I weekenden kunne programmeringsholdet Lambdabamserne fra Datalogisk Institut ved Københavns Universitet (DIKU) sætte en tyk streg under sin dominans udi programmeringens ædle kunst.

Det skete ved DM i Programmering 2015, hvor bamseholdet blev kåret som danmarksmestre for femte gang i træk, selvom det denne gang holdt hårdere end normalt.

Det kan du læse mere om her: De vinder igen-igen: Danmarks bedste programmører kommer fra København

Sejren kom i hus, efter Lambdabamserne i lighed med sine kombattanter i København, Aarhus og i Aalborg skulle løse 10 matematiske programmeringsopgaver på fem timer.

Lambdabamserne lykkedes med løsningen af seks opgaver inden for tidsgrænsen.

Prøv opgaverne her
På nordisk plan måtte de danske mestre dog se sig distanceret klart af det svenske Omogen Heap-hold fra Kungliga Tekniska Högskolan (KTH) i Stocholm, som klarede ni opgaver på de tilladte fem timer.

Hvis du har fem timers tid i overskud henover efterårsferien, kan du selv prøve kræfter med opgavesættet, som omkring 351 nordiske hold svedte over i Weekenden.

Du kan finde opgavesættet her, hvor der også er vejledende løsninger til de enkelte opgaver.

Herfra skal der lyde et pøj pøj med at overgå de danske mestre fra DIKU og de nordiske mestre fra Stockholm.

Læs også: 
Med landsholdet i programmering til VM: Kodesport gør dig mere præcis

Danmarks frækkeste mødested er blevet lidt for frækt. Datingsiden Scor.dk er nemlig på kant med både markedsføringsloven og persondataloven.

Scor.dk sender mails som denne ud til folk, som er sprunget fra inden de færdiggjorde datingsites tilmeldingsformular.

Du kan stadig være med
Scor.dk sender nemlig uopfordrede mails til personer, som har været ved at udfylde en tilmelding til hjemmesiden, men aldrig gennemførte oprettelsen. En praksis som har vækket Forbrugerombudsmandens interesse.

I mails med overskrifter som “Du kan stadig være med!” og “Det koster ikke noget at prøve lykken” opfordrer Scor.dk til at komme tilbage og udfylde tilmeldingen for at oprette en profil.

På kant med markedsføringsloven
Det går direkte imod markedsføringslovens paragraf seks, som fastslår, at folk selv skal bede om elektroniske reklamer, før en virksomhed må sende dem.

“En erhvervsdrivende må ikke rette henvendelse til nogen ved brug af elektronisk post, et automatisk opkaldssystem eller telefax med henblik på afsætning af varer, fast ejendom og andre formuegoder samt arbejds- og tjenesteydelser, medmindre den pågældende forudgående har anmodet om det.”

Eller som fuldmægtig hos forbrugerombudsmanden Linda Tørngren udtrykker det:

“Hvis man vil sende mails med markedsføring, skal der gives samtykke forud for henvendelsen.”

Læs også: Fona får bøde sendt i nakken efter spam-udsendelser

Et es i ærmet
Scor.dk har dog et es i ærmet.

For alle som har indtastet deres e-mailadresse på hjemmesiden giver nemlig Scor.dk lov til at sende uopfordrede markedsføringsmails.

Det kan man læse i de brugerbetingelser, som Scor.dk henviser til nederst på tilmeldingsformularens første side.

” § 1: For at oprette en profil på Scor.dk skal du være fyldt 18 år og have en gyldig e-mail adresse. Ved at indtaste din e-mail kan du aktivere din konto og evt. få tilsendt ny adgangskode. Samtidigt accepterer du ved indtastning af din e-mail adresse, at Scor.dk må fremsende nyhedsbreve til dig med relevant indhold. E-mail nyhedsbreve kan indeholde annoncer.”

Men det er heller ikke nok til at Scor.dk må sende alle de mails de lyster.

