Der bliver grublet, diskuteret, regnet og råbt af glæde og i afmagt.

Deltager-holdene ved DM i Programmering på det gamle bibliotek hos Datalogisk Institut ved Københavns Universitet (DIKU) sidder næsten albue mod albue og dyster mod hinanden på programmeringsevner.

Tiden tikker.

Og efter fem timers intense tanker og tasterier kan holdet Lambdabamserne fra DIKU med en sen opgaveaflevering kalde sig danmarksmestre i programmering.

Det er femte gang i træk, at bamse-holdet vinder DM i Programmering.

Imponerende, også selvom der denne gang næsten skulle et målfoto til for at kunne hylde DIKU-holdet.

Her bliver DM i Programmering afgjort: Lambdabamse-holdet får på hjemmebane afleveret og godkendt sin sjette opgave i en heftig slutspurt ved DM i Programmering. Holdets medlemmer er fra venstre: Jakob Tejs Knudsen, Nikolaj Simling og Nicolai Nebel Jørgensen.

Vandt på slutspurt
Ved lørdagens DM i Programmering skulle de deltagende universitetsstuderende foran computere i København, Aarhus og Aalborg løse 10 opgaver på fem timer.

De forsvarende mestre fra Lambdabamserne sad på første stolerække på hjemmebanen i det gamle bibliotek hos DIKU. Herfra fik bamserne afsendt og godkendt sin sjette og afgørende opgave med knap et kvarter igen.

“Vi står med en rigtig fed fornemmelse, fordi det hele blev afgjort i slutspurten,” fortæller Jakob Tejs Knudsen fra Lambdabamserne, efter at sejren er i hus.

Han er dermed med til at vinde sit andet danmarksmesterskab med bamse-holdet, hvor han er den eneste genganger fra sidste års triumf.

Holdet er løbende blevet udskiftet siden den første sejr i 2011 på grund af regelsættet, der blandt andet foreskriver, at årets deltagere skal være født i 1992 eller senere.

Århusianere pressede københavnere
Langt inde i 2015-versionen af DM i Programmering virkede Lambdabamsernes femte succes i træk dog ikke særlig sandsynlig. 

Holdet lå efter et par timer langt efter førerfeltet, som blev anført af flere hold fra Aarhus Universitets Institut for Datalogi.

Især Aarhus-holdet Beyond Balmer’s Peak lå længe til sejren efter have løst fem opgaver på tre timer.

Teamet gik dog i stå i de sidste to timer, og så kunne Lambdabamserne overhale indenom med sin sjette godkendte opgave.

“Da vi afleverer den sidste opgave, har vi en god fornemmelse omkring det hele, selvom vi ikke kunne nå at løse flere opgaver med et kvarter tilbage,” siger Jakob Tejs Knudsen fra Lambdabamse-holdet til Computerworld.

DIKU dominerede feltet ved at have 29 hold tilmeldt konkurrencen, hvor i alt knap 200 programmører fik presset evnerne på tid.

Svenskere var allerbedst
Mens de danske hold sad med bøjede ryggen og masserede de små grå hjerneceller for at løse opgaverne af varierende sværhedsgrad, udspillede lignende scener sig i andre nordiske lande.

For universitetsstuderende i Sverige, Norge, Finland og Island var også til deres respektive landes nationale mesterskaber i programmering. I alt 351 nordiske hold svedte således over de samme opgaver på samme tid.

Skulle man kåre en nordisk mester på tværs af resultaterne i de forskellige lande, så måtte Lambdabamserne tage til takke med en 8.plads.

Bedst i Norden var svenske Omogen Heap, som løste ni opgaver inden for de udstukne fem timer.

Derudover deltog også flere old-boyshold og firmahold såsom Octoshape og Jobindex i Danmark, som dog hverken kunne vinde eller komme videre i konkurrencen, men som deltog for ‘motionens’ skyld.

Det skyldes konkurrencereglerne, der blandt andet dikterer, at man skal være studerende og under 24 år for at kunne deltage officielt ved nationale og internationale mesterskaber.

Store udfordringer forude
Videre kom derimod Lambdabamserne, der som sin næste opgave skal deltage i de nordvesteuropæiske mesterskaber.

Hvis holder koder sig blandt de bedste her, kvalificerer det sig videre til VM-finalen i Thailand.

Sidste år lykkedes det Lambdabamse-holdet at kvalificere sig til VM i Marokko med en feberaflevering fem minutter før tid.

Læs også: Med landsholdet i programmering til VM: Kodesport gør dig mere præcis

Det var for øvrigt første gang nogensinde, at det lykkedes et dansk hold at komme helt til VM, hvor blandt andre de bedste hold fra stormagter som Rusland, Kina og USA venter.

“Det bliver svært, men vi tror naturligvis på det,” lyder det fra Jakob Tejs Knudsen.

