It-giganten Apple er i gang med en større udrensning i flokken af de danske service- og reparationsværksteder, som hidtil har taget sig af opgaverne med at reparere defekte iPhones, iPads og Mac-computere.

En stribe kilder i branchen, som Computerworld har talt med, fortæller, at Apple indenfor den seneste måned opsagt sine aftaler med 10-20 certificerede Apple-værksteder, som indtil nu har udført reparationer og service til både private og offentlige kunder og detailhandelskæder.

De opsagte kontrakter løber frem til marts næste år.

Derefter bliver opgaverne så overladt til kun tre udvalgte Apple-partnere.

“Apples servicechef har direkte sagt til os, at alle service-kontrakter er opsagt fra marts næste år. Apple har så udpeget tre partnere, der kommer til at stå for logistikken fremover,” lyder det fra direktør Svend Erik Fuglsang fra firmaet EasyRep i Frederikshavn, som er blandt de firmaer, som Apple har vraget.

Skærer ned til tre værksteder
Ifølge Computerworlds oplysninger vil det fremover være firmaerne Admire i Glostrup, Servicepartner Danmark A/S i Hørsholm, og det amerikansk-ejede Ingram Micro, som fremover får eneret på at håndtere Apples reparationer og service-opgaver.

Ingram Micro er helt ny Apple-partner og har allerede udsendt en orientering til Apple-kunderne om de nye tider for Apples service.

Her fremgår det, at der rundt om i landet skal oprettes lokale serviceshops, hvor kunder fremover kan aflevere de produkter, som skal til service.

En stor del af opgaverne vil dog blive sendt til Ingram Micros værksted i Flensburg i Tyskland.

Desuden er der rygter i branchen om, at en stor del af opgaverne vil blive sendt til Apples eget servicecenter i Holland.

Omlægning af Apples danske service kan i sidste ende føre til at Apples nuværende servicepartnere må skrue ned for blusset og fyre folk.

Flere håber dog på, at få aftaler som underleverandører til de tre udvalgte Apple-værkstedet.

Men frygten er også, at det nye setup og udflytning af serviceopgaver vil føre til dårligere og langsommere service for kunderne.

Endnu et problem er, at mange af de nuværende serviceværksteder har flerårige kontrakter med blandt andet forsikringsselskaber, teleselskaber, regioner og kommuner plus store kunder i detailhandlen og nogle af de større hardwareforhandlere.

Hvordan de skal serviceres fremover, svæver i det uvisse.

Computerworld har gennem mere end en uge forsøgt at få en kommentar fra Apple, men firmaet har trods flere henvendelser ikke svaret på vores henvendelser.

Det har heller ikke været muligt at få en kommentar fra Ingram Micro, Admire eller Servicepartner Danmark.

Læs også:

Fire grunde til at virksomheder ikke bør vælge Apple-produkter: Er du enig?

Limet og loddet sammen: Så svært er det at reparere den nye Macbook

Netcompany er tæt på at blive solgt. Ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten har selskabet hyret Handelsbanken samt advokatfirmaet Accura til at bistå med at afsøge markedet for mulige købere.

Ifølge avisen har Handelsbanken i første omgang udsendt en ‘teaser’ – altså en præsentation af virksomheden på nogle få sider.- til en række selskaber, der kan forestilles at være interesseret i Netcompany.

Ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten har flere fonde allerede vist interesse for selskabet, som vurderes til at være omkring to milliarder kroner værd.

Tidligere i denne måned sagde Netcompanys koncerndirektør André Rogacsewski til Computerworld, at man løbende får henvendelser fra interesserede investorer, men afviste, at der skulle være en ‘konkret proces’ i gang.

Den forklaring fastholder han i dag.

“Der er fortsat ikke konkrete planer om et salg. I dagens marked findes der mange typer af investorer. Udover kapitalfonde er der også store industrivirksomheder, som gerne vil investere deres penge i virksomheder, der går godt,” siger André Rogaczewski til Computerworld.

