Mozilla har i løbet af foråret i al stilhed lukket den produktorienterede udviklingsafdeling Mozilla Labs. Hjemmesiden eksisterer stadig, og Mozilla har ikke officielt annonceret lukningen, men Mozilla-udvikler Ian Bicking bekræfter lukningen i et blogindlæg.

Mozilla Labs var den del af Mozilla-organisationen, som arbejdede på udviklingsprojekter, som kunne blive en del af Mozillas platform i fremtiden. Mozilla har desuden Mozilla Research, som arbejder på mere grundlæggende projekter, og den afdeling kører videre.

En del af udviklerne fra Mozilla Labs er flyttet til andre projekter hos Mozilla, mens andre er blevet samlet af op af blandt andet Google ifølge Ian Bicking.

Han beklager, at Mozilla Labs ikke fik lov til at fortsætte, fordi der netop var tale om udviklingsprojekter, som var eksperimenter, men alligevel var fokuseret på Mozillas produkter såsom Firefox-browseren og styresystemet Firefox OS.

»Jeg føler, at den tilgang til eksperimenter, som vi udviklede med Hotdish og TogetherJS, var hvad Labs skulle have handlet om hele tiden. Det føltes som om, vi var ved at udvikle nogle arbejdsmønstre, som et lille hold kunne arbejde efter og effektivt udforske et nyt område og med en forsigtig investering prøve at gå i nye retninger,« skriver Ian Bicking.

Han kritiserer samtidig tankegangen om, at det er ok at fejle, så længe man fejler hurtigt. I stedet for at betragte et projekt, som ikke munder ud i et produkt, som fejlslagent, bør man betragte det som en succes, fordi man altid lærer noget af processen.

Dekanen på SCIENCE på KU har besluttet, at Datalogisk Institut (DIKU) og Institut for Matematiske Fag (MATH) skal lægges sammen. Det samme forslag var oppe for to og et halvt år siden, men det blev skudt ned af KUs bestyrelse, som ikke var enige med fakultetsledelsens argumentation.

Argumenterne for en sammenlægning er igen de sædvanlige management-floskler, der bruges ved fusioner: “En sammenlægning af de to institutter vil skabe en langt mere slagkraftig enhed med et større råderum til udvikling af fagområderne matematik og datalogi, hvor fælles visioner, strategier og handlingsplaner kan højne forskningen, uddannelserne og erhvervs- og myndighedssamarbejdet til gavn for instituttets studerende og medarbejdere, for SCIENCE, Københavns Universitet og dermed for det danske samfund.”

På et møde i tirsdags, der blev indkaldt med 22 timers varsel, blev planen fremlagt, og begrundelserne uddybet. Det startede med, at påpege, at både DIKU og MATH performer (en anelse) lavere end gennemsnittet på fakultetet på et par udvalgte parametre: Antal ECTS optjent per indskrevet studerende på de to hoveduddannelser, datalogi og matematik samt antal forskningskroner fra fondsmidler per medarbejder. Behændigt var tallene valgt, så DIKUs store bevilling HIPERFIT var året før de viste år. Derudover blev der heller ikke taget hensyn til, at forskningsbevillinger i fysik, kemi, biologi osv. ofte er større på grund af behov for dyrt laboratorieudstyr, så man slet ikke kan forvente bevillinger i samme størrelsesorden til matematik og datalogi. Hvornår blev der sidst bygget noget af samme størrelsesorden som LHG eller ESS til datalogi eller matematik?

Hvad angår antal indtjente ECTS point, så blev kun uddannelserne Matematik og Datalogi nævnt. Men DIKU og MATH udbyder andre uddannelser, f.eks. Kommunikation og IT, Forsikringsmatematik og Matematik-økonomi, hvor antal ECTS point per studerende ligger en del over gennemsnittet for SCIENCE. Derudover var tallene behændigt valgt, så de viste årligt gennemsnitligt antal ECTS point optjent per indskrevet studerende, og ikke årligt gennemsnitligt antal ECTS point indtjent per ansat. Både MATH og DIKU tjener langt over gennemsnittet for SCIENCE, hvis man tæller ECTS point per ansat. Dertil kommer, måske endnu vigtigere, at der ikke er nogen som helst følgeslutning, der kan godtgøre, at de nævnte parametre skulle forbedres som følge af en institutsammenlægning.

