Vi søger en syleskarp it-journalist til at løfte vores succesfulde it-medie Version2 til nye højder.

Digitaliseringen af samfundet er et mega-tema, og du skal være med til at holde et kritisk blik på håndteringen af store offentlige it-projekter såvel som de revolutionerende forandringer, samfundet undergår i alle sektorer. Derfor er det vigtigt, at du kan tale med såvel it-specialisten, der kan udpege problemer og løsninger, som politikeren, der tager beslutningerne og bærer ansvaret i sidste ende.

Du skal være skarp på den klassiske nyhedsgenre og forstå at møde onlinejournalistikkens krav om mange deadlines. Du skal være hurtig, holde flere historier i gang og altid være klar med et bud på morgendagens tophistorie. Du skal følge sager dag for dag og vinkle udviklingen i en given sag nyhed for nyhed.

Du skal have sans for detaljen. Vi skriver til professionelle it-folk, og de forventer teknisk præcision, journalistisk originalitet og lydhør dialog.

Vi vil gerne følge de seneste trends i udviklermiljøet, og vi vil også gerne vide, hvad der plager og begejstrer it-cheferne i de danske virksomheder. Derfor er det en klar fordel, hvis du har et godt kildenetværk i it-miljøet og er i stand til at komme bag om virksomhedernes presseafdelinger.

Du bliver del af et lille, men velspillende team på fem personer, der alle er med til at løfte både store og små opgaver i et højt tempo. Version2-redaktionen er en velintegreret del af Mediehuset Ingeniøren, og vi arbejder tæt sammen med Ingeniørens redaktion – og leverer ofte forsider og analyser til den ugentlige avis. Er du med på at spille sammen med os, kan vi garantere et sjovt, spændende og udviklende job i et redaktionelt miljø med højt til loftet og stor respekt kollegerne imellem.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til:

Redaktør Daniel Bergsagel, tlf: 2680 8384.

Vil du høre om Mediehuset Ingeniøren som arbejdsplads, kan du ringe til:

Tillidsmand Ulrik Andersen, tlf: 3326 5323.

Ansøgning med uddybet cv sendes til [email protected] senest 23.september.

Version2 er blandt Danmarks største it-nyhedsmedier og er en del af Mediehuset Ingeniøren. Version2.dk har 100.000 brugere pr. måned og en livlig debat blandt brugerne, der primært er it-professionelle.•Fokus er forankret i brugernes professionelle dagligdag samt på at levere markedets stærkeste netværkssite, der faciliterer faglig debat, idéudveksling og videndeling. Artikler fra Version2 bringes også dagligt på Ingeniørens nyhedssite, ing.dk, samt i avisen Ingeniøren. Mediehuset bor på Kalvebod Brygge 33 i København.

Det danske erhvervsliv har 25.000 ledige stillinger, og andelen af ubesatte jobs i it- og kommunikationserhvervet er dobbelt så stort som resten af erhvervslivet, viser tal fra Danmarks Statistik. Antallet af ledige såkaldte IKT-stillinger er siden sidste sommer vokset fra 2.469 til 3.859. Det svarer til en stigning på 56 procent, og det bekymrer brancheforeningen IT-Branchen.

»Mangel på højtkvalificeret arbejdskraft er et af de største problemer for danske it-virksomheder lige nu. Knap 4.000 ubesatte jobs er en stor barriere, der direkte risikerer at bremse den spirende vækst,« lyder det fra Mette Lundberg, direktør for Politik & Kommunikation i IT-Branchen i en meddelelse.

De fleste ledige stillinger kan findes i mindre virksomheder med under 50 ansatte. Og de små virksomheder kan få svært ved at vokse uden den nødvendige arbejdskraft, mener Mette Lundberg.

»Især mange virksomheder, der udvikler software oplever vækst i øjeblikket. Her ser vi flere eksempler på, at de bliver bremset i deres udvikling, fordi de har svært ved at få fat i de rette kompetencer,« meddeler direktøren i brancheforeningen, der har omkring 300 medlemmer.

Sammenlignet med mange andre ting i verden, er det ikke svært at estimere software. Det handler blot om at bruge de rigtige teknikker og tilgange og på det punkt er IT industrien et u-land.