Andre Rogaczewski peger samtidig på muligheden for at Netcompany allierer sig med en ekstern investor for at finansiere, at Netcompany selv køber op uden for landets grænser.

Læs også: Netcompany-chef afviser salgsrygter: Det er smigrende, men vi har altså travlt med at udvikle vores firma.

Netcompany blev i 2011 købt tilbage af de tre stiftere, Carsten Gomard, Claus Jørgensen og André Rogacsewski fra kapitalfonden Axcel, der købte Netcompany af de tre stiftere i 2006.

Det kan du læse mere om her: Kapitalfond sælger Netcompany: Scorer kvart milliard.

Netcompany har de seneste par år udvidet bemandingen voldsomt samtidig med, at selskabet har afleveret et trecifret millionoverskud.

Computerworld har netop efter et år med voldsom vækst og solid indtjening kåret Netcompany til Danmarks bedste store it-virksomhed i den såkaldte Top 100 Sværvægter-kategori.

Læs også: Netcompany er Danmarks bedste sværvægter inden for it: Her er metoden bag successen

Hvorfor synes jeg, at det er så fedt, hvorfor har det taget så lang tid, og hvorfor skulle du som kunde overhovedet interessere dig for IPv6?

Det synes jeg er tilstrækkeligt interessante emner til, at jeg vil brænde en klumme af på at snakke lidt om det.

Jeg vil ikke spilde læsernes tid på en komplet gennemgang af IPv6 – der er masser af udmærkede artikler at finde på nettet, for eksempel http://en.wikipedia.org/wiki/IPv6 og direkte fra kilden https://tools.ietf.org/html/rfc2460

Vi går jo ellers og praler med, at det der internet er på forkanten af den teknologiske udvikling, og så kommer jeg her og forsøger at puste mig op om, at jeg er med på beatet med introduktionen af en 17 år gammel teknologi (RFC2460 er fra 1998).

Hvordan kan implementeringen af noget så gammelt betragtes som en nyhed?

Tudsegammel teknologi
Sandheden er, at IPv6 er tudsegammel, og at teknologien da også allerede er implementeret mange steder – bare ikke for særlig mange slutbrugere.

Det er der mange forklaringer på, og jeg vil prøve at beskrive nogle af de udfordringer, jeg selv har måtte kæmpe med.

Men lad os først bruge fem minutter på en ultrakort forklaring på, hvad IPv6 er, og hvorfor det overhovedet er en relevant teknologi for Internettet.

Den nuværende teknologi hedder IPv4 og er den protokol, som benyttes til transport af data på internettet.

Alle entiteter på internettet har en IPv4 adresse, som består af fire bytes, for eksempel 89.150.129.91.

For at sikre, at pakkerne med data kommer frem til rette modtager, må enheder på internettet ikke have samme IP adresse.

Derfor giver IPv4 mulighed for maksimalt $2^{4\cdot 8} \approx 4$ milliarder unikke hosts på Internettet.

Slut med ledige adresser
Og her har vi faktisk grunden til at IPv4 ikke er en holdbar teknologi – vi er simpelthen løbet tør for ledige adresser på verdensplan.

Fire milliarder lyder af meget, men man skal være opmærksom på, at det ikke bare er en spand adresser, hvorfra man kan vælge løst og fast.

Adresserne er splittet op i logiske grupper (classes/subnets), så det reelle antal er i praksis væsentlig lavere.

Det har heller ikke hjulpet, at man i sin tid (hvor udbredelsen af internettet ikke var forudset) uddelte hele A-klasser til enkelte virksomheder (En A-klasse indeholder 16 millioner adresser), for eksempel til IBM, HP og Apple.

Hæmmer udbygningen af netværk
Hvad betyder det for vores kunder? Ikke noget umiddelbart – hvis du er kunde, så har du en IP-adresse.

Men det betyder for min hverdag som ISP, at vi spenderer en del tid og ressourcer på at renummerere adresser i vores netværk.

