Knud Erik Skouby, professor, Center for Communication, Media and Information Technologies på Aalborg Universitet.

Med udbredelsen af 5G vil machine-to-machine-kommunikation og internet of things få antallet at enheder med netadgang til at eksplodere.

Mens milliardvis af enheder bliver tilkoblet nettet, er der samtidig tre mega-trends, som ligger og lurer bag 5G: Det er alt på mobil, alt koblet på nettet og alt virtualiseret.

Ovenstående elementer skal støbe det kommende netværk, der får helt nye krav til sikkerheden.

I dag er det kommunikationen mellem mennesker, der fylder over halvdelen af båndbredden.

Når 5G for alvor kommer på plads fra 2020, kan vi forvente, at 90 procent at båndbredden bliver benyttet til andet end menneskelig kommunikation, der altså vil falde til omkring 10 procent af det samlede forbrug.

Målet er at være klar med en global standard og vision for 5G ved udgangen af 2020. De teoretiske hastigheder med 5G lyder på mere end 10 Gbit/s, hvor LTE-specifikationen lyder på 300 Mbit/s ned og 75 Mbit/s op.

Kaffemaskiner og biler
Knud Erik Skouby, der er professor på Center for Communication, Media and Information Technologies ved Aalborg Universitet, peger på, at internet of things – hvor trådløse forbindelser og sensorer bliver standard i stort set alle maskiner og komponenter – skaber helt ny krav til mobilnetværket.

“Hele udviklingen mod internet of things, hvor alt er forbundet – vores tøj, vores vaskemaskiner, kaffemaskiner, biler, huse – skal der bruges frekvenser og intelligens til at kunne håndtere,” har han tidligere sagt til Comuterworld.

Et 5G-netværk vil være et fiber-lignende netværk, der er trådløst, og så vil hastigheden være enorm.

Hastigheden i sig selv er ikke det interessante, men den giver muligheder for at udveksle data i et enormt omfang. Det vil betyde, at industrier vil få helt nye muligheder. Det kan være bilindustrien eller shippingbranchen, der kan følge alt gods i realtid eller tv-streaming i realtids-3D.

Det kan også komme til at betyde, at vi kommer til at se nogle vertikale net til eksempelvis bil- eller health care-branchen og ikke bare one size fits all-netværk, som vi har i dag.

Det medfører, at der også opstår nogle helt nye sikkerhedsproblematikker, som vi skal begynde at tage hånd om allerede nu, fortæller Huaweis danske sikkerhedschef, Kim Larsen til Computerworld.

Den kinesiske virksomhed er en af de store interessenter i udviklingen af 5G-standarderne. 

“En teknologi, der snakkes meget om i forbindelse med 5G, er netopkoblede – og selvkørende biler. Her kan det blive katastrofalt, hvis der er nogen, der kan hacke sig ind og overtage styringen af din bil eller lukke bilerne ned via et DDoS-angreb,” siger han.

Ifølge Kim Larsen kræver udviklingen og fremtiden, at vi her i Europa én gang for alle får defineret nogle standarder inden for it-sikkerhed og et endnu større samarbejde og tillid på tværs af leverandører og myndigheder.

Standarderne for selve 5G-platformen er langt fra på plads endnu. Er det ikke lidt tidligt at snakke om sikkerhed, før vi har nogle konkrete retningslinjer for 5G?

“Nej, der er slet ikke for tidligt at snakke sikkerhed. Sikkerheden skal tages med fra starten af projektet, og den skal integreres som noget helt fundamentalt i 5G. Hvis sikkerhed bliver en tillægsløsning, så bliver det ikke en god løsning,” siger han.

Kan du give nogle bud på, hvordan vi sikrer 5G i praksis?

“Vi kan allerede nu forudse, at sikkerhedsproblemerne bliver langt større under 5G. Lokale regler er fint nok, men vi skal have internationale sikkerhedsstandarder med udgangspunkt i EU for et 5G-drevet samfund. Der er også behov for samarbejder mellem applikationsudviklere, net-udviklere og komponent/hardware-udviklere for at få sikkerhed i alle led. “

Men for, at de samarbejdet ikke skal gå i smadder, skal de styres, så ansvaret kan placeres. Hvem skal gøre det?

“Det gør man i internationale fora eksempelvis for teleudbydere eller på universiteterne. Der er allerede mange store aktører, som er klar over, at de skal sætte standarderne.”

Men det er vel også problemet med udvikling af standarder. Aktørerne forsøger at mele deres egen kage for at tjene flest penge uden hensyntagen til eksempelvis sikkerhed?

“Det er naturligvie et økonomisk element. Men når myndigheder og store virksomheder sætter sig sammen, så kommer der også resultater. Det samlende internationale sikkerhedsforum mangler vi i 5G-sammenhæng, og det efterspørger jeg.”

Huaweis danske sikkerhedschef hedder Kim Larsen Foto: Huawei.

De samme hacker-metoder som for ti år siden
Det bliver altså nødvendigt at gentænke it-sikkerhed.

Det ,vi kender i dag, med one size fits all, kan slet ikke bruges i et 5G-netværk.

Og der er samtidig en historisk lektie at lære.

“Jeg har en fortid i politiet, og de it-kriminelles metoder, som vi bekæmpede for ti år siden, er faktisk de samme, som vi ser i dag. Hvis vi ikke gør noget, så vil 5G bare gøre det endnu lettere for de it-kriminelle at skabe ulovlige forretninger fordi de kan angribe langt, langt flere mål med de samme redskaber.”

