Rejsekortets online-selvbetjening er lukket i hele weekenden som følge af en større software-opdatering.

Det betyder, at hvis du skal rejse med tog eller metro, skal du på nettet sørge for, at der er tanket op på kortet inden klokken 16 fredag.

Hvis du skal rejse med bus i weekenden, skulle du derimod allerede have tanket op på nettet i går torsdag senest klokken 16.

Online-optankninger kan foretages igen efter søndag klokken 20, hvor opdateringen burde være på plads.

Selve opdateringen tager kun nogle få timer, men alligevel er selvbetjeningen sitet rejsekort.dk lukket i mere end to døgn.

Direktør for Rejsekortet, Bjørn Wahlsten, hvorfor skal jeres systemopdatering ramme kunderne i så lang tid?

“Vi har valgt at lukke for selvbetjeningen på sitet, for at sikre, at alle data er på plads. Dette er ikke en normal opdatering, for denne gang flytter vi databaserne, og derfor vil vi gerne have en styret proces med pilot, udrulning og tests, så der ikke går kludder i vores dataoverførsler,” lyder svaret.

Berører 13 procent af kunderne
Bjørn Wahlsten forklarer, at cirka halvdelen af Rejsekortets kunder benytter automatisk optankning, hvilket ikke vil blive påvirket af weekendens systemopdatering.

Også de cirka 37 procent af Rejsekort-kunderne, som enten benytter optankning på terminaler på stationer og betjent salg i en skranke vil ikke blive berørt af opdateringen. Disse kunder kan dog godt opleve ventetider på 10 minutter natten til søndag, hvor den egentlige systemudrulning finder sted.

Det er derimod de omkring 13 procent af kunderne, der tanker op via nettet, der skal være ude i god tid for at sørge for, at der dækning på deres Rejsekort.

“Når man går på nettet og tanker op, så lægger man en ordre, der kører ud til alle standere fra Gedser til Skagen. Hvis vi skal være sikre på, at ingen står med et ubrugbart Rejsekort, så skal vi have styr på disse dataflows i en kontrolleret proces,” forklarer Bjørn Wahlsten om den lange udrulningstid.

“Vi har i sidste uge sendt mails ud til vores 375.000 kunder, der ikke benytter automatisk optankning, og varslet dem om, at de skal være ude i god tid i denne weekend,” tilføjer han.

Rejsekort-direktøren nævner også, at folk med selvbetjenings-optakning via nettet til busrejser skal være tidligere ude, fordi bussernes systemer først bliver opdateret om natten i busterminalerne modsat tog og metro.

Dankort-opdateringer tager få timer
For selvbetjeningskunderne på nettet betyder det ikke desto mindre, at de må vente flere døgn på at kunne tanke deres kort op igen.

Til sammenligning bliver centrale systemopdateringer til Dankortet rullet ud cirka en gang om måneden. Det foregår typisk i tidsrummet klokken 2 til klokken 5 om natten, hvor systemet kan være ustabilt i tre timers tid.

Hvis der er tale om terminal-opdateringer, bliver disse skudt ud til de enkelte forretninger, som selv skal downloade og installere opdateringerne. Det kræver typisk nogle få tastetryk på terminalen og nogle minutters download- og installationstid.

Hvis hele Dankort-systemet bryder sammen i flere timer, hvilket blandt andet skete tilbage i januar, så har mange butikker offline-systemer, som kan tages i brug.

Bjørn Wahlsten forklarer, at Rejsekortet under normale omstændigheder også udsender flere månedlige opdateringer, som sjældent kan mærkes af kunderne.

“Denne gang flytter vi som sagt vores databaser, og det foregår i to omgange med en pilottest i løbet af lørdagen, og så den fulde udrulning natten til søndag. For at sikre, at alle data kommer på plads, så har vi gjort det på denne måde, hvor vi har adviseret kunderne en uge i forvejen,” siger han.

Du kan læse mere om opdateringerne på Rejsekortets hjemmeside.

Læs også:

Rejsekortet: Vi er ikke stolte af den nuværende løsning

It-selskabet Microsoft har udvidet sit dusørprogram til opdagelse af sikkerhedshuller til nu også at omfatte selskabets Office 365-suite.

Sidste sommer udlovede selskabet for første dusører til de it-folk, der kunne finde huller i Microsofts licenserede software, hvilket betød udbetaling af 154.000 kroner til dusørjægere sidste efterår.

