Gamle og fejlbehæftede diske fra producenten Seagate er blevet udskiftet med nye. Det har sendt fejlprocenten ned. Kilde: Backblaze.

Samlet set er antallet af fejl gået ned. Kilde: Backblaze.

Firmaet Backblaze leverer backup-tjenester og for at holde styr på de mange data, er serverrummet forsynet med ikke mindre end 50.000 harddiske.

Der er forskellige mærker og modeller, men fælles for dem er, at virksomheden anvender forbruger-diske fremfor erhvervs-diskene, der er mere bekostelige.

Med jævne mellemrum sender Backblaze så sine statistikker over diskene ud til dig og mig for at vise hvilke erfaringer, firmaet har med de forskellige mærker og udgaver.

Primært kan man vurdere pålideligheden af en disk i et hårdt brugsmiljø.

49.056 diske i datacentret
Nu er der offentliggjort en spritny statistik med info om 49.056 harddiske.

For at gøre informationerne sammenlignelige har man fjernet informationer om diske, der er færre en 45 af, bootdiske og diske i testsystemer.

Statistikken indeholder data helt tilbage fra 2013 og frem til tredje kvartal 2015.

Som det også har været tilfældet i tidligere statistikker fra Backblaze, så er Seagates diske blandt dem med flest problemer.

Seagate Barracuda Green ST1500DL003 har således en fejlrate på 222 procent i 2015.

Årsagen til at der kan opstå en procentsats over 100 procent er, at en disk kan fejle mere end en gang i løbet af et år.

Backblaze peger dog på, at der kun er tale om 51 diske, hvilket er for lidt til at drage en sikker konklusion.

Læs også: Fem tegn på din harddisk er døende

Normalt skal der være mindst 270 diske i mindst seks forskellige lageringsenheder for at opnå en pålidelig måling, skriver Backblaze i statistikken.

En anden konklussion er, at der er ganske få problemer med fire terabyte-diske uafhængigt af producenterne.

Flere af diskene havde en meget lav fejlprocent og totalt set har fire terabyte-diskene en fejlrate på bare 2,1 procent i testperioden.

Også seks terabyte-diskene klarer sig samlet set godt.

Seagate gør det bedre
Både i 2013 og 2014 lå producenten Seagate i toppen over flest fejl. Men i 2015 er antallet af fejl styrtdykket.

Årsagen er ifølge Backblaze, at en række fejlbehæftede diske fra producenten er blevet udskiftet med nye modeller.

Specielt Segates seks terabyte-model klarer sig godt i dette kvartal.

De mærker, der har klaret sig godt gennem både 2013, 2014 og 2015 er Hitachi og HGST.

Her er ovesigten over alle diskene.

Du kan finde flere oplysninger og forklaringer på BackBlazes webside.

læs også:

Statistik over 42.213 diske: Her er de værste og de bedste

Kilde: Backblaze.

Foto: Steve Jennings/Getty Images for TechCrunch, CC BY 2.0

En opsigtsvækkende sag er under opsejling i Silicon Valley i disse dage.

Sagen involverer: En ung kvindelig milliardær, et firma, der er 58 milliarder kroner værd, samt en ny, banebrydende teknologi, der måske slet ikke er så banebrydende alligevel.

Tilsæt dertil it-millardæren Larry Ellison og en tidligere amerikansk udenrigsminister og pludselig har du opskriften på noget, der har potentiale til at blive en saftig skandalesag.

Det hele begynderi 2003, da den blot 19-årige Elizabeth Holmes får en god ide, mens hun studerer på eliteuniversitetet Stanford University i Californien.

Hun vil etablere et firma, der skal udvikle et intelligent plaster, som løbende kan måle patienternes blodværdier.

Plasteret skal kunne sende oplysningerne direkte til patienternes læge via en mobilforbindelse.

Ideen rummer så stort et potentiale, at hendes daværende professor på Stanford efterfølgende fortæller til det amerikanske magasin Fortune, at han følte, at han kiggede ind i øjnene på en ung Bill Gates eller en ung Steve Jobs, da hun fremlagde sin vision for ham.  

Plaster bliver til blodprøve-teknologi
Holmes får dog aldrig udviklet plasteret.

Men efter mange års forskning ender hendes firma, der får navnet Theranos, med at udvikle en helt ny teknologi, der kan revolutionere måden, som vi tager blodprøver på.

I stedet for en traditionel blodprøve hævder Theranos, at den kan udføre de samme test med en enkelt dråbe blod, der bliver hentet via et lille prik i fingeren. Angiveligt kan Theranos med blot én bloddråbe udføre intet mindre end 30 forskellige laboratorietest.

Theranos’ teknologi rummer et enormt potentiale, fordi det kan gøre det markant billigere og mindre skræmmende at få taget en blodprøve. “Ikke flere store, grimme nåle,” lyder virksomhedens slogan.

Forhåbningen er at teknologien betyder, at flere mennesker får taget blodprøver oftere og, at sygdomstilfælde derfor bliver diagnosticeret tidligere. Noget der i sidste ende kan redde mange menneskeliv.

Denne vision får investorerne til at flokkes om Theranos og virksomhedens unge karismastiske stifter.

Virksomheden har gennem årene formået at indhente 2,5 milliarder kroner i venturekapital, og virksomhedens samlede værdi lyder på intet mindre end 58 milliarder kroner.