Det hæmmer os i udbygningen af vores netværk, og det forhindrer os i at udvide vores kundebase (til eventuelle kommende kunder kan jeg berolige: Vi kan nok finde en IP-adresse eller to i skuffen til jer også).

Problemet er ikke akut og det er en meget væsentlig del af årsagen til, at udrulningen af IPv6 har taget så mange år.

IPv6 løser kapacitetsproblemet ved at tilbyde “lidt” flere adresser.

En IPv6 adresse består af 16 bytes, og kan derfor tilbyde $2^{128} \approx 34.028.370.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000$ forskellige adresser.

Vi er dermed i en situation, hvor det ikke længere er antallet af ledige adresser der forhindrer Fullrate i at tilbyde DSL i hele galaksen.

For de nysgerrige kan jeg sige, at vi har implementeret IPv6 ved at uddele et /56 net til hver enkelt kunde.

Det vil sige, at du som kunde har 256 subnets, som du kan bruge i dit LAN. Det giver dig fantasillioner af adresser ($4,72 \cdot 10^{21}$) som du kan rutte med derhjemme, så det kræver et mere end bare almindeligt antal wifi-dimser at løbe tør.

Hvorfor først nu?
Jamen, hvorfor har det så taget så lang tid?

En samtale med hustruen gik nogenlunde sådan, da jeg fik hul igennem til IPv6 på min linje derhjemme:

Steen: “Skat, vi kører nu IPv6 herhjemme! Er det ikke bare fedt?”

Hun kiggede op og sagde noget i retning af: “Dejligt. Hvad kan jeg så gøre nu?”.

Steen: “Øh…klikke-ti-klik… Se skilpadden danser nu, er det ikke sejt?”

Hvorefter jeg fik et af de høfligt interesserede, men kærligt overbærende blikke, min hustru har reserveret til de lejligheder, hvor hun inviteres ned i kælderen til præsentation af en eller anden (vildt sej) dims, jeg har loddet og kodet sammen.

“Den er da flot, skat, men hvad kan den bruges til?”

Pffh … bruges til … fuldstændig irrelevant spørgsmål. Dimsen er jo sej!

Sagens kerne
Fullrate har et nogenlunde repræsentativt udsnit af danskerne som kunder og dermed en NTA-ratio på mindst 1:1000 (NTA = Nørd-til-Almindelig kunde)

Og her nærmer vi os sagen i en nøddekerne: Jeg garanterer, at der findes ikke en net-afdeling i nogen ISP, hvor folkene ikke selv synes, at IPv6 er noget, der skal implementeres og stilles til rådighed omgående.

Problemet er, at når jeg skal lokke ressourcer ud af direktionen, har jeg to håndtag: Brændende platform og salgsmuligheder.

Brændende platform: Manglen på IPv4 er skam ganske reel, men vi er i Danmark ikke i dag ramt særlig hårdt.

Vi HAR stadig ledige adresser, og med passende jonglering af ranges går der et stykke tid, før det bliver kritisk.

Salgsmuligheder: Man kan ikke (og bør efter min mening heller ikke) sælge IPv6. Det er et så marginalt produkt, at indtægten slet ikke står mål med implementeringsomkostningerne.

99 procent af vores kunder har absolut ingen glæde af IPv6 og dermed ingen grund til at ville betale for det.

Så det, vi i Fullrates netafdeling har gjort, er at implementere IPv6 som et “skuffeprojekt”, og så med passende fedteri og plagen fået implementeret den minimalt nødvendige kode i de kundevendte systemer til, at det kan provisioneres.

Status idag er, at man som kunde kan gå ind på sin “mit.fullrate side” og enable IPv6. Det er gratis.

Det med småt
Der er nogle begrænsninger:

Din linje skal være eBSA (vores rå-kobberplatform understøtter ikke umiddelbart IPv6 – og det arbejde, der i givet fald skal til, for at få det til at virke, svarer ikke overens med midlerne, jvnf. ovenstående).

