjælland), og lydkvaliteten under samtaler var gode.

Software – Samsungs sidste store akilleshæl

Telefonen kommer med Android 4.4.4 og selvfølgelig Samsungs Touchwiz-overflade. Jeg bliver aldrig venner med fladen, som står i en meget stor kontrast til telefonens skønhed.

Det hakker ikke, når jeg surfer rundt i telefonens faner og lignende, men den ros skal lande på den kraftige Exynos-processor, og ikke på softwaren, som ellers har trukket Samsungs telefoner ned i flere år.

Det er den samme version af Touchwiz, som der er at finde på både Galaxy S5 og på den kommende Note 4, og det kan mærkes.

Inde i “indstillinger” kan man for eksempel finde et menufelt for “multi-window”, hvilket er Samsungs geniale multitasking-system, hvor to apps kan fungere samtidig. Det giver bare ikke synderlig mening på så lille en telefon, og selvom at det er slået fra som standard, så er det forvirrende, at jeg har muligheden for det.

Touchwiz kommer også med en del andet software fra Samsung forudinstalleret. Galaxy Apps (som giver flere apps gratis i Samsungs eget økosystem), S Planner (i stedet for den udmærkede Google Calendar), S Voice (I stedet for Google Voice Search) og selvfølgelig My Magazine, som er en form for Google Now blandet med Flipboard.

Der er blevet ryddet godt op i mængden af bloatware og ubrugelige features, som Samsungs tidligere telefoner var stærkt plaget af, men der er stadig lidt, og man kunne ønske, at der ville blive ryddet lidt mere op. Jeg ser frem til den dag, hvor jeg igen kan få en Samsung-telefon med rå Android.

Mange ville nok savne nogle af Samsungs features, så måske er det godt nok.

Derudover er der en masse små finesser, som ellers er okay. Et program fra Samsung, som rent faktisk kunne give mening, er uPick, som er et opsamlingssted for gratis-abbonnementer hos forskellige udbydere som Viaplay, Berlingske, BT, Nordisk Film og så videre.

Det giver gratis perioder eller bonuskoder, og det skal man ikke kimse af. Selve appen er dog halvt på svensk.

Billede taget med Galaxy Alpha Foto: Morten Sahl Madsen

Godkendt kamera

Kameraet er på alle måder godkendt. Det tager fine billeder uden at være prangende, og har et hav af muligheder på en relativ enkel overflade. Det er godt og giver både den øvede og begynderen gode muligheder for at tage relativt gode billeder.

Kameraet er på 12 megapixel og er derfor lidt mindre end sine to storebrødre, S5 og Note 4, som begge har 16 megapixel og generelt et større kameramodul.

Billederne bliver dog taget hurtigt med en relativ stabil fokusering og farverne er farverige, billederne veleksponerede og HDR-funktionen er en af de bedre.

Video-funktionen kan filme i 4K, men har ikke billedstabilisering, som vil være at finde på den kommende Note 4-telefon.

Konklusion

Jeg glæder mig til den næste Samsung Galaxy S6. Galaxy Alpha er den flotteste telefon, som sydkoreanerne har lavet til dato – endnu flottere end den kommende Note 4, som også kommer i et metallisk ydre, men småting som mangel på microSD-slot og vandtæthed gør, at jeg langt hellere ville vælge en af de kommende modeller.

Eftersom også Note 4 kommer i et metallisk ydre, kan man kun håbe på, at S-serien overtager metaljakken i stedet for plast.

Dermed ikke sagt, at Alpha er en dårlig telefon. På ingen måde. Det skal forestille sig at være en luksustelefon, og det er tæt på at være en realitet.

Specielt på softwaren halter telefonen lidt, da softwaren på ingen måde giver samme følelse af kvalitet som for eksempel en iOS gør eller HTC’s version af Android, Sense.

Begge har en langt bedre sammenhæng mellem hardware og software, og indtil videre er Alpha en fantastisk flot luksustelefon med et Fætter BR-agtigt softwaresystem. Man kan dog bare installere sin egen Launcher, og så er det problem jo løst.

Dog skal Samsung roses for, hvor meget kraft, at der er blevet presset ind under skærmen. Det er et lille bæst af en telefon, som aldrig vil give dig problemer.

