Google er klar med den seneste version af styresystemet Android, version 6.0 eller bedre kendt som Marshmallow.

Med Marshmallow følger en række forbedringer af Android-systemet, herunder en ny måde at håndtere tilladelser til at få adgang til telefonens data fra de forskellige apps, som brugerne ønsker at downloade. Du kan læse mere om nyhederne i Marshmallow her.

Men selvom Marshmallow er et interessant styresystem, så er det ikke alle Android-telefoner, som kan få systemet.

De nyeste telefoner er næsten garanteret en opdatering, men har du en ældre Android-telefon, er det helt op til producenten af telefonen, om du får adgang til opdateringer.

Ikke overraskende er Googles egne Nexus-telefoner som Nexus 5, Nexus 6, Nexus 7 (2013), Nexus 9 og Nexus Player planlagt til at få opdateringen som nogle af de første.

Udvalgte telefoner fra firmaer som Motorola, Sony, HTC og andre producenter vil få systemet senere.

Nyhedssitet Engadget har samlet en oversigt over de telefoner, som højest sandsynligt er på listen til en Marshmallow-opdatering.

HTC:

• HTC One M9
• HTC One M8
• HTC One M9+
• HTC One E9
• HTC One E9+
• HTC One ME
• HTC One E8
• HTC One M8 EYE
• HTC Butterfly 3
• HTC Desire 826
• HTC Desire 820
• HTC Desire 816

HTC fortæller, at systemet vil blive tilgængeligt på disse telefoner ved slutningen af året.

Motorola

• 2015 Moto X Pure Edition (third-generation)
• 2015 Moto X Style (third-generation)
• 2015 Moto X Play
• 2015 Moto G (third-generation)
• 2014 Moto X Pure Edition in the US (second-generation)
• 2014 Moto X in Latin America, Europe and Asia (second-generation)
• 2014 Moto G and Moto G with 4G LTE (second-generation)
• 2014 Moto MAXX
• 2014 Moto Turbo
• Droid Turbo
• Nexus 6

Motorola angiver på firmaets blog, at der endnu ikke er en dato for opdateringerne. Men at firmaet vil udsende dem, når de er tilfreds med kvaliteten.

Sony

• Xperia Z5
• Xperia Z5 Compact
• Xperia Z5 Premium
• Xperia Z4 Tablet
• Xperia Z3+
• Xperia Z3
• Xperia Z3 Compact
• Xperia Z3 Tablet Compact
• Xperia Z2
• Xperia Z2 Tablet
• Xperia M5
• Xperia M4 Aqua
• Xperia C5 Ultra
• Xperia C4

Sony fortæller, at selskabet er i gang med at lancere systemet på disse telefoner. Sony har ikke dog ikke fortalt noget om, hvornår systemet kommer ud. 

Samsung

• Samsung Galaxy Note 5
• Samsung Galaxy S6 edge+
• Samsung Galaxy S6
• Samsung Galaxy S6 Duos
• Samsung Galaxy S6 edge
• Samsung Galaxy Note 4
• Samsung Galaxy Note 4 Duos
• Samsung Galaxy Note Edge
• Samsung Galaxy Alpha
• Samsung Galaxy Tab A

LG

• LG G4
• LG G3

Har vi glemt en model, eller har du selv fundet andre Android-telefoner, som også opdateres? Skriv en kommentar i feltet herunder. 

HoloLens er Microsofts joker-produkt, som måske/måske ikke vender op og ned på hele markedet, når det kommer ud.

Nu er der kommet både dato og pris for det første Developer Kit – og prisen er ikke lav.

3.000 dollars eller hvad der rundt regnet svarer til 20.000 kroner.

Så meget kommer et HoloLens Developer Kit til at koste, hvis du er interesseret i at udvikle.

Dev Kit-udgaven vil være til at købe i første kvartal af 2016, men du må til udlandet for at købe det. Det bliver nemlig ikke solgt på dansk jord, oplyser Microsoft Danmark.

