Tabletter og telefoner fra Asus vil fremover være forsynet med en forhåndsinstalleret udgave af Microsofts Office-software.

Det er resultatet af en ny aftale mellem de to it-giganter.

Som tak for den tjeneste får Asus til gengæld lov til at anvende en stribe af de Android-relaterede patenter, som Microsoft sidder på.

Asus får altså frit lejde til patenter for at til gengæld at sprede Office-pakken til Android-brugere.

Ifølge Microsoft er aftalen en udbygning på en tidligere patentaftale mellem de to parter.

Det fremgår dog ikke hvilke patenter, der er tale om.

Aftalen beskrives som en “større integration” mellem de to virksomheder, skriver Computerworlds nyhedstjeneste.

Læs også: Microsoft og Google slutter fred: Dropper bølge af sagsanlæg mod hinanden

Også Samsung
Aftalen med Asus minder til forveksling om en aftale, som Microsoft og Samsung fik i havn tidligere i år.

For at nedlægge en patentstrid mellem de to firmaer gik Samsung med til at forud-installere apps som Onenote og Onedrive på telefoner og tabletter i Galaxy-serien.

Det virker altså som om, at Microsoft nu forsøger at udnytte sine patenter til at sprede firmates software til nye brugergrupper og derved lokke dem ind i Microsofts økosytem.

Og det kan vise sig at være en effektiv vej.

Redmond-virksomheden har nemlig mange patenter, som anvendes til Android-platformen, og Microsoft kræver naturligvis royalties for, at andre kan benytte dem.

Faktisk vurderer analysehuset Quartz, at Microsoft tjener flere penge på Android end på Windows Phone og Xbox til sammen.

Aftalerne mellem både Samsung og Asus viser også, at Microsoft kan bruge patenterne til at ‘overtale’ hardware-producenterne til at sælge sine Android-produkter med Office og andre apps som standardelementer på skrivebordet.

Læs også:
Nu kan du hente Office til din Android-telefon

Microsoft dropper betaling: Office bliver gratis til iOS og Android

“Jeg møder mange it-folk, der kommer med 10 års erfaring og en masse certificeringer og søger job hos mig. Jeg stiller dem altid et bestemt spørgsmål: “Hvor mange it-projekter har du aktivt haft ansvaret for, som er afleveret til tiden, holder budgettet og som har den lovede kvalitet?” Så kan jeg se i øjnene på mange af dem, at de spørger sig selv, om de skal fortælle sandheden eller lyve?”

Ordene falder med et glimt i øjet fra en veloplagt André Rogaczewski, administrerende direktør i og medstifter af it-firmaet Netcompany.

Men den både engagerede og lattermilde direktør lægger ikke skjul på, at der skam også er alvor bag den slagfærdige anekdote.

“Der er forbløffende mange folk, der har været i branchen i 10 eller 15 år, som aldrig har haft den oplevelse. Hos os har vi folk, der allerede efter seks måneder får den oplevelse for første gang – og som er vant til at skulle levere lige netop det,” siger Andre Rogaczewski.

For den 47-årige Netcompany-direktør er evnen til at levere – og levere til tiden – en central del af et forretningskoncept, som udover solide overskud også har udmøntet sig i årlige vækstrater på den gode side af 20 procent.

Det sikrer selskabet en topplacering i årets udgave af Computerworlds Top 100 i kategorien for såkaldte “sværvægts”-virksomheder

I 2014 lød omsætningen på 629 millioner kroner, og næsten hver fjerde omsætningskrone – 148 millioner kroner – endte på bundlinen, og de flotte resultater har Netcompany nu for alvor forvandlet sig fra it-branchens opkomling til en veletableret spiller på niveau med mastodonter som eksempelvis KMD, CSC og IBM.

På butikshylden finder man en bred vifte af forretningsområder – fra projektleverance, systemintegration, it-drift, dokumenthåndtering og business intelligence til CRM- og ERP-løsninger.

Også på medarbejdersiden er væksten slået igennem. Selskabet forventer i løbet af i år at runde medarbejder nummer 700 – en fordobling på bare tre år.

Har ingen bænk
Renommeet som et af it-branchens absolutte stjerneskud betyder så også, at man som medarbejder skal have svar på skeptiske spørgsmål fra både kunder og kolleger i branchen.

“Jeg spørger alle vores nyansatte, hvad de vil svare, hvis en kunde eller en konkurrent spørger, hvorfor Netcompany tjener så mange penge? Hvis vi tjener gode penge, må det være fordi vi er for dyre. Eller hvad?” fortæller André Rogaczewski.

“Sandheden er, at vi lever af at ligge fem procent under vores fem-seks største konkurrenter – KMD, CSC, NNIT, EG, Accenture, IBM. Og kunderne er meget prisbevidste. Vi kan ikke tjene penge på at komme med for høje timepriser. Så vinder vi ikke nok ordrer, og så har vi ikke noget at sætte vores folk til,” siger han.

Og udover faglige kompetencer og evnen til at levere til tiden hænger Netcompanys succes også sammen med, at man ikke har nogen “bænk”, hvor dyre konsulenter må sidde og trille tommefingre, mens de venter på nye opgaver.

“Vores konsulenter er først og fremmest dygtige til at lære nyt. Vi tror på talent og evnen til at forandre sig hurtigt. Det kræver, at man som konsulent ikke er forkælet i forhold til at lære nyt. Vi har ingen “bænk”. Det har vi aldrig haft. Dét. kombineret med en god tilstrømning af nye opgaver. gør, at vi har en fornuftig forretning,” siger André Rogaczewski.

“Men fremfor alt: forskellen på dem, der tjener penge og dem, der ikke tjener penge, er, at opgaven skal være færdig indenfor den ramme, du har sat. I det øjeblik du ikke er færdig til tiden eller budgettet er brugt, så bliver det dyrt,” siger han.

“Grunden til, at vi tjener penge, er, at vi ikke bruger tid på at rydde op i vores projekter. Det har ikke noget med priser at gøre. Det har noget at gøre med, at du rent faktisk kommer i mål med dine projekter.”