For hvis en virksomhed skal have lov til at sende markedsføring via e-mails, kræver det, at modtagerne aktivt giver lov til det.

“Modtageren skal være klar over, at man giver samtykke, og umiddelbart lyder det ikke som om, man er tilstrækkeligt informeret. At indtaste sine oplysninger er ikke det samme som aktivt at give tilladelse,” vurderer Linda Tørngren fra Forbrugerombudsmanden.

På baggrund af Computerworld’s henvendelse ser Forbrugerombudsmanden nu nærmere på, om sagen skal tages op til behandling.

Hvad med persondataloven?
Men Scor.dk er ikke kun i en gråzone, når de sender uopfordrede e-mails.

Scor.dk kan nemlig kun sende de e-mails, fordi Scor.dk gemmer e-mailadresser fra folk, som springer fra, før de har udfyldt hele datingsidens tilmeldingsformular. Og det er som udgangspunkt ikke tilladt.

“Umiddelbart vil jeg mene, at de skal slette det hele,” lyder vurderingen fra jurist i Datatilsynet Birgit Kleis.

Den vurdering baserer hun på persondatalovens paragraf seks, som fastslår, at den slags data kun må opbevares, hvis “den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke hertil,” eller det er nødvendigt for, “at den dataansvarlige… …kan forfølge en berettiget interesse og hensynet til den registrerede ikke overstiger denne interesse.”

Og Scor.dk kan godt få lejlighed til at forsvare den interesse.

“Hvis nogen klager over det her, vil vi sende en høring til Scor.dk og høre, hvad deres interesse er i at beholde de mailadresser. Vi vil i den forbindelse gøre opmærksom på reglerne i persondataloven og spørge ind til, om de mener at have hjemmel til at behandle oplysningerne,” afslutter Birgit Kleis fra Datatilsynet.

Danmarks frækkeste mødested er blevet lidt for frækt. Datingsiden Scor.dk er nemlig på kant med både markedsføringsloven og persondataloven.

Scor.dk sender mails som denne ud til folk, som er sprunget fra inden de færdiggjorde datingsites tilmeldingsformular.

Du kan stadig være med
Scor.dk sender nemlig uopfordrede mails til personer, som har været ved at udfylde en tilmelding til hjemmesiden, men aldrig gennemførte oprettelsen. En praksis som har vækket Forbrugerombudsmandens interesse.

I mails med overskrifter som “Du kan stadig være med!” og “Det koster ikke noget at prøve lykken” opfordrer Scor.dk til at komme tilbage og udfylde tilmeldingen for at oprette en profil.

På kant med markedsføringsloven
Det går direkte imod markedsføringslovens paragraf seks, som fastslår, at folk selv skal bede om elektroniske reklamer, før en virksomhed må sende dem.

“En erhvervsdrivende må ikke rette henvendelse til nogen ved brug af elektronisk post, et automatisk opkaldssystem eller telefax med henblik på afsætning af varer, fast ejendom og andre formuegoder samt arbejds- og tjenesteydelser, medmindre den pågældende forudgående har anmodet om det.”

Eller som fuldmægtig hos forbrugerombudsmanden Linda Tørngren udtrykker det:

“Hvis man vil sende mails med markedsføring, skal der gives samtykke forud for henvendelsen.”

Læs også: Fona får bøde sendt i nakken efter spam-udsendelser

Et es i ærmet
Scor.dk har dog et es i ærmet.

For alle som har indtastet deres e-mailadresse på hjemmesiden giver nemlig Scor.dk lov til at sende uopfordrede markedsføringsmails.

Det kan man læse i de brugerbetingelser, som Scor.dk henviser til nederst på tilmeldingsformularens første side.

” § 1: For at oprette en profil på Scor.dk skal du være fyldt 18 år og have en gyldig e-mail adresse. Ved at indtaste din e-mail kan du aktivere din konto og evt. få tilsendt ny adgangskode. Samtidigt accepterer du ved indtastning af din e-mail adresse, at Scor.dk må fremsende nyhedsbreve til dig med relevant indhold. E-mail nyhedsbreve kan indeholde annoncer.”

