Det er Huawei, der skal stå for driften og opgraderingen af TDC’s mobile netværk, og den kinesiske virksomhed har netop lagt sidste hånd på den første del af projektet, der handler om landsdelen øst for Storebælt.

“Den første del af den landsdækkende udrulning, som vi startede i marts 2014, og som skal opgradere vores udstyr på mobilmasterne over hele landet, er nu slut,” fortæller Rasmus Avnskjold, der er presserådgiver i TDC.

Opgraderingen skal sikre teleselskabets kunder bedre dækning og hurtigere dataforbindelse via 4G.

“Vi startede i Helsingør i øst og har arbejdet os mod syd. Nu er vi så færdige på Lolland og Falster.” 

Læs også: Så hurtigt bliver TDC’s spritnye mobilnetværk

Rykker mod øst
Næste 4G-trin starter i Aarhus og bevæger sig ned mod grænsen og hen over Fyn. Hele projektet slutter i Nordjylland, helt konkret i Skagen, til februar 2015.

Hele projektet kommer således til at køre fra 1. marts 2014 til 15. februar 2015.

Hvad betyder afslutningen af den første del af projektet for kunderne på Sjælland?

“Det betyder helt konkret, at 99 procent af vores kunder i Østdanmark kan koble på 4G,” fortæller Rasmus Avnskjold.

Prisen for netværksopgraderingen ender på fire milliarder kroner som en engangsinvestering.

For det beløb får TDC en 4G-opgradering på alle firmaets cirka 3.500 master samt opførelse af cirka 100 nye master.

“Vi har tidligere tilbudt 4G i de store byer, men nu anvender vi 800 MHz-båndet, der har en længere rækkevidde end 2600 MHz-båndet, som vi ellers har anvendt. 800 MHz fik vi først lov til at benytte den 1. januar, og det giver mulighed for en bedre dækning, fordi rækkevidden er længere,” fortæller han.

Fra tv til bredbånd
Frekvensbåndet har tidligere været allokeret til digitalt fjernsyn, men i sommeren 2009 blev det besluttet, at båndet skulle anvendes til mobilt bredbånd.

“Med de 800 MHz er vi kommet meget bredere ud i landet.”

Er der en priskrig på vej for at kapre kunder til 4G-netværket?

“Nu må vi se, hvad vore konkurrenter gør. Men med en investering på fire milliarder håber vi ikke på, at det fører til en priskrig, hvor vi skal sælge produktet for billigt, lige med det samme,” siger fortæller Rasmus Avnskjold.

Så nu får alle kunder på Sjælland altså 4G-hastighed?

“Man skal jo passe på med at udstede garantier, men vi kan garantere, at vi er blevet markant bedre til at dække landet.”

Men I har en forpligtigelse til at dække hele landet?

“I landets 207 konkrete postnumre skal vi dække 99,8 af alle husstandene inden udgangen af 2015. Det kommer vi også til. Planen er dog, at vi allerede er færdige ved udgangen af februar 2015.”

Huawei lover også bedre dækning, efter at firmaet har opgraderet master på Sjælland.

“For at det overhovedet har været muligt (opgraderingen til 4G, red), har vores medarbejdere udskiftet og ændret udstyret på cirka 1.000 master på Sjælland hen over sommeren. Det betyder, at kunderne vil opleve, at kvaliteten af deres telefonopkald vil være bedre med færre huller i dækningen og færre afbrydelser,” skriver Xiao BinBing, der er landechef for Huawei, i en pressemeddelelse.

Læs også:

TDC i kæmpe-investering: Lægger 12,5 milliarder for norsk selskab

Sådan vil Huawei pifte mobilmasterne op i din by

4G snart forældet – nu kommer det ultra-hurtige 5

TDC meddelte mandag morgen, at telekoncernen køber det norske kabel-tv-selskab Get for omkring 12,5 milliarder danske kroner.

Med opkøbet vokser kabel-tv-forretningen i TDC Group fra de nuværende 1,2 millioner husstande til i alt 1,7 millioner husstande.

29 procent af TDC Groups omsætning (2013) kommer fra kabel-forretningen, og nu ventes andelen at vokse.

“Begge lejre jubler”
Computerworld fanger koncernchefen i TDC, Carsten Dilling, på mobilen, da han netop har hilst på medarbejderne hos Get i Norge.