Selv om planen for 5G’s standarder hedder 2020, er der ingen, der ved hvornår, den bliver hverdag.

De fleste store aktører forventer, at teknologien er klar i 2020, men herefter er det svært at spå om tidsperspektivet.

Det bliver markedet eller politikerne, der skal tage beslutninger om udrulningshastigheden.

I de store byer vil det nok komme hurtigere end i de områder, hvor der er langt mellem folk fordi infrastrukturarbejdet for 5G er omfattende.

5G-netværk er en helt ny type netværk, der kræver en helt ny infrastruktur, så der skal graves en masse kabler ned og foretages en masse andre forberedelser.

Ligeledes skal mastedækningen være langt mere massiv, end den er i dag.

Så selve forberedelserne med at bygge en ny infrastruktur er en kæmpe opgave og derfor også en stor udfordring.

Ud over teknisk sikkerhed, nedgravning af kabler og opsætning af master er der endnu et forhold, der skal tages stilling til – nemlig privacy.

Big data og registrering af alle ting og enheder vil sætte vores privatliv på en alvorlig prøve.

Privacy er dog langt hen ad vejen et politisk spørgsmål, som regeringerne skal tage stilling til.

Læs også:
5G forandrer alt: Sådan arbejder telegiganterne med det lynhurtige internet

Huawei: Sådan bliver fremtidens 5G-netværk

5G-auktionerne kan blive helt anderledes: Sådan skal fremtidens mobilnet sikres

Jysk Energi dropper nu at grave yderligere fiberforbindelser ned til borgere i og omkring Holstebro, Struer og Lemvig.

Elselskabet har ellers allerede etablere fiber hos omkring 7.000 husstande i området, men nu stopper gravearbejdet, meddeler selskabet ifølge Dagbladet Holstebro Struer.

“Det er for dyrt at grave fiber ned i forhold til, hvad vi kan tjene på det. Derfor har vi sammen med vores bestyrelse besluttet at sætte det på hold,” udtaler direktør i Jysk Energi, Lars Naur.

Nødvendigt med støtte-kroner
Forklaringen er ifølge Dagbladet Holstebro Struer, at Jysk Energi kan konstatere, at der andre steder i landet er offentligt tilskud til at grave fiber ned i tyndt befolkede områder.

Den form for støtte er nødvendig, hvis fiber-forretningen skal kunne hænge sammen. 

“Når vi kan se, at man senest i Ringkøbing-Skjern Kommune får 70 millioner kroner i støtte til at grave fiber ned, så er det uansvarligt, at vi bruger vores egenkapital på det,” forklarer Lars Naur om støttekronerne, der kommer fra EU og deles ud via Finansloven.

Regnestykket hos Jysk Energi ser således ud, at elselskabet i år spenderer over 40 millioner kroner på at etablere fiber-internet til cirka 2.000 husstande – hvilket giver en udgift på 20.000 kroner i gennemsnit per husstand.

Hvis Jysk Energi skal grave mere fiber ned, kræver det nogle andre vilkår, forklarer direktøren.

“Vi opfordrer nu kommunerne til at lave projekter for udrulning af internet, hvor de søger om offentlig støtte. Hvis det lykkes, så vil vi gerne være med,” siger Lars Naur til Dagbladet Holstebro Struer.

Læs også:

Stor dansk fiber-fusion på vej: Vil sætte fart på fiber-udrulningen

Klar til kamp mod YouSee: Her er Stofas plan på det nye marked for tv og bredbånd

Så er den her: Global bredbånds-rapport afslører den reelle situation i Danmark

Jysk Energi dropper nu at grave yderligere fiberforbindelser ned til borgere i og omkring Holstebro, Struer og Lemvig.

Elselskabet har ellers allerede etablere fiber hos omkring 7.000 husstande i området, men nu stopper gravearbejdet, meddeler selskabet ifølge Dagbladet Holstebro Struer.

“Det er for dyrt at grave fiber ned i forhold til, hvad vi kan tjene på det. Derfor har vi sammen med vores bestyrelse besluttet at sætte det på hold,” udtaler direktør i Jysk Energi, Lars Naur.

Nødvendigt med støtte-kroner
Forklaringen er ifølge Dagbladet Holstebro Struer, at Jysk Energi kan konstatere, at der andre steder i landet er offentligt tilskud til at grave fiber ned i tyndt befolkede områder.

Den form for støtte er nødvendig, hvis fiber-forretningen skal kunne hænge sammen. 

“Når vi kan se, at man senest i Ringkøbing-Skjern Kommune får 70 millioner kroner i støtte til at grave fiber ned, så er det uansvarligt, at vi bruger vores egenkapital på det,” forklarer Lars Naur om støttekronerne, der kommer fra EU og deles ud via Finansloven.

Regnestykket hos Jysk Energi ser således ud, at elselskabet i år spenderer over 40 millioner kroner på at etablere fiber-internet til cirka 2.000 husstande – hvilket giver en udgift på 20.000 kroner i gennemsnit per husstand.

Hvis Jysk Energi skal grave mere fiber ned, kræver det nogle andre vilkår, forklarer direktøren.

