Den populære billedtjeneste Instagram er blevet blokeret i Kina. Det rapporterer flere medier herunder The Verge.

Blokaden kommer i kølvandet på flere dages pro-demokratiske demonstrationer i Hong Kong, som er blevet besvaret med tåregas fra politiet. Instagram er et af de få sociale medier, der hidtil har undgået censur fra Beijing. Men en lang række billeder af kæmpe demonstrationer og politiets indsats under hashtagget #OccupyCentral, har tilsyneladende brudt det mønster.

Blokeringen betyder, at bosiddende i fastlands-Kina ikke kan bruge tjenesten. Demonstranterne i Hong Kong kan dog stadig dele deres billeder med resten af verden.

Blokeringen bliver bekræftet af siden blockedinchina.net som monitorerer webadgang i Kina.

En større planlagt opdatering af rejsekortsystemet, der forløb hen over weekenden, gav en række problemer med tjek-ud-tiderne og endte med at forsinke den lange opdatering yderligere.

Fejlen betyder, at nogle passagerer indtil tirsdag morgen kan risikere at blive takseret en time for meget af rejsen og dermed ende med at betale for meget.

Opdateringen blev sat i gang fredag eftermiddag kl. 16 og skulle efter planen have været færdig søndag kl. 20.

Forinden var der lavet pilottest af opdateringen, som forløb gnidningsfrit. Alligevel gav den endelige opdatering fejl:

»Der skete det, at vi kørte successivt ud med den nye version af systemet i forskellige pakker. Derfor havde vi i en periode både version 4 og version 5 af systemet ude, og da vi havde nogle folk ude og lave forskellige rejsemønstre, opdagede vi, at der blev angivet forkert tid mellem udstyr med de forskellige versioner,« siger direktøren for Rejsekort A/S, Bjørn Wahlsten, der blev gjort opmærksom på problemet kl. 2.30 natten til søndag.

Konkret opstår fejlen, når man tjekker ind på en stander med den nye version og efterfølgende tjekker ud på en maskine med den gamle version. Det får systemet til at tro, at man har rejst en time længere, end hvad der egentlig er tilfældet.

»Det skyldtes noget med timesetting i de to versioner, som er konsistente i hver af versionerne, men ikke er det indbyrdes,« siger Bjørn Wahlsten til Version2.

Hvordan kunne det ske, uden at I havde opdaget det på forhånd?

»Godt spørgsmål. Vi lavede en pilottest, og der fangede vi det ikke, så vi skal have fulgt op på det og finde ud af, hvordan det kunne ske,« siger Bjørn Wahlsten.

Ramte passager får automatisk pengene tilbage

Han kan endnu ikke svare på, hvor mange passagerer der er ramt af den ekstra taksering, men alle rejserne vil ifølge selskabet blive efterkalkuleret, og evt. overtakserede rejser vil blive indbetalt automatisk på kundernes Nemkonto inden for to-tre uger.

Efter at selskabet opdagede fejlen, stoppede det midlertidigt med at rulle opdateringen ud indtil søndag formiddag, hvor arbejdet fortsatte. Alle standere skulle derfor køre med den nyeste version af systemet i skrivende stund, med undtagelse af nogle busser, der stadig vil køre rundt med den gamle version indtil tirsdag morgen.

Under opdateringen var det blandt andet ikke muligt at optanke rejsekortet via selvbetjeningen på rejsekort.dk. Opdateringen var ifølge Bjørn Wahlsten »en af de større«, der blandt andet gør det muligt for passagererne at se længere tilbage i rejsehistorikken, at få overblik over den løbende saldo og få oplysninger om, hvor der kan opnås rabat med rejsekortet. Opdateringen skulle have været ude allerede den 20. juni, men en række fejl under tests fik Rejsekort A/S til at udskyde udrulningen.

Den næste større opdatering forventer selskabet at rulle ud inden for 1½-2 år.

Google har netop fået godkendt et patent af det amerikanske patentkontor af en ny teknologi, som går ud på, at bruge smartphones til at advare brugerne mod farer i nærheden, som for eksempel indkommende trafik.

Det skriver det norske it-medie Digi.no.

Patentet beskriver blandt andet, hvordan teknologien kan sammenholde telefonens GPS-signal med eksempelvis ulykkesrapporter og information om andre farer, der måtte være på færde i nærheden.

