Det nyetablerede danske bredbåndsselskab Hiper går i luften med produkterne inden jul.

Det fortæller Stig Myken, der i sin tid var medstifter og direktør i Fullrate og nu indtager de samme roller i Hiper.

Det grundlæggende forretningskoncept hos Hiper er at sælge rå bredbåndsforbindelser uden tv-pakker eller andet, og at udnytte den infrastruktur andre selskaber allerede har etableret.

“Vi vil gerne på alle net, hvor der er åben adgang. Når vi går i gang, er det begrænset til TDC’s net, hvor der er en regulatorisk adgangs-forpligtigelse.”

“Det er primært fiber og kabel-tv, vi satser på, men også kobber,” siger han til Computerworld.

Skal bruge Dongs fibernet
Bag Hiper står Stig Myken og Nicolai Lamborg (begge var med til at stifte Fullrate) og Simon Skals, der har en baggrund fra blandt andet Cybercity og Telenor.

Det er ikke mindst Dongs fibernet, som TDC købte i 2009, Hiper vil satse på at udnytte:

“Vi vil gerne prøve at drive udviklingen på det fibernet. Det gør vi ved at sætte vores eget udstyr på. I stedet for bare at gensælge, så ‘unbundler’ vi simpelthen fiberen og går direkte til slutkunderne. Det, tror vi, vil have en ret stor appel.”

Stig Myken fra Fullrate-tiden. Nu er han klar til at satse igen på det danske bredbåndsmarked – denne gang med Hiper. 

Foto: Torben Klint. 

Rå bredbåndsforbindelser
Hiper vil primært satse på at sælge rå bredbåndsforbindelser uden tv-pakker og lignende.

“Det er simpelthen en ‘bit pipe’, og det er et strategisk valg, vi har taget,” forklarer Stig Myken.

“Hvis der er én ting, de andre teleselskaber bliver ved med at gentage, er det, at de ikke vil ende med bare at være en transportør af data, en bit pipe. Det betyder så, at den strategiske position er fuldstændig åben. De etablerede spillere ønsker den ikke.”

Læs også: Nu kan du droppe tv-pakken og gå rent bredbånd: her er tre konsekvenser

“Så vi kan tage den og lave en forretning på det – og så koncentrere os om at være ekstremt effektive og om at have en meget lille organisation med nogle meget simple produkter.”

“Vi servicerer den del af markedet, som de andre ikke ønsker,” lyder det her få uger før lanceringen fra Stig Myken.

Hiper er dog ikke helt ene om at udnytte TDC’s fibernetværk – det samme gør en spiller som Gigabit.dk.

Klar til at indlede priskrig
Hiper bygger sit forretningskoncept på det faktum, at flere og flere – især de yngre forbrugere – helt fravælger tv-pakker og i stedet går streamingvejen.

“Det er ikke nogen forretningshemmelighed, at vores forretningsmodel er baseret på, at vi rammer en lille, men voksende, del af markedet.”

“Vi kommer ikke til at overtage hele markedet, og det skal vi heller ikke. Men kan vi få lov til at få den niche og det hjørne af markedet, så tror vi faktisk, at vi kan tiltrække og fastholde kunderne.”

Klar til priskrig
Stig Myken afslører også, at det er Hipers plan at gå aggressivt til værks i forhold til prissætningen.

“Der er ingen tvivl om, at vi skal markere os. Det skal være helt tydeligt, hvem der er os, og hvem der ikke er os – også på prisen.”

De bredbåndsløsninger, Hiper vil levere på TDC’s kabel-tv-net, vil kræve at, man også vælger en tv-pakke, men YouSee har tidligere meldt ud, at man fra april næste år har mulighed for at udelukkende at få bredbånd på kabel-nettet, forklarer Stig Myken.

Læs også: Nu kan du droppe tv-pakken og gå rent bredbånd: her er tre konsekvenser

Det er dog stadig fiber, der skal være Hipers primære fokus.

Stig Myken fortæller, at flere jyske energiselskaber allerede har tilkendegivet, at de også har intentioner om at give andre adgang til at levere bredbånd på deres infrastruktur.

Skal Hiper vokse for at kunne blive solgt?
Hiper er finansieret både ved hjælp af stifternes egne midler og en kreds af private investorer. Stig Myken vil dog endnu ikke afsløre, hvem de eksterne investorer er.

“Vi har en kreds af investorer, tidligere erhvervsfolk, der alle har prøvet at starte virksomheder op,” fortæller han.

Det er ofte set i telebranchen, at nye selskaber ved hjælp af en aggressiv prisstrategi relativt hurtigt kan få skrabet mange kunder sammen, for så, når kundebasen er blevet tilstrækkelig stor, at blive opkøbt af en større spiller.

Er det også modellen her – at I skal have en stor kundebase og så lade jer sælge?