Til salg eller til opkøb?
De imponerende resultater i Netcompany har skabt berettiget opmærksomhed, og det gør det naturligt at spørge til selskabets fremtidsplaner.

Er det danske marked stort nok til, at væksten kan fortsætte? Eller venter André Rogaczewski og hans to kompagnoner Carsten Gomard og Claus Jørgensen på, at en dansk eller udenlandsk spiller lægger et par milliarder eller tre på bordet for at overtage den blomstrende forretning?

Netcompany-direktøren vil ikke afvise hverken det ene, andet eller tredje scenarie.

“Netcompany får løbende henvendelser fra interesserede investorer. Selvfølgelig gør vi det. Men det store spørgsmål er, om man kan videreføre vores principper og eksekvering, kvalitet og den kultur, som er i Netcompany, i et andet regi.”

“Det kræver i hvert fald, at man bevarer den måde, vi driver forretning på det danske marked. Der er jo en grund til, at vi har skabt resultater,” siger André Rogaczewski, som dog ikke vil sætte hverken navn eller nationalitet på eventuelle interesserede investorer.

Læs også: Netcompany kan være på vej mod at blive solgt – igen

Derimod vil han gerne være en smule mere konkret, når det gælder selskabets egne planer.

“Vi er selv ude og kigge på nye markeder og mulige opkøbsemner. Man kunne sagtens forestille sig, at vi kunne bruge nogle af vores eksisterende løsninger på udenlandske markeder,” siger han og peger på lande som Tyskland Storbritannien og Polen, som mulige målområder for opkøb.

“Det er alle sammen store lande med over 50 millioner mennesker, hvor man ser store it-udfordringer på det offentlige marked. Det er væsentligt større markeder end det danske og får man sig først etableret der, er der store muligheder for vækst.”

Læs også:

Netcompany-chef afviser salgsrygter: Det er smigrende, men vi har altså travlt med at udvikle vores firma

Se tallene: Disse danske it-konsulentvirksomheder betaler mest i løn

Mange virksomheder anvender fra tid til anden it-freelancere til at løse midlertidige opgaver eller til at supplere den faste stab, når et ekstra behov melder sig – for eksempel i forbindelse med projekter.

Der gælder særlige regler for it-freelancere, når det gælder approach til de skiftende arbejdspladser, som jo gerne skal være så tilfredse med kvaliteten af den løste opgave, at de både vil anbefale dig til andre og hyre dig igen.

Her har du 11 gode råd, som du bør følge, hvis du er it-freelancer.

Sats på noget, som du kan lide
Sats på områder, som du tænder på og udeluk alle andre områder. Alle freelancere bør kunne præsentere en kerne-kompetence, som man virkelig mestrer. Og det kræver, at du synes, at det er sjovt og interessant.

Forhåbentlig er der samtidig efterspørgsel i markedet efter netop din kerne-kompetence.

Vær professionel
Man bliver som it-freelancer hele tiden nøje vurderet af arbejdsgiveren.

Det er værd at holde sig for øje, at man i en organisation som udgangspunkt bliver regnet for at være en kostbar investering, og derfor forventes det, at du er professionel, får løst opgaven effektivt og ikke spilder tiden ved kaffemaskinen eller ved at socialisere for meget.

Snakker du for meget (og om ikke-arbejdsrelaterede ting som din fritid, din familie og så videre) kan det hurtig få øjenbrynene til at rejse sig hos arbejdsgiveren.

Formuler dine styrker
Få styr på det, som amerikanerne kalder for ‘the elevator speech’ – altså den 30 sekunders præsentationstale, der opsummerer alle dine kvaliteter: Hvem du er, hvad du er dygtig til, og hvorfor du skal vælges til denne opgave.
Det er noget, som du kan – og bør – øve dig på hjemme foran spejlet. Og hele tiden være bevidst om at forbedre.

Lær at sælge dig selv
Mange teknologi-folk går (sjovt nok) op i teknologi og ikke i salg. Men som freelancer er du nødt til (også) at tænke i forretningsbaner, da du har et produkt, der skal sælges.

Deltag i netværks-grupper, vær aktiv med salgsmateriale som visitkort, et website og lignende, deltag i foraer, vær synlig både fysisk og online. Og husk din ‘elevator speech.’

Hold ALTID hvad du lover
Når du har indgået en aftale, så holder du den. Kom til tiden. Løs opgaven til den aftalte tid og til den aftalte pris.

Og viser det sig, at du ikke kan leve op aftalen, så sørg for at være klar i spyttet: “Jeg kan desværre ikke løse opgaven på den aftale måde, men jeg har en løsning/et forslag til jer, så vi kan komme videre…”

Den hurtigste og mest effektive måde til at gøre en kunde gal i skralden er ved at vise dem, at du ikke går op i at få løst opgaven. Det koster kunden ressourcer, tid og energi. Og de har jo hyret dig for netop ikke at skulle bruge ressourcer på det.

Tænk fremad
Sørg for at tænke på din næste opgave, selv om du er midt i den nuværende. Som freelancer giver det sig selv, at du skal videre på et tidspunkt.

Få styr på din kalender og fokuser løbende på at få den fyldt til det niveau, som det passer dig (for du har jo også muligheden for at holde fri i perioder).

Hold dig skarp
Hvilke kompetencer efterspørger markedet? Og har du dem? Det kan være en god ide hele tiden at følge med i job-annoncerne inden for dit felt. Hvad stiller de af krav? Hvilke kompetencer er for tiden i høj kurs?

Sørger du ikke for at blive klogere, bliver du langsomt dummere og får dig langsomt arbejdet helt uden for relevans for de mulige kunder, der jo køber dig, fordi du kan noget specielt.

Husk at være omstillingsparat – vær klar til at springe til
Du springer fra den ene opgave til den anden, og det er jo et grundvilkår – også selv om du som nørd måske bedst kan lide tunnelsyn og indædt fokus.

Der kan sagtens komme perioder, hvor du for eksempel underviser samtidig med, at du er i gang med at løse en kompliceret opgave for en kompleks kunde.

Vær tålmodig og tag en dyb indånding. Brug 10 minutter på at komme i fokus på den opgave, der ligger lige foran dig.

