Aarhus har det med at smile – og smil er der også masser af grund til hos Michael Holm, stifter og direktør i Systematic, der i 30 år har holdt til i byen.

Der er sket ikke så lidt, siden Michael Holm sammen med i københavnsk partner i 1985 grundlagde virksomheden. For selvom partneren otte år senere forlod Systematic, har virksomheden senere udviklet sig til lidt af et livsprojekt for Michael Holm.

Med 500 ansatte, en omsætning der nu runder 500 millioner kroner (mod 390 millioner kroner sidste regnskabsår) og en stadig mere international tilstedeværelse er Systematic blevet en af de største danske it-succeser.

Michael Holm grundlagde Systematic i 1985 og er fortsat administrerende direktør i virksomheden, der nu har 500 ansatte.

Ville egentlig være dyrlæge
Så du sådan et livsprojekt for dig, da du grundlagde virksomheden for 30 år siden?

“Det var først til sidst i gymnasiet, at jeg fandt ud af, at jeg ville læse noget med edb, som det hed dengang. Ellers ville jeg have været dyrlæge.”

“Så så jeg et opslag om noget med edb. Min erhvervsvejleder kom gående forbi og sagde: ‘Det er slet ikke noget for dig.’ Jeg tænkte: ‘Så er det det, jeg skal prøve’,” fortæller Michael Holm til Computerworld.

Han er årgang 1957 og nåede med en halvfærdig datalogi-uddannelse i hånden blandt andet at være softwareudvikler hos det daværende Datacentralen og at arbejde med it i Søværnet, før han stiftede Systematic for nu 30 år siden.

Læs også: Se de imponerence tal her: Så vild er væksten i den danske it-branche

Michael Holm forklarer, at det aldrig var hans mål at skabe en virksomhed af en bestemt størrelse, men at det har været en naturlig konsekvens af de mål, han havde fra starten af og fortsat har.

“Jeg satte mig et mål om, at vi skulle være den bedste på nogle bestemte områder. Vi er drevet af, at vi har nogle milestones, vi vil nå.”

“Jeg har altid haft et billede af, at det at køre en virksomhed som Systematic er ligesom at løbe ræs i et højhus. Man løber og løber og får flere mennesker med – men på et tidspunkt skal du lige holde en pause og sikre, at alle er på samme etage, før næste etape indledes.”

“Så sætter man et nyt mål om at løbe fem eller ti etager op og giver den gas, hvorefter man igen skal samle og konsolidere sig.”

Af Systematics 500 medarbejdere sidder omkring de 400 i Danmark. Specielt i de senere år er virksomheden blevet meget internationalt orienteret.

Software er godt for verden
Hvis Michael Holm selv skal beskrive, hvad det er, han og Systematic har jagtet i de seneste 30 år, lyder ordene:

“Vi løber efter at lave nogle forandringer. Vi vil ikke bare lave it. Vi har fra dag ét af haft idéen om, at et softwarehus uden produkter ikke har nogen identitet. Det er slet ikke vores gebet bare at være en service- eller konsulentvirksomhed. Vores DNA er, at vi grundlæggende tror på, at software er godt for verden.”

“Derfor har vi altid satset på kvalitet – og vi er den eneste i Danmark, der er CMMI-certificeret på niveau fem. Det er en modning af en virksomhed, hvor du arbejder med processerne, og hvor du bliver gennemsigtig, forudsigelig og fantastisk målorienteret.”

I dag har Systematic fem store forretningsområder: Public & Private, Healthcare, Defence, Intelligence & National Security og Library & Learning.

Et hurtigt kig på virksomhedens seneste 10 årsregnskaber afslører, at der er tale om en klippestabil økonomi, hvor bundlinjen altid er positiv – i det seneste årsregnskab blev det til et plus på 18,6 millioner kroner efter skat.

Hvad bundlinjen bliver for det netop afsluttede regnskabsår, vil Michael Holm ikke afsløre, men han vil dog godt fortælle, at den bliver “betragtelig bedre”.

Der er mange, der har store idéer, men hvad tror du selv er forklaringen på jeres succes?

“Jeg tror grundlæggende, at der er rigtig mange, der har dygtige folk, som vi også har. Men vi har bare en god proces til at køre det igennem.”

“Vores kerneforretning er at lave software, så det hele går på, hvordan vi bliver bedre til den proces. Hele værktøjskassen, miljøet og kulturen er, at vi ved, hvad vi har med at gøre. Hos os er software ikke en sideforretning, det er hovedforretningen – vi er et softwarehus.”

Læs også: På besøg hos Googles udviklingsafdeling i Aarhus: Fra Chrome og V8 til det nye danske projekt

Michael Holm forklarer samtidig, at ejer-strukturen i Systematic også giver en klar fordel:

“Vi er ikke børsnoterede, men privatejede, og det betyder en hel del. Vi kan tænke langsigtet, for hvis vi ikke tjener penge i år, men kan se, at vi om to år har en god forretning, der tjener penge, er det fint.”

“Vi er ikke drevet af, at vi skal have en vis form for indtjening, og vi har heller aldrig lånt en krone – så vi har ingen gæld til nogen som helst. Vi er 100 procent egenfinansieret.”

Købstilbud rager ham en høstblomst
I de 30 år, der er gået, må der have været en del købstilbud?

“Ja, men det gider jeg ikke bruge to minutter på. Jeg er fuldstændig ligeglad. Jeg gider ikke engang tage et møde med dem, for det er spild af tid.”

Så selv hvis jeg havde verdens største pengetank…

“Det ville rage mig en høstblomst. Vi kan ikke spise to bøffer om dagen, og vi kan ikke køre fire biler.”

“Det, der er vigtigt for mig, er, at det, vi gør, kan gøre en forskel. Og at vi har en arbejdsplads, hvor folk kan komme og udleve nogle af de drømme, vi har i fællesskab.”

