Stig Lundbech er underdirektør i Københavns Kommunes Økonomiforvaltning

“Københavns Kommune er simpelthen underdigitaliseret. Vi har for få innovative ideer og for få små smarte løsninger.”

Så hård er CIO og underdirektør i Københavns Kommunes Økonomiforvaltning, Stig Lundbech, da Computerworld beder ham om at beskrive digitaliseringen i Danmarks største kommune.

Det er ifølge Stig Lundbech resultatet af et for hårdt fokus på at få skiftet de store systemer og en pipeline hos kommunes projektråd, som har været alt for lille.

Det skal gode ideer fra blandt andet private virksomheder nu hjælpe på.

Ifølge Stig Lundbech, som i 2014 var en af kandidaterne til titlen som Årets CIO, har pengene været til stedet – men ideerne og projekterne har det haltet mere med:

“Der er ikke nok af vores projekter, som har ændret kommunen. At skifte et fagsystem og justere en arbejdsgang rykker ikke nok. Det skal vi gøre noget ved.”

Sidder på en pengekasse på 452 millioner
Det er derfor, at kommunen i budgettet for 2016 har afsat i 452 millioner kroner til det, som aftaleteksten kalder “Smarte investeringer i kernevelfærden”. 

Og det er her, at Stig Lundbechs afdeling for Koncernservice, som udvikler og servicerer it til kommunens syv forvaltninger, kommer ind.

For de smarte investeringer i velfærden er baseret på anvendelsen af it og teknologi.

Men ikke, understreger Stig Lundbech, for digitaliseringens egen skyld.

Investeringerne skal ske inden for fire hovedområder:

-Smart city og byens rum. Det er områder som smart trafik, klima og sensorer.

-Velfærd og velfærdsteknologi. Det er områder som løfterobotter og mobility-løsninger.

-Bedre løsninger til erhvervslivet. Det kan være erhvervsservice, APIs og lignende.

-Administration. Her handler det om at gøre administrationen smartere, sjovere og mere spændende at arbejde med – men ikke mindst hurtigere for borgerne.

For meget bøvl med store fagsystemer
Ifølge Stig Lundbech har Koncernservice over de seneste par år holdt meget øje med egne og andre offentlige myndigheders it-projekter, for at lære hvor effekterne er størst.

“Vi digitaliserer for at effektivere og flytte penge til borgerrettede forbedringer som skoler. Jeg tror på at der er muligheder inden for velfærdsteknologien som gør det nemmere at være længere i eget hjem. En oplagt mulighed kunne være vaskerobotter, som for mange er at foretrække i stedet for at der kommer en fremmed og vasker dig”.

Og hvor mange offentlige digitaliseringsprojekter har været fokuseret på store systemer og store – teoretiske – gevinster, så vil Stig Lundbech og Københavns Kommune tage et opgør med den tankegang.

“Der har nok i det offentlige været for meget fokus på at lave noget hvor medarbejderen kun skal indtaste noget én gang. Men det er ikke der effektiviseringen nødvendigvis ligger.”, fortæller Stig Lundbech og fortsætter:

“Vi vil fokusere på hvordan vi bruger data og hvordan det er nemmere for borgere og virksomheder i kommunen. Derfor er vi også ærlige når vi internt siger at digitalisering godt kan betyde at nogle medarbejdere får mere arbejde med de nye systemer i stedet for mindre – hvis det til gengæld betyder at der kommer gevinster andre steder.”

Samtidig er det ikke engang sikkert at gevinsterne er størst ved at pille ved de største it-systemer understreger Stig Lundbech:

“De store lovbundne områder er måske bare for komplekse at give sig i kast med når man også vil effektivisere. Så måske skal man gå uden om dem og finde nogle af de små systemer, hvor værdien er at kæde deres data sammen til nye processer.”

Software automatisering hjælper med arkiveringen
Det er også her at Stig Lundbech gerne hører fra firmaer med ideer til at forbinde de eksisterende kommunale systemer eller potentielle kandidater til de over 20 ledige stillinger som arkitekter, projektledere og tekniske folk i Koncernservice.

For selvom de store fagsystemer ikke nødvendigvis er hvor effektiviseringen skal ske, så har Stig Lundbech og Koncernservice stadig kig på hvordan kommunens mange systemer og opgaver kan bringes bedre sammen:

“Kommuner har mange små systemer og det er simpelthen for dyrt at integrere dem, så kan man lade robotten flytte mellem dem og på den måde gøre det. I stedet for at det er 30-40 mand som sidder og arbejder med dem.

Vi tror meget på robotteknologier forstået som intelligent software som tage ting fra et system og lægger over i et andet.

Vi kører pt. forsøg med automatisering hvor vi tager de mest monotome og tunge opgaver og lader robotten sortere eller fordele for eksempel indkomne mails.”

Og det er blandt andet inden for sådanne felter at Stig Lundbech ser en måde at rette op på underdigitaliseringen. For der er brug for ideer, og ikke kun interne ideer fra Københavns Kommune:

“Vi har brug for ideer udefra og jeg vil gerne invitere virksomheder ind for samarbejde. Der er i indsatsen specifik sat penge af til offentlig privat innovation. De må alle sammen godt ringe på mandag,” sigerStig Lundbech med et smil.
 
Læs også: Sådan fik København langt bedre styr på sin it-drift

Google – der nu hedder ‘Alphabet’ – skovler penge ind i enormt omfang, der er steget i forhold til i fjor, hvor både omsætning og indtjening også var skyhøjt.

Selskabets landede i dets tredje regnskabskvartal en indtjening efter skat på 26,3 milliarder kroner på en omsætning på 123 milliarder kroner – 18 procent mere i end det tilsvarende kvartal i fjor.

Indtjeningen svarer til, at Google/Alphabet efter skat har tjent 198.000 kroner hvert eneste minut døgnet rundt.