“Vi opfordrer nu kommunerne til at lave projekter for udrulning af internet, hvor de søger om offentlig støtte. Hvis det lykkes, så vil vi gerne være med,” siger Lars Naur til Dagbladet Holstebro Struer.

Læs også:

Stor dansk fiber-fusion på vej: Vil sætte fart på fiber-udrulningen

Klar til kamp mod YouSee: Her er Stofas plan på det nye marked for tv og bredbånd

Så er den her: Global bredbånds-rapport afslører den reelle situation i Danmark

Det flyvende politi kommer ikke, for det er her allerede.

I et halvt år har politiet afprøvet droners muligheder for at hjælpe i politiets arbejde.

Indtil videre har dronerne to forskellige hovedopgaver, fortæller vicepolitikommissær Benny Ernst Øchkenholt fra Nationalt Beredskabscenter.

“Vi afprøver i to politikredse med en drone hver i Nordjylland og Nordsjælland, og Kriminalteknisk Center har også droner til gerningssteder.”

Inspire 1 dronen fra kinesiske DJI undersøger gerningssteder uden at forurene dem med fodaftryuk og dna. Foto: DJI

Droner undersøger gerningssteder
Hos nationalt Kriminalteknisk Center(NKC), bruges droner til at undersøge gerningssteder. Og det er der rigtig god grund til forklarer Benny Ernst Øchkenholt

“På et gerningssted, især i terræn, sætter betjenten fodspor og afsætter dna og forurener gerningsstedet. Med en drone kan du få et overblik uden at forurene gerningsstedet. Så kan vi se, hvor vi skal gå ind for ikke at forstyrre gerningsstedet og eventuelle spor.”

Nationalt Kriminalteknisk Center bruger Inspire 1 dronen fra kinesiske DJI. Inspire 1 har et indbygget 4K videokamera, som også kan tage stillbilleder. Den høje billedkvalitet er vigtig, fordi billederne også skal kunne bruges som bevismateriale ved en senere retssag. Skulle det blive nødvendigt kan den endda bruge sonar til at manøvrere indendørs, hvor gps-signaler ikke kan nå frem til den.

Huginn X1 fra danske Skywatch hjælper polititet i eftersøgninger. Foto: Skywatch

Droner leder efter forsvundne personer
Men der er forskel på droner. Nogle er egnet til eftersøgninger, og andre til at indsamle bevismateriale. I Nordjylland afprøver Politiet derfor en Huginn X1 drone fra danske Skywatch. 

I modsætning til Inspire 1′s 4K kamera har Hugin X1 to indbyggede kameraer, et HD kamera (720-1080P) og et FLIR Quark2 termisk kamera.  Og den kan være et ganske selvkørende værktøj, fortæller politikommissær Søren Jensen fra Nordjyllands Politi.

“Vores drone er konstrueret til humanitære organisationer og militært brug, så den kan man gøre meget med. Vi har et almindeligt kamera og et termisk kamera på den, som vi kan bruge i eftersøgninger, fordi vi jo gerne leder efter en temperaturforskel imellem omgivelserne og den person, som er bortkommet.”

Huginn X1 dronen har hidtil mest været brugt i eftersøgning af bortkomne personer. I sådanne situationer kan dronen hurtigt give et overblik over et større område. Dronen er dog ikke lige så grundig som en gennemgang af området med hunde og betjente.

“Selvfølgelig er det jo ikke perfekt. For eksempel kan det varmesøgende kamera ikke altid finde personer i en tæt bevokset skov, hvor træerne dækker over varmesporet, men det kender vi også fra helikoptere,” forklarer Søren Jensen.

Sådan fungerer det
Når Nordjyllands Politi sætter deres drone ind i en eftersøgning, kører to af de fem droneuddannede betjente i styrken ud med dronen. Og sender den op ved det område, som skal gennemsøges.  Og derfra er det hele næsten automatiseret.

“Man skal egentlig bare folde vingerne ud og trykke på to knapper. Den kan være operationsklar på under 30 sekunder.  Man kan styre den med et joystick eller på noget, der ligner en iPad. Så kan du udpege waypoints på et kort og indstille en flyvehøjde, og så flyver dronen den rute.”

Normalt vil den ene af de to betjente flyve drone, mens den anden holder øje med billederne fra kameraerne.

Billederne gemmes efterfølgende på hukommelseskort som lægges i sagsmapperne på de enkelte sager, hvor dronen er blevet brugt. Så en indsatsleder for en større aktion skal altså hen og se dronepiloterne over skuldrene for at vide, hvad dronen kan se.

Men hvis politiet vil kaste flere penge i projektet, kan det blive meget mere avanceret.

“Vi kan tilkøbe udstyr, så vi kan sende optagelserne ind til vores kommandocentral. Det ville være en stor fordel ved større uheld. Lige nu er det jo kun folkene ude på stedet, som kan se optagelserne mens de sker,” uddyber Søren Jensen.

Tøjrede droner bliver ved og ved og ved…
Politiets brug af droner er underlagt de samme regler som civilt brug, og derfor kan det være svært at bruge droner i byområder. For ifølge loven, må droner ikke flyve i områder, hvor de kan falde ned i hovedet på almindelige borgere.

“Vi har jo samme begrænsninger som alle andre med love og regler. Vi må ikke flyve over større menneskemængder så i større byer er der begrænsninger,” forklarer Benny ernst Øchkenholt fra Nationalt Beredskabscenter.