De samme “Problemer” blev nævnt sidst, forslaget om fusion var på bordet, men da fakultetets daværende plan blev skrinlagt sagde man, at man ville se, om ting blev bedre, og hvis dette ikke var tilfældet, ville man se på en fusion igen. Men, som dekanen indrømmede på mødet, er parametrene blevet forbedret, og det endda efter kun lidt over to år. Så at bringe de argumenter på banen igen efter så kort tid og efter tegn på forbedring, er at gå imod den tidligere beslutning. Mens vi er ved gamle argumenter, så sagde dekanen specifikt “Lad os ikke høre de samme argumenter mod sammenlægning som sidst”. Så modstanderne skal finde nye argumenter (uanset validiteten af de gamle), men fakultetsledelsen kan fint genbruge de samme, også uanset validitet (eller i dette tilfælde mangel på samme).

Det eneste nye argument, der kom på bordet, var, at den (i tidligere blogindlæg omtalte) planlagte udflytning af både MATH og DIKU til den nye Niels Bohr Bygning (NBB, tidligere Niels Bohr Science Park), der er ved at blive gravet ud til nu, ikke kan lade sig gøre, fordi der ikke er plads på grund af begge institutters vækst, siden planen oprindeligt blev lavet. Men der vil være rigelig plads på H.C. Ørsteds Institut, når Fysik og Kemi rykker over i NBB, så der kunne man jo passende lægge et samlet matematisk-datalogisk institut! Her skal bemærkes, at det ikke er nogen nyhed, at der ikke vil være plads til begge institutter i NBB, og at MATH havde tilbudt at blive på HCØ, så det større DIKU kunne sprede sig ind i det areal, der ellers var afsat til MATH. Så som sådan er der med dette løsningsforslag ikke pladsproblemer på NBB — ikke for så vidt angår DIKU. Ved mødet blev der ikke nævnt, hvad de frigjorte arealer i NBB i givet fald skulle bruges til, hvis hverken MATH eller DIKU rykker derover, men da dekanens eget institut (Niels Bohr Institutet) og diverse herunder hørende forskningscentre i forvejen fylder en stor del af det samlede areal, er det nok mere af det samme. Så hvis man er en lille smule konspirationsteoretiker, kan man forledes til at tro, at et af de reelle formål med at lægge DIKU og MATH sammen er at skubbe begge ud af NBB, så der bliver mere plads til fysik. Et andet andet muligt bagvedliggende formål, der har været nævnt i gangene, er meget personcentreret, så det vil jeg ikke uddybe her.

Men, uanset om der er en skjult dagsorden eller om det blot er misforstået New Public Management, der er begrundelsen til en sammenlægning, så synes stort set alle ansatte og studerende ved de to institutter, at en ideen om en sammenlægning (ligesom sidst forslaget var på bordet) ligger et sted mellem en ualmindelig dårlig ide og en ren katastrofe.

Man kan håbe, at dekanen ikke vil gennemtrumfe en sammenlægning på et tyndt grundlag og imod institutternes ønske, eller hvis han alligevel vil, at planen (ligesom sidst) bliver stoppet af mere fornuftige kræfter længere oppe i systemet.

Varde Kommune må stoppe et igangværende byggeri af ti vindmøller på hver 3,3 MW og med en max-højde på 150 meter.

Byggeriet ved navn Ulvemosen Wind Park havde ellers fået det blå stempel med lokalplan, VVM-redegørelse og miljørapport i oktober 2013.

I en kendelse fra Natur- og Miljøklagenævnet ophæves disse tilladelser imidlertid, og Varde Kommune må nu i gang med at forbedre hele plangrundlaget.

Det er naboerne, der har klaget over projektet og VVM-redegørelsen.

Afstandskrav og grundvand

Naboerne havde klaget over, at afstandskrav mellem den nye og flere eksisterende vindmølleparker ikke var overholdt, og at samspillet mellem dem ikke ordentligt beskrevet. Desuden var støjberegningerne ikke udført korrekt, mente klagerne, og miljørapporten redegjorde ikke i tilstrækkeligt omfang for miljøpåvirkningen af en påtænkt grundvandssænkning.

Nævnet gav dem ret i, at vindmøllecirkulæret ikke var opfyldt, når det gælder vindmølleparkernes indbyrdes indvirken på hinanden, fordi det ikke er godtgjort, at samspillet mellem den nye vindmøllepark og de to eksisterende naboparker vil være uproblematisk, sådan som cirkulæret kræver.