Opdelt i divisioner
Med navneforandringen til Alphabet fornylig blev selskabets klassiske søgeforretning under Google-navnet indlemmet som en selvstændig division under moderselskabet på linie med en række andre forretnings-divisioner, som Alphabet tror kan vokse sig store og stærke i fremtiden.

Det kan du læse mere om her: Derfor bygger Google hele butikken om og lægger alting ind under det nye selskab ‘Alphabet’

I samme ombæring blev inderen Sundar Pichai udnævnt til ny topchef for hele imperiet.

Ifølge ham er ‘machine learning’ – altså udviklingen og anvendelsen af sammenhængende intelligente systemer – motoren under selskabets nye vision.

“Machine learning er den kerne, som vi er ved at gentænke alt, hvad vi gør, om,” siger topchefen.

Google anvender i dag allerede intelligente systemer til eksempelvis at sortere brugernes email, så spammails automatisk bliver sorteret fra de mails, som brugerne ser.

Sorterings-systemet bliver løbende bedre og bedre til at fravælge spam ud fra brugernes vaner og ved at kigge på de mails, der ofte bliver åbnet og henholdsvis slettet af brugerne.

Systemer, som er i stand til at blive klogere af sig selv, vil vi i den kommende tid komme til at se meget mere af fra Google/Alphabets side.

“Vi prioriterer investeringer i machine learning og kunstig intelligens. Vi investerer på tværs af alle vores produkter som search, annoncer, YouTube og Play,” siger Sundar Pichai.

Google er langt fra alene om disse tanker. Også IBM, Facebook og ikke mindst Microsoft satser for tiden voldsomt på machine learning og udviklingen af intelligente systemer.

Det kan du læse mere om her: Microsoft: Vi står på tærsklen til en tid domineret af helt ny type systemer

Sundar Pichai nævner blandt andet mulighederne inden for mobil indhold, hvor systemern e via selv-lærende teknologier eksempelvis selv vil kunne afgøre, om brugeren er hjemme, på arbejde, i en bil eller lignende og derfor selv vil kunne variere det indhold, som præsenteres på telefonen.

Du kan læse om IBM’s store planer her: IBM klar med ny storsatsning: 2.000 konsulenter skal arbejde med vild fremtidsteknologi

En stor del af væksten i Googles resultat kommer fra mobile søgninger – ikke mindst i Indien.

Det understreger det store potentiale, der fortsat er i den mobile verden for Google, der for et halvt års tid siden for første gang oplevede, at antallet af mobile søgninger oversteg antallet af søgninger fra desktop-computere.

Også omsætningen i YouTube samt Google for Work er steget markant, hedder det, mens indtjeningen per solgte klik på betalte søgeresultater faldt med 11 procent.

Alphabet vil i øvrigt fra næste kvartal præsentere regnskabsresultater for hver enkelt forretnings-division.

Læs også:

IBM klar med ny storsatsning: 2.000 konsulenter skal arbejde med vild fremtidsteknologi

Så er Big Data ved at være overstået

På besøg hos Googles udviklingsafdeling i Aarhus: Fra Chrome og V8 til det nye danske projekt

Det er en udbredt opfattelse i Danmark, at udenlandske firmaer, der markedsfører deres websites, services og produkter overfor danskere, skal overholde det meste danske lovgivning.

En ting er, om der kan føres valide juridiske argumenter for det synspunkt, men er det nu også en klog holdning?

Hvad er konsekvenserne for danske forbrugere og virksomheder, og kan vi leve med dem?

Nej! Helt klart nej. Lad mig forklare hvorfor …

Facebook og Datatilsynet
Som du sikkert ved, kræver Facebook en masse rettigheder til al din data, når du tilmelder dig. Facebook er et amerikansk selskab, og såvidt jeg kan gennemskue, er den aftale, de kræver, at man accepterer, helt lovlig i USA.

Men i Danmark er Datatilsynet ikke så vilde med aftalen. Facebook kræver lidt forenklet sagt mere data og vidtrækkende råderet over det, end dansk lovgivning tillader.

Datatilsynet mener, dansk lovgivning skal overholdes, fordi Facebook findes på dansk og kan ses af danskere i Danmark (hvilket alt på nettet jo sådan set kan).

Datatilsynet har derfor skrevet til Facebook og spurgt, om selskabet vil rette ind efter dansk lovgivning.

Facebook har svaret, at omend selskabet har sympati for dansk lovgivning, så mener Facebook ikke, at selskabet er forpligtet til at overholde den. Synspunktet er, at Facebook som amerikansk selskab falder under amerikansk lov.

Og her ligger den sag så …

Datatilsynet fører ikke sager i udlandet om den slags. Og det er nok meget godt. Det kunne hurtigt blive meget dyrt og med tvivlsomme resultater

Men det illustrerer meget godt en af globaliserings store udfordringer – den grænseløse jura

Grænser er fysiske
De fleste forbrugere har ikke svært ved at forstå, at hvis de flyver til New York og shopper lidt lækkert tøj, så er det ikke den danske købelov, der gælder der.

Men når folk går på nettet, har de tilsyneladende ikke helt samme bevidsthed. Og det kan også være svært at gennemskue nogle gange.

Hvis man for eksempel går ind på et .dk domæne, på et website der er på dansk og køber en pakkerejse, så er det ikke så underligt, hvis man antager, at rejsearrangøren er dansk og dermed underlagt blandt andet Rejsegarantifonden.

Men sådan behøver det bare ikke at være. Det kan sagtens være et udenlandsk firma, der er rejsearrangør og står bag websitet.

Men er det klogt at kræve, at virksomheder i andre lande skal overholde dansk lovgivning? Og kan det overhovedet lade sig gøre?

For at svare på det sidste først, så: Nej! Og lad mig også lige svare på det første: Nej!

Kan vi forvente globalt gældende love?
Hvis det skulle gennemføres, skulle det vedtages i FN eller et andet globalt niveau. Det, tror jeg ikke, er realistisk.

