Der findes dygtige virksomheder, offentlige som private, der bare stormer frem i det digitale og leverer overbevisende fede løsninger til deres kunder.

De har fattet, hvad det handler om: Man forstår straks, hvad de tilbyder.

De er uimodståeligt inviterende at engagere sig i. Og det er tæt på sjovt at gennemføre sin opgave.

Der findes også virksomheder, som har en hjemmeside, hvor de for nogle år siden skrev nogle svagt formulerede sætninger om, hvordan de opfattede sig selv, garneret med nogle intetsigende billeder.

Det er svært at forstå, hvad de tilbyder, helt umuligt at se det på en mobil, og skulle man alligevel give sig i kast med deres digitale skrald, ender man med uforrettet sag og grimme ytringer.

Men der er ikke mange midt i mellem.

Der er et A-hold og et C-hold. Men ikke mange B’er.

De, der knokler på trods
Jeg savner B-holdet.

Jeg savner dem, der giver fanden i, at deres CMS ikke er det sidste nye skrig og i stedet arbejder ekstra hårdt for at levere noget godt indhold.

Dem, der ikke har mulighed for at redigere deres elendige forside og i stedet promoverer deres fede indhold på Facebook, LinkedIn og Twitter.

Dem, der ikke har noget at gøre med i forhold til SEO, fordi it-afdelingen for længe siden har skræmt Google væk med en enkelt kodelinje, som ingen længere ved, hvordan man fjerner – men så i stedet udnytter Google Adwords til det yderste og får masser af trafik på den måde.

Jeg ved, I er mange, der arbejder med digital kommunikation under horrible vilkår.

Jeg ved, at I er helt med på den nyeste udvikling og hver uge punker jeres afdelingschef for at få en ordentlig børfuld penge til at udvikle alle jeres fede idéer. Og jeg ved, at I ved, at det ikke kommer til at ske foreløbig.

Så I har givet op. I producerer ligegyldigheder med et skuldertræk og går tidligt hjem. Og I bebrejder chefen, som ikke fatter en meter.

Det er helt forkert. 

Dårlige vilkår er bare ærgerligt
Det er dit job at få nettet til at give resultater.

Flere kunder, flere medlemmer, flere glade borgere. Og hvis du har dårlige vilkår, er det bare ærgerligt.

Selvfølgelig kan du ikke få de samme resultater med en Trabant som med en Mercedes, men derfor skal du da ikke lade dit køretøj stå i garagen sammen med alle de andre bedagede blikspande.

Det er dit job at vise, hvor langt du kan komme med få midler – og gør du det godt, vil chefen helt sikkert begynde at fatte det.

Den gode nyhed er, at der er masser af plads på B-holdet. Der er stort set tomt. Så der skal ikke så meget til for at løbe fra alle de andre på C-holdet.

Alternativet er, at du lader A-holdet løbe med det hele, indtil de til sidst løber med dit job.

Kom nu – lad os få et B-hold, der kan inspirere. Et B-hold, der finder på finurlige løsninger.

Når man kan lave legetøj af gamle coladåser og sko af gamle bildæk, så kan man altså også lave digitale resultater med teknologi fra nullerne.

Mac-maskinerne har traditionelt været mere forskånet for ondsindet kode end Windows-platformen, men 2015 har ikke været noget godt år for æblemaskinerne.

Ifølge en spritny rapport fra Bit9 blev 2015 nemlig et rekordår for skadelig kode rettet mod Mac.

Faktisk er der fem gange så mange malware-problemer for Mac i 2015, end der har været i de foregående fem år – til sammen.

Tilvæksten har med andre ord været meget kraftig.

Rapportens konklusioner er baseret på 1.400 unikke malware-prøver som Bit9 har indsamlet og analyseret over en periode på ti uger.

På baggrund af resultaterne vurderer Bit9 at, det er på høje tid, at Apple-ejere begynder at tage sikkerheden alvorligt på grund af, at malware-tendensen er tiltagende.

Selskabet peger på, at forøgelsen i malware-porteføljen hænger sammen med de voksende markedsandele, som Apple oplever med OS X.

En stor del af Apples solide regnskab skyldes netop en forøgelse i Mac-salget.

Læs også: Apple og Microsoft kommer med regnskab: Den ene tjener milliarder – den anden mister dem

Bit9 peger også på, at mange nedprioriterer sikkerheden på OS X-maskiner, da der ikke har været særlig meget skadelig software rettet mod platformen, men at den store tilvækst i 2015 kan være et vendepunkt for Apple.