Udviklere har en indgroet mistillid til at estimere noget som helst. Jeg kan erindre mange samtaler, hvor jeg har spurgt om, hvor lang tid det ville tage at lave f.eks. en integration, og fået et blik tilbage, som om jeg spurgte efter forklaringen på mørkt stof eller beviset for Bose – Einstein kondensatet. Der er udviklet farverige metoder, såsom poker estimater eller T-shirt størrelser for at slippe for at sige, hvor lang tid noget tager. Eller man snakker om guestimate istedet for estimate, fordi man vil understrege usikkerheden (men ordet er blot en pleonasme for både guess og estimate betyder jo det samme). Der findes kort sagt en besynderlig modvilje mod at estimere.

For nyligt læste jeg en tråd på Quora om hvorfor det er så svært at estimere software udvikling. Her var der et svar som rummede et rigtigt godt billede på problematikken omkring estimering. Lad mig kort genfortælle den.

Estimering og lignelsen om vandreturen fra San Francisco til Los Angeles

Forfatteren beskriver i bedste bibelske stil en lignelse, som skal anskueliggøre problemerne med estimering. Det drejer sig ikke om en ørkenvandring, men dog en vandring. Forestil dig vi skal på en vandrertur fra San Francisco til Los Angeles for at besøge vores venner. Vi tager et kort frem og måler, hvor langt der er langs kysten for det er jo meget hyggeligere at gå her, end langs de tisporede motorveje. Vi får afstanden til 600 kilometer. Vi kan gå 6 kilometer i timen og 10 timer om dagen, så det burde tage ti dage.

Vi står tidligt op og starter vores tur, men pludselig opdager vi på kortet, at der er hundredevis af små krøller på ruten fordi kysten har fremspring og små bugte. Det betyder, at der ikke er nogen lige vej langs kysten, og derfor er afstanden meget længere.

Da vi kommer frem til kysten og skal starte vores tur opdager vi, at der også er store niveau forskelle og sand, som er svært at gå igennem. Det betyder at vi kun kan gå med 3 kilometer i timen. Altså halvdelen af den fart vi troede. Vi vil istedet gå 12 timer om dagen og ringe til vores venner og sige, at vi bliver lidt forsinkede.

Vi slår lejr, men sover over os næste morgen. Vi har sovet forfærdeligt så vi bliver nød til at gå efter 10 timer og så tage 14 i morgen. Pludselig kommer en tåge ind og vores ven får vabler. Den ene af os bliver nød til at gå 5 kilometer ind til nærmeste by for at købe plaster. Så har vi spildt endnu en halv dag.

Næste dag kommer vi op til tiden, men finder ud af at stien pludselig ender ud i det blå. Et jordskred har undermineret stien. Det kunne vi ikke se på kortet. Og så bliver min ven syg og vi må holde pause en dag….

Det går op for os at vi kun er nået 60 kilometer på 4 dage. Det betyder en gennemsnitshastighed på 15 kilometer om dagen istedet for de 60 vi troede. Det kommer altså til at tage 4 gange så lang tid som vi estimerede til at starte med.

Og fortolkningen af lignelsen viser…

159 mennesker på Quora syntes, at dette var et fantastisk svar, som virkelig beskriver virkeligheden for udviklere. Kommentarerne viser, at det virkelig har ramt en nerve. Det viser hvorfor det er umuligt for udviklere eller nogen andre at estimere, hvor lang tid noget tager.

Men er det nu det som lignelsen viser? Nu er jeg en af dem der sad med åben mund og polypper gennem hele B.S. Christiansens selvbiografi og jeg spørger altid mig selv, hver gang jeg bliver præsenteret for noget svært: “hvad ville B.S. have gjort?”.

• 1) han havde nok ikke glemt plaster og basal nødhjælps kit
• 2) han havde nok ikke lavet så overfladisk en planlægning at han ikke havde sat sig grundigt ind i terrænnet inden han gik i gang
• 3) han havde nok spurgt nogen som vidste noget om vandreture i kystnært terræn, hvad man kunne forvente og lagt ind i planen, at der kunne opstå situationer, hvor der var tåge, stier som var underminerede og lignende
• 4) han var nok ikke blevet overrasket over at nogen blev syg eller såret på turen
• alt dette havde han nok taget med ind i planlægningen
• 5) hvis han skulle nå frem til et sted bag fjendens linier til et bestemt tidspunkt, havde han nok ikke holdt pause eller sovet for længe.

Så jeg vil nok vende den om og sige, at hvis man virkelig synes, at det er et godt billede på, hvordan der estimeres, så viser den snarere hvor amatøragtigt og dilletantisk, man angriber den opgave ude i udviklingsafdelingerne i dag.

