Dell er angiveligt i fuld gang med forhandlinger med storage-giganten EMC, som meget vel kan munde ud i, at Dell overtager hele eller en væsentlig del af EMC.

Rygterne er blevet bragt til torvs af den særdeles velrenommerede avis, Wall Street Journal, der citerer unavngivne kilder.

Det understreges, at det langt fra er sikkert, at forhandlingerne vil munde ud i en aftale, men at der ikke desto mindre forhandles om en hel eller delvis fusion af de to selskaber.

En af de største handler nogensinde
Fører forhandlingerne til en fusion, vil der blive tale om en af de absolut største handler i it-branchens relativt korte historie.

EMC har i dag en markedsværdi i omegnen af 330 milliarder kroner.

En fusion vil således en ekstremt magtfuld it-spiller, i det Dell i forvejen har en stærk position på flere markeder.

Dell har i årevis arbejdet på en meget stor kursændring væk fra det pressede pc-marked og over mod det stærkt lukrative marked for it-services til virksomheder.

Det kan du læse mere om i denne reportage fra Dells hjemby, Austin.

Selskabet blev afnoteret fra børsen i 2013, efter det lykkedes for selskabets stifter, Michael Dell, at overtage kontrollen med selskabet for 134 milliarder kroner trods en del modstand.

Det kan du læse mere om her: Derfor er Dell tvunget til at sælge sig selv.

Michael Dell er kendt for at være risikovillig og handlekraftig.

Hovedformålet med tilbagekøbet af Dell i 2013 siden, var netop ifølge ham igen at blive manøvredygtig og handlekraftigt, hvilket var umuligt som børsnoteret virksomhed, hvor der skal tages mange hensyn til aktionærer og investorer.

EMC består i dag af en række meget store selskaber, som EMC kalder for en ‘sammenslutning af virksomheder.’

De tæller EMC Information Infrastructure (storage), RSA (sikkerhed), Pivotal (cloud) og VMware (virtualisering).

VMware er ganske vist børsnoteret, men EMC ejer 80 procent af selskabet.

EMC har tidligere begrundet opdelingen med, at det skaber en sammenhængskraft uden at det rammer innovationskraft og manøvredygtighed på de enkelte områder.

Andre kigger også på fusioner
Den mulige fusion er langt fra den eneste mulige sammenlægning af de store it-selskaber i verden, i det der for tiden finder en meget stor konsolidering sted i markedet.

Det sker, fordi de forskellige it-selskaber – HP, IBM, Cisco, Oracle og andre – lige nu stræber efter partnere, der kan komplementere dem i et stadig mere og mere kompleks marked, hvor alle væsentlige spillere gerne skal være stærke inden for både netværk, it-services, storage og virtualisering.

EMC har længe arbejdet på at lade sig sælge.

Således kom det for et års tid siden frem, at EMC og HP havde forhandlet om en fusion i et års tid. Forhandlingerne førte imidlertid aldrig til noget konkret.

Det kan du læse mere om her: Rygterne ulmer: Er verdens største storagefirma ved at blive solgt?

En hel stribe ældre Huawei-routere – heraf mange solgt i Danmark – er fyldt med alvorlige sikkerheds-huller. Men ingen af dem vil blive lappet, lyder det fra selskabet.

Kinesiske Huawei har ingen planer om at udsende patches til 12 af selskabets 3G-router-modeller, som gennem en årrække er blevet solgt i 21 forskellige lande, herunder Danmark.

De 12 forskellige modeller er fyldt med farlige sikkerheds-huller, som blandt andet gør det muligt for en hacker at ændre DNS-indstillingerne, oploade ny firmware uden at logge ind, anvende routerne til at gennemføre et DoS-angreb, monitorere brugen eller omdirigere folk til inficerede websites.

Det er ret basale sikkerheds-brister, som man sjældent ser, da patches til netop disse typer basale angrebsformer hører til i den fundamentale værktøjskasse.

Tiden er løbet ud
Men de pågældende routere er blevet så gamle, at de ikke længere er med i Huaweis opdaterings-cyklus.

Det betyder, at routerne i dag kører med firmware, som senest blev opdateret i slutningen af februar 2013.