Ikke desto mindre er det første gang, at vi har en pris og et tidspunkt på, hvornår andre end techglade journalister og udvalgte udviklere kan prøve det specielle, holografiske headset.

Microsoft lancerede også to nye telefoner samt en nye Surface Pro 4 og Microsofts allerførste egenproducerede bærbar, Surface Book:

Her er Microsofts nye Lumia-telefoner: 950 og 950XL

Her er Surface Pro 4 og Surface Book – Microsofts første bærbare computer

Fremtidsteknologi – men har stadig sine begrænsninger
Det bliver spændende at se, hvad udviklere verden over kan få ud af headsettet. Microsoft har selv fremvist både medicin- og artikektur-applikationer, som ser ud til at fungere fint, og for nylig fremviste Microsoft også Minecraft med HoloLens.

Men brillerne har også sine begrænsninger.

Computerworld er et af de eneste medier i Danmark, som endnu har prøvet HoloLens, og selvom det var en fascinerende oplevelse, så var det også let at se HoloLens’ begrænsninger. Specielt hologrammernes “Field of view” eller område, hvor de kan ses, er alt for lille til for alvor at fange brugeren.

Så når du ser videoen af en HoloLens-bruger skyde robotedderkopper, som kravler rundt på væggene, så tag det med et gran salt. Med mindre Microsoft har oppet sig med brillernes skærmområde, så er det ikke så imponerende i virkeligheden.

Læs også: Vi har prøvet HoloLens: Microsoft har skabt fremtidens computer

Microsofts Outlook Web App (OWA), der gør det muligt at tilgå Outlook fra en browser, er blevet udnyttet på det groveste af hackere.

Det skriver det amerikanske sikkerhedsfirma Cybereason i en analyse (PDF) af en Advanced Persistent Attack-metode, der retter sig mod Microsofts populære OWA.

Cybereason tager udgangspunkt i et konkret tilfælde, hvor en af virksomhedens kunder opdagede, at noget var på færde i it-miljøet:

“I dette tilfælde fik hackere fodfæste i et meget strategisk aktiv: OWA-serveren. OWA kræver næsten per definition af organisationer, at de definerer relativt lette restriktioner, og i dette tilfælde var OWA konfigureret på en måde, der gav adgang til serveren fra internettet,” forklarer Cybereason.

“Dette gav hackerne mulighed for at etablere vedblivende kontrol over hele organisationens miljø i en periode på flere måneder uden at blive opdaget.”

Cybereason forklarer, at angrebet fandt sted ved, at ondsindet kode blev installeret på OWA-serveren. 

Fik oplysningerne i klar tekst
Med koden på serveren kunne hackerne begynde at opsnappe blandt andet login-oplysninger fra en lang række brugere, der så siden kunne anvendes i det videre forsøg på at stjæle data uden at blive opdaget.

“… fordi OWA-autentificeringen er baseret på domæne-loginoplysninger, bliver den, der opnår adgang til OWA-serveren, ejer af hele organisationens domæne-logins.”

Hackerne installerede filen OWAAUTH.dll, som OWA brugte som en del af login-mekanismen, forklarer Cybereason, der videre kan fortælle, at hackerne også installerede et ISAPI-filter på ISS-serveren.

“Dette gjorde hackerne i stand til at få alle forespørgsler i klar tekst efter SSL/TLS dekryptering.”

Cybereason påpeger, at mens de fleste sikkerhedsfolk forstår, hvor følsomme data på A/D-serveren er, så skal man være opmærksom på, at en OWA-server kan indeholde præcis de samme følsomme data.

Det fremgår ikke af Cybereasons rapport, hvor alvorlig truslen mod OWA generelt er – selvom det konkrete angreb altså i sig selv var ganske alvorligt for den ramte virksomhed.