Men det er heller ikke nok til at Scor.dk må sende alle de mails de lyster.

For hvis en virksomhed skal have lov til at sende markedsføring via e-mails, kræver det, at modtagerne aktivt giver lov til det.

“Modtageren skal være klar over, at man giver samtykke, og umiddelbart lyder det ikke som om, man er tilstrækkeligt informeret. At indtaste sine oplysninger er ikke det samme som aktivt at give tilladelse,” vurderer Linda Tørngren fra Forbrugerombudsmanden.

På baggrund af Computerworld’s henvendelse ser Forbrugerombudsmanden nu nærmere på, om sagen skal tages op til behandling.

Hvad med persondataloven?
Men Scor.dk er ikke kun i en gråzone, når de sender uopfordrede e-mails.

Scor.dk kan nemlig kun sende de e-mails, fordi Scor.dk gemmer e-mailadresser fra folk, som springer fra, før de har udfyldt hele datingsidens tilmeldingsformular. Og det er som udgangspunkt ikke tilladt.

“Umiddelbart vil jeg mene, at de skal slette det hele,” lyder vurderingen fra jurist i Datatilsynet Birgit Kleis.

Den vurdering baserer hun på persondatalovens paragraf seks, som fastslår, at den slags data kun må opbevares, hvis “den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke hertil,” eller det er nødvendigt for, “at den dataansvarlige… …kan forfølge en berettiget interesse og hensynet til den registrerede ikke overstiger denne interesse.”

Og Scor.dk kan godt få lejlighed til at forsvare den interesse.

“Hvis nogen klager over det her, vil vi sende en høring til Scor.dk og høre, hvad deres interesse er i at beholde de mailadresser. Vi vil i den forbindelse gøre opmærksom på reglerne i persondataloven og spørge ind til, om de mener at have hjemmel til at behandle oplysningerne,” afslutter Birgit Kleis fra Datatilsynet.

IBM Danmark har i dag udnævnt Henrik Bodskov til ny administrerende direktør blot et halvt år efter, at selskabet ellers havde placeret Lars Clausen i direktørstolen.

I IBM’s pressemeddelelse i anledning af udnævnelsen af Henrik Bodskov til direktør angiver selskabet ingen forklaringer på, hvorfor der skal skiftes ud på direktørposten allerede nu.

I stedet bruger den internationale it-mastodont meddelelsen på at forklare, at Henrik Bodskov tiltræder, mens selskabet er på vej ind i en ny æra, som bliver kaldt for Cognitiv Business, som du kan læse mere om her.

Det har desværre ikke været muligt at få en kommentar fra IBM Danmark om baggrunden for, at Henrik Bodskov bliver selskabets nye administrerende direktør.

“Jeg kan ikke sige mere, end der står i pressemeddelelsen. For man laver jo sådan nogle aftaler, når man skilles, og de aftaler må vi overholde,” siger IBM Danmarks kommunikationschef Benedicte Strøm til Computerworld. 

En rigtig IBM’er
52-årige Henrik Bodskov kommer fra IBM’s egne rækker, hvor han siden 2011 har været en del af IBM Danmarks øverste ledelsesteam.

Han kom til IBM via selskabets opkøb af PwC Consulting i 2002. Indtil da havde han siden 1998 været ansat i PwC Consulting, hvor han blev partner i 1999.

Henrik Bodskov har en kandidatgrad i Strategy, Analytics og Management fra CBS (Copenhagen Business School) og et diplom i ledelse af it- og service-virksomheder fra SIMI (Scandinavian International Management Institute).

Henrik Bodskovs arbejdssted vil være på IBM Danmarks hovedkontor i Holte, hvor han vil erstatte Lars Clausen, skriver IBM i sin pressemeddelelse.