Undgå enhver form for uenighed med folk
Undgå enhver form for uenigheder og skænderier med folk. Du må – og skal – selvfølgelig have dine professionelle og underbyggede holdninger om dit arbejde, for det er det, som du er indkøbt til.

Ud over det: Glid af på alt, rod dig ikke ud i giftigheder med dine midlertidige kolleger, som godt kan være irriterede på dig, fordi du kommer her og signalerer, at du kan noget, som de ikke kan.

Enhver form for giftighed kan hurtigt blive din endestation hos den pågældende kunde, hvor de faste medarbejdere som udgangspunkt altid vil være bedre positioneret end dig.

Undervurder ikke andre folks kompetencer
Hav respekt for de fast-ansatte, som godt ved, hvad de har med at gøre – også selv om de ikke nødvendigvis har de samme kompetencer inden for et snævert område, som du har.

Sørg for at være klar i sproget og at være omhyggelig med at forklare, hvad du arbejder med, hvor langt du er nået. Inddrag de faste folk i arbejdet.

Firma-politik
Hvordan er din nuværende kundes firma-politik? For den skal du indordne dig under – både den formelle og den kultur, der findes på alle arbejdspladser.

Det kræver, at man træder lidt varsomt. Din opgave er at løse en given opgave.

Husk i øvrigt at det gavner din fremtidige forbindelse til virksomheden, hvis du formår at dele æren for en godt løst opgave med andre.

Har du andre gode råd til it-freelancere? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

I første kvartal af 2015 har spilbranchen oplevet en firedobling af DDoS-angreb i forhold til sidste år. Dermed er branchen udsat for 35 procent af alle DDoS-angreb på tværs af det globale Akamai-netværk.

Akamai har store forbindingspunkter på nettet, som styrer datapakker, og derfor kan firmaet måle på internettrafikken.

Cirka en tredjedel af webtrafikken går gennem disse servere.

Disse data samles i en rapport, og af den fremgår det, at DDoS-angrebene også kan bruges som afledningsmanøvre for ondsindede SQL-injektioner.

Læs rapporten her (PDF).

“Spilbranchen overhalede allerede for nogle år siden Hollywood i forhold til omsætning, og der er mange hundrede millioner brugere verden over. Med den øgede interesse og brug af online-spil ser vi desværre også flere hacker-angreb, hvor hackere går efter branchen med et voksende antal DDoS-angreb, der oversvømmer spillenes servere med store mængder trafik,” siger Allan Højby, Major Account Executive hos Akamai.

DDoS er bare forspil
DDoS-angreben er ikke et mål i sig selv, men et led i en afledningsmanøvre for det rigtige mål.

Ifølge Allan Højby er der nemlig en tendens til, at visse af DDoS-angrebene benyttes som afledningsmanøvre for at få adgang til spillernes kreditkortoplysninger eller andre fortrolige data via bagdøre i spillenes systemer.

En problemstilling som sikkerhedsfirmaet Kaspersky også peger på: Pas på: DDos-angreb ofte skalkeskjul for langt mere alvorlige angreb i skjul

“Vi ser, at hackere belaster spillenes firewalls, og mens angrebet står på, angriber systemet via en bagdør, hvor de eksempelvis gemmer et lille script, der kan få adgang til spillenes SQL-database,” siger han, og fortsætter:

“Når angrebet er overstået, kan det lille script uset indhente eksempelvis kreditkortoplysninger. Efter en måneds tid kan scriptet automatisk sende en lille fil, der kan indeholde mange tusinde kreditkortnumre, tilbage til hackerne.”

15-årige Johannes Brøns er en af de personer, der har oplevet at få hacket sin spilkonto.

Den historie kan du læse her: 15-årig fik hacket Steam-konto: “Jeg kan bare se til, mens hackeren spiller med min profil”

Sådan sikre du din spil-profil
DDoS-angreb er langt fra et nyt fænomen.

Til gengæld er de under konstant udvikling, og de er blevet større og mere sofistikerede.

For ti år siden kunne DDoS-angreb nå et maksimum på ti Gbps, mens angreb i dag er steget til flere hundrede Gbps.

Det bedste du kan gøre som spiller er i følge sikkerhedsekspert Peter Kruse fra CSIS:

“Det er de samme råd, som gælder for den generelle sikkerhed. Husk opdateringer til alle programmer, klik ikke på usikre links og sørg for et godt password til din spil-konto.”

Læs også:
Danmark under angreb: Sådan kvæler du et DDoS-angreb

Pas på: DDos-angreb ofte skalkeskjul for langt mere alvorlige angreb i skjul

Sådan vil bankerne passe på dine sparepenge: Her er de fire sikkerhedsmæssige hovedfjender lige nu

En gammel talemåde hedder, at hæleren er lige så ‘god’ som stjæleren.

Den frase er nok værd at bide mærke i, hvis du skulle føle trang til at begive dig ud på de hundredtusindvis – hvis ikke millionvis – af lyssky sites, hvor du med bitcoin, Ucash og andre virtuelle valutaer kan købe og bestille alt fra kreditkort-data til decideret industrispionage.

For strafferammen for at købe sig til ulovligt erhvervede oplysninger kan lyde helt op til otte år for køb eller bestillinger af it-kriminelle operationer og opgaver.

Det oplyser juraprofessor Lars Bo Langsted fra Aalborg Universitet til Computerworld.

“Hvis man bestiller konkrete oplysninger eller handlinger, er man selv ‘stjæleren’. Hvis man køber oplysninger og andet, der allerede er fremskaffet ulovligt, har de fleste bestemmelser en “hælerregel”. Denne regel giver mulighed for den samme straf som for ‘stjæleren’,” siger Lars Bo Langsted.

Med andre ord: Du er også it-kriminel, hvis du køber eller bestiller hackede oplysninger.

Køb DDoS-angreb for 12 kroner
Handlen med stjålne data og hacker-bestillinger foregår ofte på fora og professionelt udseende hjemmesider, som ifølge it-sikkerhedsekspert Jens Christian Høy Monrad fra sikkerhedsfirmaet FireEye fungerer lidt som dating-sites for it-kriminelle.