Verdens lande kan ikke engang blive enige om basale menneskerettigheder, så at forestille sig forbrugerbeskyttelse og regler for håndtering af personfølsomme data skaber enighed snart, er nok ret naivt.

Selv hvis det kunne gennemføres, eller hvis vi går enegang, er det så klogt?

Nej. For tænk lidt over det … Hvis vi kan kræve – eller kræver at kunne kræve – at virksomheder i udlandet skal overholde dansk lovgivning, bare fordi deres website er tilgængeligt for os og på dansk, så må samme logik jo nødvendigvis også gælde den anden vej.

Hvis en dansk virksomhed for eksempel har et website på engelsk, som de kan læse og få adgang til i Saudi Arabien, skulle den danske virksomhed overholde Saudi Arabiske love.
Jeg ved ikke med dig, men det vil jeg bestemt ikke være med til!

Enighed kræver store kompromiser
Det er ulogisk, barnligt og egoistisk at kræve, at andre landes virksomheder skal overholde vores love, hvis vi ikke vil overholde deres. Jeg synes ikke, danske virksomheder skal være underlagt Saudi Arabisk lov, bare fordi det er på for eksempel engelsk.

Vi skal jo også huske på, at hvis vi en dag skulle blive enige i hele verden, så bliver det jo ikke bare de danske love, som de andre skal adoptere. Så skal vi gå på kompromis med alle de lande, som vi i forhold til både forbrugeret, retssikkerhed og ytringsfrihed langt fra er enige med.

Det bliver i så fald noget, der ligger meget langt fra det, vi kender i dag.

Men hvad er løsningen så? Hvordan sikres forbrugerne i et globalt marked, som er adskilt af fysiske juridiske grænser, der er usynlige i den digitale verden? Og hvordan gøres det i givet fald på en måde, som er til at leve med for virksomhederne?

Viden er løsningen
Jeg tror, at den eneste løsning på både kort og lidt længere sigt er viden. I erkendelse af, at vi nok ikke får skabt global juridisk enighed de næste mange år, må både forbrugere og virksomheder lære at navigere i denne nye verden.

Vi må lære at forstå, og i vid grad acceptere, at virksomheder stort set agere på grundlag af det lands love og rammer, som virksomheden opererer fra.

Jeg kan ikke på hverken kort eller lang sigt forestille mig en realistisk global juridisk løsning. Og at de forskellige landes datamyndigheder – som i Danmark – stiller sig arrogant op og kræver, at alle andre lande skal overholde vores love, men at vi ikke vil overholde deres, er i hvert fald helt til grin.

Frivillig lokal tilpasning
Jeg tror at nogle – de største – virksomheder vil foretage mere og mere lokal tilpasning.

Mange gør det allerede. Nogle gør det, fordi de har en lokal afdeling, og derfor lettere kan forfølges på basis af dansk lov. Andre gør det af rent forretningsmæssige grunde.

Det giver god mening!

Uanset, om du er forpligtet til rent juridisk at overholde et andet lands love, kan der være fordele ved at gøre det. Forbrugerne forventer det. Hvis du ikke stiller samme garantier og giver samme service som dine lokale konkurrenter, kan det blive svært at konkurrere.

Så kort sagt: Forbrugerne skal blive mere erfarne og vidende, og virksomhederne skal blive bedre til at adoptere lokale forventninger hos forbrugerne.

Men hvad mener du?

Er der andre, bedre og realistiske løsninger? Smid en kommentar …

Apples nye iPhone 6s er blevet rost for mange ting i anmeldelserne, men mobil-antennens kvalitet bør ikke være en af dem.  

Professor Gert Frølund fra Aalborg Universitet har endnu engang stået i spidsen for en test af mobil-antenner, og denne gang indgår den nye iPhone 6s fra Apple.

“Jeg havde ikke forestillet mig, at den var så ringe. Det overrasker mig meget,” siger han til DR Kontant, der bringer hele listen med de testede smartphones.

Læs også: Her er alle anmeldelser af den nye iPhone 6s: Er den de mange penge værd?

Konkret lander iPhone 6s på en 30. plads ud af 37 testede smartphones.

DR skriver, at antennen i iPhone 6s på en skala fra A til G, hvor A er bedst og G er dårligst, bedømmes til F.

“Jeg troede, den ville havde forbedret sig i forhold til 6′eren,” siger Gert Frølund til DR og forklarer, at det faktisk er det modsatte, der er tilfældet – for iPhone 6 ligger på plads nummer 24 i testen, dog også med karakteren F.

Sådan klarer andre telefoner sig
Det er dog værd at bemærke, at iPhone 6s trods alt klarer sig bedre end både iPhone 5s, iPhone 5 og iPhone 5c, ligesom den ligger bedre placeret på Gert Frølunds liste end eksempelvis Nokia Lumia 925 og Samsung Galaxy SIII.

Karakteren F, som iPhone 6s altså tildeles, er også at finde hos produkter som Nokia Lumia 820 og Samsung Galaxy SII.

Øverst på listen med karakteren A finder man telefoner som Samsung S5, Sony Xperia Z, Samsung S6 og Sony Xperia Go.

En ikke uvæsentlig detalje er dog, at testen er foretaget på GSM 900-frekvensbåndet og går på, hvor god telefonen er at tale i.

Et andet billede kan vise sig, hvis man målte på telefonens evne til at udnytte de tilgængelige datahastigheder på 4G-nettet optimalt.

Antenner er vigtige – men ikke det eneste vigtige
Det er langt fra første gang, at der sættes fokus på problemet med, at alt for mange smartphones og mobiler har for dårlige antenner.

Problemstillingen er ikke bare relevant for den enkelte forbruger, men har også længe irriteret telebranchen, der investerer milliarder i mobil-netværk.