Det skal også være VDSL, og din router skal være P2812HNU-F1.

Vores nye VDSL-router, VMG8924-B10A, vil selvfølgelig understøtte det også, (det er den, jeg kører IPv6 igennem lige nu) men der var lige et par småting i firmwaren, som skulle på plads først. ETA: Snart.

Så hvis der skulle være nogle Fullrate-kunder med tilstrækkelig nørd-gen til at ville lege med IPv6, så giv den bare gas.

Sidder du på en rå-kobberlinje og tænker: Snyyd! Fat knoglen og ring til supporten, så vi kan få dig centralomlagt til eBSA.

Den elastiske snor på bagsiden er markant mere brugbar end først antaget. Foto: Morten Sahl Madsen

Kabler er så passé for den almindelige musiklytter. I hvert fald sælger små og store bluetooth-høtalere som aldrig hør, og der er et hav af produkter på markedet lige fra billige kineserkopier til B&O Plays’ A6.

UE Roll er også en bluetooth-højtaler. En af de mindre af slagsen.

Den fylder ikke meget mere end en lille dyb tallerken, hvis overflade er dækket af et slidstærkt stykke stof.

Faktisk minder den meget om en lille pude, med sine påsyede plus- og minus-symboler, som selvfølgelig styrer lydstyrken.

Den findes i en række af forskellige farver og versioner – nogle mere skrigende end andre – og bagpå sidder en tyk elastiksnor, som du kan bruge til at hænge Roll fast på en knage eller til at sætte fast på en stolpe. Det er en lille funktion, som fungerer godt.

I testperioden har Roll primært været at finde i mit køkken, men har også hængt på mit brusehoved under morgenbadet, og den har også haft en tur med i regnvejret. Bare for at prøve det af.

Og det virker. Den er så absolut vandtæt med en IPX7-certificering.

Porte ligger under et skærmende dæksel, hvilket fungerer udmærket. Her finder du et micro-USB til at oplade og et mini-jackstik. Foto: Morten Sahl Madsen

Lyden
Lyden i den lille højtaler er overraskende god, højttalerens størrelse tageet i betragtning.

Værende en lille bluetooth-højtaler er det ikke meningen, at en Roll skal spille op til en havefest alene, men er mere tiltænkt til at give baggrundsmusik.

Bassen er overraskende god og vokaler kommer klart og tydeligt igennem.

Den er forbundet via bluetooth og kan holde forbindelsen i op til 60 meter. Det er større end min lejlighed, hvilket betyder, at jeg kan have telefonen i lommen, uden at jeg skal tænke på, at forbindelsen ryger, hvis jeg går ind i et andet rum.

Der er faktisk kun få mangler på UE Roll. Der mangler en start/stop-knap. Alt interaktion med musikken skal ske via telefonen. Andre bluetooth-enheder har disse knapper. Ligeledes er prisen for en transportabel bluetooth-højtaler lidt høj. Vi ender på mindst 1.000 kroner.

Alligevel vil vi foreslå UE Roll som en god bluetooth-afspiller. Specielt hvis du kan se fordelen i at kunne tage bluetooth-afspilleren med i våde omgivelser, eller kan vaske den af for mel efter bagningen i køkkenet.

Læs også: Test af LG G4: Det her kan en læderindbundet supertelefon

Den elastiske snor på bagsiden er markant mere brugbar end først antaget. Foto: Morten Sahl Madsen

Kabler er så passé for den almindelige musiklytter. I hvert fald sælger små og store bluetooth-høtalere som aldrig hør, og der er et hav af produkter på markedet lige fra billige kineserkopier til B&O Plays’ A6.

UE Roll er også en bluetooth-højtaler. En af de mindre af slagsen.

Den fylder ikke meget mere end en lille dyb tallerken, hvis overflade er dækket af et slidstærkt stykke stof.

Faktisk minder den meget om en lille pude, med sine påsyede plus- og minus-symboler, som selvfølgelig styrer lydstyrken.