Malware-problemerne har fået et ordentligt hak op i 2015. Søjlen til venstre er for 2010, 2011, 2012, 2013, 2014 til sammen, Til højre er det kun 2015. Kilde: Bit9

Vand i forhold til Windows
Tingene skal dog lige sættes i perspektiv.

I lighed med Windows-platformen kommer OS X-malware i mange forskellige varianter, og der er dukket flere specialiserede Mac-udgaver af ondsindet kode op i 2015.

Et helt konkret eksempel er XcodeGhost, der kan injicere ondsindede komponenter i Xcode, der er Apples udviklingsværktøj til apps.

Selv om forøgelsen af malware er enorm, hvis man regner i procent, så er antallet stadig meget lavt sammenlignet med Windows.

I en analyse af sikkerhedsfremtiden for Mac siger analytiker fra sikkerhedsfirmaet Securiosis, Rich Mogull, til Networkworld:

“Hvis man lægger alle de malware-koder sammen, der nogensinde er fundet til Mac, vil mængden svare til, hvad der dukker op til Windows på en enkelt time.”

Det sætter naturligvis tingene i perspektiv, men Bit9-tallene er da uden tvivl en tegn på, at Mac-platformen ikke er fredet fra it-kriminelle.

Du kan finde hele rapporten her.

Læs også:

Stortest: Her er den bedste antivirus til Mac

Sikkerhedsmand finder 0-dagssårbarhed på Macs – og fortæller hackere om det

Advarsel: Flere kritiske sårbarheder fundet i Apples spritnye styresystemer

Apple på vej med to-faktor sikkerhed til iPhone, Mac og iPad

Mac-maskinerne har traditionelt været mere forskånet for ondsindet kode end Windows-platformen, men 2015 har ikke været noget godt år for æblemaskinerne.

Ifølge en spritny rapport fra Bit9 blev 2015 nemlig et rekordår for skadelig kode rettet mod Mac.

Faktisk er der fem gange så mange malware-problemer for Mac i 2015, end der har været i de foregående fem år – til sammen.

Tilvæksten har med andre ord været meget kraftig.

Rapportens konklusioner er baseret på 1.400 unikke malware-prøver som Bit9 har indsamlet og analyseret over en periode på ti uger.

På baggrund af resultaterne vurderer Bit9 at, det er på høje tid, at Apple-ejere begynder at tage sikkerheden alvorligt på grund af, at malware-tendensen er tiltagende.

Selskabet peger på, at forøgelsen i malware-porteføljen hænger sammen med de voksende markedsandele, som Apple oplever med OS X.

En stor del af Apples solide regnskab skyldes netop en forøgelse i Mac-salget.

Læs også: Apple og Microsoft kommer med regnskab: Den ene tjener milliarder – den anden mister dem

Bit9 peger også på, at mange nedprioriterer sikkerheden på OS X-maskiner, da der ikke har været særlig meget skadelig software rettet mod platformen, men at den store tilvækst i 2015 kan være et vendepunkt for Apple.

Malware-problemerne har fået et ordentligt hak op i 2015. Søjlen til venstre er for 2010, 2011, 2012, 2013, 2014 til sammen, Til højre er det kun 2015. Kilde: Bit9

Vand i forhold til Windows
Tingene skal dog lige sættes i perspektiv.

I lighed med Windows-platformen kommer OS X-malware i mange forskellige varianter, og der er dukket flere specialiserede Mac-udgaver af ondsindet kode op i 2015.

Et helt konkret eksempel er XcodeGhost, der kan injicere ondsindede komponenter i Xcode, der er Apples udviklingsværktøj til apps.

Selv om forøgelsen af malware er enorm, hvis man regner i procent, så er antallet stadig meget lavt sammenlignet med Windows.

I en analyse af sikkerhedsfremtiden for Mac siger analytiker fra sikkerhedsfirmaet Securiosis, Rich Mogull, til Networkworld:

“Hvis man lægger alle de malware-koder sammen, der nogensinde er fundet til Mac, vil mængden svare til, hvad der dukker op til Windows på en enkelt time.”

Det sætter naturligvis tingene i perspektiv, men Bit9-tallene er da uden tvivl en tegn på, at Mac-platformen ikke er fredet fra it-kriminelle.

Du kan finde hele rapporten her.

Læs også:

Stortest: Her er den bedste antivirus til Mac

Sikkerhedsmand finder 0-dagssårbarhed på Macs – og fortæller hackere om det

Advarsel: Flere kritiske sårbarheder fundet i Apples spritnye styresystemer

Apple på vej med to-faktor sikkerhed til iPhone, Mac og iPad

Hele telefonens styressytem minder i meget høj grad om iOS. Også Lenovo benytter samme taktik på deres tablets. Blandt andet har du ingen app-skuffe, hvor du kan have apps i.