Ifølge sikkerhedsmanden Pierre Kims blog drejer det som følgende router-modeller:

- E960, WLA1GCPU

- E968, WLA1GCYU

- B970, WLA1GAPU

- B932, WLB1TIPU

- B933, WLB1TIPU

- B220, WLA1GCYU

- B260, WLA1GCYU

- B270, WLA1GCYU

- B972, WLA1GCYU

- B200-20, WLB3TILU

- B200-30, WLB3TILU

- B200-40, WLB3TILU

- B200-50, WLB3TILU

- ? , WLA1GCPU

Sikkerhedsmanden har endda fundet eksempler på, at de pågældende 3G-routere lagrer administrator-navn og password i cleartext i en cookie, ligesom han har opdaget, at det er muligt at få udleveret password uden at gyldig tilladelse.

Routerne er ifølge ham “overordnet dårligt designet og indeholder massevis af sårbarheder.”

Har kendt til huller i månedsvis
Huawei blev gjort opmærksom på de alvorlige sikkerheds-huller i august, men meddelte ret hurtigt Pierre Kim, at selskabet ingen planer havde om at lappe dem.

Han siger til Computerworlds amerikanske søstermedie, at en opdatering af routerne under alle omstændigheder ville være meget vanskelig, da firmware til routerne normalt distribueres af de mange forskellige ISP’er, som Huawei samarbejder med.

De pågældende routere er blevet solgt i Argentina, Armenien, Østrig, Brasilien, Chile, Kroatien, Danmark, Ecuador, Estland, Tyskland, Guatemala, Jamaica, Kenya, Mali, Mexico, Niger, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Sverige og Tunesien.

Allerede halvanden måned efter en noget pludselig exit fra jobbet som direktør for Dell i Danmark, har Adam Vieth fundet nye græsgange.

Han skal nu slå sine folder hos sin tidligere konkurrent HP, hvor han med titlen som general manager siden månedsskiftet har haft ansvaret for salget af pc’er til især erhvervskunder.

Adam Vieth fortæller, at han fik de første følere fra HP allerede i juni måned.

“Jeg blev kontaktet af HP’s europæiske kontor i midten af juni, og så har dialogen udviklet sig derfra,” siger Adam Vieth, som trak stikket efter at have arbejdet for Dell i 15 år – heraf senest i to år som selskabets administrerende direktør i Danmark.

Tilbage i august sagde han til Computerworld, at hans farvel til Dell var sket “helt udramatisk”, og at han gerne ville “prøve noget nyt”. Han ønsker i dag ikke at kommentere sin exit fra Dell yderligere.

I HP bliver Adam Vieths nye chef Thomas Persson, som har det øverste ansvar for HP’s pc- og print-forretning i Danmark.

Salget af pc’er og devices til privatkunder styres i høj grad fra det skandinaviske kontor i Stockholm, og Adam Vieth kommer derfor først og fremmes til at koncentrere sig om produkter og services rettet mod B2B-markedet, fortæller Thomas Persson.

En anden ting, der nok kommer til at fylde meget for den nye HP-chef, bliver den opsplitning af selskabet, som træder i kraft allerede 1. november.

Løsninger inden for server-storage, cloud, software og services fortsætter under navnet HP Enterprise, mens pc’er sammen med printere udskilles i HP Inc.

Læs også:

Dell uden dansk direktør: Aner ikke hvor afløseren skal findes

HP vil af med hver 10. medarbejder: Danske ansattes fremtid svæver i det uvisse

Illu: HDMI Licensing.

Du går næppe helt galt i byen, hvis du forventer, at dit nye HDMI-kabel understøtter 4K, for det er faktisk tilfældet med langt de fleste kabler.

Men der er forskel på kvaliteten, og det kan være svært at orientere sig og finde lige præcis den kvalitet, man er på jagt efter.

Det forsøger HDMI Licensing, der ejer rettighederne til formatet, nu at gøre lettere.

Læs også: Trådløs HDMI-løsning på vej fra dansk firma: “Vi havde slet ikke forventet så megen global interesse”

Premium HDMI
Overskueligheden skal ske gennem en certificeringsordning, hvor kabler, der opfylder en række testkriterier for 4K/UltraHD-opløsningen, vil blive markeret som Premium HDMI-kabler.