Men hvor der er vilje, er der vej, kan man forstå på Benny Ernst Øchkenholt. Eksempelvis kan man bruge tøjrede droner til opgaver i byområder.

“Hvis du kan afspærre et tilpas stort område, må du jo godt bruge en drone inden for det område. Vi overvejer tøjrede droner, som kan sættes op ude i periferien af en stor menneskemængde. Der er nogle mindre stramme regler for dem.  Man sender dronen op fra en bil og så kan den være oppe, så længe den får strøm. Så dronen kan jo hænge i rigtigt lang tid.”

Svenskerne har også droner i luften
Også hos Sveriges politistyrker skal der bruges droner for at få det store overblik fra luften. 

Derfor indgår svensk politi snart en kontrakt med elektronikvirksomheden Saab, som skal levere de flyvende hjælpere. 

Det skriver Computerworlds svenske søsterside idg.se.

Dronerne i Sverige anskaffes som en del af et projekt, der i slutningen af 2016 skal foreslå en model for brug af droner i det svenske politi.
 
Blandt andet skal det helst ikke være dyrere end de eksisterende helikoptere, som har en del udgifter forbundet med drift og vedligeholdelse.

“De her systemer er heller ikke billige, men vi håber, at det bliver omkostningseffektivt og at det vil gøre vores arbejde lettere,” udtalte Per Engström fra det svenske politi til idg.se, da projektet begyndte sidste år.

Svensk politi vil i nogenlunde lighed med politiet i Danmark blandt andet bruge dronerne til eftersøgninger af forsvundne personer, overvågning af demonstranter og som en del af kystbevogtningen.  

Du kan også læse om, hvad erhvervslivet kan bruge droner til her.

Det svenske projekt starter i det små, og indtil videre er der planer om at uddanne tre politifolk som dronepiloter til et endnu ukendt antal politidroner i det svenske luftrum. 

De tre kommende piloter skal undervises af det svenske forsvar. De er samtidig spydspidsen i et toårigt projekt, hvor det svenske politi vil afprøve, om droner skal blive en permanent del af værktøjskassen.

Læs også: 
Star Wars-folk bestiller drone-skjold for at undgå spionage fra droner

Det flyvende politi kommer ikke, for det er her allerede.

I et halvt år har politiet afprøvet droners muligheder for at hjælpe i politiets arbejde.

Indtil videre har dronerne to forskellige hovedopgaver, fortæller vicepolitikommissær Benny Ernst Øchkenholt fra Nationalt Beredskabscenter.

“Vi afprøver i to politikredse med en drone hver i Nordjylland og Nordsjælland, og Kriminalteknisk Center har også droner til gerningssteder.”

Inspire 1 dronen fra kinesiske DJI undersøger gerningssteder uden at forurene dem med fodaftryuk og dna. Foto: DJI

Droner undersøger gerningssteder
Hos nationalt Kriminalteknisk Center(NKC), bruges droner til at undersøge gerningssteder. Og det er der rigtig god grund til forklarer Benny Ernst Øchkenholt

“På et gerningssted, især i terræn, sætter betjenten fodspor og afsætter dna og forurener gerningsstedet. Med en drone kan du få et overblik uden at forurene gerningsstedet. Så kan vi se, hvor vi skal gå ind for ikke at forstyrre gerningsstedet og eventuelle spor.”

Nationalt Kriminalteknisk Center bruger Inspire 1 dronen fra kinesiske DJI. Inspire 1 har et indbygget 4K videokamera, som også kan tage stillbilleder. Den høje billedkvalitet er vigtig, fordi billederne også skal kunne bruges som bevismateriale ved en senere retssag. Skulle det blive nødvendigt kan den endda bruge sonar til at manøvrere indendørs, hvor gps-signaler ikke kan nå frem til den.

Huginn X1 fra danske Skywatch hjælper polititet i eftersøgninger. Foto: Skywatch

Droner leder efter forsvundne personer
Men der er forskel på droner. Nogle er egnet til eftersøgninger, og andre til at indsamle bevismateriale. I Nordjylland afprøver Politiet derfor en Huginn X1 drone fra danske Skywatch. 

I modsætning til Inspire 1′s 4K kamera har Hugin X1 to indbyggede kameraer, et HD kamera (720-1080P) og et FLIR Quark2 termisk kamera.  Og den kan være et ganske selvkørende værktøj, fortæller politikommissær Søren Jensen fra Nordjyllands Politi.

“Vores drone er konstrueret til humanitære organisationer og militært brug, så den kan man gøre meget med. Vi har et almindeligt kamera og et termisk kamera på den, som vi kan bruge i eftersøgninger, fordi vi jo gerne leder efter en temperaturforskel imellem omgivelserne og den person, som er bortkommet.”

Huginn X1 dronen har hidtil mest været brugt i eftersøgning af bortkomne personer. I sådanne situationer kan dronen hurtigt give et overblik over et større område. Dronen er dog ikke lige så grundig som en gennemgang af området med hunde og betjente.

“Selvfølgelig er det jo ikke perfekt. For eksempel kan det varmesøgende kamera ikke altid finde personer i en tæt bevokset skov, hvor træerne dækker over varmesporet, men det kender vi også fra helikoptere,” forklarer Søren Jensen.