Hvordan tager de det deroppe?

“Der er stor jubel i begge lejre, for der er rigtig meget sund forretningsmæssig logik og fornuft i det, vi gør.”

Kan du konkretisere det fornuftige ved det?

“For det første har vi i TDC god forstand på kabel-tv-forretningen. Vi har bygget Nordens største kabel-tv-selskab med YouSee, og det er den vej, vi prøver at ekspandere på ved at styrke vores position yderligere i et skandinavisk billede.”

“Her har vi så kunnet lykkedes med oven i købet at få en af Europas allermest veldrevne kabel-tv-virksomheder ind i vores familie.”

“Selv om jeg har fulgt YouSee tæt, og vi gør rigtig mange gode ting der, må man bare sige, at Get er en fantastisk vækst-historie. Det har været tocifrede vækst-procenter de seneste 10 år og endnu bedre vækst-procenter på indtjeningen, så de kører også forretningen effektivt.”

“Og så har Get-teamet frem for alt simelthen formået, gennem et meget stærkt samarbejde med Cisco, at udvikle en vej ind i ip-verdenen, hvor de laver nogle meget kundeorienterede og brugerorienterede løsninger, der nemt og agilt bliver stillet til rådighed på alle platforme.”

“Derfor er der en masse ting i den tekniske tilgang, som vi også vil kunne bruge i YouSee.”

Forestiller du dig, at Get skal være et TDC-brand, eller skal det fortsætte med at køre med egne løsninger og eget brand?

“Jeg ser i hvert fald på den mellemlange og måske også den helt lange bane, at Get skal have lov til at nyde godt af det meget stærke brand, man har i Norge.”

“Gets omdømme og brand er absolut et af de store aktiver, vi har købt.”

Faldende omkostninger til content
Carsten Dilling peger samtidig på, at TDC med både YouSee og Get – og de i alt 1,7 millioner hustande, der er kunder – bliver bedre stillet i forhold til at lande de rette aftaler med content-producenterne.

“Det gør vi af to grunde. For det første er kritisk masse meget afgørende i de forhandlinger.”

“Punkt to: Vi må også bare tage hatten af for den måde, som Get-teamet har kørt det på. Get har rent faktisk formået at have en faldende content-omkostning per abonnent, og det har vi absolut ikke kunnet præstere i YouSee, så også der ligger der noget know-how og noget potentiel synergi.”

Bliver Get købt med henblik på, at I skal beholde det, eller er det med henblik på et videresalg?

“Nej, nej. Det her er et super-strategisk og meget langsigtet mål. Vi ser i TDC-forretningen på koncernens samlede forretning, og tv fylder mere og er mere og mere afgørende for kundernes valg også af kommunikationsløsninger.”

“Vi ser også meget store synergimuligheder mod vores erhvervsforretning i Norge – alt fra infrastruktur-synergier til bedre dækning specielt på last mile-access, og så er der frem for alt krydssalgs-muligheder.”

“Det er et super-strategisk træk fra TDC’s side, og det er langsigtet.”

Flere opkøb på vej?
Varsler det her opkøb så en ny tid for TDC, hvor I skal ud og kigge på flere opkøbsmuligheder?

“Det ville vi da meget gerne, men lige nu er det her en passende mundfuld, og den skal vi have det maksimale ud af.”

“Vi skal absolut prøve at koncentrere os om at få Get kørt ordentligt på plads, og det er det, der står øverst på prioriteringslisten,” siger Carsten Dilling. 

Læs også:

TDC i kæmpe-investering: Lægger 12,5 milliarder for norsk selskab

Er TDC en knivskarp forretning eller en skygge af fortidens telegigant?

Sidste uges mest omtalte produktlancering, Apple Watch, har fået blandede modtagelser.

Det lille computer-ur ser lækkert ud og har masser af smarte funktioner.

Men for det første rammer det først markedet i 2015, og for det andet er der mange, der tvivler på, at det vil kunne løfte selskabet Apple til nye højder, som det skete med både iPhone og iPad.

Forrester-analyker George Colony skriver, at Apple Watch er et smukt ur – men et niche-produkt.

“Jeg estimerer, at kun 10 procent af de 250 millioner iPhone-brugere på verdensplan vil købe Apple Watch,” vurderer han.