Det betyder, at magasinet Forbes har udråbt den i dag 31-årige Elizabeth Holmes til at være verdens yngste selvgjorte kvindelige milliardær.

Blandt investorerne er Oracle-stifteren Larry Ellison. Og virksomhedens bestyrelse er fyldt med politisk indflydelsesrige personer – blandt andet den tidligere amerikanske udenrigsminister, Henry Kissinger.

Noget stemmer ikke
Det hele lyder, som noget vi har hørt før. Endnu en succeshistorie fra Silicon Valley, hvor en ung amerikansk iværksætter stifter en milliardvirksomhed fra sit kollegieværelse. 

Problemet er bare: Der er bare noget, der ikke stemmer. 

For den amerikansk avis Wall Street Journal har gennem de seneste dage kunne fortælle en række historier, der sår alvorlig tvivl om Theranos teknologi. 

Virksomheden testmetoder baserer sig på en helt særlig, egen-udviklet maskine, der bliver kaldt for Edison. Det er den, der gør det muligt at analysere de ultra små blodprøver. 

Men ifølge Wall Street Journal bruger virksomheden kun i meget få tilfælde sin egen Edison-maskine, og ifølge avisens oplysninger var det ved udgangen af 2014 kun 10 procent af virksomhedens test, der blev udført på Edison-maskinerne.

I stedet bliver langt de fleste test udført af traditionelle maskiner fra blandt andet Siemens. Maskiner der kræver en blodprøve af almindelig størrelse. 

Hvis dette står til troende betyder det, at Theranos i praksis blot driver et helt konventionelt blodprøve-laboratorium. 

Et faktum, som ifølge Wall Street Journal ikke stemmer overens med den historie, som virksomheden har fortalt til offentligheden. 

Ifølge Wall Street Journal har interne tests hos Theranos vist, at virksomhedens egen test-metode har alt for store afvigelser.

Wall Street Journals kilder hævder desuden, at virksomheden bevidst har forsøgt at skjule dette for de amerikanske sundhedsmyndigheder. 

Theranos udfordring er, at blodprøver fra fingeren er mindre rene end traditionelle blodprøver, der kommer fra en vene. 

Det skyldes at finger-prik-prøver ofte er blandet op med væske og celler, der sidder i huden.

Det betyder at Theranos ifølge Wall Street Journals oplysninger i nogle tilfælde kommer frem til testresultater, der viser så store afvigelser fra normalværdierne, at patienten ville have været død, hvis testresultatet var korrekt. 

“Først tror de, at du er skør” 
Til Wall Street Journal bekræfter en talsmand for Theranos, at virksomheden endnu ikke udfører alle tests med sine egne maskiner, men at det på sigt er virksomhedens ambition, at alle tests skal udføres med egen teknologi.

Grundlæggeren af Oracle, Larry Ellison, er en af dem, der har investeret i Theranos.

I et interview med den amerikanske tv-station CNBC går Theranos stifter Elizabeth Holmes nu til angreb på anklagerne, og sår tvivl om Wall Street Journals kilders troværdighed. 

Hun siger samtidig, at virksomheden er i stand til at udføre alle tests på sit eget udstyr. Men Elizabeth Holmes oplyser dog ikke i hvilket omfang, at virksomheden rent også gør det i praksis. 

Hun påpeger dog, at Theranos har oplyst, at virksomheden i forbindelse med enkelte typer test, kan være nød til at foretage traditionelle tests med helt almindelige blodprøver.

“Det her er, hvad der sker, når du arbejder for at ændre ting. Først tror de, at du er skør, derefter bekæmper de dig og til sidst ændrer du verden,” siger Elizabeth Holmes til CNBC og bruger den velkendte højstemte jargon, der har fået folk til at sammenligne hende med Steve Jobs og andre visionære Silicon Valley-iværksættere.

En kulturelt blandingsprodukt
I kølvandet på Wall Street Journals artikler melder et stort spørgsmål sig: 

Hvordan kan der være så stor uklarhed om teknologien hos en virksomhed, der er vurderet til astronomiske 58 milliarder kroner. 

Eksempelvis er det bemærkelsesværdigt, at Elizabeth Holmes kun har afsløret ganske lidt om den teknologi og den forskning, som Theranos bygger på.

Muneesh Tewari, der professor ved University of Michigans afdeling for hæmatologi og onkologi fortæller til det amerikanske magasin Wired, at det er yderst usædvanligt, at en medicinalvirksomhed kan opnå Theranos størrelse uden i større omfang at have fremlagt dokumentation for at teknologien virker.

Ifølge Wired er en del af forklaringen, at Theranos er et ret specielt kulturelt blandingsprodukt. 

For virksomheden står med et ben i Silicon Valleys hype-kultur og med et andet ben i medicinalindustrien. 

Eksempelvis har Elizabeth Holmes valgt at finansiere sin virksomhed på samme måde, som Silicon Valleys andre tech-virksomheder gør:

Først har hun solgt en vision til investorerne, der har fyldt kapital i virksomheden, og bagefter bruger hun så kapitalen på at realisere visionen. 

På mange måder står denne tilgang i kontrast til kulturen i medicinalindustrien. Her er der ifølge Wired langt højere krav til, at iværksætterne kan dokumentere, at deres ideer virker før de får kapital, hvilket tilgengæld også betyder, at det er sværere at stifte nye virksomheder.  

