Det lille danske teknologi-selskab Conyak er blot 11 måneder efter etableringen blevet solgt til en af verdens største selskaber inden for online-marketing, amerikanske Gravity4.

Det danske selskab med 11 ansatte blev etableret i november 2014, efter et par års udvikling af selskabets marketing-teknologi.

Parterne vil ikke oplyse købsprisen for Conyak, der har direktør Christian Sundgaard som storaktionær, mens bestyrelsesmedlemmerne Anders Haack Ibsen og venture-manden Jørgen Koefoed hver ejer en mindre del.

Ifølge Børsen ligger salgsprisen imidlertid på mere end 186 millioner kroner for det lille selskab.

Købsprisen vil bestyrelsesformand Anders Haack Ibsen hverken be- eller afkræfte over for Computerworld.

“Det taler vi ikke om,” siger han.

Cross device targeting
Conyaks teknologi til såkaldt ‘cross-device targeting’ gør det muligt for online-annoncører i realtid – på 80 millisekunder – at identificere brugere på alle forskellige former for devices og på basis af interesser, browsing-historik og andre såkaldte dimensioner kan få annoncer eller andet relevant indhold til at nå en bestemt bruger – uanset om han er på mobil, pc, tablet eller andet.

Teknologien kan ret præcist finde ud af, hvad den enkelte bruger interesserer sig for, og det er noget, som har givet vind i sejlene for det lille danske selskab, siden etableringen for et års tid siden.

“Vi har bygget noget unikt i markedet, og det er et drømmescenarie, at vores teknologi nu kan nå ud til hele verden via Gravity4, der kommer med store, globale kunder og kontorer i hele verden,” siger han.

Ifølge bestyrelsesformanden har der været ganske god fart i forretningen i det seneste år.

Han vil dog ikke fortælle, hvor stor vækst eller hvor stor omsætning, Conyak har haft i det seneste år.

Selskabet er så nyt, at det endnu ikke har nået at aflevere et årsregnskab.

“Men vi har været rigtigt gode til at skabe omsætning og få landet nogle store kunder på meget kort tid, og på den måde har vi bevist, at vi kan begå os i det her marked,” siger Anders Haack Ibsen.

Conyak har blandt andet kunder som Dustin, Skousen, Whiteaway.com og Mofibo.

Han peger samtidig på, at Conyaks teknologi – der er udviklet af et lille hold med kunstig intelligens-eksperten og CTO i Conyak, Jacques Sirot, i spidsen – kke er plaget af nogen form for legacy og gamle ideer, men er fuldstændigt nytænk, hvilket blandt andet betyder, at det kan skaleres til hele verden ret hurtigt.

Overtager i dag
Gravity4 overtager formelt Conyak i dag.

Det danske selskab er det 13. selskab, som amerikanerne køber i løbet af de seneste blot halvandet år.

I den kommende tid skal Conyaks teknologier indlemmes i Gravity4′s portefølje af marketingapps, der er samlet i den såkaldte Gravity4 Marketing Cloud, hvor en del af teknologien skal indgå i den centrale platform, mens andet skal anvendes i en ny app.

“Det er ret centrale elementer, som vi her er inde og røre ved,” siger Anders Haack Ibsen.

Ifølge ham er handlen kommet i stand via netværk, og det har været en kort proces, der “ikke har strakt sig over måneder.”

Det er faktisk gået så hurtigt, at Conyaks 11 ansatte og lille ejerkreds endnu ikke har haft lejlighed til at fejre salget, selv om de reelt får ny ejer i dag.

“Vi har stadig en del, som vi skal nå, så fejringen må komme senere,” siger Anders Haack Ibsen.

Med i købet får Gravity4 en række meget centrale targeting-patenter, som Conyak har optaget på teknologier, som gør det muligt at nå de forskellige slutbrugere på alle forskellige typer devices.

“Det er der mange, der døjer med i dette marked. Patenterne betyder, at Gravity4, der i forvejen ejer en række vigtige patenter, får en endnu mere unik position,” siger Anders Haack Ibsen.

Han træder i forbindelse med købet tilbage som bestyrelsesformand for selskabet, mens direktør Christian Sundgaard fortsætter i Gravity4.

Forældede versioner af Adobes Flash-teknologi får nu en iskold skulder af Apple.

Det sker, efter at Adobe for et par dage siden udsendte en ny version af Flash, der – vanen tro – rettede en række sårbarheder i softwaren.

Flash har efterhånden udviklet sig til lidt af et sikkerhedsproblem hos både private og i virksomheder, fordi der er så mange sårbarheder i softwaren. Det kan du læse meget mere om her.

Problemet er dog ikke mindst, at brugerne er for lang tid om at opdatere til den nyeste version – og det er netop det problem, Apple nu sigter efter få løst ved at blokere forældrede Flash-versioner.

“Hvis du anvender en forældet version af Adobe Flash Player plug-in, ser du beskeden ‘Blocked plug-in,’ ‘Flash Security Alert,’ eller ‘Flash out-of-date’, når du forsøger at se Flash-indhold i Safari,” skriver Apple i en orientering til kunderne.