Problemet er, at kunderne, når deres telefon har svært ved at fange netværket, formentlig ofte bebrejder teleselskabet, selv om det kan være selve mobilen, der har et problem.

Når det er sagt, så er det værd at tilføje, at antenneforholdene naturligvis også er meget forskellige rundt omkring i landet, og at der sågar kan være store forskelle fra gade til gade i samme by.

Samtidig skal man huske på, at en smartphone som bekendt bruges til mange forskellige ting, og at det derfor er den samlede kvalitet og brugbarhed, der i sidste ende vil være afgørende for, om en bruger bliver mest tilfreds med det ene eller det anden produkt.

Læs også:

Her er alle anmeldelser af den nye iPhone 6s: Er den de mange penge værd?

Kæmpe test af mobil-antenner: Sådan klarer din mobil sig

Opråb: Apple, Nokia, HTC og Samsung har antenne-problemer

På statslige servere og computere ligger tonsvis af data, der ved hjælp af flid, indsigt og forretningsforståelse kan veksles til mange klingende, danske kroner.

Den chance for indtjening har eksempelvis it-konsulentselskabet Septima grebet, efter væsentlige grunddata som CVR-registret og Geodatastyrelsens højdemodeller blev frikøbt af staten og lagt ud til fri download i starten af 2013.

For virksomheden blev stiftet netop på grund af og på samme tidspunkt som frikøbet af disse værdifulde datasæt i januar 2013, og selskabet omsatte sidste år for knap seks millioner kroner.

Læs også: Syv it-folk opsiger jobbet: Går efter data-guldet

Siden stiftelsen 1, januar 2013 er der kommet fire nye medarbejdere til, og gjort plads til endnu flere i selskabets lokaler på Strøget i København.

“Vi er lige gået i gang med at bestille nye skriveborde, for vi regner med, at væksten fortsætter,” forklarer medstifter og partner i Septima, Hans Gregers Petersen til Computerworld.

Data arbejder i jorden 
Han fortæller, at CVR- og højdemodelsdata blot er et lille udsnit af de offentlige, gratis data, som selskabet gør brug af.

Også GeoDanmarks tekniske kort med præcision ned til 10 cm for placeringen af eksempelvis åer, vandløb og industribygninger samt luftbilleder er blandt de datasamlinger, som ryger igennem Septimas elektroniske databehandling.

Disse data benytter Septima blandt andet til at bygge software-løsninger, der kan simulere, hvordan regnvandet løber omkring en ejendom, hvis der er meget eller lidt nedbør i kortere eller længere perioder.

Resultaterne af disse data-simuleringer er eksempelvis vigtige for Skats ejendomsvurderinger, og kan også sælges til forsikringsselskaber, der er interesserede i at kende risici ved skybrud.

“Hvis vi eksempelvis sælger vores produkter til et forsikringsselskab, så beriger vi deres modeller med vores ekspertviden og brug af offentlige data,” forklarer partner i Septima, Hans Gregers Petersen.

Hvad skal vi gøre ved oversvømmelser? Ovenstående kortudsnit af et område i Køge viser en beregning af, hvor meget havet skal stige, før området bliver oversvømmet. Ved hjælp af Septima-software kan kommunerne selv indsætte data, så de kan se konsekvenserne ved at hæve en vejs midterrabat, eller etableringen af en sluse eller pumpe forskellige steder på kortet. “Beregningen af et scenarie tager under fem minutter, så selv de skøreste ideer kan hurtigt prøves af,” forklarer Hans Gregers Petersen fra Septima.

Et andet eksempel er den optimale placering af en gylletank ude på en mark. For hvis der går hul på skidtet, skal gyllen kunne løbe forsvarligt væk uden at ramme alt for mange jordbærbed og stadsstuer på vej i jorden.

Til denne slags opgaver benytter Septima også andre datasæt som eksempelvis jordartskort for at se, om gylletanken er placeret i muld, på sandjord eller i kridtjord.

“Vi kan se og simulere mange forskellige scenarier med offentlige data, og folk er typisk interesserede i at se worst case-scenarier,” siger Hans Gregers Petersen.

Da forskellige kommuner har forskellige landskaber, abonnerer flere kommuner på specifik viden om placering af diverse konstruktioner i det ganske landskab inden for netop deres kommunegrænse.

Mere vil have meget mere
Trods statens noget brogede udbud og tilgængelighed af offentlige data med et ukendt vækstpotentiale på hundredemillionvis af kroner har Hans Gregers Petersen mange roser til overs for statens arbejde med de frie datasæt.

“Vi benytter mange datasæt fra Erhvervsstyrelsen og Geodatastyrelsen, som har gjort et kæmpe stykke arbejde med at gøre data tilgængelige på en brugbar facon. Men efter frikøbet af CVR, højdemodellen og de gratis regnskaber vil mere jo have mere,” siger han med et smil.

Læs også: Staten helt blank på gevinsterne ved at give gratis data væk

Det mere, som han specifikt efterlyser, er data Bygnings- og Boligregistret (BBR), som kunne udvide Septimas produktportefølje.

Læs også: Sådan kan Danmark tjene milliarder på ubrugte data

Hans Gregers Petersen har tidligere arbejdet professionelt med den slags anonymiserede sundhedsdata, og han forstår godt modviljen, selvom han insisterer på, at så længe staten gør sit arbejde sobert, er der ikke noget at frygte af hensyn til privatlivets fred.

“I visse områder af København ville man eksempelvis kunne se, at der signifikant større udbredelse af tuberkulose. Det skyldes nok, at der i disse områder er flere hjemløse end andre steder,” siger han.

Udover sundhedsdata og hus-data har staten også luftet muligheden for at udbyde finansielle data og forsikringsdata, men indtil videre har regnskaber, kortdata i alle former og CVR-registreret været blandt de mest efterspurgte datasæt.