Med andre ord kommer resultater og facts før hype i medicinalindustrien, mens det modsatte ofte lader til at være tilfældet i tech-verdenen. 

Læs også:
Sådan vil medicinbranchen udnytte dine sundhedsdata

Dansk læge bygger nyt it-system – sladrer om sygdom hos patienterne

Foto: Steve Jennings/Getty Images for TechCrunch, CC BY 2.0

En opsigtsvækkende sag er under opsejling i Silicon Valley i disse dage.

Sagen involverer: En ung kvindelig milliardær, et firma, der er 58 milliarder kroner værd, samt en ny, banebrydende teknologi, der måske slet ikke er så banebrydende alligevel.

Tilsæt dertil it-millardæren Larry Ellison og en tidligere amerikansk udenrigsminister og pludselig har du opskriften på noget, der har potentiale til at blive en saftig skandalesag.

Det hele begynderi 2003, da den blot 19-årige Elizabeth Holmes får en god ide, mens hun studerer på eliteuniversitetet Stanford University i Californien.

Hun vil etablere et firma, der skal udvikle et intelligent plaster, som løbende kan måle patienternes blodværdier.

Plasteret skal kunne sende oplysningerne direkte til patienternes læge via en mobilforbindelse.

Ideen rummer så stort et potentiale, at hendes daværende professor på Stanford efterfølgende fortæller til det amerikanske magasin Fortune, at han følte, at han kiggede ind i øjnene på en ung Bill Gates eller en ung Steve Jobs, da hun fremlagde sin vision for ham.  

Plaster bliver til blodprøve-teknologi
Holmes får dog aldrig udviklet plasteret.

Men efter mange års forskning ender hendes firma, der får navnet Theranos, med at udvikle en helt ny teknologi, der kan revolutionere måden, som vi tager blodprøver på.

I stedet for en traditionel blodprøve hævder Theranos, at den kan udføre de samme test med en enkelt dråbe blod, der bliver hentet via et lille prik i fingeren. Angiveligt kan Theranos med blot én bloddråbe udføre intet mindre end 30 forskellige laboratorietest.

Theranos’ teknologi rummer et enormt potentiale, fordi det kan gøre det markant billigere og mindre skræmmende at få taget en blodprøve. “Ikke flere store, grimme nåle,” lyder virksomhedens slogan.

Forhåbningen er at teknologien betyder, at flere mennesker får taget blodprøver oftere og, at sygdomstilfælde derfor bliver diagnosticeret tidligere. Noget der i sidste ende kan redde mange menneskeliv.

Denne vision får investorerne til at flokkes om Theranos og virksomhedens unge karismastiske stifter.

Virksomheden har gennem årene formået at indhente 2,5 milliarder kroner i venturekapital, og virksomhedens samlede værdi lyder på intet mindre end 58 milliarder kroner.

Det betyder, at magasinet Forbes har udråbt den i dag 31-årige Elizabeth Holmes til at være verdens yngste selvgjorte kvindelige milliardær.

Blandt investorerne er Oracle-stifteren Larry Ellison. Og virksomhedens bestyrelse er fyldt med politisk indflydelsesrige personer – blandt andet den tidligere amerikanske udenrigsminister, Henry Kissinger.

Noget stemmer ikke
Det hele lyder, som noget vi har hørt før. Endnu en succeshistorie fra Silicon Valley, hvor en ung amerikansk iværksætter stifter en milliardvirksomhed fra sit kollegieværelse. 

Problemet er bare: Der er bare noget, der ikke stemmer. 

For den amerikansk avis Wall Street Journal har gennem de seneste dage kunne fortælle en række historier, der sår alvorlig tvivl om Theranos teknologi. 

Virksomheden testmetoder baserer sig på en helt særlig, egen-udviklet maskine, der bliver kaldt for Edison. Det er den, der gør det muligt at analysere de ultra små blodprøver. 

Men ifølge Wall Street Journal bruger virksomheden kun i meget få tilfælde sin egen Edison-maskine, og ifølge avisens oplysninger var det ved udgangen af 2014 kun 10 procent af virksomhedens test, der blev udført på Edison-maskinerne.

I stedet bliver langt de fleste test udført af traditionelle maskiner fra blandt andet Siemens. Maskiner der kræver en blodprøve af almindelig størrelse. 

Hvis dette står til troende betyder det, at Theranos i praksis blot driver et helt konventionelt blodprøve-laboratorium. 

Et faktum, som ifølge Wall Street Journal ikke stemmer overens med den historie, som virksomheden har fortalt til offentligheden. 

Ifølge Wall Street Journal har interne tests hos Theranos vist, at virksomhedens egen test-metode har alt for store afvigelser.

Wall Street Journals kilder hævder desuden, at virksomheden bevidst har forsøgt at skjule dette for de amerikanske sundhedsmyndigheder. 

Theranos udfordring er, at blodprøver fra fingeren er mindre rene end traditionelle blodprøver, der kommer fra en vene. 

Det skyldes at finger-prik-prøver ofte er blandet op med væske og celler, der sidder i huden.