I skyen lover Microsoft en minimumdusør på 500 dollar (2.900 kroner) for hvert hul, der bliver opdaget, men beløbet kan stige, hvis Microsoft vurderer sårbarheden som kritisk.

Det skriver selskabet i et indlæg på sin Office-blog.

Sikkerhed er en rejse
Selvom Microsoft har en hel hær af software-udviklere og sikkerhedsfolk, kan det åbenbart ikke skade at have fremmede øjne på sikkerheden i skyen.

“Vi arbejder hårdt på udvikle sikker software og forsvare vores services mod sikkerhedshuller, men vi erkender også, at sikkerhed er en rejse og ikke en destination, så vi ser altid frem til muligheder for at lukke huller hurtigere,” skriver selskabet i sit blogindlæg.

Microsoft er blandt andet interesseret i at få oplysninger om sikkerhedsbrister vedrørende eksempelvis cross site scripting og autentificeringssårbarheder, fremgår det af selskabets betingelser for dusørjagten.

Udover Microsoft har andre softwareselskaber som blandt andre Paypal og Google lignende dusørprogrammer. Således har Google-dusørjægere tidligere fundet et massivt antal fejl i selskabets Chrome-browser.

Tre målgrupper
Sikkerhedsekspert Jens Christian Høy Monrad fra sikkerhedsselskabet FireEye fortæller til Computerworld, at den slags dusørprogrammer overordnet har tre målgruppe – de nysgerrige, de professionelle og mellemmændene.

“Hvis man er nysgerrig og har de tekniske kompetencer og interessen, så er det vel en fin betaling, selvom det kan være svært at vurdere, hvor lang tid det tager at finde konkrete sikkerhedshuller,” siger han.

Den anden gruppe er sikkerhedsselskaber, der ifølge Jens Christian Høy Monrad ser stort på dusøren, men bruger fejlfindingsarbejdet som et salgsparameter. Her er hvert fundet sikkerhedshul et trofæ, som kan fremvises til eksisterende og potentielle kunder.

“Slutteligt er der folk, der er totalt uinteresserede i pengene og at melde om sikkerhedshullerne til Microsoft. De finder sikkerhedshuller med henblik på at sælge dem videre til angribere og andre, der ønsker at spionere, overvåge eller stjæle informationer i folks mails,” fortæller Jens Christian Høy Monrad. 

Han forklarer, at den sidste gruppe tjener langt flere penge ved at sælge viden om sikkerhedshuller videre, end det ville gøre, hvis de gik efter dusøren. 

Læs også:
It-gigant vil betale dig for at finde sikkerhedshuller

Dusør: Knæk dette netværk og tjen 600.000 kroner

Apple er klar med en ny opdatering til iOS 8, der kommer i stedet for den første opdatering, iOS 8.0.1, der indeholdte fejl, som delvist gjorde de nye iPhone 6′ere uanvendelige.

Den fejlbehæftede opdatering udløste straks en strøm af klager fra brugerne af de nye iPhone 6 og iPhone 6 Plus.

Det kan du læse mere om her: Apple trækker iOS 8-opdatering tilbage.

Klagerne fik Apple til at trække opdateringen tilbage blot halvanden timer efter, at den var blevet udsendt.

Nu er selskabet altså klar med en ny opdatering, iOS 8.0.2, hvor problemerne angiveligt er blevet fikset.

De medførte, at Touch ID ikke kunne anvendes, ligesom telefonerne pludselig ikke længere kunne få forbindelse med mobil-netværk.

Ifølge Apple indeholder iOS 8.0.2 både rettelser til fejlene i iOS 8.0.1 samt de oprindelige fejlrettelser i den første opdatering.

Blandt andet retter Apple en fejl, der har gjort, at ikke alle apps har været i stand til at få adgang til telefonens billeder i Photo Library, ligesom selskabet fikser en fejl, der har fået telefonerne til pludselig at stå af mobilnetværket, når de modtager sms eller mms.

Læs også: Apple trækker iOS 8-opdatering tilbage.

Jeg er en vantro i lydkvalitetens verden.

Ikke som i at jeg sagtens kan leve med et sæt høretelefoner fra Tiger til 40 kroner eller et sæt højtalere fra Faktas rodehylder, men jeg går på ingen måde op i den perfekte lyd.

Venner og bekendte bruger tusinder af kroner på hundedyre højttalere, som de mener giver den bedste lyd overhovedet.