Honor 7 er en telefon fra Huawei, men det er ikke noget, som Huawei praler med.

Det står kun på bagsiden af den pastelblå kasse, og der står ikke engang, at den er bygget af Huawei. Næ, den er “powered by Huawei,” hvad end det så betyder.

Honor er en serie af telefoner, som er rettet mod det yngre segment af mobilbrugere, som ikke har brug for en vanvittig Octo-Core-processor fra Samsung eller en gigantisk skærmopløsning fra LG.

Det er i hvert fald den tanke, man får, når man tænder for telefonen for første gang. For softwaren minder slet skjult om noget, som man har set før.

Til gengæld koster telefonen markant mindre end en iPhone – eller andre af de dyrere telefoner på markedet. Til en pris på cirka 3.000 kroner svæver Honor 7 på samme prisniveau som OnePlus 2. Og hver kommer med sine fordele og ulemper.

Design
Honor 7 er som sagt en telefon fra Huawei. Og så alligevel ikke. Det er et søsterbrand, som nogle steder markedsføres under Huawei og andre steder ikke. Det er forvirrende or brugeren, for hvem skal man rette henvendelse til, hvis du har brug for support? Huawei eller Honor?

Ikke desto mindre følger telefonen nogenlunde samme designsprog, som du også finder på de andre produkter fra Huawei.

Telefonen er indpakket i metal med plastikkanter i top og bund – formodentligt for at give antennen fri adgang. Foran er der ingen knapper – de er softwarebaseret, og på siden finder du de obligatoriske standby- og volume-knapper.

I venstre sider finder du også en ekstra knap. Den kan du indstille til en række udvalgte funktioner såsom snapshot med kameraet, lommelygte eller en google-søgning.

Resten af designet er lidt intetsigende. Det er ikke ment på en negativ måde, men du stopper ikke en op med en Honor 7, som du for eksempel gør med en Samsung Galaxy S6 Edge. Eller den føles ikke lige så lækker at have i hånden som en LG G4 eller en iPhone 6 – eller sågar en Lumia 640.

Specielt det store “honor”-ikon er generende. Det skærer lidt i fingrene, når du kører hånden over telefonen, og efter bare en uge eller to er der skidt i det ene “o”.

Designet er funktionelt, men lidt uinspirerende. Foto: Morten Sahl Madsen

System
Lad os køre Honor 7 igennem en tjekliste.

Honor 7′s antenner er gode, gav kun meget få dækningsproblemer på mit 3-abonnement (altid på 3G – ofte på 4G i København og omegn), og lydkvaliteten i en samtale er godkendt.

Telefonen kører Huaweis egenudviklede Kirin-processorer, som giver en udmærket ydeevne, men som ligger langt fra for eksempel en Samsung Galaxy S6.

Prisen er jo også derefter, og vi oplevede ikke, at vi havde problemer med apps og lignende.

 Forvent dog ikke, at den kan køre store, grafiske spil på niveau med de egentlige flagskibstelefoner – det gør de stadig markant flottere og mere flydende.

Skærmen er en FullHD-type skærm, som giver et rigtig flot billede uden de store dikkedarer.

Der er et stykke op til en AMOLED-skærm fra Samsung eller en fra LG, men ret skal være ret, og du vil ikke blive skuffet for skærmen på Honor 7 – hvad end det er til web eller fotos.

Kameraet er udmærket, og billeder taget med kameraet bliver generelt flotte.

Det er et 20 megapixel kamera med en blænde på f/2.0.

Billederne bliver ofte flotte, og der er en række software-funktioner, som for nogle vil være interessante. Blandt andet slow-motion, Panorama, og… Food-mode? Ja du kan tage et billede af din mad med dette kamera, og det vil gøre billedet mere appetitligt. Alt i alt skal du kigge langt efter et kamera, som tager så gode billeder i sin prisklasse.

Frontkameraet har også en “beautifier”, en slider som kan gøre din hud mere end eller dine øjne mere skinnende. Kameraet bliver dog presset i mørke omgivelser.

Telefonen har en virkelig god fingerskanner på bagsiden til din pegefinger, som virker mindst lige så godt som dem på en iPhone 6 eller Samsung Galaxy S6.

Den kan desuden tilknyttes forskellige funktioner, så hvis du swiper op eller ned, så kommer notifikationsmenuen frem. Ikke nogen dum ide.

Højttaleren i bunden snyder. Der er to højtalerriller i bunden, men det er reelt set kun den ene, som der kommer lyd ud af. Havde Huawei… undskyld Honor -  ikke forventet, at det ville blive opdaget? Lyden er ligeledes ikke vildt imponerende, så brug i stedet et headset.