Det betyder at Theranos ifølge Wall Street Journals oplysninger i nogle tilfælde kommer frem til testresultater, der viser så store afvigelser fra normalværdierne, at patienten ville have været død, hvis testresultatet var korrekt. 

“Først tror de, at du er skør” 
Til Wall Street Journal bekræfter en talsmand for Theranos, at virksomheden endnu ikke udfører alle tests med sine egne maskiner, men at det på sigt er virksomhedens ambition, at alle tests skal udføres med egen teknologi.

Grundlæggeren af Oracle, Larry Ellison, er en af dem, der har investeret i Theranos.

I et interview med den amerikanske tv-station CNBC går Theranos stifter Elizabeth Holmes nu til angreb på anklagerne, og sår tvivl om Wall Street Journals kilders troværdighed. 

Hun siger samtidig, at virksomheden er i stand til at udføre alle tests på sit eget udstyr. Men Elizabeth Holmes oplyser dog ikke i hvilket omfang, at virksomheden rent også gør det i praksis. 

Hun påpeger dog, at Theranos har oplyst, at virksomheden i forbindelse med enkelte typer test, kan være nød til at foretage traditionelle tests med helt almindelige blodprøver.

“Det her er, hvad der sker, når du arbejder for at ændre ting. Først tror de, at du er skør, derefter bekæmper de dig og til sidst ændrer du verden,” siger Elizabeth Holmes til CNBC og bruger den velkendte højstemte jargon, der har fået folk til at sammenligne hende med Steve Jobs og andre visionære Silicon Valley-iværksættere.

En kulturelt blandingsprodukt
I kølvandet på Wall Street Journals artikler melder et stort spørgsmål sig: 

Hvordan kan der være så stor uklarhed om teknologien hos en virksomhed, der er vurderet til astronomiske 58 milliarder kroner. 

Eksempelvis er det bemærkelsesværdigt, at Elizabeth Holmes kun har afsløret ganske lidt om den teknologi og den forskning, som Theranos bygger på.

Muneesh Tewari, der professor ved University of Michigans afdeling for hæmatologi og onkologi fortæller til det amerikanske magasin Wired, at det er yderst usædvanligt, at en medicinalvirksomhed kan opnå Theranos størrelse uden i større omfang at have fremlagt dokumentation for at teknologien virker.

Ifølge Wired er en del af forklaringen, at Theranos er et ret specielt kulturelt blandingsprodukt. 

For virksomheden står med et ben i Silicon Valleys hype-kultur og med et andet ben i medicinalindustrien. 

Eksempelvis har Elizabeth Holmes valgt at finansiere sin virksomhed på samme måde, som Silicon Valleys andre tech-virksomheder gør:

Først har hun solgt en vision til investorerne, der har fyldt kapital i virksomheden, og bagefter bruger hun så kapitalen på at realisere visionen. 

På mange måder står denne tilgang i kontrast til kulturen i medicinalindustrien. Her er der ifølge Wired langt højere krav til, at iværksætterne kan dokumentere, at deres ideer virker før de får kapital, hvilket tilgengæld også betyder, at det er sværere at stifte nye virksomheder.  

Med andre ord kommer resultater og facts før hype i medicinalindustrien, mens det modsatte ofte lader til at være tilfældet i tech-verdenen. 

Læs også:
Sådan vil medicinbranchen udnytte dine sundhedsdata

Dansk læge bygger nyt it-system – sladrer om sygdom hos patienterne

“Gå ikke glip af weekendens supertilbud.”

Sådan har dustin.dk i løbet af weekenden markedsført sit “Weekend Rush”, hvor der kan være store besparelser på it-produkter at hente for kunderne.

Det ser imidlertid ud til, at noget ikke har fungeret helt korrekt i Dustins it-systemer, for som flere kunder blandt andet bemærker på Dustins Facebook-side, på reddit.com og på hwt.dk har nogle af rabatterne været så gode, at det næsten må være en fejl.

“Hvad sker der for jeres priser, de er jo vanvittig billige? Nogle steder sparer man op til 93%” lyder det fra en potentiel kunde til Dustin på Facebook.

“Kan det være rigtigt med de her priser, og er I sikre på, I ikke har lavet en fejl?” skriver en anden dansker, der undrer sig.

“Jeg tror I muligvis har et par varer i skal have kigget på,” skriver en tredje person på Facebook – hvortil Dustins kundeservice svarer:

“Tak for din henvendelse. Vi er opmærksomme på fejlen, og alle ordre placeret på produkterne, som er berørte af de meget høje rabatter vil så vidt muligt ikke blive ekspederet. Der arbejdes på højtryk på en løsning.”

Læser gjorde (måske) et rigtig godt køb
Computerworld er også blevet kontaktet af en læser, der slog til i weekenden og købte stort ind hos Dustin:

Det resulterede i fire 64GB USB3 for 37 kroner stykket og to 2TB HDD for 124 kroner stykket.

Læseren har også modtaget en ordrebekræftelse på de yderst billige køb – men ved endnu ikke, om han rent faktisk også kan regne med at modtage varerne.

Noget kunne tyde på, at Dustin trækker i land igen med de opsigtsvækkende online-tilbud, for i Facebook-debatten skriver en Dustin-kunde nu:

“Alle ordrene er blevet annullerede. Nice one Dustin!”

Dustin hører til Danmarks største onlineforhandlere af it-udstyr til erhvervskunder og private.