Den findes i en række af forskellige farver og versioner – nogle mere skrigende end andre – og bagpå sidder en tyk elastiksnor, som du kan bruge til at hænge Roll fast på en knage eller til at sætte fast på en stolpe. Det er en lille funktion, som fungerer godt.

I testperioden har Roll primært været at finde i mit køkken, men har også hængt på mit brusehoved under morgenbadet, og den har også haft en tur med i regnvejret. Bare for at prøve det af.

Og det virker. Den er så absolut vandtæt med en IPX7-certificering.

Porte ligger under et skærmende dæksel, hvilket fungerer udmærket. Her finder du et micro-USB til at oplade og et mini-jackstik. Foto: Morten Sahl Madsen

Lyden
Lyden i den lille højtaler er overraskende god, højttalerens størrelse tageet i betragtning.

Værende en lille bluetooth-højtaler er det ikke meningen, at en Roll skal spille op til en havefest alene, men er mere tiltænkt til at give baggrundsmusik.

Bassen er overraskende god og vokaler kommer klart og tydeligt igennem.

Den er forbundet via bluetooth og kan holde forbindelsen i op til 60 meter. Det er større end min lejlighed, hvilket betyder, at jeg kan have telefonen i lommen, uden at jeg skal tænke på, at forbindelsen ryger, hvis jeg går ind i et andet rum.

Der er faktisk kun få mangler på UE Roll. Der mangler en start/stop-knap. Alt interaktion med musikken skal ske via telefonen. Andre bluetooth-enheder har disse knapper. Ligeledes er prisen for en transportabel bluetooth-højtaler lidt høj. Vi ender på mindst 1.000 kroner.

Alligevel vil vi foreslå UE Roll som en god bluetooth-afspiller. Specielt hvis du kan se fordelen i at kunne tage bluetooth-afspilleren med i våde omgivelser, eller kan vaske den af for mel efter bagningen i køkkenet.

Læs også: Test af LG G4: Det her kan en læderindbundet supertelefon

Du kender det godt.

Et eller andet stykke it vil ikke, som du vil.

En genstart, eventuelt ctlr+alt+del til de helt stædige systemer, er den eneste vej fremad.

Selv Metro-tog har undertegnede oplevet blive genstartet af en tekniker med et træt ansigtsudtryk.

To minutter efter kørte vi igen.

Siden 2007 har flere skatteministre, end vi orker at tælle, trykket ctrl+alt+del på Skats skandaleramte EFI-system.

Uden held. Og uden effekt.

I stedet er de komplicerede it-systemer blevet et møllehjul om halsen på Skat og endte senest med dels at koste Skats it-direktør en hjemsendelse og dels skatteyderne så mange penge, at det ikke engang er sjovt at lave sjov med.

Det er med andre ord blevet tid til drastiske midler. Ikke bare hos Skat, men i hele den offentlige sektor. Det er tid til at slukke, skifte styresystem og starte på en frisk.

For komplekst til digitalisering?
Nok kan man undre sig over leverandørernes, topledelsens og politikernes manglende reaktion, men erkendelsen må først og fremmest være, at det ikke nytter noget at digitalisere områder, der er så komplekse, at der er flere undtagelser end regler.

Det burde leverandørerne have påpeget undervejs i stedet for blot at udstede nye fakturaer.

Det burde cheferne have indset, for det er dem, som til dagligt administrerer de processor, der skal digitaliseres.

Og det må og skal politikerne indse i stedet for blindt at tro på tåbelige planer, hvor besparelserne opstår, og fyringer kan ske, længe inden systemerne træder i kraft.

Det er kort sagt på tide at stoppe med at behandle it som tryllestøv.

Politikerne må taget et opgør med to-statsløsningen for it
I snart 25 år har den digitale virkelighed og det analoge tankegods eksistereret i en slags parallelle virkeligheder.