Læs også: 

Stor guide: Her er de bedste smartphones på markedet

Computerworld News Service: Der findes en ny løsningen på den gamle udfordring med at få medarbejdere til at tage sikkerheden alvorligt: Gamification.

Det drejer sig om spilagtige elementer i arbejdsgangene, der kan bruges til at skabe øget opmærksomhed på sikkerheden og ændre brugernes adfærd. Implementeret rigtigt kan det give resultater, der er til at føle på.

“Deltagerne i vores program havde 50 procent mindre sandsynlighed for at klikke på et phishing-link og 82 procent større sandsynlighed for at indberette en phishing-mail.” 

Sådan beskriver Patrick Heim, der er chief trust officer hos Salesforce.com, resultaterne af de første 18 måneder af selskabets igangværende forsøg på at styrke medarbejdernes opmærksomhed på god sikkerhedspraksis ved hjælp af gamification, der er baseret på belønning som positiv konsekvens fremfor negativ.

Også øget opmærksomhed på den fysiske sikkerhed er en del af initiativet hos Salesforce.com, der har 13.000 medarbejdere.

En kampagne for at teste sårbarheden for såkaldt tailgaiting (hvor en uautoriseret person sniger sig igennem en sikret dør ved at følge i hælene på en autoriseret person) benyttede sig af 300 frivillige medarbejdere, der blev belønnet, hvis det lykkedes dem at snige sig gennem en dør og stjæle noget.

Alt for mange lader sig narre
Før sikkerhedstræning gælder det generelt, at 30 til 60 procent af brugerne lader sig narre af phishing-mails, udtaler Lance Spitzner, der er uddannelsesdirektør hos SANS Institute, der udbyder erhvervskurser i god sikkerhedspraksis.

Efter et kursus og seks til 12 måneder med et gamification-tiltag er andelen faldet til fem procent, hævder han.

Hvad er gamification?
“Gamification har ikke noget at gøre med computerspil,” forsikrer Ira Winkler, der er direktør for it-sikkerhedsfirmaet Secure Mentem.

“Derimod drejer det sig om anvendelsen af spilprincipper i løsningen af et forretningsproblem.”

Gamification består ifølge Winkler af fire principper:

• Definer et mål.
• Lav nogle regler for at nå målet.
• Skab en mekanisme, der giver deltagerne feedback.
• Lad det være frivilligt at deltage.

De principper kan man se i brug for eksempel i spillet golf, bemærker han: Målet er at få bolden i hul på færrest mulige forsøg, mens reglerne om, hvordan skal gøres, gør det til en interessant udfordring. Feedbacken leveres af pointsystemet, og spillerne deltager frivilligt.

Når gamification anvendes til at øge medarbejderes kendskab til deres virksomheds sikkerhedspolitik, indebærer det som regel at give point til de medarbejdere, der gør det rigtige.

Pointsystemet bliver grundlag for forskellige former for anerkendelse heriblandt badges, præmier og en pointtavle, der viser de førende medarbejderes samlede antal point, forklarer han.

Sådan kan du belønne de opmærksomme
Af sikkerhedsrelateret adfærd, der belønnes i sådanne programmer, kan nævnes indberetning af phishing-mails, forhindring eller indberetning af tailgaiting og forhindring eller indberetning af forsøg på anden indtrængen (især ved hjælp af såkaldt social engineering).

Det kan også være indlevering af USB-nøgler fundet på gulvet, at holde sin pc’s software opdateret, at bruge stærke adgangskoder, at deltage i seminarer om sikkerhed, at undgå at efterlade bærbare pc’er i parkerede biler og (for udviklere) indberette fundne fejl og sårbarheder i software anvendt af virksomheden.

Men ordet gamification vækker ikke umiddelbart tillid i erhvervslivet.

“Så snart man bruger ordet ‘game’ hos en virksomhed, opstår der som regel en del modstand, fordi arbejde er noget seriøst, og det er spil ikke,” fortæller Jordan Schroeder, der er it-sikkerhedsadministrator hos Family Insurance Solutions.

“Derfor har jeg i stedet vænnet mig til at bruge vendingen ‘aktiv feedback’. Den glider lettere ned.”

Artiklen fortsætter på næste side…

Computerworld News Service: Der findes en ny løsningen på den gamle udfordring med at få medarbejdere til at tage sikkerheden alvorligt: Gamification.

