Udslip af kulilte, også kaldet CO, i en trappeskakt i en af Haldor Topsøes laboratoriebygninger i Lyngby har nu ført til en intern undersøgelse, der skal fastslå, hvordan det kunne ske.

Den 19. august blev det nemlig opdaget, at en hane i forbindelse med et spildgasrør stod åben. Røret transporterer spildgasser væk fra virksomhedens laboratorier, blandt andet CO.

Udslippet blev opdaget, da en medarbejder bemærkede, at det lugtede fra trappeskakten. CO i sig selv er 100 procent lugtfrit, men spildgasrøret transporterer også andre gasser, som kan give anledning til lugt.

Hos Haldor Topsøe har man ikke været i stand til at fastslå, i hvor lang tid udslippet har stået på eller hvor meget CO, der er sluppet ud. Da lugten har været kraftig nok til at blive registreret formoder virksomheden dog at udslippet har stået på over en kort periode. Det vurderes at mellem 50 og 100 medarbejdere har haft deres daglige gang i bygningen, hvor udslippet skete.

Normalt er indholdet af CO i atmosfæren 0,001 procent, men i højere koncentrationer kan gassen være særdeles farlig at indånde. Det kan føre til hovedpine og kvalme og i værre tilfælde skader på indre organer og hjernen. I de allerværste tilfælde kan det medføre dødsfald.

Derfor er det noget, som man tager meget alvorligt hos Haldor Topsøe, siger pressechef Mads Gyldenkærne:

»Vores medarbejderes sikkerhed har den allerhøjeste prioritet, og vi har derfor sat en grundig intern undersøgelse i gang, der kan afdække de bagvedliggende årsager til, hvorfor det skete og hvordan noget lignende kan undgås i fremtiden.,« siger han.

Medarbejderne i den berørte bygning er blevet opfordret til at henvende sig til deres sikkerhedsrepræsentant, hvis de skulle have symptomer på CO-forgiftning, men i følge Mads Gyldenkærne, har hændelsen ikke ført til sygefravær blandt medarbejdere.

Der skal nu laves en plan for, hvordan man i fremtiden kan forhindre en lignende hændelse. Blandt andet overvejes det at installere CO-alarmer på udvalgte steder.

Der er næsten ingen grænser for, hvad man kan skabe med en 3D-printer. Nu har en flok englændere printet kabinettet til en laptop, hvor den vigtigste indmad er en lille Raspberry Pi computer-på-et-printkort.

Planen er at sælge den bærbare computer, der har fået navnet Pi-Top, som et samlesæt med blandt andet en 13,3 tommer skærm, et tastatur, en pegeplade, trådløst netværkskort og et batteri, der kan holde liv i maskinen i mindst fire timer.

Med saml selv-computeren vil briterne først og fremmest gerne vise, hvor sjovt og lærerigt det er selv at bygge en bærbar, i stedet for blot at købe en færdigsamlet.

Samlesættet bliver i første omgang sat til salg på crowdfunding-websitet Kickstarter – prisen kendes endnu ikke. Så bliver spørgsmålet, om man vil have kabinettet med i sættet, eller om man hellere vil printe det ud selv.

Holdet bag Pi-Top brugte 3D-printeren Rostock Max v2, der i USA fås til 999 dollar (5.800 kroner), til at printe kabinettet til prototypen af den miljøvenlige PLA-plast, der er fremstillet af stivelse fra majs. De billige 3D-printere er ikke just kendte for at være hurtige, og det tog da også 160 timer at printe de tre dele, der skulle bruges.

Computeren bliver heller ikke verdens hurtigste, for der er trods alt grænser for, hvad man kan forlange af den lille Raspberry Pi, der ikke er større end en stak kreditkort, og som kan købes for under 300 kroner. Raspberry Pi B+ byder blandt andet på en 700 MHz ARM-processor, 512 MB ram og fire USB-porte.

