Ved hjælp af nye statistiske metoder har forskere fra FN og University of Washington forsøgt at skyde sig ind på, hvordan Jordens befolkningstal vil udvikle sig resten af dette århundrede. Beregningerne viser, at vi med 80 procents sandsynlighed vil være mellem 9,6 og 12,3 milliarder mennesker i 2100.

I dag er vi et sted mellem 7,2 og 7,3 milliarder mennesker på kloden, og dette tal vil vokse til 9,6 milliarder i 2050. I 2100 kan vi forvente at være 10,9 milliarder mennesker, fremgår det af en ny artikel i det videnskabelige tidsskrift Science.

Tidligere analyser har ellers vist, at befolkningstallet vil stabilisere sig omkring 9 milliarder mennesker omkring 2050, men ifølge den nye undersøgelse er der ikke meget håb om, at det vil ske. I stedet kan vi regne med, at befolkningstallet vil fortsætte med at stige hele dette århundrede.

Den fortsatte stigning vil primært skyldes udviklingen i Afrika syd for Sahara, hvor fødselsraten forbliver høj, og hvor knap så mange som tidligere frygtet dør af aids. Befolkningstallet i Afrika vil stige fra 1 milliard i dag til omkring 4,2 milliarder i 2100, skriver forskerne.

I resten af verden vil befolkningstallet være mere stabilt. I Asien vil det vokse fra 4,4 til omkring 5 milliarder i 2050, og så vil det begynde at falde, viser prognoserne. I Europa bliver vi ikke flere mennesker – tværtimod.

I modsætning til tidligere har forskerne denne gang brugt moderne bayesiansk statistik til at fremskrive befolkningstallet, og det skulle give en større sikkerhed for, at de rammer rigtigt.

Der er dog stadig store usikkerheder, specielt i tallene for Afrika. Her kan væksten i befolkningstallet måske modereres, hvis der sættes massivt ind med familieplanlægning, herunder bedre adgang til prævention.

Indeklimaet i de danske skoler og gymnasier skal nu til eksamen. Som en del af Dansk Naturvidenskabsfestival sender forskere fra DTU udstyr til at undersøge CO2-niveau og forekomsten af skimmelsvamp ud til 1.000 skole- og gymnasieklasser.

Resultaterne skal sammenlignes med en undersøgelse, som de samme parter stod bag i 2009. Dengang indrapportede 743 klasser fra 320 skoler deres målinger. I 56 procent af klasserne målte eleverne et CO2-indhold, der lå over Arbejdstilsynets anbefalede grænse på 1.000 ppm. 20 procent lå endda mere end dobbelt så højt som anbefalet.

»Det bliver rigtig spændende at se, om der er sket noget. Jeg håber, at det vil se bedre ud, men jeg frygter, at det ikke er tilfældet,« siger professor Geo Clausen fra DTU Byg.

I 2009 fik resultaterne både elever, forældre, lærere og politikere til at kræve bedre indeklima i skolerne. Sundhedsstyrelsen udsendte en vejledning, som kommunerne kunne bruge til at udbedre problemerne – som flere forskningsprojekter har vist har stor indflydelse på elevernes indlæringsevne og eksamenspræstationer.

Siden har kommunerne ifølge Danmarks Statistiks opgørelse over de kommunale regnskaber investeret 19,7 mia. kroner i renovering og nybyggeri på folkeskoleområdet. Gymnasierne er i mellemtiden blevet selvejende, så Ingeniøren har ikke kunnet finde en opgørelse af anlægsinvesteringerne på deres område.

Fordi forskerne endnu ikke tør tro på, at indeklimaet er blevet væsentligt forbedret, skal eksperimentet også bevidstgøre eleverne om, hvor vigtigt det er at få luftet ud på den gode gammeldags måde.

»Vi vil gerne bringe lidt fokus på de gamle dyder med at få åbnet vinduerne noget oftere,« fortæller Geo Clausen.

