Microsoft køber det svenske firma Mojang, der står bag det populære computerspil Minecraft, som i dag storhitter på både Xbox og pc-platformen.

Den officielle meddelelse om købet kommer, en lille uge efter de først rapporter om købet dukkede op i internationale medier.

Microsoft betaler 2,5 milliarder dollar (14,3 milliarder kroner) i handlen, som man forventer at kunne afslutte endeligt inden årets udgang.

“Minecraft udvider vores spilportfolio og gør os i stand til at nå nye spillere på tværs af platforme,” siger Microsofts chef for Xbox, Phil Spencer.

Microsoft vil satse på at udvide det globale community omkring Minecraft via dets egne platforme Xbox og Windows, men vil også holde Minecraft åben på iOS, Android og Playstation.

Skaberen af Minecraft, svenskeren Markus Persson, har besluttet ikke at gå med over til Microsoft i forbindelse med overtagelsen. Han har tidligere kritiseret Microsofts seneste version af Windows.

En del investorer har løbende opfordret Microsoft til at forlade spilmarkedet og sælge sin Xbox-division helt fra.

Det har dog ikke gjort indtryk på Microsofts nye topchef Satya Nadella, som med købet fastholder Microsofts satsning på dette marked.

“Gaming omfatter en stribe devices – fra pc’er og konsoller til tablets og mobiltelefoner. Minecraft er en åben platform med et levende community, som er rigt på nye muligheder for Microsoft,” lyder det i en kommentar fra Microsoft-bossen.

Analytikerne ser købet af Minecraft, som en vej til større udbredelse af Microsofts knap så succesfulde mobil-styresystem Windows Phone, hvor Minecraft hidtil ikke har været tilgængeligt.

I en kommende Windows-version af spillet vil det derfor være oplagt, at nogle funktioner og muligheder kun vil være tilgængelige via Windows-versionen.

Læs også:

Danmark smadret i populært computerspil

10 fede spil der kan køre på en elendig pc

Begge enheder gør det fint som både tablet og bærbar, men de gør det hver især bedst på deres egen platform. Foto: Morten Sahl Madsen.

Android-tablets med docking-tastatur eller Windows-bærbare med aftageligt tastatur.

Klassifikationen for, hvad der er hvad, er ikke altid til at vurdere, men i hvert fald ser man flere og flere Windows- og Androidhybrider: Maskiner, som både fungerer som tablet og som bærbar – eller i hvert fald forsøger.

Begge styresystemer, som jo er ejet af henholdsvis Google og Microsoft, bevæger sig over på hinandens markeder. Microsoft er stadig klart den største spiller på de klassiske bærbare, selv om både Chromebooks og selvfølgelig Apple æder sig ind på dem – og Android har det største marked for tablets, næsten kun (igen) med Apple som værdig konkurrent.

Vi har kigget på to næsten identiske modeller fra samme producent, som har hver deres styresystem: Asus T100 med Windows 8.1 og Asus TF303 med Android.

Begge er entry-modeller, og giver begge en udmærket oplevelse af hver deres respektive platform.

Derudover er begge enheder relativt “rene” i forhold til software. De giver en næsten ren Windows/Android-oplevelse – og altså også hvilket system, som bedst kan klare både livet som tablet (ren consumer) og som en arbejdsmaskine (produktion).

Hver maskine er bedst på hver sit traditionelle “medie”. Android er ganske enkelt bedst som tabletform, og Windows fungerer optimalt – og bedre end Android – med mus og tastatur. Selv med Modern UI-overfladen.

Men hvilken er bedst til at gå over til den anden side?

Windows gør det godt som tablet, men der er bare stadig steder, hvor Android gør det bedre. Det er tydeligt at mærke, at Android er en noget ældre og mere moden platform. Foto: Morten Sahl Madsen.

Til Androids fordel: Systemet som tablet
Begynder vi med begge enheder som tablets, er det klart Android, som har fordelen. På mange måder endda. 

Til at starte med er ALT i systemet lavet til touch. Det brænder Android lidt nallerne på senere, når vi snakker “bærbar-mode”, men når det handler om en ren touch-oplevelse, er det alfa og omega. 

Alle menuer, handlinger, softwareknapper og så videre er alle sammen opsat til, at brugeren skal bruge deres småtykke pølsefingre, og det virker hver gang. 

Omvendt er det med Windows som tablet-system. Microsoft lavede den – i mange øjnes – store fejl at gøre sit touch-venlige system til en bastard mellem to verdener. Derfor ender du ofte med pludselig at ende ude på skrivebordet, hvor al touch-venlighed forsvinder.

Okay, det er en overdrivelse, for det er muligt at bruge sine fingre til at navigere på det traditionelle skrivebord på en touchskærm på Windows, men det er fra tid til anden en pinagtig oplevelse. 

Specielt sammenlignet med, hvor godt det egentlig fungerer i “Modern UI” – Windows’ touch-overflade. 

