Nye digitale vinde blæser over Christiansborg.

For omkring Folketinget officielle åbning i denne uge  har Computerworld været i kontakt med flere it-politikere for at høre, om lovgivningen skal simplificeres og dermed gøres mere it-venlig. 

Læs også: Skatteminister efter EFI-skandalen: Juristerne skal gøre loven mere it-venlig

Ordførere fra begge sider af Folketingssalen ønsker, ja, flere kræver sågar, at den danske lovgivning bliver kigget efter i sømmene for at gøre den mere digitaliseringsparat uden alt for meget kludetæppe-væveri i lovteksten.

Med Skat som skræmmeeksemplet på, hvor galt det kan gå ved at ‘sætte strøm til en kompleks lovgivning’, vil det være en kæmpe fordel, hvis lovgivningen kunne forsimples, så den passer til vores it-baserede virkelighed, lyder det fra politikerne.

S og R: På tide med it-venlig lovgivning
It-ordfører fra Socialdemokraterne, Karin Gaardsted, udtrykker ønsket om en mere it-venlig lovgivning på følgende måde:

“Det er på tide at gennemgå lovgivningen for at gøre platformen for en langt større og langt bedre digitalisering mulig. Det betyder, at man også i lovene tager udgangspunkt i det, som it kan bidrage med,” udtaler Socialdemokraternes it-ordfører Karin Gaardsted til Computerworld.

“Jeg vil gerne understrege betydningen af, at der netop bør være tale om grundlæggende ændringer og ikke bare knopskydninger. It skal have mulighed for at være basisredskabet og ikke blot et ekstra redskab, som er ‘kommet til senere’,” fortsætter hun.

Grundtonen er enslydende hos Socialdemokraternes tidligere regeringspartner Radikale Venstre.

Her peger partiets it-ordfører Ida Auken også på en lang række fordele i en simpel og dermed mere it-venlig lovgivning uden for mange særtilfælde.

“Min eneste bekymring vil være, at man skal passe på, at man ikke skaber et nyt stort bureaukratisk monster ved at beslutte, at nu skal al lovgivning revideres med det for øje,” lyder det fra Ida Auken.

Hun understreger, at forandringen kommer til at ske i bidder, og derfor kan man lige så godt tage de første mundfulde nu.

Fint nok, men pas nu på…
Hos Venstre på højrefløjen ønsker it-ordfører Torsten Schack Pedersen også lov-ændringer.

“It er næppe en døgnflue, og alting bliver mere og mere digitalt. Så det er helt oplagt at kigge på at simplificere lovgivningen, så det passer med vores digitale virkelighed,” lyder meldingen fra Venstres it-ordfører.

Samtidig advarer Torsten Schack Pedersen mod, at en alt for it-venlig lovgivning kan gå udover retssikkerheden.

“Vi skal ikke reducere kompleks lovgivning til fire linjers tekst, for vi lever trods alt i et retssamfund,” siger han.

Venstres it-ordfører understreger også, at det ikke bør være it-systemernes beskaffenhed, der kommer til at definere lovgivningen. 

Den udmelding møder møder opbakning hos Enhedslistens it-ansvarlige politiker, Rune Lund.

“Loven skal ikke ændres efter den tilstedeværende software. Det bør være softwaren, der retter sig efter lovene. Men det er sundt at se det hele foroven, og hvis der i den sammenhæng også skal lovændringer til, er det bestemt noget, der skal kigges på,” siger Rune Lund til Computerworld.

Udsagnene om mere it-venlig lovgivning med mere effektive systemer hos Skat og i andre myndigheder bakker Dansk Folkepartis it-ordfører Jan Rytkjær Callesen op omkring.

Han nævner samtidig, at offentlige selvbetjeningssystemer og tiltag som digital post rettet mod borgere og virksomheder meget gerne må blive mere blive mere brugervenlige i samme hug.

Det kræver en sand revolution
Alternativets it-ordfører René Gade med en fortid som blandt andet account director hos digitalbureauet Creuna er ikke bange for at tale om, at der skal en decideret digital revolution til for at få moderniseret lovgivningen.

Første skridt til slagmarken bliver ifølge René Gade at på få et decideret it- og digitaliseringsudvalg på Christiansborg, som der i dag ikke findes med henvisning til, at it gennemsyrer flere ressortområder.

“Vi bliver altså nødt til at tage digitaliseringen seriøst og udpege et samlende punkt i form af et udvalg, hvor vi kan indhente de rigtige kompetencer og viden til det høje ambitionsniveau, vi skal have i Danmark,” siger René Gade.

Hans vision er, at Danmark bygger agile, centrale systemer, som kommuner og regioner kan udvikle og tilpasse deres systemer til mod borgere og virksomheder.

“Potentialet er kæmpestort, for vi kan spare meget, meget store beløb ved at gøre lovgivningen mere simpel og dermed også mere digitaliseringsvenlig. Men det er altså en revolution i lovgivningen og holdningsmæssigt i den offentlige sektor, der skal til. Det kræver tillid og agilitet,” siger Alternativets it-ordfører.

Computerworld har været i kontakt med it-ordførerne fra Enhedslisten, Socialdemokraterne, Alternativet, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Venstre med en samlet mandatskare på 149 ud af 179.

Det har desværre ikke været muligt at indhente en kommentar fra it-politikerne hos SF, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance.

Læs også: 

Skatteministeriets nye it-projekt kan komme til at ramme KMD, IBM og CSC hårdt

Kom med bag kulissen: Sådan prøver TDC og Microsoft på at ændre lovgivningen

Velkommen til den nye regering: Her er fem it-opgaver, som regeringen (snarest) bør se på

Microsofts nye bærbare, kaldet Surface Book, stjal måske meget af opmærksomheden ved lanceringen forleden dag.