I følge kommunikationschef Benedikte Strøm vil den nyudnævnte direktør ikke tale med pressen, før han har været rundt i firmaet og præsentere sig selv. Det tyder på, at udnævnelsen er sket under et vist tidspres.

Læs også: 
IBM Danmarks nye direktør: Sådan skal IBM se ud i fremtiden

I fredags gik flere af Googles online-programmer i sort i op mod tre timer.

Nedbruddet ramte tilsyneladende Google Drive, Google Docs og selskabets Sheets- og Slides-services.

I løbet af ingen tid ramte nyheden om nedbruddet også det sociale medie Twitter, hvor Google senere var ude at kvidre om, at Google Docs var brudt sammen.

Det skriver The Wall Street Journal. 

“Det ser ud til, at der er noget galt med Docs – men fortvivl ej, vi er på sagen, så du kan redigere i løbet af ingen tid,” lød det i tweetet fra Google Docs.

Fejlramt kodeudrulning
Googles nye hovedselskab, Alphabet, var ikke ligefrem rundhåndet med informationer om nedbruddet.

Senere meldte Google sig på banen i en mail til The Wall Street Journal, hvor selskabet forklarede sammenbruddet på følgende måde:

“Vores foreløbige diagnose lyder på, at dette (nedbrud, red) skyldtes en kode-udrulning, som opførte sig anderledes, end den gjorde under vores tests”.

Flere Twitter-brugere udtrykte glæde over nedbruddet, da der deres weekend dermed startede noget tidligere, end de havde forventet.

Tidligere har Google været ramt af nedbrud, som har vist, hvor meget selskabet egentlig betyder for den samlede trafikmængder på nettet.

Det skete eksempelvis i 2013, som du kan læse mere om her.

Læs også:
Ups: Office 2016 får splinternyt Mac-styresystem til at crashe

Offentlige it-løsninger med bedre brugervenlighed, øget sikkerhed og bedre datadeling mellem myndigheder er nogle af overskrifterne for den offentlige it-udvikling i de kommende år.

Det fortæller vicedirektør Rikke Hougaard Zeberg fra Digitaliseringsstyrelsen til Computerworld, mens Kommunernes Landsforening (KL), Danske Regioner og staten er godt i gang med arbejdet omkring den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for 2016 til 2020.

Mens de helt store numre i den nuværende strategi med udløb den 1. januar 2016 har været indførelsen af selvbetjeningsløsninger og digital post, er der i næste strategi sået frø til endnu større digitale armbevægelser og dertilhørende besparelser.

“Effektivisering skal gå hånd i hånd med brugervenlighed for borgere og virksomheder, mens de meget gerne skal opleve en højere kvalitet i den offentlige service,” forklarer Rikke Hougaard Zeberg, som endnu ikke ønsker at sætte et konkret milliardbeløb på de kommende besparelser.

Hun siger dog, at effektiviseringsambitionerne er ‘betydeligt højere’ end i den snart færdige strategi for 2011-2015. Her var klokkeklare mål at digitalisere 80 procent af kommunikationen mellem virksomheder/borgere og offentlige myndigheder for at spare en milliard kroner alene på digital post.

Lovgivningen skal gøres it-lækker
Andre overskrifter for den kommende strategi, der på grund af forsinkelser omkring sommerens folketingsvalg først forventes klar i foråret 2016, går blandt andet på bedre digitalt samarbejde mellem myndigheder, vækst igennem digitalisering og nye satsninger på en række velfærdsområder.

Derudover er der lagt op til en række forslag omkring digitaliseringsparat lovgivning, som Computerworld har skrevet om i de seneste par dage.

Læs også: Politikerne banker hårdt i bordet: It-skandalerne skal føre til ændringer i den danske lovgivning

“Boligstøttelovgivningen er lige blevet lavet om, så man kan bruge data fra e-indkomst automatisk i sagsbehandlingen. Vi lægger i strategien op til, at der kommer mere af den slags lovgivning,” forklarer Rikke Hougaard Zeberg.