Man skal også bruge et micro-SD-hukommelseskort, der fungerer som harddisk. Styresystemet er Raspbian OS.

Efter mindst fire forgæves forsøg er det nu lykkedes at få besat de sidste to prøvestande på testcenter Østerild i Nordjylland gennem et udbud, hvor der indkom mere end to bud på de to ledige stande, skriver DTU i en pressemeddelelse.

Prøvestand nummer 1 skal fremover besættes af franske EDF Energies Nouvelles, som vil bruge standen til at afprøve og videreudvikle Alstoms 6 MW vindmøller, som selskabet forventer at bruge til planlagte offshore vindmølleparker i Frankrig i de kommende år.

Afprøvningerne skal foregå i samarbejde med vindmølleleverandøren.

Prøvestand nummer 4 er udlejet til Vestas Wind Systems. Vestas har i forvejen to prøvestande på Testcenter Østerild, men har behov for yderligere prøvningskapacitet til at afprøve og videreudvikle deres vindmøller.

Begge prøvestande overtages primo 2015.

Udvælgelsen af netop de to lejere er sket på baggrund af lejepris og ved vægtning af de perspektiver, der ligger i det forskningsprogram, ansøger har formuleret i forbindelse med afgivelse af tilbud, fremgår det af pressemeddelelsen.

Apple lancerede fredag deres længe ventede iPhone 6 og storebroderen iPhone 6 Plus – der med sin størrelse er en blanding af en telefon og en tablet; en ægte phablet. Som ved tidligere iPhone-lanceringer var Apple-butikkerne verden over ved at flyde over kunder, der ofte havde ventet i flere timer, hvis ikke dage, på at få det nyeste æble fra stammen. Men matcher den nye telefon overhovedet markedsførings-hypen? Og er det noget du skal overveje at bruge penge på, når den rammer de danske butikker nu på fredag?

Version2s iPhone-bruger Christian Loiborg skriver fra London, hvor han et par dage har haft fingre i et eksemplar.

Apples største telefoner

Med den noget kluntede oversættelse “Meget mere end større” (fra “bigger than bigger”, præsenterer Apple de nye iPhone-modeller på firmaets hjemmeside. Og det er da også det mest iøjenfaldende ved telefonerne, der er henholdsvis 4,7 og 5,5 tommer.

For dem, der kan huske lanceringen af iPhone 5, kan det måske virke mærkeligt. For mens konkurrenterne producerede phablets i massevis, mente Apple, at en telefon burde kunne betjenes med kun én hånd. De gik faktisk så langt som at kalde det for “sund fornuft”.


Det kan der være noget om. For telefonerne er store. Men det er en smagssag, om man kan lide en stor eller en lille telefon – og ligesom firmaets tablets er i forskellige størrelser, har den store telefon også sin berettigelse i det kundesegment, der hellere vil have en stor smartphone end at bære rundt på både en telefon og en tablet.

For at gøre det muligt at bruge telefonen med én hånd har Apple dog fundet på en løsning der – omend den er noget kluntet – rent faktisk virker. Ved at røre, ikke trykke, to gange på Home-knappen, bringes indholdet fra toppen af skærmen ned midt på skærmen, indtil man har trykket på det, man vil bruge.

iPhone 6 Plus er med sin størrelse oplagt at bruge til at surfe på nettet, se videoer eller spille spil. Men til dagligt brug, må denne skribent erkende, at den simpelthen er for stor. Du skal have usædvanligt store hænder, for at kunne bruge den med én hånd uden problemer eller akavede fingerpositioner.

Efter et par dages brug føles tommelfingeren alligevel lidt øm efter brug af iPhone 6 – måske er det den ændrede brug af fingeren, der skal tilvænnes. Med to hænder er den dog en fornøjelse at bruge, og både iPhone 6 og iPhone 6 Plus er langt mere behagelige at bruge med to hænder end de tidligere modeller, hvor særligt det danske tastatur kunne blive en anelse småt.