“Jeg mener helt oprigtigt, at den enkelte medarbejder betyder noget. Når en medarbejder rejser, opstår der et hul. Du kan sikkert sætte en anden ind i rollen, men det bliver aldrig nogensinde det samme.”

I dag har Systematic fem store forretningsområder: Public & Private, Healthcare, Defence, Intelligence & National Security og Library & Learning.

Udvider internationalt
Af Systematics 500 medarbejdere sidder omkring de 400 i Danmark. Specielt i de senere år er virksomheden blevet meget internationalt orienteret.

“Vi er vokset meget. Det er først og fremmest, fordi vores forsvarsforretning er meget eksportorienteret. Så vi har en 11-12 selskaber, hvor der også er udvikling i nogle af dem: England, USA, Finland og Abu Dhabi. De andre afdelinger er handler mere om salg,” forklarer Michael Holm og tilføjer, at de internationale afdelinger nu også begynder at arbejde med Systematics sundhedsforretning.

Læs også: På besøg hos Googles udviklingsafdeling i Aarhus: Fra Chrome og V8 til det nye danske projekt

Michael Holm er selv ofte i udlandet for at mødes med ansatte og virksomhedens kunder.

“Det er ikke for at tilse noget, for de er så godt kørende selv. Men jeg synes, at man bliver inspireret af at mødes med kunderne.”

Hvilke tanker gør du dig om, hvilke lande I kan sælge til med de produkter, der handler om forsvar, politi og efterretningstjenester?

“Vi er omfattet af eksport-reglerne, så vi kan ikke eksportere noget som helst – og gør det heller ikke – uden at spørge Justitsministeriet. Der er faste regler for, hvem vi må eksportere til.”

“Bare vi overvejer at rejse derned, skal vi spørge.”

“Men vi har jo også vores sunde fornuft og ved jo godt, at Nordkorea eller Yemen nok ikke lige er der, man skal gå hen.”

De største udfordringer
Hvad er de største udfordringer for virksomheden her efter 30 år?

“Der er altid udfordringer, men det er bare en anden type udfordringer, der er nu. Der er udfordringer, når man kun er to – men også når man er 200 eller 500 medarbejdere.”

Læs også: Se de imponerence tal her: Så vild er væksten i den danske it-branche

“Det er en udfordring at få de rigtige medarbejdere. Jeg stiller mig dog ikke op i koret og hyler om, at der er for få.”

“Vi er i en branche, hvor det nogle gange er arbejdsgiveren, der bestemmer mest, og andre gange er det arbejdstageren. Sådan tror jeg det er i mange brancher. Men udfordringen er selvfølgelig at skaffe de rette medarbejdere.”

Aarhus kan noget særligt
Dermed vender vi tilbage til det med Aarhus og de mange smil, for ifølge Michael Holm er netop Aarhus en stor del af forklaringen på, at Systematic er der, hvor virksomheden er i dag.

“Vi har altid sagt, at vi er begunstiget af, at vi bor i Aarhus. Vi kunne aldrig have skabt det her i København. Aldrig.”

Hvorfor ikke?

“Fordi der bare er forskel på Aarhus og København. Der er lidt mere stabil arbejdskraft i Aarhus, end der er i København. I København er der rigtig mange store og små virksomheder – og så er der også en større udskiftning af folk.”

“Det vigtige i en virksomhed som vores er, at det er vidensarbejde, og det er ikke nødvendigvis godt for virksomheden, hvis en hjerne kun er her i kort tid.”

“Vi har mange, der har været her en del år, og vi har også nogen, der forlader os, og så vender tilbage igen. Jeg kan godt forstå, at de gerne vil prøve noget andet, hvis det her eksempelvis har været deres første arbejdsplads – og nogle gange hjælper vi dem faktisk med det.”

“Nogle gange vender de hjem igen, og det synes jeg er fantastisk” siger Michael Holm og uddyber, at 12 procent af de folk, Systematic i dag ansætter, er tidligere ansatte i virksomheden.

Har penge nok – men stadig en mission
Michael Holm ejer selv 60 procent af virksomheden, mens to andre private investorer ejer resten.

Hvordan holder du dig selv skarp og engageret efter så mange år i Systematic?

“Det må andre næsten bedømme.”

Men hvad er det, du er sulten efter – penge har du vel nok af?

“Jamen, det er at kunne gøre en forskel. Det, vi gør, betyder noget for mange. Det lyder lidt helligt – men vi har et andet mål end bare at tjene penge. Vi tror på at det, at vi laver en god it-løsning, kan være med til at ændre noget.”

“Selvfølgelig vil vi gerne tjene penge – vi er jo ikke naive. Men jeg vil gerne have, at der er en sjæl med i det,” siger Michael Holm.

Læs også:

På besøg hos Googles udviklingsafdeling i Aarhus: Fra Chrome og V8 til det nye danske projekt

Se de imponerence tal her: Så vild er væksten i den danske it-branche

Går turen til Berlin, og det gør den for rigtigt mange danskere, så tag et smut ned ad den imposante Karl-Marx-Allé. Det er her du kan få en ordentlig omgang nostalgi.

For mindes du stadig tiden før muren faldt så vil de store bygninger og den brede allé måske vække minder om store militærparader hvor det kommunistiske diktatur viste isenkræmmet frem. Meget passende hed Karl-Marx-Allé oprindeligt Stalinallee, men da den afdøde sovjetiske diktator gik af mode hos selv hardlinerne i DDR, blev den i 1961 omdøbt.

For it-nostalgikere er det dog i Karl-Marx-Allé 93A som er mest interessant. For her ligger Computerspielemuseum, et museum dedikeret til de computerspil der optog (alt for) mange timer i undertegnedes barn- og ungdom.