I udarbejdelsen af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi sidder Digitaliseringsstyrelsen for bordenden som formand for styregruppen bestående af blandt andre KL og Danske Regioner samt diverse ministerier.

Arbejdet består i at evaluere og bygge videre på den nuværende digitalisering af en af de mest digitaliseringsparate offentlige sektorer i verden og dermed sikre besparelser for myndigheder og vækst for erhvervslivet.

Bedre brugervenlighed og datadeling
I evalueringen af de nuværende 89 selvbetjeningsløsninger til borgerne har parterne erkendt, at alle løsninger ikke er lige brugervenlige.

Det betyder, at myndighederne årligt må svare borgerne 14 millioner gange i telefonen, på mail eller ved et personligt fremmmøde ved eksempelvis tvivlsspørgsmål om opskrivning til en daginstitution. 

Læs også: Danmarks tre store it-pejlemærker frem mod 2020 – det skal der satses på

Det tal skal sættes betydeligt ned, og her skal online-løsninger i højere grad være borgernes kontakt med den offentlige sektor.

“Vi har populært sagt sat strøm til flere eksisterende blanketter og processer, men det harmonerer ikke så godt med, at vi gerne vil tilbyde flere brugervenlige løsninger,” forklarer Rikke Hougaard Zeberg og peger på, at borgere og virksomheder derfor kan forvente en gevaldig opstramning af de digitale løsninger.

Opstramningen skal bestå af andet end at pøse flotte farver og lækre fonte på offentlige hjemmesider. Det skal blandt andet datadeling mellem myndighederne sørge for.

Et eksisterende eksempel på datadeling henvendt mod borgerne er sundhed.dk, hvor borgerne kan se deres sundhedshistorik.

Fremover vil vi igennem borger.dk ligeledes få muligheden for at følge med vores sager hos den offentlige sektor som eksempelvis opskrivning af børn i daginstitutioner og ansøgning om barselsdagpenge.

“Der skal også ske en øget datadeling mellem myndighederne, men alt dette skal naturligvis ske med respekt for borgernes privatliv,” lyder det fra Rikke Hougaard Zeberg.

Hun nævner, at datadelingen mellem kommunegrænserne også skal resultere i en bedre sagsbehandling i vurderinger af eksempelvis anbringelse af socialt udsatte børn.

En af de væsentligste forudsætninger for datadelingen bliver en standardisering af dataformater i de offentlige myndigheder. Hertil tilføjer Rikke Hougaard Zeberg, at de offentlige parter er opmærksomme på, at der ikke skal bygges et stort, bureaukratisk væsen op omkring data-standardiseringen.

Ny NemID og Digital post
I de kommende år kan borgere og virksomheder også se frem til en ny digital post og ikke mindst ny NemID.

Læs også: Sådan arbejder staten med dit næste NemID til nettet

Bag disse to og andre kommende løsninger har de offentlige parter fokus på at sikre den rette grad af sikkerhed, samtidig med at brugervenligheden skal sikres for den enkelte borger eller virksomhed. 

“Forudsætningen for, at vi kan have et digitalt samfund, er jo, at vi kan stole på løsningerne,” siger Rikke Hougaard Zeberg.

Tilliden til it-løsningerne vil blandt andet blive afprøvet på sundhedsområdet, hvor vi kan forvente flere telemedicinske løsninger som eksempelvis KOL-behandling på landsplan.

Skal finde tre milliarder til erhvervslivet
Sikkerheden skal også i top på en kommende brugerportal, der skal afløse Skoleintra i kommunikationen mellem forældre og skolelærere/-ledere samt understøtte læring, samarbejde og videndeling mellem lærerne.

Faktisk peger Digitaliseringsstyrelsen på, at projektet omkring Skoleintra-afløseren kan danne skole for nye initiativer i den kommende strategi.

For her er det meningen, at der skal bygges en central løsning, som de enkelte kommuner kan udbygge ved hjælp af flere moduler, der kan ‘klikkes’ på den eksisterende brugerportal.