Markedets bedste skærm

Og det er som nævnt en fornøjelse at bruge telefonens skærm, der er knivskarp. Med iPhone 4 introducerede Apples marketingsmaskine begrebet “retina”-skærm, der simpelt fortalt går ud på, at det menneskelige øje ikke vil kunne skelne de enkelte pixels fra hinanden ved normalt brug.

Fordelt på de 4,7 tommer har iPhone 6 1334×750 pixels, svarende til en pixeltæthed på 326 pixels per tomme og en opløsning på 1.0 megapixel. Noget lavere end konkurrenternes, og også end storebroderen iPhone 6 Plus, der har en opløsning på 1920×1080 pixels med en pixeltæthed på 401 pixels per tomme og en opløsning på 2.1 megapixels.

I iPhone 6-modellerne sidder Apples A8-processor med 64-bit-arkitektur, der efter sigende skulle være en 1.4 GHz ARM processor med 1 gigabyte RAM. Telefonerne har også en M8-bevægelseshjælpeprocessor, der kan bruges til at måle fitness-relaterede ting som antal skridt, antal kilometer gået på en dag og tilmed højdeforskelle. Sidstnævnte bruges af Apple til at beregne, hvor mange etager, man har gået med sin telefon i lommen.

Funktionerne fra M8-processoren kan bruges i samspil med Apples sundheds-applikation. I en test af præcisionen af chippen rammer både antal skridt og antal kilometer umiddelbart ret godt, mens antallet af etager rammer en del ved siden af. I en test, hvor jeg har bevæget mig med mere end 30 etager på forskellige tidspunkter på dagen viser min telefon skuffende 13 etager.

Umiddelbart kan 1 gigabyte RAM synes af lidt, og processoren kunne måske også være i underkanten. Men det nytter ikke altid at have mange hestekræfter, hvis man ikke ved, hvordan man skifter gear. Og det lader til, at Apple har fundet ud af, hvordan de optimerer den egenproducerede chip og styresystem, så de får mest muligt ud af begge.

Den amerikanske tech-side AnandTech har testet ydeevnen på de nye modeller. Testen, der bl.a. gennemgår en række browsertests og 3D-tests, viser, at de nye iPhones ligger i top blandt konkurrenterne – på trods af, at nogle af konkurrenterne på papiret ville vinde.

Apples momentum er ved at være tabt

Skærmen er fantastisk og funktionerne er mange. Men samtidig er Apples sundhedsteknologi endnu ikke udbredt, og den indbyggede NFC-funktionalitet er låst til Apples egen betalingsløsning, der kun er udrullet i USA. Måske bliver det mere udbredt med tiden. Tag eksempelvis fingeraftrykssensoren i iPhone 5S, der på lanceringstidspunktet kun kunne bruges til at låse telefonen op, men nu kan bruges til verificering i tredjepartsapplikationer.

Med det nye styresystem iOS 8 kom blandt andet muligheden for at installere et tredjepartstastatur. Noget, Android-brugere har kunnet i årevis. På samme måde er der på hardwaresiden utallige ting, som andre telefoner har kunnet i årevis. Det er oplagt at fnyse af Apple med henblik på, at de ofte kaldes innovative. Men Apple er sjældent først med ny teknologi – ofte kommer de senere, men med en løsning, der virker så godt, at den står stærkere end konkurrenterne.

Jeg har selv haft en iPhone, siden den første iPhone kom til Danmark. Dengang var den på mange områder bedre end konkurrenterne. I dag får du mindst lige så mange funktioner, lige så flot design og ofte langt højere ydeevne hos konkurrenterne. Apples lukkede økosystem apelerer ikke til alle, men til gengæld er der – for nuværende – fortsat langt det bedste udvalg at finde i Apples App Store.

Er du mere til Android eller Windows Phone, så overvej Samsung Galaxy S5 eller Nokia Lumia 1020. Med førstnævnte får du en vand- og støvtæt mobil med et marginalt bedre kamera og et markant bedre batteri, sammenlignet med iPhone 6. Og så koster den omkring 1.000 kroner mindre end iPhone 6.