“Jeg kan jo ikke sige, at vi aldrig nogensinde vil blive solgt. Det er også en af konsekvenserne af at tage investorer om bord – de har også en interesse,” lyder svaret fra Stig Myken.

Han forklarer dog samtidig, at Hiper har ambitioner om også på sigt at kunne indtage en særlig rolle på det danske bredbåndsmarked.

Vil ind i varmen hos fiberselskaberne
“Der er en gryende forståelse blandt en masse fibernetværks-ejere for, at det ikke nødvendigvis er en god idé både at være en infrastrukturejer og service provider.”

“Vi satser på, at når vi kommer med det her basale produkt, der netop ikke konkurrerer med de traditonelle fiberselskabers tv-bundles, så er det måske mindre farligt for dem at lukke os ind på deres net. Vi satser på, at den forståelse er ved at brede sig derude.”

“Hvis vi kan komme på banen som en ‘preferred partner’, så ser jeg, at vi godt kan gå hen og blive en rigtig interessant spiller i det danske marked over nogle år.”

Hiper er klar med de konkrete bredbånds-produkter før jul.

Virksomheden er i gang med at rekruttere folk og regner med at have 12 ansatte ved opstarten.

Læs også:

Ny dansk bredbåndskurs rejser tre helt centrale spørgsmål

Nu kan du droppe tv-pakken og gå rent bredbånd: her er tre konsekvenser

YouSee tvunget til at splitte tv og bredbånd op: Nu kan du droppe tv-pakken

Her er regeringens nye bredbåndsplan: Sådan skal 300 millioner sikre dig bedre bredbånd

Det nyetablerede danske bredbåndsselskab Hiper går i luften med produkterne inden jul.

Det fortæller Stig Myken, der i sin tid var medstifter og direktør i Fullrate og nu indtager de samme roller i Hiper.

Det grundlæggende forretningskoncept hos Hiper er at sælge rå bredbåndsforbindelser uden tv-pakker eller andet, og at udnytte den infrastruktur andre selskaber allerede har etableret.

“Vi vil gerne på alle net, hvor der er åben adgang. Når vi går i gang, er det begrænset til TDC’s net, hvor der er en regulatorisk adgangs-forpligtigelse.”

“Det er primært fiber og kabel-tv, vi satser på, men også kobber,” siger han til Computerworld.

Skal bruge Dongs fibernet
Bag Hiper står Stig Myken og Nicolai Lamborg (begge var med til at stifte Fullrate) og Simon Skals, der har en baggrund fra blandt andet Cybercity og Telenor.

Det er ikke mindst Dongs fibernet, som TDC købte i 2009, Hiper vil satse på at udnytte:

“Vi vil gerne prøve at drive udviklingen på det fibernet. Det gør vi ved at sætte vores eget udstyr på. I stedet for bare at gensælge, så ‘unbundler’ vi simpelthen fiberen og går direkte til slutkunderne. Det, tror vi, vil have en ret stor appel.”

Stig Myken fra Fullrate-tiden. Nu er han klar til at satse igen på det danske bredbåndsmarked – denne gang med Hiper. 

Foto: Torben Klint. 

Rå bredbåndsforbindelser
Hiper vil primært satse på at sælge rå bredbåndsforbindelser uden tv-pakker og lignende.

“Det er simpelthen en ‘bit pipe’, og det er et strategisk valg, vi har taget,” forklarer Stig Myken.

“Hvis der er én ting, de andre teleselskaber bliver ved med at gentage, er det, at de ikke vil ende med bare at være en transportør af data, en bit pipe. Det betyder så, at den strategiske position er fuldstændig åben. De etablerede spillere ønsker den ikke.”

Læs også: Nu kan du droppe tv-pakken og gå rent bredbånd: her er tre konsekvenser

“Så vi kan tage den og lave en forretning på det – og så koncentrere os om at være ekstremt effektive og om at have en meget lille organisation med nogle meget simple produkter.”

“Vi servicerer den del af markedet, som de andre ikke ønsker,” lyder det her få uger før lanceringen fra Stig Myken.

Hiper er dog ikke helt ene om at udnytte TDC’s fibernetværk – det samme gør en spiller som Gigabit.dk.

Klar til at indlede priskrig
Hiper bygger sit forretningskoncept på det faktum, at flere og flere – især de yngre forbrugere – helt fravælger tv-pakker og i stedet går streamingvejen.

“Det er ikke nogen forretningshemmelighed, at vores forretningsmodel er baseret på, at vi rammer en lille, men voksende, del af markedet.”

“Vi kommer ikke til at overtage hele markedet, og det skal vi heller ikke. Men kan vi få lov til at få den niche og det hjørne af markedet, så tror vi faktisk, at vi kan tiltrække og fastholde kunderne.”

Klar til priskrig
Stig Myken afslører også, at det er Hipers plan at gå aggressivt til værks i forhold til prissætningen.