Læs også:

Slut med at vedhæfte filer til emails: Her er Microsofts nye løsning

Microsoft er på vej med den næste Exchange-server: Her er de store nyheder

Seks ud af 10 virksomheder fortæller, at de er blevet ramt af cyberangreb inden for 12 måneder.

Sådan lyder den voldsomme konklusion i en ny rapport fra revisionsfirmaet PwC.

Resultatet er baseret på 249 respondenter fra danske virksomheder og offentlige organisationer, der er blevet spurgt om it-sikkerheden.

Ifølge PwC kommer det høje tal blandt andet på grund af de mange ransomware-problemer, der har skyllet ind over landet.

Fire ud af 10 danske virksomheder menes at være ramt af denne form for kriminalitet, hvor data krypteres af de it-kriminelle, der så kræver løsepenge for at fjerne krypteringen.

I rapporten er det dog ‘kun’ 22 procent af de adspurgte, der har været ramt af denne form for it-kriminalitet.

Ransomware kan dog ret let overleves ved at rulle tiden tilbage med en backup. Det koster selvfølgelig lidt tid og besvær, men er ikke ødelæggende.

Læs her: Endnu en dansk kommune ramt af ransomware: Sådan løste vi problemet

Har du ikke gemt virksomhedens eller de private informationer på forhånd, så kan det være noget mere besværligt at få dem frigivet.

En anden forklaring er, at mange nu fortæller, at de er blevet ramt.

“I dag er det ikke længere kun de mest prominente virksomheder med stor offentlig bevågenhed, der udsættes for angreb. Mindre organisationer står også for skud,” fortæller Mads Nørgaard Madsen, ekspert i cybercrime og partner i PwC.

Læs også: Center for Cybersikkerhed: Sådan kommer du på fode efter ransomware

Kilde: PwC.

Med information kan du selv styrke sikkerheden
Selv om sikkerhedsbranchen gør alt for, at risikoen for cyberangreb kommer i fokus hos danske virksomheder og organisationer, så mener 42 procent af respondenterne, at ledelsen ikke har tilstrækkeligt opmærksomhed på cybersikkerhed.

Undersøgelse viser eksempelvis, at 33 procent aldrig briefer topledelsen om it- og informationsrelaterede risici.

Der kan altså hentes mange løsthængende frugter i organisationen ved at højne kommunikationen eventuelt gennem faste sikkerhedspolitikker.

Private virksomheder prioriterer ifølge undersøgelsen cybersikkerhed en smule højere end det offentlige.

I alt angiver 36 procent af de private virksomheder budgetforøgelser mod 27 procent af de offentlige organisationer, og de store virksomheder, målt på antal medarbejdere, prioriterer – nok ikke så overraskende – sikkerhedsarbejdet højere end de små og mellemstore.

En anden konklusion, der har været kendt i rigtig mange år, er, at den største sikkerhedsrisiko er virksomhedens egne medarbejdere.

Igen et tegn på at sikkerhedssituationen kan styrkens gennem god gammeldags samtale.

Du kan læse hele rapporten her (PDF).

Læs også:

Endnu en dansk kommune ramt af ransomware: Sådan løste vi problemet

Ransomware spøger stadig: Arbejdsskadestyrelsen lukker it-systemerne ned igen-igen

Her er arbejdsmetoden: Sådan suger software-kidnappere penge ud af danskerne

Dansk kommune hacket: Filer er blevet låst – og der kræves løsesum

Efter flere år med store underskud må staten og kommunerne nu skyde 40 millioner kroner ind for at redde økonomien i Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI).

Det fremgår af et aktstykke, som Folketingets finansudvalg i september nikkede ja til.

SKI, der er ejet i fællesskab af Kommunernes Landsforening (KL) og Finansministeriet, har i flere år døjet med en stribe millionunderskud. Alene i 2014 kom man ud med et underskud på 15 millioner kroner.

Det kan du læse mere om her Kæmpeunderskud i SKI: Kommuner svigter it-aftaler.