Vil du have den nye iPhone, bliver du bestemt ikke skuffet. Men prøv telefonerne først – mit bud er, at du vil finde iPhone 6 mere passende i størrelsen end iPhone 6 Plus. Køber du alligevel en iPhone 6 Plus, så lad være med at komme den i lommen på et par for stramme bukser.

Batterilevetiden er op til 10 eller 16 dage i standby og 14 eller 24 timers tale med 3G for 6 og 6 Plus. De nye telefoner understøtter en lang række LTE bånd samt opkaldsteknologien VoLTE. iPhone 6 og 6 Plus kan fås fra henholdsvis 5.199 og 5.999 kroner og opefter og fås med 16, 64 eller 128 gigabyte lagerplads.

Der gik over et halvt år fra, at svensk politi advarede sin danske modpart om et muligt hackerangreb mod CSC, til at dansk politi iværksatte en undersøgelse. Den svenske it-efterforsker Jesper Blomström har i dag i retten givet udtryk for, at han gerne ville have hørt fra sine danske kolleger noget før.

»Jeg ville ønske dansk politi havde udvist livstegn,« sagde han.

Jesper Blomström ville dog ikke fælde nogen dom over dansk politi.

»Der kan være mange årsager til, at man ikke har givet lyd fra sig,« understregede han.

It-efterforsker Jesper Blomström har vidnet i ottendedagen i CSC-hackersagen, hvor svenske Gottfrid Svartholm Warg sammen med danske JT står tiltalt. Blomström var en af tre svenskere, der som de første så på hacker-computeren i Cambodja, hvor Warg blev anholdt for to år siden.

Anholdelsen skete få måneder efter, at man havde afsløret at svenske Logica var blevet hacket. Logica – der nu hedder CGI – varetager mange af de samme opgaver, som CSC gør i Danmark.

Det svenske selskab har en lang række forskellige kunder herunder de svenske skattemyndigheder og indirekte også det svenske rigspoliti. Hacker-opdagelsen udløste en hurtig reaktion fra svenske myndigheder, fortæller Blomström.

»Man kan beskrive situationen som kaotisk på det tidspunkt. Mange politimyndigheder blev involveret hurtigt. Jeg blev en del af den efterforskningsgruppe, som lavede forundersøgelsen i Sverige. Jeg flyttede nærmest ind hos Logica, hvor jeg sad i tre uger og undersøgte tilfældet,« sagde Blomström fra vidnestolen.

»Vi har været i Danmark«

Tydelige spor i form af IP-adresser ledte svensk politi til Cambodja og lejligheden, hvor Warg boede. Men allerede inden anholdelsen af Warg, konfiskerede svensk politi en lang række chatlog-filer hos svenske MG, der senere blev dømt for Logica-hacking sammen med Warg.

I chatten skriver en person, der kalder sig tlt:

»Btw vi har været på tilsvarende i Danmark.«

Den information – og muligvis også anden – leder til, at svensk politi i juni 2012 advarer dansk politi, om mulig hacking af CSC. Advarslen om hacking fra svensk politi gentages flere gange i efteråret 2012. Først i februar 2013 påbegynder politiet i Danmark sin efterforskning – denne gang på baggrund af femte henvendelse fra svensk politi.

Warg har tidligere indrømmet, at han af og til bruger tlt som alias i chat. Han nægter dog, at det skulle være ham i dette tilfælde. Blomström kommer i sin forklaring kort til at sige Anakata – som er Wargs online pseudonym – i stedet for tlt. Det leder til animerede armbevægelser hos den svenske tiltalte, mens han hvisker intenst til sin advokat.

Installerede programmer på hacker-computer for at hjælpe undersøgelsen

Version2 kunne i går berette, at svensk politi har installeret programmer på den ene af to konfiskerede computere, som er blevet brugt til at hacke CSC. Jesper Blomström kunne i dagens afhøring også forklare, hvad der havde fået dem til det.