Det vil give Apple en Watch-omsætning på 8 til 12 milliarder dollar for Apple, og selv om det immervæk også er en slat penge, skal det sættes i forhold til den kolossale forretning, Apple-koncernen er i dag.

“… ikke ringe, men næppe det “gennembrud” eller “nye kapitel”, som man hævder fra Cupertino-scenen,” skriver George Colony.

Derfor er det kun et niche-produkt
Han argumenterer for sine vurderinger i et indlæg, som du kan læse i fuld længde her. Budskaberne er kort fortalt: 

- For mange føles det unødvendigt at skulle bære rundt på to enheder. I det tilfælde vil man holde fast i iPhonen og ikke investere i et Apple Watch.

- Et ur er et meget kulturelt og følelsesmæssigt valg, og det handler om mode og om at sende signaler. Kan et smartwatch det, selv når der findes forskellige remme til, som det er tilfældet med Apple Watch?

- Mange mennesker bryder sig stadig ikke om at bære elektronik direkte på kroppen af frygt for blandt andet radiosignaler.

- Prisen er relativ høj.

George Colony fra Forrester når derfor frem til denne konklusion:

“Apple Watch? Som Samsung og Sony allerede har vist på markedet, vil uret appellere til et begrænset Apple-segment, men ikke til størstedelen af kunderne.”

Læs også:

Apple Watch: Kan det nogensinde blive en succes?

Så kom Apple Watch: Her er overblikket over alle de nyeste smartwatches

En lillebitte radio på størrelse med en myre – og som næsten intet koster.

Sådan er den seneste frembringelse fra en gruppe forskere fra det amerikanske Stanford University, som netop har præsenteret den lillebitte radio.

Den er bygget oven på et lille stykke silicium og måler blot et par mm på hvert led. Hertil kommer, at forskerne vurderer, at den vil koste blot ganske få øre at fremstille, hvis den bliver sat i masseproduktion.

Den lille størrelse skyldes ikke mindst, at radiosenderen ikke er udstyret med batteri.

Dens energibehov er nemlig så lille, at den kan køre på energi, som den ‘høster’ fra sine omgivelser via de elektromagnetiske bølger, der udgår fra antenner og lignende.

Forskerne ser store muligheder for den lille radio, som de forestiller sig anvendelig i en række forskellige produkter, der i de kommende år vil blive udstyret med sensorer og lignende og koblet på internettet via massevis af lignende små radiosendere.

Den lille radio-chip vil køre i 24 Ghz og 60 Ghz-båndene, hvilket betyder, at den vil kunne transmittere på ganske korte distancer – 10-30 centimeter.

Semi-nørdede fænomener som business intelligence og big data er efterhånden ved at bide sig fast i den danske reklame- og kommunikationsbranche, så det kan mærkes helt nede på bundlinjen.

For viden igennem dataindsamling er magt, og jo bedre sælgerne kender deres købere, jo mere kan de tilbyde kunderne fra alle hylder på alle digitale platforme som pc’er, smartphones og tablets.

Lektor Reimer Ivang, lektor i international markedsføring og nye medier ved Aalborg Universitet samt Computerworld-blogger, fortæller, at en af de helt store trends inden for digital markedsføring er sammensmeltningen af den fysiske og den virtuelle verden.

“Tv-reklamer kan ikke længere stå alene, og det er i mange tilfælde heller ikke helt nok bare at have en hjemmeside mere,” forklarer han.

“Det, der virkelig kommer til at skille fårene fra bukkene i den kommende tid, er, hvordan virksomhederne indsamler, behandler og bruger data om kunderne,” fortsætter Reimer Ivang.

Data-dialog skaber vækst
En af de virksomheder, der for alvor gør brug af datahåndtering om kunder, er web- og dialogbureauet Magnetix. 

Ud over at vinde Computerworlds Top 100-konkurrence anno 2014 i underkategorien ‘Digital markedsføring’ har den 14-årige virksomhed i de seneste år udmærket sig ved vækstrater på mellem 30 og 50 procent.

Væksten er blandt andet skudt i vejret på grund af bureauets evne til at designe kampagner, hvor data om kunderne er den olie, som salgsmotoren bliver smurt med.

“En af de helt store tendenser er, at internationale virksomheder som Oracle, IBM og Salesforce køber sig ind på marketing-platforme. De virksomheder kommer jo netop fra en verden, hvor de er vant til at håndtere store datamængder,” forklarer Magnetix’ direktør Martin Bochineck, som selv har en IBM-fortid.