Derfor skal eleverne først måle CO2-indholdet på en helt almindelig dag. Derefter skal de vente nogle dage og så prøve at måle CO2-indholdet på en dag, hvor de har luftet ud.

»Vi vil gerne vise, at man faktisk kan gøre noget, mens vi går og venter på, at skolerne bliver renoveret.«

Resultaterne af målingerne vil blive offentliggjort, når alle målinger er kommet ind i slutningen af oktober.

Kommunerne har ifølge CRM Byggefakta planer om at investere knap 13 mia. kr. på byggeri og renovering inden for skoler, uddannelse og forskning inden 2017.

Det enorme rumfartsfirma United Launch Alliance (ULA) vil have nye motorer til sine raketter, og de skal udvikles i samarbejde med firmaet Blue Origin.

Den nye raketmotor kaldet BE-4 skal drives af flydende naturgas og flydende ilt. Den skal være klar til at blive testet på landjorden om to år, og i 2019 skal de første raketter sendes til vejrs af to motorer, der tilsammen kan levere en løftekraft på knap fem millioner newton.

BE-4 skal først og fremmest bruges i en ny generation af rumraketter baseret på ULA’s Atlas- og Delta-raketter. Med den amerikanske raketmotor slipper ULA for at være afhængig af de russiske raketmotorer, der i dag bruges ved opsendelsen af de store Atlas 5-raketter.

Blue Origin har hovedkvarter i Kent i Washington, og raketmotorerne testes i Texas. Senest er motoren BE-3 blevet testet med succes i december 2013, og planen er, at den skal bruges ved opsendelsen af et lille rumskib kaldet New Shepard.

ULA ejes af flygiganterne Lockheed Martin og Boeing i fællesskab, mens det langt mindre Blue Origin er it-milliardæren Jeff Bezos’ hjertebarn. Jeff Bezos stiftede Amazon.com, og nu bliver Blue Origin for alvor en konkurrent til rumfartsfirmaet SpaceX, der ejes af it-milliardæren Elon Musk, som blev rig på betalingstjenesten PayPal.

For seks år siden var iPhone kun lige blevet tilgængelig på det danske marked. Seks år fra nu skal opslagsværket Trap Danmark for første gang være klar i en udgave, hvor alt fra informationer om Tøndermarskens dyreliv over Nørrebros historie til Middelfarts erhvervsstruktur skal kunne tilgås digitalt.

Det betyder, at det hav af data, som forskere og eksperter i løbet af de kommende seks år nu skal i gang med at indsamle, skal organiseres og opbevares på en måde, så det stadig er meningsfuldt i 2020. Udviklingschef i Trap Danmark Erik Kjeldsen skal stå i spidsen for den opgave. Og han har gjort sig bevidst om, at dataene skal have en særdeles løs kobling til præsentationslaget.

»Når vi kigger seks år tilbage, så har der jo været en kæmpe udvikling: Bare tænk på Googles betydning og smartphone-markedet. Vi har ikke og vil heller ikke have en ambition om at forudsige, hvad der sker de næste seks år,« siger han.

Med andre ord, så skal det være muligt at præsentere Trap Danmark seks år fra nu, selvom der ikke længere er noget, der hedder HTML5, USB-nøgler eller apps for den sags skyld. Data skal altså ikke kobles til en specifik platform, men kunne præsenteres på mange platforme og i mange forskellige sammenhænge.

»Jeg tror, det er farligt at starte tænkningen i slutprodukter som en hjemmeside eller en app. Det er farligt at tænke i platforme – vi kan endnu ikke forudse alle de måder hvorpå vi gerne vil præsentere indholdet,« siger Erik Kjeldsen, der kommer fra DR, hvor han har arbejdet både med digitaliseringen af radio og tv og med udviklingen af en lang række digitale tilbud.

Selvom meget kan ske på den teknologiske front i løbet af seks år fra nu, så føler han sig dog sikker på, at lokationsbaserede services, altså som GPS’en på en smartphone i dag, vil være helt centrale for projektet i årene frem mod 2020. Og derfor skal alle emner, i det omfang det giver mening, også opmærkes med koordinater i databasen.