“Modern UI” fungerer rigtig godt som tablet-system, når det endelig lykkes at forblive i “Modern UI”. Udmærket interface som er til at finde rundt i, og muligheden for at splitte apps på skærmen, så du kan køre flere apps på samme tid er en genial form for multitasking, som virkelig fungerer godt. 

Facebook og video på samme tid? Ingen problemer. 

På det punkt er Windows faktisk en bedre tabletløsning end Android, men Android har et punkt, som de ganske enkelt stjæler førstepladsen på: Apps.

Apps … og mangel på samme
Android får ofte tæsk for, at der slet ikke er nok dedikerede tablet-apps i forhold til Apples iPad, men sammenlignet med Windows-platformens “Modern UI”-apps er Android milevidt foran. 

Jovist er der mange tusinde apps i Windows Store, men desværre er kvaliteten ikke på samme niveau som kvantiteten. Mange apps er ganske enkelt noget juks eller bloadware/spamware, som giver en dårlig oplevelse af et ellers fint designsprog.

Microsoft har for nylig ryddet over 1.000 apps fra sin app store, netop for at gøre noget ved det. Men det er stadig et problem, når der er over 19 forskellige Facebook-apps, men samtidig ingen officiel Spotify-app. 

For mange af de store navne mangler stadig. Formodentligt tænker de store firmaer, at de allerede har lavet et klassisk legacy-program, så hvorfor også lave en “Modern UI”-app?

Omvendt har Android et langt bedre arkiv af apps, og Android er generelt god til at “opskalere” sine mobil-apps til tablets, så det stadig er en okay oplevelse at bruge en mobilapp – faktisk bedre end iPhone-apps på en iPad, synes jeg. 

Samtidig har Android også eksisteret længere tid end Windows 8, og det i sig selv er en fordel. Længere tid til at opbygge det førnævnte app-arkiv – og ikke mindst længere tid til at rette potentielle fejl og mangler. 

Blandt andet mangler Windows 8 stadig en form for notifikationscenter, så man kan se, hvad der foregår på for eksempel sociale medier. Livetiles skulle tage den funktion, men det giver bare ikke helt samme oversigt som en liste over alle nylige hændelser. 

Microsoft har allerede tilføjet en sådan til sit Windows Phone-system, og de nyeste læk omkring det kommende Windows 9 viser også, at der kommer en form for notifikationssystem.

Foto: Morten Sahl Madsen.

På Microsofts hjemmebane: Klar, parat, tastatur
Det hele ændrer sig dog, så snart tabletten sættes i et tastatur. I denne test kunne man fint have medtaget en iPad med et bluetooth-tastatur, men kombinationen opnår bare aldrig helt den samme følelse af hybridmaskine – specielt fordi der stadig er alt for mange steder, hvor en iPad simpelthen ikke kan bruges, og man er nødsaget til at bruge en pc eller Mac-computer for at klare problemet. 

Det samme gælder ikke en Android-tablet med et tastatur. Asus TF303 kunne bruges til alt, hvad jeg testede den til – ud over de steder, hvor jeg skulle bruge NemID. Det problem løses forhåbentlig, når Nets engang får rullet Javascript-baseret NemID ud. 

Med docken får jeg adgang til en mus, hvis altså jeg ikke bare vil bruge touchskærmen til at navigere rundt. 

Det fungerer overraskende godt at navigere rundt i det fingervenlige system med en mus, selv om det er lidt uvant og akavet i starten. Lidt for mange steder driller musen dog stadig, og hvor højreklik på en Windows-maskine giver en menu frem, går Android-tabletten et skridt tilbage, når du højreklikker. 

Det samme gør den knap, hvor “Esc” plejer at sidde, og generelt er tastaturet fyldt med genvejstaster, som man skal bruge tid på at vænne sig til. 

Samtidig er der andre steder, hvor man bare undrer sig over, at Android og systemets tastaturer ikke har visse features. Hvorfor er der for eksempel ikke en genvej til multitasking (recent apps) på tastaturet, når der nu både er en “tilbage” og en “hjem”-knap? 

Og hvorfor skal jeg spilde plads i bunden af skærmen med selvsamme software-knapper, når jeg nu har dem i hardwareform på tastaturet (eller kunne have, hvis knappen til multitasking var der). Det virker bare som en halvfærdig løsning. 

På Windows-maskinen? Ja det er jo, som vi alle kender det, og jeg har ikke tænkt mig at knytte de store ord til dette. Windows giver en relativ stabil oplevelse, og selv om mange har skældt ud på Windows 8 og dens UI, fungerer det som altid udmærket med mus og tastatur. 

Jeg vil til hver en tid foretrække mus og tastatur til at navigere rundt i Windows’ desktop-miljø fremfor mine fingre.

Der er bare bedre mulighed for at multitaske og arbejde grundigt på en Windows-maskine. Foto: Morten Sahl Madsen.