Med lange gummiovertrukne kobberkabler trukket igennem stuen prædiker de om, hvor god lyden er, når den spilles gennem de helt rigtige kabler, gennem de rigtige højttalere og på en CD.

Pjat tænker jeg. Jeg har længe bare brugt et par Logitech-computerhøjtalere til musikken i mit hjem, da jeg altid ellers har brugt høretelefoner. Så da jeg fik mulighed for at teste et højttalersæt fra danske System Audio tænkte jeg, hvorfor ikke.

Det danske firma producerer normalt HiFi-højttalere, og direktør Ole Witthøft har på fagbladet Ingeniøren haft et længerevarende projekt, hvor han og læserne i fællesskab – en form for crowdsourcing – ville lave verdens bedste højttalere uanset prisen.

Det lykkedes. I hvert fald endte Ole Witthøft og de andre ingeniører fra Ingeniøren med arbejdstegninger og et sæt højttalere med den bedste lyd nogensinde – til 250.000 kroner.

Så når selvsamme firma kommer med et par Bluetooth-højttalere, så skal de prøves.

Bluetooth-sæt er normalt kun et marked for “mainstream”-musikelskere, da teknologien har et ry for at give en ringere lyd.

Der var en gang, hvor Bluetooth-headset var noget som bedst kendes fra den dårlige lyd i bilerne, men der er løbet meget vand under broen siden de dage.

Foto: Morten Sahl Madsen

Design
Designet fra System Audio’s bluetooth-højttalere er, hvad jeg vil kalde klassisk dansk design.

De holder det helt skarpe design, som i en stereotypisk verden hvor kvinder hader højttalere, alligevel ville få adgang til en sådans lejlighed.

I den virkelige verden er de hamrende flotte. Stilrene og robuste, men stadig med så meget charme og sjæl, at de ikke forsvinder fuldstændig ind i tapetet i hjemmet.

Jeg får associationer tilbage til min fars gamle højttalere, da jeg tilbage i 1990′erne boede hjemme. Til B&O’s massive fjernsyn og systemer. Til kvalitet.

Foran er der intet at se. Ingen knapper, ingen displays. Intet. Kun en enkelt diode, som viser status for forbindelsen. Orange hvis den er i standby og blå, hvis den er tændt. En enkelt tre toners melodi fortæller, om du har skabt forbindelse med bluetooth.

Fra højtalerne går der potentielt kun to ledninger. Det enkelte sorte strømkabel, som man jo nok ikke helt kan undgå, med mindre man køber en af de noget mindre batteridrevne “beach-højttalere” som for eksempel Jabras, og signalkablet imellem de to højttalere.

Foto: Morten Sahl Madsen.

Der er rig mulighed for at sætte yderligere systemer til højttalerne, så de ikke bare kan bruges til wireless afspilning. Foto: Morten Sahl Madsen.

Hvor nemt er det at sætte op? 
Som allerede nævnt er jeg ingen lydnazi.

Når lyden først har nået et hvis niveau, så går jeg mere op i funktion over yderligere kvalitet.

Jeg har for eksempel ikke behov for at eje en pladeafspiller eller endda en CD-afspiller, når jeg fint kan afspille fra min telefon eller computer.

Derfor har jeg heller ikke den store forstand på at opsætte højttalere og andet lydudstyr.

Med det in mente er jeg glad for, at det var så nemt at sætte op, og at det lykkedes uden at jeg ødelagde noget som helst.

Ud over to kobberkabler, som lige skal sættes imellem de to højttalere, så krævede opsætningen ikke yderligere krumspring.

Min teknologiskræmte mor ville nok ikke kunne gøre det, men har man blot én gang set bagsiden af en højttaler, så ved man, hvordan det hele skal sættes sammen.

Sammen med højttalerne følger en lille fjernbetjening.

Den har slet ikke samme lækkerhed over sig, som højttalerne har og virker lidt malplaceret i selskabet, men den virker som den skal.

Et tryk på tændknappen, og så er højttalerne klar til at parres med dine digitale enheder.

Højttalerne er, ikke helt “aktive” modeller ment på den måde, at det kun er den ene af højttalerne, som har alt det tekniske indmad, såsom dobbelte forstærkere, bluetooth-tilkoblingen og alle de analoge og digitale lydindgange.

Dertil kommer så kablet fra den ene højttaler og over til den anden, og det betyder, at kablet skal spænde igennem din lejlighed, hvilket gør det svære at placere dem forskellige steder i forhold til for eksempel Sonos, som hver har deres egen indgang.