Kommunen skriver selv, at vindmølleparkerne set i relation til hinanden fra ganske mange positioner – fra nord, nordøst, syd og sydøst – ikke vil blive opfattet som adskilte anlæg, men vil virke rodede, uharmoniske og visuelt betænkelige.

Nævnet finder det derfor ikke godtgjort, at den landskabelige påvirkning af mølleanlæggene set i samspil med hinanden vil være ’ubetænkelig’ – som er cirkulærets ord for uproblematisk.

Støjvurdering uproblematisk

Nævnet giver også klagerne ret i, at man ikke i tilstrækkeligt omfang har beskrevet de såvel kortsigtede som langsigtede virkninger på miljøet som følge af påvirkning af overflade- og grundvandssystemer.

Nævnet fandt derimod ikke anledning til at give de mange klager ret i en lang række klagepunkter omkring støjberegninger.

Ifølge Varde Lokalavis vil kommunens tekniske forvaltning nu indstille til politikerne, at kommunen arbejder videre med at forbedre plangrundlaget og VVM-redegørelsen i forlængelse af de kommentarer, som Natur- og Miljøklagenævnet havde til den oprindelige VVM-redegørelse.

»Vi afventer nu forvaltningens indstilling, og derefter tager vi en politisk beslutning i både udvalg og byråd vedrørende projektet. Når en eventuel ny VVM-redegørelse er klar, skal den naturligvis i høring igen, så alle parter i sagen høres. Der er således ingen tvivl om, at projektet forsinkes, omvendt er det fortsat min klare opfattelse, at projektet kan gennemføres, men det er naturligvis op til byrådet,« siger Preben Friis-Hauge formand for udvalget for Plan og Teknik, til avisen.

Byggeriet stoppes rent praktisk pr. 25. september for at give entreprenøren tid til at sikre byggepladsen.

En af de største opgaver ved international projektledelse er at håndtere en helt ny type kompleksitet i form af en blanding mellem kommunikation, processer, tidsforskelle og kulturer.

Det siger Søren Ejnar Nielsen, der er direktør for kontoret for globale projekter hos Danfoss. Han har været med til at udvide divisionen Power Electric i Danfoss Group fra to til fire udviklingssites. En omstilling, han fortæller om den 7. oktober på konferencen projects:across boundaries, der arrangeres af Ingeniøren og projekt:netværket.

»Når man bringer et projekt som vores over på et internationalt plan, bringer det opbygningen og samarbejdet ind i en helt ny og kompleks situation. Her drejer det sig i højere grad om at lede og navigere mere virtuelt end fysisk,« fortæller Søren Ejnar Nielsen.

Er du klar til et karrierespring? Få hjælp på Jobfinder.dk.

Danfoss Power Electronics startede i 2010 en proces, der skulle gøre virksomheden endnu mere global, end tilfældet var tidligere. Og samtidig bringe Nordborg-virksomheden tættere på kunderne ved at bygge lokale udviklingsafdelinger i blandt andet Kina.

»Vi har i mange år været globalt anlagt. Men vi ville skubbe udviklingen tættere på de lokale, som vi handler med. Og set fra en projektleders stol var det da en stor beslutning, men også en vigtig,« forklarer Søren Ejnar Nielsen.

Tag ikke grundelementer for givet

Danfoss-direktøren peger endvidere på vigtigheden af at være meget bevidst om de fundamentale elementer. Her mener han sprog, kultur, ledelsesstil og hierarkier.

»Trods tekniske fremskridt, der gør internationalt samarbejde nemmere, skal man stadig fokusere på det, man måske godt ved, men oftest kan glemme. Her tænker jeg sprog, kulturelle forskelle og eksempelvis hierarkier ved især de kinesiske og indiske samarbejdspartnere. De faktorer kan man nemlig hurtigt tage for givet,« forklarer Søren Ejnar Nielsen.

Og han følger op:

»Det gode er, at Danfoss har haft mulighed for at starte et lokalt udviklingscenter i blandt andet Kina. Det sikrer, at vi hurtigere kan gribe ind, hvis nogle af grundelementerne udvander det internationale samarbejde. Det hedder ’sprogbarrierer’ med god grund. Men vi arbejder heldigvis ud fra fælles sprog i vores processer,« siger Søren Ejnar Nielsen.