Derfor giver en blokering god mening
Det er ikke første gang, Apple vælger at blokere for forældede Flash-versioner, og selvom det kan virke som en noget drastisk fremgangsmåde, må man give selskabet, at det om ikke andet tvinger Mac-brugerne til at få opdateret.

Det gælder også i forbindelse med Adobes nye version af Flash.

Apple skriver, at Mac-brugerne for igen at kunne se Flash-indhold i Safari, skal klikke på Download Flash-knappen i Sarari, hvorefter man sendes til Adobes webside, hvor man kan hente den nyeste version.

Samtidig er det muligt for eksempelvis virksomheder at anvende den forældede Flash-version ved i kontrollen med Safari plug-ins at give browseren besked om, at det er i orden at køre med en usikker version.

Så galt står det til med Flash
Apples Flash-blokering er ikke igangsat uden grund.

I Ciscos seneste sikkerhedsrapport for første halvår 2015 fremgår det, at “udnyttelsen af sårbarheder i Adobe Flash, der integreres i exploit kits som Angler og Nuclear, stiger.”

“Det skyldes manglen på automatiseret patching, og at brugere fejler med at opdatere med det samme,” lyder forklaringen blandt andet fra Cisco.

Konkret registrerede Cisco i første halvår 2015 en 66 procents stigning i antallet af sårbarheder i Adobe Flash til ialt 62 sårbarheder, der har resulteret i kode-eksekvering på brugernes maskiner.

“Hvis det nuværende aktivitets-mønster fortsætter resten af året, kan vi se over 100 af denne slags exploits i 2015, hvilket vil være en rekord,” lyder det i rapporten.

“Det ser ud til, at mange brugere har svært ved at følge med i forhold til Adobe Flash-opdateringerne og måske ikke engang er opmærksomme på nogle af opgraderingerne,” skriver Cisco om sikkerhedsproblemerne med Flash.

Læs også:

Slår alarm: Voldsom stigning i antallet af Flash-sårbarheder – og de udnyttes

Sikkerhedskaos: Flash nærmer sig sin dødsdag

Agilebits, der står bag den meget populære password-manager 1Password, er nu tvunget til at stramme op på sikkerheden, efter at en sikkerhedsekspert, Dale Myers, har påpeget problemer ved tjenestens anvendelse Agilekeychain-formatet.

Dale Myers, der til daglig er softwareudvikler hos Microsoft, skriver i et blogindlæg, at “1Password lækker dine data.”

Konkret er problemet, at andre – på grund af Agilekeychain-formatet – potentielt kan få adgang til listen over alle de hjemmesider, hvor du har adgangskoder – og det gælder også sider, som du måske ikke ønsker at fortælle omverdenen om.

“De kan finde ud af, præcis hvilke lyssky sider, jeg har en konto på, hvilken software jeg har licenser til, de kreditkort og bankkonti, jeg har, titler på mine sikkerhedsnoter og alt andet, jeg har besluttet at opbevare derinde,” lyder det fra Dale Myers.

1Password erkender – og forsvarer
Abilebits erkender i et blogindlæg, at det er er korrekt, at internetadresser ikke er krypterede i løsningen 1Password, men skriver samtidig:

“Vi vil gerne forsikre brugere, der er afhængige af AgileKeychain, om, at deres password-data er beskyttede,” lyder det fra virksomheden, der herefter forklarer de historiske årsager til, hvorfor AgileKeychain blev implementeret som format – og at det blandt andet var tekniske begrænsinger, der betød, at man i sin tid besluttede, at internetadresser og titler ikke skulle krypteres.

Senere har Agilebits også satset på formatet OPVault, der er nyere og stærkere, men virksomheden oplyser, at man samtidig var nødt til at sikre en bagudkompabilitet – og at alle brugere og apps derfor ikke blev automatisk opgraderet til det nye data-format.

“Vi vidste, at vi kunne stole på sikkerheden i AgileKeychain til at beskytte fortrolige bruger-data, så vi ville ikke forhaste os med noget, der kunne ramme folks workflows,” skriver Agilebits.

Ændrer formatet efter kritik
Ikke desto mindre er 1Password og Agilebits nu blevet kritiseret for, at AgileKeychain ikke er godt nok, og at alle brugere og apps bør opgraderes til OPVault.

Og det ser det ud til, at man lytter til. 

“Vi er allerede begyndt at foretage ændringer for at anvende OPVault som standard-format. I Windows gør vi det allerede. Lignende ændringer kommer snart til Mac og iOS, og vi planlægger at anvende det nye format til Android i fremtiden,” skriver Agilebits. 

“Når først alle disse ting er fuldført, vil vi automatisk migrere alle 1Password-brugere,” skriver Agilebits og kommer samtidig med en guide til, hvordan man selv kan foretage en manuel opgradering – den finder du her.

Skal beskytte brugerne – men har selv problemer

Det er umiddelbart svært at vurdere, hvor alvorligt anvendelsen af det noget gamle data-format i 1Password er, men det er ikke første gang, at en password-manager udsættes for kritik.