Tungt at danse med kommunerne
At de åbne datasæt er noget, som alle kan gå i gang med, er pensionisten Tine Müller vel nok et af de bedste eksempler på.

Hun vandt i 2010 konkurrencen ‘Offentlige Data i Spil’ med sit projekt ‘Find nærmeste toilet’, hvor datasættene stammer fra kommunernes data over offentlige toiletter.

Læs om ny data-konkurrence: Brug offentlige data og vind 100.000 kroner

Den daværende efterlønsmodtager Tine Müllers forudsætninger, inden hun gik i gang med projektet, var et daghøjskolekursus i HTML og CSS, som siden er blevet suppleret med Drupal-onlinekurser og -selvstudier.

Siden har hun fået hjælp fra to unge udviklere til at få ideen, data og toiletvejviseren over på en decideret mobil-app ‘FindToilet’ – først til Android og senest i sidste uge også til iOS.

Målgruppen for disse apps er landets 98 kommuner og ikke mindst deres tissetrængende borgere.

I dag samarbejder hun med en lille snes af kommunerne, men det er også en halvsej vej at komme dertil, hvor hun kan tjene penge på app’en, fortæller hun.

“Jeg skal jo være udvikler, PR-afdeling og dataekspert. Jeg er jo bare en tissetrængende, gammel kone, der også gerne vil tjene nogle penge på alle de timer, som jeg har brugt. For det tager jo gerne flere måneder at komme i kontakt med kommunerne,” siger Tine Müller til Computerworld.

“Når man henvender sig til en kommune for at få udleveret data, får jeg typisk efter lang ventetid nogle excel-ark udleveret, hvor data skal renses. Hos en kommune fik jeg data udleveret efter tre måneder, men handicaptoiletterne var markeret forkert, og 80 andre toilettet havde samme koordinater,” fortsætter hun.

Derfor har hun nu bygget backenden således, at kommunerne selv kan indlæse deres toiletdata direkte i hendes system, så disse toiletdata ikke findes på 147 excel-ark i formatter, der først skal renses, før de kan bruges.

Håbet er nu, at kommunerne slår til med et godt tilbud på at abonnere på Tine Müllers toilet-kort indpakket i mobil-apps som en service over for borgerne.

“Ja, jeg vil jo gerne tjene to millioner kroner på dette her, og de søde, unge mænd, der har hjulpet mig med mobil-apps, skal jo også gerne tjene lidt på det. Hvordan jeg skal tjene penge på det, skal jeg dog nok have lidt hjælp til,” lyder det fra folkepensionisten Tine Müller.

Læs også:

Sådan vil medicinbranchen udnytte dine sundhedsdata

Så er Big Data ved at være overstået

Google flytter nu Gmail helt over på validerings-systemet DMARC, der blandt andet skal hindre email-spoofing og -phishing.

Det betyder, at de fleste af de store leverandører af web-email til næste sommer vil have implementeret DMARC, skriver Threatpost.

Google annoncerer beslutningen på DMARC-organisationens hjemmeside.

“Google er dedikeret til email-autentificering. I juni 2016 vil vi tage et stort skridt ved at flytte gmail.com over på DMARC,” udtaler John Rae-Grant, der er lead product manager for Gmail.

Han fortæller samtidig, at Google også vil understøtte ARC-protokollen, Authenticated Received Chain.

“Flere og flere virksomheder har taget DMARC og email-autentificering i brug i de seneste år, og flere leverandører og service providere tilføjer den nødvendige support til deres produkter for at kunne gøre udbredelsen mere simpel,” udtaler Steven Jones, der står i spidsen for DMARC.org samtidig.

Opgraderer i kampen mod de it-kriminelle
DMARC står for Domain-based Message Authentication, Reporting and Conformance.

En række virksomheder og organisationer bakker op om DMARC, der grundlæggende er en række politikker, teknologier og protokoller, der skal gøre emailen mere sikker.

Det gælder eksempelvis beslyttelsen mod phishing og email-spoofing, hvor de kriminelle får ofrene til at hoppe på falske mails ved at anvende tilsyneladende ægte, troværdige afsender-adresser.

Den type snyd kan skiftet til DMARC være med til at sætte en stopper for.

For et par måneder siden annoncerede Google ligeledes, at selskabet implementerer nye algoritmer til at sortere spam mail fra i Gmail-indbakken.

Det sker i form af en kunstig intelligens i email-systemet – læs mere om det her.

Læs også:

Disse danskere klikker mest på phishing-beskeder

Googles nye superkode skal luge ud i din spam-post i Gmail

Omstillingen til at sælge cloud-løsninger har båret frugt for det århusianske ERP-hus Elbek & Vejrup, som i sit seneste regnskab kan notere en vækst i omsætningen på otte procent til 112 millioner kroner.

Nede på bundlinien er nyhederne endnu bedre med et overskud før skat på 14,8 millioner kroner. Det er et plus på 70 procent sammenlignet med året før.

Både væksten og det pæne overskud er ifølge koncernchef Niels Elbek resultatet af flere års arbejde med at omlægge firmaets forretningsmodel til løsninger, der er baseret på cloudteknologi.

Sælger man cloud-ydelser, betaler kunderne typisk et fast månedligt beløb på samme måde som i et abonnement. Betalingen afhænger også ofte af, hvilke produkter og services, man som kunde benytter sig af.

Det er smart for kunden, som tidligere lagde hele sin betaling på en gang.

Men for leverandøren er det dyrt at skulle vente i to, tre eller fire år, før pengene er hentet hjem. Det kræver både en stor pengekasse, og høj kvalitet, da man ellers risikerer, at kunden undervejs søger nye græsgange.

Har knækket nødden
Netop den nød har Elbek & Vejrup nu tilsyneladende knækket. Men det har samtidig krævet massive investeringer bygge it-løsninger, der understøtter kundernes strategi og forretningsprocesser.