»De her programmer bruges i vores undersøgelse. Programmet VMtools bruges til at overføre interessante filer til vores egen computer. De har ikke haft indflydelse på vores undersøgelse,« forklarede Blomström ved hjælp af sin danske tolk.

Den svenske it-efterforsker understreger, at svensk politi også har en præcis kopi af harddiskene, som de så ud, da de først kom i deres varetægt. Dansk politi har dog i første omgang undersøgt Wargs computer med svenskernes programmer på. It-efterforsker Flemming Grønnemose vurderede i går, at det kan have haft indflydelse på den specifikke undersøgelse.

Blomström beskrev fra vidnestolen sin specialviden på samme måde som den 21-årige danske tiltalte – websikkerhed og penetrationstest. Den unge danske it-specialist afsluttede dagen med et karakteristisk vink til familie og venner på tilhørerpladserne. Både han og Warg nægter sig skyldige. De risikerer op til seks års fængsel, hvis de bliver dømt.

Version2 er til stede i retten.

I morgen formiddag, torsdag 25. september, er det ikke sikkert, det er muligt at logge ind via den fællesoffentlige login-portal NemLogin i tidsrummet kl. 06-09.

Det skyldes ifølge en meddelelse på digitaliser.dk, at Nemlogin skal udskifte et certifikat, som udløber 1. oktober.

Når service-vinduet strækker sig over flere timer, hænger det sammen med, at de hjemmesider, der anvender NemLogin, eksempelvis borger.dk og skat.dk, også skal udskifte et certifikat i deres ende for at de stadig kan anvende NemLogin, fortæller Morten Mejer-Warnich, kontorchef for Center for systemforvaltning og sikkerhed i Digitaliseringsstyrelsen.

»Det er den operation, der skal lykkedes. Det hele skal passe sammen. Vi sørger for at udskifte certifikatet på NemLogin tidligt, men der vil kunne være problemer med at logge på via NemLogin frem mod klokken 09, indtil alle andre også har udskiftet deres certifikat,« fortæller han.

Certifikatet, der skal udskiftes, udløber 1. oktober og er et IDP-certifikat, som sikrer kommunikation mellem NemLogin og de tjenester, der anvender login-løsningen.

Det nye IDP-certifikat er et OCES2 certifikat, hvilket ifølge meddelelsen på digitaliser.dk kan betyde, at de tjenester, der anvender NemLogin, skal tilføje nye rodcertifikater for at opnå trust til OCES2 CA. Mange løsninger anvender dog allerede OCES2 certifikater i deres tilslutning til NemLog-in, men for nogle kan skiftet til OCES2 betyde, at der er behov for at teste tilslutningen til NemLog-in, står der på digitaliser.dk

»Tidligere har vi forsøgt at foretage certifikat-skiftet i løbet af natten, men vores erfaring er, at de tjenesteudbydere, der anvender NemLogin, først skifter i løbet af næste formiddag. Og det skal ske nogenlunde samtidigt, hvis tingene ellers skal fungere,« fortæller Morten Mejer-Warnich.

Teleselskaberne i Danmark bruger færre penge på deres mobil- og fastnet, fremgår det af en opgørelse fra Erhvervsstyrelsen. Investeringerne lå i 2013 på det laveste niveau i 10 år.

Ifølge opgørelsen steg investeringerne frem mod 2008, hvor de toppede med en samlet investering fra branchen på cirka 9.8 milliarder kroner. Siden da er investeringerne næsten halveret til 5,5 milliarder kroner i 2013.

Faldet i investeringer kommer samtidig med et fald i omsætningen for den danske telebranche, som blandt andet skyldes lavere omsætning pr. mobilabonnent. Til gengæld ligger de danske selskaber et godt stykke over EU-gennemsnittet i forhold til, hvor stor en del af omsætningen, selskaberne investerer.