I juni blev password-manageren Lastpass udsat for et angreb og måtte derefter informere de mange brugere om, at blandt andet emailadresser til Lastpass-konti, huske-informationer til adgangskoder og ‘autentificerings-hashes’ var blevet kompromitteret.

Computerworld har tidligere sat fokus på, hvordan man kan mindske de risici, der er forbundet med at anvende en password-manager til at opbevare ens mange adgangskoder – læs anbefalingerne her.

Læs også:

Populær app skulle beskytte brugernes dybt private data – men nu afsløres pinlige huller i sikkerheden

Ekspert om angreb mod password-manager: Udstiller kæmpe risiko – men der er en løsning

Skulle beskytte brugernes adgangskoder – nu er password manager selv under angreb

De første Apple-computer – de åbne ‘Apple-1′ – er flere gange blevet solgt for mindre formuer.

Nu tager auktions-huset Christies chancen og skruer helt op for prisen for en 39 år gammel Apple-1, som netop er blevet sat til salg på auktions-husets website.

Her åbner buddene ved 240.000 pund – godt 2,4 millioner kroner.

Christies vurderer, at den gamle computer vil blive solgt for mellem 300.000 og 500.000 pund – mellem tre og fem millioner kroner.

Det er en del over de tidligere solgte eksemplarer. I december i fjor blev der således solgt en Apple-1 med hammerslag på 1,8  millioner kroner, hvilket da også skuffede sælgeren.

Det kan du læse mere om her.

Christies ved faktisk ikke engang, om den dyre Apple-1-computer virker, da den ikke har været tændt siden 2005.

“Men vi formoder, at den kan gøres funktionsdygtig igen, da den sidst var tændt i 2005,” lyder det fra huset.

De første Apple-1 blev solgt i 1976 for 666,66 dollar. Der findes i dag omkring 60 eksemplarer ud af de omkring 200, som man med sikkerhed ved blev bygget.

Det pågældende eksemplar blev oprindeligt købt i 1977 af en amerikaner ved navn Joe Torzewski, der i 2004 solgte den til den nuværende ejer.

Apple-1 bestod grundlæggende af en printplade, og der fulgte således hverken chassis, tastatur, skærm eller strømforsyning med.

Der følger imidlertid et chassis med indbygget tastatur med til det pågældende eksemplar sammen med diverse manualer og data-kassetter, hvilket gør eksemplaret ‘ekstremt sjældent,’ ifølge Christies.

Manualerne til Apple-1 blev i øvrigt skrevet af den relativt ukendte tredje stifter af Apple, Ron Wayne, der sammen med Steve Jobs og Steve Wozniak skrev under på etablerings-papirerne af selskabet.

Ron Wayne var noget ældre end de to andre, og han solgte efter ganske kort tid sin andel til Steve Jobs og Steve Wozniak for 800 dollar.

Det kan du læse mere om her: Glemt Apple-stifter: Derfor gik jeg efter blot 12 dage

Reportage: Det første pressemøde på den årlige udgave af Dells store, globale konference, Dell World, i hjembyen Austin var en interessant blanding af humor og dødsens alvor.

Lidt for sjov
Toppen af Dell står på scenen i Austin og svarer alvorligt på spørgsmål fra den samlede verdenspresse.

Dell meddelte fornylig, at selskabet køber mægtige EMC. Det fik HP-topchef Meg Whitman til at beskylde Dell for at kopiere HP, ligesom hun mente, at købet ville føre til stop for innovation.

Du kan læse hendes beskyldninger her.

“Hvad mener I om Meg Whitmans kommentarer til opkøbet af EMC?,” spørger en stemme fra salen de otte direktører på scenen.

Spørgsmålet er ikke stillet specifikt til én af dem, men ingen bliver overraskede over, at Michael Dell, stifter, topchef og ejer, vælger at svare.

Af de otte mennesker på scenen er han den eneste med sin egen mikrofon sat fast på skjorten. Hans direktører må deles om en enkelt håndholdt.

“HP er en rigtigt god VMware-partner,” siger Michael Dell med et smil, som kan knappes i nakken.

Referencen til at HP lægger penge hos et firma, som Dell med sit køb af EMC bliver storaktionær i, udløser latter i salen og slet skjulte smil og fnisen fra de syv andre direktører på scenen.

“Mere er der ikke at sige om den sag,” fortsætter Michael Dell, da latteren er døet hen, og hans direktører har lagt ansigterne tilbage i deres alvorlige folder. Men så kan han alligevel ikke dy sig.

“Jeg tror, at hun har misforstået nogle detaljer.”

Du kan læse mere om Meg Whitmans kommentarer her

Michael Del har i det hele taget en ganske udmærket aften oppe på scenen til Dell Worlds første pressekonference.

Flere gange i løbet af pressemødet lykkedes det for direktøren for det hele at få salen til at bryde ud i latter. Gerne med korte og kontante svar, som ligger meget langt fra de svadaer af optimisme og buzzwords, som efterfølger de fleste spørgsmål til pressekonferencen.

Da Michael Dell bliver spurgt, om opkøbet af EMC handler om, at Dell vil være en stor fisk i en lille dam, er svaret eksempelvis:

“Nej.”