En to-statsløsning som giver fejlslagne kæmpeprojekter og holder den digitale udvikling tilbage.

Det er derfor, at rejsekortet arbejder med zoner fra klippekortets tid, og hvert amt i sin tid betalte for sin egen digitale patientjournal.

Det kan du læse mere om her: Efter endnu en it-skandale: Her kan staten tage ved lære af private firmaers it-projekter.

Derfor fortjener skatteminister Karsten Lauritzen (V) ros, når han i et interview med Computerworld fortæller, at nu skal udviklingen vendes på hovedet.

Ifølge ministeren skal de jurister, som skriver lovgivningen, have en forståelse for, hvordan lovparagrafferne kan omsættes til et it-system.

En holdning, han i øvrigt deler med Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Alternativet og de fleste andre partier, som Computerworld har været i kontakt med. Tilsammen repræsenterer de mindst 149 ud af de 179 folketingsmedlemmer.

Nu er det bare at komme i gang. Der er ikke hverken plads eller råd til flere undskyldninger.

Læs også: Skats it-problem kan ikke løses ved at fyre chefer – det stikker langt dybere

Du kender det godt.

Et eller andet stykke it vil ikke, som du vil.

En genstart, eventuelt ctlr+alt+del til de helt stædige systemer, er den eneste vej fremad.

Selv Metro-tog har undertegnede oplevet blive genstartet af en tekniker med et træt ansigtsudtryk.

To minutter efter kørte vi igen.

Siden 2007 har flere skatteministre, end vi orker at tælle, trykket ctrl+alt+del på Skats skandaleramte EFI-system.

Uden held. Og uden effekt.

I stedet er de komplicerede it-systemer blevet et møllehjul om halsen på Skat og endte senest med dels at koste Skats it-direktør en hjemsendelse og dels skatteyderne så mange penge, at det ikke engang er sjovt at lave sjov med.

Det er med andre ord blevet tid til drastiske midler. Ikke bare hos Skat, men i hele den offentlige sektor. Det er tid til at slukke, skifte styresystem og starte på en frisk.

For komplekst til digitalisering?
Nok kan man undre sig over leverandørernes, topledelsens og politikernes manglende reaktion, men erkendelsen må først og fremmest være, at det ikke nytter noget at digitalisere områder, der er så komplekse, at der er flere undtagelser end regler.

Det burde leverandørerne have påpeget undervejs i stedet for blot at udstede nye fakturaer.

Det burde cheferne have indset, for det er dem, som til dagligt administrerer de processor, der skal digitaliseres.

Og det må og skal politikerne indse i stedet for blindt at tro på tåbelige planer, hvor besparelserne opstår, og fyringer kan ske, længe inden systemerne træder i kraft.

Det er kort sagt på tide at stoppe med at behandle it som tryllestøv.

Politikerne må taget et opgør med to-statsløsningen for it
I snart 25 år har den digitale virkelighed og det analoge tankegods eksistereret i en slags parallelle virkeligheder.

En to-statsløsning som giver fejlslagne kæmpeprojekter og holder den digitale udvikling tilbage.

Det er derfor, at rejsekortet arbejder med zoner fra klippekortets tid, og hvert amt i sin tid betalte for sin egen digitale patientjournal.

Det kan du læse mere om her: Efter endnu en it-skandale: Her kan staten tage ved lære af private firmaers it-projekter.

Derfor fortjener skatteminister Karsten Lauritzen (V) ros, når han i et interview med Computerworld fortæller, at nu skal udviklingen vendes på hovedet.

Ifølge ministeren skal de jurister, som skriver lovgivningen, have en forståelse for, hvordan lovparagrafferne kan omsættes til et it-system.

En holdning, han i øvrigt deler med Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Alternativet og de fleste andre partier, som Computerworld har været i kontakt med. Tilsammen repræsenterer de mindst 149 ud af de 179 folketingsmedlemmer.

Nu er det bare at komme i gang. Der er ikke hverken plads eller råd til flere undskyldninger.