Læs også: Apple, Google og Microsoft i benhård kamp om udviklerne – og Microsoft har fat i noget helt rigtigt

For 15 år siden hørte jeg et foredrag af en gut fra Institut for Fremtidsforskning.

Han sagde mange sjove ting, som senere har vist sig at være ret præcise forudsigelser.

Han beskrev blandt andet, hvordan Danmark var den nation i verden, der hurtigst adopterer noget nyt, når først vi, sådan lidt kollektiv-agtigt, bliver enige om det som folk betragtet.

Eksemplerne var blandt andet mail til de ældre, mobiltelefoner, GPS’er i bilerne. Jeg kan selv tilføje mikrobryggerier.

Det første nye mikrobryggeri blev anlagt i Hillerød i 1999 – i 2006 var der omkring 130 i hele landet.

Det var også derfor, forklarede han, at Ericsson og Nokia havde udviklingsafdelinger i København – de kunne teste nye modeller hurtigere her.

Kun Californien (der ikke engang er et land) har en lige så hurtig adoptionsrate som Danmark, men så flader den ellers kraftigt ud for resten af USA, forklarede han også.

Det var også derovre, de begyndte at lave mikrobryggerier omkring 1990 og pludselig havde tæt på 1.000. Det må være bevis nok på teorien .

Om det stadig forholder sig sådan, ved jeg ikke. Men man kan sammenholde det med en iagttagelse fra en engelsk sociolog, der er dansk gift og bor her, nemlig at danskerne ikke er et folk, men en stamme.

Høj grad af tillid
Det kan være derfor, Leif Davidsen i sine romaner flere steder fremhæver, at danskerne ikke er specielt racistiske – vi kan bare ikke udholde tanken om, at andre mennesker ikke vil være medlemmer af stammen.

Vi er jo også kendt for (anekdotisk) at have en højere grad af tillid til hinanden og kan derfor ofte handle hurtigere – en konsekvens af stammeopfattelsen, hvor man i tilfælde af, at tilliden bliver misbrugt, kan fortælle det til nogen omkring svindleren, der så vil lade det gå videre.

Vi har brug for gensidig tillid i højere grad end andre folk, og det er svært, når folk ikke gider at være medlemmer af stammen eller har svært ved at blive inviteret indenfor.

Det aspekt af “hurtigst adopterende nation” – som jeg ikke havde overvejet før – det er tiden, FØR kurven pludselig bevæger sig eksponentielt deropa’.

Den tid er ikke specielt sjov i den danske stamme – alle ved godt, at “det nye” findes, men gør lidt grin med det, ignorerer det, nægter endog at arbejde med det, selvom de gør det og så videre.

Man vil åbenbart nødigt stikke for meget ud eller op. Der kunne måske være lidt Jante over det.

Det har vi set med Big Data. Det får sin eksponentielkurve om 6-12 måneder her i landet, men selv om andre lande (USA først, nu UK og Sverige med flere) har arbejdet med det i årevis, så har ingen danske bikse rigtigt turdet binde an med det.

De er allesammen i Sverige
Der er ikke mange Big Data-kyndige i Danmark, men de fleste af dem arbejder lige nu på spændende projekter i Sydsverige.

Når jeg siden midt i 2013 har haft møder med offentlige og private bikse, har de typisk bedt om en reference her fra Danmark, der laver cirka det samme som dem – altså:

Frem for en mulig konkurrencefordel vil man foretrække ikke at være alene i branchen. Det er en meget forsigtig adfærd, ja – men også typisk stammeopførsel, ikke?

En sjov detalje er, at dette ønske også udstrækker sig til monopoler og dominerende spillere – selv de vil gerne besøge en hjemlig kollega/konkurrent, før de kaster sig ud i noget nyt.

Det er da ganske morsomt. Og lidt svært at opfylde.

De store banker har set lyset nu og er i fuld gang med at indarbejde de nye muligheder i deres it-systemer.

Snart følger flere med, og så er det pludselig noget, “alle” gør, noget som “alle” leverandører kan levere og generelt noget, som alle i branchen egentlig har interesseret sig for og arbejdet med i rigtigt mange år … Så rider vi danskere igen på eksponentialkurven.

Som altid vil de store leverandører (Oracle, Microsoft, IBM og så videre) stå for størsteparten af projekterne og pengene i Big Data.

De leverer som regel noget, der ikke er særligt spektakulært eller giver en afgørende konkurrencefordel – men de er trygge at anvende (igen), og de har med statsgaranti nogle referencer i samme branche, ofte i samme land, og det føles trygt og godt, også selv om man så får noget, der ikke er lige så godt, men nok dyrere og langsommere, end hvis man brugte de virkelige specialister.

Det bliver bare en rapport-generator
Vi kommer delvist til at se samme udvikling, som dengang BI afløste DW som det nye og hotte: Det havde en masse potentiale, men blev bare til endnu en rapportgenerator, hvor ledelsen blev spurgt, hvad de gerne ville se og meget naturligt kiggede bagud for at få nogle idéer.