Yderligere detaljer om købet af EMC må man vente med til næste dags pressemøde. Eller som Michael Dell selv udtrykker det:

“I denne uge skal jeg forklare version 1.0 af den samlede teori om universet. Version 2.0 får I, når firmaerne er lagt sammen.”

Og lidt alvorlig
Men Michael Dell lukker alligevel lidt op for forklaringerne bag købet af EMC. Meget lidt.

“Det er vigtigt, at kunne være ledende i den nye bølge af it, og sammenlægningen hjælper Dell til at være ledende på det område,” forklarer han.

Dernæst begynder han at understrege, hvor vigtig udviklingen af internet of things (IoT) og de dertilhørende enorme mængder data fra de mange devices, som skal drive IoT-udviklingen, er for Dell.

Og hvor vigtig den bør være for alle virksomheder.

“Fremover skal virksomheder bruge de data, og de, som ikke kan finde ud af det, vil gå neden om og hjem.”

Man kan forstå på direktør for global operations, Jeff Clarke, at resten af virksomheden er på linje med Michael Dell.

Midt i en forsvarstale for Dell’s fortsatte satsning på pc’er kan han ikke holde sig fra IoT og et forsøg på at trække endnu et grin fra publikum.

“Vi vil bruge al vores pc-goodness til IoT. Det vil skabe en masse data, som skal lagres på noget, og der har i måske hørt om en lille investering fra vores side.”

Du kan læse mere om Dell’s arbejde med IoT her

Du kan læse mere om pc-markedet her

Hello Mister Chicken-head! I Kina spiser man ofte hele dyret, meget få retter uden marv og ben.

Seeds for the future-åbningsceremonien på Huaweis ambassade i Beijing i selskab med Huawei Senior Vice President Guo Tianmin m.fl.

Hen over sommeren var jeg sammen med 10 håndplukkede IKT-studerende fra forskellige lande i verden blevet inviteret med på den kinesiske telegigant Huaweis talentprogram: Seeds for the Future.

Naturligvis takkede jeg ja til en den unikke mulighed for at opleve kulturen, arbejdsgangen og den nyeste 5G-teknologi på Huawei-hjemmebanen i Kina.

Vi var på forhånd lovet et 16 dage langt ophold, der skulle give os et bedre indtryk af livet på den anden side af kloden.

Undervejs fik jeg også et godt indblik i, hvordan kinesiske studerende lærer om teknologi, og hvad der mangler i IKT-undervisningen i Danmark.

Lær at bestille isvand
Jeg har altid haft en stor passion for den teknologiske verden, og allerede fra barnsben udfordrede jeg mig selv ved at skille radioer ad for at finde ud af, hvordan de fungerede.

I dag læser jeg til civilingeniør i Telekommunikation ved DTU. Det perfekte sted for en sand, grænsesøgende “hacker”, hvor jeg senest afsluttede min bachelor ved at bygge en Unmanned Aerial Vehicles (UAV) fra bunden, der kan styres igennem de mobile netværker.

Den slags kunne jeg sagtens se mig selv arbejde med i udlandet om et par år efter min uddannelse, men hvor skal man tage hen? Kunne Kina være en mulighed?

I den første uges tid på talent-programmet i Kina boede vi i Beijing, hvor dagene gik med at lære kinesisk (mandarin) samt om kalligrafi og kulturen i Kina.

Trods gode og underholdende lærere var det en anelse uforståeligt for mig, hvorfor jeg som engelsktalende skulle lære så meget kinesisk.

Det skulle dog hurtigt vise sig, at meget få kinesere kan engelsk eller andre fremmedsprog.

Fordi alle kinesere drikker lunkent vand, lærte jeg hurtigt at sige “Wo yao bing shui”, som betyder, “jeg vil have isvand”.

Skal du rundt i taxi, bør du kunne udtale adressen eller have den nedskrevet på kinesisk. Ellers kan du lige så godt glemme turen.

Den oplevelse fik mig til at tænke på, hvad der mon ville ske, hvis jeg en dag blev akut syg uden en guide ved hånden.

De tekniske folk var de sjoveste at tale med. Her forklarer en tekniker fra Huawei om backhaul-komponenterne i selskabets 2G og 3G mobile test-netværk. Senere skulle vi selv sætte vores egne netværk op.

Der var folk med fra blandt andet Hviderusland, Ungarn, Spanien, Mexico og Australien. Her prøver australierne at finde en bestemt port for at konfigurere netværket ordentligt.

Min trofaste følgesvend Farkas Lorand repræsenterede Danmark, men han er egentlig fra Ungarn. Her tester han vores opsætning af 2G mobile opkald.

Skuffende undervisnings-niveau, men…
Ovenpå udfordringerne med flere forskellige kinesiske sprog, var jeg mere end klar, da turen gik fra det spændende ophold i Beijing til Huaweis hovedkvarter nede i Sydkina.

Nu skulle vi høre om nye teknologier, fordi dagene var fyldt med undervisning i IKT og i Huaweis produkter.