Men de to nye telefoner Lumia 950 og Lumia 950XL med Windows 10 er mindst lige så interessante, og med en lanceringsdato i november er de heller ikke langt væk.

Eksisterende ejere af Windows-telefoner, der er parate til Windows 10, skal dog regne med at vente til udgangen af 2015.

Som svar på et spørgsmål på den officielle Facebook-side for Microsoft Lumia-telefoner, angiver Microsoft, at opdateringerne vil starte i december 2015. Men ikke hvornår i december.

For at kunne opdatere din Windows-telefon skal du have version 8.10.14219.341 ellere senere (også kendt som Lumia Denim) og have 8 gigabyte ledig på telefonen.

Telefonerne, som ser ud til at få Windows 10 først, er Lumia 430, Lumia 435, Lumia 532, Lumia 535, Lumia 540, Lumia 635 (1 GB RAM), Lumia 640, Lumia 640 XL, Lumia 735, Lumia 830, og Lumia 930.

Listen er dog ikke endelig og flere kan nå at blive tilføjet inden december-udrulningen.

Continuum lokker i version 10 
Når Windows 10 er en spændende opdatering for nuværende Windows-telefon-ejere, skylder det ikke mindst Continuum-funktionen.

Continuum for Phones er Microsofts løsning på, hvad al den processorkraft, som der kan presses ind i en telefon nu til dags, skal bruges til.

Sammen med en docking station – Microsoft sælger selv en til omkring 800 kroner – kan du tilslutte din Lumia 950/950XL-telefon, så den kan køre et næsten identisk Windows-miljø, som du gør det på en Windows 10-computer. 

Understøttelsen af Continuum hos de ældre telefoner er dog lidt usikker, da Microsoft tidligere har sagt, at det i sidste ende kommer an på telefonens hardware.

Mere info: Du kan læse mere om, hvorfor mobiltelefoner, som kan fungere som desktop-computere, er rigtig interessante – se analysen her

Morten Bentzen overtager direktørposten i Telia i Danmark efter Søren Abildgaard, der i stedet har fået en toppost i hovedkoncernen i Sverige.

Som vi kunne fortælle tidligere på dagen, stopper Søren Abildgaard som administrerende direktør i Telia i Danmark.

Han er i stedet udnævnt til chief commercial officer i Telias svenske hovedkoncern, TeliaSonera. Læs om det her.

Dermed bliver der plads i den danske direktørstol til Morten Bentzen, der hidtil har været direktør for Telias erhvervsforretning.

Han har endnu kun haft ganske kort tid til at vænne sig til tanken om at skulle være direktør i Telia, fortæller han til Computerworld. 

“Jeg skrev under på min kontrakt i fredags, så det er det tempo, tingene sker med.”

“Jeg har ikke haft meget tid til at sætte mig ned og tænke over tingene, men jeg har jo været med i rigtig mange år. Jeg har siddet med i direktionen i alle de fem år, hvor Søren har været direktør,” siger Morten Bentzen. 

Læs også: Telias administrerende direktør stopper – afløseren er udnævnt

Den nye Telia-direktør varsler derfor heller ikke de store forandringer, men vil derimod holde fast i den linje, Telia har kørt efter under Søren Abildgaard:  

“Den måde, vi har håndteret det på – ønsket om at have tilfredse kunder og ordentligheden – kommer fra både Søren og jeg.”

“Så på den måde kommer der ikke til at være de store forandringer for vores kunder.” 

“Men vi er jo på en rejse i Telia: På erhverv har det været de ekstra value added-services, ICT-services, ligesom value også gælder på consumersiden og så selvfølgelig tv-retningen, som vi selvfølgelig også fortsætter med,” siger Morten Bentzen.

Tager over efter kollapset fusion
Du overtager styringen med Telia i Danmark få uger efter, at jeres fusionsplaner med Telenor faldt til jorden. Hvilke udfordringer giver det dig og Telia?

“Det er klart, at vi arbejdede rigtig hårdt på de her fusionsplaner sammen med Telenor, og så skal man selvfølgelig sadle om. Vi skal i en anden retning.”

“På den anden side har det også vist mig, hvor meget vores organisation egentlig kan.”

“Vi har nogle fantastiske medarbejdere, der har drevet Telia som en selvstændig virksomhed under hele det her projekt.”

“De har skabt en masse resultater – og samtidig har de lagt en masse ressourcer i at prøve at skabe denne her fusionerede enhed.”

“Hvis jeg kan få lov til at bruge alle de ressourcer til at tænke fremad i markedet, er jeg ikke i tvivl om, at vi nok skal klare os godt.”

Vil først og fremmest holde balancen
Hvad bliver det første, du tager fat på som ny administrerende direktør i Telia Danmark – hvad ligger øverst i bunken?

“Jeg har ikke nogen bunke endnu, for som sagt så startede det hele for meget kort tid siden.”

“For mig handler det nu mest af alt om at give den tryghed i, at vi fortsætter den positive bølge, vi har redet på rigtig længe.”

“Når man surfer og er oppe på bølgen, skal man sørge for at balancere, og det er virkelig mit håb, at jeg sammen med alle medarbejderne kan blive ved med det,” siger Morten Bentzen til Computerworld. 

Læs også:

Telias administrerende direktør stopper – afløseren er udnævnt

Indkøb af it-udstyr i Region Sjælland for 132 millioner kroner er i strid med reglerne aldrig blevet “behørigt konkurrenceudsat”.

Det fremgår af en undersøgelse, som konsulentfirmaet Rambøll har gennemført for regionen.