Det har stille og roligt tømt pengekassen.

Ved udgangen af 2014 var egenkapitalen væk, og kontoudtoget fra banken viste et minus på 15 millioner kroner.

Og situationen for i år ser ikke meget bedre ud. Ifølge aktstykket forventer SKI i 2015 og 2016 at ende med et samlet underskud på 25 millioner kroner.

Store besparelser
SKI økonomiske uføre begyndte for alvor tilbage i 2010, da en afgørelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen betød, at man måtte stoppe en lang række af de daværende rammeaftaler, fordi de var i strid med EU-retten.

Samtidig blev den daværende direktion fyret på gråt papir.

Siden 2010 har SKI været igennem store besparelser på personale og drift.

Det har dog ikke været tilstrækkeligt til at lukke hullet i kassen, som først og fremmest hænger sammen med svigtende indtægter fra driften af SKI’s indkøbsaftaler.

Indtægterne kommer primært fra de såkaldte rabatandele, hvor de private leverandører betaler en fast procentsats af deres omsætning på SKI-aftalerne.

Med pengene fra ejerne kan SKI nu betale sine regninger resten af året. Men for at få økonomien til at hænge bedre sammen, lægger KL og Finansministeriet samtidig op til at hæve leverandørernes betaling af rabatandele i fremtidige SKI-aftaler.

Desuden lægges der op til at øge de offentlige kunders betaling for at bruge SKI-aftalerne.

“SKI’s bestyrelse (har) i april truffet beslutninger, der sammenholdt med en forventet øget anvendelse af SKI’s aftaler vil give merindtægter på knap 12 millioner kroner årligt, når de er fuldt indfaset i 2019. Ændringerne består i at øge abonnementsprisen for anvendelse af SKI’s aftaler og services samt at indarbejde en generel forøgelse af rabatandelssatserne, der kan dække eventuelle tabsgivende aftaler,” lyder beskeden til finansudvalget.

SKI’s indtægter er siden 2010 næsten halveret fra 116 millioner kroner til knap 66 millioner kroner i 2014.

I samme periode er personaludgifterne skåret med 25 procent.

Læs også:

“For mig er de kommunale it-chefer hverdagens virkelige helte”

SKI strammer kontrollen med salg af it til det offentlige efter bestikkelses-sag

Den globale spilindustri har skudt papegøjen, og den er klar til avancement mod næste niveau.

For i 2018 runder salget af spil det magiske beløb på 100 milliarder dollar svarende til 664 milliarder klingende kroner.

Det vurderer netværksvirksomheden Junipers markeds-undersøgelsesafdeling i en ny rapport.

Mobilspil er vækstmotor
I dag genererer spilbranchen for omkring 80 milliarder dollar (531 milliarder kroner), som især er skabt af PC-spil, der sidder på en markedsandel på cirka 42 procent.

Fremtidens vækst har gamerne dog i hånden i form af mobil-spil, der inden for en femårig årrække ifølge Juniper Research vil runde en markedsandel på 35 procent.

Dertil kommer, at såkaldte freemium-spil som Candy Crush og Clash of Clans har indkøbsmuligheder i selve spillet i form af in-app-køb, som samlet vil bidrage til væksten på mobilspil.

Ny hardware på vej
Konsoller er dog på ingen måde game over.

For her kommer der inden for de næste fem år en masse 3D-teknologier, der kan få spillerne over en tredimensionel verden, som vi indtil videre kun har set på film.

Du kan her læse mere om de vilde teknologier, som er på vej. 

Læs også: 
Dansk spil-firma havnet i international shit-storm over ‘slave-Tetris’

Reportage: 113 børn kodede 25 spil på 24 timer: “Vi har sovet 40 minutter i alt”

Masser af virtual reality-nyheder: Minecraft og billigere headset på vej

De danske teleselskaber har i de senere år investeret massive summer i 4G/LTE-netværk – og de danske forbrugere har taget rigtig godt imod de nye abonnementer, der giver adgang til hurtige trådsløse forbindelser.