Virksomheden havde i det seneste årsregnskab en omsætning på over en milliard kroner og et resultat efter skat på 42 millioner kroner.   

Læs Dustins svar her:

Efter vilde it-rabatter hos Dustin.dk: Nu annullerer Dustin kundernes køb

“Gå ikke glip af weekendens supertilbud.”

Sådan har dustin.dk i løbet af weekenden markedsført sit “Weekend Rush”, hvor der kan være store besparelser på it-produkter at hente for kunderne.

Det ser imidlertid ud til, at noget ikke har fungeret helt korrekt i Dustins it-systemer, for som flere kunder blandt andet bemærker på Dustins Facebook-side, på reddit.com og på hwt.dk har nogle af rabatterne været så gode, at det næsten må være en fejl.

“Hvad sker der for jeres priser, de er jo vanvittig billige? Nogle steder sparer man op til 93%” lyder det fra en potentiel kunde til Dustin på Facebook.

“Kan det være rigtigt med de her priser, og er I sikre på, I ikke har lavet en fejl?” skriver en anden dansker, der undrer sig.

“Jeg tror I muligvis har et par varer i skal have kigget på,” skriver en tredje person på Facebook – hvortil Dustins kundeservice svarer:

“Tak for din henvendelse. Vi er opmærksomme på fejlen, og alle ordre placeret på produkterne, som er berørte af de meget høje rabatter vil så vidt muligt ikke blive ekspederet. Der arbejdes på højtryk på en løsning.”

Læser gjorde (måske) et rigtig godt køb
Computerworld er også blevet kontaktet af en læser, der slog til i weekenden og købte stort ind hos Dustin:

Det resulterede i fire 64GB USB3 for 37 kroner stykket og to 2TB HDD for 124 kroner stykket.

Læseren har også modtaget en ordrebekræftelse på de yderst billige køb – men ved endnu ikke, om han rent faktisk også kan regne med at modtage varerne.

Noget kunne tyde på, at Dustin trækker i land igen med de opsigtsvækkende online-tilbud, for i Facebook-debatten skriver en Dustin-kunde nu:

“Alle ordrene er blevet annullerede. Nice one Dustin!”

Dustin hører til Danmarks største onlineforhandlere af it-udstyr til erhvervskunder og private.

Virksomheden havde i det seneste årsregnskab en omsætning på over en milliard kroner og et resultat efter skat på 42 millioner kroner.   

Læs Dustins svar her:

Efter vilde it-rabatter hos Dustin.dk: Nu annullerer Dustin kundernes køb

Det kom som et chok. Da han forlod mig. Den dag han blev væk. Den dag han sendte brevet til mig … I brevet der stod, at han var blevet kontaktet af en anden virksomhed med et tilbud, han ikke kunne sige nej til. Med andre ord var det ikke mig, men ham.

Han undlod at nævne, at hele processen angiveligt var initieret af en headhunter – og det af en alternativ en af slagsen skulle det senere vise sig.

Confession
En lille måned efter modtog jeg en LinkedIn besked fra headhunteren med overskriften “Confession” efterfulgt af følgende uskarpe tekst:

Hi Kristian, Hi Kristian
My name is Heino, I help companies locate and hire awesome senior talent globally

I have to confess that I was the recruiter that headhunted “XX”.

[...]

r
Heino

Så ikke nok med, at han havde overtalt en af de absolut bedste folk i mit team til flytte hen, hvor græsset altid er grønnere, OG hans mail flød med banale forstyrrende fejl; han tilbød nu at headhunte dygtige folk til dig. Argumentet var, at han nu havde bevist, at han kunne gøre det. Hvorfor så ikke også gøre det for mig?

Der blev jeg sur.

Altså, han napper en af mine bedste folk for derefter at tilbyde at finde nogle gode folk på min tidligere medarbejders niveau. Modigt, frækt, dumt eller måske bare skørt?

Løgn og latin
Men der er mere.

Jeg troede, det var en joke eller en eller anden form for spam. Jeg scannede mailen igennem for forsøg på at få fat i mit kontonummer eller andre ting. Men ingenting.

Efter et kig på headhunterens hjemmeside kunne jeg konstatere, at firmaet i hvert fald eksisterede med momsnummer og det hele.

Dog var hjemmesiden præget af samme sjuskede tilgang som mailen til mig, så jeg besluttede at invitere min tidligere medarbejder til en kop øl på en irsk pub for at høre nærmere.

Det viste sig, at headhunteren Heino (blot et navn jeg har fundet på for ikke at røbe hans identitet – han hedder rigtigt Anthony) ganske vist havde kontaktet min medarbejder. Min medarbejder havde dog allerede på dette tidspunkt skrevet under på den nye kontrakt og var derfor ikke interesseret.

Det valgte Anthony så at se som en invitation at sende mig en mail, hvor han pralede med, at han var ansvarlig for at headhunte min medarbejder.

Hvis det ikke var for øllens fladhed, var jeg skummet helt over på dette tidpunkt. Han havde begået en dobbelt-sviner.

Jeg skrev fluks en LinkedIn post for at høre mine forretningskontakters mening om det hele. Og jeg havde forventet en massiv opbakning og en shitstorm mod headhunteren …

Men både opbakningen og shitstormen udeblev, så jeg stod tilbage med en flad fornemmelse. Måske var han værd at give et kald alligevel for at hyre nogle kompetente folk ind i virksomheden?