Software til Android-laptoppen?
Bruger man en dock til en Android tablet er det udelukkende for at være produktiv. Google kommer selv med en række apps, som kan bruges til dette – deriblandt Google Docs. 

Og Google Docs fungerer selvfølgelig udmærket, som det altid har gjort. Men et problem for mig er, at man ikke kan have flere dokumenter åbne på samme tid. Det er en stor begrænsning for min produktivitet og kreativitet. 

Jeg kan heller ikke selv vælge, hvor meget jeg vil zoome ud i Google Docs, men den mulighed er heldigvis i andre skriveprogrammer såsom Wps Office, en gratis office-pakke, som fungerer rigtig godt og med direkte integration til blandt andet Dropbox. 

Faktisk kunne jeg uden problemer bruge den lille Asus TF303-maskine under en uges efteruddannelse som notat-maskine, og lidt overraskende kunne jeg bruge den til at aflevere opgaver på universitetets servere. 

Jeg prøvede samme setup med en iPad plus Bluetooth-tastatur for to år siden, men stødte konstant på en mur, når jeg skulle aflevere opgaver, da den hverken kan bruge flash eller har adgang til dens eget filsystem. 

Android kan begge dele og jeg har kunnet rette artikler i vores CMS-system på Computerworld.dk fra Android-bærbaren, hvilket jeg var meget imponeret over. 

Det er ikke nemt, men det er muligt. 

Der er dog kompromisser. Android har simpelthen ikke de samme muligheder for lynhurtig multitasking, som Windows har.

Det er ikke så vigtigt på en tabletplatform, hvor forbrugeren skal fokusere på én ting ad gangen. Men i arbejdsregi, hvor man hopper fra et vindue i Chrome til filsystemet for at finde et billede til et Word-dokument for at skrive og til sidst over til Excel for at rette noget, bliver det en meget, meget trættende oplevelse på en Android-laptop. 

Dermed ikke sagt, at det ikke er muligt. Jeg kunne sagtens forestille mig en Androidtablet med tilhørende tastatur som en maskine til at have med på farten som underholdningsprodukt, og som lynhurtigt kan blive til en udmærket skrive/Excel-maskine.

Batteri?
Kigger man på batteri, er det klart Android, som vinder den kamp. Windowshybriderne kører ofte med noget kraftigere processorer, selv om en Atom-processor på ingen måde er et kraftværk, og selv om processorne er ens, kræver Windows bare mere strøm end Android. 

Den helt generelle oplevelse vil derfor være, at Android-bærbare ofte vil have en noget længere batterilevetid end deres Windows-fætre. 

Det kan måske ændre sig, da Intel er på vej med sine blæserfri processorer, som bruger væsentligt mindre strøm og kan give en noget højere ydeevne uden at blive varme.

Er det ene bedre end det andet?
Vælger man sig en hybridmaskine, går man på kompromis – specielt ved de mindre Android/Windows-hybrider. 

En Androidtablet med tilhørende dockingtastatur kan erstatte en Windowsbærbar, ligesom en Windowsbærbar, som kan deles fra tastaturet, absolut kan bruges som en velfungerende tablet, men der er bare steder, hvor man kommer til at savne det “rigtige”. 

Jeg savner det store udvalg af Android-apps (det kunne lige så godt være en iPad – smag og behag), når jeg bruger en Windows-tablet. Det bliver løbende bedre for Windows og Microsofts Windows Store, men desværre forventer jeg, at Windows Store har samme kvalitative vækstrate som app butikken hos Windows Phone … og den er ikke imponerende. 

Men har man ikke det store app-behov, og bruger man kun en tablet til Facebook og Netflix, eller bruger man mange af Microsofts egne tjenester som Xbox Music og Xbox Movies, så er en Windows-hybrid vejen frem. 

Men har man det mindste behov for apps, eller vil man bare gerne have muligheden for at kunne hente mere end bare det mest gængse, vil jeg vælge en Android-tablet i stedet med et tilhørende tastatur. Asus TF303 er et glimrende bud, og også Samsung har lavet en række tastaturer til deres Tab S-serie, som fik rosende ord med på vejen, da vi testede den. 

Optimalt ville jeg købe en tablet for sig og en computer for sig. Hybrid-ideen er fin, men hvorfor vælge at kunne gøre ting halvt, når man i stedet kan få to produkter til at gøre hver deres helt optimalt? 

Grunden skulle da være økonomisk, da du jo får to-i-et-produkt ved at købe en hybrid.

Jeg har selv i en længere periode brugt Acers Switch 10 som min personlige computer, og jeg har været glad for den og brugt den som både tablet og som en minibærbar, men jeg gik konstant og savnede en Androidtablet eller en iPad samtidig med, at jeg manglede en rigtig computer. 

Konklusionen må derfor være, at du kan godt køre hybrid og få en okay oplevelse. 