Kiggede i 30 millioner datasæt
Et sted, hvor data om kundedata er omdrejningspunktet, er hos vvs-grossisten Brødrene Dahl, hvor Magnetix har været med til at kigge ned i 30 millioner datasæt om kunderne.

Den indsigt affødte viden om, at der er meget store demografiske og individuelle forskelle i kundernes købsadfærd.

Konsekvensen af denne viden aflivede efterfølgende virksomhedens tilbudskatalog til hele landet, som blev erstattet af skræddersyede tilbud til kunderne udsendt via individualiserede nyhedsmails.

Den slags initiativer var blandt andet med til at give vvs-grossisten omni-channel-prisen og guld-prisen, da Foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH) i foråret uddelte e-handelspriser til de bedste e-handlere i landet.

Pas på med at være for smart
Computerworld har desuden tidligere skrevet om, hvordan Dansk Supermarkeder bruger de store datamængder til at få langet flere varer over disken.

Vi har også beskrevet, hvordan forskellige teknologier som big data, ansigtsgenkendelse og nyhedsmails kan smelte sammen i en stor omfavnelse af og forståelse af kundens behov.

Men afgivelse af tilbud fra opmærksomhedskrævende virksomheder er samtidig en dans på en knivsæg, da konstante tilbud og virksomhedens tilstedeværelse helst ikke må blive for anmassende.

“Teknologierne er til stede, så succesen handler i høj grad om at kombinere dem på de rigtige måder. Det skal selvfølgelig gøres på en måde, så kunden altid har retten til at sige nej, for ellers kan man opnå den modsatte effekt af at give kunden en god service,” forklarer Martin Bochineck.

Læs også:
Teknologidirektør: Derfor er Facebook-reklamer helt til grin

TDC har indgået en aftale om at købe det norske kabel-tv-selskab Get A/S til en samlet pris på 13,8 milliarder norske kroner, omkring 12,5 milliarder danske kroner.

“De to virksomheder har komplementære styrker på tværs af tv, bredbånd og telefoni,” lyder det blandt andet i en pressemeddelelse.

“Købet af Get er TDC Groups største og vigtigste investering i mange år. Vi har ventet på denne mulighed, og vi ser købet som en naturlig og rettidig udbygning af TDC Group til en førende skandinavisk udbyder af kabel-tv, underholdning og højhastighedsbredbånd på kabelnet,” siger koncernchef og administrerende direktør Carsten Dilling.

“Det er samtidig et strategisk skridt ind på privatmarkedet i Norge på et område, som vi har et indgående kendskab til gennem mange års succesfuld udvikling og drift af YouSee på det danske marked,” fortsætter han.

Får 1,7 millioner husstande som kunder
Get har 500.000 husholdnings- og erhvervskunder. Med opkøbet vokser kabel-tv-forretningen i TDC Group til i alt 1,7 millioner husstande fra de nuværende 1,2 millioner husstande i YouSee.

Samlet vil 29 procent af TDC Groups omsætning (2013) komme fra kabel-forretningen, og andelen forventes at vokse, oplyses det.

“Get er en veldrevet forretning med verdensklasse-produkter på et attraktivt marked med stort vækstpotentiale. Væksten understøttes af en meget stærk norsk økonomi. Bortset fra i 2005 har selskabet siden 2000 haft to-cifrede årlige vækstrater, og det er i dag blandt de mest profitable på europæisk plan.”

“Købet styrker vores samlede kabel-tv-forretning på skandinavisk plan og sikrer os samtidig en stærk tilstedeværelse på både erhvervs- og privatmarkedet i Norge,” udtaler Carsten Dilling.

Administrerende direktør i Get siden 2000, Gunnar Evensen, fortsætter som leder af Get, oplyser TDC.

“Med TDC på holdet bliver vi en endnu stærkere virksomhed, som vil styrke vores position på det norske marked,” siger Gunnar Evensen.

TDC Group køber Get af GS Capital Partners og Quadrangle Capital Partners. TDC skriver, at købet gældsfinansieres. 

Købet skal godkendes af de norske konkurrencemyndigheder, hvilket forventes at ske i 4. kvartal.

