Ja, skattefars EFI-system og sidste års lukning af Arbejdsskadestyrelsens Proask-system til 283 millioner kroner har hørt til de absolut største sværvægtere blandt de offentlige it-skandaler i nyere tid.
Men det ser faktisk ud til, at staten har fået ganske godt styr på sine nuværende og fremtidige it-projekter, der koster mere end 10 millioner kroner at føre ud i livet.
Det fremgår af en rapport fra Statens It-projektråd, hvor blot fire ud af statens 32 it-projekter har fået advarselsfarven gul.
Det mest glædelige ved rapporten er nok, at ingen af de store it-projekter længere har påklistret den røde alarm-farve.
De resterende 28 it-projekter er dog ikke alle grønne, da omkring en håndfuld af projekterne indtil videre er farveløse.
Det gælder eksempelvis Skats såkaldte ICE-projekt, som Statens It-projektråd endnu ikke har nok indsigt i til at kunne risikovurdere og dermed farvekategorisere i enten rød, gul eller grøn.
Læs også: Skat skrotter it-systemet EFI og ansætter 400 nye medarbejdere
Dermed ser det ud til, at det har hjulpet at indføre it-projektrådet tilbage i 2010, da rådet er sat i verden for at risikovurdere og guide kuldsejlede projekter ind på ret kurs.
Tre store fokusområder
For både EFI og Proask gælder det, at de blev planlagt og søsat, inden Statens It-projektråd blev nedsat i 2010, og derfor har disse to projekter ikke været gennem samme risikovurdering som de øvrige statslige it-projekter.
Alligevel mener Statens It-projektråd, at der på baggrund af disse to kuldsejlede it-fiaskoer er tre vigtige områder, som statens it-folk fremadrettet skal være meget opmærksomme på, hvis de vil lande succesrige projekter.
De tre områder er: Ledelse, kompetencer og forudsætninger.
På ledelsesområdet fremhæver It-projektrådet, at lederne skal være indstillet på, at ethvert it-projektet samtidigt også er et forandringsprojekt.
Læs også: Danske chefer aner intet om gevinsterne i deres egne it-projekter
“En ansvarlig topledelse skal bane vejen for projektet, løse eventuelle organisatoriske problemer og sikre, at de rigtige ressourcer er til projektets rådighed,” lyder det blandt andet fra Statens It-projektråd til de statslige beslutningstagere.
Annonce:
På kompetencefronten bliver staten af rådet blandt andet tilskyndet til at sammensætte sine it-teams på bedste mulige måde og samtidig selv tage sin rolle som kunde alvorlig.
Under forudsætninger skriver It-projektrådet, at eksempelvis lov- og EU-projekter bør planlægges under hensyntagen til, at tidsfaktoren ofte er den mest risikofyldte, og man derfor gør sig det klart, hvor komplekst den slags projekter egentlig er.
Lad os få it-venlig lovgivning
Hos it-interesseorganisationen Dansk IT er der glæde over, at der ikke længere er røde faresignaler blandt de store, statslige it-projekter.
Samtidig rejser organisationen advarende pegefinger med udgangspunkt i It-projektrådes anbefalinger.
“Som rapporten også påpeger, vil man fremover se større og mere komplekse projekter. Og det kan vise sig at blive en stor mundfuld, fortæller Ejvind Jørgensen, formand for Dansk IT’s udvalg for it i den offentlige sektor i en pressemeddelelse i kølvandet på It-projektrådes rapport.
Ejvind Jørgensen nævner i den sammenhæng blandt andet, at mere simpel lovgivning fremover kunne give mere simple it-projekter.
Læs også: Markante ændringer på vej efter EFI-skandalen: Skattelov skal skrives om
Det skyldes rationalet, at komplekse it-projekter ofte er bygget på kompleks lovgivning, som giver mange undtagelser i den efterfølgende (digitale) sagsbehandling.
“Den offentlige sektor kommer til at stå over for præcis de samme udfordringer som den private sektor, hvor forretningsmodeller i flere og flere sektorer eroderer som følge af digitaliseringen. Lovgivning og
lovgivningsprocessen er i den forbindelse heller ikke en hellig ko,” fastslår Ejvind Jørgensen i pressemeddelelsen fra Dansk IT.