Alt dette understøttes af et 3.100 mAh stort batteri, som giver en solid brugstid.

Der gik nemt halvanden dag med strøm på telefonen, og Honor 7 har desuden “Fast Charge”, hvilket betyder at en halv times opladning giver 30 procent strøm. Ganske fint.

Hnor 7 er en rigtig fin telefon, hvis dine forventninger ikke ligger i toppen af skalaen. Forvent ikke en Android-telefon i Samsung Galaxy S6-skalaen, men for 3.000 kroner får du overraskende meget. Foto: Morten Sahl Madsen

iOS’sk udseende
Til sidst kigger vi på softwaren. Telefonen kører Android 5.0, men er modificeret næsten til ukendelighed af Huaw… Honor.

Det minder rigtig meget om systemet på iOS, hvor der blandt andet ikke eksisterer en app-skuffe.

Lenovo benytter samme tilgang til udseendet, og du kan jo altid hente en anden launcher til din telefon, hvis du ønsker at gemme nogle apps væk.

Menuer, felter og lignende minder igen meget om iOS, og specielt kamera-appen er næsten identisk.

Dog er ydeevnen som førnævnt solid – såfremt du holder dig fra meget grafiske spil som for eksempel Implosion.

Du kan desuden tilpasse telefonen i en meget høj grad. Der er en god tema-butik, og ved at “white-liste” specifikke apps kan du begrænse udvalgte apps fra at have adgang til den sparsomme 3G/4G-data. Det er en god funktion.

Konklusion:
Efter et par ugers brug er konklusionen tydelig: Honor 7 er en god Android-telefon, hvis du ikke sætter de helt store krav.

Det er der ingen skam i, og i bytte får du en meget god pris med en rigtig god hardware til prisen. Designet er konservativt og en smule kedeligt, men solid og velbygget. Kameraet tager gode billeder, og batterilevetiden er godkendt til UG.

Men den grafiske chip i Huaweis chipset er mangelfuld og kan ikke ordentligt understøtte nyere spil.

Husk også at du for samme pris – 3.000 kroner – kan købe dig en P8 eller en OnePLus 2.

Sidstnævnte er uden tvivl en meget stor konkurrent til Honor 7, men Honor 7 er også uden tvivl noget lettere at købe, da flere danske teleoperatører sælger den.

OnePlus 2 skal du have en invitation til.

Læs også: Test: Du kan få fire Lumia 640 for én iPhones pris – og Lumia 640 er faktisk en rigtig god telefon

Så har vi balladen igen: Filmbranchen og telebranchen er atter røget i totterne på hinanden. 

Det er ikke mere end et lille års tid siden, at filmbranchen og telebranchen sidst var ude i et offentligt slagsmål - blandt andet fordi den danske filmbranchen mente, at teleselskaberne skulle betale penge til en filmpulje på grund af de tab, filmbranchen har som følge af internettet.

Nu er der så lagt op til endnu et offentligt bokse-drama, der får Rocky-filmene til at lige en krammer mellem Bamse og Kylling.

Under overskriften “Teleindustrien lader hånd om forbrugerne” skriver brancheforeningen Danske Biografer, at “teleindustrien er ude af stand til at forstå filmbranchens udfordring og alene – i ufattelig kortsigtet tænkning – blot vil have større omsætning til sig selv.”

“… det handler ene og alene om at teleindustrien vil rage til sig og efterlade filmbranchen i en rygende ruinhob, mens teleindustrien går på jagt efter en ny branche, de kan malke,” skriver Kim Pedersen, der er formand for Danske Biografer. Læs hele indlægget her.

Indlægget fra Danske Biografer kommer, efter at Teleindustriens direktør Jakob Willer i sidste uge selv skrev en kommentar om filmbranchens grædekoner i forbindelse med den nye Filmaftale, hvor der på en møde med kulturministeren blev diskuteret branchens udfordringer.

“Filmbranchens grædekoner”
Jakob Willer skrev blandt andet:

“Der blev igen fra filmbranchen fremsat urigtige påstande om, at teleselskaber og internetudbydere tjener mange penge på trafikken fra film på nettet – både den ulovlige og den lovlige – og der blev fremsat fantasifulde forslag om at få internetudbydere til at subsidiere filmbranchen, indføre internetskat og blankbåndsafgift på bredbåndsforbindelser og gøre internetudbydere ansvarlige for at overvåge brugerne og filtrere den ulovlige trafik ud af internettet.”

“Og hvis vi ikke gjorde det – så skulle der vanke bøder,” skrev Jakob Willer.