Ligeledes viser en illustration, hvordan teknologien sender en advarsel ud til brugeren, når vedkommende kommer inden for en afstand af fem meter fra trafikeret veje eller togskinner.

Udover GPS’en vil teknologien også blandt andet kunne bruge mikrofonen i smartphonen til at aflytte omgivelserne og advare mod for eksempel bilmotorer og bremselyde ifølge Digi.no.

Dette kan måske vise sig brugbart for de mange cyklister, der cykler med musik i ørerne og derfor ikke hører, hvad der sker i trafikken. Google skriver også i ansøgningen, at en af baggrundene for patentet er, at et stigende antal mennesker får adgang til multimedieindhold på mobilen i mange forskellige situationer.

Selskabet er dog ikke de første til at tage forholdsregler for smartphone-brugere med øjnene klistret til skærmen frem for omgivelserne. I den kinesiske by Chongqing er der lavet et særligt fortov til folk, der går, mens de kigger ned i deres smartphone for at forhindre kollisioner med især ældre mennesker og børn.

Det skal lige noteres, at der indtil videre kun er tale om et godkendt patent. Hvorvidt Google rent faktisk vælger at implementere funktionaliteterne i dens Android-styresystem på et tidspunkt er stadig usikkert.

En kontaktløs og decentral betalingsløsning baseret på NFC og bitcoins er ved at blive udviklet af en gruppe schweiziske studerende fra University of Zurich.

Løsningen benytter sig udelukkende af NFC-kontakten mellem de forskellige smartphones og omgår dermed behovet for både kreditkort, betalingsterminaler i butikkerne og aftaler med bankerne.

I stedet gør den det muligt for enhver person med en Android smartphone at modtage og sende betalinger med bitcoins og fungerer således også som en mobil online wallet.

CoinBlesk, som appen hedder, udnytter NFC-teknologien til at overføre bitcoins mellem mobilbrugerne. Det foregår ved, at en smartphone fungerer som sælger ved at anmode om et beløb, mens modpartens smartphone opfører sig som betaler. Der er således tale om tovejs-NFC-betalinger, hvor hidtidige løsninger har benyttet sig af envejsmodellen med en sælger (fx kortterminalen i butikken) og en køber (smartphone eller kreditkort med NFC-chip).

Desuden behøver kun en af telefonerne at være koblet op på nettet for at gennemføre transaktionen, hvilket gør det lettere at betale i udlandet, hvor der kan være roaming-afgifter.

Appen understøtter indtil videre kun smartphones med NFC-chip og Android 4.4 (KitKat) eller nyere.

Google åbnede med lanceringen af Android 4.4 i oktober 2013 op for muligheden for Host Card Emulation (HCE) på NFC-telefonerne, der betyder, at betalingskort kan emuleres direkte af apps på telefonen, og ikke behøver at blive gemt på en fysisk chip, som fx simkortet.

Det er mindre sandsynligt, at appen vil kunne bruges på den nye iPhone 6, der som bekendt også har indbygget NFC-chip. Apple har nemlig tilsyneladende valgt at begrænse brugen af chippen til selskabets lukkede betalingssystem Apple Pay indtil videre, hvilket udelukker tredjeparts-apps.

Om det vil ændre sig må tiden vise, men selskabet har tidligere vist sig at lukke app-udviklerne ind i varmen efter noget tid. Da iPhone 5S kom på gaden september sidste år med fingeraftrykslæseren Touch ID, var det i første omgang lukket land for udviklerne. Et år efter tillader Apple nu med iOS 8, at udviklerne kan lave apps, der benytter sig af Touch ID.

CoinBlesk er stadig i en beta-udgave og understøtter indtil videre Nexus 10, Nexus 7, Nexus 5, Samsung Note 3, Samsung S4, LG G3, HTC One (M8) og Sony Experia Z.

Tim Berners-Lee den britiske datalog, som opfandt World Wide Web for 25 år siden, advarer om, at friheden på internettet er truet af regeringer og virksomheder, som efterhånden kontrollerer nettet. Det skriver The Guardian.

Opfinderen opfordrede lørdag til at oprette en grundlov for nettet, som skal garantere friheden for internettet og sikre brugernes privatliv.