Artiklen fortsætter under billedet…

Det er muligt at prøve en række af de gamle spil på museet.

Alt, alt, alt for mange timer er blevet investeret i Elite tilbage i 80´erne.

Et besøg i arkadehallen lokker også.

For den seriøst historieinteresserede kan museet opleves i kronologisk orden fra sektion 1.0 og fremad via pong, over tekstbaserede eventyrspil til en første Playstation. Alt sammen illustreret, med eksempler, videoklip og tekster på både tysk og engelsk.

På en hylde kan du desuden finde Apple II (1977) computer signeret af Steve Wozniak, som stiftede Apple sammen med Steve Jobs.

I mange tilfælde kan du også få lov til at prøve en række af de gamle spil.

Det er derfor især den interaktive del af det lille museum, som trækker hvis du har børn og barnlige sjæle med.

For mange steder er det muligt at prøve de gamle spil på de originale computere og spillekonsoller.

Seneste tilføjelse er desuden en fire ungdomsværelser fra forskellige perioder af computerspillenes tid.

Derfor kan du på Computerspielemuseum sidde op ad hessiantapetet og spille Pong, prøve en C64 på et loftkammer eller ligge i en sækkestol og prøve den første Playstation. Ren retro – og en god anledning til at fortælle de yngre medlemmer af familien om dengang du skruede på tonehovede på din båndstation eller var begejstret for de 4 farver som din CGA-skærm kunne præstere.

Museet har desuden indrettet en hel lille arkadehal hvor du i den dæmpede belysning kan spille klassikere som Astroids og Gauntlet og drømme dig tilbage på grillbaren.

Selve museet kan opleves på en times tid, har åbent 10-20 alle dage undtagen tirsdage og en familiebillet koster 17 Euro svarende til 127 kroner.

Læs også om Chrisstoffer Daniel som restaurere gamle arkademaskiner i København: “Det med billedrør har i det hele taget været det sværeste, for der er så høj spænding. Vi er blevet bedre, men vi får stadig stød”

Klassikeren “Astroids” fra 1979 er stadig svær at mestre, men absolut stadig spilbar. Vær forberedt på at de yngre medlemmer af familien ikke vil forlade museet lige så hurtigt som dig.

SOMA er nyeste skud på stammen af computerspil, der prøver at skræmme livet af spilleren. I kølvandet på succeser såsom Until Dawn, Dying Light m.fl. er det kun naturligt, at cirklen sluttes ved ophavsmændene til det moderne gyserspil, Frictional Games, der i 2010 for altid ændrede genren med det fremragende Amnesia: The Dark Descent. Deres nye gys, SOMA, er både uhyggeligt, fremadskuende og et til tider tankevækkende bekendtskab.SOMA’s ophav hos Frictional Games fornægter sig ikke. Introduktionen understreger tydeligt, at man spiller en ganske almindelig, nærmest lidt kedelig, fyr. Ingen Master Chief eller Super Soldier her.

Hovedpersonen, Simon Jarrett, har været i et biluheld og pådraget sig en hjerneskade, der har givet ham få måneder tilbage at leve i. Han indvilger derfor i en eksperimenterende behandling, der ikke viser sig at være helt, hvad man tror.

Klinikken, hvor behandlingen skal foregå, er mildest talt rustik, men da manden i den hvide kittel beder en om at tage plads i den mystisk udseende behandlingsstol, adlyder man alligevel.

Akkurat som sin forgænger Amnesia kan man ikke kæmpe tilbage mod ondskaben i SOMA, og det er med til at underbygge følelsen af hjælpeløshed.

Billedet fader til sort, og man vågner op i et, skal det vise sig, undersøisk tilsyneladende forladt  laboratorie-kompleks kaldet PATHOS-2, intetanende hvad der er op og ned. Man begynder hurtigt en kommunikation med en vis Catherine, der prøver at guide en igennem PATHOS-2 over til den afdeling, hvor hun er. Undervejs afslører hun, hvor længe man har været væk, inden man vågnede i det uhyggelige kompleks, og hvad der er sket i mellemtiden.

For ikke at spolere hele historien nøjes vi med at sige, at Catherines fortællinger er med til at øge følelsen af isolation og ensomhed, som Frictional Games gør så godt.

Stemningen i SOMA er herligt foruroligende. Lydsiden er tilpas underspillet til, at man lægger mærke til de bittesmå skift i stemningen, som man gør sin færd gennem de øde og dunkelt belyste laboratorie-lokaler på PATHOS-2. Uden at forfalde til dundrende basset nu-kommer-der-en-boss-soundtracks, bruger SOMA de lydmæssige cues eminent til at få pulsen op og nakkehårene til at rejse sig; specielt fordi der leges med de elementer. Det er ikke hver gang, lydniveauet intensiveres, at der sker noget, men når der gør, kan man godt begynde at lede efter et par nye underbukser.

SOMA ér skræmmende. Skræmmende på den gode måde, hvor stemningen understøtter de få jump-scares, som uundgåeligt kommer i gyserspil. Dialogen er naturlig, og lyden af åndedræt, fodtrin og gnistrende iturevne ledninger trækker spillerens fokus helt ind i spillet, hvor man opsluges af et stærkt narrativ. Spørgsmål så som, hvem er man, har Catherine hæderlige intentioner, og ikke mindst, hvad er der sket med verden, melder sig og på det nærmeste pisker en fremad i fortællingen.

SOMA arbejder filosofisk med emner så som bevidsthed, virkelighed og frygt på en respektfuld ikke-påtaget måde. Grænserne for, hvad Simon oplever og ser, udviskes langsomt og til fordel for, hvad der måske/måske ikke er et psykotisk sammenbrud oplevet i førsteperson.

SOMA’s audiovisuelle udtryk er grotesk, og tankerne ledes især hen på Ridley Scotts storslåede science-fiction-gys.