Du kan se mærkatet her til højre.

Jeff Park, der er teknologimand i HDMI licensing, forklarer det på denne måde:

“Med den hurtige udvikling af indhold til 4K/UltraHD-skærmene er det kritisk for alle komponenter i et HDMI-koblet system, at de er i stand til at levere den forventede oplevelse. Derfor har vi startet dette program, der skal give kunderne sikkerhed for kvaliteten.”

For at kablerne kan få klistret mærkatet med Premium HDMI på, skal det have en stabil båndbredde på mindst 18 gigabyte per sekund.

Ligeledes testes der for, hvor godt kablet er skærmet, så der ikke opstår forstyrrelser fra eksempelvis trådløse netværk.

Ifølge HDMI Licensing skal HDMI 2.0-specifikationerne støttes fuldt ud.

Dette specifikationssæt blev introduceret tidligere i år.

Læs også:

Nu kommer afløseren til dit HDMI-kabel

Pas på: Dit hundedyre 4K-fjernsyn kan få meget svært ved at vise 4K-film

Spar masser af penge på HDMI-kablet

Fire år og 30.000 kroner har det kostet Mikkel Schulz at få fibernet.

Efter at have talt med en perlerække af teleselskaber, som alle sammen fortalte ham, at han ikke kunne få fibernet på sin adresse i Gartnervænget i Hillerød, gik han endelig linen ud i august.

Åbner eget firma
Mikkel Schulz har nemlig oprettet et cvr-nummer, så han kan få fibernet derhjemme. Det var efter fire års jagt på fibernet den eneste mulighed, han havde tilbage.

“I august kontakter jeg flere udbydere med den præmis, at jeg kan registrere et cvr-nummer, hvis det er nødvendigt. Jeg kontakter TDC først, og svaret var kort og kontant: ‘Der er ikke planlagt noget gravearbejde i dit område,’” fortæller Mikkel Schulz.

Læs også: Mikkel fra Vanløse kan ikke få fiberbredbånd – selvom han har fiberrør i forhaven

Han har tidligere uden held forsøgt at samle en gruppe naboer, som kunne gå sammen om en henvendelse til TDC og betale for anlægsudgifterne til en fiberforbindelse til vejen.

Men Mikkel Schulz indstiller ikke jagten, og efter at have forsøgt sig hos både YouSee, DanskNet, GigaBit, Verdo, Waoo og Fibia finder han endelig, hvad han leder efter hos Bolig:Net.

Mener du det alvorligt?
Bolig:Net vil gerne oprette en erhvervsforbindelse for Mikkel Schulz, men firmaet er ikke helt sikker på, om Mikkel Schulz har forstået, hvad det er, han beder om.

“Bolig:Net virkede forundrede over, at jeg ville betale mig til ordentligt internet på den måde. De ringede endda til mig og spurgte, om jeg var klar over, hvad jeg kastede mig ud i.”

Bolig:Net har ikke selv et fibernet i området og må leje sig ind på TDC’s fibernet i Hillerød.

TDC vil gerne grave et rør med et fiberkabel ned i Gartnervænget, så længe Bolig:net betaler for det. Prisen for det arbejde betaler Mikkel Schulz.

Det ender med at Mikkel Schulz betaler 30.000 kroner for at få etableret det fibernet, som han har jagtet i årevis.

Men hvordan kom Mikkel Schulz til det punkt?

Et langt forløb
Det hele begyndte, da Mikkel Schulz og hans hustru flyttede til Hillerød.

“Nu har vi boet her i fire år, og da vi lige var flyttet ind, kontaktede jeg TDC om at få fiber, men TDC kunne ikke engang levere en pris på nedgravning af fiberkabler. Uanset pris var svaret bare et blankt nej.”

I samme omgang kontaktede Mikkel Schulz også en lang række andre internetudbydere, men uden held. Ingen kunne levere fibernet til ham.