For første gang skulle jeg mærke presset ved at være med på et talentprogram med dygtige mennesker samlet fra hele verden. Dog blev jeg en anelse overrasket over de første par dage, for niveauet var meget lavt.

Vi blev introduceret til de grundlæggende ting, man bør vide, når man læser en uddannelse som civilingeniør i Telekommunikation.

Præsentationerne gik på fastnet-, 2G- og 3G-teknologier. Efter at havde talt med nogle af de studerende fra de andre lande, kunne jeg forstå, at vi her i Danmark generelt kommer med en bedre grundlæggende viden.

Det gjorde mig både glad over vores uddannelsesniveau og skuffet over start-niveauet på turen.

Til gengæld fik vi muligheden for at komme helt ind i maskinrummet, hvor vi skulle konfigurere vores eget fastnet- og mobile netværk.

Vi skulle ikke bare oprette et netværk igennem en CMU/CMW eller andre simuleringsværktøjer, men arbejde med fysiske opsætninger, der inkluderede alle enheder.

Den slags er alligevel noget, som mange IKT-studerende i Danmark aldrig får muligheden for, og jeg kan hilse at sige, at det var en virkelig spændende og lærerig oplevelse at se og prøve kræfter med de fysiske enheder.

Jeg er overbevist om, at den relative korte periode inde i maskinrummet har givet mig en langt bedre forståelse af den teori, jeg har lært hjemmefra. Der er bare markant bedre at “se tingene med fingrene”.

Her befinder vi os i et andet Huawei Exhibition Center, hvor Anton fra Hviderusland tester selfiefunktionaliteten på en af Huaweis nye telefoner.

Huawei favner markedet bredt og prøver også at skabe robuste løsninger, der kan bruges af militæret og lignende.

Billede af en CSI-lignende trailer og overvågningskamera, der skulle illustrere Huaweis Safe City-koncept.

Fra maskinrum til fremtiden
Efter et par gode dage helt inde i maskinrummet, var jeg efterhånden blevet tændt på at se noget mere ny teknologi.

Derfor var turen gennem Huaweis showroom også en vild oplevelse, for det var her, at deres fremtidige løsninger til 5G-netværket var udstillet.

Til dagligt træder jeg oftest ind i et ældre forelæsningslokale eller i et laboratorium med grå maskiner og kabelrod. Det er en helt anden følelse at træde ind i et af Huawei’s Exhibition Centers.

Alt ser meget futuristisk ud og spækket med topmoderne teknologi. Overalt hænger der storskærme og master/celler i både store og små størrelser.

Såfremt man har spørgsmål, står den projektansvarlige ingeniør/udvikler indenfor rækkevidde og er let tilgængelig.

Selv fik jeg en god snak med en af de tilstedeværende ingeniører om walkie-talkies med videostreaming og videokomprimering. Det var en sand fornøjelse.

Endelig rykkede jeg på det faglige niveau en tand højere ved at kunne diskutere de nye teknologier.

De forskellige showrooms havde et hav af nye teknologier og det overraskede mig, at der også var fokus på, noget de kaldte for “Safe City” – en vision om en by der var digital på alle måder.

Blandt andet havde Huawei en CSI-lignende trailer om, hvordan droner kunne bruges til at gøre byen mere sikker, og hvordan det kunne spille sammen med andre teknologier – både eksisterende og fremtidige.

Det var sjovt at se traileren, der blev vist frem som værende noget revolutionerende, især når jeg nu lige havde bygget en selv.

Oplevelsen i de forskellige showrooms var med til at skabe inspiration til nye ideer, og jeg er overbevist om, at mit syn på fremtiden har ændret sig en anelse.

Hvad jeg så, var nemlig ikke et deterministisk bud på fremtiden, men en inspirationskilde til nyskabelse og dialog om det næste skridt fremad.

I Danmark og måske retur
Det har været noget af en rejse for så vidt angår oplevelser, men også læringsmæssigt og personligt.

Inden jeg tog afsted, var jeg overbevist om, at et par år i udlandet efter studietid ville være ‘piece of cake’. Hvor, jeg skulle rejse hen, kunne afgøres med et terningkast.

Efter min tur til Kina, har mit syn på det ændret sig en smule, da jeg ikke før har tænkt over den eventuelle sprogbarriere, hvis jeg skulle blive syg eller stå i andre nødsituationer, hvor sproget bare ikke må være en hindring for at få hjælp.

Jeg vil dog ikke afvise, at turen efter endt studie stadigvæk kan gå til Kina, men tingene skal tænkes grundigt igennem først. Jeg er dog sikker på, at det ikke bliver min sidste tur til Kina.

Samtidig håber jeg også, at andre studerende kan få lov til at stå helt inde i maskinrummet og prøve at træde et skridt ind i fremtiden som studerende. Den slags oplevelser styrker nemlig teorien rigtig meget.

Jeg har på turen fået et diplom på, at jeg kan begyndende kinesisk, og jeg havde aldrig lært det så hurtigt, hvis jeg ikke var fysisk til stede i Kina.