Det drejer sig om spilagtige elementer i arbejdsgangene, der kan bruges til at skabe øget opmærksomhed på sikkerheden og ændre brugernes adfærd. Implementeret rigtigt kan det give resultater, der er til at føle på.

“Deltagerne i vores program havde 50 procent mindre sandsynlighed for at klikke på et phishing-link og 82 procent større sandsynlighed for at indberette en phishing-mail.” 

Sådan beskriver Patrick Heim, der er chief trust officer hos Salesforce.com, resultaterne af de første 18 måneder af selskabets igangværende forsøg på at styrke medarbejdernes opmærksomhed på god sikkerhedspraksis ved hjælp af gamification, der er baseret på belønning som positiv konsekvens fremfor negativ.

Også øget opmærksomhed på den fysiske sikkerhed er en del af initiativet hos Salesforce.com, der har 13.000 medarbejdere.

En kampagne for at teste sårbarheden for såkaldt tailgaiting (hvor en uautoriseret person sniger sig igennem en sikret dør ved at følge i hælene på en autoriseret person) benyttede sig af 300 frivillige medarbejdere, der blev belønnet, hvis det lykkedes dem at snige sig gennem en dør og stjæle noget.

Alt for mange lader sig narre
Før sikkerhedstræning gælder det generelt, at 30 til 60 procent af brugerne lader sig narre af phishing-mails, udtaler Lance Spitzner, der er uddannelsesdirektør hos SANS Institute, der udbyder erhvervskurser i god sikkerhedspraksis.

Efter et kursus og seks til 12 måneder med et gamification-tiltag er andelen faldet til fem procent, hævder han.

Hvad er gamification?
“Gamification har ikke noget at gøre med computerspil,” forsikrer Ira Winkler, der er direktør for it-sikkerhedsfirmaet Secure Mentem.

“Derimod drejer det sig om anvendelsen af spilprincipper i løsningen af et forretningsproblem.”

Gamification består ifølge Winkler af fire principper:

• Definer et mål.
• Lav nogle regler for at nå målet.
• Skab en mekanisme, der giver deltagerne feedback.
• Lad det være frivilligt at deltage.

De principper kan man se i brug for eksempel i spillet golf, bemærker han: Målet er at få bolden i hul på færrest mulige forsøg, mens reglerne om, hvordan skal gøres, gør det til en interessant udfordring. Feedbacken leveres af pointsystemet, og spillerne deltager frivilligt.

Når gamification anvendes til at øge medarbejderes kendskab til deres virksomheds sikkerhedspolitik, indebærer det som regel at give point til de medarbejdere, der gør det rigtige.

Pointsystemet bliver grundlag for forskellige former for anerkendelse heriblandt badges, præmier og en pointtavle, der viser de førende medarbejderes samlede antal point, forklarer han.

Sådan kan du belønne de opmærksomme
Af sikkerhedsrelateret adfærd, der belønnes i sådanne programmer, kan nævnes indberetning af phishing-mails, forhindring eller indberetning af tailgaiting og forhindring eller indberetning af forsøg på anden indtrængen (især ved hjælp af såkaldt social engineering).

Det kan også være indlevering af USB-nøgler fundet på gulvet, at holde sin pc’s software opdateret, at bruge stærke adgangskoder, at deltage i seminarer om sikkerhed, at undgå at efterlade bærbare pc’er i parkerede biler og (for udviklere) indberette fundne fejl og sårbarheder i software anvendt af virksomheden.

Men ordet gamification vækker ikke umiddelbart tillid i erhvervslivet.

“Så snart man bruger ordet ‘game’ hos en virksomhed, opstår der som regel en del modstand, fordi arbejde er noget seriøst, og det er spil ikke,” fortæller Jordan Schroeder, der er it-sikkerhedsadministrator hos Family Insurance Solutions.

“Derfor har jeg i stedet vænnet mig til at bruge vendingen ‘aktiv feedback’. Den glider lettere ned.”

Artiklen fortsætter på næste side…

Efter godt et halvt års ventetid er IBM’s salg af den Intel-baserede x86-serverline til Lenovo nu endelig faldet på plads.

Det oplyser de to selskaber i en fælles meddelelse.

Lenovo betaler knap 13 milliarder kroner i handlen, som med et slag gør den kinesiske producent til en af verdens største serverproducenter.