SOMA’s stemning og perspektiv trak os ind på en sjældent effektiv måde. Hvorom jeg holder umådeligt meget af spil så som Until Dawn eller Resident Evil, rammer SOMA dybere.

I SOMA har du hverken den campy feeling fra Until Dawn eller arsenalet af krudt og kugler fra Resident Evil. Hvis noget/nogen er efter dig, kan du gemme dig i et skab og prøve at snige dig væk, når du synes, timingen er der. Effekten af det forsvarsløse perspektiv er efterlignet mange gange siden Amnesia monster-hittede for en håndfuld år siden; sjældent har den dog været så forfinet som ved SOMA. Hvem ellers end Frictional Games skulle have opskriften på det effektive og involverende gys?

I en tid, hvor gyser-spillene i den grad gør comeback, kan det virke besynderligt, at det underspillede lidt bagstræberiske SOMA skal lægge sig i spidsen, men det gør det. Jeg ved ikke, om det er den tydelige skelen til både System Shock 2, Alien-filmen og Amnesia, men Frictional Games har lavet et moderne stemningsfyldt gys, som både forskrækker og skræmmer i et effektivt sammensurium, der samtidig formår at gøre favntag med store psykologiske og filosofiske emner.

Karakter: 5/6

Læs også: [b]Anmeldelse: Skæbnetimen for Destiny[/b]

Måske er det stemmen, der er hans største aktiv.

Troen på egne ideer, meninger og holdninger får ekstra kraft fra den drævende københavnske forstadsdialekt, som altid har været et af Martin Thorborgs varemærker.

Her er en mand, der er i gang med et projekt. Her er en mand, der har ideer, som han brænder for at gøre til virkelighed.

Og stemmen vakler sjældent. Martin Thorborg er en praktiker, der tænker hurtigt og handler derefter.

Det bedste eksempel er de hundredevis af videoer på YouTube, hvor han mere eller mindre skråsikkert fortæller om, hvad der optager ham lige nu. Holdninger, iagttagelser eller kommentarer til aktuelle begivenheder.

Han holder ofte foredrag, hvor omdrejningspunktet også er iværksætterens hverdag – om store og små faldgruber, som man helst skal styre udenom, hvis man vil have det sjovt og have succes på samme tid.

At han er stand til at begejstre og inspirere andre, vidner mere end 20 år i it-branchen med notoriske successer som firmaerne Jubii og Spamfighter, der går tilbage til internettets barndom.

Men årene med meget og hårdt arbejde har også på godt og ondt præget den nu 45-årige Thorborg. Selv om stemmeføringen er fast, og ordene stadig er mange, er han efter eget udsagn blevet en rundere mand, der kender sit talent og dets begrænsninger.

Passion
En stor del af hans tid går i dag med at tænke over, hvordan han kan hjælpe andre iværksættere med at få stablet en forretning på benene. Iværksætterportalen Amino er det bedste eksempel. For tre år siden kastede han sig ud i at udvikle Dinero – et økonomiprogram målrettet iværksættervirksomheder – hvor han selv har direktørposten.

“Jeg elsker at arbejde med de små virksomheder. Jeg får et kick ud af at holde et foredrag for folk, der lige er blevet iværksættere. Jeg har passion for at se folk, der pludselig har en lille virksomhed, og at det fungerer for dem,” siger Martin Thorborg.

Netop den passion er også grundideen i Amino og Dinero, hvor forretningen bygger på, at brugerne deler deres viden med hinanden.

“Jeg har altid haft en svaghed for folk, der har det svært og kæmper en ærlig og hård kamp for at nå nogle mål. Det er der, jeg kan hjælpe til at give dem nogle værktøjer og troen på, at det kan lykkes.”

“Det er derfor, jeg har over 600 videoer på nettet for iværksættere. Jeg kan godt lide at videregive min viden til andre, og hvis jeg skal være lommefilosofisk, hænger det vel sammen med, at jeg godt selv kan lide at blive rost,” siger Martin Thorborg.

Læs også: “Jeg synes ærligt talt, vi skulle stille os ned på Lesbos og alle de steder, hvor flygtningene kommer og spørge dem, om de har set en computer før”

Martin Thorborg tager imod på sit kontor på Østerbro i København. Til de kunstinteresserede kan vi oplyse, at maleriet i baggrunden har titlen “Den sejrende materialisme”, som er malet af kunstneren Peter Larsen.
Billedet skal illustrere et menneske, der lader grådighed, penge og magt gå forud for værdierne i poesi, malerkunst og litteratur.

“Jeg taler hver dag med folk i Dineros kundesupport for at få en fornemmelse af, hvad der rører sig ude hos kunderne. Hvad siger folk? Hvad har de svært ved, og hvad kan vi gøre bedre?”

“Den kontakt med virksomhederne giver en enorm værdi. Og så giver det mig noget anerkendelse den anden vej. Men jeg er jo ikke Mother Theresa, som kun gør det her for andres skyld. Jeg tjener også penge på det, og jeg synes, det er skideskægt. Så jeg er enormt privilegeret.”

Slut med pizza og cola
Selv om passionen er intakt, har meget dog ændret sig i Martin Thorborgs arbejdsliv de seneste ti år. Væk er de lange arbejdsdage med pizza og cola foran skærmen. I dag er prioriteringerne anderledes.

“Jeg arbejdede frygtelig, frygtelig meget dengang. Så meget, at jeg næsten var ved at dø af det på et tidspunkt. Når jeg læser om folk, der prøver at stoppe med at drikke alkohol eller et andet misbrug, føler jeg lidt, det er det samme, jeg har været igennem.”

“For mig var det bare arbejde. Det har været meget svært at trappe ned. Mange kender sikkert fornemmelsen af, at de er uundværlige, og jeg har brugt meget tid på ting, som jeg i dag synes er helt hul i hovedet. Men min større erfaring betyder, at jeg når det samme som dengang.”