“Der er ingen tvivl om, at vi skal markere os. Det skal være helt tydeligt, hvem der er os, og hvem der ikke er os – også på prisen.”

De bredbåndsløsninger, Hiper vil levere på TDC’s kabel-tv-net, vil kræve at, man også vælger en tv-pakke, men YouSee har tidligere meldt ud, at man fra april næste år har mulighed for at udelukkende at få bredbånd på kabel-nettet, forklarer Stig Myken.

Læs også: Nu kan du droppe tv-pakken og gå rent bredbånd: her er tre konsekvenser

Det er dog stadig fiber, der skal være Hipers primære fokus.

Stig Myken fortæller, at flere jyske energiselskaber allerede har tilkendegivet, at de også har intentioner om at give andre adgang til at levere bredbånd på deres infrastruktur.

Skal Hiper vokse for at kunne blive solgt?
Hiper er finansieret både ved hjælp af stifternes egne midler og en kreds af private investorer. Stig Myken vil dog endnu ikke afsløre, hvem de eksterne investorer er.

“Vi har en kreds af investorer, tidligere erhvervsfolk, der alle har prøvet at starte virksomheder op,” fortæller han.

Det er ofte set i telebranchen, at nye selskaber ved hjælp af en aggressiv prisstrategi relativt hurtigt kan få skrabet mange kunder sammen, for så, når kundebasen er blevet tilstrækkelig stor, at blive opkøbt af en større spiller.

Er det også modellen her – at I skal have en stor kundebase og så lade jer sælge?

“Jeg kan jo ikke sige, at vi aldrig nogensinde vil blive solgt. Det er også en af konsekvenserne af at tage investorer om bord – de har også en interesse,” lyder svaret fra Stig Myken.

Han forklarer dog samtidig, at Hiper har ambitioner om også på sigt at kunne indtage en særlig rolle på det danske bredbåndsmarked.

Vil ind i varmen hos fiberselskaberne
“Der er en gryende forståelse blandt en masse fibernetværks-ejere for, at det ikke nødvendigvis er en god idé både at være en infrastrukturejer og service provider.”

“Vi satser på, at når vi kommer med det her basale produkt, der netop ikke konkurrerer med de traditonelle fiberselskabers tv-bundles, så er det måske mindre farligt for dem at lukke os ind på deres net. Vi satser på, at den forståelse er ved at brede sig derude.”

“Hvis vi kan komme på banen som en ‘preferred partner’, så ser jeg, at vi godt kan gå hen og blive en rigtig interessant spiller i det danske marked over nogle år.”

Hiper er klar med de konkrete bredbånds-produkter før jul.

Virksomheden er i gang med at rekruttere folk og regner med at have 12 ansatte ved opstarten.

Læs også:

Ny dansk bredbåndskurs rejser tre helt centrale spørgsmål

Nu kan du droppe tv-pakken og gå rent bredbånd: her er tre konsekvenser

YouSee tvunget til at splitte tv og bredbånd op: Nu kan du droppe tv-pakken

Her er regeringens nye bredbåndsplan: Sådan skal 300 millioner sikre dig bedre bredbånd

I 19 år har Rigspolitiet fornyet sine kontrakter med CSC uden at sende dem i udbud, selvom det er et krav til alle offentlige kontrakter til mere end en halv million kroner.

CSC har lige så længe undladt at levere tilstrækkelig systemdokumentation til, at de opgaver, som it-giganten har for Rigspolitiet, kan sendes i udbud.

Rigspolitiet har forklaret for Computerworld, at netop den manglende systemdokumentation er medvirkende til, at det har været umuligt at lade andre it-firmaer byde på opgaven.

For uden systemdokumentation fra CSC ved Rigspolitiet simpelthen ikke nok om, hvad CSC egentlig gør, til selv at beskrive det for konkurrenterne.

Det kan du læse mere om her: Rigspolitiet har ikke sendt CSC-opgaver i udbud i årevis: System-dokumentation mangler på 19. år

Det er ikke nogen undskyldning
Men bare fordi Rigspolitiet ikke har fået ordentlig dokumentation fra den oprindelige leverandør, er det ikke nogen undskyldning for ikke at gennemføre en udbudsrunde, når den oprindelige kontrakt udløber.

Det er nemlig udbyderens ansvar, at kontrakten indeholder krav om tilstrækkelig systemdokumentation til, at andre leverandører kan overtage driften.

Det er dommen fra ekspert i EU udbudsret og lektor ved CBS, Grith Skovgaard Ølykke.

“Det er ikke en undskyldning, at man ikke har forberedt sig ordentligt, da man indgik den oprindelige kontrakt. Den originale leverandør har jo ikke noget incitament til at levere information, der gør det nemmere for en konkurrent, hvis det ikke står i kontrakten,” siger hun.