Så det gjorde jeg.

Han svarede ikke. Virksomheden var i mellemtiden gået konkurs.

Det kom som et chok. Da han forlod mig. Den dag han blev væk. Den dag han sendte brevet til mig … I brevet der stod, at han var blevet kontaktet af en anden virksomhed med et tilbud, han ikke kunne sige nej til. Med andre ord var det ikke mig, men ham.

Han undlod at nævne, at hele processen angiveligt var initieret af en headhunter – og det af en alternativ en af slagsen skulle det senere vise sig.

Confession
En lille måned efter modtog jeg en LinkedIn besked fra headhunteren med overskriften “Confession” efterfulgt af følgende uskarpe tekst:

Hi Kristian, Hi Kristian
My name is Heino, I help companies locate and hire awesome senior talent globally

I have to confess that I was the recruiter that headhunted “XX”.

[...]

r
Heino

Så ikke nok med, at han havde overtalt en af de absolut bedste folk i mit team til flytte hen, hvor græsset altid er grønnere, OG hans mail flød med banale forstyrrende fejl; han tilbød nu at headhunte dygtige folk til dig. Argumentet var, at han nu havde bevist, at han kunne gøre det. Hvorfor så ikke også gøre det for mig?

Der blev jeg sur.

Altså, han napper en af mine bedste folk for derefter at tilbyde at finde nogle gode folk på min tidligere medarbejders niveau. Modigt, frækt, dumt eller måske bare skørt?

Løgn og latin
Men der er mere.

Jeg troede, det var en joke eller en eller anden form for spam. Jeg scannede mailen igennem for forsøg på at få fat i mit kontonummer eller andre ting. Men ingenting.

Efter et kig på headhunterens hjemmeside kunne jeg konstatere, at firmaet i hvert fald eksisterede med momsnummer og det hele.

Dog var hjemmesiden præget af samme sjuskede tilgang som mailen til mig, så jeg besluttede at invitere min tidligere medarbejder til en kop øl på en irsk pub for at høre nærmere.

Det viste sig, at headhunteren Heino (blot et navn jeg har fundet på for ikke at røbe hans identitet – han hedder rigtigt Anthony) ganske vist havde kontaktet min medarbejder. Min medarbejder havde dog allerede på dette tidspunkt skrevet under på den nye kontrakt og var derfor ikke interesseret.

Det valgte Anthony så at se som en invitation at sende mig en mail, hvor han pralede med, at han var ansvarlig for at headhunte min medarbejder.

Hvis det ikke var for øllens fladhed, var jeg skummet helt over på dette tidpunkt. Han havde begået en dobbelt-sviner.

Jeg skrev fluks en LinkedIn post for at høre mine forretningskontakters mening om det hele. Og jeg havde forventet en massiv opbakning og en shitstorm mod headhunteren …

Men både opbakningen og shitstormen udeblev, så jeg stod tilbage med en flad fornemmelse. Måske var han værd at give et kald alligevel for at hyre nogle kompetente folk ind i virksomheden?

Så det gjorde jeg.

Han svarede ikke. Virksomheden var i mellemtiden gået konkurs.

Michael Holm stiftede i 1985 software-virksomheden Systematic.

Virksomheden har i dag 500 ansatte og en klippestabil økonomi med et overskud efter skat på 18,6 millioner kroner i årsregnskabet 13/14.

Læs også: Historien om danske Systematic: Runder 30 år, 500 medarbejdere og 500 millioner i omsætning

Computerworld har bedt Michael Holm give et par gode råd til danske it-iværksættere, der gerne vil opnå den samme succes.

“Det bliver hurtigt sådan noget gammelmandssnak, og sådan vil jeg nødig lyde,” siger Michael Holm, der dog alligevel drister sig til at komme med tre konkrete råd med baggrund i egne erfaringer:

1) Lyt ikke til alle kloge-Ågerne
“En gang imellem skal man som startup bare putte fingrene i ørene og så lade være med at lytte til alle de rådgivere.”

“Det er en industri i sig selv at rådgive iværksættere, og jeg kan godt blive lidt træt af at høre på alle de Kloge-Åger, som snakker uden at have prøvet noget som helst selv.”

I stedet mener Michael Holm, at man skal fokusere på noget helt andet som it-værksætter.

2) Du skal brænde for det
“Hvis ikke man som iværksætter brænder 100 procent for det, man gør, og er klar til at satse alt for det, så skal man ikke være iværksætter.”

“Man skal satse hele lortet – og så skal man bare tro på det. Hvis ikke du selv tror på det, får du heller ikke andre til at tro på det. Hvis ikke du tror på dig selv, så er du ikke iværksætter.”

“Når du starter op, kræver det rigtig mange timers arbejde de første par år, til du får fat. Så du skal bare blive ved. Du skal bare knokle på.”

3) Husk både salg og udvikling
Systematic-stifteren har også et andet godt råd til danske it-iværksættere: “Sats lige så meget på salget som på udviklingen,” lyder det.

“Det er nok der, vi har den største fejl i Danmark; at vi er for lidt kommercielle salgsmæssigt og markedsføringsmæssigt.”