Rambøll-undersøgelsen blev sat i værk i juni i år i forlængelse af den såkaldte bestikkelsessag, hvor 13 medarbejdere i regionen og de to it-firmaer Atea og 3A-it blev sigtet og for nogles vedkommende varetægtsfængslet.

En it-chef hos Region Sjælland er siden blevet bortvist fra sit job, og samme skæbne er overgået en højtplaceret chef hos Rigspolititet.

De sigtede er mistænkt for at have givet og modtaget blandt andet rejser og hotelophold til gengæld for fortrolige prisoplysninger i forbindelse med et konkret udbud af en stor indkøbsaftale.

Rambøll har undersøgt 160 fakturaer, som regionen har betalt i perioden fra 2013, til sagen eksploderede i juni i år.

Gennemgangen viser, at der er købt it-varer for 132 millioner kroner, som ikke har været “behørigt konkurrenceudsat” – dvs. sendt i udbud – sådan som reglerne ellers foreskriver.

Det svarer til to tredjedel af de undersøgte indkøb.

“Der er i fokusperioden identificeret indkøb som med overvejende sandsynlighed kan kategoriseres som »ikke-behørig konkurrenceudsættelse« for cirka 132,2 millioner kroner svarende til cirka 67 procent af det samlede beløb for de gennemgåede fakturaer,” hedder det analysen.

Ud af de 160 undersøgte fakturaer stammer de 20 største fra Atea, som i flere år har været den absolut største it-leverandør til Region Sjælland.

Rambøll har desuden fundet yderligere indkøb for 43 millioner kroner, hvor det er usikkert om udbudsreglerne er fulgt. Og kun cirka ti procent af de undersøgte indkøb er ifølge Rambøll-rapporten foregået helt efter bogen.

Rapporten nævner ikke den særlige konto 2840, som angiveligt har været benytte til at kanalisere penge fra Atea til højtstående medarbejdere i Region Sjælland.

Regionen vil nu sætte et eksternt revisionsfirma til at kulegrave samtlige it-indkøb fra 2013 og frem til i dag.

Computerworld arbejder på at få en kommentar fra Region Sjælland.

Læs også:

It-chef i Region Sjælland blev bortvist for bestikkelse

Topchef i politiet bortvist efter bedrageri-sag i Region Sjælland

Bestikkelsessag: Nu er fløjlshandskerne taget af

Morten Bentzen er ny administrerende direktør i Telia i Danmark. 

Søren Abildgaard er udnævnt til Chief Commercial Officer i Telias moderselskab, TeliaSonera.

Søren Abildgaard stopper som administrerende direktør i Telia i Danmark. 

Han er blevet udnævnt til chief commercial officer i Telias svenske hovedkoncern, TeliaSonera.

Afløseren på posten i Danmark er allerede udnævnt:

“Ny CEO i Telia Danmark bliver fra i dag den nuværende country head of enterprise Morten Bentzen,” meddeler Telia.

“Morten Bentzen har siden januar 2011 været en del af Telia Danmarks direktion som ansvarlig for erhvervsforretningen – først for mobility og siden 1. april 2014, hvor mobil- og bredbåndsforretningerne blev lagt sammen, for hele erhvervsområdet i Telia Danmark.”

Læs vores interview med Morten Bentzen her.

Derfor blev det Morten Bentzen
Robert Andersson, executive vice president og head of region Europe i TeliaSonera, udtaler om den nye direktør for Telia i Danmark:

“Morten Bentzen har stor erfaring og overbevisende resultater bag sig og har således gjort sig fortjent til den respekt og tillid, han nyder i organisationen – både i Danmark og i hovedkontoret i Sverige.”

“Morten har solide strategiske kompetencer og er en stærk og entydig leder, som altid går forrest, når det er hårdest. Han var derfor det naturlige valg af ny CEO i Danmark,” udtaler Robert Andersson videre.

Læs vores interview med Morten Bentzen her.

Søren Abildgaard har stået i spidsen for den danske forretning i de seneste fem år, men skal nu være chief commercial officer for TeliaSonera Group samt ‘acting head’ i en ny enhed i selskabet, der består af det gamle group commercial og group technology i TeliaSonera, lyder det i en pressemeddelelse.

Få uger efter kollapset fusion

Direktør-udskiftningen i Telia i Danmark kommer blot få uger efter, at Telias og Telenors stort anlagte fusion kollapsede på grund af særlige krav fra EU’s side. 

Søren Abildgaard var ellers blevet udnævnt til en af tre topchefer, der skulle være med til at bringe den nye danske telegigant til verden, men den mission endte altså som bekendt med ikke at blive realiseret. 

Kort efter meddelelsen om den droppede fusion fortalte Søren Abildgaard, at der var blevet arbejdet benhårdt på fusionen til det sidste. 

“Kommissionen vil ikke tillade det på de her vilkår, og vi er fra Telias side – det er det eneste, jeg kan snakke om – ikke interesserede i at inkludere frasalg af flere assets,” lød det om den droppede fusion fra den danske Telia-direktør.

Computerworld spurgte i den forbindelse også Søren Abildgaard, hvad hans planer nu var:

“Jeg fortsætter som administrerende direktør,” sagde Søren Abildgaard for få uger siden.

Alt tyder dog på, at den nye titel er en klar forfremmelse i TeliaSonera-koncernen – også selvom fusionen med Telenor altså aldrig blev til noget.

Mange direktør-udskiftninger
Direktør-udskiftingen i Telia kommer, efter at også ærkerivalen TDC for nylig skiftede direktør.

Efter otte år i TDC og tre år som administrerende direktør i selskabet måtte Carsten Dilling overlade topposten til Pernille Erenbjerg – læs om det her.