Måske netop derfor har der været ganske stor interesse for en artikel, Computerworld bragte i sidste uge:

LTE/4G: Sådan er hastigheden og dækningen hos TDC, Telia, Telenor og 3

Selvom undersøgelsen fra OpenSignal, som artiklen er baseret på, klart kårer TDC’s 4G-net som landets hurtigste og bedste, er det naturligvis ikke en ubestridelig konklusion, da andre undersøgelser i teorien vil kunde ende med en anden konklusion.

Man bliver da også en smule forvirret, hvis man som forbruger forsøger at finde ud af, hvilket af de danske teleskaber, der kan tilbyde det bedste og hurtigste netværk?

Hvordan kan flere selskaber have det bedste netværk?
TDC skriver eksempelvis om sit mobilnetværk: “Del livet på Danmarks bedste mobilnetværk.”

“Med Danmarks hurtigste og stærkeste netværk kan vi give dig den bedste brugeroplevelse nogensinde,” skriver TDC og henviser til en undersøgelse fra Teknologisk Institut, der ud fra parametrene tale, data upload, data download og videostreaming har konkluderet, at TDC har det bedste netværk i Danmark.

Det er dog ikke kun TDC, der ynder at fortælle om Danmarks bedste mobilnetværk, for også konkurrenten Telia skriver: “Hos Telia får du Danmarks bedste 4G-netværk.”

“Livet kræver et godt netværk. Og det får du hos Telia. Faktisk har vi Danmarks absolut stærkeste 4G-netværk.”

Telia deler netværk med Telenor, og hos Telenor annonceres der da også med “Danmarks stærkeste netværk”, og Telenor uddyber desuden:

“Telenor har den største båndbredde i Danmark. Det betyder, at du ikke vil opleve langsomme hastigheder, selvom der er mange, der benytter samme mast på samme tidspunkt. Den store kapacitet er med til at sikre, at det i hvert fald ikke er netværksforbindelsen, der forsinker dig.”

Teleselskabet 3 er faktisk det selskab, der holder mest igen med at kåre sig selv til “Danmarks bedste.” 3 skriver i stedet:

“Med hastigheder helt op til 35 Mbit/s. giver 4G dig lynhurtig adgang til nettet. Hos 3 er det kombinationen af et stærkt 4G-netværk og et bredt, stabilt 3G-netværk, der giver dig den gode oplevelse.”

“Vi dækker mere end 85 % af Danmarks befolkning med 4G og arbejder hele tiden på at udvide vores netværk.”

Hvad siger lovgivningen om markedsføring?
Computerworld har spurgt jurist i Forbrugerrådet Tænk, Jakob Steenstrup, om teleselskabernes markedsføring af deres respektive mobilnetværk er i orden i forhold til lovgivningen?

“Vi befinder os lidt i en gråzone her. De udsagn, man bruger i markedsførdingen, som er verificerbare, skal kunne dokumenteres,” lyder hans umiddelbare kommentar. 

“Når du kommer med udsagn som ‘vi er de største’, eller ‘vi er de billigste’, skal du kunne dokumentere det.”

Læs også: LTE/4G: Sådan er hastigheden og dækningen hos TDC, Telia, Telenor og 3

“Men så er der en anden kategori med forherligelser, hvor man må sige, at det er subjektivt, så det har du lov til at i sige uden at komme i strid med markedsføringsloven. Det kan eksempelvis være: ‘Vi sælger flotte skjorter’.”

“Med et udtryk som ‘det er det bedste’ kommer vi ind i en gråzone. For det første er det lidt uklart, hvad de mener med det. Men når de begynder at bruge ‘hurtigste’, mener jeg klart, at vi er inde i noget, der kan verificeres,” lyder det fra juristen, der dog samtidig også tilføjer:
 
“Det ‘bedste’ er dog også knyttet op til noget konkret, så de må kunne dokumentere, hvad de er bedre til end alle andre,” lyder det fra Jakob Steenstrup.