Det kan blive konsekvensen
Før sagen overhovedet kan få et efterspil, skal der imidlertid være nogen, som indgiver en klage til Klagenævnet for Udbud, forklarer Grith Skovgaard Ølykke.

“Det kræver, at nogen klager til Klagenævnet for Udbud. Hvis Klagenævnet for Udbud finder, at der skulle have været et udbud, kan en kontrakt erklæres for uden virkning,” siger hun.

I tilfældet med CSC og Rigspolitiet hvor der er leveret en løbende ydelse, er det selvfølgelig umuligt at ophæve den leverede del af ydelsen, men kontrakten kan ophæves fremover, og Rigspolitiet kan idømmes en bøde, forklarer Grith Skovgaard Ølykke.

“Hvis man har leveret en service, kan man ikke ophæve kontrakten med tilbagevirkende kraft, men ophæve fra nu, og man kan pålægge ordregiveren en bøde, hvis kontrakten ikke kan ophæves,” siger hun.

Før det kan nå så langt, skal Klagenævnet for Udbud dog først have en anmeldelse af sagen.

Sådan en kan eksempelvis komme fra en brancheforening, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen eller en it-virksomhed, som føler sig snydt for en mulighed for at byde på opgaverne.

Læs også: Dårlig dokumentation giver CSC 23 års kontrakt med Rigspolitiet

Her er de spørgsmål, som CSC og Rigspolitiet ikke vil svare på

Du kan blive klogere på reglerne for offentlige udbud på Udbudsportalen.dk

“Support på ældre versioner af Internet Explorer slutter den 12. januar 2016.”

Det oplyser på Microsoft på sin hjemmeside.

Det betyder, at kun den nyeste version af Internet Explorer vil blive supporteret af Microsoft fra starten af det nye år.

“Internet Explorer 11 er den sidste version af Internet Explorer og vil fortsætte med at modtage sikkerhedsopdateringer, kompabilitets-fixes og teknisk support på Windows 7, Windows 8.1 og Windows 10,” skriver Microsoft og opfordrer kunderne til at opgradere til denne version.

Edge erstatter Internet Explorer
“Det betyder, at du bør handle. Efter den 12. januar 2016 vil Microsoft ikke længere komme med sikkerhedopdateringer og teknisk support til ældre versioner af Internet Explorer.”

“Sikkerhedsopdateringer lukker sårbarheder, der måske kan udnyttes af malware, og hjælper med at sikre brugerne og deres data. Hyppige sikkerhedsopdfateringer hjælper med at beskytte computere mod ondsindede angreb, så det er vigtigt at opgradere og holde sig opdateret,” skriver softwaregiganten.

Mens Microsoft altså opfordrer kunderne til at opdatere til Internet Explorer 11, så vil også denne version have en udløbsdato, selvom den ligger et stykke tid ude i fremtiden.

Microsofts nye Edge-browser erstatter nemlig den aldrende Internet Explorer.

Edge er en af grundpillerne i det nye Windows 10 og Microsofts bud på, hvordan web-browsing kan ske sikkert og hurtigt.

Indtil videre har Edge dog kun haft begrænset succes med at vinde markedsandele. Læs mere om det her.

Læs også:

Til it-afdelingen: Tjek om I får problemer med Internet Explorer

Øger sikkerheden i Edge: Nu vil Microsoft blokere for bestemt browser-indhold

Nekrolog: Internet Explorer er død

Nokias har bygget et video-kamera, der kommer til at koste det samme som en bil i den pæne klasse.

Kameraet Ozo koster nemlig 60.000 dollar på bordet – omkring 425.000 kroner.

Der er tale om et 360 grader-kamera, hvilket vil sige, at kameraet kan filme hele vejen rundt om sig selv.

Selskabet betegner det som et virtuel reality-kamera.

Ozo er udstyret med otte kameraer og otte mikrofoner. Optagelserne bliver lagret direkte på en ekstern flash-enhed, der kan rumme 500GB data, hvilket svarer til omkring 45 minutters optagelser.

Flash-enheden koster knap 18.000 kroner ekstra oven i hatten.

Mere end 400.000 kroner for et kamera er jo en sjat penge, men for et kamera, der kan optage såkaldt sfærisk panorama – det vil sige alle vegne rundt omkring sig selv – er det ikke nok til, at Ozo ligger blandt de dyreste i verden.

Se bare på for eksempel Jaunt Neo-kameraet, der slet ikke kan købes, men kun lejes.

Der findes imidlertid også langt billigere sfæriske kameraer – eksempelvis GoPros Odessey, der koster godt 105.000 kroner.

I den billige ende finder vi projekter som 360cam og Bublcam.

Det har længe været muligt at bygge sfæriske kameraer, men interessen har været ret lille, da der ikke rigtigt har været nogle steder, hvor 360 grader-filmene har kunnet kommet til deres ret.