“40 procent af vores omsætning kommer nu fra abonnementsindtægter. Det er rigtig dyrt for os som leverandør. Det er et spørgsmål at have de rigtige løsninger, så vi kan skabe den volumen, der skal til at for at etablere sig på de betingelser, som gælder for en cloudbaseret forretning,” siger Niels Elbek.

Han fortæller, at firmaet samtidig har haft vinden ryggen med en heldig kombination af øget efterspørgsel fra eksisterende kunder og tilgang af nye.

Ifølge Niels Elbek er Elbek & Vejrup nu Danmarks største forhandler af det Microsoft-baserede ERP-system NAV (tidl. Navision, red.). Det gør det også nemmere at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere, siger Niels Elbek.

“Nu har vi nået en størrelse, hvor vi kan være en naturlig partner for både mindre, mellemstore og de allerstørste kunder.” 

“Hver gang der er et udbud af en projekt, bliver vi spurgt, og det betyder, at vi kan give vores ansatte de faglige udfordringer, de efterspørger,” siger han.

Læs også: Direktør: Derfor sagde jeg sammen med 10 kolleger pludseligt farvel til CGI

Udover hjembyen Aarhus er Elbek & Vejrup nu til stede med i alt seks kontorer fordelt rundt om i landet. Det giver ifølge Niels Elbek en god platform for yderligere vækst i indeværende regnskabsår.

“Vi står rigtig stærkt i markedet, hvor efterspørgslen fortsætter med at stige, og vi har en organisation, som kan forfølge de muligheder, det giver. Så vores klare ambition er fortsat vækst i omsætning og indtjening,” siger Niels Elbek.

Læs også:

Microsoft udskyder aflivningen af dansk softwareklassiker

Massivt pres tvinger Microsoft til at skifte kurs i Danmark

Tilbage i 2010 testede vi her på Computerworld den dengang dugfriske USB 3.0-standard, der fik 2.0-udgaven fra år 2000 til at ligne en pensionsmoden tjenestemand (læs testen her).

Hastigheden, hvormed vi kunne jonglere med data til og fra eksterne diske og hukommelsesnøgler, var kort sagt imponerende hurtig.

Ventetiden på filoverførsler skal naturligvis være så begrænset som overhovedet muligt, så vi tøvede ikke med at give USB 3.0 masser af ros.

I de efterfølgende år har USB 3.0 nydt stor udbredelse, især på bærbare og stationære i mellemklassen og opefter.

Noget mangler
Nu arbejder branchen så for, at den nye USB 3.1-standard vinder udbredelse.

Både Apples nyeste MacBook-generation såvel som et stort udvalg af bundkort og bærbare pc’er har de kompatible stik.

Der mangler imidlertid stadig eksterne diske og flash-lagringsenheder på markedet, der kan udnytte USB 3.1, så indtil videre drager almindelige brugere altså ikke den store fordel af de hurtige stik.

Vi har dog fået fat i en prototype af en ekstern harddisk fra producenten Asus, der indeholder to lynhurtige SSD-diske i en såkaldt RAID 0-konfiguration, der sammen med en et kompatibelt bundkort i vores stationære testmaskine kan belyse, hvad USB 3.1 er i stand til.

Sådan ser stikkene typisk ud på de første eksterne enheder, der er kompatible med USB 3.1. Bemærk det nye kompakte Type-C-stik. Klik for at se et større billede.

“SuperSpeed+”
Med USB 3.0, der også blev kaldt “SuperSpeed”, var den teoretiske båndbredde på maksimalt 5 gbps (gigabit per sekund), svarende til 625 MB/s (megabyte per sekund).

I praksis har de fleste, med en potent ekstern SSD (solid state disk/drive), imidlertid ikke opnået mere end mellem 400 og 450 MB/s, og i vores tidligere test med en ekstern mekanisk harddisk nåede vi ikke mere end knap 140 MB/s, hvilket altså er langt fra at udnytte grænsefladens potentiale.

Begrænsningen skyldes en del forskellige faktorer – blandt andet at noget af båndbredden benyttes til at sikre, at de korrekte data er blevet overført, altså en form for “fejlsikrings-buffer”.

Med 3.1, der i stedet lystrer navnet “SuperSpeed+”, bliver den teoretiske hastighedsgrænse så fordoblet fra 5 til 10 Gbps svarende til 1.250 MB/s.

Over 1.000 MB/s lyder vildt i de flestes ører, men det er da også – indtil videre – et teoretisk fremtidsscenarie. Realistisk skal du nemlig ikke forvente mere end ca. 700 MB/s her og nu, da der stadig gemmer sig flaskehalse, som skal reduceres via kommende optimeringer.

To varianter af USB 3.1
For at gøre forvirringen total skal vi fremhæve, at producenterne af uransagelige årsager har valgt at indføre to udgaver af USB 3.1, så du skal kigge dig særdeles godt om, inden du køber ny computer eller enhed med “USB 3.1″.

Den findes den “rigtige” USB 3.1-standard, også kaldet “SuperSpeed+” eller “USB 3.1 gen. 2″, og så en noget mere blodfattig variant af selvsamme, der blot er en opgraderet udgave af USB 3.0, som lystrer navnet “USB 3.1 gen. 1″.

Sidstnævnte må nøjes med den halve hastighed som beskrevet herover, selv om der stadig er tale om et forbedret stik – med de egenskaber, det er “født” med.

Den nyeste MacBook fra Apple er “kun” udstyret med en “light”-variant af USB 3.1, mens flere kommende bærbare pc’er baseret på Intels Skylake-arkitektur netop er udstyret med den fulde implementering af USB 3.1 – nemlig generation 2.

Du kan vende det nye datastik, som du lyster. Klik for at se et større billede.

Hurtigere mobil-opladning
Hastighedsløfterne er dog ikke de eneste fordele, der følger med den “ægte” implementering af den nye standard.