Også Telenor har i år skiftet administrerende direktør. 

Telenor Danmark fik ny direktør i juni, Jesper Hansen, der overtog CEO-posten efter Marek Slacik, der i stedet blev markedsdirektør i Telenor Sverige.

Dermed er 3′s administrerende direktør, Morten Christiansen, fortsat den suverænt længst siddende direktør blandt de fire store danske teleselskaber.

Han har nu været direktør i 3 i 10 år. 

Læs også:

Efter direktør-udskiftning i Telia: Sådan skal Telia kæmpe videre i Danmark

“Vi arbejdede benhårdt på fusionen lige til i går – indtil meddelelsen kom

Carsten Dilling: “Jeg har tænkt på TDC 24/7 i otte år – nu er det tid til noget nyt”

Ny administrerende direktør i Telenor Danmark har en klar plan – men en usikker fremtid

Den danske it-virksomhed Tradeshift blev stiftet tilbage i 2010, og nu bliver selskabet vurderet af det internationale medie Business Insider til at være blandt én ud af 12 kommende it-giganter i Europa.

Det samme gælder for Trustpilot, som blev stiftet tilbage i 2007.

Business insider har udpeget 12 såkaldte ‘enhjørninger’ i Europa, der bliver de næste it-iværksætter-virksomheder, som runder det magiske omsætningshjørne på én milliard dollar.

Det svarer til, at danske Tradeshift og Trustpilot i lighed med eksempelvis svenske iZettle og Soundcloud inden for en overskuelig årrække runder en omsætning svarende til knap 6,7 milliarder kroner.

Via sin LinkedIN-profil skriver Tradeshift-medstifter og -direktør Christian Lanng, at han er beæret over at blive nævnt i dette felt af europæiske it-virksomheder med en kommende milliardomsætning.

Investeringer for halvanden milliard
Business Insider beskriver ganske kort, hvad de 12 it-enhjørninger arbejder med, og hvor meget virksomhederne har modtaget i investeringer.

Læs også: Dansk it-succes: Vi arbejder på at forbinde alle firmaer i hele verden

Af oversigten fremgår det, at Tradeshift har modtaget godt 850 millioner investeringskroner, mens investorerne har investeret godt 770 millioner kroner i Trustpilot.

Læs også: Guldregn over Trustpilot: Får en halv milliard kroner til udvikling

Udover de to danske selskaber består Business Insider-listen af europæiske it-enhjørninger af Foodpanda, Huddle, iZettle, Kreditech, Sigfox, Soundcloud, Takeaway.com, TheHut.com, Truecaller og Worldremit.

Computerworld har tidligere beskrevet historierne bag flere danske og internationale it-iværksættere, hvilket du kan læse mere om her. 

Læs også:
Unge iværksættere stormer frem: “Men hvor fanden skal en 18-årig vide fra, om han må trække printerpapir fra”

Interview: Den finske sikkerhedsforsker Mikko Hyppönen er meget engageret i det arbejde, der sætter fokus på regerings-sponsoreret spionage samt overvågning af borgere og brugere.

For fem år siden var han således en af hovedmændene i afsløringen af, at det var den amerikanske regering i samarbejde med Israel, der stod bag den berygtede Stuxnet-maleware.

Stuxnet var en regeringsproduceret malware-kode fremstillet til at angribe PLC-enhederne i et iransk atomkraftværk.

Fjendebillederne er stadig tegnet hårdt op, men der er sket en helt anden udvikling i de regeringsudviklede programmer siden disse opdagelser.

For fem år siden var du meget aktiv i forbindelse med opklaringen af, hvad Stuxnet var og hvem, der stod bag koden. Hvordan ser regeringsovervågningen ud i dag? Er der nye tendenser eller teknologier i spil?

“Stuxnet er fortsat en game changer. Der er tiden før og efter Stuxnet. Koden åbnede vores øjne for, hvor avanceret regeringssponseret software er. Da vi opdagede koden, opdagede vi også, at stater koder offensive cyber-mekanismer til spionage og overvågning,” fortæller sikkerhedsforsker Mikko Hyppönen fra it-sikkerhedsselskabet F-Secure.

“Den åbnede sikkerhedsfolkenes øjne for, hvad vi skulle se efter. Efter Stuxnet, har vi set en hel stribe af meget avanceret malware, der er udviklet af regeringer.”

Stuxnet er helt speciel
Han mener dog stadig, at Stuxnet var noget helt specielt.

“Den var udviklet til at gøre fysisk skade på en konkret installation i Iran. Det har vi ikke set siden. Vi har ikke opdaget nye malware-typer, der skal ødelægge fysiske ting med en enkelt undtagelse i form af Havex, som vi mener, er udviklet af russerne, og som har ramt energisektoren i lande herunder Polen, Ukraine og Norge.”

Det betyder dog ikke, at den regeringssponserede kode er forsvundet – tvært i mod.

“Vi møder masser af malware, der er leder efter oplysninger om eksempelvis industriproduktion, men der er intet i koden, der er destruktivt og går direkte efter at ødelægge installationer, som det var tilfældet med Stuxnet.”

Hvad formålet er med denne form for informationsindsamling, kan vi kun gætte os til, men spionage er en kendt disciplin, der har stået på i tusindvis af år.

“Nu er spionage flyttet til den digitale platform, hvilket er ganske naturligt, fordi den er så effektiv til at samle informationer på.”

Så der er ingen ny teknikker eller trends fra regeringernes kodefolk?

“Det vi primært støder på, er regeringssponseret malware til spionage eksempelvis via APT-angreb. Men den udvikling, man kunne frygte i efter Stuxnet med ødelæggende programmer, ser vi heldigvis ikke lige nu.”