Hvor hurtigt er netværket?
Søgningen efter Danmarks bedste 4G-net er ikke det eneste, der kan forvirre danske forbrugere. 

Hvis man vil vide, hvilken konkret hastighed, man får med et 4G-abonnement, er det også svært at finde et helt præcist og konkret svar. 

Teleselskaberne markedsfører nemlig ikke LTE/4G med faste hastigheder.

Det skyldes, at det mobile bredbånd er påvirket af, hvor mange brugere, der er på en given sendemast på samme tidspunkt – og hvor meget data, de downloader og sender.

Samtidig er forbindelsens hastighed også afhængig af, hvilken hastighed en given smartphone eksempelvis understøtter.

Derfor opereres der i stedet med hastigheds-intervaller. Hos TDC lyder beskrivelsen af 4G som mobilt bredbånd:

“Den forventede hastighed vil være mellem 17 og 71 Mbit/s i download og 5 og 43 Mbit/s i upload ved udendørs brug.”

Teleselskabet 3 skriver ligeledes om de forventede hastigheder på 4G ved udendørs brug: “Download: 8-35 Mbit/s. Upload: 2-24 Mbit/s.”

Læs også:

LTE/4G: Sådan er hastigheden og dækningen hos TDC, Telia, Telenor og 3

Lumia 950

950XL

“Jeg flyver igennem alle specifikationerne, for I har jo allerede skrevet om dem alle sammen. Kan I ikke lade være med det en anden gang?” siger Panos Panay til den grinene skare af journalister.

Han har netop præsenteret Lumia 950 og 950XL, to nye Lumia-elefoner fra Microsoft. Mange af detaljerne omkring de to telefoner er blevet lækket igennem flere forskellige læk i løbet af de seneste måneder, men ikke desto mindre er de her endelig. To nye top-telefoner med Windows 10 Mobile.

Telefonerne har alle de specifikationer, som blev lækket. Og mere til.

Bland andet har den vandkøling indeni.

Vandkøling i en telefon. Lad lige den synke ind.

Grunden til vandkøling i telefonen er at holde temperaturen nede på processoren i telefonen, henholdsvis en Snapdragon 808 eller 810, så den kan køre Continuum for Phones.

Continuum for Phones

Næsten som en klassisk PC
Continuum for Phones er Microsofts løsning på, hvad al den processorkraft, som der kan presses ind i en telefon nu til dags, skal bruges til.

Sammen med en docking station – Microsoft sælger selv en til omkring 800 kroner – kan du tilslutte din Lumia 950/950XL-telefon, så den kan køre et næsten identisk Windows-miljø, som du gør det på en Windows 10-computer.

På scenen blev der hovedsageligt vist Word og andre office-programmer frem samt det sammenspil programmerne har. Du kan benytte alle dine kendte genvejstaster i Word, Outlook eller Edge-browseren, og telefonen fungerer stadig som en telefon imens, at den er sluttet til.

Ud over muligheden for at bruge telefonen som en “rigtig” computer, så blev der også åbnet lidt op for, at app-situationen ikke ser så sort ud for Microsoft. Facebook blev fremvist som et af de store firmaer, som er på vej med en dedikeret Windows 10 Universal App, som kan fungere på Windows 10 Mobile.

Danske priser og lanceringsdato er endnu ikke blevet offentliggjort, hvilket vil ske i løbet af den kommende tid. Indtil videre må vi nøjes med den europæiske vejledende pris på 599 eur (4.500 kroner) for 950 og 699 eur (5.200 kroner) for 950XL.

Microsoft lancerede også en ny model af Microsofts billige Lumia-serie, 500. Lumia 550 har endnu ikke fået nogen pris endnu.

Vil du ud og købe dig en Lumia 950 eller 950XL?