Det har imidlertid ændret sig i de senere år med blandt andet en række forskellige virtual reality-briller som Ocolus Rift, Carboard fra Google og Gear VR fra Samsung.

Dem kan du læse mere om her: Prøvekørt: Samsungs hemmelige Oculus Rift-brille – bare tag mine penge nu

Både Google og Nokia er på vej med software-løsninger, der kan udnytte billederne fra Ozo.

Det er flere år siden, at Mozilla-organisationen besluttede sig for at drosle kraftigt ned for udviklingen af mail-klienten Thunderbird for i stedet at lægge udviklings-ressourcerne over udviklingen af browseren Firefox.

Nu overvejer Mozilla at tage et skridt yderligere væk fra Thunderbird.

Mozilla-chef Mark Surman skriver, at Mozilla for tiden forhandler med ‘mindst en organisation, der overvejer at understøtte Thunderbird’ i fremtiden.

Desuden overvejer Mozilla at indføre en donations-ordning, hvor brugerne af Thunderbird bedes betale ‘lidt’ penge for brugen. Disse penge skal bruges til at holde Thunderbird-communitiet kørende.

Organisationens formand, Mitchell Baker, skriver desuden i en blogpost, at Thunderbird vil ‘trives bedst,’ hvis den adskilles helt fra Firefox – både når det handler om udviklingsressourcer og teknologi.

“Det nuværende setup er ikke stabilt, og vi bør begynde aktivt at kigge på, hvordan vi på en styret måde kan overgå til en fremtid, hvor Thunderbird og Firefix er separerede,” skriver hun.

Ifølge hende er det vigtigt for Mozilla at sikre, at Thunderbird har det helt rigtige hjem i fremtiden – både ‘juridisk og finansielt,’ som hun skriver.

Forvirring
I dag er der ifølge hende en del forvirring i organisationen om fordelingen af udviklingskræfter.

Det betyder, at udviklere, der arbejder på Firefox, ofte er i tvivl om, hvor meget de egentlig skal arbejde på Thunderbird – og om de overhovedet skal arbejde på mail-klienten.

“Disse konkurrerende behov er ikke gavnlige for nogle af projekterne,” lyder det fra formanden.

Ifølge hende mener et overvejende flertal i Mozilla, at fokus bør ligge på Firefox-browseren, som har en udbredelse, der gør, at den spiller en aktiv rolle i udviklingen af markedet.

Sådan en rolle er Thunderbird slet ikke i stand til at spille, skriver Mitchell Baker.

“I dag bruger Thunderbird-udviklerne meget af deres tid på at håndtere ændringer, der er blevet foretaget i Mozillas kernessystemer og -teknologier, mens Firefox-udviklerne fortsat betaler for at understøtte Thunderbird,” skriver hun.

Mozilla besluttede i 2012, at organisationens primære produkt var Firefox.

Det førte til, at videreudviklingen af Thunderbird i praksis blev stoppet i organisationen, der overlod udviklingen af mail-klienten til et community af frivillige udviklere.

Beslutningen dengang skyldtes en erkendelse af, at webbaserede mail-klienter var fremtiden, mens de desktopbaserede klienter ikke havde noget solidt grundlag.

Desuden vurderede Mozilla, at Thunderbird faktisk fungerede ret godt, og at brugerne var tilfredse med omfanget af features i klienten, der altså dermed ikke behøvede den store videreudvikling.

At købe en ny computer ikke bare lige til. Der findes et hav af computere på markedet, mange bedre end andre, og det er let at gå forkert og købe noget, som du fortryder senere.

Ligeledes er det også denne tid på året, hvor folk spørger dig, som har “IT” i din arbejdstitel om råd til, hvilken computer de skal købe.

Her kommer så fem grundregler, som du skal følge, når du skal vælge en ny bærbar computer.

Har du overhovedet brug for en computer?
Din første overvejelse bør ligge på, om du har brug for en ny bærbar computer, eller om du mere har brug for en tablet.

Hvis dit forbrug hovedsageligt ligger på forbrug – internetbrowsing, film, musik og lignende, skal du måske i højere grad kigge efter en tablet.

iPad Air 2 eller Sony Z5 Tablet er gode bud. Det er muligt at købe eksterne tastaturer til mange tablet-modeller, hvis du har brug for det.

En bærbar er i højere grad rettet mod det, som producenterne kalder for ‘productivity’ – altså på at producere dokumenter, indhold og lignende af den ene eller anden art.

Køb en model med mindst 4 GB ram
Hvis du har valgt at købe en bærbar computer, så kommer her den første grundregel:

Køb en model med 4 GB ram.

Du kan finde et hav af bærbare computere på markedet – ofte med en Atom-processor – som kun har 2 GB ram.

De fungerer udmærket, hvis du altså kun bruger et enkelt program ad gangen og kun få faner i din browser. Alt for hurtigt bliver det en tung og træls brugeroplevelse.