Fleksibel datastruktur

Når det er sagt, så ligger det på nuværende tidspunkt ikke fast, hvilke data-attributter der skal gemmes om de enkelte emner. Alene af den grund, at behovet for beskrivelse af emner – eksempelvis i form af multimedieindhold (lyde, video etc.) kan vise sig at ændre sig over de næste seks år. Og derfor skal datastrukturen indrettes på en måde, så den relativt let kan udvides.

Det er ikke første gang, Trap Danmark udkommer, men første gang det udkommer digitalt. Det sidste bind i det forrige værk, Trap Danmark 5, udkom i 1972. Og den første serie udkom i perioden 1856 til 1860.

Så øvelsen med at indsamle informationer og kategorisere emner er velafprøvet i Trap Danmark-sammenhæng.

»Det har jo været gjort gennem årene, så vi har en ret klar idé om, hvilket indhold en database skal kunne rumme. Men vi ved jo godt, at der kan dukke nye elementer og behov for nye attributter op de kommende år, så vi bliver nødt til at også at tænke fleksibilitet ind i forhold til datastrukturen og metadata,« siger Erik Kjeldsen.

På samme måde, som tidligere udgaver af Trap Danmark, så bliver den kommende også til et værk i bogform. Nærmere bestemt skal der udkomme 34 bind i perioden 2016 til 2020. Erik Kjeldsen fortæller, at det til gengæld nok bliver sidste udgave af Trap, fremover vil værket være tilgængeligt digitalt og løbende opdateret. Og i den forbindelse betragter han i øvrigt de kommende bogudgivelser som et præsentationslag for dataene i databasen på linje med en hjemmeside, en app eller andet.

»Jeg er meget optaget af, at tale om dette som et indholdsprojekt, ikke kun et bogprojekt,« siger Erik Kjeldsen.

Når det digitale Trap Danmark 6 i 2020 er færdig, så stopper den digitale udvikling dog langt fra. Det er nemlig planen at holde databasen opdateret i årene fremover. Og i den forbindelse skal det ikke kun være muligt at trække data via diverse grænseflader ud af systemet. Det skal også være muligt for udvalgte samarbejdsparter at ‘live’-opdatere data. Altså lægge data tilbage i databasen.

»Det vil være oplagt at stille grænseflader til samarbejdspartnere til rådighed, så de kan opdatere, eksempelvis når demografien ændrer sig,« siger Erik Kjeldsen.

En af Trap Danmarks samarbejdspartnere er i øvrigt det kongelige bibliotek, som skal hjælpe med blandt andet at få styr på taksonomien, altså emne- og begrebsinddeling. Det Kongelige Bibliotek skal også bidrage til at opbevare dataene i digitalt format for eftertiden på sikker vis.

Version2 har en ambition om at følge op på, hvordan det går med det digitale Trap Danmark-projekt.

Fakta

*Den første udgave af Statistisk-topographisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, siden bedre kendt som Trap: Danmark, var forfattet af kabinetssekretær Jens Peter Trap (1810-1885) og udkom i perioden 1856 til 1860 i kommission hos boghandler G.E.C. Gad. Værket har lige siden været hovedværket i dansk topografisk beskrivelse.

Den 5. udgave, der udkom fra 1953 til 1972, rummer den hidtil mest komplette og præcise beskrivelse af Danmark og dets landskaber, byer, sogne, historie, natur, kultur og institutioner.

For hvert eneste af Danmarks mere end 2000 sogne findes der en rigdom af oplysninger om landets tilblivelse, nutidens landskab, kirker, landsbyer og købstæder, herregårde, skove, oldtidsminder, monumenter, lokalhistorie, markante personer og meget andet. Et imponerende kæmpeværk, der stort set ikke indeholder fejl.

