For en nettopris på 8,5 milliarder kroner overtog den amerikansk kemikoncern FMC i går den danskejede virksomhed Cheminova. Prisen anses i investorkredse for at være ‘god uden at være prangende’.

Salget indbringer 3,5 milliarder kroner til Aarhus Universitets Forskningsfond, der er hovedaktionær i Auriga, der ejer Cheminova. Forskningsfonden har allerede meldt ud, at den siger ja til salget.

»I Aarhus Universitets Forskningsfond har vi nøje overvejet fordele og ulemper ved at sælge Cheminova, der i dag er en meget veldrevet virksomhed, men som vil blive mødt af stigende konkurrence på verdensmarkedet og derfor står over en række strategiske udfordringer,« siger fondens bestyrelsesformand, Brian Bech Nielsen.

En af udfordringerne er kravet om et højt investeringsniveau, og det løses bedst gennem salg til en kapitalstærk køber med ambitioner om at udvikle virksomheden, mener han, som endnu ikke kan sige, hvilken forskning der bliver begunstiget af handlen:

»Fondens formål er klart at støtte den videnskabelige forskning ved Aarhus Universitet. Den støtte får vi med salget af Cheminova mulighed for at øge, til gavn for hele samfundet. Hvor meget og hvordan vil vi drøfte i bestyrelsen i løbet af efteråret,« siger Brian Bech Nielsen.

Forskningsfonden ejer 39 procent af A-aktierne og 13 procent af B-aktierne i Auriga, som efter salget bliver afnoteret på den danske fondsbørs og lukket ned.

Auriga fyrede i efteråret administrerende direktør Kurt Pedersen Kaalund, hvilket siges at hænge sammen med frasalget.

Synergier

FMC, der har 5.600 ansatte, udvikler kemiske produkter til føde- og drikkevareindustrien samt til farmaceutica og energi. Planen er, at FMC fortsætter driften af alle Cheminovas nuværende produktioner af bl.a. aktivstoffer i Danmark og Indien samt formuleringsanlæg til fremstilling af færdigprodukter i Danmark, Indien, Tyskland, Australien, Italien og Storbritannien.

Cheminovas produkter bliver solgt til mere end 100 lande. Kun to procent sælges herhjemme, resten bliver eksporteret. Virksomhedens har salgsdatterselskaber og repræsentationskontorer i mere end 30 lande. Virksomheden omsætter årligt for godt 5 milliarder kroner og beskæftiger knap 850 medarbejdere herhjemme og omkring 1.200 i udlandet.

Pierre Brondeau, administrerende direktør og bestyrelsesformand i FMC, ser frem til at høste synergieffekten mellem Cheminova med FMC:

»Cheminovas teknologi vil give os mulighed for at udvide vores position på eksisterende afgrøder, åbne adgangen til korn samt styrke vores løsninger til vores eksisterende kunder, især på sukkerrør, sojabønner og bomuld,« siger Pierre Brondeau.

Han er i færd med at opbygge virksomhedens afdeling for sprøjtemidler til landbruget og målrette virksomheden mod svampe- og insektgifte og fødevareingredienser som Omega 3-fedtsyrer, hvor efterspørgslen er mindre sårbar over for økonomiske udsving, der kan påvirke råvarer.

»Vi har længe anset Cheminova for en potentielt attraktiv partner,« sige Brondeau om købet af den danske kemikalieproducent, som vil åbne det europæiske marked for FMC og udvide dets marked for afgrøder til også at omfatte korn.

FMC får mulighed for at udvide Cheminovas europæiske fabrikker og samtidig spare penge ved at fusionere de to virksomheder.

»Cheminova har en portefølje på mere end 60 aktive indholdsstoffer, over 2.300 registreringer, og en række aktive indholdsstoffer er under udvikling. Det er den brede vifte af teknologier, som vi især er ivrige efter at få adgang til. Så overtagelsen af Cheminova vil bestemt speede det tempo op, hvormed vi lancerer nye produkter i den kommende sæson,« siger Piere Brondeau.

For at få råd til købet af Cheminova vil FMC sælge profikvirksomheden Alkali Chemicals, der producerer sodaprodukter til mine- og procesindustrien

Deponiet og løvedrabene

Cheminova, der blev grundlagt i 1938, har efterladt sig et stinkende spor af forurening, først i Måløv, siden 1953 på vestjyske Harboøre Tange, hvor Cheminova simpelt hen anvendte Høfde 42 som deponi. Cheminovas hovedsæde er stadig Harboøre Tange, men i dag arbejder selskabets fabrikker med miljøgodkendelser af både spildevand og emissioner.