»Hvis en virksomhed kan kontrollere din adgang til internettet, hvis de kan kontrollere, hvilke websider du besøger, så kan de have enorm kontrol over dit liv,« siger Berners-Lee i London ved Web We Want festival, som handler om internettets fremtid.

»Hvis en regering kan blokere, at du besøger for eksempel oppositionens politiske sider, så kan de give dig et glansbillede af realiteterne for at holde dem selv ved magten,« siger Berners-Lee, som mener, at fristelsen af at udnytte det åbne internet er blevet for stor for både regeringer og virksomheder.

Tim Berners-Lee vil have en internetversion af Magna Carta, som i det 13. århundrede sikrede englændere basale rettigheder og friheder.

Han fortalte på festivalen – og det kan man vist heller ikke være i tvivl om, når man jævnligt læser her på siden – at der er stigende bekymringer over privatliv og frihed på internettet. Det er specielt sket i kølvandet på afsløringen af regeringers masseovervågning, som følge af Edward Snowdens NSA-læk.

I samme omgang nævner han, at der via EU’s ”Right to be forgotten”-regel, som kan skabe censur på nettet.

»Der har været mange tilfælde, hvor det er blevet udnyttet, så nu er Magna Carta for at sige … Jeg vil have et net, hvor jeg ikke bliver spioneret på, hvor der ikke er noget censur,« sagde Tim Berners-Lee på festivalen.

Der er lagt fornyet pres på Google af de EU’s databeskyttelseslovgivere. Google skal ændre deres privatlivspolitik. Den bør ifølge lovgiverne fortælle brugerne, præcist hvilke data, der indsamles og med hvem, de deles. Det skriver BBC.

Google har haft god tid til at lave ændringerne. Striden har kørt siden marts 2012, da Google samlede sine 60 privatlivspolitikker i én og begyndte at kombinere data fra YouTube, Gmail og Google Maps, uden at brugerne fik mulighed for at fravælge ændringerne.

Google har ikke direkte været anklaget for at handle ulovligt, men de er blevet beskyldt for at give ”ufuldstændige og upræcise” oplysninger, som rejser ”dybe bekymringer om databeskyttelse og respekt for den europæiske lovgivning”.

Google foretog nogle ændringer i deres politikker i marts i år, hvor de begyndte at linke til de individuelle services fra deres hoved-privatlivs dokument. Men det er ikke godt nok.

»De har foretaget nogle ændringer, men vores undersøgelser vil ikke ende, før vi mener, det er i fuld overensstemmelse,« siger en talsmand for den britiske informationskommisær til BBC.

I et brev til Googles topchef, Larry Page, skriver EU’s databeskyttelses arbejdsgruppe, at; ”Google skal opfylde sine forpligtelser med respekt for de europæiske og nationale retslige rammer for databeskyttelse og skal beslutte sig for, hvordan de vil opnå disse juridiske krav”.

Hos Google ser de ifølge en talsmand frem til at drøfte de nye retningslinjer, og han fortæller, at de har arbejdet med forskellige databeskyttelsesmyndigheder over hele Europa, for at forklare deres privatlivspolitik. Men det er langt fra nok til at tilfredsstille EU-landene.

Lovgiverne i Italien, Frankrig, Spanien, Tyskland, Storbritannien og Holland har igangsat undersøgelser af Googles privatlivspolitik, og i januar gav Frankrig søge-koncernen en bøde på 150.000 euro for manglende overholdelse af reglerne.

»Disse guidelines er ingen andet end at skrive det indlysende, og det er skammeligt, at det tog “Artikel 29 Arbejdsgruppen” to år at komme op med noget, som Google allerede burde have overholdt,« siger Anna Fielder, bestyrelsesmedlem i kampagne-gruppen Privacy International til BBC. Hun mener, at den svage sprogbrug i Googles Privatlivspolitik betyder, at de ikke vil gøre noget for at overholde de grundlæggende retningslinjer i EU-lovgigvningen.

DMI’s nuværende supercomputer blev indviet i juni 2009, og derfor er det på tide at finde en afløser, som også vil give meteorologerne mulighed for at afprøve nye modeller til at simulere vejret og lave mere præcise kortsigtede vejrudsigter.

»Det er jo præmissen inden for vores branche, at en supercomputer ikke holder mere end fem-seks år, så vi er allerede ude over sidste salgsdato,« siger systemadministrator Thomas Lorenzen fra DMI til Version2.