“Man kan oprette indlæg med bestillinger, eller man kan se, hvad andre udbyder af data. Jeg har set, at mange forsøger at få hacket eks-kæresters pc’er, men her er efterspørgslen ofte større end udbuddet. Den slags er vist kun interessant, hvis man er klar til at lægge flere tusinde kroner på bordet,” siger han.

I takt med at de glatte hjemmesider for de ulovlige services vinder frem, vurderer sikkerhedseksperten også, der har været en stigning i handlerne, som i de seneste år har fundet et stabilt niveau.

Ligesom i den lovlige internethandel afhænger priserne meget af, hvad man som kunde ønsker at købe eller sælge – og priserne og serviceniveauet kan variere markant fra site til site.

Eksempelvis er der på ét site muligt at købe et DDoS-angreb rettet mod virksomheder eller privatpersoner for 12 kroner, mens prisen stiger, hvis angrebet skal være stort og strække sig over flere timer.

Andre steder kan du købe ‘friske’ American Express-kortdata fra Danmark for godt 50 kroner, som er blevet hugget inden for et døgns tid eller to. Her er det ikke selve kortet, der er stjålet, men derimod de data, som er tilknyttet til et kortet, som man køber.

Med disse data i hånden kan hæleren herefter selv printe et American Express-kort ud til betaling i butikker uden brug af pinkode. Køberen kan også vælge at betale lidt ekstra og få pinkoden med, så kortet med de kopierede data virker ligesom det originale.

“Med mindre kortejerne frivilligt har afgivet disse informationer, hvilket man har svært ved at tro, så er køberen jo hæler,” pointerer it-sikkerhedsekspert Jens Christian Høy Monrad.

Flere steder sælges disse kortdata fra udbydere som Visa og Mastercard i bundter med eksempelvis 50 nystjålne kortoplysninger, der kan erhverves for få tusinde kroner.

“Vi ser også en udvikling omkring, at folk sælger informationer om andre personer i én stor pose, som eksempelvis kan indeholde 20 gigabyte logfiler med alt fra kreditkortinformationer, login-oplysninger og certifikater, som kan give VPN-adgang til netværket hos ofrets arbejdsgiver,” fortæller Jens Christian Høy Monrad.

Det beskidte arbejde i økosystemet
It-sikkerhedseksperten forklarer, at talrige bagmænd ligger på lur i hele økosystemet rundt om de mange dunkle netbutikker.

Mange af bagmændene er dem, der udfører det beskidte arbejde med at indsamle eksempelvis kreditkortinformationer.

“Kreditkort-data kan indhentes på mange måder. Det kan eksempelvis være ved at installere fup-software på en hæveautomat eller ved at få ofret til at installere malware, der kan høste og sende oplysninger til bagmændene,” siger fortæller Jens Christian Høy Monrad fra FireEye.

I starten blev denne form for malware kendt som ‘bank-trojanere’. Ifølge sikkerhedseksperten er det efterhånden et misvisende navn, da den ondsindede software også kan hugge meget mere end penge.

“Bank-trojanerne kan i dag stjæle alt fra CPR-numre, login-informationer, mailkorrespondancer, ja alt, hvad ofret taster ind og har liggende på sin computer,” forklarer fortæller Jens Christian Høy Monrad.

Danske kort til salg: Danske kort-oplysninger handles også i massevis ude på nettets dunkle sites. Her betyder ‘fresh’, at kortet er nystjålet. ‘Bin’ refererer til specifikke kort fra specifikke udbydere, mens ‘VBV’ er en forkortelse for Verified by Visa, som er en sikkerhedsmekanisme. Hvis denne sikkerhedsmekanisme er slået til, kan kortet kun bruges i automater uden brug af pinkode.

Han fortæller også, at et relativt nyt fænomen er handel med ofre, hvor man kan købe adgang til intetanende folks webcams for en håndfuld hundredkronesedler.

“Det kunne måske dreje sig om en pige, der sjældent lukker sin computer, når hun tager et bad. Den slags koster typisk et sted mellem 500 og 5.000 kroner, alt efter hvem ofret er, og hvor svært det er at skaffe sig adgang,” siger Jens Christian Høy Monrad.

Han tilføjer, at adgangen ikke nødvendigvis koster penge, hvis man har andre webcam-ofre at bytte med. 

Et andet eksempel på offer-handel er adgangsnøglerne til navngivne personers netbanker, hvor man på forhånd kan se, hvor mange penge, ofret har sparet sammen på kontoen.

Er du derimod ude på at tilsværte andre personer, kan der bestilles en ‘doxing’, der er afsløringen af et offers mest intime detaljer i form af personlige billeder og tekster, der anskaffes via hacking og derefter smides ud på nettet.

Sådan en personlig stinkbombe koster ifølge Jens Christian Høy Monrad nok ikke mere end 500 kroner at bestille, hvis det drejer sig om en ikke-offentlig person.

Flere ting på hylderne: Hyldevarerne flere steder er blandt andet DDoS-angreb og doxing. Køberne kan på mange sites også bestille alt fra sofistikerede hackerangreb til lejemord.

“Vi har blandt andet set en tendens i gamingmiljøet på, at spillerne doxer hinanden. I disse miljøer er der mange anonyme personer, som mange åbenbart ønsker at demaskere. Det var blandt andet også doxing, der førte til afsløringen af hackergruppen LulzSec,” forklarer Jens Christian Høy Monrad.

Historien om hævngerningerne mod LulzSec-medlemmer kan du læse mere om her.

Hvis du ikke ønsker at betale for adgang til data, nøgne folk i bad eller intetanende bankkunders konti, kan du købe et såkaldt remote access tool (RAT).

Sådan et RAT-værktøj giver dig med lidt fingerfærdigheder adgang til andre folks computere fra distancen.

Netop denne slags RAT-værktøjer som Black Shades til en pris på godt 250 kroner har været rambukken i den verserende sag mod en dansk hacker, der kører i retten i disse uger. Den sag kan du læse mere om her.