Foto: System Audio

Bluetooth
Bluetooth fås i mange forskellige typer, alt efter hvilken version det drejer sig om. Højttalerne her kommer i en Bluetooth version 4.0, som har lossless AptX. Det betyder, at den burde kunne spille musikken via bluetooth i CD-kvalitet – hvis den lydfil der sendes er i høj nok kvalitet selvfølgelig.

Parringen skete – næsten – hver gang uden problemer. Fra min Androidtelefon gik jeg i bluetooth-instillinger og søgte efter højttalerne. “Saxo Active” kom frem. Parrede og vupti, så spillede min musik fra højttalerne.

Kun en enkelt gang kunne jeg ikke parre min telefon med højttalerne. Jeg fandt aldrig ud af hvorfor, men en time senere virkede det uden problemer. Min kærestes iPhone virkede hver eneste gang, den skulle parre, og det er faktisk en af de fedeste egenskaber ved højttalersættet: At man lynhurtigt kan skifte mellem enheder. Jeg har tidligere prøvet blandt andet Jabra-højttalere, som spiller udmærket, men som har svært ved at hoppe fra den ene enhed til den anden.

Lydkvalitet
Lydkvaliteten på de to højttalere er overraskende god. Det er et par små højttalere, og der findes også bedre højttalere på markedet, men det er imponerende, hvad det danske firma kan presse ud igennem det sorte filter.

Tonerne var tydelige og alle, som har været hjemme ved mig i testdagene, var imponerede over lyden.

Jeg har som sagt ikke teknisk forstand på musik, men jeg kan sagtens høre, når noget lyder godt. Op til testens ende havde jeg et par venner på besøg, som hver bruger alt, alt for mange penge på højttaler-systemer.

De beskrev det som en stærk mellemtone, som virkelig gjorde det godt overfor næsten alle genre, som vi spillede. Specielt rock lød rigtig godt, og højttalernes svaghed lå – som mange andre små højttalere også – i basgengivelsen, der selvom den var tydelig og lækker, ikke helt kan følge med på alle sange – specielt sange med megen bas.

Det kan løses ved, at højttalerne har deres egen udgang til en subwoofer.

Det er faktisk utrolig mange tilslutningsmuligheder, hvilket gør, at højttalerne ikke bare kan bruges som højttalere til musik, men også uden de store problemer kan sættes til de fleste fjernsyn, og på den måde give en væsentlig bedre lyd, blot for at nævne en mulighed.

Der er også mulighed for at tilslutte enheder såsom Apple TV.

Konklusion
Højttalerne har haft samme effekt på mig, som min 1080p skærm har fået mig til at hade 720p-bærbare som pesten. Før lyttede jeg til musik via mit Logitech-højtalersæt på min stationære computer, som Maks har koster mig 600 kroner. Det gør jeg ikke mere.

Lyden virker nu grumset, og selvom jeg er sikker på, at de stadig vil være gode til at give mig den helt rigtige lyd til mine mange timers spil, så vil der ikke komme mere musik derfra.

Så snart at jeg har afleveret disse højttalere tilbage til System Audio, skal jeg ud og have mig et par bedre højttalere.

Og System Audios Saxo 1 Active ville være et godt bud. Det er deres budgethøjttalere, som man kan købe for 4.000 kroner, men for en som mig, som netop ikke går vildt op i musikkens kvalitet er det et godt bud.

Der findes uden tvivl bedre lyd i andre “mini”-højttalere derude, men man får virkelig meget for pengene – specielt fordi der er mulighed for at tilslutte dem alverdens andre enheder, som for eksempel dit fjernsyn. Ergo får du ikke kun bluetooth-højttalere, men også forbedret dit fjernsyn.

Læs også: Test af 6 mini-tablets: Sådan vælger du den rigtige

TDC er klar med et nyt opkøb i udlandet. Denne gang er det den svenske konsulentvirksomhed Viridis IT, TDC køber.

Det sker blot få dage efter, at TDC købte en anden udenlandsk virksomhed, nemlig norske Get.

Det meddeler selskabet i en pressemeddelelse.

Denne gang er der dog tale om et noget mindre køb.

Viridis IT har 43 ansatte, så købet handler først og fremmest om at styrke TDC’s allerede eksisterende forretning i Sverige.