En USB 3.1-port kan i teorien levere langt mere strøm – faktisk så meget som 100 watt ved 5 ampere og 20 volt, så du i teorien kan lade din fremtidige bærbare computer op via USB-stikket.

Noget, som ejere af Apples nyeste 12 tommer-MacBook allerede har glæde af.

Sagt på godt dansk kan det på sigt betyde døden for den gammeldags bærbar-oplader, og du vil naturligvis også kunne oplade kommende smartphones og tablets langt hurtigere med den nye grænseflade. Det afhænger dog helt og holdent af den enkelte producents implementering.

Daisy-chaining
En anden fordel ved USB 3.1 er, at du i teorien vil kunne benytte dig af såkaldt daisy-chaining (seriel ledningsføring), som man kender fra Thunderbolt – altså at der kan tilkobles eksempelvis en ekstern harddisk, som der kan kobles endnu en USB 3.1-enhed til, og så videre.

Endnu mangler vi dog at se konkrete produkter, der udnytter den nye teknologi.

Tre generationer af USB-standarder på samme bagpanel. Klik for at se et større billede.

Vi har testet med dette X99-baserede bundkort fra Asus, der er udstyret med de nye USB 3.1-tilslutninger. Klik for at se et større billede.

I testen af den kontinuerlige datahastighed, der illustrerer hastighedspotentialet, hvis du overfører én stor fil på en gigabyte, læsehastigheden knap 64 % hurtigere i testprogrammet CrystalDiskMark i USB 3.1-standardens favør. Skrivehastigheden er knap 53 % hurtigere. Det er langt fra de teoretiske hastigheder, men alligevel en markant forbedring. USB 2.0-standarden er inkluderet af nostalgiske årsager. Klik for at se et større billede.

Nye forbindelser
Der findes adskillige former for USB-stik. Normalt skelner man mellem USB Type-A, der er det flade, rektangulære stik, man kobler til den bærbare eller stationære computer. Det er gået igen på tværs af USB-generationer – lige fra USB 1.1 til 2.0 og 3.0 – og er dermed sikret kompatibiliteten.

USB Type-B betegner den anden ende af stikket, altså det, du indsætter i din printer, smartphone/tablet eller eksterne harddisk.

Type-B findes i et væld af udgaver, lige fra den halvstore udgave, der typisk sættes i printeren, til Mini- og Micro-USB-stiktyperne, hvor sidstnævnte – også kaldet Micro-B USB 3.0 efterhånden nyder størst udbredelse på vores smart devices.

Med USB 3.1 skal vi forholde os til endnu et stik – USB Type-C.

Det kunne lyde som en unødig komplikation på et marked, hvor gennemsnitsbrugeren allerede er godt forvirret, men det nye kabel er overraskende godt. Modsat de gamle stik kan det drejes 180 grader og stadig indsættes uden problemer. Stikkets fysiske fremtoning minder om en raffineret udgave af førnævnte Micro-B-stik.

Med Type-C behøver der ikke at være forskellige stik i hver ende af kablet – der kan i princippet være det kompakte Type-C i begge ender.

Indtil videre er et “rent” USB 3.1/Type C-miljø dog noget ude i fremtiden, så de typiske kabler er udstyret med USB Type-A i den ene ende og Type-C i den anden. Det gælder også for den eksterne disk fra Asus, vi har brugt til testen i denne artikel.

Indtil videre må vi altså jonglere lidt med adaptere og adapter-kabler, når USB 3.1-enheder skal kobles til “gamle” stiktyper, men på sigt bør det blive helt unødvendigt, også når fremtidige USB-generationer gør deres indtog.

Konsortiet bag USB-standarden er nemlig enige om, at Type-C også skal være standarden fremover på tværs af apparater og enheder.

Vi har ligeledes testet den tilfældige læse- og skrivehastighed, hvor data er opbrudt i segmenter bestående af 512 kilobyte. Sammenlignet med dagligdagsbrug minder det om en situation, hvor du overfører mange mindre filer i træk til og fra den eksterne disk – fx feriebillederne eller en stor dokumentmappe. Klik for at se et større billede.

Detaljerede benchmark-resultater fra CrystalDiskMark. Klik for at se et større billede.

OG med USB 3.1

Ydelse og konklusion
USB 3.1-standarden skilter med dataoverførsler, der er op til dobbelt så hurtige som forgængeren, USB 3.0. De luftlag når vi ikke helt op på i vores test, som diagrammerne viser, men en mærkbar forbedring er der dog tale om:

Fremtiden lover godt
Under optimale vilkår ser vi en læsehastighed på knap 680 megabyte pr. sekund, hvilket kun er lidt over halvdelen af det teoretiske loft for USB 3.1-standardens formåen.

I Asus’ eget testlaboratorium nåede man op på en læsehastighed på godt 850 megabyte pr. sekund, hvilket ganske vist er mere, end vores udstyr præsterede, men stadig et stykke fra den fordobling, vi kunne drømme op.

Endnu er der altså ikke grund til at hæve armene op over hovedet i jubel og råbe “heureka!”, men på sigt kan USB 3.1 (generation 2, vel at mærke) bliver særdeles interessant – når de eksterne lagringsenheder får en overhaling, så det lynhurtige stik kan udnyttes til fulde.

Og selv om vores målte hastighed ikke viser en fordobling i den nye standards favør, er der alligevel tale om en mærkbar forbedring i hverdagen.

Skal du købe ny computer, hvad enten det er pc eller Mac, giver det derfor god mening at sikre dig, at USB 3.1/Type-C er inkluderet.

Er du Mac-mand, må du nøjes med en opgraderet USB 3.0-forbindelse i “USB 3.1-klæder”, mens stadig flere pc’er har de ægte USB 3.1- stik, der virkelig kan sætte skub på dataoverførslerne.