Det betyder samtidig, at der i den kommende fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er lagt op til, at staten, kommunerne og regionerne ønsker at lukke flere mindre modulbyggende leverandører ind i varmen, når der blandt andet skal tilføjes moduler til eksisterende web-løsninger.

Udover besparelser gennem færre opkald, bedre online-services og mere digitaliseringslækker lovgivning er der også tidligere lovet besparelser til det private erhvervsliv i form af færre administrative byrder.

Her er det en no-brainer, at digitaliseringen bliver et nøgle-omdrejningspunkt.

“Vi ser udbygningen af de digitale løsninger som en hjælp til virksomhederne, der dermed kan koncentrere sig om deres forretning. Vi har ikke planer om at tvinge selskaberne til at benytte specifikke digitale løsninger, som vil spilde deres tid,” lyder det fra Rikke Hougaard Zeberg.

Udover administrative lettelser for erhvervslivet sammenfatter Rikke Hougaard Zeberg den kommende fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for borgerne med, at de kan se frem til højere kvalitet og øget brugervenlighed.

Medarbejdere i den offentlige sektor kan fra indersiden af systemet derimod se frem til, at hverdagen bliver nemmere med bedre programmel, øget samarbejde og datadeling.

Hvordan den endelige fællesoffentlige digitaliseringsstrategi ser ud, vil vi få svar på til foråret, når politikere fra kommunerne, regionerne og regeringen har givet deres endelige blåstempling af visionerne.

Næste vigtige skridt for strategien er diskussionen i Christiansborgs Økonomiudvalg, hvor politikerne i udvalget inden for den næste måneds tid vil lufte deres visioner for den kommende digitaliseringsstrategi. 

Læs også: 
Sådan arbejder Statens It med at stramme sikkerhedsskruen

Kina og USA har længe været på kollisionskurs på nettet, hvor beskyldningerne om især kinesisk cyber-spionage jævnligt har runget fra amerikanske toppolitikere og embedsmænd.

Men nu ser det ud til, at det anstrengte forhold har taget en overraskende kovending, da ordensmagten i Kina har pågrebet en større hackerbande efter tip fra den amerikanske regering.

De nu arresterede hackere er under mistanke for at have haft cybersnablen langt ned i forretningshemmeligheder hos flere amerikanske virksomheder.

Læs også: NSA anklager Kina: I har hacket vores virksomheder 600 gange

Herefter skulle de it-kriminelle have forsøgt at sælge hemmelighederne til højstbydende, hvilket også inkluderer virksomheder styret af den kinesiske stat.

Men så langt kom hackerne åbenbart ikke.

For en uge eller to før den kinesiske præsident Xi Jinpings for nyligt besøgte USA, havde amerikanske sikkerhedsfolk tippet de kineske myndigheder, der derefter skred til anholdelserne af de formodede hackere.

Det skriver The Washington Post.

En lille sensation
At forskellige lande hjælper hinanden med bekæmpelse af cyberkriminalitet på tværs af landegrænser er der sådan set ikke noget nyt i.

Men at USA og Kina ligefrem går hånd i hånd, når der skal pågribes hackere, er en lille sensation.

Sensationen skyldes, at de to lande aldrig før har samarbejdet om at bekæmpe cyberkriminalitet, trods de to supermagters enorme problemer med hackere.

Læs også: Kinas præsident i USA: Kina har aldrig hacket nogen som helst

Det manglende samarbejde har resulteret i heftige beskyldninger fra amerikansk side om, at Kinas regering ikke gør nok for slå ned på hacker-kriminaliteten i den folkerige republik.

Tidligere er det blevet anslået, at de kinesiske hackere årligt koster amerikanske virksomheder et beløb på den helt forkerte side 65 milliarder kroner.

USA sendte en liste
Op til pågribelsen af de formodede hackere havde amerikanske efterretningstjeneste opsamlet en lille liste med mistænkte folk, som amerikanerne ville have foran en dommer.