Sådan fungerer det
Når Nordjyllands Politi sætter deres drone ind i en eftersøgning, kører to af de fem droneuddannede betjente i styrken ud med dronen. Og sender den op ved det område, som skal gennemsøges.  Og derfra er det hele næsten automatiseret.

“Man skal egentlig bare folde vingerne ud og trykke på to knapper. Den kan være operationsklar på under 30 sekunder.  Man kan styre den med et joystick eller på noget, der ligner en iPad. Så kan du udpege waypoints på et kort og indstille en flyvehøjde, og så flyver dronen den rute.”

Normalt vil den ene af de to betjente flyve drone, mens den anden holder øje med billederne fra kameraerne.

Billederne gemmes efterfølgende på hukommelseskort som lægges i sagsmapperne på de enkelte sager, hvor dronen er blevet brugt. Så en indsatsleder for en større aktion skal altså hen og se dronepiloterne over skuldrene for at vide, hvad dronen kan se.

Men hvis politiet vil kaste flere penge i projektet, kan det blive meget mere avanceret.

“Vi kan tilkøbe udstyr, så vi kan sende optagelserne ind til vores kommandocentral. Det ville være en stor fordel ved større uheld. Lige nu er det jo kun folkene ude på stedet, som kan se optagelserne mens de sker,” uddyber Søren Jensen.

Tøjrede droner bliver ved og ved og ved…
Politiets brug af droner er underlagt de samme regler som civilt brug, og derfor kan det være svært at bruge droner i byområder. For ifølge loven, må droner ikke flyve i områder, hvor de kan falde ned i hovedet på almindelige borgere.

“Vi har jo samme begrænsninger som alle andre med love og regler. Vi må ikke flyve over større menneskemængder så i større byer er der begrænsninger,” forklarer Benny ernst Øchkenholt fra Nationalt Beredskabscenter.

Men hvor der er vilje, er der vej, kan man forstå på Benny Ernst Øchkenholt. Eksempelvis kan man bruge tøjrede droner til opgaver i byområder.

“Hvis du kan afspærre et tilpas stort område, må du jo godt bruge en drone inden for det område. Vi overvejer tøjrede droner, som kan sættes op ude i periferien af en stor menneskemængde. Der er nogle mindre stramme regler for dem.  Man sender dronen op fra en bil og så kan den være oppe, så længe den får strøm. Så dronen kan jo hænge i rigtigt lang tid.”

Svenskerne har også droner i luften
Også hos Sveriges politistyrker skal der bruges droner for at få det store overblik fra luften. 

Derfor indgår svensk politi snart en kontrakt med elektronikvirksomheden Saab, som skal levere de flyvende hjælpere. 

Det skriver Computerworlds svenske søsterside idg.se.

Dronerne i Sverige anskaffes som en del af et projekt, der i slutningen af 2016 skal foreslå en model for brug af droner i det svenske politi.
 
Blandt andet skal det helst ikke være dyrere end de eksisterende helikoptere, som har en del udgifter forbundet med drift og vedligeholdelse.

“De her systemer er heller ikke billige, men vi håber, at det bliver omkostningseffektivt og at det vil gøre vores arbejde lettere,” udtalte Per Engström fra det svenske politi til idg.se, da projektet begyndte sidste år.

Svensk politi vil i nogenlunde lighed med politiet i Danmark blandt andet bruge dronerne til eftersøgninger af forsvundne personer, overvågning af demonstranter og som en del af kystbevogtningen.  

Du kan også læse om, hvad erhvervslivet kan bruge droner til her.

Det svenske projekt starter i det små, og indtil videre er der planer om at uddanne tre politifolk som dronepiloter til et endnu ukendt antal politidroner i det svenske luftrum. 

De tre kommende piloter skal undervises af det svenske forsvar. De er samtidig spydspidsen i et toårigt projekt, hvor det svenske politi vil afprøve, om droner skal blive en permanent del af værktøjskassen.

Læs også: 
Star Wars-folk bestiller drone-skjold for at undgå spionage fra droner

Mange danske it-folk med arvinger på hjemmefronten har i den forgangne uge holdt efterårsferie.

Derfor har de fleste nok kun stiftet bekendtskab med den digitale verden, når selfien fra sommerhuset eller London-turen skulle sikres.

Selvom du måske har været i Zoologisk Have, på Bahamas eller plukket spændende svampe fra skovbunden, skal du naturligvis ikke snydes for sidste uges tophistorier fra it-verdenen.

Her er artiklerne
Du kan her se vores udpluk af efterårsferiens vigtigste og mest fascinerende historier fra den danske og udenlandske tech-verden:

1. IBM Danmark har fået ny administrerende direktør efter mystisk vagtskifte

2. Surface Book kan blive en våd klud i ansigtet på pc-producenterne

3. Dell køber EMC for 440 milliarder kroner: Nu vil selskabet i krig med alle it-giganterne

4. Kom med til snigpremiere: Sådan bliver den offentlige it-udvikling frem til 2020

5. Tech-giganter retter kanonerne mod bilindustrien: Volkswagen kan blive det nye Nokia

6. Historien om hvordan Japan begik harakiri som elektronik-stormagt

7. Staten helt blank på gevinsterne ved at give gratis data væk

8. De vinder igen-igen: Danmarks bedste programmører kommer fra København

9. Apple risikerer ekstraregning på 5,6 milliarder kroner for patentbrud

10. Her er udviklernes hade- og favoritteknologier

Læs også: 
“Jeg synes ærligt talt, vi skulle stille os ned på Lesbos og alle de steder, hvor flygtningene kommer og spørge dem, om de har set en computer før”

Mange danske it-folk med arvinger på hjemmefronten har i den forgangne uge holdt efterårsferie.