Samtidig er Lenovo selv klar med en stribe nye modeller af sin ThinkServer. Dermed har Lenovo smidt fløjshandskerne og satser for alvor på at sætte konkurrenterne på servermarkedet under pres.

Herhjemme har Lenovos egen serversatsning ifølge kanalchef Peter Juul Jørgensen været i gang siden nytår, og med de nye produkter på hylderne, øger Lenovo nu trykket på markedet.

Når Lenovo i Danmark om få måneder også får den nyindkøbte del af IBM-forretningen integreret i produktkataloget, bliver den kinesisk-ejede producent svær at komme udenom, spår han.

“IBM Og Lenovo er et fuldstændig perfekt mix. IBM-forretningen har superprodukter og dygtige teknikere, mens vi i Lenovo kommer med hurtig eksekvering og et godt forhold til forhandlerne i it-kanalen. Så vi glæder os meget til at komme i gang,” siger Peter Juul Jørgensen.

Købte også IBM’s pc-forretning
Lenovo blev for alvor kendt som et globalt brand, da firmaet i 2005 købte IBM’s pc-forretning. Siden har kineserne haft stor succes, og indenfor de sidste par år har Lenovo sat sig tungt på titlen som verdens største pc-producent. Det gælder også på det danske marked.

Men Peter Juul Jørgensen lægger ikke skjul på, at Lenovo trods den hårde konkurrence også har store ambitioner på det danske marked.

“Vi er ny spiller på markedet, og de, der er der i forvejen, er rigtig gode, så det er vi også nødt til at være. Men vi er allerede kommet rigtig godt i gang. Fra et nulpunkt i december er vi i nogle målinger oppe på fem procent af nysalget i juli måned. Og vi har leveret både til små og de allerstørste kunder,” siger Peter Juul Jørgensen.

Udover satsningen på at blive en stor spilller på det globale marked for servere, pusler Lenovo også med planer om at markedsføre sine egne mobiltelefoner i Europa.

Lenovo er allerede i dag en af de førende mobilproducenter på det asiatiske marked, og tidligere i år købte man resterne af Motorola af Google.

Læs også:

Pc-producenterne slås på liv og død: De første ofre er faldet

[b]Motorola-køb: Nu vil Lenovo sælge dig hele pakken[/b]

Efter godt et halvt års ventetid er IBM’s salg af den Intel-baserede x86-serverline til Lenovo nu endelig faldet på plads.

Det oplyser de to selskaber i en fælles meddelelse.

Lenovo betaler knap 13 milliarder kroner i handlen, som med et slag gør den kinesiske producent til en af verdens største serverproducenter.

Samtidig er Lenovo selv klar med en stribe nye modeller af sin ThinkServer. Dermed har Lenovo smidt fløjshandskerne og satser for alvor på at sætte konkurrenterne på servermarkedet under pres.

Herhjemme har Lenovos egen serversatsning ifølge kanalchef Peter Juul Jørgensen været i gang siden nytår, og med de nye produkter på hylderne, øger Lenovo nu trykket på markedet.

Når Lenovo i Danmark om få måneder også får den nyindkøbte del af IBM-forretningen integreret i produktkataloget, bliver den kinesisk-ejede producent svær at komme udenom, spår han.

“IBM Og Lenovo er et fuldstændig perfekt mix. IBM-forretningen har superprodukter og dygtige teknikere, mens vi i Lenovo kommer med hurtig eksekvering og et godt forhold til forhandlerne i it-kanalen. Så vi glæder os meget til at komme i gang,” siger Peter Juul Jørgensen.

Købte også IBM’s pc-forretning
Lenovo blev for alvor kendt som et globalt brand, da firmaet i 2005 købte IBM’s pc-forretning. Siden har kineserne haft stor succes, og indenfor de sidste par år har Lenovo sat sig tungt på titlen som verdens største pc-producent. Det gælder også på det danske marked.

Men Peter Juul Jørgensen lægger ikke skjul på, at Lenovo trods den hårde konkurrence også har store ambitioner på det danske marked.

“Vi er ny spiller på markedet, og de, der er der i forvejen, er rigtig gode, så det er vi også nødt til at være. Men vi er allerede kommet rigtig godt i gang. Fra et nulpunkt i december er vi i nogle målinger oppe på fem procent af nysalget i juli måned. Og vi har leveret både til små og de allerstørste kunder,” siger Peter Juul Jørgensen.