Det at være fysisk tilstede, mærke kulturen og høre sproget, har uden tvivl sat turbo på indlæringen. Ligeledes har turen i maskinrummet accelereret forståelsen af IKT, og jeg håber at kunne “se flere ting med fingrene” – også i Danmark.

Wo jiao Bu Ran Di, zai jian.

(Mit navn er Bu Ran Di (kinesisk navn), farvel)

Lidt tilbagetrukket fra Kongevejen i Holte nord for København holder ledelsen i en af Danmarks allerstørste it-virksomheder til i sine relativt nye bygninger.

Ved indkørslen står der IBM på skiltet, og det er denne it-gigant, der har inviteret Computerworld på besøg for at fortælle om selskabets fremtidsvisioner og ikke mindst præsentere sin nye administrerende direktør her i Danmark.

Læs også: Mystisk vagtskifte: IBM Danmark får ny administrerende direktør

Direktørskiftet blev en realitet i sidste uge, og udskiftningen kommer blot et halvt år efter, at den tidligere direktør Lars Clausen i Computerworlds spalter øsede ud af sine fremtidsvisioner for IBM her i Danmark.

Skiftet gik meget hurtigt
Den nye mand i direktørstolen hedder Henrik Bodskov. 

Han har været i skiftende roller hos IBM siden 2002, inden det i sidste uge blev meldt ud, at han nu er selskabets nye administrerende direktør.

Han inviterer på kaffe i de lyse lokaler på en trist gråvejrsdag i oktober, og vi sætter os til rette over for hinanden i selskabets nordiske konferencelokale.

Båndoptageren bliver tændt. Interviewet er i gang.

Henrik Bodskov, direktørskiftet kom meget pludseligt. Hvor længe har du egentlig selv vidst, at du skulle være IBM Danmark-direktør?

“Jeg har ikke vidst det i særlig lang tid.”

Hvor længe er det? Et par dage, et par uger, flere måneder?

“Ikke særlig lang tid.”

Hvor længe betænkningstid skulle du så bruge, før du sagde ja til jobbet?

“Jeg ville jo rigtig gerne have jobbet, så det var ikke særlig lang tid.”

Hvor hurtigt er hurtigt?

“Det gik hurtigt.”

Jeg synes, at ‘hurtigt’ er noget diffust. Mange – ikke mindst dine egne medarbejdere – er sikkert interesserede i at høre, hvordan og hvorfor du fik jobbet. Hvad er dit svar til dem?

“Altså, vi vil meget gerne tænke fremad. Lars (Clausen, red.) gik efter nye udfordringer, og jeg har taget over. Det er gået stærkt, og det er fint nok, fordi det er et job, jeg rigtig gerne vil have.”

Læs også: Her er to mulige forklaringer på IBM Danmarks pludselige direktør-exit

Sådan er direktørens ledelsesstil
Nu sidder du som direktør for IBM. Hvad kan du bidrage med som leder?

“Min ledelsesstil er lyttende. Jeg kan sammensætte de rigtige teams, som jeg selv har erfaring med at deltage i. Jeg tror, at man kan kalde mig en social leder, som kan lide at handle – gerne tilsat lidt humor.

Ja, du har jo også en længere fortid hos IBM. Hvordan kan du nu bruge den erfaring som direktør?

“Jeg kender organisationen, jeg kender de forskellige folk og teams rigtig godt, og så kender jeg ikke mindst kunderne. Mange kunder vil derfor nok kende mig fra andre positioner, jeg har haft hos IBM lige fra consulting over outsourcing samt en masse software-elementer.”

Hvad kan du biddrage med, som Lars Clausen ikke kunne?

“Jeg vil hellere sige, at jeg har et specielt forhold til transformation, som kan komme i spil nu, hvor IBM står over for vores kommercialisering af cognitive business solutions, som kan blive større end selve internettet.”

Læs også: IBM Danmark om ny IBM-storsatsning: “Vi mener, at vi har knækket koden

Hvordan det?

“Siden jeg startede i IBM i 2002, har jeg arbejdet meget med kunde-transformation i specielt den offentlige sektor. Jeg har i årenes løb derfor også været med i en del transformationsprojekter i både den offentlige og private sektor.”

Står IBM Danmark i dag over for en større transformationsrejse, siden du skal lede med din transformationserfaring?

“IBM er altid på transformationsrejse. Det er derfor, at vi er mere end 100 år gamle i dag. Vi er hele tiden ude og skabe nye forretningsområder, og det er blandt andet også derfor, at vi har så mange patenter, som vi har.”

Din forgænger Lars Clausen nævnte vækst som den helt store driver. Hvad er dine personligt største mål med IBM Danmark?

“Jeg skal sikre, at vi har tilfredse kunder, fordi vi er med til at skabe deres agenda – og gerne være lidt foran udviklingen. Hvis du for eksempel kigger på internettets udvikling, så var det uheldigt, hvis du ikke var med. Det samme gør sig gældende med cognitive business. Hvis du ikke er med her, så får du det svært.”

Lars Clausen nævnte også, at åbenhed var et af hans varemærker. Det har jo ikke ligefrem præget den seneste uges tid omkring direktørskiftet. Kan vi også forvente åbenhed fra dig?