Allerede i 1943 overdrog grundlæggeren, Grunnar Andreasen, alle sine aktier til Aarhus Universitets Forskningsfond.

FMC er ti år ældre, begge har været involveret i militærindustrien. I 2001 udskilte FMC sine tre forretningsområder, energi, lufthavn og fødevareudstyr i et separat selskab, FMC Technologies.

FMC Corporation har også sin dunkle miljøfortid. I 2009 blev det afsløret, at kenyanske bønder anvendte FMC’s pesticid Furadan til at dræbe løver med. Da selskabets bestræbelser på at kontrollere og uddanne sig ud af misbruget viste sig forgæves, stoppede FMC salget af Furadan og etablerede et tilbagekøbsprogram i Østafrika.

Intel har benyttet den store forbrugerelektronik-messe IFA i Berlin til at præsentere en ny serie af processorer, der er specielt udviklet til to-i-en-computere – tynde, bærbare pc’er, der kan forvandles til tablets.

Processoren hedder Core M, og den er fremstillet med Intels nye 14 nanometer-produktionsteknologi. Det er en dobbeltkerne-processor med frekvenser på op til 2,6 GHz.

Core M har en effekt på kun 4,5 watt og har ikke brug for en blæser til bortledning af varme. Det lave strømforbrug betyder, at man kan se otte timers video på en tablet, før batteriet må give op.

Hello, computer!

Med de nye mikrochips bliver det muligt at fremstille bærbare pc’er og tablets, der kan vækkes fra slumre-tilstand ved hjælp af en kort talekommando som ‘Hello, computer’, skriver MIT Technology Review.

Processoren er nemlig udstyret med en digital signal processor (DSP) i hardware, så lyd kan behandles med så lavt strømforbrug, at talegenkendelsesfunktionen altid kan være tændt, mens resten af computeren er i standby.

Med et par velvalgte ord kan man således puste liv i computeren, og så kan man bede den om mere avancerede ting som for eksempel at oplæse mails eller vejrudsigten, forestiller ingeniørerne fra Intel sig.

Klar til oktober

Computeren kan sættes til kun at reagere på en særlig stemme – dog ikke med så stor pålidelighed, at teknologien kan bruges til at erstatte adgangskoden.

Med stemmeaktiveret opvågning til pc’er følger Intel i hælene på mobilbranchen – Motorola-mobilen Moto X har en lignende funktion.

Producenter som Asus, Acer, Lenovo, Dell, HP og Toshiba vil være klar med Core M-baserede to-i-en-maskiner fra oktober, men det vides endnu ikke, om stemmeaktiveringen vil være implementeret i de første maskiner.

Den 12. oktober skulle have været sidste salgsdag for klippekort i hovedstadsområdet. Men en opdatering af Rejsekort er nu udskudt til slutningen af september. Og det er lidt for tæt på klippekorts-afskeden, mener trafikselskaberne, der nu har valgt at holde pap-billetten i live indtil næste år.

»Problemet er, at systemopdateringen falder sammen med udfasningen af klippekortet, og det vidste vi ikke, da vi planlagde udfasningen. Det er for os et spørgsmål om at prioritere og gøre det klogt,« siger Søren Englund, der er markedschef i Movia til Version2.

Hos Movia ønsker man, at der tages højde for uforudsete problemer med opdateringen, som vil kræve megen opmærksomhed.

»Hvis man i et sådan projekt kunne sige, at alt gik glat, så kunne vi godt holde fast i udfasningen til oktober. Men vi er også klar over, at hvis man laver en softwareopdatering til så stort et projekt, så handler det om at være fokuseret,« forklarer Søren Englund.

Også hos DSB mener man, at det er vigtigt at have en plan B, hvis rejsekortsopdateringen ikke virker som den skal.

»Vi vil have en periode med klippekort, indtil vi er sikre på, at rejsekortet fungerer, som det skal. Vi vil være sikre på, at opdateringen kører, og når vi er helt sikre på det, så føler vi os mere trygge ved at udfase klippekortet,« siger Christian Linnelyst, der er slagschef i DSB.