Udover satsningen på at blive en stor spilller på det globale marked for servere, pusler Lenovo også med planer om at markedsføre sine egne mobiltelefoner i Europa.

Lenovo er allerede i dag en af de førende mobilproducenter på det asiatiske marked, og tidligere i år købte man resterne af Motorola af Google.

Læs også:

Pc-producenterne slås på liv og død: De første ofre er faldet

[b]Motorola-køb: Nu vil Lenovo sælge dig hele pakken[/b]

Et af de største argumenter imod en Chromebook har været, at de ikke kan køre store og tunge desktop-programmer som Photoshop.

Men netop Adobes Creative Cloud er nu på vej til Chromebooks, hvilket betyder, at Photoshop kommer snart til Googles platform.

Det skriver The Verge med reference til Googles og Adobes blogs.

I første omgang vil det være en “streamet” version af Photoshop, som man kan benytte sig af, men det er langt fra alle, som får mulighed for det nu.

Kun Adobes “Education”-kunder, som har et aktivt Creative Cloud medlemskab, kan søge om at få adgang til beta-versionen. Det er også et krav, at du er fra Nordamerika.

Tjenesten skulle ifølge Google og Adobe være en flydende og gnidningsfri oplevelse, som man bedst kender den fra Adobe, og der vil selvfølgelig – da det jo er en Chromebook – være en dyb integration mellem Photoshop og Google Drive.

Den “streamede” Photoshop vil også kunne bruges via en Chromebrowser på en Windows-computer, hvilket trækker Photoshop helt op i skyen.

Adobe fortæller dog, at der er en række features, som ikke vil fungere på Chromebooks, da de normalt trækker hårdt på computerens GPU.

Stort skridt for Chromebooks
Også andre af Adobes programmer fra Creative Cloud er på vej til Chromebooks, men endnu er der ingen nyheder om hvilke og hvornår.

Det er et stort skridt for Chromebooks, som i stigende grad ikke bare er et minimalistisk system for studerende og ældre.

Flere og flere programmer kommer over på den cloud-baserede platform, og efter at NemID også tidligere på sommeren blev javascript-baseret, har Chromebooks været markedsført hårdt på det danske marked.

Det er dog stadig ikke alle sites og banker, som fuldt understøtter NemID som javascript.

Læs også: 

Millioner af Android-apps på vej til din Chromebook

Et af de største argumenter imod en Chromebook har været, at de ikke kan køre store og tunge desktop-programmer som Photoshop.

Men netop Adobes Creative Cloud er nu på vej til Chromebooks, hvilket betyder, at Photoshop kommer snart til Googles platform.

Det skriver The Verge med reference til Googles og Adobes blogs.

I første omgang vil det være en “streamet” version af Photoshop, som man kan benytte sig af, men det er langt fra alle, som får mulighed for det nu.

Kun Adobes “Education”-kunder, som har et aktivt Creative Cloud medlemskab, kan søge om at få adgang til beta-versionen. Det er også et krav, at du er fra Nordamerika.

Tjenesten skulle ifølge Google og Adobe være en flydende og gnidningsfri oplevelse, som man bedst kender den fra Adobe, og der vil selvfølgelig – da det jo er en Chromebook – være en dyb integration mellem Photoshop og Google Drive.

Den “streamede” Photoshop vil også kunne bruges via en Chromebrowser på en Windows-computer, hvilket trækker Photoshop helt op i skyen.

Adobe fortæller dog, at der er en række features, som ikke vil fungere på Chromebooks, da de normalt trækker hårdt på computerens GPU.

Stort skridt for Chromebooks
Også andre af Adobes programmer fra Creative Cloud er på vej til Chromebooks, men endnu er der ingen nyheder om hvilke og hvornår.

Det er et stort skridt for Chromebooks, som i stigende grad ikke bare er et minimalistisk system for studerende og ældre.

Flere og flere programmer kommer over på den cloud-baserede platform, og efter at NemID også tidligere på sommeren blev javascript-baseret, har Chromebooks været markedsført hårdt på det danske marked.

Det er dog stadig ikke alle sites og banker, som fuldt understøtter NemID som javascript.

Læs også: 

Millioner af Android-apps på vej til din Chromebook