Er tablet-delen vigtigst for dig, så køb en Android-hybrid. Er bærbar-delen vigtigst, så køb en Windows-hybrid. Vil du have det mest optimale, og har du råd til det, så køb en Android-tablet eller en iPad og køb en reel computer ved siden af.

Foto: Morten Sahl Madsen

Læs også:

Test: Microsofts Surface Pro 3 får topkarakter

Test: Dette er en af de billigste Windows-hybrider du kan få – men det kan mærkes

Langtidstest: Mine 290 dage med Microsofts Surface Pro 2

Windows 8-hybrid med Android får ekstrem skærmopløsning

Kryptering. Gennemsigtighed. Sikkerhed.

Det er ord, der går igen og igen, da Computerworld møder den 43årige canadiske science fiction-forfatter Cory Doctorow.

Han trådte sine aktivist-sko flade i offline-1980′erne og har siden skrevet, blogget og debatteret om internetrettigheder.

Især copyrightlovgivningen og støtte til Creative Commons-organisationen har været blandt hans mærkesager.

Alle kigger med
Den canadiske forfatter og internetpersonlighed er i Danmark som hovedtaler på Erhvervsstyrelsen og Dansk Internet Forums konference “Fremtidens Internet”, der har samlet godt 400 deltagere på Tivoli Hotel i hjertet af København.

Inden sin konference-tale fanger Computerworlds udsendte den flamboyante forfatter til en snak om konferencens altoverskyggende tema: tillid på internettet.

Cory Doctorow går lige til biddet med udsagn om, at internettet i stigende grad er blevet en usikker størrelse, da ingen længere ved, hvem der indsamler og bruger information om dig, mig og alle andre.

“Hvis regeringen med NSA i spidsen kan overvåge dig, så kan it-kriminelle også. Hvis du ikke er sikker på din egen regering, så er du heller ikke i sikkerhed for de it-kriminelle,” siger Cory Doctorow for at slå fast, hvorfor internet-sikkerhed vedrører alle.

Teknologien skal redde os
Cory Doctorow fremhæver, at teknologier som kryptering er vejen frem, hvis vi ønsker at være sikre på nettet.

“Ligesom browsere engang indførte pop-up-blockers, så vil jeg for eksempel gerne se browsere, hvor der er indlagt anti-cookie-mekanismer. Teknologien skal som standard være med til at hjælpe os med at være anonyme,” lyder budskabet fra den trendy-klædte canadier med de markante mørke briller.

Han forklarer, at der i dag er rekordmange folk på nettet, som ikke forstår eller interesserer sig for sikkerhed, og det er en disciplin, der traditionelt kommer fra mere nørdede kredse,

Her har bekymringer om afgivelse af data, metadata og teknologibrugen længe vakt dybe panderynker, hvilket han mener, også bør ske blandt mere normale teknologiforbrugere.

“Din telefon har en mikrofon. Den kan en app-producent tænde for, blandt andet mens du har sex, hvis du har givet adgang til din mikrofon. Derfor er det en ret god idé at vide, hvad apps har adgang til og hvad app-producenten bruger dine data og din telefon til.”

Helt konkret håber han på, at der i fremtidens apps vil være mulighed for selv at bestemme, hvad disse apps kan få adgang til. Også selvom data fra apps bliver indsamlet anonymt for senere at bygge statistik på.

“Jeg sender gerne noget forkert information tilbage til app’en, fordi jeg bliver ret skeptisk, når jeg hører, at en dataindsamling foregår anonymt. Data-indsamling skal være en fordel for brugerne, ellers giver det ingen mening,” siger Cory Doctorow.

Gennemsigtighed hos de stærke
Han slår også fast, at ud over anonymiserende teknologi er politisk velvilje også vejen frem til at sikre internetbrugere en mere sikker oplevelse online.

Et kraftigt instrument kunne her være lovgivning om, hvad data bliver indsamlet og senere brugt til.

“Der skal være gennemsigtighed med dataindsamlingen og -brug hos de stærke (internetselskaber, red), mens der samtidig skal være privatsikring for de svage (borgere, red.),” forklarer Cory Doctorow.

Her nævner han, at verdens magt og rigdom er havnet i færre og færre hænder.

Den udvikling gælder på sin vis også online, hvor selskaber og myndigheder med viden fra data om sine brugere og borgere har fået magtfulde muligheder mellem hænderne for eksempelvis mersalg og politisk undertrykkelse.

“Vi har mange grunde til at være private, selv om vi som private borgere hverken er farlige eller har med hemmeligheder at gøre. Jeg ved jo godt, hvad du laver på toilettet, men det behøver jo på ingen måde at komme ud i offentligheden af den grund,” argumenterer Cory Doctorow.

Her nævner han, at hvis der ikke bliver gjort noget for at anonymisere folk, kan en regering i stedet for at skyde tåregas ind i en demonstration eksempelvis blot gå til termostat-firmaet Nest.