Naturligvis vil ældre USB-enheder baseret på USB 2.0 og 3.0 desuden kunne præstere deres optimale, da der er “højt til loftet”, og du vil være klar, når producenter såsom SanDisk, Western Digital, LaCie, Seagate o.l. lancerer en ny generation af eksterne enheder.

Læs også:

Oversigt: Seks slanke og fede bærbare – det får du for pengene

Apple er klar med den første opdatering til selskabets splinternye styresystem, OS X 10.11.1 El Capitan, der blev udgivet fornylig.

Det kan du læse mere om her: Apple klar med spritnyt Mac-styresystem: Nu begynder kampen mellem El Capitan og Windows 10

Opdateringen indeholder en række rettelser til det nye styresystem, herunder en løsning på det problem, som Apple har haft med Microsofts populære kontorprogram, Office 2016.

Umiddelbart efter lanceringen af El Capitan stod det nemlig klart, at styresystemet i mange tilfælde ikke kunne håndtere Office 2016, som fik mange Mac-computere til at crashe og fryse.

Det kan du læse mere om her: Ups: Office 2016 får splinternyt Mac-styresystem til at crashe.

Microsoft og Apple meddelte for knapt tre uger siden, at parterne i fællesskab arbejdede på en hastig løsning på problemet.

Dengang havde de ikke noget bud på, hvor lang tid det ville tage at fikse problemet.

Et af flere problemer
På listen over problemer, der løses med den nye opdatering, skriver Apple imidlertid nu “forbedrer kompatibilitet med Microsoft Office 2016.”

Med opdateringen løser Apple ligeledes forskellige problemer i Mail samt problemer med opdateringen til El Capital fra ældre Mac-styresystemer.

De første meldinger om problemet med Office 2016 i El Capitan indløb faktisk allerede i slutningen af juli.

Ventetiden, indtil Apple omsider nu er klar med en løsning, har fået adskillige brugere til at brokke sig – blandt andet på Apples Mac-forum.

Også Microsofts supportforum er efterhånden blevet fyldt med indlæg om problemet, der har ramt mange mennesker.

Du kan se den lange tråd her.

Det har længe været uklart, om fejlen har ligget hos Apple eller Microsoft. På begge sider har fans og følgere peget på den anden part som den mest sandsynlige skurk.

Microsoft antydede dog for nylig, at problemet skyldtes en fejl i Apples software, og at Microsoft ‘aktivt samarbejder med Apple for at sikre en løsning i den næste opdatering af OS X 10.11 El Capitan.”

Dette understreges da også af, at det er Apple, der udsender en rettelse og altså ikke Microsoft.

Microsoft opfordrer alle til nu at opdatere El Capitan, men undlader omhyggeligt at pege fingre eller udnævne nogen ansvarlig for fejlen.

Således skriver Microsoft-teknikeren Faisal Jeelani, der hele tiden har været synlig i debatten som Microsofts repræsentant, blot, at man ‘bør sikre, at man kører den seneste version af Office (15.15) og El Capitan (10.11.1).

Kamilla Jørning Roost stopper som direktør for Microsofts partner-forretning

Chefen for Microsoft Danmarks partnersalg til SMB-kunder, Kamilla Jørning Roost, har valgt at forlade sin post.

Hendes afløser er allerede fundet. Det bliver Lars Bell, som de seneste to og et halvt år har været chef for Microsofts egen konsulentforretning, i Microsoft Services.

Han har tidligere været vesteuropæisk chef i HP og har desuden en fortid hos IBM og Accenture. Han tiltræder officielt i sit nye job 1. november.

Med den pludselige exit nåede Kamilla Jørning Roost kun at være partnerchef i lidt mere end et år. Men nu er det altså tid til “nye udfordringer”, lyder det fra Microsoft Danmark.

Om hun fortsætter i en anden funktion eller vil søge helt nye græsgange, er der endnu ikke taget stilling til.

Som ny ansvarlig for Microsoft partnerforretning bliver en af Lars Bells store opgaver at finde balancen mellem hensynet til de flere tusinde partnervirksomheder og Microsofts erklærede strategi om at flytte store dele af sin forretning over til cloud-baserede løsninger og services.

Cloud kan gøre ondt
Det har skabt et pres på både partnerne og Microsoft, og Lars Bell erkender, at omstillingen har gjort ondt på en del partnere.

“Hele skiftet fra on premise-løsninger til cloud er udtryk for at kundernes forretning ændrer sig.”

“Der har vi erkendt, at vores forretning skal udvides med noget andet og mere. Nemlig at partnerne og Microsoft sammen tager medansvar for kundernes værdiskabelse. Så jeg forventer, at vi sammen med vores partnere fortsætter den rejse, som hele markedet er i. Det er en rejse, som har gjort ondt nogle steder, men som også har vist nogle rigtig gode resultater,” siger Lars Bell til Computerworld.

Læs også: Ny chef for Microsofts direkte salg: Vi vil ikke træde forhandlerne over tæerne

Han peger i den forbindelse på de alliancer, som Microsoft har indgået med selskaber som Salesforce og VMware, som indtil for nylig var selskabets hårdeste konkurrenter på det globale marked.

“Det er den verden, vi allesammen lever i. De, der er konkurrenter i dag, er partnere i morgen og omvendt. Sådan er det nok også i den partnerkanal, vi arbejder med. De partnere, der har succes, er de partnere, der forstår at tilpasse sig og lave gode alliancer,” siger Lars Bell.

“For os er det vigtigste, at vi får løsningen ud så bredt som muligt. Vi kan i dag gå ud til vores kunder og sige, at deres løsning ikke behøver være et hundrede procent Microsoft, men at vi er i en åben verden, hvor vores produkter også kan bruges sammen med Salesforce eller en IBM-platform,” siger han.

Læs også:

Et helt nyt Microsoft: Satya Nadella står på scenen hos Salesforce og præsenterer iOS-apps

Tre grunde til at Dells splinternye Surface-aftale er en kæmpe-revolution