I indlægget hos Danske Biografer skriver formand Kim Pedersen blandt andet til Jakob Willer og resten af telebranchen:

“Helt overser Jakob Willer, at filmen netop er tilgængelig digitalt, og at pirateri først optræder når filmene netop er fuldt tilgængelige på nettet. Danske film oplever ikke pirateri, så længe de vises i biograferne. Det er først når folk netop har legal adgang til filmene digitalt på nettet, pirateriet opstår.”

Her er problemet – ifølge filmbranchen
“Willer forstår øjensynligt ikke, at filmbranchen ikke kan overleve med en omsætningsnedgang på 66 procent, som musikbranchen oplevede, da de fulgte Willers råd. Det til trods for, at en film er million-fold dyrere at producere end en sang,” lyder det fra Kim Pedersen fra Danske Biografer, der også kommer med denne anklage: 

“Først dræbte teleindustrien videoforretningerne og næste mål for deres erobring er biograferne – dog ganske uden at kunne kompensere for indtægterne disse to sektorer repræsenterer.”

Kim Pedersen skriver desuden, at det er forbrugerne, der bliver taberne i sidste ende, hvis teleindustrien får held med at reducere den danske filmindustri til produktion af billige tv-film, reality- og gameshows.

“At teleindustrien arrogant lader hånt om forbrugerne, i deres jagt efter indtjening, burde dog ikke komme som en overraskelse, men her tydeliggjort mere end nogensinde,” skriver Kim Pedersen.

Læs også:

Filmbranchen om danske teleselskaber: der er free riders og skal betale

Computerworld mener: Film-afgift på internet er som en elendig b-film

Nye krav om film-afgift på internet: Det skal det koste

Dansk telebranche: Film-afgift på internet vil være helt urimelig

Telefirmaer afviser film-afgift: Det er det rene vanvid

Efter hylen og skrigen i årevis: Nu elsker musikbranchen digitalisering

Facebook er klar med en lynopdatering til iPhone og iPads, efter selskabet er blevet mødt med beskyldninger om, at Facebook-app’en dræner iOS-baserede maskiner for strøm meget hurtigt.

Ifølge Facebook-udvikler Ari Grant har Facebook fundet ‘enkelte nøgle-issues ‘ og fundet frem til en række forbedringer, hvoraf nogle allerede er blevet lanceret.

Den første opdatering, som Facebook har sendt på gaden, skal sætte en stopper for det, som Facebook kalder for ‘CPU-spin,’ som skyldes en fejl i netværks-koden.

“Et ‘CPU-spin’ er som et barn på bagsædet af en bil, som bliver ved med at spørge: ‘Er vi der snart, er vi der snart, er vi der snart,’ hvor spørgsmålet jo ikke bidrager det mindste til at vi vitterligt når frem til vores destination,” lyder det fra Ari Grant på Facebook.

Ifølge selskabet er problemet blevet forværret af, at Facebook-appen i nogle tilfælde er fortsat med at afspille lyd til afspillede videoer i det skjulte og med lyden skruet helt ned, efter videoen er blevet slukket.

Det har ført til, at app’en har drænet batteriet for strøm.

Facebook vil nu løse dette problem ved at fjerne muligheden for at afspille lyd i baggrunden fuldstændigt.

Problemet er opstået med iOS 9 og blev opdaget af it-manden Matt Gilligan i sidste uge. Kritikken vakte straks genklang blandt mange brugere, der kunne genkende problematikken og som kritiserede Facebook for at være ‘bruger-fjendtlige’ og i ‘dyb mangel for respekt for iOS-brugere.’

En ny EU-rapport sætter fokus på et for teleindustrien meget ømt punkt: At der er for stor forskel på de bredbåndshastigheder, der markedsføres, og de hastigheder, der rent faktisk leveres til kunderne.

Konklusionen på en meget omfattende undersøgelse af bredbåndshastighederne i alle EU-landene – og herunder altså også i Danmark – er nemlig, at man som bredbåndskunde kun får omkring 75 procent af den hastighed, der optræder i selskabernes markedsføringsmateriale.

Læs også: Du er heldig: Netop dit teleselskab har (også) Danmarks bedste mobilnetværk

Det værste er måske næsten, at der ikke er sket nogen mærkbar forbedring på området over de seneste par år.

“Til trods for fortsatte investeringer i bredbåndsnetværk, hvilket øgede den gennemsnitlige reelle download-hastighed signifikant fra 30 Mbps i 2013 ttil 38 Mbps i 2014, forbliver forskellen mellem den markedsførte og den reelle hastighed konstant,” står der i EU-rapporten. 