Alle har BI, og meget få har fået eller vil få en konkurrencefordel ud af det. Der er ikke megen rorgængerinformation i en rapport, der viser omsætningen per afdeling i går.

Men det er jo heller ikke data i sig selv, der er afgørende. Det er anvendelsen.

De nye teknologier med Hadoop og Spark og så videre gør det muligt at få supercomputing-kræfter ud af en masse billige computere, og det udnyttes nu mange steder – både privat, offentligt og delt i skyen.

Det muliggør både gratis, uendelig storage (næsten) og uendelig CPU-kraft, så man kan køre selv de vildeste beregninger flere gange i døgnet. Vi har billig web-scale supercomputing to go.

Hvad skal man så konkurrere på?
Min bekendte Peter Søndergaard, som er ypperstepræst i Gartner International, har sidste år og i år forudsagt, at næste bølge – efter Big Data – bliver kampen om algoritmerne.

I første omgang vil de store banker – fulgt af de andre store bikse, dernæst de mellemstore og til sidst måske også de mindste – anvende relativt nemme, udbredte og simple Machine Learning-algoritmer til at finde ud af ting i deres data, som mennesker ikke kan få øje på.

(Machine Learning (ML) er reelt en slags AI fra 60′erne, der nu har fået stillet tilstrækkeligt kraft og storage til rådighed til virkelig at kunne udfolde sig.)

Men når alle gør det samme, er det ikke en konkurrencefordel. Så de, der kan få udviklet de bedste algoritmer til at traske igennem de enorme mængder af data, som vi nu har råd til og mulighed for at opbevare, vil få den næste fordel.

Peter Søndergaard siger altså, at kampen står om de bedste algoritmefolk.

Big Data i sig selv er en infrastruktur, der muliggør alt dette, og den er på plads eller kan nemt anskaffes for dem, der ønsker det. Totalt mainstream.

Men hvor skal vi få tilstrækkeligt med algoritmekyndige fra, der er skrappe til både matematik, statistik og kodning? Jeg aner det ærligt talt ikke.

Gør I?

It-giganten Apple har fjernet flere apps i sin App Store, da de nu fjernede apps blev vurderet til at udgøre en sikkerhedsfare for brugere af iPads og iPhones.

Meldingen fra Apple går på, at nogle ‘få’ apps er blevet ryddet af vejen, fordi disse apps har udgjort en sikkerhedsrisiko for brugen af personlige data på iBrugernes enheder.

Mere konkret har Apple forklaret, at de omtalte apps var under mistanke for at tillade installering af rod-certifikater, der senere kunne bruges til at sende personlige data i hænderne på udefrakommende bagmænd.

Det skriver Reuters.

“Apple er dybt engageret i at beskytte kundernes privatliv og sikkerhed. Vi arbejder derfor sammen med udviklerne af disse apps for at få programmerne tilbage i App Store. Samtidig vil vi kunne berolige kunderne med, at deres privatliv og sikkerhed ikke er i fare,” lyder meldingen fra Apple ifølge Reuters.

Sendt i skammekrogen
Æbleselskabet har ikke afsløret hvilke og hvor mange apps, der er blevet fjernet.

Ifølge tech-sitet Techcrunch drejer det sig blandt andet om flere adblocker-apps, som har været under mistanke for at kigge på en iPhones trafik og samtidig undgå krypteringen i Apples enheder.

Ifølge flere it-medier er sårbarhederne ikke superkritiske i sig selv.

Men da de nu karantæneramte apps potentielt kunne give en tredjepart indsigt i ukrypteret trafik, har sikkerhedsbristen været slem nok til at sende de nu fjernede apps i skammekrogen, indtil de ikke længere giver udefrakommende øjne adgang til nogen form for trafik.

Læs også: Massevis af iOS-apps inficeret via bagdør i udviklingsværktøj: Dette bør Apple gøre nu

Ricky Gangsted-Rasmussen, divisionschef for Dynamics i Microsoft. Foto: Microsoft.

Interview: Det har været nogle turbulente år for Microsofts C5-kunder.

Konkurrenterne står nu i kø for at overtage de mindre danske virksomheder fra Redmond-giganten, som nok har været tilbøjelig til at forsømme C5-segmentet i den senere tid.

Regnskabsprogrammer til de små og mellemstore danske virksomheder har ellers næsten været en monopol-forretning for Microsoft.

Men tiderne har altså ændret sig.

Problemerne blev første gang tydelige i 2013, hvor titusindvis af kunder og mere end hundrede danske it-forhandlere stod foran en voldsom omlægning af økonomisystemet C5.

Læs også: Microsoft skrotter dansk it-klassiker

Senest har Erik Damgaard, C5′s far, meldt sin tilbagekomst med et enkelt cloud-baseret regnskabsprodukt til de små firmaer. En direkte konkurrent til Microsoft. 