På sit oplæg vil Danfoss-direktøren også komme med en række eksempler på, hvordan Danfoss har arbejdet med at skabe nye fælles udviklingsprocesser globalt.

Du kan læse mere om arrangementet og tilmelde dig projects: across boundaries her.

»Min vigtigste mission var at gøre danskerne stolte«

Den amerikanske luftfartsmyndighed FAA har travlt med at udarbejde et sæt regler for brug af droner. Manglende lovgivning står i vejen for udviklingen, og kongressen vil have lovgivning på plads om et år. Derfor har FAA nu åbnet seks testzoner over hele landet.

Her skal fordele og ulemper ved brug af droner i forbindelse med alt fra brandslukning til varelevering undersøges, inden reglerne altså skal være på plads i september 2015.

FAA har godkendt operatører til at drive de enkelte testfaciliteter, og interesserede virksomheder eller myndigheder kan så teste kommercielle eller samfundsnyttige anvendelsesmuligheder for droner. Uden for testfaciliteterne er det svært at teste, da der man skal have FAA-tilladelse til hver enkelt flyvning, og lovgivningen for civil droneflyvning stort set umuliggør kommerciel anvendelse.

Får man lov til at bruge testfaciliteterne, kan man komme udenom de besværlige procedurer og teste på livet løs, og den godkendte operatør står for sikkerheden.

Landbrug er et af de store fokusområder. Og i New Yorks landdistrikter tester eksperter blandt andet et førerløst fly, der udstyret med et termisk kamera skal gøre det lettere for landmænd at holde øje med dyr og afgrøder.

Dermed skal landmanden kunne reagere hurtigere, hvis insekter eller plantesygdomme invaderer hans afgrøder.

»Vores håb er, at udbrud kan opdages hurtigere, så landmanden kan bevæge sig derhen på marken og bringe det i orden,« siger specialist Bill Verbeten fra Cornell University til New Scientist.

Han tilføjer, at droner med kameraer også kan lette arbejdet med optælling af planter, der skal sikre, at arealet udnyttes optimalt.

I Alaska har test-droner allerede hjulpet brandvæsenet med at håndtere en alvorlig steppebrand, og statens politi har kørt testscenarier, hvor en drone cirkuler om en bevæbnet gerningsmands opholdssted og sender informationer til indsatsstyrken.

Både Amazon og Google går med planer om drone-baseret varelevering.

Ifølge Tony Basile fra non-profit konsortiet Nuair Alliance, der driver testzonen i New York, er det et spørgsmål om tid, før droner bliver en del af dagligdagen.

»Det bliver en realitet, det er bare et spørgsmål om hvornår,« siger han.

FAA planlægger at udstikke et sæt midlertidige regler for fly, der vejer mindre end 24 kilo. Som det er nu, skal myndigheden give tilladelse til hver eneste kommercielle droneflyvning.

Herhjemme tester Naturstyrelsen også brug af droner til at kontrollere landbruget.

Det britiske forsvarsministerium har netop indgået kontrakt med våbenkoncernen General Dynamics om nye bevæbnede panserkøretøjer af typen Scout Specialist Vehicles.

Kontrakten lyder på i alt 589 panserkøretøjer til en værdi af 3,5 milliarder britiske pund, svarende til over 33 milliarder danske kroner. Det bringer aftalen op i samme liga som det danske kampflyindkøb, og premierminister David Cameron har betegnet indkøbsaftalen som »den største enkeltstående kontrakt for AFV’er (Armoured Fighting Vehicles, red.) for den britiske hær siden 1980′erne«.

Kontrakten er interessant i en dansk kontekst, idet Scout er en bevæbnet videreudvikling af General Dynamics’ pansrede mandsskabsvogn (PMV), Ascod, som i øjeblikket er blandt de fem prækvalificerede PMV’er, der fortsat er med i konkurrencen om at levere pansrede mandskabsvogne til en værdi af op mod fem milliarder kroner til det danske forsvar.

Derfor vil den britiske kontrakt betyde, at Ascods produktionslinje bliver holdt åben, hvilket kan styrke køretøjets position i konkurrencen om kontrakten med det danske forsvar. Scout og Ascod er baseret på en såkaldt Common Base Platform, hvorfor en række systemer og komponenter går igen i begge køretøjer og bliver produceret af de samme underleverandører.