Læs også: Skats it-problem kan ikke løses ved at fyre chefer – det stikker langt dybere

Det var rabatter, der var til at føle på, som Dustin.dk præsenterede kunderne for i løbet af weekenden, hvor virksomheden afholdt sin ‘Weekend Rush-kampagne.’ 

Men rabatterne, der var på op til 93 procent, var desværre for gode til at være sande, lyder det nu fra Dustin.

Læs også: Vilde rabatter hos Dustin: Kunderne kunne spare op til 93 procent – men det var en fejl

“Der skete en manuel fejl, og den er nu blevet rettet,” siger Eva Ernfors, der er pressechef i Dustin, til Computerworld.

“Der skete det, at nogle få produkter havde alt, alt for høje rabatter. De var ikke en del af vores Weekend Rush-kampagne.”

Vil de kunder, der har bestilt disse produkter, få produkterne leveret?

“Nej, de (bestillingerne, red.) er blevet annulleret, og kunderne bør have modtaget information om det. Vi trækker ikke beløbet, før vi sender produkterne, så ingen har betalt noget.”

Nogle af kunderne vil formentlig være noget skuffede, fordi de troede, at de havde gjort en god handel. Hvad er jeres besked til dem?

“Vi er selvfølgelig kede af fejlen, men rabatterne var så store, at det var tydeligt, at det var en fejl.”

Du kalder det en manuel fejl. Kan du udbyde det?

“Det var en, der lavede en opdatering, og så blev fejlen begået.”

Men hvis det er en rabat på 93 procent på et specifikt produkt, må nogen vel have skrevet det?

“Jeg har ikke de fulde detaljer om, præcis hvordan det skete, men det var en manuel fejl. Vi har foretaget handlinger for at sikre, at det ikke sker igen – men vi kan selvfølgelig aldrig garantere.”

Hvor mange produkter drejede det sig om? 

“Det var et sted mellem 15 og 20 produkter.”

Og det stod på fra fredag til søndag?

“Ja… Jeg har ikke lige de specifikke tidspunkter, men det blev trukket tilbage i løbet af weekenden.”

En del af jeres kunder, der skriver om det her på Facebook, føler, at I var for lang tid om at reagere – og at I allerede burde have gjort det lørdag?

“Det er en noget, vi er nødt til at undersøge nærmere.”

“Vi skal evaluere processen og se, om der er noget, vi kan gøre bedre næste gang,” lyder det fra Eva Ernfors.

Læs også:

Vilde rabatter hos Dustin: Kunderne kunne spare op til 93 procent – men det var en fejl

Det var rabatter, der var til at føle på, som Dustin.dk præsenterede kunderne for i løbet af weekenden, hvor virksomheden afholdt sin ‘Weekend Rush-kampagne.’ 

Men rabatterne, der var på op til 93 procent, var desværre for gode til at være sande, lyder det nu fra Dustin.

Læs også: Vilde rabatter hos Dustin: Kunderne kunne spare op til 93 procent – men det var en fejl

“Der skete en manuel fejl, og den er nu blevet rettet,” siger Eva Ernfors, der er pressechef i Dustin, til Computerworld.

“Der skete det, at nogle få produkter havde alt, alt for høje rabatter. De var ikke en del af vores Weekend Rush-kampagne.”

Vil de kunder, der har bestilt disse produkter, få produkterne leveret?

“Nej, de (bestillingerne, red.) er blevet annulleret, og kunderne bør have modtaget information om det. Vi trækker ikke beløbet, før vi sender produkterne, så ingen har betalt noget.”

Nogle af kunderne vil formentlig være noget skuffede, fordi de troede, at de havde gjort en god handel. Hvad er jeres besked til dem?

“Vi er selvfølgelig kede af fejlen, men rabatterne var så store, at det var tydeligt, at det var en fejl.”

Du kalder det en manuel fejl. Kan du udbyde det?

“Det var en, der lavede en opdatering, og så blev fejlen begået.”