En række forskellige sourcing-modeller er i spil hos danske virksomheder og organisationer, når it-opgaverne skal løses:

- Skal man fortsætte med at outsource it-opgaver, og hvor mange outsourcing-leverandører skal man i så fald have?

- Skal man gå efter en dansk partner eller måske vælge en af de internationale spillere?

- Eller måske man bare burde hive det hele hjem igen, så man får mere kontrol over it-området og opdyrker talenterne og den kritiske it-viden selv?

Der tygges godt og grundigt på sourcing-menuen i rigtig mange private og offentlige organisationer, og kunderne ender ud med vidt forskellige konklusioner på analysen af, hvordan man strategisk og økonomisk set mest fordelagtigt skal få it-ydelser leveret.

En række forskellige sourcing-strategier
SJ AB, der står for jernbanetrafikken i Sverige, har netop skabt en del opmærksomhed ved at gå fra en multisourcing-model med fire leverandører til én stor outsourcing-partner i form af Volvo IT, der nu kan tjene en milliard gode svenske kroner over de næste syv år på den aftale.

“Vi regner med at sænke vores omkostninger med en tredjedel, når vores forvaltning effektiveres,” lyder begrundelsen fra SJ-CIO Björn Rosell blandt andet hos Computersweden.

Også her i Danmark træffes der vigtige sourcing-beslutninger mange steder.

Stofa og SE Telecom, der nu opererer under Stofa-brandet, besluttede for nylig at insource den tekniske support igen, efter at opgaven i en lang årrække havde været varetaget af eksterne leverandører.

“Når Stofa vælger at samle sin tekniske support inden for egen organisation, sker det med den begrundelse, at kunderne dermed kan forvente kortere svartider og bedre service, samt at deres problemer oftere kan løses via kun ét kontaktpunkt,” blev det forklaret af Stofa, der nu skal have ansat op til 100 nye medarbejdere i Sønderborg og Aarhus.  

Nærmest den stik modsatte argumentation
hørte man fra TDC’s side, da selskabet i sidste måned besluttede, at 800 medarbejdere skal outsources til den internationale serviceudbyder Sitel og derfra levere kundesupport for TDC.

“Aftalen med Sitel er led i en større oprustning, som over de kommende år skal føre til markant bedre kundeservice i TDC Group,” forklarede TDC om aftalen.

Leverandørerne bestemte for meget
Også i mindre it-afdelinger er de mange spørgsmål om outsourcing eller insourcing et centralt tema. For nylig fortalte it-chefen i Imerco til Computerworld, at han havde valgt at insource flere opgaver igen.

“Vi stod i den situation, at leverandørerne havde al viden om de her systemer og havde måske også lidt for meget at sige omkring, hvordan de prioriterede og løste forskellige opgaver hos os som kunde.”

“Nogle gange prioriterede de måske en anden kunde, fordi de syntes, at det var vigtigere.”

“Det gjorde, at det var svært som it-chef at sætte agendaen og at prioritere – også i forhold til det, som resten af ledergruppen og direktionen syntes,” forklarede it-chef Anders Jelsig, der blandt andet har hevet it-hotlinen tilbage til Imercos eget hovedkontor.

Men heller ikke hos Imerco er sourcing-strategien et simpelt spørgsmål, der er besvaret på forhånd.

“Det at insource en hotline giver mening for Imerco nu, og det kan være, at det ikke gør det om fem år.”

“Jeg tror dog ikke på, at vi skal til have servere stående nede i kælderen. Det skal vi stadig have ude i byen, fordi der er nogle kompetencer der, som vi nok ikke får i huset.”

“Det samme med ERP-udvikling – der sker så meget i den verden, at det vil jeg ikke forsøge at have kompetencerne til her i huset,” sagde Anders Jelsig til Computerworld.

Handler ikke bare om at spare penge
Rådgivingsfirmaet McKinsey skriver i en analyse af sourcing-markedets bevægelser, at mange virksomheder i dag har et bredere sæt af muligheder i forhold til sourcing, og at de derfor samler forskellige aktiviteter i bundter og herefter vælger den bedste løsning til hvert område.

“I dag fokuserer sourcing-strategier i stigende grad på værdiskabende faktorer, der rækker videre end medarbejderomkostninger, hvilket tidligere var den primære drivkraft.”