»Begge køretøjer kan trække på forbedringer og erfaringer fra hele forsyningskæden med leverandører, produktion og kunder. En sådan kontrakt hos et andet Nato-medlem har naturligvis en positiv effekt, og hvis allierede sætter deres lid til platforme fra samme serie, kan man forvente synergier inden for interoperabilitet og samarbejde,« siger en talsmand for koncernens europæiske datterselskab, General Dynamics European Land Systems, til Ingeniøren. Han ønsker på grund af koncernens pressepolitik ikke at optræde med navn.

Scout skal leveres i seks varianter til det britiske forsvar fra 2017 til 2024.

Yderligere fire producenter er fortsat med i feltet i Danmark. Det drejer sig om de to bæltekøretøjer APC G5 fra Flensburger Fahrzeugbau Gesellschaft og CV 90 Armadillo fra BAE Systems Hägglunds samt de to hjulkøretøjer VCBI fra Nexter Systems og Piranha V, som også er produceret af General Dynamics European Land Systems.

Bøvler du med netbanken for tiden? Så kan det måske være værd at tjekke, hvilke plugins der kører i din browser. I hvert fald har Sydbanks hotline udsendt to instruktioner, der henvender sig til henholdsvis brugere af Chrome (PDF) og til brugere af Firefox (PDF), der anvender bestemte typer plugins.

»Det har vist sig, at reklameblokeringsprogrammer som f.eks. programmet Adblock Plus kan drille i forhold til NemID,« står i den ene af beskederne fra Sydbanks hotline henvendt til Firefox-brugere under overskriften om, at NemID melder forkert kode ved godkendelse af betalinger i Firefox.

Dernæst følger en guide til, hvordan – i dette tilfælde – Sydbanks netbank kan whitelistes i reklameblokeringsværktøjerne eller eventuelt deaktiveres.

Der er dog ikke noget, der tyder på, at det er et specifikt problem for Sydbanks netbank, men snarere et generelt problem med NemID JS og visse plugins. I hvert fald henviser Sydbank til Nets, hvor kommunikationskonsulent Ulrik Marschall via mail skriver:

»Jeg har nu fået svar fra vores teknikere, og det er korrekt, at NemID JS reagerer med en fejlmeddelelse på brugen af disse typer plugins. Vi analyserer for tiden, hvordan vi kan imødekomme brugen af disse plugins på den mest hensigtsmæssige måde.«

Nets kan på nuværende tidspunkt ikke sige noget om, hvornår problemet er løst.

Kan du garantere, at der ikke er sundhedsskadelige fluorstoffer i det danske drikkevand?

Det spørgsmål har Ingeniøren forgæves forsøgt at få svar på fra samtlige relevante myndigheder, siden Miljøstyrelsen for mere end et halvt år siden fremlagde dokumentation for, at stofferne var fundet i grundvandet udvalgte steder i Danmark i meget høje niveauer.

Da Ingeniøren tilbage i juni første gang henvendte sig til Miljøstyrelsen, lød beskeden, at styrelsens undersøgelse på ingen måde var en risikoundersøgelse eller et forsøg på at afgøre, om fluorstoffer spreder sig til drikkevandet.

Miljøstyrelsen havde alene målt efter stofferne under især brandøvelsespladser, som man vidste var forurenet med fluorstoffer, og her fandt man ‘som forventet’ høje koncentrationer, over 100 gange den tyske og svenske grænseværdi.

Da resultaterne havde været fremlagt på en konference allerede for et halvt år siden, var Ingeniøren interesseret i at bringe denne viden ud til læserne, også selvom den endelige rapport lod vente på sig.

Fra Naturstyrelsen til Orbicon til regioner til kommuner og tilbage igen

Men på spørgsmålet, om der kan være problemer med drikkevandet, startede en kæde af telefonopkald, der fører rundt i ring mellem myndighederne. Spørgsmål vedrørende drikkevandet var nemlig i nogle tilfælde en opgave for kommunerne. I andre tilfælde blev vi henvist til Naturstyrelsen.

Naturstyrelsen meldte hurtigt hus forbi, da styrelsen som udgangspunkt ikke forholder sig til lokale forureninger. Naturstyrelsen er kun interessant i denne sag, hvis styrelsen vurderer, at fluorstoffer skal være en del af vandværkernes obligatoriske screening. Det er ikke planen, lød beskeden. Herfra blev vi sendt tilbage til Miljøstyrelsen samt kommunerne.