“En af udfordringerne for dem var, at der ikke var nogle tomme rør i vejen, som de kunne trække fiberkablet i. Jeg kan ikke forstå, at man ikke har lagt dem, for vejen har været gravet op flere gange, når der har været kloakarbejde, eller man har lagt luftledninger ned.”

Det gravearbejde stod elselskabet Verdo for, og det leverer ikke internet i Hillerød, fik Mikkel Schulz at vide, da han ringede til Verdo i håbet om, at gravearbejdet kunne indebære et fiberkabel til ham.

Læs også: Dansk Energi: Fiberudrulningen er gået i stå i TDC-områderne

Et nyt håb
For halvandet år siden troede Mikkel Schulz dog endelig, at hans håb om fibernet skulle blive til virkelighed. TDC gravede fiber ned på en vej, som krydser Gartnervænget, hvor Mikkel Schulz selv bor.

“TDC begyndte at grave fiber ned 100 meter fra min hoveddør, og så ringede jeg selvfølgelig med det samme.”

Svaret fra TDC var dog en smule forvirrende.

“TDC svarede, at der ikke var planlagt noget gravearbejde i mit område, selvom jeg jo kunne se det med mine egne øjne. Så  fik jeg at vide, at det var til erhverv, og det kunne private ikke få. TDC ville ikke engang fortælle, hvad det skulle koste at lægge en splejsedåse ned, så der kunne løbe et kabel ned ad Gartnervænget. Men det gør TDC jo så nu,” lyder det lidt forbløffet fra Mikkel Schulz.

Håber på at gøre en forskel
Mikkel Schulz håber, at hans utraditionelle løsning kan betyde en mulighed for fibernet til naboerne på Gartnervænget, nu hvor TDC altså har et rør med plads til flere fibernetforbindelser gravet ned i vejen.

“TDC burde jo kunne tilbyde privatforbindelser til de andre, og det håber jeg, at TDC gør. For så er der nogen, som får noget ud af det.”

Computerworld har i forbindelse med denne artikel ringet til TDC’s salgsafdelinger for fibernet til private og til erhvervskunder for at høre, om det nye rør til fibernetkabler i Gartnervænget har ændret mulighederne for områdets beboere.

Læs også: Nederlag til TDC i Østre Landsret: Rivaler kan forlange at TDC graver fibernet ned for sig

Konkret spurgte Computerworld om mulighederne for at få fibernet lagt ind på nabogrunden.

Svaret er, ganske som tidligere, afhængigt af, om der er tale om en privatkunde eller en erhvervskunde.

Således er svaret et klart nej, med mindre der er tale om en erhvervsløsning. Sådan en kan TDC nemlig tilbyde til nabogrunden for 1695 kroner om måneden ganske uden betaling for oprettelse.

I 2018 udløber bindingsperioden på Mikkel Schulz’ erhvervsfiberforbindelse. Til den tid kan han med lidt held få et godt tilbud på fiber som privatkunde. Nu er kablerne der i hvert fald.

He rer de 45 malware-udgaver. Kilde: AV-Comparatives.

AV-Comparatives er en uafhængig organisation, der har specialiseret sig i at teste sikkerhedsprogrammer fra de kendte leverandører for at se, om programmerne holder, hvad de lover.

I denne test har sikkerhedsfolkene testet 16 forskellige programmer fra marts til september for at finde ud af, hvor gode de er til at finde og fjerne malware fra din computer.

Alle produkter er opdateret umiddelbart før, at testen er løbet at stablen, og programmerne er blevet afviklet på en pc med Windows 8.1 64-bit.

Det er ikke alle producenter, der har haft lyst til at deltage eller haft mulighed for at være med.

Det er således ikke en komplet test, men et solidt overblik over 16 meget benyttede programmer i hele verden.

Da test af antivirusprogrammer/malwareprogrammer nødvendigvis må være baseret på kendte trusler, kan man naturligvis altid diskutere, om de også kan fange fremtidens malware.

Men test af denne type giver et godt overbliksbillede over situationen lige nu og et vink med en vognstang om, hvem der har styr på trusselsbilledet og den nødvendige teknologi til at stoppe problemerne.

Kilde: AV-Comparatives.

Her er vinderne
Der er udvalgt 35 forskellige malware-typer til testen. Du kan se udvalget af malware på illustrationen til højre.