Lidt kontekst

Man kan også prøve at sætte IT udvikling ind i en kontekst: der er i sidste ende nogen, som betaler, og de vil nok gerne vide lidt om, hvad de betaler for. De betaler ikke med storypoints eller T-shirts, men i kroner som udregnes på baggrund af…ja, antal timer. Derfor er det vel helt i orden at blive afkrævet et bud på, hvor meget man tror det vil koste? Det er vel fair nok? Hvis du skulle engagere en håndværker til at bygge noget ville du så acceptere, at han sagde at det var umuligt at give et estimat? Ville du acceptere et tilbud udregnet i T-shirt størrelser eller smølfedollars?

Man kunne argumentere for at estimering er noget mere kompliceret, og at det derfor ikke er muligt. Men det argument holder heller ikke. IT udviklere har det ikke hårdt i forhold til kompleksitet og evne til at forudsige når man sammenligner med andre professioner. Hvis du f.eks. er aktieanalytiker eller børsmægler, så er du i en helt anden liga af kompleksitet end et e-commerce website eller en foto delings tjeneste. Argumentet svarer til at man i investeringsverdenen påstod, at det var værdiløst at prøve at lave kursmål og at bruge dem til noget fordi de alligevel aldrig holder. Selvfølgelig kan man give et bud, og det er ikke nogen skandale, hvis man ikke rammer.

Det ledelsesmæssige svigt
Det er her det grundlæggende problem viser sig. For problemet er ikke uvillige og kontrære udviklere, men et fundamentalt ledelsesmæssigt svigt i de fleste organisationer. Langt de fleste ledere opfatter estimering som en lageroptælling eller, endnu værre, et forhandlingsudspil, hvor man kan prøve at presse tiden ned. De har meget ringe forståelse for den kompleksitet og usikkerhed, der er involveret. Alt for sjældent bliver udviklere og projektlederes forbehold taget seriøst. Det optimistiske scenaries dead line bliver opfattet som en leveringsdato fra GLS. Man kritiserer udviklingsteamet, når de ikke når denne deadline, og antyder, at det er fordi, de er enten uduelige eller dovne. Dette har jeg aldrig set som primær årsag til forsinkelser. Tvært i mod er der få medarbejdergrupper der er villige til at give den så meget ekstra kul som udviklere.

Derimod er scope creep, upræcist formulerede krav, manglende prioritering fra opdragsgiveren blandt de helt centrale årsager. Men alle disse usikkerheder kan faktisk sagtens regnes med. Som sagt så kan andre og væsentligt sværere problemer sagtens estimeres med pæn præcision. Det handler bare om at finde metoderne.

Fem tip til estimering

Der findes nemlig nogle få tricks til at optimere estimeringen, så man kan få et relativt præcist billede af hvor lang tid noget tager. Jeg har selv været med til projekter i størrelsesorden 50 mandeår som ramte indenfor 10% af estimatet, så det er bestemt ikke muligt.

Man kan nemlig bruge samarbejde og Wisdom of Crowds tænkning til at booste præcisisonen af estimater. Det er ikke uden grund at bookmakere er de mest præcise indikatorer på vinderen af det amerikanske præsidentvalg. Det følgende er nogle få tips, man kan gøre brug af for allerede at starte optimeringen af estimering i dag.

Man skal:
* 1) fra ledelsens side helt fundamentalt anerkende specialisternes kompetence. Estimater må ALDRIG forhandles. Man forhandler jo heller ikke med vejrmanden. Man må gerne spørge ind i en åben dialog for at finde ud af hvor kompleksiteten ligger hvis noget, som opdragsgiveren troede var let, ser svært ud. Det kunne jo være man havde misforstået hinanden eller en ligegyldig detalje skabte en stor unødvendig kompleksitet.
* 2) gøre sig klart, hvad det er man estimerer. Hvis du spørger en udvikler hvor lang tid det tager at kode en funktion, så vil han typisk svare tilbage i effektiv kode tid. Men effektiv kode tid er en relativt lille del af den samlede tid det tager at udvikle. Der skal bruges tid til design af brugergrænseflade og arkitektur, projektmøder, unit test og test derudover bør der ligges en pulje til risiko og uforudsete hændelser. Bliv ikke overrasket hvis overhead på det estimat som kommer ud af udviklerens mund viser sig at være 100% eller mere af estimatet
* 3) få flere forskellige til at gøre det. Jo flere med relevant viden, der giver input jo bedre sandsynlighed er der, for at gennemsnittet ligger tæt på det reelle tidsforbrug. Det er det samme princip, som bruges med poker estimater i den agile verden. Her skal flere forskellige også give input til, hvor lang tid noget tager.
* 4) sørge for at de, som estimerer er uafhængige af hinanden i deres estimater. En stor fejlkilde er såkaldte information cascades eller det fænomen at folk kopierer/bliver påvirket af information fra andre istedet for information fra problemdomænet. Her følger de fleste efter den dominerende i en gruppe uanset om denne har kompetence indenfor området eller ej. Det er en dårlig ide.
* 5) sørge for diversitet i input. Når man estimerer er det vigtigt at få forskellige øjne på problemet, da forskellige specialister ser forskellige problemer.