Den liste blev sendt til de kinesiske myndigheder med en lille opsang.

“Vi er nødt til at vide, at I er seriøse,” lød det blandt andet i beskeden fra amerikanerne til kineserne, inden navnene på de formodede gerningsmænd blev nævnt, skriver The Washington Post.

Læs også: Latterligt billigt: Du kan blive hardcore it-kriminel for 12 kroner

Efter arrestationen i Kina forlyder det fra amerikansk side, at man gerne vil se hackerne blive retsforfulgte – og meget gerne i en offentlig retssag, da sådan en sag muligvis kan afskrække andre potentielle hackere fra at begå samme forbrydelser.

Dermed ser det ud til, at den kinesiske præsidents løfter på amerikansk grund om at etablere et tættere cyber-samarbejde med USA, allerede har en effekt en halv måned efter, at løftet blev afgivet.

Læs også:
Her er de kinesiske stats-hackeres yndlingsmål

For en uges tid siden siden overraskede Microsoft resten af verden ved at fremvise den første bærbare computer udviklet af Redmond-fabrikken.

En laptop fra Microsofts egen hånd.

Og den ser ganske lovende ud ved første øjekast.

Du kan læse mere om Surface Book her: Her er Surface Pro 4 og Surface Book – Microsofts første bærbare computer

Den lækre lille hardware sag kan forekomme som en våd klud i ansigtet på de mere etablerede pc-producenter, hvilket faktisk også er en del af projektet, forklarer en ekspert.

“Der er helt sikkert nogen af pc-producenterne, der vil føle sig pressede, når en stor virksomhed som Microsoft begynder at producere produkter inden for deres produktkategori. Alt andet vil vær unaturligt,” siger Anders Elbak, der er it-analytiker i IDC.

Men han anser ikke kun Microsofts nye laptop som en konkurrent til produkterne fra HP, Acer, Lenovo eller Dell.

“Microsoft vil gerne vise, hvad deres softwareprodukter kan, og derfor bygger de en enhed, der virkelig kan vise Windows 10-potentialet. Det er derfor lige så meget til inspiration, en våd klud i ansigtet eller en provokation, der skal få de etablerede laptop-producenter til at udvikle produkter, der kan præstere på en Microsoft-platform. Et lille spark bagi for at få dem til at komme i gang.”

Så det handler mere om at få gang i innovationen i resten af branchen end om at sælge produkter fra Redmond?

“Denne bærbare computer fra Microsoft skal skærpe konkurrencen, så de andre producenter gør sig mere umage med at tilbyde bedre Microsoft-produkter,” siger Anders Elbak, og tilføjer:

“Men det gode Surface Pro-salg har da også givet Microsoft blod på tanden. Det er der ingen tvivl om. Ligeledes vil Microsoft gerne se high end-produkter fra andre end Apple,” lyder hans analyse.

Ikke bange
Pc-producenten Dell er dog ikke bange for konkurrencen.

“Microsoft er en samarbejdspartner, som vi sætter stor pris på. Vi arbejder sammen på en lang række områder, og på andre felter er vi konkurrenter. Sådan er verden i dag. Vi er på vej ind i en verden af Windows 10, og en øget opmærksomhed på fordelene ved Windows 10 er godt for både vores kunder, Microsoft og for os,” siger Lars Baun, general manager Dell Danmark.

Han giver også udtryk for, at der allerede nu er udvikling på Windows 10-fronten.

“Vi har lige lanceret en række nye Dell-produkter, der er designet til Windows 10. Så sent som i dag er der blevet annonceret nye bærbare modeller, hvor porteføljen er blevet optimeret med de nyeste teknologier, som understøtter Windows 10.”

Læs også:
Her er Surface Pro 4 og Surface Book – Microsofts første bærbare computer

Det koster en Surface Pro 3 – og dens nærmeste konkurrenter