Gør dig selv en tjeneste og hold dig fra 2 GB ram-computere.

Har du råd til SSD så køb en 
Næste grundregel er at gå efter en SSD.

SSD står for Solid State Drive og er en lagerpladsenhed uden bevægelige dele til forskel fra en mekanisk harddisk.

Mekaniske harddiske larmer mere, bliver varmere, er større og går også lettere i stykker, hvis du skulle være så uheldig at tabe din computer.

Ligeledes er en SSD meget hurtigere og vil være en af de mest mærkbare dele i din computer.

Hvis du allerede har en computer, kan du med fordel udskifte din HDD til en SSD.

Du kan få inspiration til den operation her:

Vi skiftede ét stykke hardware – nu flyver fire år gammel computer som var den ny

En SSD resulterer dog også i, at en given computer stiger i pris, og der vil ofte være mere plads på en mekanisk harddisk (HDD). Ikke desto mindre er det de færreste, som fylder en SSD på 128 GB op, og gør du, så kan du købe en ekstern harddisk til dine film og billeder. Din computer-oplevelse bliver meget bedre af SSD.

Læs ikke kun én anmeldelse
Når du først har fundet en computer, som ser interessant ud, så husk at tjekke mere end én anmeldelse eller test af produktet.

Ja testredaktøren for Computerworld skrev lige, at du skal huske at kigge andre steder på nettet ud over her hos os, men research er en vigtig del af et køb.

Måske har vi fundet fejl ved produktet, som andre ikke har, eller også påpeger andre et specielt område, som du finder vigtigt.

Prøv den før du køber
Hvis du allerede har fundet din computer, så gør dig selv den tjeneste at gå ned i en butik og prøv den.

Hvad end det er hos en Elgiganten, Fona eller hos en anden forhandler, så er det vigtigt at have computeren i hænderne, så du kan få bekræftet potentielle minusser eller plusser fra anmeldelser.

Det er for eksempel meget individuelt, hvilke tastaturer folk kan lide, og om trackpadden god nok til dig.

Ikke mindst skal du også se om skærmen er god nok til dig. Forsøg altid at finde computeren i en fysisk butik.

Du behøver jo ikke at købe den der.

Hov! Hvad med processor, ram-type, grafikkort og… og… og…
Men hvad så med resten? Hvad med processoren?

Med mindre du har behov for en computer, som du skal kunne arbejde i tunge programmer på eller spille grafiske spil, så vil de fleste processorer være udmærkede – specielt hvis du alligevel har valgt en computer med SSD og over 4 GB ram.

Hvis du endelig vil have en hovedregel yderligere til den slags, så:

- Køb Intel.

- Core i5 er et sikkert valg. I3 kan være for svag og i7 er ofte alt for kraftig til dit forbrug.

- Hold dig fra Core M. Den har nogenlunde samme ydeevne som en Intel Atom-processor, lidt bedre batteri, men til en for høj pris.  

- Det samme med mærket af computeren. Om der står HP, Lenovo, Asus, Microsoft, Apple eller Acer på computeren, er langt hen ad vejen lige meget. De vil alle give en god brugeroplevelse. Ikke desto mindre kan du læse PCworld.coms tilfredshedsundersøgelse på de forskellige brands her.

Læs også: Fire dage med Surface Book: Det er en vild computer – men på flere områder fejler den alligevel

Jette Aagaard Madsen, nordisk direktør for public sector CSC, vil ikke svare på spørgsmål om hvordan CSC i næsten 20 år har undladt at levere brugbar systemdokumentation til Rigspolitiet.

Konstitueret direketør for Rigspolitiets Koncern It, John Vestergaard, aftalte at svare på Computerworld’s spørgsmål, men har ikke taget telefonen siden.

Når en offentlig instans skal købe en ydelse for mere end en halv million kroner, skal den sendes i udbud.

Sådan er reglerne ganske enkelt.

Men siden CSC med overtagelsen af Datacentralen i 1996 overtog en række driftsopgaver for Rigspolitiet, har opgaverne ikke været i udbud een eneste gang.

Det skyldes blandt andet, at CSC i 19 år ikke har leveret tilstrækkelig systemdokumentation til, at opgaven kan beskrives i et udbudsmateriale.

Det kan du læse mere om her: Rigspolitiet har ikke sendt CSC-opgaver i udbud i årevis: System-dokumentationen mangler på 19. år.

Det vil Computerworld meget gerne tale nærmere om med både CSC og Rigspolitiets Koncern It, men hverken CSC eller konstitueret direktør for Koncern It, John Vestergaard, vil stille op til interview om problematikken.

Så kort kan det siges, når CSC ikke vil udtale sig. Foto: Skærmdump

I flere dage har Computerworld forsøgt at få CSC og John Vestergaard i tale.