Der er således ingen grund til, at man ikke skulle kunne estimere, og begynde at bruge det til at styre, hvad man vil udvikle. Det kræver dog en del overvindelse både fra ledelsens og specialisternes side.

Ingen cookies uden samtykke. Cookie-reglerne kræver, at brugeren giver hjemmesider lov, før cookies bliver gemt på computeren. Sammen med en række andre EU-medlemslande vil Danmark nu tjekke om reglerne følges.

Til efteråret udfører landene et såkaldt ’cookie-sweep’, som består af en stikprøvekontrol af en række hjemmesider. Kontrollen skal ramme et udvalg af nationale hjemmesider, lyder det i et svar, som justitsministeren har givet folketingets retsudvalg.

Udover at tjekke om reglerne overholdes skal stikprøvekontrollen også sikre at EU-landene fortolker reglerne ens. Den fælles forståelse skal ifølge justitsministeriets svar sørge for, at danske virksomheder ikke handicappes på nettet, hvis Danmark tolker reglerne anderledes end i andre lande.

Har du en WordPress-side med et færdig theme, er det måske værd at læse videre, hvis du vil lukke et par medfødte sårbarheder på din hjemmeside eller blog. Med et specielt plug-in, der er inkluderet i mange themes, kan du nemlig uforvarende være kommet til at åbne porten for hackere.

Det skriver Networkworld.com.

Selve Slider Revollution plug-in’et fra ThemePunch er godt nok. Men når plug-in’et – der lader indholdet på din WordPress slide på mobil- og tabletversioner – bliver installeret som en del af et af de mange WordPress themes, åbner det et sikkerhedshul, hvis ikke det bliver opdateret. Slider Revolutions automatiske opdatering går nemlig ofte fløjten, når funktionen sammen med mange andre bliver lagt ind i et af de mange themes, der styrer udseende og funktioner på WordPress-siderne.

I februar kom Slider Revolution i en version 4.2, der angiveligt løste problemet med sårbarhed, men version 4.1.4 og tidligere – som stadig indgår i mange themes – er stadig sårbare, og som før nævnt, opdaterer de ikke nødvendigvis automatisk, når de indgår i et theme. Kun hvis udvikleren bag det enkelte theme selv tager affære og det sker i mange tilfælde ikke, ifølge Networkworld.com

I værste tilfælde kan hackere gennem ovenstående plug-in komme ind i den centrale wp-config.php-fil, der bruges til at redigere indhold og udseende på WordPress-siden.

Ifølge Networkworld.com har fænomenet i en længere periode været beskrevet i rygteform på nettet, men 1. september kunne Trustwave – et IT-sikkerhedsselskab – i et blog-indlæg offentliggøre en log, der dokumenterer sårbarheden i Slider Revolution.

ThemePunch, der hævder at have opdateret alt fra sin side, opforderer folk, der bruger deres plug-in i deres themes eller andre softwareprodukter til at gennemgå sikkerheden en ekstra gang.

Sidste opdatering af Slider Revolution var 25. august til version 4.6. Ovennævnte sårbarhed gælder som før nævnt kun frem til version 4.2.

Allerede fra næste år vil det være muligt at lade din bærbare pc op helt uden at bruge klodsede transformere med lange ledninger.

Og mens du er i gang, kan du lægge din mobil ved siden af – så lader den med.

Sådan ser den nære fremtid ud ifølge Kirk Skaugen, der er senior Vice President ved Intel, en af verdens førende processor-producenter, skriver computerworld.com.

Nyheden om den nye og formodenlig mere bekvemme opladningsform kom på IFA-branchemessen i Berlin, hvor Kirk Skaugen i et oplæg fortalte om Intels planer for trådløs opladning de næste år.

»Inden for de næste år vil vi se hundredetusinder af ladestationer. Det er Intels ønske, at trådløs opladning udvikler sig fra wearables til telefonen, til tabletten, til pc’en« , siger Skaugen.