Står forskel på teknologierne
Nedenstående figur viser, hvordan de forskellige bredbåndsteknologier klarer sig i forhold til de markedsførte hastigheder:

Som det ses af figuren, er det især bredbånd over kabel-tv og fiber, der klarer sig nogenlunde i undersøgelsen, mens klassisk bredbånd over kobbernettet klarer sig markant dårligere med at levere den lovede hastighed.

“xDSL-baserede services leverede kun 63,3 procent (63,8 procent i 2013) af den markedsførte downloadhastighed,” skriver EU, der samtidig kan fortælle, at syv ud af 10 bredbånds-linjer i EU er baseret på xDSL-kobbernettet.

Læs også: Bredbåndshastighed er slet ikke alt: Derfor er latency og stabilitet afgørende

“Det betyder, at langt størstedelen af de europæiske forbrugere har en meget langsommere internethastighed, end de kunne forvente. I nogle få lande får forbrugerne kun halvdelen af den markedsførte hastighed for xDSL,” står der videre i EU-rapporten.

Du tvinges selskaberne til at være ærlige
Det fremgår også, at nye EU-regler, der er en del af det spkaldte ‘Telecoms Single Market’, betyder, at operatørerne fra den 30. april næste år skal være mere gennemsigtige i forhold til de reelle hastigheder, der kan leveres – og dermed også være langt mere åbne om, hvad man som kunde reelt kan forvente.

Det er desværre ikke muligt, at zoome ind på de enkelte lande i EU-rapporten for at se, hvordan specifikke leverandører klarer sig i forhold til at levere de hastigheder, de bringer på banen i markedsføringen.

Derfor viser rapporten heller ikke de danske bredbåndsselskabers reelle hastigheder i forhold til markedsføringen (her markedsføres der typisk med op til-hastigheder).  

Men fortæl gerne om din egen bredbåndsforbindelses kvalitet i debatten herunder.  

Læs også:

Du er heldig: Netop dit teleselskab har (også) Danmarks bedste mobilnetværk

Bredbånds-gennembrud: Telegigant opnår 5 Gbps i hastighed på kobbernettet

Bredbåndshastighed er slet ikke alt: Derfor er latency og stabilitet afgørende

Bredbånds-hastigheder: Så hurtigt skal dit bredbånd være, før det er hurtigt nok

Derfor skal bredbånd være 25 til 30 procent hurtigere hvert år

Dell har i de senere år købt massivt op. Fokus for opkøbsiveren er især software-firmaer, som Dell kan se spille en rolle i selskabets langsigtede strategi mod at omdanne sig selv fra pc-producent til it-service-selskab.

Den omstilling kan du læse mere om her.

Senest har Dell meddelt, at selskabet er på trapperne med selskabets hidtil største opkøb – nemlig af mægtige EMC, som Dell-ejer Michael Dell har store planer med.

Det kan du læse mere om her: Dell køber EMC for 440 milliarder kroner: Nu vil selskabet i krig med alle it-giganterne

Det trækker altid store veksler på organisationerne at blive opkøb: Nye ejere har altid nye måder at gøre tingene på, kulturforskelle skal overvindes, nye mål skal formidles, nye kontakter skal etableres.

Michael Dell har imidlertid fundet en effektiv metode, som han konsekvent anvender, og som mange CEO’er og bestyrelser ikke forstår, mener den anerkendte analytiker, Rob Enderle.

Ifølge er det i dag mest udbredt i erhvervslivet at anvende det, som han kalder ‘Dr. Frankenstein-metoden,’ når det gælder opkøb.

Her bliver det nyligt opkøbte selskab banket ind i den nye ejers organisation, hvor det gradvist bliver tvunget til at tilpasse sig den nye ejers politikker, processer og så videre.

‘Konkurrerende elementer fjernes’
Undervejs i denne proces fjernes ofte ‘konkurrerende elementer’ i det opkøbte selskab – enten fordi de opsuges eller (sjældnere) lukkes helt, mens medarbejdere automatisk overføres til det nye selskab, uanset om de har de nødvendige kompetencer eller ej til at begå sig i den nye organisation.

Hertil kommer, at det opkøbte selskabs sælgere (selvfølgelig) skal vænne sig til den nye ejers ofte anderledes aflønnings-strukturer.

Rob Enderle skriver, at han selv har arbejdet i et decideret oprydningshold i IBM, som blev sat ind efter opkøb (‘acquisition cleanup-team’)

“Her så jeg med egne øjne den unødvendige smerte og skade, som de mest almindelige processer forårsagede,” skriver han.