CSC har fået pr-konsulent Markus Bjørn Kraft til at sende en mail til Computerworld.

I den står der kort, at CSC ikke har tænkt sig at udtale sig.

Computerworld har ellers tidligere talt med nordisk direktør for public sector hos CSC, Jette Aagaard Madsen, der fortalte om netop de mangeårige driftsopgaver.

I den samtale understregede Jette Aagaard Madsen, at systemdokumentation er et af de vigtigste værktøjer for både CSC og kunderne.

Det kan du læse mere om her.

Konstitueret direktør for Koncern It i Rigspolitiet, John Vestergaard, er indledningsvis mere samarbejdsvillig.

Da Computerworld først får kontakt til ham fredag 27. november, aftaler vi en telefonsamtale, som skal finde sted om eftermiddagen mandag 30. november.

Her forsøger vi gentagne gange at ringe til John Vestergaard, men han tager ikke længere telefonen, og han vender ikke tilbage til Computerworld.

Vi ville meget gerne have stillet de følgende spørgsmål til CSC’s nordiske direktør for public sector, Jette Aagaard Madsen og til konstitueret direktør for Rigspolitiets Koncern It, John Vestergaard:

Rigspolitiet har i snart 20 år fornyet udløbede kontrakter på en række driftopgaver med CSC uden at sende opgaverne i offentligt udbud.

Systemdokumentationen fra CSC er nemlig så mangelfuld, at ingen andre kan se, hvordan CSC egentlig løser opgaven, og det har betydet, at Rigspolitiet simpelthen ikke ved nok om opgaven til at beskrive den i et udbud.

Efter det såkaldte CSC-hack, hvor hackere fik adgang til data fra blandt andet CPR-registeret og Schengen-registeret, udtalte Datatilsynet en hård kritik af Rigspolitiet for ikke at stille hårde nok krav til CSC, der hostede de hackede data på en usikker facon.

Det kan du læse mere om her: Det store CSC-hack: Datatilsynet klar med hård kritik af Rigspolitiet

Siden hacket er kontrakten omkring opbevaring af data for Rigspolitiet blevet fornyet uden den offentlige udbudsrunde, som ellers er påkrævet ved kontrakter på mere end 500.000 kroner.

Eller som det hedder i en mail til Computerworld fra Rigspolitiets Koncern It:

“Forud for ophøret af den tidligere kontrakt med CSC undersøgte Rigspolitiet i 2013, hvorvidt der kunne gennemføres et udbud.”

Det mente Rigspolitiet ikke, at der kunne, blandt andet fordi, “…den tilgængelige systemdokumentation udgjorde en barriere for overdragelse til en anden leverandør, idet det ikke på det foreliggende grundlag var muligt at udarbejde et fyldestgørende udbudsmateriale.”

Arbejdede forgæves i to år
Den undersøgelse var ikke nogen lille operation.

Faktisk brugte Rigspolitiet næsten to år på at forberede de systemer, som driftes hos CSC, til en udbudsrunde.

I slutningen af 2013 blev det arbejde dog sat i bero.

Det var der ifølge Rigspolitiet tre grunde til.

- Mangelfuld og utidssvarende systemdokumentation, som blandt andet skyldtes, at “der er tale om et omfattende og komplekst systemlandskab, og at systemerne i vid udstrækning baserer sig på forældet teknologi.”

- Den mangelfulde dokumentation og systemets kompleksitet og forældelse betød, “at systemerne reelt ikke kan konkurrenceudsættes,” og at omkostningerne ved et udbud ville overstige mulige besparelser hos en ny leverandør.

- En række sikkerhedsmæssige forhold skulle udredes “på grund af et ændret trusselsbillede for it-sikkerhedsområdet.”

CSC gav mangelfuld rådgivning
Forløbet endte med, at Rigspolitiet i samarbejde med Kammeradvokaten genforhandlede kontrakten med CSC.

Forhandlingen indebar blandt andet, at at CSC måtte af med “en kompensation for den manglende dokumentation og mangelfulde rådgivning,” oplyser Rigspolitiet i en mail.

Størrelsen på kompensationen er ukendt, men den nye kontrakt med CSC lyder på 23 millioner kroner – otte millioner kroner mindre end den forudgående kontrakt gav it-kæmpen.

Rigspolitiet har tilsyneladende taget ved lære af forløbet og har understreget over for CSC, at “system- og driftsdokumentationen skal udarbejdes og holdes løbende opdateret,” som det hedder i et mail-svar fra Rigspolitiet.

Den genforhandlede aftale med CSC løber frem til 31. maj 2019, men giver Rigspolitiet en kattelem.

Rigspolitiet kan nemlig skriftligt opsige aftalen før tid – bare ikke før maj 2017.

Til den tid har CSC driftet systemerne i 21 år.