“De (regeringen, red.) kan jo ud fra telefon-data fra demonstrationen se, hvem der var til stede. Hvis der bliver slukket for varmen midt om vinteren hjemme hos demonstranterne, så skal der nok komme færre demonstrationer i fremtiden,” lyder tankegangen.

Har håb for fremtiden
Cory Doctorow bevæger armene en del, når han taler – og hans entusiasme handler langt fra kun om et formørket og gennemovervåget internet, hvor alle virksomheder og myndigheder står klar til at slubre data i sig.

Han forklarer, at han har store håb for, at teknologien nok skal være med til at sikre vores frihed fremover. Ikke mindst når store internet-selskaber som Google indfører kryptering i sin mailservices.

“Mange af mine venner bruger Gmail,” indleder Cory Doctorow sin sætning med, inden han afbryder sig selv og fortæller, at han bruger sin egen mail-server, fordi han ikke stoler på nogle udbydere.

“Nå, men mine venner bruger Gmail, og efter Google har indført end-to-end-kryptering, så kan det da godt være, de modtager en underlig mail fra mig. Det betyder så bare, at de skal klikke på en knap, og så er det kun mig og dem, der kan læse mailen,” siger han og smiler.

“Det kan de jo fleste godt se fordelen i. Og tænk bare på, hvilken netværkseffekt, der kunne kom ud af den slags initiativer,” lyder det fra den canadiske cyberpunk-forfatter.

Han erkender, at kryptering også har visse bagsider.

Eksempelvis vil det betyde, at en bruger ikke bare kan søge efter mails i sin Gmail-indbakke, da Google på grund af krypteringen ikke længere ved, hvad den indeholder.

“Der kommer skift i den måde, som vi i dag tænker it på. Vi kan eksempelvis have mail-servicen med backup i skyen, mens vi gemmer vores mails lokalt. De behøves ikke gemmes manuelt, hvis der en dag kommer en service, der kan gøre det,” siger Cory Doctorow og gør sig klar til at gå.

“Kryptering skal jo være så let at bruge, at ingen rigtig tænker over det. Derfor har jeg også et håb om, at vi får et mere sikkert internet, hvis folk som mig, dig og andre gør noget ved det. Der sker jo ikke noget, hvis ingen gør noget ved det,” runder han af.

Han skal senere ind i den store sal og holde tale for de omkring 400 konference-deltagere, der kommer fra en lang række førende danske virksomheder og myndigheder.

De vil høre på hans argumenter omkring sikkerhed, overvågning, og at teknologien kan redde os langt hen ad vejen. Tilhørerne vil sikkert også efterfølgende klappe af ham.

Spørgsmålet er så bare, hvem der gør noget ved det.

Læs også:
Sikkerhedsguru: NSA-værktøjer er på vej i hænderne på hackerne

Den østjyske infrastrukturforhandler NHC skifter ud på direktørposten. Selskabets direktør og medejer gennem seks år, Preben Louring, fortsætter ifølge en pressemeddelelse sin karriere udenfor NHC.

Samtidig med sin exit sælger Preben Louring sin ejerandel på 33 procent til de to øvrige partnere i firmaet – bestyrelsesformand Michael Kjærgaard og salgsdirektør Kim Vestergaard, der afløser Preben Louring som NHC’s direktør.

Preben Louring siger, at hans farvel er aftalt i mindelighed og afviser samtidig, at han er blevet fyret. Han har efter eget udsagn ingen konkrete planer for fremtiden.

“Jeg har valgt at lave et cash-in på min ejerandel i firmaet. Jeg ved ikke, hvad jeg nu skal lave, men det kunne godt være noget, hvor der stod hosting i overskriften,” lyder det fra en fåmælt ex-direktør.

Udskiftningen på chefposten falder ifølge NHC’s nye førstemand Kim Vestergaard sammen med, at firmaet er på vej ind i en ny fase, hvor der skal lægges ekstra kræfter i at skaffe nye kunder og skabe vækst på toplinien.

“Vi har store ambitioner og regner med i år at få en vækst i både omsætning og overskud på 25-30 procent. Vi forventer, at vi om fem år er dobbelt så store, både når det gælder omsætning og antal af medarbejdere,” siger Kim Vestergaard, der op til det seneste skifte var NHC’s salgsdirektør.

Han har desuden tidligere stået i spidsen for hostingselskabet DIR, som blev købt af TDC Hosting i 2011.

NHC, der har 11 medarbejdere, havde i sit seneste regnskab en omsætning på 11,6 millioner kroner og et overskud før skat på 1,3 millioner kroner.

Det nuværende NHC er resultatet af en fusion i begyndelsen af 2013, hvor de to Silkeborg-forhandlere Nordisk Hosting Center og It Advisor slog sig sammen med ambition om at brande sig som en stærk lokal spiller på det østjyske marked for outsourcing og hosting.