Han har eksempelvis set, hvordan alene den tvungne overgang til ny aflønningsstruktur for sælgerne førte til en heftig omsætnings-nedgang, da næsten alle de dygtige sælgere hurtigt efter opkøbet forlod selskabet.

Ifølge Rob Enderle skaber ‘Dr. Frankenstein-metoden’ så mange katastrofale problemer, at der er stor risiko for, at hele værdien af det opkøbte selskab bliver reduceret til ingenting, ligesom direktionen pludselig skal bruge al sit fokus på at løse disse problemer.

Dells metode er anderledes
Michael Dells metode er imidlertid helt anderledes, lyder det fra Rob Enderle.

Metoden blev oprindeligt udviklet af IBM i et forsøg på at bibeholde de ønskede værdier, som jo i første omgang oftest er grunden til, at man gennemfører et opkøb af et selskab.

Her fokuserer den nye ejer først og fremmest på værdien i det opkøbte selskab fremfor på at sikre ensartethed i den samlede organisation.

Første skridt er at identificere og beskytte de opkøbte værdier og sikre, at intet af det opkøbte bliver ødelagt – altså kultur, processer, aflønnings-strukturer, ledelse, ansættelses-procedurer og så videre.

I stedet skal ledelsen fokusere på at effektivisere og reducere omkostninger. Det kan Dell gøre ved eksempelvis at inddrage selskabets ret skarpe supply chain.

Er der værdi?
Tommelfinger-reglen er, at forandringer kun skal gennemføres i den opkøbte organisation, hvis de kan udløse finansielle gevinster uden at true de identificerede værdier.

Ifølge Rob Enderle vil Dell for eksempel ikke røre ved forretningsenhed i et opkøbt selskab, som konkurrerer direkte med andre af Dells datterselskaber – hvis blot enheden tjener penge og vokser.

Erfaringen er nemlig, at kunderne i givet fald vil blive sure og søge over mod ‘rigtige’ konkurrenter. Og der er jo ikke meget logik i både at gøre ellers loyale kunder sure, fjerne et indtjenende produkt og sende kunderne over til konkurrenterne på én gang, lyder ræsonnementet.

Har du kendskab til firmaer, der har anvendt ‘Dr. Frankenstein-metoden’? Hvordan gik det? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

H7 er et meget komfortabelt headset, som sidder godt på hovedet. Foto: Morten Sahl Madsen

B&O Play, Bang og Olufsens sub-brand, har lanceret et nyt headset med Bluetooth-forbindelse, ‘over ear’-puder og en touch-flade på siden. Og selvfølgelig B&O Plays design og lyd – på godt og ondt.

H7 er et produkt, som ligger sig lige mellem H6 og H8 – derfor det originale H7-navn. Headsettet har taget over ear-designet fra H6 og blandet med den trådløse funktion fra H8. Et bastardbarn om man vil, men smukt er det.

I hvert fald, hvis man kan lide B&O og B&O Play. Stilen er umiskendelig, materialerne i ægte, tykt læder og tungt metal, og du er ikke i tvivl om, at der er brugt lang tid på designet.

Det afspejles også på prisen, som også er et nøk højere end konkurrenterne med lignende produkter, og det kan virkelig tale imod at købe et B&O Play H7.

Materialerne på B&O Play er intet mindre end lækre. Hvis du ikke er til “natural”-farven (som er meget lys), så kommer H7 også i en sort/mørk version. Foto: Morten Sahl Madsen.

Design, holdbarhed og knapper
Hvis vi begynder med det ydre, så er H7 som nævnt et produkt, som skal vises frem.

Det er stilet på en underspillet, dansk måde, som holder stilen fra andre B&O Play-produkter.

B&O Play er et sub-brand til struerske Bang og Olufsen, som er rettet mod et yngre, mere trendy og ofte urbaniseret målgruppe.

Puderne til at dække dine øre er i blødt læder, og bliver ikke ubehageligt varme at have på efter et par timer. Noget som andre over ear-headset kan blive. Ligeledes er H7 ikke et problem, hvis du har briller ligesom testeren her. Jeg kunne fint sidde i flere timer og lytte til AC/DC uden problemer. Noget der igen har været et problem på andre headset.

Der er sparet på mængden af knapper på headsettet. På siden er der en tænd/sluk/parring-knap, som sidder ved siden af et micro-USB og et mini-jackstik. På den anden side er der et udskifteligt batteri, så du kan have et ekstra på dig, hvis du er på en lang rejse. Du kan også bare sætte et mini-jackstik i.

På siden finder du også en touch-flade, som lader dig skifte og stoppe din musik, samt skrue op og ned for lydstyrken.

Knap og porte.