CSC udtaler sig ikke
Computerworld har i flere dage forsøgt at få en kommentar fra konstitueret direktør for Rigspolitiets Koncern It, John Vestergaard, samt CSC’s nordiske direktør for public sector, Jette Aagaard Madsen.

John Vestergaard meddelte i sidste uge, at han ville svare på Computerworld’s spørgsmål, men har ikke svaret på henvendelser siden.

Jette Aagaard Madsen har ikke taget telefonen og lader pr-konsulent Marcus Bjørn Kraft tale på sine vegne.

Marcus Bjørn Kraft meddeler per mail, at ‘CSC udtaler sig aldrig om kundeforhold til pressen’.

Jette Aagaard Madsen, har dog i et tidligere interview med Computerworld understreget, at netop systemdokumentation er vigtig for både kunderne og CSC.

Du kan læse dette interview her: Sådan beholder CSC sine kontrakter i 20 år.

“Der bliver opbygget en masse dokumentation gennem tiden. Vi har jo en forpligtelse til, at dokumentationen er så relevant, at den kan bruges til at sende en opgave i udbud. Det er et vigtigt krav, også på nogle af de gamle opgaver. Det er jo et redskab for os, og det er det også for kunden på udbudstidspunktet,” lød det dengang.

Rigspolitiets Koncern It er i de senere år flere gange blevet kritiseret voldsomt af både Rigsrevision og medarbejder-organisation.

Politiets medarbejdere har blandt andet kritiseret, at de i snit spilder hele 45 minutter om dagen på irriterende it-bøvl.

Det kan du læse mere om her: Så ringe er politiets it-systemer: Ansatte spilder 45 minutter om dagen på it-bøvl

Hertil kommer, at Rigsrevisionen i fjor rettede kraftigt kritik af Rigspolitiets it-sikkerhed.

Dengang bedyrede daværende CIO, Michael Steen Hansen, at problemerne ville blive løst.

Det kan du læse mere om her: Efter lammende kritik af politiets it-sikkerhed: Sådan vil CIO’en løse problemerne

Computerworld har gentagne forsøgt at få CSC og Rigspolitiet til at uddybe forløbet, men parterne vil ikke stille op til interview.

Du kan se de spørgsmål, som Computerworld gerne ville have stillet CSC og Rigspolitiet her: Total tavshed fra Rigspolitiet og CSC om manglende udbud: Her er Computerworlds spørgsmål.

Johan Brammer foralder TDC, oplyser selskabet.

En af TDC’s absolutte topchefer forlader nu selskabet.

Johan Kirstein Brammer, koncerndirektør for Consumer-divisionen, har takket ja til en stilling uden for koncernen, meddeler TDC.

“Jeg vil gerne sige tak til Johan for hans store indsats og bidrag til koncernens udvikling, senest som koncerndirektør for Consumer. Jeg ønsker Johan al mulig held og lykke i hans videre karriere,” udtaler Pernille Erenbjerg, koncernchef i TDC Group.

Blev ansat af Carsten Dilling
Johan Brammer har haft posten i TDC i under to år. Han blev hentet til teleselskabet af daværende koncernchef i TDC, Carsten Dilling, i februar 2014.

Læs også: Uret tikker for TDC og ny koncernchef: Snart lukker mulighedernes vindue

Johan Brammers exit sker blot få måneder efter, at Carsten Dilling måtte overlade koncernchef-posten i TDC til Pernille Erenbjerg.

Johan Brammer kom til TDC fra en stilling som konsulent i rekrutteringsfirmaet Egon Zehnde. Han havde dog også tidligere været chef for TDC Group Strategy og direktør for TDC’s mobildivision for privatmarkedet indtil 2012.

Her er afløseren
TDC meddeler i en pressemeddelelse, at der er fundet en midlertidig afløser for Johan Brammer:

“Vicedirektør Michael Moyell Juul er konstitueret i rollen som direktør for TDC Groups privatkundedivision.”

Michael Moyell Juul kom til TDC Group i 2011.

Han har siden 2013 været en del af ledelsen i Consumer, hvor han har haft ansvaret for strategi- og forretningsudvikling samt optimering af brand porteføljen.

TDC under pres
Det er et presset TDC, Johan Brammer forlader. I TDC’s regnskab for årets tredje kvartal var driftsresultatet før renter, skat og afskrivninger (EBITDA) i Danmark faldet med hele 12 procent.

I regnskabet betegnede koncernchef Pernille Erenbjerg da også resultatet som “utilfredsstillende.”

Det er dog især erhvervsforretningen, TDC har problemer med i øjeblikket.

Johan Brammer forlader ifølge Business.dk TDC, fordi han skal være direktør for Tryg Privat Danmark.

Læs også:

Uret tikker for TDC og ny koncernchef: Snart lukker mulighedernes vindue

TDC klar med ny koncerndirektør: Her er han