Men trods den imponerende kvalitet bærer indholdet naturligvis præg af, at der nu er gået 60 år, siden værket sidst blev påbegyndt.
(Kilde: trap.dk)*

Det kan snart være slut med browser-tricks, når Ubuntu-brugere vil se Netflix. Virksomheden har taget det første af en række skridt, der skal lade tjenesten køre native på Ubuntu uden det mindste behov for at fifle med indstillinger. Det skriver Ubuntu-sitet OMG! Ubuntu!

Version2 kunne i sidste måned berette, at de værste fiksfakserier allerede nu kan undværes, når der skal streames film og serier i det Linux-baserede styresystem. Hvor det før var nødvendigt for eksempel at have et program som Wine til at køre Windows-software på Ubuntu, kan man med den seneste beta-udgave af Google Chrome køre Netflix native med en relativ simpel ændring af User-Agent-strengen.

En anden User-Agent skal narre Netflix til at tro, at den har at gøre med en plaform, som er godkendt af streaming-tjenesten. Men selv den ændring skal fremover være overflødig. I hvert fald har Netflixs Paul Adolph rettet en henvendelse til miljøet af Ubuntu-udviklere, hvor han forklarer, at Netflix åbner folden for Ubuntu-brugerne.

I en e-mail forklarer Paul Adolph, at den nyeste version af Ubuntus sikkerhedsbibliotek NSS – 3.16.2 – tillader Netflix at køre stabilt i Google Chrome. Og hvis biblioteket bliver indført på også den ældre version af Ubuntu, vil Netflix sørge for, at godkende Ubuntu-platformen.

Den kommende udgave af Ubuntu 14.10 vil komme med et nyt NSS-bibliotek. Men størstedelen af brugerne vil stadig bruge en ældre version af biblioteket på Ubuntu 14.04 LTS. Derfor efterspørger Paul Adolph i sin mail, at det nye NSS-bibliotek kan tilføjes til Ubuntus Update Stream.

Hvis man ikke kan vente på, at Netflix godkender Ubuntu, kan man stadig bruge guiden her på Version2 til at få nem adgang til streaming-tjenesten.

Den strategi for informationssikkerhed, som Digitaliseringsstyrelsen skulle have udarbejdet inden sommeren 2014, bliver nu i stedet til en samlet strategi for cyber- og
informationssikkerhed, der efter planen skal lanceres inden udgangen af i år.

Det fremgår af et svar fra finansminister Bjarne Corydon (S) til Folketingets Retsudvalg efter et spørgsmål stillet af Venstres retsordfører Karsten Lauritzen.

»For at sikre et bredere fokus på it-sikkerhedsområdet i strategien, besluttede regeringen imidlertid d. 28. maj at inddrage en målrettet sikring af cybersikkerhedstrusler i strategiarbejdet. Som konsekvens heraf er det planlagt at lancere en samlet strategi for cyber- og informationssikkerhed inden udgangen af i år i samarbejde med Center for Cybersikkerhed,« står der i svaret, som fortsætter:

»Det er positivt, at vi nu får en samlet strategi for området. Hidtil har forskellige statslige myndigheder varetaget en række vigtige opgaver på sikkerhedsområdet, og nu får vi en mulighed for at gøre dette mere koordineret.«

De to områder ligger tæt

Kontorchef i Digitaliseringsstyrelsen, Cecile Christensen, fortæller til Version2, at Digitaliseringsstyrelsen og Finansministeriet havde planlagt at lave en informationssikkerhedsstrategi, men da det viste sig, at forsvaret og Center for Cybersikkerhed var i gang med en cyber-sikkerhedsstrategi.

»Og de to ting ligger ret tæt op ad hinanden. Så regeringen besluttede at de to strategier skulle slås sammen. Derfor arbejder vi nu på en cyber- og informationssikkerhedsstrategi, som skal lanceres inden udgang af året.«

Kom det bag på jer, der var en sideløbende strategi?

»Ministerierne arbejder jo alle sammen med sikkerhed. Området er nok gået fra, for nogle år siden at være noget, man arbejder med lokalt i de enkelte ministerier, til at være noget, man nu gerne vil have en samlet strategi for.«

Hvori ser I forskellen på cybersikkerhed og informationssikkerhed?