Køb og brug af RAT-værktøjer kræver dog, at du ikke er helt lysegrøn udi at konfigurere en computer, og du har en vis erfaring med social engineering herunder spear phishing-angreb for overhovedet at få spion-malwaren placeret på ofrets computer.

Læs også: Hackernes nye vidundervåben: ‘Spear phishing’

Lykkes missionen med at få plantet malware, kan du til gengæld være fløjtende ligeglad med, om ofret benytter alle mulige former for kryptering på sin computer. For RAT-værktøjet giver adgang til alle tastetryk og aktivitetsloggen hos ofret.

“Helt firkantet sagt kan man enten købe den fulde pakke, hvor alt det beskidte arbejde er gjort, eller man kan den lille pakke, hvor brugeren selv skal rode med RAT-værktøjerne,” siger it-sikkerhedsekspert Jens Christian Høy Monrad.

Han pointerer samtidig, at fænomenet med at købe sig til kriminelle services og stjålne produkter på nettet langt fra er nogen ny foreteelse, mens udbuddet af hackerværtøjer er i stigning.

“Jeg har da siddet på mit 56K-modem tilbage i 1990′erne og set på kreditkorthandler. Disse handler er inden for de seneste fem år blevet meget moderniseret og mere formaliseret på hjemmesider med døgnservice og chatsupport,” forklarer Jens Christian Høy Monrad.

Crime-as-a-service er således blevet en strømlinet forretning med fokus på brugervenlighed, design og andet, som man normalt forbinder med etablerede it-selskaber som Apple og Amazon.

Tusindvis af milliarder på spil
Udbud og efterspørgsel driver de it-kriminelle fremad, og der er penge i ulovlighederne. Åbenbart mange penge, lyder det fra dem, der skal beskytte os.

it-sikkerhedsfirmaet McAfee vurderede sidste år, at nettets it-kriminalitet kostede 2,7 billioner kroner. Sikkerhedskollegaen Juniper anslår, at beløbet runder 13 billioner kroner i 2019.

Her indgår også de langt mere sofistikerede bestillingsopgaver på hacking og tyveri af forretningshemmeligheder hos store, globale virksomheder.

Den slags opgaver kan modsat mange af de andre bidrag til den samlede cybercrime-økonomi ikke erhverves for en slik.

Hvor meget et sofistikeret hackerangreb koster, varierer ifølge Jens Christian Høy Monrad meget fra opgave til opgave, da der ofte er lang forberedelsestid – ofte på flere måneder – og en høj risiko involveret.

“Der findes også mange folk, der sælger ting og services, som ikke findes i virkeligheden. Vi har jo her med it-kriminelle at gøre, så man kan ikke nødvendigvis stole på alt, hvad folk lover,” lyder det fra it-sikkerhedseksperten.

Han har ikke noget endegyldigt bud på, hvordan vi kan få bremset hackertoget, som forlod perronen for flere årtier siden. Hidtil har et internationalt samarbejde været svært at stable på benene med især Rusland og Kina, som samtidig nok menes at stå bag hovedparten af klodens it-kriminalitet. 

“De generelle råd om at holde sig opdateret og lade være med at klikke på links eller åbne vedhæftede filer gælder stadig,” siger Jens Christian Høy Monrad fra FireEye.

Du kan her læse mere om, hvordan det internetkriminelles webbutikker i stigende grad kommer til at ligne de online-shops, hvor vi på daglig basis gladeligt lægger vores kreditkortinformationer. 

Læs også: 
Sådan vil bankerne passe på dine sparepenge: Her er de fire sikkerhedsmæssige hovedfjender lige nu

Destiny er en sjov størrelse. Hvis man kigger på spillandskabet helt generelt, så får man nok et indtryk af, at Destiny måske ikke var en kæmpe fiasko, men i forhold til de ressourcer der er lagt i spillet, og de forventninger Activision og Bungie havde, eller har, så var det en lidt lunken modtagelse det fik.

Særligt var der kritik af, at spillet kun nødtvunget var interesseret i at fortælle sin historie, og at al baggrundsinformationen er gemt væk i et grimoire på www.bungie.net.

De to udvidelser The Dark Below og House of Wolves gjorde ikke meget for at ændre billedet.Kigger man på dedikerede fansider, er det dog tydeligt, at Destiny i den grad har ramt en målgruppe. Bare se på hvor mange gange “Gjallarhorn” er blevet nævnt på Twitter.

Nu er den tredje og indtil videre mest ambitiøse udvidelse kommet: The Taken King. Bungie har lagt op til, at mange af de kritikpunkter, der har været af Destiny, bliver adresseret med The Taken King, og så er spørgsmålet selvfølgelig om det er rigtigt, men også om ændringerne er nok, taget i betragtning at The Taken King kræver at man har både grundspillet og de to foregående udvidelser.

Rent kvantitativt er der masser af kød på udvidelsen. Ny historiedrevet kampagne. Nye områder at besøge. Nye missioner for tre og seks spillere. Nye maps og spiltyper i multiplayer. Tre nye underklasser, én til hver af de tre roller man kan påtage sig i Destiny, og selvfølgelig masser af nyt udstyr, der passer til at man nu kan blive level 40, og at level-systemet i det hele taget er blevet lavet om.

En hunter afprøver sin nye bue på Oryx’ horder

Historien er enkel: Jorden og de omkringliggende planeter er truet af Oryx, et djævelsk bæst, komplet med flagermusvinger og ondskabsfuldt udseende. Han vil have hævn, fordi du har dræbt hans søn Crota. Det nytter ikke at sige: “jamen jeg har slet ikke spillet The Dark Below eller raids, min figur er ikke en gang max level”. Oryx vil stadig have hævn. Og med sig har han et rumskib kaldet The Dreadnaught, der kan udslette hele hære, og sin egen hær af “taken” – medlemmer af de eksisterende racer, der bukker under for Oryx’ frygtelige vilje og bliver transformerede af mørket.

Du er selvfølgelig den eneste, der kan stille noget op mod Oryx – en hær vil jo bare blive udslettet. Så du bliver sendt ud på en række missioner, blandt andet for at indsamle information og diverse genstande, og så selvfølgelig i sidste ende for at infiltrere The Dreadnaught og konfrontere Oryx.