Læs også: Erik Damgaard klar med nyt økonomisystem: “Jeg er back in business”

Men han er langt fra alene, også firmaer som e-conomic og Aplicor og andre byder sig til i C5-segmentet.

Flere af Microsofts partnere har også kigget sig lidt omkring efter andre produkter.

Læs mere her: Faneflugt blandt Microsofts danske partnere: Fylder hylderne med Microsoft-rivalers produkter

En forklaring på Microsofts problemer kan være, at produkterne er blevet en tand for komplicerede og eksklusive for ejerne af de små virksomheder.

Relanceringen af C5 i 2013, hvor kernen blev skiftet ud med en mere tidssvarende teknologi fra Microsofts Dynamics NAV, var måske nok dejlig, men også dyr – både for Microsofts partnere, men også for de kunder, som har fået udviklet løsninger til C5-platformen.

Tilbage i folden
Men nu skal det være slut.

Microsoft vil have de små virksomheder og ikke mindst partnerne pænt tilbage i folden.

Derfor har kode-fabrikken nu fløjet en ny, dansk chef ind fra USA og givet funktionerne i software-programmerne en opjustering.

Har Microsoft overset C5-markedet og de små danske virksomheder?

“Jeg synes ikke vi har overset noget. Det er et kerneområde i vores forretning, og det har det været i Danmark i mange år.” siger Ricky Gangsted-Rasmussen, der er kommet tilbage til Danmark efter et job i USA. Nu er han divisionschef for Dynamics i Microsoft.

“Men jeg kan konstatere, at der er kommet en række nye spillere på markedet. Udvalget for de mindre danske virksomheder er blevet markant større i de sidste par år, og mange af de ny firmaer peger på C5-segmentet som den type kunde, som de vil gå efter.”

Men de nye spillere er vel også kommet på banen, fordi dette segment er gledet ud af Microsofts opmærksomhed?

“Det er da nok rigtigt. Mange af disse er cloud only, og det giver selvfølgelig god mening for de små firmaer. Da denne cloud-bølge for alvor tog fart, havde vi en C5-model, som typisk blev hosted ude hos brugerne eller hos partnere. Derfor opdaterede vi også C5 i 2014 for at lægge grundstenene til blandt andet cloud og mobile.”

Microsoft har i tillæg til Windows blandt andet udviklet klientprogrammer til Apples – og Googles platforme.

“Den tendens passer godt sammen med vores filosofi om at servicere alle platforme,” siger Ricky Gangsted-Rasmussen.

Læs også: Microsofts C5-eventyr kan ende som et mareridt

De små skal også have store løsninger
Den Redmond-baserede virksomhed mener også, at der er behov for mere avancerede løsninger til de små danske virksomheder.

“Mange af de nye konkurrenters programmer handler primært om debet og kredit. Vi vil gerne brede os eksempelvis med integration til Office 365 og CRM Online.”

Men er det ikke netop de lette cloud-baserede løsninger uden for meget besværlig teknologi, der efterspørges i dette segment? Noget tyder på, at det er i den retning, Jeres konkurrenter ser en forretning.

“Vi mener, at små virksomheder også har brug for at kunne vælge fra en bred palette af programmer. Vi har gjort det valg nemmere at administrere via skyen. Vores løsning er unik fordi, der er mange programmer, som til sammen kan øge produktiviteten. Der er stor skalerbarhed, og så kan man vælge, om man vil starte i skyen eller selv drive løsningen.”

Hvordan vil I slå konkurrenterne?

“Vi vælger at arbejde gennem vores partnere, der så kan tilføje løsningerne de ønskede tilpasninger.”

Holder sammen med partnerne 
Konkurrenterne har valgt en mere cloud-baseret model, hvor man går direkte til kunden. Er partner-modellen ikke bare et unødvendigt mellemled?

“Der er fordele og ulemper. For os er partnerne en central del af forretningen, og det er fortsat vores strategi. Partnerne kan levere den vertikale løsning, til håndværkeren eller frisøren, som kunderne vil have.”

Så I ser jeg ikke slået i C5-segmentet?

“Slet ikke. Tvært i mod. Vi har oprustet vores produkter så C5-kunder kan gå op i størrelse, og NAV-kunder kan gå ned i størrelse.”

Læs også:
Erik Damgaard klar med nyt økonomisystem: “Jeg er back in business”

Faneflugt blandt Microsofts danske partnere: Fylder hylderne med Microsoft-rivalers produkter

Microsoft om opbrud blandt danske partnere: “Stor forskel på bare at kigge og på faktisk at sælge noget

Når man kalder fodbold for “det smukke spil”, så er det som regel fordi, at de mange finesser, taktikker og ikke mindst mål går op i en højere enhed, og leverer en vare ulig meget andet. Vi bliver underholdt, når en dribler, skyder og scorer, ligesom man kan føle sig håbløst nede, når ens hold taber. Som tilhænger – eller spiller – af det smukke spil gennemlever man op- og nedture, der er helt unik for sporten.