Gem nu ordet cyberkrig
Er der fløjtet til halvleg i cyberkrigen?

“Det er forkert at tale om en cyberkrig, som medierne ofte kalder det. Der er tale om spionage, og det er ikke krig. Vi skal ikke kalde det for cyberkrig, for så kommer vi til at mangle et ord, når en rigtig cyberkrig bryder ud. Stuxnet var en lille forsmag, men USA og Iran var ikke i krig, så det var nærmere cyber-sabotage.”

Du fortæller, at regeringerne overvåger både borgere og industri i stor stil. Er det et endegyldigt farvel til privacy på nettet?

“Spionage skal du kun bekymre dig om, hvis du er politiker eller efterretningstjeneste. Det handler ikke direkte om privacy. Men det er ikke regeringerne, der er den største trussel mod dit privatliv på nettet,” fortæller han, og fortsætter:

“De firmaer vi alle kender, og elsker, som Google, Twitter eller Facebook er langt mere effektive i deres indsamling af data om dig end regeringerne.”

Disse firmaers tjener pengene på at indsamle data om brugerne til eksempelvis målrettede reklamer.

Jo mere præcist kundegruppen beskrives, jo højere betaling kan inddrives. Den forretningsmodel giver naturligvis incitament til at vide alt om alle.

“Paradoksalt nok er det brugerne, der skaber alt indholdet samtidig med, at de skal levere alle deres private oplysninger til eksempelvis Facebook eller Twitter. Firmaerne er enormt værdifulde, mens dem, der leverer indholdet, ikke får en krone, men samtidig strippes for data og privatliv.”

Og alt er lovligt, fordi vi har klikket OK til betingelserne til at bruge programmet, nævner han. 

Et stort digitalt eksperiment
Kommer vi til at se en revolution fra brugere, der er trætte af at blive udnyttet på alle leder og kanter?

“Nej, det gør vi ikke. Brugerne har tabt krigen om privatlivet.”

Så det er bare ærgerligt?

“Kernen i problemet er, at vi har en generation af internetbrugere, der antager, at alt på nettet ikke betales med penge. Det er umuligt at vende den tankegang igen. Hovedparten af forbrugerne vil altid vælge den tjeneste, der er gratis. Den gruppe, der vælger at betale for eksempelvis Netflix bliver så i øvrigt også strippet for personlige oplysninger, så det er faktisk en loose-loose-situation.”

“Er NSA ligefrem blevet overhalet indenom af de private firmaer, der indsamler oplysninger om brugerne?

“Ja. Helt sikkert.”

Har det nogen konsekvenser, at private firmaer ved alt om os?

“Det er et globalt eksperiment, hvor ingen kender konsekvenserne. Ingen aner hvad, der kommer til at ske. Jeg ville ønske, at services på nettet kunne betales med penge i stedet for data. Det ville give brugerne et reelt valg.”

Her holder Googles danske udviklingsafdeling til i Aarhus.

Reportage: Der er ikke meget, der afslører Googles tilstedeværelse, da vi ankommer til Åbogade i Aarhus N, en spytklat fra it-byen Katrinebjerg.

Men den er god nok. På anden sal i den grå bygning, der huser en stribe forskellige virksomheder, holder Googles danske udviklingsafdeling til.

I entréen finder vi da også Google-logoet i danske farver og med Danmark, som det ser ud fra oven – eksempelvis på Google Maps.

Her møder Computerworld lederen af afdelingen, 37-årige Kasper Lund, der for ni år siden var med til at etablere Google i Aarhus sammen med Lars Bak.

“De første par år, vi arbejdede her, fortalte vi ikke nogen, hvad vi lavede. Vi holdt kortene tæt på kroppen og fokuserede på bare at få lavet noget,” fortæller Kasper Lund.

Da først det danske projekt blev offentliggjort, var ingen dog længere i tvivl om Aarhus-afdelingens eksistens.

Det var nemlig Chrome-browseren og især den virtuelle V8-maskine, der er kernen i browseren, der blev udviklet i Aarhus. I dag er Chrome verdens mest udbredte browser.

Kasper Lund er leder af udviklingsafdelingen i Aarhus, der i dag har omkring 30 ansatte. I starten var der kun ham selv og kollegaen Lars Bak.

Internationalt team i Aarhus
Kasper Lund beskriver det team på 30 medarbejdere, der i dag driver den danske udviklingsafdeling:

“Vi har en rigtig god blanding af folk. Næsten halvdelen er fra lokalområdet og uddannet lige på den anden side af gaden, men det er også lykkedes os at tiltrække en masse folk fra de øvrige dele af Europa og fra Rusland og USA.”

“Noget af det, der gør, at vi har haft mulighed for det, er, at det er et meget specialiseret kontor. Vi er kendt for at lave programmeringssprog og virtuelle maskiner. Folk, der er dygtige til det og interesserede i området, ved godt, at det er her, man kan lave den slags. Det gør det lettere at tiltrække folk.”

Læs også: Kul under kode-kedlerne: Her udvikler TDC alle dine apps og streaming-løsninger

Kasper Lund husker, hvordan det i starten var noget sværere at skaffe de helt rette folk til kontoret på grund af al hemmelighedskræmmeriet om Chrome-projektet.

“Da Chrome blev lanceret som produkt, og vi offentliggjorde, at vi havde bidraget med V8 JavaScript-motoren, så ændrede det sig. Så var det straks nemmere at finde folk, der passede ind.”

Kasper Lund er selv uddannet datalog fra Aarhus Universitet og er, som han selv siger, også glad for, at Google-kontoret ligger i Aarhus.