Programmerne er blevet bedømt med en score for hver enkel malware.

Karakteren er givet for, hvor godt programmet har opdaget og fjernet den ondsindede kode.

Den bedste sammenlagte karakter fik russiske Kaspersky med 93 point ud af 100.

Flere programmer som Bitdefender og Avast ligger dog lige i hælene på de russiske sikkerhedsfolk. Begge programmer med en score på 89 ud af 100.

Du kan se alle programmernes score og kriterierne for de 35 udvalgte malware-typer i testmaterialet fra AV-Comparatives, som du kan læse her (PDF).

Læs også:

Test: Her er de bedste antivirus-programmer lige nu

Test af 20 antivirus-programmer: Her er den bedste av-software til din Android-mobil

Test af otte antivirus-programmer til Mac: Her er det bedste

Stortest: Her er de 10 bedste antivirusprogrammer til det lille firma

Er advarslerne om mobilvirus fis i en hornlygte?

Her er verdens mest populære antivirus-program

He rer de 45 malware-udgaver. Kilde: AV-Comparatives.

AV-Comparatives er en uafhængig organisation, der har specialiseret sig i at teste sikkerhedsprogrammer fra de kendte leverandører for at se, om programmerne holder, hvad de lover.

I denne test har sikkerhedsfolkene testet 16 forskellige programmer fra marts til september for at finde ud af, hvor gode de er til at finde og fjerne malware fra din computer.

Alle produkter er opdateret umiddelbart før, at testen er løbet at stablen, og programmerne er blevet afviklet på en pc med Windows 8.1 64-bit.

Det er ikke alle producenter, der har haft lyst til at deltage eller haft mulighed for at være med.

Det er således ikke en komplet test, men et solidt overblik over 16 meget benyttede programmer i hele verden.

Da test af antivirusprogrammer/malwareprogrammer nødvendigvis må være baseret på kendte trusler, kan man naturligvis altid diskutere, om de også kan fange fremtidens malware.

Men test af denne type giver et godt overbliksbillede over situationen lige nu og et vink med en vognstang om, hvem der har styr på trusselsbilledet og den nødvendige teknologi til at stoppe problemerne.

Kilde: AV-Comparatives.

Her er vinderne
Der er udvalgt 35 forskellige malware-typer til testen. Du kan se udvalget af malware på illustrationen til højre.

Programmerne er blevet bedømt med en score for hver enkel malware.

Karakteren er givet for, hvor godt programmet har opdaget og fjernet den ondsindede kode.

Den bedste sammenlagte karakter fik russiske Kaspersky med 93 point ud af 100.

Flere programmer som Bitdefender og Avast ligger dog lige i hælene på de russiske sikkerhedsfolk. Begge programmer med en score på 89 ud af 100.

Du kan se alle programmernes score og kriterierne for de 35 udvalgte malware-typer i testmaterialet fra AV-Comparatives, som du kan læse her (PDF).

Læs også:

Test: Her er de bedste antivirus-programmer lige nu

Test af 20 antivirus-programmer: Her er den bedste av-software til din Android-mobil

Test af otte antivirus-programmer til Mac: Her er det bedste

Stortest: Her er de 10 bedste antivirusprogrammer til det lille firma

Er advarslerne om mobilvirus fis i en hornlygte?

Her er verdens mest populære antivirus-program

64,2 procent af Computerworlds læsere er er enige eller helt enige i udsagnet: “Min nuværende erfaring og mine evner stiller mig endnu stærkere i lyset af den hurtige teknologiske udvikling”. 

“Vi frygter ikke disruption.”

Omtrent sådan lyder reaktionen fra Computerworlds læsere i en ny læserundersøgelse.

I undersøgelsen, der er besvaret af 695 læsere, svarer 64,2 procent, at de er enige eller helt enige i, at deres erfaring og evner ruster dem endnu bedre til fremtidens arbejdsmarked, der vil være præget af en hurtig teknologisk udvikling.

Undersøgelsen viser desuden, at blot 3,3 procent af læserne mener, at det er “meget sandsynligt”, at deres stilling bliver overflødiggjort i løbet af de næste 10 år, mens 20,3 procent mener, at der er en sandsynlighed for det.