Derfor har de fleste nok kun stiftet bekendtskab med den digitale verden, når selfien fra sommerhuset eller London-turen skulle sikres.

Selvom du måske har været i Zoologisk Have, på Bahamas eller plukket spændende svampe fra skovbunden, skal du naturligvis ikke snydes for sidste uges tophistorier fra it-verdenen.

Her er artiklerne
Du kan her se vores udpluk af efterårsferiens vigtigste og mest fascinerende historier fra den danske og udenlandske tech-verden:

1. IBM Danmark har fået ny administrerende direktør efter mystisk vagtskifte

2. Surface Book kan blive en våd klud i ansigtet på pc-producenterne

3. Dell køber EMC for 440 milliarder kroner: Nu vil selskabet i krig med alle it-giganterne

4. Kom med til snigpremiere: Sådan bliver den offentlige it-udvikling frem til 2020

5. Tech-giganter retter kanonerne mod bilindustrien: Volkswagen kan blive det nye Nokia

6. Historien om hvordan Japan begik harakiri som elektronik-stormagt

7. Staten helt blank på gevinsterne ved at give gratis data væk

8. De vinder igen-igen: Danmarks bedste programmører kommer fra København

9. Apple risikerer ekstraregning på 5,6 milliarder kroner for patentbrud

10. Her er udviklernes hade- og favoritteknologier

Læs også: 
“Jeg synes ærligt talt, vi skulle stille os ned på Lesbos og alle de steder, hvor flygtningene kommer og spørge dem, om de har set en computer før”

Material Design er markant mere gennemsyret den nye Play Store

Android-systemet Play Store, Googles content-butik til mobile platforme med apps, bøger, tegneserier, film og musik, får meget snart en ny gang maling for at sige det mildt.

Imens det sådan set ikke er en nyhed i sig selv – det har vi vist et stykke tid – så har Googles UI ingeniør, Kirill Grouchnikov, lagt en række billeder op på Google+, som viser, hvordan systemet kommer til at se ud.

På billederne kan du se, at næsten alle elementer af Play Stores brugerflade bliver ændret, hvilket strækker sig fra animationerne til hvordan du navigerer rundt i appen.

Blandt andet bliver app-butikken opdelt i to forskellige afdelinger: “Apps and Games”, og “Entertainment”. I dag er begge dele blandet sammen på en forside, som er svær at skabe overblik over.

Designskiftene igennem tiden.

Menuskift i den nye Play Store

Mere enkelt design
De to nye faner er et markant bedre design end det eksisterende, som reelt set er opdelt i seks forskellige grupperinger: apps, spil, film, musik, bøger og magasiner/aviser.

Play Store får også en større lighed med Googles andre apps, som har fået implementeret “Material Design”. Material Design er et designsprog, hvor animationer skal være levende.

Kirill Grouchnikov har dog ikke lagt en dato op for, hvornår det store redesign af Play Store kommer ud til os dødelige. Indtil videre på vi leve med et “soon”.

Opdateringen af Play Store kommer i forlængelse af, at Android 6.0 Marshmallow også så småt begynder at komme ud på Android-telefoner. En opdatering som ikke byder på de store nye tiltag, men i stedet optimering og netop en større udrulning af Material Design.

Læs også: Gør din Android mere spændende: Her er syv gode “launchers”

Material Design er markant mere gennemsyret den nye Play Store

Android-systemet Play Store, Googles content-butik til mobile platforme med apps, bøger, tegneserier, film og musik, får meget snart en ny gang maling for at sige det mildt.

Imens det sådan set ikke er en nyhed i sig selv – det har vi vist et stykke tid – så har Googles UI ingeniør, Kirill Grouchnikov, lagt en række billeder op på Google+, som viser, hvordan systemet kommer til at se ud.

På billederne kan du se, at næsten alle elementer af Play Stores brugerflade bliver ændret, hvilket strækker sig fra animationerne til hvordan du navigerer rundt i appen.

Blandt andet bliver app-butikken opdelt i to forskellige afdelinger: “Apps and Games”, og “Entertainment”. I dag er begge dele blandet sammen på en forside, som er svær at skabe overblik over.

Designskiftene igennem tiden.

Menuskift i den nye Play Store

Mere enkelt design
De to nye faner er et markant bedre design end det eksisterende, som reelt set er opdelt i seks forskellige grupperinger: apps, spil, film, musik, bøger og magasiner/aviser.

Play Store får også en større lighed med Googles andre apps, som har fået implementeret “Material Design”. Material Design er et designsprog, hvor animationer skal være levende.

Kirill Grouchnikov har dog ikke lagt en dato op for, hvornår det store redesign af Play Store kommer ud til os dødelige. Indtil videre på vi leve med et “soon”.

Opdateringen af Play Store kommer i forlængelse af, at Android 6.0 Marshmallow også så småt begynder at komme ud på Android-telefoner. En opdatering som ikke byder på de store nye tiltag, men i stedet optimering og netop en større udrulning af Material Design.

Læs også: Gør din Android mere spændende: Her er syv gode “launchers”

Aarhus har det med at smile – og smil er der også masser af grund til hos Michael Holm, stifter og direktør i Systematic, der i 30 år har holdt til i byen.