“Jeg er rigtig glad for, at aftalen er faldet på plads. Det styrker helt sikkert vores strategiske fokus på at kunne tilbyde kunderne sammenhængende løsninger. Ikke mindst i en tid, hvor tele- og it-løsninger smelter sammen,” udtaler koncerndirektør Asger Hattel fra TDC Nordic.

Viridis IT arbejder med end-to-end managed services inden for datacenter, it-løsninger og cloud, oplyser TDC.

“Vi er i forvejen stærke på at binde integrator- og telco-ydelser sammen, og nu styrker vi forretningen med endnu et løsningsområde på vores palet,” lyder det fra Asger Hattel.

TDC Group oplyser, at TDC i Sverige har cirka 800 medarbejdere og 2,7 milliarder kroner sidste år. Viridis IT omsatte i 2013 for 52 millioner kroner.

Ny TDC-strategi?
Købet af den svenske virksomhed kommer som sagt blot få dage efter, at TDC indgik en aftale om at købe det norske kabel-tv-selskab Get A/S til en samlet pris på 13,8 milliarder norske kroner, omkring 12,5 milliarder danske kroner.

I forbindelse med det køb interviewede Computerworld TDC’s koncernchef, Carsten Dilling:

Varsler det her opkøb så en ny tid for TDC, hvor I skal ud og kigge på flere opkøbsmuligheder?

“Det ville vi da meget gerne, men lige nu er det her en passende mundfuld, og den skal vi have det maksimale ud af.”

“Vi skal absolut prøve at koncentrere os om at få Get kørt ordentligt på plads, og det er det, der står øverst på prioriteringslisten,” sagde Carsten Dilling til Computerwold.

Læs også:

TDC i kæmpe-investering: Lægger 12,5 milliarder for norsk selskab

Fem skarpe til Carsten Dilling: Derfor bruger TDC milliarder på opkøb i Norge

Den danske telebranche bløder: Markant dyk i omsætning og beskæftigelse

TDC, Telia, Telenor og 3: Nu er de fire – men snart kun tre

3-direktør om krig mod Telenor, Telia og TDC: Vi vil gerne købe op

TDC tvunget til at smide pris-bombe: Kæmper om erhvervskunderne

Der er fuld gang i udviklingsarbejdet hos de store chip-producenter, der nu for alvor begynder at tage apparater langt uden for den traditionelle pc-verden med ind i betragtningerne.

ARM – der har fået sig grundigt etableret på smartphone-markedet – melder nu klar med sin nye Cortex M7-processor, der er udviklet med særligt hensyn til de behov, som spirende teknologi-områder som robotter, intelligente applikationer og det spirende marked for wearables stiller.

Helt nyt design
Cortex M7 CPU er mere end en processor, for der er tale om et helt nyt design, som ARM vil sælge på licens til andre chip-producenter.

Det er ARM’s håb, at det kan føre til, at det nye Cortex M7 CPU-design vil blive anvendt i processor til eksempelvis bil-industrien, i medicinske produkter samt i en række storage-enheder og lignende.

Ifølge selskabet vil man på M7 blive i stand til at pakke langt mere funktionalitet og features ind i hardwaren.

M7 vil få en clockspeed på 400MHz, hvilket ifølge ARM vil give mulighed for langt mere følsom kontrol og præcision i eksempelvis lokations- og hastigheds-målinger. Det gør M7′eren særlig anvendelig i for eksempel droner og robotter.

“For i bevægelige enheder stilles der store krav til [CPU'ens] hastighed, hvis ting som svartid og motorstyring skal køre ordentligt,” lyder det fra Nandan Nayampally, marketingchef i ARM’s CPU-afdeling.

ARM peger på, at M7 ligeledes er udviklet til brug i wearables som smartglasses, da processoren er udviklet til at indsamle information fra forskellige sensorer.

Sensorer i massevis
I bestræbelserne på at nå ud til den brede vifte af apparater, der ventes at strømme ud, når ‘Internet of Things’ for alvor tager fart, har det været et fokusområde, at M7 skal understøtte trådløse teknologier og sensorer.

Ifølge Nandan Nayampally er M7 hurtig nok til at levere ‘embedded intelligence,’ så kun relevante informationer sendes videre.

ARM sidder i dag solidt på markedet for processorer til smartphone-markedet, hvor selskabets Cortex-A-processor er meget udbredt. Angiveligt vil Cortex-A også snart dukke op i de første servere.