“Jeg har arbejdet sammen med Lars Bak i 15 år og også før Google – og det, vi har lavet tidligere, har været inden for samme område,” fortæller han og tilføjer, at det aldrig har været Googles mål at have en afdeling i Aarhus, men at derimod et mål at have en bestemt type udviklere samlet ét sted.

Et af fællesområderne i Googles danske udviklingskontor.

Idéen om et nyt sprog fører til Dart
Chrome blev lanceret i 2008, og selvom browseren stadig spiller en vis rolle i Aarhus-afdelingen, så har tingene udviklet sig hen ad vejen.

“Efter vi fik Chrome på gaden, brugte vi lidt tid på at gøre V8 bedre, men vi kunne også se, at der var nogle begrænsninger i, hvad vi kunne gøre med V8 og JavaScript som teknologi. Så opstod tanken om at gøre noget, der var endnu bedre og at tilbyde folk et nyt programmeringssprog,” fortæller Kasper Lund.

Resultatet af de tanker blev programmeringssproget Dart, som Google første gang præsenterede for omverdenen på en dansk udviklerkonference i Aarhus i 2011.

“Formålet med Dart var, at vi gerne ville gøre folk mere produktive og give dem mulighed for at udvikle bedre applikationer.”

Læs også: På besøg i Saxo Bank: 800 internationale it-folk og benhård projektstyring

“Vi så internt i firmaet, at når man kigger på de meget store web-applikationer fra Google – Gmail eller kalendersystemet – så var det relativt store udviklerteams, der sad og arbejdede på det, og det var mere på trods af den teknologi, de arbejdede med – ikke på grund af den – at de gjorde fremskridt,” forklarer Kasper Lund.

“Så vi satte os for at udvikle et system, der ville gøre store udviklingsteams mere effektive.”

“Vi kom på at lave et nyt programmeringssprog, der har nogle nye egenskaber – blandt andet at der er noget mere struktur på programmerne.”

“Det vil sige, at hvis to programmører sidder uafhængigt af hinanden og udvikler noget, er der en meget større chance for, at de to ting kan passe sammen. Det er sværere at spænde ben for hinanden, fordi der er noget mere påkrævet struktur.”

“Der er også mere dokumentation indbygget i systemet, så det er nemmere for folk at beskrive intentionerne med det, de har lavet. Det skal ikke være noget, der ligger implicit mellem linjerne, og som man så skal prøve at regne ud,” lyder beskrivelsen af Dart-missionen fra Kasper Lund.

Her er Dart i dag
Kasper Lund forklarer, at dokumentation og struktur især er afgørende, når man har mange folk, der arbejder sammen om store udviklingsprojekter. Derfor har Dart i dag også fået en afgørende rolle internt i Google:

“Internt i firmaet er der mange af de afdelinger, der laver rigtig store web-apps, der begynder at bruge Dart, fordi det gør dem mere effektive.”

I forhold til de eksterne udviklere, har Dart dog haft en noget sværere fødsel, selvom interessen blandt udviklerne generelt har været stor.

“Det er svært at få folk til at tage nye ting til sig. Det er svært at starte op med et nyt programmeringssprog, fordi man ofte skal omskrive meget af det, man havde i forvejen. Derfor passer vi rigtig godt ind der, hvor folk i forvejen har haft lyst til at omskrive deres app og nu er klar til det.”

Det lyder som om, at Dart mest er rettet mod jeres interne udviklere?

“Det er der, vi har bedst fat i øjeblikket i forhold til at forstå, hvad der virker godt. Det er lidt sværere med eksterne udviklere, hvor feedback er lidt mere løs af natur. Men der er også rigtig mange, der bruger Dart eksternt, og som vi heldigvis aldrig hører fra.”

“Vi har også en tro på, at de ting, der fungerer godt for store teams af Google-udviklere, også fungerer godt for store teams eksternt,” lyder det fra Kasper Lund.

Fra Aarhus til USA
Var det Googles hovedkontor, der kom til jer og sagde, at man havde brug for et programmeringssprog – eller var det jer, der bød ind med det?

“Google er et firma, der ikke er specielt topstyret på teknologifronten. Jeg synes, at en af de rigtig gode ting er, at de folk, der leder Google, alle er folk med en meget stærk teknologisk baggrund. Det gennemsyrer hele firmaet.”

“Det er ikke fordi, de ikke har visionerne for, hvad der skal ske på den tekniske side, men der er rigtig stor plads til, at tingene kommer fra de grupper, der sidder rundt omkring.”

Læs også: Kul under kode-kedlerne: Her udvikler TDC alle dine apps og streaming-løsninger

“Dart er også opstået lokalt her, hvor vi har set et behov – og så foregår der selvfølgelig et vist salgsarbejde, når man laver sådan et projekt og tager til Mountain View i USA og fortæller om mulighederne i det.”

Kasper Lund har selv en chef i USA, som han rapporterer ind til, mens han så selv står i spidsen for teamet i Aarhus.

“Google har en relativ flad struktur, så det betyder, at vi bestemt også er til møde med topledelsen i ny og næ, og som er interesseret i at se, hvad for noget teknologi, der bliver udviklet rundt omkring.”

Fremtidsplanerne for Dart
I har været i gang i ni år med Chrome, V8 og nu Dart. Hvordan har den mobile transformation, der har fundet sted i de år, påvirket jeres arbejde?

“Vi startede Dart tidligt i den proces fra, at det primært var til web, til at tingene i dag næsten er primært mobil. I virkeligheden er sandheden dog nok et eller andet sted midt imellem, for der foregår rigtig meget på webben stadigvæk.”