Der er sket ikke så lidt, siden Michael Holm sammen med i københavnsk partner i 1985 grundlagde virksomheden. For selvom partneren otte år senere forlod Systematic, har virksomheden senere udviklet sig til lidt af et livsprojekt for Michael Holm.

Med 500 ansatte, en omsætning der nu runder 500 millioner kroner (mod 390 millioner kroner sidste regnskabsår) og en stadig mere international tilstedeværelse er Systematic blevet en af de største danske it-succeser.

Michael Holm grundlagde Systematic i 1985 og er fortsat administrerende direktør i virksomheden, der nu har 500 ansatte.

Ville egentlig være dyrlæge
Så du sådan et livsprojekt for dig, da du grundlagde virksomheden for 30 år siden?

“Det var først til sidst i gymnasiet, at jeg fandt ud af, at jeg ville læse noget med edb, som det hed dengang. Ellers ville jeg have været dyrlæge.”

“Så så jeg et opslag om noget med edb. Min erhvervsvejleder kom gående forbi og sagde: ‘Det er slet ikke noget for dig.’ Jeg tænkte: ‘Så er det det, jeg skal prøve’,” fortæller Michael Holm til Computerworld.

Han er årgang 1957 og nåede med en halvfærdig datalogi-uddannelse i hånden blandt andet at være softwareudvikler hos det daværende Datacentralen og at arbejde med it i Søværnet, før han stiftede Systematic for nu 30 år siden.

Læs også: Se de imponerence tal her: Så vild er væksten i den danske it-branche

Michael Holm forklarer, at det aldrig var hans mål at skabe en virksomhed af en bestemt størrelse, men at det har været en naturlig konsekvens af de mål, han havde fra starten af og fortsat har.

“Jeg satte mig et mål om, at vi skulle være den bedste på nogle bestemte områder. Vi er drevet af, at vi har nogle milestones, vi vil nå.”

“Jeg har altid haft et billede af, at det at køre en virksomhed som Systematic er ligesom at løbe ræs i et højhus. Man løber og løber og får flere mennesker med – men på et tidspunkt skal du lige holde en pause og sikre, at alle er på samme etage, før næste etape indledes.”

“Så sætter man et nyt mål om at løbe fem eller ti etager op og giver den gas, hvorefter man igen skal samle og konsolidere sig.”

Af Systematics 500 medarbejdere sidder omkring de 400 i Danmark. Specielt i de senere år er virksomheden blevet meget internationalt orienteret.

Software er godt for verden
Hvis Michael Holm selv skal beskrive, hvad det er, han og Systematic har jagtet i de seneste 30 år, lyder ordene:

“Vi løber efter at lave nogle forandringer. Vi vil ikke bare lave it. Vi har fra dag ét af haft idéen om, at et softwarehus uden produkter ikke har nogen identitet. Det er slet ikke vores gebet bare at være en service- eller konsulentvirksomhed. Vores DNA er, at vi grundlæggende tror på, at software er godt for verden.”

“Derfor har vi altid satset på kvalitet – og vi er den eneste i Danmark, der er CMMI-certificeret på niveau fem. Det er en modning af en virksomhed, hvor du arbejder med processerne, og hvor du bliver gennemsigtig, forudsigelig og fantastisk målorienteret.”

I dag har Systematic fem store forretningsområder: Public & Private, Healthcare, Defence, Intelligence & National Security og Library & Learning.

Et hurtigt kig på virksomhedens seneste 10 årsregnskaber afslører, at der er tale om en klippestabil økonomi, hvor bundlinjen altid er positiv – i det seneste årsregnskab blev det til et plus på 18,6 millioner kroner efter skat.

Hvad bundlinjen bliver for det netop afsluttede regnskabsår, vil Michael Holm ikke afsløre, men han vil dog godt fortælle, at den bliver “betragtelig bedre”.

Der er mange, der har store idéer, men hvad tror du selv er forklaringen på jeres succes?

“Jeg tror grundlæggende, at der er rigtig mange, der har dygtige folk, som vi også har. Men vi har bare en god proces til at køre det igennem.”

“Vores kerneforretning er at lave software, så det hele går på, hvordan vi bliver bedre til den proces. Hele værktøjskassen, miljøet og kulturen er, at vi ved, hvad vi har med at gøre. Hos os er software ikke en sideforretning, det er hovedforretningen – vi er et softwarehus.”

Læs også: På besøg hos Googles udviklingsafdeling i Aarhus: Fra Chrome og V8 til det nye danske projekt

Michael Holm forklarer samtidig, at ejer-strukturen i Systematic også giver en klar fordel:

“Vi er ikke børsnoterede, men privatejede, og det betyder en hel del. Vi kan tænke langsigtet, for hvis vi ikke tjener penge i år, men kan se, at vi om to år har en god forretning, der tjener penge, er det fint.”

“Vi er ikke drevet af, at vi skal have en vis form for indtjening, og vi har heller aldrig lånt en krone – så vi har ingen gæld til nogen som helst. Vi er 100 procent egenfinansieret.”

Købstilbud rager ham en høstblomst
I de 30 år, der er gået, må der have været en del købstilbud?

“Ja, men det gider jeg ikke bruge to minutter på. Jeg er fuldstændig ligeglad. Jeg gider ikke engang tage et møde med dem, for det er spild af tid.”