FIFA har altid været garant for god underholdning på grønsværen, og i de seneste par år har det klart været det bedste fodboldspil på markedet. Den største konkurrent, Pro Evolution Soccer, er først igen ved at finde fodfæste, og derfor kunne man frygte, at FIFA var begyndt at tage lidt let på genren.

Det er dog ikke tilfældet med FIFA 16. En række gennemgribende ændringer er blevet foretaget for at rykke tættere på virkelighedens boldspil, blandt andet et lavere tempo, således man ikke længere skal have lynhurtige spillere for at kunne følge med i kampen, men kommer langt alene på god spilforståelse.

Har man ikke spillet FIFA 16 før, eller er det lidt længe siden, at man i det hele taget har haft med FIFA at gøre, så vil årets største forskel kunne mærkes i, at spillet er droslet ned i tempo. Succes på banen er ikke længere underlagt spurtens overstrålende betydning. I stedet er det taktiske overblik en af årets absolut vigtigste kundskaber.

Det er et kærkomment fokusskifte, og FIFA føles nu mere naturligt og balanceret. Angrebene er især blevet meget mere tilfredsstillende. At arbejde bolden op ad banen er nemlig ikke nogen let opgave, men når ti afleveringer pludselig bare klikker, og angriberen sender bolden i mål, så er det en helt anden glædesrus, man oplever.

I sidste års udgave kunne man nemt tage et mål for givet, når eksempelvis Seydou Doumbia alene kunne hamre forbi midtbane og forsvar for derefter at drible udenom målmanden og trisse bolden i mål. Det er nu en sjældenhed, som det bør være.

Kigger man mere overordnet på FIFA, er de velkendte spildele så som karriere, både som manager og spiller, Pro Clubs, turneringer og det ultra-populære FIFA Ultimate Team selvfølgelig også at finde i pakken. Første- og sidstnævnte er der, hvor de største forandringer og tilføjelser kan mærkes, og især karrieredelen har fået et velfortjent kig i sømmene.

Vi siger det hvert år, men FIFA 16 er det hidtil mest realistiske fodboldspil. Den forbedrede grafik og lyd sørger for en tæt på autentisk fodboldoplevelse.

Dine spillere er ikke længere sat til at forbedre sig på baggrund af tilfældige målinger, men der er derimod mulighed for personlig tilpasning af talenternes træningspas. Dette gør, at du nu kan fokusere på defensive egenskaber i en spiller, der måske skal befinde sig i en defensiv rolle på banen. Dertil er tilføjelsen af små venskabsturneringer et lækkert tiltag, der giver din klub en chance for at tjene en ekstra skilling, før sæsonen for alvor går i gang. Et friskt pust, og bevis på, at EA ikke kun sidder med Ultimate Team i tankerne.

Men! Ideelt set havde karrieredelen fået endnu mere opmærksomhed, som mange sukker efter. Når små detaljer så som spillernes statistikker (mål, kampe osv. for klubben) ikke engang er at finde i en karriere, hvor milepæle som regel betegner, hvor stor en karriere egentlig er og var, så er det måske lidt et tegn på, at EA bevidst forsøger at smide opmærksomheden over på Ultimate Team, der finurligt nok rummer alle disse detaljer.

På en måde er det selvfølgelig forståeligt; Ultimate Team er spildelen, der fanger det bredeste publikum, og antallet af kernespillere er stadigt voksende for hver udgave af FIFA, der bliver smidt på gaden.

Nu er udtrykket “Ultimate Team” blevet smidt rundt i flæng, og ved man ikke helt, hvad det egentlig er for en spildel, så tænkt det som et virtuelt kortspil. Du får en pakke spillere, når du starter op for første gang, hvorfra det handler om at bygge sit drømmehold og føre dem til sejr.

Dette kan gøres ved, at man enten bruger sine hårdttjente håndører fra virkeligheden, altså betaler med rigtige penge, eller spiller nogle kampe og køber kortpakker for de tjente coins.

Det er en vanedannende model, og undertegnede har da selv hældt mange timer i spildelen i forsøget på at skabe drømmeholdet og nå til tops i division 1.

Men nu er det ikke blot spillets gameplay, der har fået en overhaling og lidt ekstra kærlighed. Grafikken i spillet, samt atmosfæren på stadion, har nemlig også fået et par nøk opad.

Tilføjelsen af kvindelige landshold er kærkommen, det er bare en skam, at deres brug er begrænset til simple turneringer og venskabskampe.