Men hvis det er en rabat på 93 procent på et specifikt produkt, må nogen vel have skrevet det?

“Jeg har ikke de fulde detaljer om, præcis hvordan det skete, men det var en manuel fejl. Vi har foretaget handlinger for at sikre, at det ikke sker igen – men vi kan selvfølgelig aldrig garantere.”

Hvor mange produkter drejede det sig om? 

“Det var et sted mellem 15 og 20 produkter.”

Og det stod på fra fredag til søndag?

“Ja… Jeg har ikke lige de specifikke tidspunkter, men det blev trukket tilbage i løbet af weekenden.”

En del af jeres kunder, der skriver om det her på Facebook, føler, at I var for lang tid om at reagere – og at I allerede burde have gjort det lørdag?

“Det er en noget, vi er nødt til at undersøge nærmere.”

“Vi skal evaluere processen og se, om der er noget, vi kan gøre bedre næste gang,” lyder det fra Eva Ernfors.

Læs også:

Vilde rabatter hos Dustin: Kunderne kunne spare op til 93 procent – men det var en fejl

Gamle og fejlbehæftede diske fra producenten Seagate er blevet udskiftet med nye. Det har sendt fejlprocenten ned. Kilde: Backblaze.

Samlet set er antallet af fejl gået ned. Kilde: Backblaze.

Firmaet Backblaze leverer backup-tjenester og for at holde styr på de mange data, er serverrummet forsynet med ikke mindre end 50.000 harddiske.

Der er forskellige mærker og modeller, men fælles for dem er, at virksomheden anvender forbruger-diske fremfor erhvervs-diskene, der er mere bekostelige.

Med jævne mellemrum sender Backblaze så sine statistikker over diskene ud til dig og mig for at vise hvilke erfaringer, firmaet har med de forskellige mærker og udgaver.

Primært kan man vurdere pålideligheden af en disk i et hårdt brugsmiljø.

49.056 diske i datacentret
Nu er der offentliggjort en spritny statistik med info om 49.056 harddiske.

For at gøre informationerne sammenlignelige har man fjernet informationer om diske, der er færre en 45 af, bootdiske og diske i testsystemer.

Statistikken indeholder data helt tilbage fra 2013 og frem til tredje kvartal 2015.

Som det også har været tilfældet i tidligere statistikker fra Backblaze, så er Seagates diske blandt dem med flest problemer.

Seagate Barracuda Green ST1500DL003 har således en fejlrate på 222 procent i 2015.

Årsagen til at der kan opstå en procentsats over 100 procent er, at en disk kan fejle mere end en gang i løbet af et år.

Backblaze peger dog på, at der kun er tale om 51 diske, hvilket er for lidt til at drage en sikker konklusion.

Læs også: Fem tegn på din harddisk er døende

Normalt skal der være mindst 270 diske i mindst seks forskellige lageringsenheder for at opnå en pålidelig måling, skriver Backblaze i statistikken.

En anden konklussion er, at der er ganske få problemer med fire terabyte-diske uafhængigt af producenterne.

Flere af diskene havde en meget lav fejlprocent og totalt set har fire terabyte-diskene en fejlrate på bare 2,1 procent i testperioden.

Også seks terabyte-diskene klarer sig samlet set godt.

Seagate gør det bedre
Både i 2013 og 2014 lå producenten Seagate i toppen over flest fejl. Men i 2015 er antallet af fejl styrtdykket.

Årsagen er ifølge Backblaze, at en række fejlbehæftede diske fra producenten er blevet udskiftet med nye modeller.

Specielt Segates seks terabyte-model klarer sig godt i dette kvartal.

De mærker, der har klaret sig godt gennem både 2013, 2014 og 2015 er Hitachi og HGST.

Her er ovesigten over alle diskene.

Du kan finde flere oplysninger og forklaringer på BackBlazes webside.

læs også:

Statistik over 42.213 diske: Her er de værste og de bedste

Kilde: Backblaze.