Så selv hvis jeg havde verdens største pengetank…

“Det ville rage mig en høstblomst. Vi kan ikke spise to bøffer om dagen, og vi kan ikke køre fire biler.”

“Det, der er vigtigt for mig, er, at det, vi gør, kan gøre en forskel. Og at vi har en arbejdsplads, hvor folk kan komme og udleve nogle af de drømme, vi har i fællesskab.”

“Jeg mener helt oprigtigt, at den enkelte medarbejder betyder noget. Når en medarbejder rejser, opstår der et hul. Du kan sikkert sætte en anden ind i rollen, men det bliver aldrig nogensinde det samme.”

I dag har Systematic fem store forretningsområder: Public & Private, Healthcare, Defence, Intelligence & National Security og Library & Learning.

Udvider internationalt
Af Systematics 500 medarbejdere sidder omkring de 400 i Danmark. Specielt i de senere år er virksomheden blevet meget internationalt orienteret.

“Vi er vokset meget. Det er først og fremmest, fordi vores forsvarsforretning er meget eksportorienteret. Så vi har en 11-12 selskaber, hvor der også er udvikling i nogle af dem: England, USA, Finland og Abu Dhabi. De andre afdelinger er handler mere om salg,” forklarer Michael Holm og tilføjer, at de internationale afdelinger nu også begynder at arbejde med Systematics sundhedsforretning.

Læs også: På besøg hos Googles udviklingsafdeling i Aarhus: Fra Chrome og V8 til det nye danske projekt

Michael Holm er selv ofte i udlandet for at mødes med ansatte og virksomhedens kunder.

“Det er ikke for at tilse noget, for de er så godt kørende selv. Men jeg synes, at man bliver inspireret af at mødes med kunderne.”

Hvilke tanker gør du dig om, hvilke lande I kan sælge til med de produkter, der handler om forsvar, politi og efterretningstjenester?

“Vi er omfattet af eksport-reglerne, så vi kan ikke eksportere noget som helst – og gør det heller ikke – uden at spørge Justitsministeriet. Der er faste regler for, hvem vi må eksportere til.”

“Bare vi overvejer at rejse derned, skal vi spørge.”

“Men vi har jo også vores sunde fornuft og ved jo godt, at Nordkorea eller Yemen nok ikke lige er der, man skal gå hen.”

De største udfordringer
Hvad er de største udfordringer for virksomheden her efter 30 år?

“Der er altid udfordringer, men det er bare en anden type udfordringer, der er nu. Der er udfordringer, når man kun er to – men også når man er 200 eller 500 medarbejdere.”

Læs også: Se de imponerence tal her: Så vild er væksten i den danske it-branche

“Det er en udfordring at få de rigtige medarbejdere. Jeg stiller mig dog ikke op i koret og hyler om, at der er for få.”

“Vi er i en branche, hvor det nogle gange er arbejdsgiveren, der bestemmer mest, og andre gange er det arbejdstageren. Sådan tror jeg det er i mange brancher. Men udfordringen er selvfølgelig at skaffe de rette medarbejdere.”

Aarhus kan noget særligt
Dermed vender vi tilbage til det med Aarhus og de mange smil, for ifølge Michael Holm er netop Aarhus en stor del af forklaringen på, at Systematic er der, hvor virksomheden er i dag.

“Vi har altid sagt, at vi er begunstiget af, at vi bor i Aarhus. Vi kunne aldrig have skabt det her i København. Aldrig.”

Hvorfor ikke?

“Fordi der bare er forskel på Aarhus og København. Der er lidt mere stabil arbejdskraft i Aarhus, end der er i København. I København er der rigtig mange store og små virksomheder – og så er der også en større udskiftning af folk.”

“Det vigtige i en virksomhed som vores er, at det er vidensarbejde, og det er ikke nødvendigvis godt for virksomheden, hvis en hjerne kun er her i kort tid.”

“Vi har mange, der har været her en del år, og vi har også nogen, der forlader os, og så vender tilbage igen. Jeg kan godt forstå, at de gerne vil prøve noget andet, hvis det her eksempelvis har været deres første arbejdsplads – og nogle gange hjælper vi dem faktisk med det.”

“Nogle gange vender de hjem igen, og det synes jeg er fantastisk” siger Michael Holm og uddyber, at 12 procent af de folk, Systematic i dag ansætter, er tidligere ansatte i virksomheden.

Har penge nok – men stadig en mission
Michael Holm ejer selv 60 procent af virksomheden, mens to andre private investorer ejer resten.

Hvordan holder du dig selv skarp og engageret efter så mange år i Systematic?

“Det må andre næsten bedømme.”

Men hvad er det, du er sulten efter – penge har du vel nok af?

“Jamen, det er at kunne gøre en forskel. Det, vi gør, betyder noget for mange. Det lyder lidt helligt – men vi har et andet mål end bare at tjene penge. Vi tror på at det, at vi laver en god it-løsning, kan være med til at ændre noget.”

“Selvfølgelig vil vi gerne tjene penge – vi er jo ikke naive. Men jeg vil gerne have, at der er en sjæl med i det,” siger Michael Holm.

Læs også:

På besøg hos Googles udviklingsafdeling i Aarhus: Fra Chrome og V8 til det nye danske projekt

Se de imponerence tal her: Så vild er væksten i den danske it-branche