Da vi allerede havde talt med Miljøstyrelsen, var kommunerne næste skridt i telefonkæden. Men der var et problem. Miljøstyrelsen ville ikke oplyse, i hvilke kommuner der var fundet forhøjede niveauer af fluorstoffer. Men måske samarbejdspartneren Orbicon kunne hjælpe, så de blev næste trin i telefonkæden. Men de ville ikke udtale sig og pegede tilbage på Miljøstyrelsen. Igen.

Da Region Syddanmark også havde været med til at udarbejde rapporten, blev de et nyt navn i telefonkæden. Og det gav pote. Vi fik gennem regionen kendskab til to kommuner, hvor forhøjede niveauer af fluorstoffer var fundet, nemlig Haderslev og Esbjerg kommuner.

I begge kommuner blev Ingeniøren ført gennem en kompliceret telefonkæde af i alt cirka ti medarbejdere i afdelinger for forurening samt afdelinger for drikkevand, for slet ikke at nævne omstillinger og sekretærer. Perfluorstoffer var oftest så ubekendte, at vi havde sjov ud af at udtale det sammen med kommunens medarbejdere. Men som Ingeniøren tidligere har beskrevet, havde kommunerne enten ikke modtaget eller ikke reageret nærmere på informationerne fra Miljøstyrelsen, der var tilsendt i en orienteringsmail. Derfor kunne kommunerne altså heller ikke garantere, at fluorstoffer ikke var at finde i drikkevandet.

I kommunerne lød beskeden også, at det er nærmest umuligt at forholde sig til, om niveauerne af fluorstoffer er et problem, når der ikke findes danske grænseværdier. Og det er Miljøstyrelsens opgave at udforme dem.

Så nu pegede telefonkæden igen tilbage til Miljøstyrelsen.

Regionerne har ansvaret – nej, vi har ej

Hos Miljøstyrelsen erkender kontorchef Christian Vind, at det er styrelsens opgave at udforme grænseværdier. Han oplyser, at det arbejde er i gang.

Men Miljøstyrelsen oplyser også, at godt nok har kommunerne ansvaret for vandet, der kommer ud af vandhanerne. Men – og her kom en ny og modsatrettet oplysning i forhold til tidligere – regionerne skal orientere kommunerne om jordforurening, som risikerer at sive ned i grundvandet og true drikkevandet.

Den oplysning fik os naturligvis til at lade Region Syddanmark være næste led i telefonkæden. Men i Region Syddanmark sender man os igen videre til kommunerne. Det er altså deres ansvar lyder det.

»Kommunen er drikkevandsmyndighed, og som sådan er det kommunen, der afgør, hvorvidt der er grundlag for særlige tiltag, herunder ændrede kontrolmålinger i forhold til drikkevandet. Når Region Syddanmark finder jordforurening og grundvandsforurening ved punktkilder, er det almindelig praksis, at vi orienterer kommunen om, hvad der er fundet. Herefter er det op til kommunen at vurdere, om der skal ske kontrolmålinger af drikkevandet,« siger områdechef i Region Syddanmark Ida Olesen.

Orientering om fluorstoffer på vej

Eftersom Ingeniøren allerede havde været hoppebold på telefonlinjerne hos kommunerne, ønskede vi ikke at gå den vej igen. Ingeniørens rundringning til samtlige relevante medarbejder i Haderslev og Esbjerg kommuner viste, at de enten ikke havde modtaget informationerne om fluorstofferne eller havde behandlet dem nærmere. Så vi prøvede endnu en gang at kontakte Miljøstyrelsen.

Her var kontorchef Christian Vind fra Miljøstyrelsen overbevist om, at kommunerne generelt har godt styr på situationen. Styrelsen planlægger også at udsende en opfølgende orientering til regioner og kommuner om fluorstoffer i grundvandet.

Orienteringen vil formentlig komme i løbet af få uger, når styrelsen også offentliggør den endelige rapport om fundene af fluorstoffer i grundvandet.

Men ingen kan altså svare på det indledende spørgsmål: Kan du garantere, at der ikke er sundhedsskadelige fluorstoffer i det danske drikkevand?

Flere vandværker er dog på grund af Ingeniørens artikler i gang med på eget initiativ at tjekke deres vand.