“Vi har været igennem en udvikling, hvor vi er gået fra at være teknisk orienteret til at have mere fokus på markedet og kunderne. Vi går nu ind i en vækstfase, hvor vi skal ud og finde nye kunder,” lyder det fra Kim Vestergaard.

Læs også:

Nyt løsningshus vil brande sig lokalt

Hosting-branchen i et vadested

Intels kæmpe udviklerkonference er netop slut. Den samlede næsten 5.000 hardware- og softwareudviklere til 3 dage i San Francisco med fokus på fremtiden. 

Computerworld var med for at se, hvad en af it-industriens absolutte sværvægtere og partnere satser på lige nu:

1. Pc’en er langtfra død, bare anderledes
Det har været en favoritsport at aflive pc’en til fordel for telefoner og tablets. Hvem som helst, der har prøvet at skrive mere end tre linjer på en tablet, ved, at det er mere smertefuldt end noget møde med den berømte spanske inkvisition.

Det er derfor, alle de store producenter har kombinationsprodukter på vej. Produkter som ikke bare er et eksternt keyboard til en billig Android-tablet, men i stedet integrerede og designede løsninger med keyboards, der nemt kan fjernes.

Pointen er, at de maskiner, på grund af Intels Core M processor, er under 1 centimeter tykke, vejer under 1 kilo, har touch og ofte kører en fuld Windows-version, som giver adgang til de programmer, du kender.

Samtidig kommer priserne ned i Android-territorie på grund af de faldende priser på hardware og Windows-licenser.

Små, lette og blæserløse maskiner er på vej. Nogle inden julen 2014.

2. Sig farvel til dine kabler
Intel viste de første trådløse opladere til både tablets og pc’er. Trådløs opladning er ikke noget nyt, men trådløs opladning af din bærbar er. Specielt hvis den kombineres med Intels WiGig-teknologi, som lader dig streame 4K indhold trådløst bare ved at placere pc’en tæt på skærmen.

Teknologien er stadig ung, men Intel viste de første kits, som er på vej til hardwareproducenter som ASUS. Så produkterne kommer i 2015.

Og vil du ikke skifte din hardware allerede, så bliver teknologien også indbygget i covers, som så kan lade din enhed.

Læs mere om den trådløse opladning her.

Trådløs opladning og trådløs docking af din bærbare er på vej – Intel viste blandt andet et samarbejde med flyselskabet Emirates, som planlægger at bygge trådløs opladning ind i bordene om bord på selskabets fly.

3. Mini-computere, såkaldte wearables, er på alles læber. Men ingen ved helt hvad man skal bruge dem til
Intels store fokus på bærbar teknologi, de såkaldte wearables, blev overskygget af Apples samtidige annoncering af iWatch smartwatch.

Men det forhindrede ikke Intel i at mase på med deres teknologi baseret på de små Edison-computere, som snart kan købes for 50 dollar.

Halvdelen af Intels show var derfor dedikeret til alle de ting, som man kan bruge små hårdføre computere til, for eksempel droner og overvågning af bygningsarbejderes hjelme (tænk gasudslip, ulykker og lignende). Noget af det gav fin mening, men der var også meget gak og gøgl inklusive kjoler, der blinker med LED-lys og mystiske modearmbånd.

Det mest seriøse indslag med rigtige wearables var interessant nok Google-stifteren Sergey Brin, som på andendagen diskret og anonymt gik rundt blandt publikum med Google Glass-brillerne på.

Nogle af Edison-projekterne på Intels konference var lidt legetøj, men der er ingen tvivl om, at Intel mener det alvorligt, når de satser på de ekstremt små computere.

4. Core M er en stor ting for både pc’er og tablets
Intel lancerede Core M processoren på IFA-messen i Berlin ugen før IFA. Nye processorer er sjældent så spændende – og det er delvist Intels egen skyld, fordi deres teknologiske udvikling de seneste fire-fem år har været fuldstændig og imponerende regelmæssig.

Men med Core M er chipgiganten klar med en processor, som kan drive Windows hastigt, billigt og uden en støjende blæser, som også kræver en tykkere mode.

Strømforbruget er blot 4,5 Watt og er dermed på niveau med de første Atom-processorer, men Core M er meget kraftigere.

Intel hævder, at ydelsen er det dobbelte af en 4 år gammel ultrabook, med 7 gange grafikydelsen og dobbelt op på batterilevetiden.

Vigtigst af alt er, at Core M vil være passivt kølet, og dermed kan blæsere afskaffes. Det giver både tyndere og mere lydløse maskiner – også selv om de kører en fuld udgave af Windows 8.1.

Det bliver hovedsageligt i de såkaldte 2-i-1 maskiner, også kendt som hybrider, at Core M vil optræde. Altså maskiner som både kan bruges som bærbar og tablet – samtidig med at tykkelsen er nede på under en centimeter.