Touch-fladen fungerer, men er ikke den bedste løsning.

Hvor godt er det så?
Det er ikke til at komme uden om, at B&O Play bygger nogle af de dyreste headset på markedet. H7 koster 3.299 kroner. Det er 1.300 kroner mere end et tilsvarende headset fra for eksempel Parrot. Et Beats-headset med Bluetooth koster også “kun” 2.500 kroner.

Men du får også noget andet ved B&O Play H7.

Det mener B&O Play i hvert fald. Ud over et veldesignet og solidt produkt, får du en flot lyd, som både har dybde, en god klang og en ganske fin bas. En lidt neutral lyd ville nogle nok kalde det.

Jeg har dog ikke oplevet på noget tidspunkt, med nogen form for musik, at musikken ikke har lydt tilfredsstillende.

Knapperne på siden – touch-fladen – fungerer udmærket uden at være vildt effektiv.

Det er samme system, som du finder på H8, hvor du med swipes og roteringer skifter sang og ændre lydstyrke, men jeg synes alt for ofte, at jeg ramte forkert eller kom til at ringe nogen op ved en fejl.

Konklusion:
Imens målgruppen for H7 er personer, som gerne vil give lidt ekstra for designede produkter, så er prisen stadig noget, som trækker ned for H7.

3.299 kroner er rigtig mange penge for et headset – specielt når der på markedet er mange andre bluetooth-headset, som også giver dig en rigtig god lydoplevelse til markant færre penge.

Men går vi over den barriere, så er B&O Play H7 et rigtig godt headset.

Batteriet holder snildt en hel dags brug og lades hurtigt op igen. Ligeledes oplevede jeg aldrig at Bluetooth-forbindelsen røg – heller ikke under cykelture.

Touch-fladen er ikke den bedste, men fungerer udmærket, så snart du får fat i, hvordan den virker. Ligeledes er selve lydscenen rigtig god, men jeg mangler lidt, at jeg kan ændre den til min personlige smag, ligesom jeg kan igennem Parrot Zik 2.0′s tilhørende app.

Læs også: Test: Headset fra B&O spiller fantastisk, men har alvorlig fejl

Den ulovlige streaming-tjeneste Popcorn Time er stødt på rigtig mange problemer og forhindringer i den senere tid.

Også de danske brugere har været under filmbranchens lup i den sammenhæng.

Det kan du læse mere om her: Masser af danskere fanget i Popcorn Time-fælde: Nu falder der krav om erstatning

Nu beretter flere netsider, som TorrentFreak, at hoved-udgaven af tjenesten er nede – for altid.

Oplysningerne bygger på et Twitter-indlæg fra en Popcorn-udvikler, der skriver, at det højst sandsynlig er det sidste indlæg på Popcorntimetv. Han takker for supporten.

Websiden TorrentFreak har også snakket med en anden udvikler, der kalder sig “Wally”.

Han fortæller, at tjenesten i praksis er pillet af nettet.

“Jeg har lukket alle serverne ned, og der er intet, jeg kan gøre for at bringe dem op igen. Jeg har også slettet alle log-filer, der kan være skadelige for andre udviklere,” siger han til torrent-siden.’

Forsøger du at komme på tjenesten via Popcorntime.io, får du en besked om, at websiden er lukket ned af ejerne.

Brugere, der har hentet applikationen, får ifølge TorrentFreak en besked om, at “tjenesten ikke kan hente filmene.”

Folk flygter
Der er flere elementer, der har været med til at gøre en ende på Popcorntime.io.

For det første har mange udviklere forladt tjenesten af frygt for at komme i klammeri med myndighederne eller at blive sagsøgt af rettighedsejerne.

Ligeledes skal der angiveligt være interne problemer i teamet, der har drevet tjenesten, men presset fra filmbranchens advokater har nok været så stort, at mange ikke har ønsket at føre tjenesten videre.

Går du til popcorntime.dk finder du eksempelvis en lukket webside, med en besked om at “Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet efterforsker en sag, der involverer dette domænenavn.”

En tjeneste under .se-domæne, der til forveksling minder om originaltjenesten, skriver i øvrigt, at “Denne Popcorntime-tjeneste vil aldrig lukke ned.”

Helt væk er Popcorn Time-fænomenet altså ikke.

Læs også:
Masser af danskere fanget i Popcorn Time-fælde: Nu falder der krav om erstatning

Popcorn Time-grundlægger: Vi blev tilbudt millioner for at sprede malware til brugerne

Skyldig eller ikke-skyldig: Sådan håndterer du advokatkrav om brug af Popcorntime

Popcorntime til musik sender pladeselskaberne i alarmberedskab