“Men interessen for at bruge Dart i mobile sammenhænge er bestemt stigende. Det giver rigtig gode muligheder for os, fordi mange af de ting, vi har udviklet til web, kan bruges til at gøre folk mere effektive til at programmere til mobilapps. Det ser vi bestemt som en stor del af vores fremtid.”

“Det er den transformation, vi er i gang med nu: At sørge for, at den teknologi, vi har, ikke bare er god til at at lave mobilapps, men er fantastisk til det. Det er et spørgsmål om at sikre, at fundamentet for at bygge mobilapps oven på Dart er solidt hele vejen.”

Dart har efterhånden nogle år på bagen, men “Projekt nyt programmeringssprog” er slet ikke i mål endnu.

Internet of things giver nye muligheder for Dart
Kasper Lund fortæller at en anden ny tendens, der påvirker arbejdet i Aarhus-afdelingen, er de nye indlejrede systemer og hele bølgen med internet of things.

“Internet of things er et stort begreb, der dækker over rigtig mange ting – blandt andet over, at man har en masse små devices med funktionalitet, der virker smart og intelligent rundt omkring i hjem, industrier og byer og så videre.”

“Det er et område, hvor der er en relativt lille udvikler-skare, der typisk er højt betalt. Og det er rigtig svært at komme i gang for små startups med de indlejrede systemer.”

“Der ser vi nogle muligheder for Dart, der kan gå i retning af at gøre det nemmere at programmere og for at lave et system, der er mere åbent og tilgængeligt for folk. Det er næste trin.”

“Det tiltaler mig personligt rigtig meget at forsøge at lave udviklingsplatforme meget nemmere at have med at gøre.”

Kasper Lund er 37 år gammel. Han er uddannet på Aarhus Universitet i datalogi og var med til at starte Googles afdeling i byen op for ni år siden.

Stadig større krav til udviklere
Er det generelt blevet lettere eller sværere at være udvikler over de seneste 10 år med mobile, cloud og nu internet of things som nogle af de store tendenser?

“På nogle områder er det blevet sværere, men jeg tror også, at det er, fordi ambitionsniveauet er steget så meget.”

“Da jeg for efterhånden for mange år siden startede med at programmere, var jeg temmelig stolt, hvis jeg kunne lave et lille tekstbaseret spil, hvor computeren spurgte mig, om jeg ville gå til højre eller venstre, og jeg så kunne taste mit svar ind.”

“I dag er der jo ikke nogen, der udvikler sådan noget, for det skal også se fantastisk flot ud, være 60 frames per sekund og perfekt animeret, før det er imponerende.”

“Jeg tror, at det er er blevet meget lettere at lave det helt enkle, men fordi ambitionsniveauet er steget meget, er der store krav til, at vi også skal være gode designere og grafikere.”

“Forventningsniveauet er steget rigtig meget. Det er en god ting, for det betyder, at udviklere kan udvikle apps, der er kvalitetsmæssigt helt i orden. Tålmodigheden med ting, der ikke virker, er blevet meget mindre.”

Strømpesokker på kontoret
Hvordan er det at være leder af en afdeling som denne, hvor kreativitet og innovation må spille en vis rolle?

“I vores fag er produktiviteten hos folk, der er motiverede og engagerede for det, de laver, ikke bare lidt højere, men utroligt meget højere.”

“Folk er måske 10 gange så produktive, hvis de er engagerede og synes, at det, de laver, er spændende. Så en stor del af opgaven her er af tilpasse den tekniske retning og sørge for, at vi laver de rigtige ting, men også at sørge for, at folk forstår, hvorfor vi laver det, vi gør, og dermed er engagerede.”

Jeg kan ikke undgå at bemærke, at jeres sko står ude i entréen – og du har også kun strømpesokker på. Hvor bevidst er det?

“Jeg er ikke specielt begejstret for sko,” griner Kasper Lund.

“Det starter nok med, hvordan de første af os heroppe godt kunne lide det. Vi valgte også meget tidligt, at det var lidt farligt at have sukker og slik inden for rækkevidde. Så vi valgte, at vi ville have et kontor, der var sukkerfrit. Det har vi også kørt videre med.”

“Engang imellem ændrer vi lidt på tingene, for det er ikke sikkert, at de ting, der fungerer godt med fire personer, også fungerer godt med 30. Men der er stadig den basale fornemmelse af, at det er et startup-kontor, hvor alle kender alle, og alle arbejder sammen, og tonen og faconen er, som det nu bliver i en lille sammentømret flok.

“Der er dog meget lidt af det, der er super bevidst. Folk er velkomne til at tage deres sko på.”

Stadig plads til nye folk i Aarhus – hvis det er de rette
Er de 30 personer, I er nu, også det antal, I skal være fremover?

“Det er et godt spørgsmål. Jeg synes faktisk, at det er et rimeligt passende niveau, som det er i øjeblikket.”

“Det betyder, at vi kan løse nogle relativt store opgaver og løfte nogle store ting, og det er stadig ikke så mange personer, at vi er nødt til at fokusere på flere forskellige teknologier eller projekter. Hvis man er et kontor med 100 mand, er det ofte nødvendigt.”

“Men vi har det da stadig sådan, at når de rigtige folk kommer og ringer på døren, så er vi interesseret – og det er også den måde, vi har fået de ansatte på, som vi har i dag.”

“Men selvom vi måske ikke gør det helt store ved team-størrelsen, er jeg sikker på, at den teknologi, vi arbejder på, kommer til at flytte sig. Vi kender nogle af byggestenene og nogle af tendenserne i markedet – men det er svært at sige, præcis hvor det ender.”

“Det er i virkeligheden også det, jeg godt kan lide; at det ikke er så nemt at forudsige, hvor det ender.”