DMI er således først og fremmest i færd med at klargøre et udbud til en afløser for det nuværende Cray XT5-system, som har været DMI’s primære talknuser siden 2009.

Men en ny supercomputer giver også mulighed for en betydelig forøgelse af regnekapaciteten. DMI’s primære vejrmodel er i dag en hydrostatisk model med en horisontal opløsning på tre kilometer. Hydrostatisk vil i grove træk sige, at modellen ikke regner detaljeret på vertikale bevægelser i atmosfæren.

Denne type vejrmodel er god til større vejrsystemer som eksempelvis lavtryk og almindelige frontsystemer. Til gengæld er de mindre nøjagtige til vejrsystemer, som ikke har så stor horisontal udbredelse. Det gælder eksempelvis tordenskyer, hvor der foregår kraftige vertikale bevægelser i luftsøjlen. Her er en ikkehydrostatisk model mere velegnet.

En ikkehydrostatisk model medtager bevægelserne i luftsøjlen og kan simulere lokale fænomener med betydelig konvektion som eksempelvis skybrud, men det kræver betydeligt mere regnekraft. Det giver de nyere supercomputere mulighed for, og derfor er de ikkehydrostatiske vejrmodeller hastigt på vej ind.

Det kræver også flere data, som meteorologerne de senere år har fået bedre adgang til, men de er ikke så lette at fodre modellen med som simple data som lufttryk og temperatur fra faste målestationer.

»Databehandling af observationer er også et område i hastig vækst. Vi får nogle observationstyper ind, som vi ikke har fået før fra radar og satellit. Der er flere indgående datatyper, som kræver mere behandling. Men det giver os så også helt andre muligheder,« siger Thomas Lorenzen.

For DMI er det også et spørgsmål om at afbalancere, hvor finmasket modellerne skal være, i forhold til, hvad modellerne skal bruges til.

»Hvor mange timer frem vil vi simulere? Lige nu kører vi med 2 en halv dag frem, og det vil vi fortsætte med. Vi vil dog supplere med nowcasting-produkter, som afvikles hyppigere og med kortere prognoselængde. Og så er det også et spørgsmål om, hvornår produktet skal være færdigt, for vejrudsigten for i går er værdiløs,« siger Thomas Lorenzen.

Selvom DMI forsøger sig med en ikkehydrostatisk vejrmodel, er det altså ikke sikkert, at den kan ramme mere præcist med forudsigelser af skybrud, fordi det vil være et spørgsmål om at afveje detaljegraden i modellen mod den tilgængelige regnekraft, datamængde og tidsplan.

DMI har gennem de seneste år kørt med et system med flere modeller i en lidt grovere opløsning for at kunne vurdere usikkerhederne ved prognoseberegningerne. Ifølge DMI har det vist sig at være værdifuldt, og det er noget, DMI gerne vil gøre mere brug af, men det kræver også betydelige computerressourcer.

DMI er endnu ikke færdige med at sammensætte udbuddet, men den nye supercomputer vil formentlig komme til at indeholde både konventionelle processorer og en vis mængde specialiserede processorer, som kunne være afledt af grafikprocessorer.

Den præcise sammensætning vil dog afhænge af, i hvilken grad DMI’s applikationer kan udnytte de alternative processorarkitekturer, eller om det vil være bedre at øge antallet af almindelige processorer.

Den væsentligste forskel på en moderne supercomputer og en stor serverfarm, som det kendes fra almindelige datacentre, er evnen til at håndtere parallel databehandling med en kraftig forbindelse mellem de enkelte regneenheder.

Det er også vigtigt for vejrmodeller, hvor eksempelvis DMI’s nuværende model med en opløsning på tre kilometer indebærer, at der skal regnes i et gitter over Danmark, hvor punkterne har en afstand på tre kilometer. Men ændringer af tilstanden i et givet punkt afhænger af nabopunkternes tilstand, så derfor skal der udveksles data om punkternes tilstand.

»Informationsudvekslingen mellem regnenoderne skal være effektiv og balanceret,« siger Thomas Lorenzen.

For DMI gælder det derfor ikke kun om at have en supercomputer med en vis regnekapacitet. Den skal også passe ganske præcist til de applikationer, der skal køre på den, for at få det optimale ud af den.

DMI forventer at kunne tage den nye supercomputer i brug i 2015.