FIFA ved, hvordan man leverer en helstøbt fodboldoplevelse, og EA har igen forbedret – og imponeret – på det grafiske niveau. De mange licenserede stadions er gengivet nøjagtigt ned til mindste detalje, og selv de generiske stadions ser fortræffelige ud. Skyggerne falder flot og publikums hujen og buh’en kan let lyde som noget, der kommer ude fra gaden af. Hver kamp er derfor en fornøjelse at spille, når grafikken er sprød, og atmosfæren i top.

Kvindernes indtog på FIFA er ligeledes en kæmpe sejr for serien, og det giver mere end blot en anderledes form for gameplay. Det giver en overset del af FIFA-fanskaren mulighed for at spille med deres idoler, og det åbner dørene for, at det bredere publikum stifter bekendtskab med kvindernes fodbold.

Forhåbentligt ser vi et større udvalg af hold og spillere i de kommende udgaver, da tiltaget helt bestemt er værd at bygge videre på. Det er nemlig lidt en skam, at de eneste muligheder for at benytte kvinderne er i en “international turnering” og de klassiske venskabskampe.

Med dette års udgave har FIFA endnu engang slået fast, at det er fodboldspillet til det brede publikum, og kongen af fodbold-simulatorer. Vanen tro har det de rigtige klub- og spillerlicenser, således at alt føles virkeligt, og atmosfæren giver en følelse af, at man ser på en vaskeægte omgang fodbold. Det vil dog være en sport, der, på den virtuelle front, altid skal finjusteres, og det vil blive gjort til næste års udgivelse.

Det til trods er der ingen tvivl om, at FIFA 16 er den bedste udgave af fodbolden i mange år, og det er kun sundt for alle, at tempoet er skruet lidt ned.

Karakter: 5/6

Læs også: Anmeldelse: Skæbnetimen for Destiny

IBM sætter nu alle sejl og målretter yderligere ressourcer til Watson-teknologien, der mere end noget andet tegner billedet af fremtidens IBM, efter at selskabet i de senere år har været i gang med en meget omfattende transformation.

Konkret er tale om en helt ny forretningsenhed, IBM Cognitive Business Solutions, bestående af 2.000 IBM-konsulenter og selskabets supercomputer Watson.

Enheden skal drive selskabets nye storsatsning på kunstig intelligens og kognitive systemer – også kendt som cognitive computing.

Læs også: IBM klar med ny storsatsning: 2.000 konsulenter skal arbejde med vild fremtidsteknologi

Det kan beskrives som systemer, der kan tillære sig ny viden, og som vi mennesker kan kommunikere med på en naturlig måde.

Det mest kendte IBM-produkt i denne kategori er supercomputeren Watson, der er navngivet efter IBM’s stifter, Thomas J. Watson.

“Vi har knækket koden”
Computerworld har spurgt innovationschef i IBM Danmark, Anders Quitzau, hvorfor IBM satser så stort på netop cognitive computing og kunstig intelligens og især på Watson som produkt?

“Udgangspunktet er den store mængde ustrukturerede data, som vi har i dag, og som sådan set har været har været mere eller mindre usynlig for den computer-teknologi, man har haft.”

“Vi mener, at vi har knækket koden, og at vi nu er i stand til at sætte computere til at hjælpe os med at finde og fortolke informationer og til at give os et beslutningsgrundlag, der er langt bedre end det, man har haft før.”

“Stort set inden for alle industrier, hvor vi har snakket med CxO’er, er det mellem 80 og 100 procent af dem, der siger, at de i løbet af få år vil investere i de cognitive teknologier,” siger Anders Quitzau fra IBM Danmark. 

“Vi har allerede en vækst med business analytics, der er tocifret – og Watson er den del, der vokser hurtigst,” fortæller han om IBM’s globale satsning på cognitive computing.

“En ny tidsalder”
Anders Quitzau og IBM mener selv, at cognitive computing dag er meget mere end hype – og at der er tale om helt reelle løsninger og produkter, virksomhederne kan tage i brug.

“Det er en ny tidsalder. Det er fremtiden og den nye måde at lave computere på.”

“Allerede i dag er vi jo ude i 20 forskellige brancher. Vi har hundredvis af kunde-engagements på verdensplan, så der er områder, hvor det kører i dag – sundhed, forsikring, bank og retail for eksempel.”

“Vi kan se, at det er teknologi, der giver nogle helt konkrete resultater.”

Kan du nævne et konkret eksempel?

“Det kan eksempelvis være virtuel rådgivning af kunder inden for forsikring. Vi har eksempler på virksomheder, der bruger det i dag og som også har set, at de har et langt større salg.”

“Man kan håndtere kunden på en personlig og fagligt højt kvalificeret måde, som gør, at kunden rent faktisk køber.”

Et andet eksempel er ifølge Anders Quitzau på sundhedsområdet, hvor kræftdiagnoser, kræftbehandling og diabetes er nogle af de steder, hvor Watson er i anvendelse i dag.