Som i de fleste rollespil har Destiny en kontaktperson for den klasse du spiller. De tre hedder i fællesskab The Vanguard, og hvis man spiller Hunter, vil man være meget i kontakt med Cayde-6. Det er også Cayde-6 der er kontaktperson i de fleste af historiemissionerne i The Taken King, og det er interessant, fordi han især, men også de to andre vanguards, fylder meget mere i de nye missioner, end man ellers er vant til i Destiny.

Du skal stadig løbe rundt alene og skyde på alt hvad, der bevæger sig, men hvor det før var akkompagneret af ikke ret meget andet end din robothjælpers tørre input, så bliver du nu jævnligt kontaktet over radioen af forskellige NPC’er. Det har ikke ret meget konkret effekt, andet end at der er nogen, der snakker til dig, men man mærker tydeligt deres forskellige personligheder, og Cayde-6 er lidt af en komiker.

Det er nu betydeligt lettere at holde styr på dine quests

Missionerne er også langt mere varierede end de oprindelige, som næsten alle sammen gik ud på at finde et sted, sende robotten ud og lyse på en ting, vente, slå de angribende fjender ihjel og tage hjem igen. Nu er der alt fra små platformssekvenser til bosskampe, og så har The Taken King den fordel, at alle de andre områder er etableret. Det vil sige, at du nu bliver sendt rundt til flere af de kendte planeter, og det giver bare langt mere variation i oplevelsen.

Som nævnt er levelling-systemet lavet om, så det nu er helt traditionelt: du får xp, for det du laver, og så stiger du i level. Light er stadig afhængigt af dit udstyr, men hvor det før gav dig ekstra levels, når du nåede loftet, er det nu et tal for sig selv. Om det alene gør forskellen, er svært at sige, men det føles som om at de nye missioner især, giver dig langt mere xp end før.

Tidligere kunne det være svært at ramme de anbefalede levels kun ved at lave historiemissionerne, man var simpelthen bagude, og var tvunget til at genbesøge områder eller spille multiplayer.

The Taken King giver blandt andet spillere muligheden for, at lave en helt ny figur, og sende den direkte til lvl 25 med passende udstyr. Spiller man historien om Oryx med den figur burde man ramme lvl 40 eller tæt på uden de store problemer.

Det kan måske lyde som om, at Destiny er komplet forandret. Det er det ikke. Det er stadig grundlæggende det samme spil på godt og ondt. Bungie er kongerne af shooter gameplay på konsoller, men af en eller anden årsag valgte de oprindeligt at give Destiny mindre historie og gøre det mere repetitivt end Halo, som ellers netop blev rost for det første og kritiseret for det sidste.

Med The Taken King beviser de, at de stadig kan levere en historie med det gameplay. Bevares, det er en totalt forudsigelig historie med alle videospillets typiske klichéer. Hvorfor er man lige den eneste, der forsøger at gøre noget ved Oryx? Og hvis han er fast besluttet på at slå menneskeheden ihjel, hvorfor sidder han så bare i sit rumskib og venter på, at man kommer til ham? Men det er sjovt at spille, og har givet mig lyst til at spille Destiny igen, og ikke mindst har det givet mig lyst til at spille mine to andre figurer op til level 40 fra bunden og forsøge at få endnu bedre gear osv.

Når det er sagt, så kræver The Taken King som sagt grundspillet og de to forudgående udvidelser, og det gamle indhold er ikke ændret i sig selv. Så det er en anbefaling til alle, der har de udvidelser og andre der har lyst til at opleve Destiny fra sin bedste side hvor f.eks Legendary Edition tilbyder alt Destinys indhold til en favorabel pris.

Karakter: 5/6

Læs også: [b]Anmeldelse: Arkham Knight lader dig lege Batman for en aften
[/b]

Selv om Apple i de senere år har fået et stadig større fokus på erhvervskunderne, så er det stadig ikke uproblematisk for en virksomhed at vælge Apple-produkter.

Sådan lyder budskabet i en klumme af Pat Brans, der er professor og forfatter, hos vores kolleger på det britiske CIO-onlinemedie.

Mange virksomheder har ellers netop åbnet op for Apples produkter med iPhone og iPad, ligesom Mac-computere i mange virksomheder heller ikke længere er noget særsyn.

Læs også: Apple klar med spritnyt Mac-styresystem: Nu begynder kampen mellem El Capitan og Windows 10

Samtidig har Apple også sat gang i en række satsninger, der skal overbevise endnu flere erhvervskunder om det fornuftige i at satse på selskabets produkter.  

Det drejer sig blandt andet om et partnerskab med IBM, nye funktioner og teknologier for virksomhederne i selskabets styresystemer og den helt nye iPad Pro, der netop retter sig mod de professionelle brugere.

“Mens computer-giganten bestemt har taget skridt for at bygge bro mellem Apple og it-direktørerne, så har den ikke gjort nok,” skriver Pat Brans dog i sin klumme hos det britiske CIO.

Fire grunde til ikke at satse på Apple
Han lister konkret fire udfordringer, som kommer i spil, hvis man som virksomhed vil satse på Apples produkter. De lyder kort fortalt:

1) Apple kommer aldrig med roadmaps for produkterne og ikke engang antydelser af, hvornår nye produkter er klar. Det gør det svært at planlægge skiftet til nye produkter, lyder første argument i klummen.

2) Apple tillader kun, at IBM yder fuld support af Apples produkter, og derfor skal de virksomheder, der ikke køber via IBM, finde alternativer.

Læs også: Mac i virksomheden? Her er dine vigtige overvejelser

3) Apples produkter er dyre, og Apple tilbyder ikke rabatter ved større indkøb. Derfor vil økonomien i at vælge Apple frem for Windows forringes jo større indkøb, der er tale om.

4) Apples produkter følger den livscyklus, der er hos forbrugerne, og her lever produkter kortere tid end hos virksomheder.

“Når en it-direktør endelig kommer til udrulningen af en løsning baseret på Apples produkter, er han eller hun formentlig mindst en version bagud i forhold til Apples produkter,” lyder det i CIO-klummen.