“Jeg elsker det, og jeg elsker det stadigvæk. Men jeg har også en kone og to børn, og efterhånden som børnene er blevet større er jeg begyndt at prioritere dem mere. Ikke så meget da børnene var små, må jeg erkende. Men jeg har ikke aftaler efter klokken 15. Så nu er det mig, der er bagstopperen og tager hjem og laver mad og går med hunden,” siger han.

Har du noget, folk vil købe?
Hvad er de tre klassiske fejl man begår i udviklingen af en iværksættervirksomhed?

“For det første er skal man spørge sig selv, om man har noget, folk vil købe. Proof of concept. Har det produkt eller den ydelse, du laver, gang på jorden. Rigtig mange af jeres læsere er sikkert meget fokuserede på teknologi. Derfor har de svært ved at sætte sig ud over deres egne behov.”

“Jeg får rigtig mange mails fra folk, som belærer mig om, at jeg ikke har tænkt på det ene eller det andet, og de antager, at den feature, de selv har brug for, er noget alle vil have brug for. Så er det, du vil lave, bredt nok? Det er dér, mange it-folk knækker, fordi de mangler en bredere markedsforståelse.”

“Så er der proof of business. Kan du tjene penge på det? Er der penge til at dække dine omkostninger ved at lave produktet? Kan du betale husleje, forsikring, et skrivebord og kaffemaskine. Man plejer altid at være for optimistisk med både omsætning og omkostninger.”

“Der er en tommelfingeregel, når du har lavet dit budget: Prøv at halvere omsætningen og fordoble omkostningerne, Hvis det stadig hænger sammen, har du en mulighed for at lave en forretning – ellers er det tilbage til tegnebrættet.”

Den første ansatte
“Den tredje ting, der holder danske virksomheder tilbage, er det der med den første ansatte. Mange kan lave en virksomhed, der hutler sig igennem med én mand. At få den første ansatte er afgørende for, om du kan skalere din virksomhed. Ellers vil du opleve, at du kommer tilbage fra ferie og er fattig og forretningen er gået i stå.”

“Det med den første ansatte er rigtig svært i Danmark, fordi skatten er så relativt høj. Lønnen fylder meget, plus at en ansat skal have ferie og barsel. Så sådan en person koster dig nemt 80.000 kroner om måneden.”

Har mentaliteten blandt unge iværksættere ændret sig i de 20-25 år, du har været i gang?

“Det er som nat og dag. Da jeg begyndte, var iværksætter et andet ord for arbejdsløs. I dag har det højstatus. Går du ud på en skole i dag, er der en del af de unge, der er helt afklaret med, at de vil være selvstændige. Det så du slet ikke før i tiden.”

Hvorfor har det ændret sig?

“Hvis jeg skal være lidt flabet, har jeg selv spillet en rolle. Jeg har holdt 600 foredrag over de seneste år. Folk kan se, at jeg uden en stor fin uddannelse har gjort det rimeligt godt. Så der er en følelse af, at det kan alle blive. Janteloven er ved at forsvinde, og folk stiller sig op i XFactor og viser, hvad de kan. Det smitter af,” siger Martin Thorborg.

Han fremhæver også Jesper Buch (Just-Eat) og Tommy Ahlers (ZYB og Podio) som markante danske iværksætterprofiler.

“Der er så også nogle ikoner derude som Richard Branson, Mark Zuckerberg og Elon Musk. De er de rene rockstjerner for de unge. Opfindere og iværksættere er ikke længere nogen, der er gemt væk nede i en kælder. Det er nogen, der har noget at sige og har en mening om samfundet.”

Endemålet er ikke penge
Ifølge Martin Thorborg er der dog også en bagside ved den store opmærksomhed på iværksætteri.

“Alt for meget handler i dag om at gå internationalt med det samme. Kan du ikke få 40-50 millioner i venture-kapital, er du en fiasko. Det er fedt nok at få venturekapital, men det er ikke det, der er endemålet. Det må være at skabe en bæredygtig virksomhed, der giver overskud og skaber arbejdspladser og værdi for kunderne. Det synes jeg, rigtig mange iværksættere glemmer i dag,” siger han og erkender samtidig, at den del faktisk slet ikke interesserer ham.

“Jeg kan enormt godt lide at omgås få, dygtige mennesker, men jeg trives ikke med at være chef for mange mennesker. Jeg har på et tidspunkt erkendt, at det er den første fase i en virksomheds liv, der er min styrke.”

“Jeg elsker at få ideen, finde de rigtige folk og så vise, at vi kan lave produktet og skrue forretningen sammen, så det kan give overskud. Jeg trives ikke, når tingene begynder at gå langsomt. Når først vi er der, er jeg ikke på hjemmebane længere. At sidde og file på en forretning og skabe en million milliard i omsætning – det rager mig.”

Læs også:

“Jeg synes ærligt talt, vi skulle stille os ned på Lesbos og alle de steder, hvor flygtningene kommer og spørge dem, om de har set en computer før”

Martin Thorborg: Jeg bruger mest min pc til at stille min kaffekop på

Måske er det stemmen, der er hans største aktiv.

Troen på egne ideer, meninger og holdninger får ekstra kraft fra den drævende københavnske forstadsdialekt, som altid har været et af Martin Thorborgs varemærker.

Her er en mand, der er i gang med et projekt. Her er en mand, der har ideer, som han brænder for at gøre til virkelighed.

Og stemmen vakler sjældent. Martin Thorborg er en praktiker, der tænker hurtigt og handler derefter.

Det bedste eksempel er de hundredevis af videoer på YouTube, hvor han mere eller mindre skråsikkert fortæller om, hvad der optager ham lige nu. Holdninger, iagttagelser eller kommentarer til aktuelle begivenheder.