“Du sidder jo og interviewer mig lige nu.”

Okay, hvad skete der så omkring direktørskiftet?

“Nu gider jeg ikke svare på det mere. Det gik stærkt.”

Er offentlig udvikling en udfordring for IBM?
Du nævner din erfaring fra blandt andet offentlige forandringsprojekter. Staten, kommunerne og regionerne vil i den kommende fællesoffentlige digitaliseringsstrategi blandt andet satse mere på modulær it-opbygning og herunder lukke mindre modulbyggende leverandører ind i varmen. Er det en trussel mod IBM?

“Jeg står i spidsen for en virksomhed, der kan tilbyde alle former for moduler og helt op til fuld levering af en service. Vi har en klar interesse i, at offentlige it-projekter og it-projekter i det hele taget kommer til at spille.”

Læs også: Kom med til snigpremiere: Sådan bliver den offentlige it-udvikling frem til 2020

Eksempelvis skal Skat skal til bygge sit eget it-projekt. Er denne tendens med, at det offentlige tager mere ansvar for sine projekter noget, der kan gå ud over IBM’s forretning?

“Nej, jeg ser det som en rigtig god ting, fordi det skaber mere it-viden og -forståelse hos kunderne. Så både det at tænke i mindre moduler og indføre mere dialog i projekterne mellem os som leverandør og den offentlige sektor, er noget, som jeg synes, er en god ide.”

Læs også: Skatteministeriets nye it-projekt kan komme til at ramme KMD, IBM og CSC hårdt

IBM er ikke ligefrem kendt for at være den billigste leverandør på markedet. Kan jeres kunder herunder den offentlige sektor forvente lavere priser fremover?

“Vi er heller ikke kendte for at være de dyreste, så vi leverer høj kvalitet til den rigtige pris.”

Som direktør i IBM Danmark har du egentlig meget at skulle have sagt på strategifronten, eller handler det mest om at parere ordrer fra hovedsædet i USA?

“Jeg ved ikke, om parere ordre er den korrekte formulering. Men jeg kommer ind som direktør i Danmark på et tidspunkt, hvor vi satser stort på cognitive business solutions, og strategien omkring cognitive business skal jo tilpasses til lokale forhold, hvor jeg som nævnt har en solid erfaring fra transformationsprojekter.”

Det handler om at forudsige fremtiden
Kan du nævne nogle konkrete cognitive business-projekter?

“Vi har mange projekter kørende i USA inden for sundhedsindustrien, i finansverdenen og medicinalbranchen, og den slags projekter kan man godt overføre til danske forhold, hvor vi har mange af de samme slags virksomheder.”

Hvad sker der omkring cognitive business i Danmark, som du skal stå i spidsen for?

“IBM Danmark har sikret sig, at der på DTU som ét af de første steder i hele verden sidder studerende og bliver klogere på (IBM-supercomputeren red.) Watson, som er et af flere elementer i cognitive business. Den slags initiativer skal jeg stå for, så viden kommer tilbage til os alle sammen; IBM, vores kunder og i høj grad hele samfundet inden for eksempelvis kræftforskning.”

“Jeg tror som sagt på, at cognitive business kan blive større end internettet. For med vores mange systemer og Watson kan vi eksempelvis opsamle data fra en lang række enheder som smartphones, sociale medier, video og transformere disse oftest ustrukturerede data til værdifuld viden for kunderne.”

Kan du komme med et eksempel på at gøre ustrukturerede data til værdifuld viden?

“Et eksempel kunne være et hold læger, der en morgen skal igennem behandlingen af 30 patienter. Den slags kræver mange ekspertiser, og her har (IBM-supercomputeren, red.) Watson en evne til at gå på tværs af ekspertiserne og opsamle data mange steder fra.”

Det lyder næsten helt Minority Report’agtigt, at I kan indsamle viden og nærmest forudsige sygdomme og behandlingsformer. Er det rigtigt forstået?

“Ja, det handler blandt andet meget om forudsigelighed. For når en supercomputer kan indsamle al viden på tværs af mange læger og inputkilder, får man en mere præcis analyse. Derfor får patienten også en mere præcis behandling. Og dermed får lægerne også frigivet tid til den mere bløde del af lægegerningen, som jeg synes, er interessant.”

Transformationer og forandringer kan jo helt jornært også ske på medarbejdersiden. Nu er det heller ingen hemmelighed, at der har været en del fyringer i IBM Danmark i de seneste par år. Kan vi forvente mere af den slags i den kommende tid med dig som direktør?

“Vi er en virksomhed, der tilpasser os markedet. Når man tilpasser sig markedets hurtige udvikling, så er det helt naturligt, at nogle arbejdspladser flytter andre steder hen, mens vi på andre områder måske også har brug for andre evner. Den proces sker hos IBM, og den sker hos andre virksomheder, der er med på beatet.”

Betyder det, at der kommer fyringer eller ej hos IBM Danmark?

“Jeg har ingen forudsigelser lige på det område.”