Flere reportager fra danske udviklingsafdelinger:

Kul under kode-kedlerne: Her udvikler TDC alle dine apps og streaming-løsninger

På besøg i Saxo Bank: 800 internationale it-folk og benhård projektstyring

Tirsdagens afgørelse fra EU-domstolen om at erklære datatransmissionsaftalen Safe Harbor mellem EU-lande og USA for ugyldig får en række seriøse konsekvenser for især mange amerikanske cloud-selskaber.

Det vurderer it-advokat og partner Martin von Haller Grønbæk fra advokatfirmaet Bird & Bird over for Computerworld.

“Alle selskaber, der overfører data omfattet af EU’s databeskyttelsesdirektiv ud af EU til USA, står nu på gyngende grund med afgørelsen fra EU-domstolen,” indleder Martin von Haller Grønbæk.

Udslag af Snowden-effekten
Han pointerer, at alt nu er oppe i luften.

Det skyldes, at de dataansvarlige og databehandlere (som i visse tilfælde kan være det samme selskab) nu skal ud finde og indgå andre datatransmissionsaftaler ovenpå sløjfningen af Safe Harbor-modellen.

Årsagen til EU-domstolens afgørelse er helt basalt frygten for, at amerikanske efterretningstjenester kan kigge snagende med i europæiske indbyggeres data, når disse data bliver overført til amerikanske datacentre hos it-giganter som Google, Apple og Amazon.

“Dette er bevis på, at Edwards Snowdens whistleblowing har fået en effekt,” forklarer Martin von Haller Grønbæk.

Hvad så nu?
At Safe Harbor-ophøret er alvorligt, forklarer den danske it-advokat på følgende måde:

“Rent teoretisk er det en logisk følge af domstolens afgørelse, at eksempelvis Facebook nu ikke kan sende data ud af EU, hvis ikke der er andre aftaler på plads,” siger Martin von Haller Grønbæk.

Det vil i praksis betyde, at blandt andre Facebook må indgå aftaler mellem databehandlere fra land til land, eller udvide mængden og brugen af sine europæiske datacentre og samtidig sikre, at data aldrig forlader europæisk territorium.

Læs også: Cloud-giganter i vildt kapløb om Europa: Her kommer de nye giga-datacentre

Martin von Haller Grønbæk ser yderligere tre løsninger ud af den nye situation for amerikanske cloud-giganter som netop Facebook.

“NSA kan melde ud, at efterretningstjenesten helt stopper med overvågning af europæiske data eller foretager overvågningen på en måde, som sikrer de rettigheder, der følger af de europæiske databeskyttelsesregler.”

“En anden mulighed er, at EU giver NSA i USA en særtilladelse til at kigge på data på en anden måde, end det var tilfældet med Safe Harbor, og at dette teknisk sker på en måde, som EU domstolen skal respektere.”

Den tredje mulighed beskriver han på følgende måde:

“De lokale datatilsyn i Danmark, Tyskland, Irland og så videre kan finde en mere eller mindre mudret måde, så systemet ikke bryder ned, så Facebook må lukke i Europa. Det er nok løsningen på den korte bane,” vurderer han. 

Facebook: Vi har andre aftaler
Martin von Haller Grønbæk ridser op, at det i praksis er de lokale datatilsyn, der har ansvaret for, at EU-domstolens afgørelse bliver ført ud i livet.

De første meldinger om afgørelsen fra Facebook tyder dog ikke på, at selskabet er ved at gå i panik over den nye situation.

“Facebook har i lighed med tusindvis af andre europæiske selskaber en række EU-godkendte metoder udover Safe Harbor til at overføre data til USA fra Europa,” forklarer selskabet i en generel udtalelse og fortsætter:

“Derfor er det også afgørende, at EU’s regeringer og den amerikanske regering fortsat leverer metoder til pålidelige dataoverførsler og løser eventuelle spørgsmål vedrørende den nationale sikkerhed.”

Computerworld har kontaktet Facebook for at høre, hvilke dataoverførselsaftaler selskabet har indgået ud over Safe Harbor, og hvad ophøret af Safe Harbor-metoden betyder for selskabet.

Facebook har dog ikke yderligere kommentarer til sagen.

Det har desværre heller ikke været muligt at få en kommentar fra det danske Datatilsyn om, hvordan ophøret af Safe Harbor-datatransmissionsaftalen skal håndteres i det danske kongerige.

Microsoft godter sig
Mens alle EU-landenes datatilsyn i lighed med selskaber med transatlantiske dataoverførsler skal finde ud af, hvordan EU-dommen skal håndteres i praksis, er der visse amerikanske it-selskaber, som godter sig.

Godteriet kommer blandt andet fra Microsoft, som i de seneste år har oprettet europæiske datacentre og en forretningsmodel, der kan sikre, at EU-data ikke forlader EU.

Læs også: Microsofts cloud-sikkerhed får OK i Europa

I et blogindlæg har Microsofts topjurist Brad Smith beskrevet, at EU-dommen ikke umiddelbart får konsekvenser for it-giganten med hovedsæde på den amerikanske nordvestkyst.

“Vores evne til at stole på disse alternative retsgarantier er ikke nogen tilfældighed. Vi har tidligere erkendt muligheden for (gårs)dagens afgørelse og har iværksat de nødvendige foranstaltninger for vores enterprise-kunder,” lyder det i blogindlægget.

I lighed med Facebooks udtalelser fremgår det af Microsofts blogindlæg, at selskabet også har indgået andre datatransmissionsaftaler end Safe Harbor, hvis data skal flyde fra EU til USA.

Læs også: 
EU-domstolen forbyder europæiske dataoverførsler til USA