For begge trafikselskaber handler beslutningen også om at undgå en overbelastning af det fællesdrevne Rejsekorts-kundecenter. En ny måde at håndtere brugere på samtidig med en stor stigning i antallet af kunder ville give for meget arbejde, lyder vurderingen.

»Det ville ikke være så begavet at give kundecenteret to så store opgaver samtidig,« siger Christian Linnelyst.

Opdatering udskudt af fejl

Administrerende direktør i Rejsekortet A/S Bjørn Wahlsten vil ikke kommentere på trafikselskabernes beslutning om at beholde klippekortet lidt endnu. Han forklarer, at udskydelsen af rejsekortsopdateringen skyldes fejl.

»Der var en del flere fejl end vi ville have. Vi skulle have rullet ud den 20. juni, men der var fejlbilledet ikke helt tilfredsstillende og derfor valgte vi at udskyde den,« forklarer Bjørn Wahlsten.

Opdateringen indeholder en lang række ændringer særlig i de såkaldte back-office-funktioner. Her i blandt er der en ændring, der skal lade brugeren se 13 måneders rejse-historik via rejsekortets selvbetjeningsløsning, hvilket er nødvendigt for at leve op til betalingstjenestelovens krav, som Version2 tidligere har beskrevet.

»Vi udskød den ud fra en almindelig vurdering af at det indeholdte lidt for store risici. Og da der ikke var noget væsentligt nyt kundemæssigt, så var der ingen grund til at køre på med opdateringen,« forklarer Bjørn Wahlsten.

Det er det såkaldte Direktørsamarbejde, der består af DSB, Movia, Metroselskabet og Trafikstyrelsen, der har besluttet at lade klippekorte leve lidt endnu – foreløbig indtil februar 2015.

En opgradering af netværket på skolerne i Kolding Kommune har medført, at 2.000 computere, som hidtil har været brugt i undervisningen, ikke længere kan komme på nettet, fordi de er forældede. Det skriver DR.

På en enkelt af kommunens 23 skoler, Brændkjærskolen, er 200 pc’er forældet, så der nu kun er 20 pc’er tilbage til skolens 800 elever.

Der er lange udsigter til, at skolerne kan få nye pc’er. Der er afsat penge til det, men først om tre år ifølge DR. Derfor kan eleverne i mellemtiden være nødt til at medbringe deres eget udstyr, hvis de vil bruge internettet i undervisningen.

»Det er en form for skjult brugerbetaling, og det kan ikke være rigtigt i en folkeskole, som skal være for alle,« siger bestyrelsesformand Lea Duelund fra Brændkjærskolens bestyrelse til DR.

Version2 har forsøgt at få uddybet, hvordan et nyt netværk har gjort pc’erne forældede.

Salget af pap-klippekort i hovedstadsområdet har fået endnu en ekstra frist. Det har Direktørsamarbejdet, der består af DSB, Movia, Metroselskabet og Trafikstyrelsen, netop besluttet.

Klippekortets sidste salgsdag var tidligere sat til den 12. oktober. Men nu har en forsinket opgradering af rejsekort-systemet fået samarbejdspartnerne til at udskyde dagen. Den udskudte opgradering forventes færdig i efteråret 2014.

Direktørsamarbejdet ønsker ikke, at systemopdateringen af rejsekortet kommer til at falde sammen med udfasningen af klippekort, lyder det i en pressemeddelelse fra DSB.

»Det vigtigste for os er, at kunderne oplever en tryg overgang fra klippekort til rejsekort – så betyder det mindre, at udfasningen af klippekort udskydes,« lyder det i meddelelsen fra Christian Linnelyst, der er DSB’s salgs- og produktmarketingchef.

Den udskudte systemopdatering drejer sig hovedsagelig om back-office-funktioner. Derfor mener selskaberne ikke, at rejsekortbrugerne vil mærke nogen ændringer.

En database med tusindvis af afsagte domme skal gøre det nemmere at finde frem til domstolenes afgørelser. Regeringen har i årets finanslovsforslag afsat 14,9 million til projektet.

»Både borgere, advokater og journalister har længe haft et ønske om, at man nemt og hurtigt kunne få adgang til de afgørelser, som retterne hver dag træffer. Det skal domsdatabasen sikre. Databasen er
en væsentlig forbedring af retssikkerheden,« lyder det fra justitsminister Karen Hækkerup i en meddelelse.

Doms-databasen forventes at indeholde domme fra by- og landsretterne samt Højesteret og Sø- og Handelsretten.