Hvad med begrænsningerne?
Hvor går begrænsningerne – hvor er det, at man stadig er nødt til at lade mennesker klare opgaverne?

“Forskellen mellem kunstig intelligens og cognitive computing er, at kunstig intelligens tænker for os, mens cognitive mere handler om at forbedre vores evne til at tænke og at give os indsigt.”

“I sidste ende er det mennesker, der træffer beslutningerne.”

“Men det er et godt spørgsmål. Vi er jo først lige startet, og i realiteten er teknologien først blevet udvikling til almindelig brug inden for de seneste fem år. Det er ikke til at svare på, hvor det ender,” siger Anders Quitzau.

Innovationschefen tilføjer, at menneskelige relationer og empati kan være nogle af de områder, hvor maskinerne har begrænsninger.

“Men vi arbejder på, at få Watson til at arbejde så intuitivt og menneskeligt som muligt – eksempelvis ved, at den svarer tilbage på samme måde og i samme stil, som vi selv stiller spørgsmålene til Watson.”

“Vi har også lanceret, at man kan bruge cognitive teknologier til at finde ud af, hvilket humør man er i ved at afkode sprogbrug og og så videre.”

Anders Quitzau fortæller, at der allerede i dag er konsulenter i den danske IBM-forretning, der er uddannet i Watson, og at der nu vil komme et yderligere fokus på det nye forretningsområde i IBM Danmark.

Læs også:

IBM klar med ny storsatsning: 2.000 konsulenter skal arbejde med vild fremtidsteknologi

Årsregnskab: Presset IBM står over for én afgørende udfordring

IBM klar til at masseansætte it-folk: Skal bruge 300 medarbejdere til nyt udviklingscenter i Malmø

Her er IBM’s nye super-teknologi: Sådan vil den ramme dig

IBM har sagt farvel til 51.600 medarbejdere i 2014 – og flere kan være på vej

Mange danske virksomheder, offentlige institutioner og private har i det seneste år været ofre for ransomware, hvor it-kriminelle krypterer filerne på maskinen og kræver løsepenge for at frigive dem igen.

Læs eksempelvis: Arbejdsskadestyrelsen på vej i fuld drift efter krav om løsepenge: “Vi har ikke betalt en krone”

Et af de mest benyttede ransomware-redskab hedder Angler.

En af hackergrupperne, der netop har anvendt Angler, har benyttet et særligt netværk kaldet Limestone Networks til at ramme ofrene med.

Det fortæller it-virksomheden Cisco, der også beretter, at en sammenslutning af sikkerhedsfolk nu har lukket det netværk ned.

“Vores sikkerheds-team kunne se, at næsten hvert andet angreb med Angler fandt sted via et bestemt netværk kaldet Limestone Networks. Sammen med en række andre aktører var vi i stand til at lukke adgangen til alle inficerede netværk og sørge for, at nye potentielle ofre ikke blev truet af angrebene,” fortæller Christian Heinel, teknisk chef for Cisco Security i Nordeuropa.

Angler angriber gennem sårbarheder i eksempelvis Flash, Java og Silverlight, og derfor er det afgørende, at man som bruger sørger for at opdatere disse programmer.

Ifølge Cisco stod netværket for op til 50 procent af al Angler-aktivitet og ramte op til 90.000 brugere dagligt.

Pengestrøm
Det nu lukkede angrebsnetværk på Limestone Networks udgjorde en betydelig international pengestrøm for hackere, der har benyttet både falsk annoncering, det såkaldte malvertising, og afpresningssoftware.

“Vores analyse af netværksaktiviteten viste, at en enkelt server stod for halvdelen af al aktivitet og genererede 200 millioner kroner årligt fra ransomware-angreb alene,” siger Christian Heinel.

Beløbene bliver for størstedelens vedkommende betalt i Bitcoins via anonyme netværk som TOR og I2P.

Efter optrevlingen af angrebsnetværket har Cisco observeret et fald i Angler-angreb.

Det er langt fra første gang at netværk og botnet lukkes ned.

Læs mere her: Stort botnet (måske) skudt i sænk: Derfor er Beebone-botnettet en udspekuleret sag

Ofte dukker de dog hurtigt op til overfladen igen.

Adobe Flash er en af de primære årsager til problemer med Angler. Kilde: Cisco.

Flash er en bandit
Sårbarheder i Adobe Flash er det helt store problem, når ondsindet kode som Angler skaffer sig vej til din maskine.

Konkret har Cisco i første halvår 2015 registreret en 66 procent stigning i antallet af sårbarheder i Adobe Flash til i alt 62 sårbarheder, der har resulteret i kode-eksekvering på brugernes maskiner.

Læs også: Sikkerhedskaos: Flash nærmer sig sin dødsdag

Derfor har mange brugere svært ved at følge med i forhold til Adobe Flash-opdateringerne.

Det er netop denne mangel på de nyeste opdateringer hos brugerne, som de it-kriminelle forsøger at udnytte med et værktøj som Angler.