“Det er sindssygt vigtigt, at man få startet sit budskab lige så hurtigt, man kan. Det kan ikke hjælpe noget, at man udvikler alt muligt fint, hvis man ikke gør en dyt for at sælge det.”

“Salget er lige så vigtigt som det andet. Det er ligeså vigtigt at finde en, der kan sælge, som at finde en, der kan udvikle. Og det skal gøres fra starten af.”

“Og så er det jo nemt at sige – men stadig pissevigtigt: Du skal sætte det rigtige hold. Sørg for at finde nogen, der tænker anderledes end dig selv, så du får den dynamik, der ligger i, at man kan udfordre hinanden.”

Læs også:

Historien om danske Systematic: Runder 30 år, 500 medarbejdere og 500 millioner i omsætning

Se de imponerence tal her: Så vild er væksten i den danske it-branche

Michael Holm stiftede i 1985 software-virksomheden Systematic.

Virksomheden har i dag 500 ansatte og en klippestabil økonomi med et overskud efter skat på 18,6 millioner kroner i årsregnskabet 13/14.

Læs også: Historien om danske Systematic: Runder 30 år, 500 medarbejdere og 500 millioner i omsætning

Computerworld har bedt Michael Holm give et par gode råd til danske it-iværksættere, der gerne vil opnå den samme succes.

“Det bliver hurtigt sådan noget gammelmandssnak, og sådan vil jeg nødig lyde,” siger Michael Holm, der dog alligevel drister sig til at komme med tre konkrete råd med baggrund i egne erfaringer:

1) Lyt ikke til alle kloge-Ågerne
“En gang imellem skal man som startup bare putte fingrene i ørene og så lade være med at lytte til alle de rådgivere.”

“Det er en industri i sig selv at rådgive iværksættere, og jeg kan godt blive lidt træt af at høre på alle de Kloge-Åger, som snakker uden at have prøvet noget som helst selv.”

I stedet mener Michael Holm, at man skal fokusere på noget helt andet som it-værksætter.

2) Du skal brænde for det
“Hvis ikke man som iværksætter brænder 100 procent for det, man gør, og er klar til at satse alt for det, så skal man ikke være iværksætter.”

“Man skal satse hele lortet – og så skal man bare tro på det. Hvis ikke du selv tror på det, får du heller ikke andre til at tro på det. Hvis ikke du tror på dig selv, så er du ikke iværksætter.”

“Når du starter op, kræver det rigtig mange timers arbejde de første par år, til du får fat. Så du skal bare blive ved. Du skal bare knokle på.”

3) Husk både salg og udvikling
Systematic-stifteren har også et andet godt råd til danske it-iværksættere: “Sats lige så meget på salget som på udviklingen,” lyder det.

“Det er nok der, vi har den største fejl i Danmark; at vi er for lidt kommercielle salgsmæssigt og markedsføringsmæssigt.”

“Det er sindssygt vigtigt, at man få startet sit budskab lige så hurtigt, man kan. Det kan ikke hjælpe noget, at man udvikler alt muligt fint, hvis man ikke gør en dyt for at sælge det.”

“Salget er lige så vigtigt som det andet. Det er ligeså vigtigt at finde en, der kan sælge, som at finde en, der kan udvikle. Og det skal gøres fra starten af.”

“Og så er det jo nemt at sige – men stadig pissevigtigt: Du skal sætte det rigtige hold. Sørg for at finde nogen, der tænker anderledes end dig selv, så du får den dynamik, der ligger i, at man kan udfordre hinanden.”

Læs også:

Historien om danske Systematic: Runder 30 år, 500 medarbejdere og 500 millioner i omsætning

Se de imponerence tal her: Så vild er væksten i den danske it-branche

Knud Erik Skouby, professor, Center for Communication, Media and Information Technologies på Aalborg Universitet.

Med udbredelsen af 5G vil machine-to-machine-kommunikation og internet of things få antallet at enheder med netadgang til at eksplodere.

Mens milliardvis af enheder bliver tilkoblet nettet, er der samtidig tre mega-trends, som ligger og lurer bag 5G: Det er alt på mobil, alt koblet på nettet og alt virtualiseret.

Ovenstående elementer skal støbe det kommende netværk, der får helt nye krav til sikkerheden.

I dag er det kommunikationen mellem mennesker, der fylder over halvdelen af båndbredden.

Når 5G for alvor kommer på plads fra 2020, kan vi forvente, at 90 procent at båndbredden bliver benyttet til andet end menneskelig kommunikation, der altså vil falde til omkring 10 procent af det samlede forbrug.

Målet er at være klar med en global standard og vision for 5G ved udgangen af 2020. De teoretiske hastigheder med 5G lyder på mere end 10 Gbit/s, hvor LTE-specifikationen lyder på 300 Mbit/s ned og 75 Mbit/s op.

Kaffemaskiner og biler
Knud Erik Skouby, der er professor på Center for Communication, Media and Information Technologies ved Aalborg Universitet, peger på, at internet of things – hvor trådløse forbindelser og sensorer bliver standard i stort set alle maskiner og komponenter – skaber helt ny krav til mobilnetværket.

“Hele udviklingen mod internet of things, hvor alt er forbundet – vores tøj, vores vaskemaskiner, kaffemaskiner, biler, huse – skal der bruges frekvenser og intelligens til at kunne håndtere,” har han tidligere sagt til Comuterworld.