Intel satser åbentlyst på, at de kraftige, lette, tynde og fleksible maskiner (på grund af tastaturet) vil konkurrere med de rene tablets – uanset om styresystemet er Windows, Android eller Chromebook.

Intel var sene til at komme efter tablet-markedet – og det er skidt for et firma, som er vant til at være nummer et. Core M processoren skal derfor både gå efter tablet-markedet og konkurrenter som Snapdragon og markedet for lette bærbare.

5. Det satses benhårdt på Internet of Things
Intel benyttede udviklerkonferencen til at promovere den lille computer kaldet Edison.

Den mindste er blot 3,5 x 2,5 centimeter stor og kommer med en 500 mhz cpu, 1 gigabyte ram og 4 gb flashlager. Desuden er der indbygget Bluetooth og Wi-Fi. Du kan læse mere om Edison-specifikationerne her hos Intel.

Edison kommer til salg inden jul til 50 dollar – den danske pris kender vi ikke endnu.

Det mest interessante ved Edison er dog ikke hardwaren. Det er softwaren, som Intel står bag, og som blandt andet lader dine Edison-enheder snakke sammen og snakke sammen med en cloud-baseret tjeneste.

Intel håber, at Edison – og efterfølgende Intel-produkter – kan blive nemme byggesten i det såkaldte Internet of Things, hvor smarte enheder udstyret med en lang række sensorer konstant snakker sammen for enten at rapportere eller handle på begivenheder.

Udstillerdelen af Intels konference var fyldt med sjove ting, men der var også plads til seriøse indslag som hjelme til bygningsarbejdere med indbyggede fald- og forureningssensorer. På den måde kan bygningsarbejdere overvåges for arbejdsulykker, selv om de arbejder ude af syne for andre – og nogle ulykker undgås, før de sker, for eksempel ved at alle hjelme på en byggeplads konstant overvåger luften for giftige gasser, iltniveau eller lignende samtidig med at de rapporterer deres placering.

De gode eksempler er stadig på vej på markedet i mange tilfælde, men blandt de mange Intel-partnere, som udstillede på messen, var der rigtigt mange eksempler på, at Internet of Things fyldte meget hos alt fra netværksfirmaer til sikkerhedskonsulenter.

Og når Internet of Things og Intels produkter på området tager næsten en tredjedel af Intels topchefs keynote, fornemmer man at firmaet satser stort på området.

Læs mere: Analyse: Intel har sejret og satser benhårdt på ukendt fremtid

Der er få steder, hvor Intel ikke ser behovet for Intel-hardware.

Debatten om den danske filmindustris krav om støtte fra teleindustrien har skabt heftig debat.

Fredag kulminerede debatten, da en samlet dansk it- og telebranchen valgte at henvende sig direkte til to ministre for at gøre opmærksom på flere problemer ved filmbranchens krav.

Nu har filmbranchen selv gang i et lignende tiltag.

Foreningerne Danske Filminstruktører, Danske Biografer, FAFID (foreningen af filmudlejere i Danmark) og Producentforeningen fremlægger i en pressemeddelelse seks indsatsområder, der kan være med til at sikre en lys fremtid for den danske film-industri.

Det er særligt punkt seks, der er relevant for it- og telebranchen.

Her foreslår de fire organisationer, “at der bliver truffet en principbeslutning om, at teleindustriens bredbåndsoperatører bidrager til finansieringen af en Digital Filmpulje.”

Det skriver film-foreningerne:
“Film er et bærende element i digitaliseringen, i og med at film – i modsætning til f.eks. musik – kræver meget stor båndbredde. Når familien sidder i hjemmebiografen, er det således filmen der gør, at man vælger at købe en større, og dyrere båndbredde.”

“Teleindustrien bruger altså allerede i dag film som en vare for at tjene penge – og et bidrag fra dem burde ikke i sig selv modsvares af en tidlig udsendelse af filmene på VoD.”

“Hertil kommer, at bredbåndsoperatørerne også tjener penge på den massive ulovlige download af film, som der desværre stadig foregår.”

“Og med film som bærende element i digitaliseringen – og her er det efter YouSees egne udtalelser ikke mindst danske film, som forbrugerne anvender – så må det være i bredbåndsoperatørernes egen interesse, at der også i fremtiden vil være danske film, der kan trække kunder ind i butikken.”

“Filmbranchen har brugt det sidste års tid på at diskutere løsninger, og ovenstående 6 forslag viser, at der er stor enighed om de overordnede linjer. Det er derfor ikke rigtigt, når filmbranchen kritiseres for at sidde med korslagte arme i forventning om, at staten blot kommer med flere penge til det danske filminstitut.”

“Omvendt må det dog siges, at det velbegrundede løsningsforslag om, at teleindustrien som i mange andre lande skal bidrage til dansk film, sandsynligvis kræver en politisk medvirken for at blive gennemført.”