Han holder ofte foredrag, hvor omdrejningspunktet også er iværksætterens hverdag – om store og små faldgruber, som man helst skal styre udenom, hvis man vil have det sjovt og have succes på samme tid.

At han er stand til at begejstre og inspirere andre, vidner mere end 20 år i it-branchen med notoriske successer som firmaerne Jubii og Spamfighter, der går tilbage til internettets barndom.

Men årene med meget og hårdt arbejde har også på godt og ondt præget den nu 45-årige Thorborg. Selv om stemmeføringen er fast, og ordene stadig er mange, er han efter eget udsagn blevet en rundere mand, der kender sit talent og dets begrænsninger.

Passion
En stor del af hans tid går i dag med at tænke over, hvordan han kan hjælpe andre iværksættere med at få stablet en forretning på benene. Iværksætterportalen Amino er det bedste eksempel. For tre år siden kastede han sig ud i at udvikle Dinero – et økonomiprogram målrettet iværksættervirksomheder – hvor han selv har direktørposten.

“Jeg elsker at arbejde med de små virksomheder. Jeg får et kick ud af at holde et foredrag for folk, der lige er blevet iværksættere. Jeg har passion for at se folk, der pludselig har en lille virksomhed, og at det fungerer for dem,” siger Martin Thorborg.

Netop den passion er også grundideen i Amino og Dinero, hvor forretningen bygger på, at brugerne deler deres viden med hinanden.

“Jeg har altid haft en svaghed for folk, der har det svært og kæmper en ærlig og hård kamp for at nå nogle mål. Det er der, jeg kan hjælpe til at give dem nogle værktøjer og troen på, at det kan lykkes.”

“Det er derfor, jeg har over 600 videoer på nettet for iværksættere. Jeg kan godt lide at videregive min viden til andre, og hvis jeg skal være lommefilosofisk, hænger det vel sammen med, at jeg godt selv kan lide at blive rost,” siger Martin Thorborg.

Læs også: “Jeg synes ærligt talt, vi skulle stille os ned på Lesbos og alle de steder, hvor flygtningene kommer og spørge dem, om de har set en computer før”

Martin Thorborg tager imod på sit kontor på Østerbro i København. Til de kunstinteresserede kan vi oplyse, at maleriet i baggrunden har titlen “Den sejrende materialisme”, som er malet af kunstneren Peter Larsen.
Billedet skal illustrere et menneske, der lader grådighed, penge og magt gå forud for værdierne i poesi, malerkunst og litteratur.

“Jeg taler hver dag med folk i Dineros kundesupport for at få en fornemmelse af, hvad der rører sig ude hos kunderne. Hvad siger folk? Hvad har de svært ved, og hvad kan vi gøre bedre?”

“Den kontakt med virksomhederne giver en enorm værdi. Og så giver det mig noget anerkendelse den anden vej. Men jeg er jo ikke Mother Theresa, som kun gør det her for andres skyld. Jeg tjener også penge på det, og jeg synes, det er skideskægt. Så jeg er enormt privilegeret.”

Slut med pizza og cola
Selv om passionen er intakt, har meget dog ændret sig i Martin Thorborgs arbejdsliv de seneste ti år. Væk er de lange arbejdsdage med pizza og cola foran skærmen. I dag er prioriteringerne anderledes.

“Jeg arbejdede frygtelig, frygtelig meget dengang. Så meget, at jeg næsten var ved at dø af det på et tidspunkt. Når jeg læser om folk, der prøver at stoppe med at drikke alkohol eller et andet misbrug, føler jeg lidt, det er det samme, jeg har været igennem.”

“For mig var det bare arbejde. Det har været meget svært at trappe ned. Mange kender sikkert fornemmelsen af, at de er uundværlige, og jeg har brugt meget tid på ting, som jeg i dag synes er helt hul i hovedet. Men min større erfaring betyder, at jeg når det samme som dengang.”

“Jeg elsker det, og jeg elsker det stadigvæk. Men jeg har også en kone og to børn, og efterhånden som børnene er blevet større er jeg begyndt at prioritere dem mere. Ikke så meget da børnene var små, må jeg erkende. Men jeg har ikke aftaler efter klokken 15. Så nu er det mig, der er bagstopperen og tager hjem og laver mad og går med hunden,” siger han.

Har du noget, folk vil købe?
Hvad er de tre klassiske fejl man begår i udviklingen af en iværksættervirksomhed?

“For det første er skal man spørge sig selv, om man har noget, folk vil købe. Proof of concept. Har det produkt eller den ydelse, du laver, gang på jorden. Rigtig mange af jeres læsere er sikkert meget fokuserede på teknologi. Derfor har de svært ved at sætte sig ud over deres egne behov.”

“Jeg får rigtig mange mails fra folk, som belærer mig om, at jeg ikke har tænkt på det ene eller det andet, og de antager, at den feature, de selv har brug for, er noget alle vil have brug for. Så er det, du vil lave, bredt nok? Det er dér, mange it-folk knækker, fordi de mangler en bredere markedsforståelse.”

“Så er der proof of business. Kan du tjene penge på det? Er der penge til at dække dine omkostninger ved at lave produktet? Kan du betale husleje, forsikring, et skrivebord og kaffemaskine. Man plejer altid at være for optimistisk med både omsætning og omkostninger.”

“Der er en tommelfingeregel, når du har lavet dit budget: Prøv at halvere omsætningen og fordoble omkostningerne, Hvis det stadig hænger sammen, har du en mulighed for at lave en forretning – ellers er det tilbage til tegnebrættet.”

Den første ansatte
“Den tredje ting, der holder danske virksomheder tilbage, er det der med den første ansatte. Mange kan lave en virksomhed, der hutler sig igennem med én mand. At få den første ansatte er afgørende for, om du kan skalere din virksomhed. Ellers vil du opleve, at du kommer tilbage fra ferie og er fattig og forretningen er gået i stå.”