Læs også: Her er Surface Pro 4 OG Surfacebook – Microsofts første bærbar

Selvom der har været en mange lækkede oplysninger om den nye Surface Pro 4-computer fra Microsoft, så overraskede Microsoft stadig ved deres præsentation tirsdag aften.

For ikke alene præsenterede Microsoft en tyndere, lettere og mere kraftfuld Surface Pro-enhed, men it-giganten lancerede også en bærbar computer kaldet Surface Book.

Book er en en såkaldt hybrid-bærbar computer med et grafikkort i bunden og Surface Pro 4-agtig tablet som den øverste del.

Microsoft selv synes med vanlig ydmyghed, men måske knapt så overraskende, at Surface Pro 4 og Surface Book er den bedste tablet og den bedste bærbare computer der nogensinde er skabt.

Surface Pro 4
Surface Pro 4 er den nyeste version af Microsofts Surface-serie. Tyndere end sidste års model, lidt lettere og med Intels 6. generation af Core i-processorer, Skylake.

Den har en 12,3 tommer stor skærm, hvilket er lidt større end sidste års model, men med samme fysiske størrelse som en Surface Pro 3. Den har en pixeltæthed på 267 ppi og over 5 millioner pixels – altså en meget høj opløsning.

Også Pro 4′s Stylus har fået en opgradering, og giver dig over 1.024 niveauer af tryk. Ligeledes har Microsoft lyttet til feedback og tilbyder nu Surface Pro 4 med op til 16 GB ram samt op til 1TB lagerplads. Dog ingen 1TB-version til Danmark endnu.

Også tastaturet har fået en tur. Her kommer der forbedrede taster, som i højere grad minder om “ægte” bærbar-taster. Og det nye Type Cover-tastatur fungerer også til din eksisterende Surface Pro 3, hvis du ønsker dig et nyt tastatur.

Ligeledes har Surface Pro 4 Windows Hello, Microsofts nye log-in-system. Både i form af et kamera med Intels RealSense-teknologi og igennem fingeraftryksskanner i det nye Type Cover-tastatur.

Surface Pro 4 kommer til salg fra den fra den 19. november, og danske priser starter fra 7.499 kroner for en Core M-model, 4GB RAM og 128 GB lagerplads.

Den store overraskelse ved eventet var Microsoft Surface Book. Den første bærbar computer fra Microsoft nogensinde.

Surface Book er en 2-i-1 hybrid. Det betyder, at du kan tage “skærmen” af tastaturet. Og skærmen er reelt set noget, som svarer til en Surface Pro 4 – ligeledes med op til en i7-Skylake-processor fra Intel.

Under tasterne i bærbarens nederste del ligger der en batteripakke, som Microsoft siger kan give op imod 12 timers brug og et grafikkort fra Nvidia. Du har altså en computer, som både er en let tablet, og en bærbar med dedikeret grafikkort.

Grafikkortet og dens tilslutning med resten af computeren er udviklet i et samarbejde mellem Surface-holdet hos Microsoft og Microsofts Xbox-udviklere. Ifølge Microsoft selv giver det en computer, som skulle være over to gange så kraftig som en tilsvarende Macbook Pro.

Skærmopløsningen på Surface Book er høj. Den har over 6 millioner pixels, hvilket svarer til en opløsning på 3.000 x 2.000 pixels – eller noget der svarer til det.

Surface Book kommer i første omgang ikke til salg i Danmark, men står i USA til en pris, som starter fra 1.499 dollars, hvilket rundt regnet svarer til 10.000 kroner.

Læs også:Microsofts Surface Pro 3 versus Apples iPad Pro: Hvad vælger du?

Surface Book’s hængsel, hvor data fra Grafikkort bliver overført til skærm og tablet.

Med lanceringen af Pro 4 og Surface Book ser Microsofts professionelle line-up sådan ud (screenshot fra Microsoft)