Hvad mener du?
Der er dog generelt meget delte meninger om, hvor god en skidt en idé, det er at vælge Apple, hvis man er en virksomhed.

Vi har tidligere bragt en artikel om en dansk it-chef, der var skiftet fra Windows til Mac blandt andet ud fra et argument om, at han kunne spare både penge og support-ressourcer ved at vælge Macs frem for Windows-pc’er. Læs den historie her.

Læs også vores artikel om de vigtige overvejelser, du skal gøre dig, hvis du overvejer at indkøbe Mac-computere til virksomhedens medarbejdere.

Og artiklen om, hvorfor det nye iOS 9 til iPhone og iPad indeholder en række spændende nye funktioner og teknologier for netop erhvervsbrugerne – den finder du her.

Debat: Hvad mener du om argumenterne for ikke at vælge Apple? Holder de, eller er det faktisk ganske uproblematisk at satse på Apples produkter i virksomheden?

Læs også:

Apple klar med spritnyt Mac-styresystem: Nu begynder kampen mellem El Capitan og Windows 10

Mac i virksomheden: Derfor har holdningen ændret sig

Derfor bliver iOS 9 til iPhone og iPad noget helt særligt for virksomhederne

Microsofts Surface 3 versus Apples iPad Pro: Hvad vælger du?

Mac i virksomheden? Her er dine vigtige overvejelser

Dansk it-chef: Derfor har jeg skiftet fra Windows til Mac

Selv om Apple i de senere år har fået et stadig større fokus på erhvervskunderne, så er det stadig ikke uproblematisk for en virksomhed at vælge Apple-produkter.

Sådan lyder budskabet i en klumme af Pat Brans, der er professor og forfatter, hos vores kolleger på det britiske CIO-onlinemedie.

Mange virksomheder har ellers netop åbnet op for Apples produkter med iPhone og iPad, ligesom Mac-computere i mange virksomheder heller ikke længere er noget særsyn.

Læs også: Apple klar med spritnyt Mac-styresystem: Nu begynder kampen mellem El Capitan og Windows 10

Samtidig har Apple også sat gang i en række satsninger, der skal overbevise endnu flere erhvervskunder om det fornuftige i at satse på selskabets produkter.  

Det drejer sig blandt andet om et partnerskab med IBM, nye funktioner og teknologier for virksomhederne i selskabets styresystemer og den helt nye iPad Pro, der netop retter sig mod de professionelle brugere.

“Mens computer-giganten bestemt har taget skridt for at bygge bro mellem Apple og it-direktørerne, så har den ikke gjort nok,” skriver Pat Brans dog i sin klumme hos det britiske CIO.

Fire grunde til ikke at satse på Apple
Han lister konkret fire udfordringer, som kommer i spil, hvis man som virksomhed vil satse på Apples produkter. De lyder kort fortalt:

1) Apple kommer aldrig med roadmaps for produkterne og ikke engang antydelser af, hvornår nye produkter er klar. Det gør det svært at planlægge skiftet til nye produkter, lyder første argument i klummen.

2) Apple tillader kun, at IBM yder fuld support af Apples produkter, og derfor skal de virksomheder, der ikke køber via IBM, finde alternativer.

Læs også: Mac i virksomheden? Her er dine vigtige overvejelser

3) Apples produkter er dyre, og Apple tilbyder ikke rabatter ved større indkøb. Derfor vil økonomien i at vælge Apple frem for Windows forringes jo større indkøb, der er tale om.

4) Apples produkter følger den livscyklus, der er hos forbrugerne, og her lever produkter kortere tid end hos virksomheder.

“Når en it-direktør endelig kommer til udrulningen af en løsning baseret på Apples produkter, er han eller hun formentlig mindst en version bagud i forhold til Apples produkter,” lyder det i CIO-klummen.

Hvad mener du?
Der er dog generelt meget delte meninger om, hvor god en skidt en idé, det er at vælge Apple, hvis man er en virksomhed.

Vi har tidligere bragt en artikel om en dansk it-chef, der var skiftet fra Windows til Mac blandt andet ud fra et argument om, at han kunne spare både penge og support-ressourcer ved at vælge Macs frem for Windows-pc’er. Læs den historie her.

Læs også vores artikel om de vigtige overvejelser, du skal gøre dig, hvis du overvejer at indkøbe Mac-computere til virksomhedens medarbejdere.

Og artiklen om, hvorfor det nye iOS 9 til iPhone og iPad indeholder en række spændende nye funktioner og teknologier for netop erhvervsbrugerne – den finder du her.

Debat: Hvad mener du om argumenterne for ikke at vælge Apple? Holder de, eller er det faktisk ganske uproblematisk at satse på Apples produkter i virksomheden?

Læs også:

Apple klar med spritnyt Mac-styresystem: Nu begynder kampen mellem El Capitan og Windows 10

Mac i virksomheden: Derfor har holdningen ændret sig

Derfor bliver iOS 9 til iPhone og iPad noget helt særligt for virksomhederne

Microsofts Surface 3 versus Apples iPad Pro: Hvad vælger du?

Mac i virksomheden? Her er dine vigtige overvejelser

Dansk it-chef: Derfor har jeg skiftet fra Windows til Mac

Der har været en meget livlig debat blandt Computerworld-læserne i forbindelse med, at advokatfirmaet Opus har udsendt en stribe beskeder om, at brugere betaler for ulovligt at se filmmateriale via pirattjenesten Popcorntime.

Det har sat sindene i kog og gjort debatfelterne rødglødende.

Debatten har været åben – sine steder noget kontant – men også været med til at dele viden omkring anvendelse af eksempelvis IP-adresser.

Læserne er dog uenige omkring hovedspørgsmålet: Er det i orden at udsende denne for henvendelser med krav om en betaling vedhæftet.

Et par debattører forsøger at bagatelliserer det.

“Her er blot tale om en skræmmekampagne,” skriver Jan Hansen.

Og i den lidt mere kontante ende lyder det det fra efternavnebroderen Hans Hansen:

“Niels Dahl-Nielsen (advokat i Opus, red.) er til grin, såvel som de andre advokater, der arbejder for den fallerede medieindustri.”