“Kun herved kan vi opretholde det høje kunstneriske og publikumsmæssige ambitionsniveau for dansk film, som filmbranchen har – og som deles af et bredt flertal i folketinget såvel som af kulturministeren.”

Skriver nu også selv til ministrene
Debatten om dansk films fremtid er blusset op, fordi Folketinget om kort tid skal forhandle om rammerne for dansk film i de næste kommende fire år.

Ligesom den danske it- og telebranche har sendt et brev til henholdsvis erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) og kulturminister Marianne Jelved (R), har filmbranchens organisationer nu også gjort det.

Se filmbranchens brev i fuld længde herunder:

Kære Marianne Jelved og Henrik Sass Larsen,

Danmark har et momentum i udlandet, når det gælder film, TV-serier og dokumentar, og det betyder, at mange af de kulturstøttekroner, der gives til brancherne enten på finansloven eller igennem licenskronerne rent faktisk kommer mange gange igen ind i statskassen. En undersøgelse siger 3,25 gange igen.

Derudover er der den indlysende reklamekampagne for Danmark, der gør det lettere for de mere traditionelle erhverv at trække arbejdskraft til “hipster” Danmark og København – et image, som vi – de kreative kræfter i Danmark – har været med til at skabe.

Når den milliard-tunge telebranche m.fl. nu lobbyer, så siger det sig selv, at der nok er en anden vinkel end deres. Derfor vil vi gerne slå nogle ting fast og korrigere deres udsagn.

Filmbranchen beder jer ikke om at pålægge telebranchen en ekstra skat eller afgift.

Vi beder om, at I er opmærksomme på, hvordan telebranchen har misbrugt sin uforholdsmæssig store forhandlingsmuskel og monopolagtige status til at begrænse vores branches muligheder og presset os ud i forretningsmodeller, der er enten gratis eller minimalt indtjenende for os, men som gør, at forbrugerne streamer og forbruger mere data.

Dette gør, at telebranchen tjener penge på datatransport uden at afregne til de kreative.

Når telebranchen hævder, at de har løst problemerne for musikbranchen med gratis eller billige streamingtjenester, så spørg lige de lokale kunstnere i Danmark, om de er enige og tjener bare halvt så meget, som da det fysiske marked bestod – det gør de ikke!

Vi beder også om, at I er opmærksomme på, at det ikke er korrekt, når telebranchen skriver, at de ikke tjener flere penge på, at folk ser flere film, lytter til mere musik og forbruger mere data. For som vi er sikre på, at I selv kan nikke til, så gider ingen se film, hvis de hakker, og med nutidens krav til høj billedkvalitet behøver alle en hurtig internetforbindelse.

Telebranchen tjener penge på, at folk ser film – uanset om det er lovligt eller ulovligt.

Derudover er det en vigtig “detalje”, at branchen ikke har siddet med armene over kors, som vi bliver beskyldt for. Vi har i årevis efterspurgt de nye løsninger, der gør, at vi kan sælge vores film på nettet og at prisen for et premiere-produkt bliver højere.

Dette er blevet afvist, og det er endnu ikke lykkedes en eneste af teleoperatørerne at lave en EST løsning. Til gengæld har flere udviklet billige abonnementsløsninger med fri streaming af film.

Sluttelig har telebranchen, uanset at de forholdsvis nemt kan lukke for de mest populære ulovlige internetsider med ulovlig filmstreaming eller download, aldrig gjort noget, medmindre de er blevet pålagt det af en domstol.

Vi håber, at I kan se det billede, som vi ser, og som flere andre EU lande og Canada ser.

En milliardbranche, der ikke er med til at tage økonomisk ansvar, men til gengæld skummer fløden. Et ansvar, som i øvrigt set i forhold til branchens størrelse kun ville udgøre en brøkdel af deres indtjening.

Vi beder på ingen måde om, at I indfører en skat eller afgift. Vi beder om, at telebranchen også betaler for det, de allerede får.

Med venlig hilsen

Producentforeningen, direktør Klaus Hansen
Danske Biografer, formand Kim Pedersen
FAFID, formand Mads Nedergaard
Instruktørsammenslutningen, formand Christina Rosendahl
Danske Dramatikere, næstformand Nikolaj Scherfig
Dansk Skuespillerforbund, formand Katja Holm
Film- og tv-arbejderforeningen, formand Karen Baumbach

Læs alle Computerworlds artikler om sagen:

Hele it-og telebranchen i oprør: Går direkte til to ministre

Filmbranchen om danske teleselskaber: De er free riders og skal betale

Computerworld mener: Film-afgift på internet er som en elendig b-film

Nye krav om film-afgift på internet: Det skal det koste

Dansk telebranche: Film-afgift på internet vil være helt urimelig

Telefirmaer afviser film-afgift: Det er det rene vanvid

Efter hylen og skrigen i årevis: Nu elsker musikbranchen digitalisering