»Som vi ser på det, så er informationssikkerhed den store del. Informationssikkerhed handler grundlæggende om beskyttelse af datas integritet, fortrolighed og tilgængelighed. Og det indebærer at se på processer, på systemer og på viden i organisationer,« siger Cecile Christensen og fortsætter:

»Cybersikkerhed er en delmængde af informationssikkerhed. Det handler primært om den del, der har med net-vendte tjenester at gøre. Herunder angreb ude fra, spionage og den slags. Men det er klart, der ikke kan laves en helt skarp opdeling mellem de to områder. Grænsen er flydende, når vi taler om internettet.«

Det bliver hen ved umuligt at bevise, om ansatte på Rigshospitalet har misbrugt it-systemet, der administrere graviditetsskanninger til at sælge oplysninger om kendte til Se og Hør. Hospitalet har nemlig først indført logning på systemet for halvanden måned siden. Det skriver MediaWatch.

Det er systemet ’Nakkefold Booking’, som uden logning har givet ansatte fri mulighed for at hente personfølsomme oplysninger, uden at det kan opdages. Yderligere er ingen ansatte på Riget blevet adspurgt om deres kendskab til det mulig læk, viser et udkast til et referat fra Datatilsynets inspektion på Rigshospitalet d. 20. august.

»Der er ingen, der tænker, at nogen kan have været inde i et it-system og finde oplysninger. Så der er ingen, der tænker på it-systemer, logning eller andet. I forbindelse med den her Se og Hør-sag kommer spørgsmålet om logning op, og der opdager man, at der slet ikke er nogen log på det her system. Det sætter vi selvfølgelig i gang og får lavet hurtigst muligt,« siger Kurt Stig Jensen, centerdirektør for Juliane Marie Centret, som står for graviditetsscanningerne, til MediaWatch.

Det er et krav i persondataloven, at informationer om for eksempel graviditetsskanninger logges.

Mistanke om læk siden 2011

Indførelse af logning på it-systemet, der bruges, når der bestilles tid til skanning, kommer to måneder efter, at Datatilsynet oprettede en sag mod hospitalet i forbindelse med Se og Hør-sagen. Her har flere tidligere ansatte på magasinet fortalt, at Se og Hør angiveligt har haft en betalt kilde på Rigshospitalet. Men mistanken om lækket fra Riget kom allerede i 2011 fra Anders Lund Madsen, der sammen med sin kæreste to gange blev mødt af Se og Hør-journalister efter besøg på Rigshospitalet. Det fik ham til at henvende sig til hospitalet gennem sin advokat.

I den forbindelse vurderede hospitalet selv, at ingen ansatte havde lækket oplysninger om parret til Se og Hør. Men den vurdering har altså udelukkende bygget på hospitalsledelsens tillid til personalets forståelse for tavshedspligten. I stedet har ledende medarbejdere tidligere foreslået, at lækket kunne komme fra andre hospitalsbesøgende, der har delt venteværelse med tv-værten.

Bøvler du med netbanken for tiden? Så kan det måske være værd at tjekke, hvilke plugins der kører i din browser. I hvert fald har Sydbanks hotline udsendt to instruktioner, der henvender sig til henholdsvis brugere af Chrome (PDF) og til brugere af Firefox (PDF), der anvender bestemte typer plugins.

»Det har vist sig, at reklameblokeringsprogrammer som f.eks. programmet Adblock Plus kan drille i forhold til NemID,« står i den ene af beskederne fra Sydbanks hotline henvendt til Firefox-brugere under overskriften om, at NemID melder forkert kode ved godkendelse af betalinger i Firefox.

Dernæst følger en guide til, hvordan – i dette tilfælde – Sydbanks netbank kan whitelistes i reklameblokeringsværktøjerne eller eventuelt deaktiveres.