“Det med den første ansatte er rigtig svært i Danmark, fordi skatten er så relativt høj. Lønnen fylder meget, plus at en ansat skal have ferie og barsel. Så sådan en person koster dig nemt 80.000 kroner om måneden.”

Har mentaliteten blandt unge iværksættere ændret sig i de 20-25 år, du har været i gang?

“Det er som nat og dag. Da jeg begyndte, var iværksætter et andet ord for arbejdsløs. I dag har det højstatus. Går du ud på en skole i dag, er der en del af de unge, der er helt afklaret med, at de vil være selvstændige. Det så du slet ikke før i tiden.”

Hvorfor har det ændret sig?

“Hvis jeg skal være lidt flabet, har jeg selv spillet en rolle. Jeg har holdt 600 foredrag over de seneste år. Folk kan se, at jeg uden en stor fin uddannelse har gjort det rimeligt godt. Så der er en følelse af, at det kan alle blive. Janteloven er ved at forsvinde, og folk stiller sig op i XFactor og viser, hvad de kan. Det smitter af,” siger Martin Thorborg.

Han fremhæver også Jesper Buch (Just-Eat) og Tommy Ahlers (ZYB og Podio) som markante danske iværksætterprofiler.

“Der er så også nogle ikoner derude som Richard Branson, Mark Zuckerberg og Elon Musk. De er de rene rockstjerner for de unge. Opfindere og iværksættere er ikke længere nogen, der er gemt væk nede i en kælder. Det er nogen, der har noget at sige og har en mening om samfundet.”

Endemålet er ikke penge
Ifølge Martin Thorborg er der dog også en bagside ved den store opmærksomhed på iværksætteri.

“Alt for meget handler i dag om at gå internationalt med det samme. Kan du ikke få 40-50 millioner i venture-kapital, er du en fiasko. Det er fedt nok at få venturekapital, men det er ikke det, der er endemålet. Det må være at skabe en bæredygtig virksomhed, der giver overskud og skaber arbejdspladser og værdi for kunderne. Det synes jeg, rigtig mange iværksættere glemmer i dag,” siger han og erkender samtidig, at den del faktisk slet ikke interesserer ham.

“Jeg kan enormt godt lide at omgås få, dygtige mennesker, men jeg trives ikke med at være chef for mange mennesker. Jeg har på et tidspunkt erkendt, at det er den første fase i en virksomheds liv, der er min styrke.”

“Jeg elsker at få ideen, finde de rigtige folk og så vise, at vi kan lave produktet og skrue forretningen sammen, så det kan give overskud. Jeg trives ikke, når tingene begynder at gå langsomt. Når først vi er der, er jeg ikke på hjemmebane længere. At sidde og file på en forretning og skabe en million milliard i omsætning – det rager mig.”

Læs også:

“Jeg synes ærligt talt, vi skulle stille os ned på Lesbos og alle de steder, hvor flygtningene kommer og spørge dem, om de har set en computer før”

Martin Thorborg: Jeg bruger mest min pc til at stille min kaffekop på

Microsoft har imponeret med hybrid-laptoppen Surface Book, som kan fungere som både tablet og laptop.

Men det er ikke til at vide, om den overhovedet kommer til salg på det danske marked. Så hvad skal du gøre, hvis du gerne vil have en hybrid?

Microsoft producerer selv en konkurrent til Surface Book med Surface Pro 4. Foto: Microsoft

Den nemme løsning
Microsoft leverer faktisk selv et ganske fornuftigt alternativ til Surface Book. Nemlig Surface Pro 4, der med en batterilevetid på ni timer kan bruges som tablet tre gange så længe som Surface book.

Selvom der egentlig er tale om en tablet, kan den afvikle almindelige programmer som en pc, så du ikke skal klare dig med apps.

En anden fordel er, at den rent faktisk har fået en release dato for det danske marked, og du kan købe den fra 19. november.

Den billigste version med 4Gb RAM/128 GB HD kapacitet og en Intel Core M processor er sat til 7.499 kroner. Oven i den pris kommer så tastaturet til små 850 kroner.

Du kan læse mere om Surface Pro 4 her

Aspire Switch 11 er en god løsning til købere, som ikke vil ofre en formue, men godt vil have en fornuftig og brugbar hybrid. Foto: Acer

Den billige løsning
Hvis det, du står og mangler, i virkeligheden er en laptop til at skrive på og en tablet til at spille og se Netflix på, kan du med ro i sindet spare ikke så få tusinde kroner og købe en Acer Aspire switch 11 i stedet. 

Den kan, hvad du har brug for, og kan levere mere end seks timers brug på en opladning. Og så har den endda en af markedets få virkeligt gode mekanismer til at koble skærm og tastatur til og fra hinanden.  En version med 2GB RAM/ 32 GB HD kapacitet kan købes for 2.754 kroner.

Du kan læse en anmeldelse af forgængeren Aspire Switch 10 her

Dell nye version af XPS 12 skal tage patentet på cool devices væk fra Apple. Foto: Dell

Den cool løsning
Frank Azor, som er produkt chef for XPS serien hos Dell, sagde for nylig til Fortune, at Dell vil tage kampen op med Apple og gøre pc’ere “cool” igen. Det skal blandt andet ske med XPS serien af laptops og 2-in-1 hybrider.

Du kan læse vores anmeldelse af en XPS 13 laptop her

Det lader bestemt til, at den nye version af Dell’s hybrid XPS 12 tager den opgave alvorligt. Den nye XPS 12 kommer i en ny version til november og vægten er skåret ned til ca. 1.200 gram for den samlede laptop og 790 gram for tabletten. 4K skærmen er dækket af Gorilla glas og løftes ud af den magnetiske holder uden dikkedarer.