Samme sikkerheds-problemstilling gør sig i øvrigt gældende med blandt andet Java og andre populære teknologier, vurderer Cisco.

Du kan finde en teknisk analyse omkring Limestone Networks her.

Læs også:
På bare et år: Seks ud af 10 danske virksomheder ramt af it-kriminalitet

Pas på: Mere end 250 danske websider spreder ransomware

Arbejdsskadestyrelsen på vej i fuld drift efter krav om løsepenge: “Vi har ikke betalt en krone”

En intern undersøgelse i HP Danmark har ført til, at to medarbejdere i selskabets afdeling for salg til offentlige kunder er sendt hjem og er suspenderet fra deres jobs.

Sagen er ifølge Computerworlds oplysninger en udløber af den store bestikkelsessag i Region Sjælland, som de to hjemsendte har haft ansvaret for som henholdsvis salgschef og account manager.

En række kilder bekræfter over for Computerworld, at de to ikke længere møder på arbejde.

“Der er to, HP-medarbejdere, der har fået besked om, at de ikke skal møde op på adressen,” siger en kilde, som udtaler sig på betingelse af anonymitet.

I august kom det frem, at medarbejdere i Region Sjælland, der er mistænkt for bestikkelse i sagen om firmaerne Atea og 3A-it, i flere tilfælde har været på rejser til blandt andet Las Vegas inviteret af HP.

Brud på guidelines
Efterfølgende har HP’s egen undersøgelse af sagen afsløret brud på HP’s guidelines for samarbejde med kunder.

Ifølge Computerworlds oplysninger er der tale om misbrug af forholdsvis beskedne beløb på HP’s interne konti for repræsentation, og der er indtil videre ikke tegn på, at HP-medarbejdere aktivt har været involveret i bestikkelse.

Alligevel har HP valgt at slå hårdt ned og har altså suspenderet de to medarbejdere, som af en kilde betegnes som “gamle, hæderkronede navne i branchen”.

“HP har jo nogle meget skrappe regler, hvor selv bagateller ikke tolereres. Min vurdering er, at de er røget ud i det her som ofre for nogle uheldige omstændigheder,” siger en kilde til Computerworld.

Den interne HP-undersøgelse har været styret fra it-gigantens internationale organisation og har således været ude af HP Danmarks hænder.

HP Danmarks administrerende direktør Morten Illum ønsker ikke at kommentere sagen.

Læs også:

Nu bliver HP trukket ind i dansk bestikkelsessag

Ny rapport afslører: Store it-indkøb i Region Sjælland kom aldrig i udbud

Bestikkelsessag: Nu er fløjlshandskerne taget af

Det findes efterhånden flere forskellige mini-pc’er rettet mod it-gør-det-selv-folket, men nu er der en ekstra fleksibel enhed, der henvender sig til de allermest ivrige selvbyggere, på vej.

Læs også: Seks fede mini-computere, som (næsten) kan være i din lomme

Maskinen har fået det spøjse navn Snickerdoodle, og den er lagt ud på folke-finansieringssiden Crowdsupply.

Snickerdoodle er en Linux-baseret maskine, der ifølge udviklerholdet er bedre egnet end konkurrenter a la Raspberry Pi til at bygge de mere komplekse projekter som droner og robotter

Påstanden begrundes med de teknologier, der anvendes i Snickerdoodle.

Enheden kommer med en såkaldt FPGA-kreds (field-programmable gate array), der gør, at I/O-pindene kan om-konfigureres af brugeren, hvilket giver stor fleksibilitet.

FPGA-løsningen er kombineret med en ARM-processor med to kerner af typen Cortex-A9 på 667 MHz, 512 megabyte hukommelse, 802.11n Wi-Fi og Bluetooth 4.0.

16 gigabyte flash-hukommelse er ligeledes på plads, og så er der support for microSD-kort samt en micro-USB-port.

Størrelsen er på 50,8 mm x 88,9 mm, hvilket er nogenlunde det samme som Raspberyy Pi 2.

Mange anvendelsesmuligheder
Udviklerne peger på, at kortet egner sig godt til eksempelvis autonome robotter og droner.

Men også til vejrstationer, trådløse sikkerhedssystemer eller 3D-printere.

Prismæssigt ligger kortet med 55 doller, 365 kroner, en smule over Raspberry Pi 2.

I øjeblikket er der indsamlet 19.000 af det ønskede mål på 55.000 dollar, men der er stadig 43 dage tilbage af indsamlingen. 

Du kan læse meget mere om specifikationerne her.

Læs også:
Raspberry Pi får sin helt egen touch-skærm

Ny Raspberry Pi 2 på markedet: Bedre processor og dobbelt ram

Raspberry Pi får nu et helt officielt kabinet

Windows 10 og Raspberry Pi skal sælges sammen i startpakke