Umuligt at forudse
Gennem de seneste år har vi dog set, at ny teknologi og nye forretningskoncepter i løbet af kort tid har været i stand til at vende op og ned på eksisterende brancher. 

Hvis du tvivler på det, kan du bare spørge i taxabranchen, hotelbranchen eller hos Blockbuster og Nokia. 

Det er umuligt at forudse, hvilken branche, der er den næste, som står for skud. 

Derfor er et flertal af Computerworlds læsere også bevidste om, at det kan ramme deres arbejdsgiver

Således svarer 68,4 procent af de adspurgte, at det er sandsynligt eller meget sandsynligt, at deres branche i fremtiden vil møde trusler fra kanter, hvor de ikke tidligere havde forventet, at konkurrencen ville komme fra.

Til gengæld har et flertal af læserne også tillid til at ledelsen på deres arbejdsplads kan håndtere truslerne.

Her er 55 procent af de adspurgte enige eller helt enige i, at ledelsen på deres arbejdsplads kan forudse og imødegå trusler, der skabes af den hurtige teknologiske udvikling.

Nyt nyhedsbrev: Computerworld Digital Disruption – tilmeld dig her.

Læs også:

Alarmklokkerne bimler for danske virksomheder: Sats på deleøkonomien eller dø

Brug af offentlige data i mobil-apps og på andre it-platforme har længe været udset som en guldgrube for staten

I flere år har staten således arbejdet på at få virksomheder til bygge applikationer ved at bruge disse offentlige tilgængelige data, der kan tælle alt fra trafikdata over befolkningsprognoser til politirapporter.

Vejen mod det store økonomiske potentiale i brugen af de offentlige data har dog været bumpet på trods af, at blandt andet EU har peget på store milliardmuligheder i de offentlige data.

Derfor har Erhvervsstyrelsen i denne uge skudt en konkurrence i gang med det formål at lokke små og mellemstore virksomheder til de fyldte fade med offentlige data.

“Vi har data – men vi er ikke nødvendigvis de rigtige til at definere løsningen. Derfor spørger vi bredt ud – vi crowdsourcer løsninger på problemet i den her situation, hvor vi forventer at få nogle bud, som er både kreative og innovative,” forklarer styrelsens vicedirektør Anders Hoffmann i en pressemeddelelse.

Der mangler en fiskestang
Erhvervsstyrelsen henviser blandt andet til en rapport fra 2013, som konkluderer, at kombinerer en virksomhed sine egne data med de offentlige ditto, så øger det chancen for at styrke virksomhedens produktudvikling og markedsføring.

Derfor har det også været en streg i regningen, at mange virksomheder har svært ved at finde spændende, offentlige data.

“Billedligt talt ligger de enorme mængder data i frit tilgængelige containere, men vi mangler de værktøjer, der skal til for at fiske data op. Det er en udfordring for særligt de små og mellemstore virksomheder, et problem som Erhvervsstyrelsen nu efterlyser hjælp til at løse,” lyder det fra Anders Hoffmann.

Han peger på, at eksempelvis kan offentlige data bruges i en app til håndværkere, som skal have hjælp til at finde rundt i BBR-registret og i kommunens lokalplaner.

Deltag her
Helt praktisk har Erhvervsstyrelsen oprettet en hjemmeside i den såkaldte Challenges-konkurrence, hvor du læse mere om reglerne, se tilgængelige datasæt og ikke mindst tilmelde dig.

Som deltager skal du have et CVR-nummer og bruge mindst ét sæt offentlige data i din løsning. Samtidig skal du som deltager også kunne redegøre for forretningspotentialet i din ide.

Konkurrencen åbner den 19. oktober og løber frem til 16. november klokken 12, hvorefter de fem bedste idémagere får lov til at pitche deres koncepter foran en jury, som endnu ikke er udpeget.

Personen/virksomheden med den bedste og mest gennemarbejdede idé vinder de 100.000 kroner.

Læs også:

Syv it-folk opsiger jobbet: Går efter data-guldet

Carpe (diem) – de offentlige data