Da Dell kom på markedet med den forrige version af XPS 12, blev den rost for at være en rigtigt god laptop, mens dens evner som tablet var gode men ikke banebrydende, ligesom det var en skønhedsfejl, at der ikke var mulighed for at sætte et SD kort i.

Det er der rettet op på med den nye model, som ud over kortlæser også har to Thunderbolt 3 porte, som kan overføre data med en maksimal hastighed på 40GPS.

Der er ikke endnu en pris eller hardware specifikationer tilgængelig på den nye XPS 12, men Surface Book koster fra 9800 til 17.600 kroner, så selv hvis Dell vil have en formue for deres nye legetøj, er det nok inden for samme prisleje.

Microsoft har imponeret med hybrid-laptoppen Surface Book, som kan fungere som både tablet og laptop.

Men det er ikke til at vide, om den overhovedet kommer til salg på det danske marked. Så hvad skal du gøre, hvis du gerne vil have en hybrid?

Microsoft producerer selv en konkurrent til Surface Book med Surface Pro 4. Foto: Microsoft

Den nemme løsning
Microsoft leverer faktisk selv et ganske fornuftigt alternativ til Surface Book. Nemlig Surface Pro 4, der med en batterilevetid på ni timer kan bruges som tablet tre gange så længe som Surface book.

Selvom der egentlig er tale om en tablet, kan den afvikle almindelige programmer som en pc, så du ikke skal klare dig med apps.

En anden fordel er, at den rent faktisk har fået en release dato for det danske marked, og du kan købe den fra 19. november.

Den billigste version med 4Gb RAM/128 GB HD kapacitet og en Intel Core M processor er sat til 7.499 kroner. Oven i den pris kommer så tastaturet til små 850 kroner.

Du kan læse mere om Surface Pro 4 her

Aspire Switch 11 er en god løsning til købere, som ikke vil ofre en formue, men godt vil have en fornuftig og brugbar hybrid. Foto: Acer

Den billige løsning
Hvis det, du står og mangler, i virkeligheden er en laptop til at skrive på og en tablet til at spille og se Netflix på, kan du med ro i sindet spare ikke så få tusinde kroner og købe en Acer Aspire switch 11 i stedet. 

Den kan, hvad du har brug for, og kan levere mere end seks timers brug på en opladning. Og så har den endda en af markedets få virkeligt gode mekanismer til at koble skærm og tastatur til og fra hinanden.  En version med 2GB RAM/ 32 GB HD kapacitet kan købes for 2.754 kroner.

Du kan læse en anmeldelse af forgængeren Aspire Switch 10 her

Dell nye version af XPS 12 skal tage patentet på cool devices væk fra Apple. Foto: Dell

Den cool løsning
Frank Azor, som er produkt chef for XPS serien hos Dell, sagde for nylig til Fortune, at Dell vil tage kampen op med Apple og gøre pc’ere “cool” igen. Det skal blandt andet ske med XPS serien af laptops og 2-in-1 hybrider.

Du kan læse vores anmeldelse af en XPS 13 laptop her

Det lader bestemt til, at den nye version af Dell’s hybrid XPS 12 tager den opgave alvorligt. Den nye XPS 12 kommer i en ny version til november og vægten er skåret ned til ca. 1.200 gram for den samlede laptop og 790 gram for tabletten. 4K skærmen er dækket af Gorilla glas og løftes ud af den magnetiske holder uden dikkedarer.

Da Dell kom på markedet med den forrige version af XPS 12, blev den rost for at være en rigtigt god laptop, mens dens evner som tablet var gode men ikke banebrydende, ligesom det var en skønhedsfejl, at der ikke var mulighed for at sætte et SD kort i.

Det er der rettet op på med den nye model, som ud over kortlæser også har to Thunderbolt 3 porte, som kan overføre data med en maksimal hastighed på 40GPS.

Der er ikke endnu en pris eller hardware specifikationer tilgængelig på den nye XPS 12, men Surface Book koster fra 9800 til 17.600 kroner, så selv hvis Dell vil have en formue for deres nye legetøj, er det nok inden for samme prisleje.

Microsoft vil virkelig gerne have, at du installerer Windows 10.

Virkelig, virkelig gerne.

Og en ny fejl fra Microsoft side kunne se ud som om, at det amerikanske firma presser citronen lidt for meget.

I hvert fald oplever nogle Windows 7/8.1-brugere at Windows Update automatisk opgraderer til Windows 10, hvis de har “automatisk opdatering” slået til.

Normalt ligger “opgrader til Windows 10″, som en valgfri opdatering under “valgfri”, men ved en fejl – ifølge Microsoft selv – er et flueben endt ved opdateringen.

Hvis du stadig ikke ønsker at opgradere til Windows 10, så skal du gå ind i Windows Update, og slå automatisk opdatering fra.

Ligeledes skal du gå ind og kigge under hvilke opdateringer, der skal installeres, og klikke på “valgfri”.

Her skal du fjerne fluebenet fra “upgrade to Windows 10″.

Så når du kommer hjem til din computer, og den beder dig om at genstarte for at installere opdateringer, så giv lige opdateringslisten et kig.

Rammer ikke alle
Fejlen lader ikke til at ramme alle computere.

Microsoft har forklaret, at den automatiske opgradering til Windows 10 er en fejl fra selskabets egen side til det amerikanske tech-site Ars Technica.

“(…) i den nylige Windows-opdatering er denne mulighed afkrydset som standard. Det var en fejl, og vi fjerner fluebenet,” lyder det fra Microsoft. 

Windows 10 er gratis at opgradere til for alle Windows 7 og 8.1-brugere indtil juli 2016.

Læs også:
Rygtestorm om stort hack af Microsoft Update, men Microsoft afviser det hele 

Vi har testet den endelige version af Windows 10: Her er vores dom