Et 5G-netværk vil være et fiber-lignende netværk, der er trådløst, og så vil hastigheden være enorm.

Hastigheden i sig selv er ikke det interessante, men den giver muligheder for at udveksle data i et enormt omfang. Det vil betyde, at industrier vil få helt nye muligheder. Det kan være bilindustrien eller shippingbranchen, der kan følge alt gods i realtid eller tv-streaming i realtids-3D.

Det kan også komme til at betyde, at vi kommer til at se nogle vertikale net til eksempelvis bil- eller health care-branchen og ikke bare one size fits all-netværk, som vi har i dag.

Det medfører, at der også opstår nogle helt nye sikkerhedsproblematikker, som vi skal begynde at tage hånd om allerede nu, fortæller Huaweis danske sikkerhedschef, Kim Larsen til Computerworld.

Den kinesiske virksomhed er en af de store interessenter i udviklingen af 5G-standarderne. 

“En teknologi, der snakkes meget om i forbindelse med 5G, er netopkoblede – og selvkørende biler. Her kan det blive katastrofalt, hvis der er nogen, der kan hacke sig ind og overtage styringen af din bil eller lukke bilerne ned via et DDoS-angreb,” siger han.

Ifølge Kim Larsen kræver udviklingen og fremtiden, at vi her i Europa én gang for alle får defineret nogle standarder inden for it-sikkerhed og et endnu større samarbejde og tillid på tværs af leverandører og myndigheder.

Standarderne for selve 5G-platformen er langt fra på plads endnu. Er det ikke lidt tidligt at snakke om sikkerhed, før vi har nogle konkrete retningslinjer for 5G?

“Nej, der er slet ikke for tidligt at snakke sikkerhed. Sikkerheden skal tages med fra starten af projektet, og den skal integreres som noget helt fundamentalt i 5G. Hvis sikkerhed bliver en tillægsløsning, så bliver det ikke en god løsning,” siger han.

Kan du give nogle bud på, hvordan vi sikrer 5G i praksis?

“Vi kan allerede nu forudse, at sikkerhedsproblemerne bliver langt større under 5G. Lokale regler er fint nok, men vi skal have internationale sikkerhedsstandarder med udgangspunkt i EU for et 5G-drevet samfund. Der er også behov for samarbejder mellem applikationsudviklere, net-udviklere og komponent/hardware-udviklere for at få sikkerhed i alle led. “

Men for, at de samarbejdet ikke skal gå i smadder, skal de styres, så ansvaret kan placeres. Hvem skal gøre det?

“Det gør man i internationale fora eksempelvis for teleudbydere eller på universiteterne. Der er allerede mange store aktører, som er klar over, at de skal sætte standarderne.”

Men det er vel også problemet med udvikling af standarder. Aktørerne forsøger at mele deres egen kage for at tjene flest penge uden hensyntagen til eksempelvis sikkerhed?

“Det er naturligvie et økonomisk element. Men når myndigheder og store virksomheder sætter sig sammen, så kommer der også resultater. Det samlende internationale sikkerhedsforum mangler vi i 5G-sammenhæng, og det efterspørger jeg.”

Huaweis danske sikkerhedschef hedder Kim Larsen Foto: Huawei.

De samme hacker-metoder som for ti år siden
Det bliver altså nødvendigt at gentænke it-sikkerhed.

Det ,vi kender i dag, med one size fits all, kan slet ikke bruges i et 5G-netværk.

Og der er samtidig en historisk lektie at lære.

“Jeg har en fortid i politiet, og de it-kriminelles metoder, som vi bekæmpede for ti år siden, er faktisk de samme, som vi ser i dag. Hvis vi ikke gør noget, så vil 5G bare gøre det endnu lettere for de it-kriminelle at skabe ulovlige forretninger fordi de kan angribe langt, langt flere mål med de samme redskaber.”

Selv om planen for 5G’s standarder hedder 2020, er der ingen, der ved hvornår, den bliver hverdag.

De fleste store aktører forventer, at teknologien er klar i 2020, men herefter er det svært at spå om tidsperspektivet.

Det bliver markedet eller politikerne, der skal tage beslutninger om udrulningshastigheden.

I de store byer vil det nok komme hurtigere end i de områder, hvor der er langt mellem folk fordi infrastrukturarbejdet for 5G er omfattende.

5G-netværk er en helt ny type netværk, der kræver en helt ny infrastruktur, så der skal graves en masse kabler ned og foretages en masse andre forberedelser.

Ligeledes skal mastedækningen være langt mere massiv, end den er i dag.

Så selve forberedelserne med at bygge en ny infrastruktur er en kæmpe opgave og derfor også en stor udfordring.

Ud over teknisk sikkerhed, nedgravning af kabler og opsætning af master er der endnu et forhold, der skal tages stilling til – nemlig privacy.

Big data og registrering af alle ting og enheder vil sætte vores privatliv på en alvorlig prøve.

Privacy er dog langt hen ad vejen et politisk spørgsmål, som regeringerne skal tage stilling til.

Læs også:
5G forandrer alt: Sådan arbejder telegiganterne med det lynhurtige internet

Huawei: Sådan bliver fremtidens 5G-netværk

5G-auktionerne kan blive helt anderledes: Sådan skal fremtidens mobilnet sikres