Netop kravet om værdiskabelse beskrev CIO’en fra Chr. Hansen, Thomas Okke Frahm, for nylig på en Computerworld cloud-konference:

“Hos Chr. Hansen forventer jeg, at cloud-leverandørerne bidrager aktivt til at udføre og levere i forhold til it-strategien,” [url=lød det blandt andet fra Thomas Okke Frahm.

Og selv om tendenserne på sourcing-markedet på mange måder peger i forskellige retninger, har de fleste virksomheder alligevel et fælles udgangspunkt, mener McKinsey.

“… mange ledere skal revurdere deres sourcing-strategi for at maksimere værdien for deres virksomheder.”

“De, der forstår det, kan forme deres forretnings omkostnings-, risiko- og talent-strukturer,” lyder det fra rådgivningsfirmaet.

Læs også:

800 TDC-medarbejdere får ny arbejdsgiver

Stor omrokering på bredbåndsmarkedet: Stofa vokser og får ny direktør

Imercos it-chef: Her er min vej til en bedre it-afdeling

Stil større krav til dine it-leverandører- ellers kan de ikke bruges

Sidste uge lancerede Microsoft igen to nye smartphones: Lumia 730/735 og Lumia 830, som du kan læse vores første indtryk af her. Det bringer it-giganten op på 6 nye mobiler, hvoraf flere fås i forskellige LTE og dual-sim udgaver, alene i år.

Det er ikke tilfældigt, at Microsoft selv står for udrulningen af så mange telefoner med sit eget styresystem.

Microsoft forventer ikke hjælp fra de øvrige producenter til at introducere Windows Phones, i samme stil som alle leverer Android-telefoner. Det fortæller Microsofts europæiske salgschef, Florian Seichert.

“Vi er selv nødt til at udvikle markedet. Vi er meget glade for, at HTC med sin M8 også har taget Windows styresystemet til sig, men det er op til os selv at udvikle og fylde markedet,” siger Floria Seiche, Microsofts europæiske salgschef.

Portfolie, innovation og økosystem

Lanceringen af de nyeste telefoner i 700 og 800-serien kommer, kun få måneder efter at Microsoft fremviste sit flagskib Lumia 930.

Med disse tilføjelser håber Microsoft at kunne fylde markedet med telefoner til både den store, mellemstore og den helt lille pung.

“Vores mantra for at udvikle vores forretning er: En bredere portefølje, større innovation og at overbevise folk om, at vores økosystem mellem telefoner, computere, tablets og Xbox er så godt, som vi også selv siger,” siger Floria Seiche.

“Men vi er også klar over, at vores produktlinje i høj grad bliver anset som erhvervsprodukter og derfor arbejder vi ud fra en mobile first – cloud first verden, som kan forene familie og arbejde,” understreger salgschefen.

Floria Seiche, Microsofts europæiske salgschef stoler på, at overlegen hardware er nok til at vinde de mange forbrugere over, som stadig sværger til det app-holdige Android og iOS.

Apps er stadig en øm tå

Det er efterhånden ikke nyt, at Microsoft har en udfordring på app-siden. Det mener Florian Seiche dog ikke er et problem, så længe hardwaredelen er i orden.

“Vi tror med stor sikkerhed, at universelle apps, som fungerer både mellem telefon, tablet og computer, vil hjælpe på en endnu større interesse for platformen. Men først og fremmest presser vi på på hardwaredelen, “siger Florian Seichert.

Dermed ikke sagt, at Microsoft ikke arbejder på app-delen.

Chris Weber, CVP Mobile Device Sales, Microsoft, pointerede netop under præsentationen, at forventninger ikke matcher realiteten:

“Windows Market udvides med mere end 500 apps hver uge, og det er inklusive topbrand-apps som fitbit og Adobe Photoshop,” siger Chris Weber.

Microsoft prøver altså at flytte sig fra det dogme, at der ikke findes apps på deres platform, men realiteten er desværre ud fra et dansk synspunkt, at mange nye apps, som iOS og Android får, først kommer meget senere og i en skrabet udgave til Windows Market.

Eksempelvis findes Instagram stadig kun i en Beta til Windows Phone, til trods for, at den har været tilgængelig i over et år og først sidste uge blev Spotify opdateret, til at understøtte gratis brugere.

Læs også:

Historien om Windows Phone og den barske kamp mod Android og iOS