Der er dog ikke noget, der tyder på, at det er et specifikt problem for Sydbanks netbank, men snarere et generelt problem med NemID JS og visse plugins. I hvert fald henviser Sydbank til Nets, hvor kommunikationskonsulent Ulrik Marschall via mail skriver:

»Jeg har nu fået svar fra vores teknikere, og det er korrekt, at NemID JS reagerer med en fejlmeddelelse på brugen af disse typer plugins. Vi analyserer for tiden, hvordan vi kan imødekomme brugen af disse plugins på den mest hensigtsmæssige måde.«

Nets kan på nuværende tidspunkt ikke sige noget om, hvornår problemet er løst.

I en alder af 70 er det næppe overraskende, at en administrerende direktør træder tilbage og overlader posten til yngre kræfter. Når den 70-årige er Oracles Larry Ellison, så er det dog også et farvel til én af de mest farverige – og stenrige – topchefer i it-branchens historie.

Larry Ellison beholder en formel post som teknisk direktør i Oracle, mens Safra Catz og Mark Hurd – ham med skandalen, da han var hos HP – foreløbig deles om ansvaret som administrerende direktører.

Få personer i it-branchen har skabt flere myter og legender end Larry Ellison, for selvom Bill Gates er rigere og Steve Jobs havde flere beundrere, så var det ikke tilfældigt, at Larry Ellison fik tilsneget sig en cameo i filmen Iron Man 2, hvor han mødes med Tony Stark.

Larry Ellison har eksempelvis underholdt titusindvis af deltagere på Oracle Open World-konferencen med anekdoter fra Oracles begyndelse om, hvordan pizzabudet blev hyret som firmaets første økonomichef, og hvordan der aldrig var en Oracle Database release 1.0, men firmaet solgte release 2.0 til det amerikanske forsvar og først derefter gik i gang med at programmere.

Larry Ellison har også ligget i indædt kamp om at have verdens største lystyacht med både andre it-milliardærer og arabiske oliesheiker. Og så ejer han et par jagerfly. Historien om, at han skulle have fløjet sin private jet under Golden Gate Bridge er dog ubekræftet.

Det seneste årti har han dog virket mere interesseret i at vinde America’s Cup og andre store sejlsportskonkurrencer, end i at passe kontorarbejdet i Oracles hovedkvarter i Redwood mellem San Francisco og San José. Men han har selvfølgelig også købt en privat ø nær Hawaii, som skal passes.

Larry Ellison har også været berygtet for ikke at lægge fingre i mellem, når det handlede om at kritisere konkurrenter, og Oracle har nærmest ligget i åben krig med både IBM og Microsoft under Larry Ellison.

Den stil har Oracle dog tonet ned de senere år, og med Larry Ellison i en mere tilbagetrukket rolle vil vi formentligt komme til at se en endnu mere poleret fremtræden fra Oracles ledelse.

Godt 20 procent bruger i dag SSD og flash-baseret lagring i deres serverrum og mindre end halvdelen af it-chefer i Norden har planer om at bruge det inden for det næste års tid. Det fremgår af en undersøgelse, som analysefirmaet IDC har foretaget.

Det er primært prisen, som stadig afholder mange fra at vælge SSD’er til storage, men for andre er SSD’er en nødvendighed.

I ‘Version Insight: Storage & Flash‘ kan du læse mere om IDC’s undersøgelse og årsagerne til, at mange er tilbageholdende.

Du kan også læse om Sparinvest, som i 2009 var ét af de første danske firmaer, som brugte SSD’er til at løse et kritisk performance-problem, og nu fortæller om erfaringerne gennem fem år.

Hos DGI IT har it-afdelingen valgt at bygge deres storagesystem selv med hjælp fra open source og hylde-hardware, og her spiller to forskellige typer flash-baseret lagring også en afgørende rolle. Det kan du læse om i magasinet som kan hentes på nedenstående link, hvis du registrerer dig som bruger i Version2′s Whitepaper-bibliotek.

Download Version2 Insight om Storage & Flash her (PDF)