Læs også: 
IBM klar med ny storsatsning: 2.000 konsulenter skal arbejde med vild fremtidsteknologi

For enhver it-organisation er support-behovet på medarbejdernes computere, smartphones og applikationer et interessant emne.

Én ting er som bekendt prisen på en given computer eller et stykke software – noget andet er, hvor mange ressourcer it-organisationen efterfølgende skal bruge på at yde support hos medarbejderne i virksomheden.

Det siger sig selv, at jo mindre support-behovet er, jo mere kan it-afdelingens medarbejdere fokusere på andre opgaver – eksempelvis at optimere og effektivisere it-driften eller udvikle nye it-løsninger til virksomheden.

Windows versus Mac
Det er efterhånden en velkendt diskussion, om Windows-pc’er eller Mac-computere kræver mest support.

Sjældent ser man dog så konkrete tal i den debat, som det er tilfældet i en artikel hos Apple Insider.

Her oplyser en Fletcher Previn, der bærer titlen vice president for Workplace-as-a-Service hos IBM, at der nu er 130.000 iOS- og Mac-enheder i brug internt i IBM, og at virksomheden hver uge ruller yderligere 1.900 Macs ud til medarbejdere.

Læs også: Fire grunde til at virksomheder ikke bør vælge Apple-produkter

Det mest interessante ved den historie er dog, at Fletcher Previn samtidig hævder, at kun fem procent af Mac-brugerne ringer til IBM’s interne help desk for at få hjælpe til maskinerne – og at der med pc-brugerne er tale om hele 40 procent, der har behov for support.

Holder påstanden?
IBM-chefen begrunder blandt andet den situation med, at det er lettere at levere en helt køreklar Mac til brugerne, og at der også efterfølgende er et mindre behov for support.

Det betyder, at den højere indkøbspris hurtigt er tjent ind igen, lader han læserne hos Apple Insider forstå.

IBM er imidlertid en partskilde i denne sammenhæng, da selskabet har et ganske omfattende samarbejde med Apple om at levere løsninger til og sammen med Apple-produkter til andre virksomheder.

IBM’s interne tal kan således ikke ses som et uvildigt overblik over support-behovet ved henholdsvis Mac- og Windows-maskiner.

Dermed ikke sagt, at der ikke kan være noget om snakken om, at Mac er lettere at have med at gøre med for help desk-medarbejderne – det er i hvert fald ikke første gang, at argumentet fremføres.

Dine erfaringer
Vi vil rigtig gerne høre om dine erfaringer med de to platforme.

Hvor let/svært er det at udrulle Windows pc’er versus Mac-maskiner, og hvordan ser support-behovet i virksomheden ud efterfølgende?

Husk at holde den gode tone i debatten.

Læs også:

Fire grunde til at virksomheder ikke bør vælge Apple-produkter: Er du enig?

Microsofts Surface 3 versus Apples iPad Pro: Hvad vælger du?

Mac i virksomheden? Her er dine vigtige overvejelser

Dansk it-chef: Derfor har jeg skiftet fra Windows til Mac

Apple-kæden Humac skal nu samarbejde med med det amerikanske it-firma Ingram Micro om reparationer og service på Apple-produkter.

Det nye samarbejde er kommet i stand, efter at Apple har fyret en stribe autoriserede service- og reparationsværksteder.

Det kan du læse mere om her: Apple opsiger næsten alle sine danske service-værksteder – kun tre værksteder i Danmark fremover.

Sammen vil de to firmaer opbygge “et udvidet service setup gennem Humac-butikkerne”, hvor en del af serviceopgaverne vil blive løst af Ingram Micro. Men ifølge Humacs direktør, Michael Bech, vil samarbejdet også give mere arbejde til Humacs serviceværksteder.

“Vi forventer, at volumen på vores reparationer kommer til at stige, når Apple indleder sin nye servicestrategi, og derfor har vi allerede ansat flere teknikere til vores fire serviceværkssteder,” siger Michael Bech.

Han understreger samtidig, at Humac ikke er ramt af Apples nedskæringer i antallet af autoriserede servicepartnere, som Computerworld tidligere har fortalt om.

“Og Humac har stadig status som autoriseret Apple-værksted,” lyder det fra Humac-direktøren.

“Vi fortsætter som serviceprovider for Apple, og fordi Apple har reduceret antallet af serviceprovidere, har vi allieret os med Ingram Micro, så vi har kapacitet til at servicere kunderne,” siger han.

Med Ingram Micro i baghånden vil det betyde, at Humac gennem sine 20 butikker rundt om i landet nu også vil tilbyde udskiftning af smadrede glas og skærme på iPhones.

Computerworld har forgæves forsøgt at indhente en kommentar fra Apple og Ingram Micro.

Apple indenfor den seneste måned opsagt sine aftaler med 10-20 certificerede Apple-værksteder, som indtil nu har udført reparationer og service til både private og offentlige kunder og detailhandelskæder.

De opsagte kontrakter udløber til marts næste år.

Læs også:

Apple opsiger næsten alle sine danske service-værksteder – kun tre værksteder i Danmark fremover

Røde tal hos Humac: Så svært er det at tjene penge på Apples produkter