Intel er i færd med at udvikle de kredsløbskomponenter, der skal bruges inde i computeren for at få den trådløse opladning til at fungere. Store pc-producenter som Dell, Lenovo, Asus og Panasonic støtter angiveligt op om idéen.

Intel vil anvende en standard for trådløs teknologi fra en organisation kaldet A4WP (Alliance for Wireless Power), hvis magnetiske resonansteknologi forvandler for eksempel bordplader til trådløse ladestationer. Ifølge computerworld.com udvikler Intel på trådløse ladere i størrelsesordenen 20 til 50 watt, hvilket vil kunne tilfredsstille de fleste almindelige brugere, men som vil være i underkanten for store skærme og bærbare gamer-computere.

A4WP-organisationen har mere end 100 medlemmer, herunder Qualcomm og Samsung.

Lov om massemediers informationsdatabaser gør det muligt for medier at blive undtaget bestemmelser i persondataloven, hvis medierne anmelder deres informationsdatabaser til Datatilsynet. Loven er fra 1994 og har til formål at beskytte ytringsfriheden.

Og i den forbindelse behøver der set fra brugerens side hverken være SQL eller tabeller involveret, før der er tale om en informationsdatabase. Ifølge professor i medieret ved Syddansk Universitet Sten Schaumburg-Müller er noget så almindeligt som en kontaktliste på en mobiltelefon eller i et mailsystem også at betragte som en informationsdatabase og dermed anledning til at rette henvendelse til Datatilsynet, hvis altså mediet ønsker at blive undtaget persondatalovens bestemmelser. Bestemmelser som Politiken tidligere har fortalt betyder, at alle personer har ret til at få udleveret og slettet eventuel information, som er blevet gemt om dem.

»Det vil jeg mene. Det er en database. Når det fungerer på den måde, at man kan søge digitalt, er det efter min opfattelse en database. Det er ikke noget, domstolene har taget stilling til, men det må det være. Hvad skulle en database ellers være?«

Og ud fra den præmis gør alle massemedier vel i udgangspunktet klogt i at anmelde, at de har informationsdatabaser til Datatilsynet?

»Det vil jeg bestemt mene.«

Sten Schaumburg-Müller påpeger, at et medie – for at være omfattet af Lov om massemediers informationsdatabaser – også skal træffe fornødne sikkerhedsforanstaltninger i forhold til databasen. Eksempelvis kode på mobiltelefoner med kontaktlister.

Og desuden fremgår det af loven, at en redaktionel informationsdatabase – i dette tilfælde en kontaktliste på en mobiltelefon eller et mailsystem – ikke må være tilgængelig for andre end massemediets journalister og redaktionsmedarbejdere. Og desuden står der, at journalister og redaktionsmedarbejdere ikke må få adgang til eller benytte informationsdatabasen til andet end journalistisk eller redaktionelt arbejde.

Den del tolker Sten Schaumburg-Müller sådan, at kilder ikke må kontaktes i andre sammenhænge end professionelle.

»Meningen er, at du ikke må bruge oplysningerne til alle mulige andre ting, som du ellers går og laver. Hvis du eksempelvis er med i en eller anden frimærkeklub, og du så ringer til dem.«

Sten Schaumburg-Müller understreger dog også, at lovteksten kan tolkes sådan, at Lov om massemediers informationsdatabaser ikke kan finde anvendelse, hvis telefonen både indeholder private kontakter og professionelle kontakter. Han tvivler dog på, at en dommer vil opfatte det således.

I Datatilsynet kan chefkonsulent Maiken Christensen ikke sige med sikkerhed, hvorvidt kontaktlisten på en mobiltelefon er en informationsdatabase i journalistisk sammenhæng, som skal anmeldes til tilsynet for at blive fritaget persondataloven.

»Det har vi i Datatilsynet ikke haft anledning til at tage stilling til. Det må komme an på en konkret vurdering.«

Maiken Christensen har heller ikke noget entydigt bud på, hvilke regler der gælder, hvis der både optræder journalistiske kilder og private kontaktpersoner i en mobiltelefon. Det afhænger af, hvem der er dataansvarlig for oplysningerne.

»Så må man vurdere i den konkrete sag, om massemediet er den dataansvarlige for kontaktlisten eller ej.«

Hvordan afgør man, hvem der er dataansvarlig?
»Man skal groft sagt se på, hvem der afgør, hvad oplysningerne må anvendes til,« siger Maiken Christensen.