I den modsatte ende af skalaen er der så dem, der mener, at man selv har et ansvar for handlingerne på nettet:

“Nu er der jo en meget åbenlys og ligetil løsning – lad være med at bruge popcorntime og andre ulovlige fildelings- og streaming-tjenester.”

Forslag til erstatning
I dag er der ingen lovgivning, der kan sætte retningslinjer for, hvordan en erstatning i en digital sag som denne skal udregnes.

I Tyskland har der tidligere været samme lovløse tilstand, der betød at erstatningsadvokaterne blev grådigere og grådigere i deres krav.

Til sidst måtte myndighederne gribe ind og definere et loft for erstatningsbeløb.

Computerworld spurgte, om I mener, der også skal faste retningslinjer for, hvornår man må udsende erstatningskrav i forbindelse med ophavsret i Danmark.

Her foreslår Claus Juul eksempelvis denne model:

1 – 10 eksemplar fremstillinger = kr. X/forseelse.
10 – 50 eksemplar fremstillinger = kr. X*1,5/forseelse.
50 – XXX = Skærpende omstændigheder = kr. 2,5*X/forseelse.

Finn Nissen skriver i en lang kommentar blandt andet dette:

“Branchen har tidligere forsøgt sig med skræmmekampanger – anført at advokat Johan Schlüter (APG / rettighedsalliancen) – det viste sig sidenhen, at han snød rettighedshaverne for muligvis mere end 100 millioner. Måske de skulle gå efter de penge i stedet for et par hundrede tusinde dette nye tiltag i bedste fald kan indbringe – og mon ikke at også denne advokat, tager sig godt betalt?”

Håbløs industri
Flere debattører går også direkte efter filmbranchen med argumenter om, at den er gammeldags.

“Filmindustrien har ventet for længe – og deres løsninger er enten gammeldags, besværlige, for dyre eller en kombination,” skriver Jesper Haaber Gylling.

Og i den mere kradse ende, lyder det:

“Filmbranchen er nogle grådige og meget lidt fremsynede personer, og de tror, at mennesker gerne vil vente flere måneder på at se en film i nogle lande fremfor andre.”

Hvem har ansvar
Advokat Niels Dahl-Nielsen fortæller, at en af begrundelserne for at udsende disse betalings-henvendelser er, at mange ikke anser denne type tjenester som ulovlige.

Det punkt bliver også debatteret.

“Hvordan pokker skal børn vide bedre, når de i skolerne lærer, at de kan se film på Popcorn. Min datter på 12 kom hjem og sagde, hvad jeg skulle gøre, så hun kunne se popcorn på tv´et. Efter en lille snak fandt jeg ud af, at det var hendes lærer, der havde vist dem hvordan. På skolens computer,” skriver en person med efternavnet Andersen.

Advokaternes metoder med at koble IP-adresser sammen med kundeoplysninger fra eksempelvis TDC for at identificere brugerne giver anledning til en del kritik.

Men også anledning til en debat om hvordan IP-adresser fungerer og om de tekniske forhindringer, der kan stå i vejen for advokaternes bevisførelse, hvis pengene skal kræves ind via en retssag. En IP kan deles af flere, eller et netværk kan være åbent, lyder det.

“Hvad med alle dem, der af ideologiske grunde eller fordi de ikke kan finde ud af det deler deres WiFi? Udgangspunktet må være, at folk netop for at undgå den slags sager sætter deling op,” skriver Albert B. Hansen eksempelvis.

Læs også:
Masser af danskere fanget i Popcorn Time-fælde: Nu falder der krav om erstatning

Advokat: Her er konsekvenserne hvis ikke du betaler Popcorntime-opkrævningen

Skyldig eller ikke-skyldig: Sådan håndterer du advokatkrav om brug af Popcorntime

Der har været en meget livlig debat blandt Computerworld-læserne i forbindelse med, at advokatfirmaet Opus har udsendt en stribe beskeder om, at brugere betaler for ulovligt at se filmmateriale via pirattjenesten Popcorntime.

Det har sat sindene i kog og gjort debatfelterne rødglødende.

Debatten har været åben – sine steder noget kontant – men også været med til at dele viden omkring anvendelse af eksempelvis IP-adresser.

Læserne er dog uenige omkring hovedspørgsmålet: Er det i orden at udsende denne for henvendelser med krav om en betaling vedhæftet.

Et par debattører forsøger at bagatelliserer det.

“Her er blot tale om en skræmmekampagne,” skriver Jan Hansen.

Og i den lidt mere kontante ende lyder det det fra efternavnebroderen Hans Hansen:

“Niels Dahl-Nielsen (advokat i Opus, red.) er til grin, såvel som de andre advokater, der arbejder for den fallerede medieindustri.”

I den modsatte ende af skalaen er der så dem, der mener, at man selv har et ansvar for handlingerne på nettet:

“Nu er der jo en meget åbenlys og ligetil løsning – lad være med at bruge popcorntime og andre ulovlige fildelings- og streaming-tjenester.”

Forslag til erstatning
I dag er der ingen lovgivning, der kan sætte retningslinjer for, hvordan en erstatning i en digital sag som denne skal udregnes.

I Tyskland har der tidligere været samme lovløse tilstand, der betød at erstatningsadvokaterne blev grådigere og grådigere i deres krav.

Til sidst måtte myndighederne gribe ind og definere et loft for erstatningsbeløb.

Computerworld spurgte, om I mener, der også skal faste retningslinjer for, hvornår man må udsende erstatningskrav i forbindelse med ophavsret i Danmark.

Her foreslår Claus Juul eksempelvis denne model:

1 – 10 eksemplar fremstillinger = kr. X/forseelse.
10 – 50 eksemplar fremstillinger = kr. X*1,5/forseelse.
50 – XXX = Skærpende omstændigheder = kr. 2,5*X/forseelse.

Finn Nissen skriver i en lang kommentar blandt andet dette:

“Branchen har tidligere forsøgt sig med skræmmekampanger – anført at advokat Johan Schlüter (APG / rettighedsalliancen) – det viste sig sidenhen, at han snød rettighedshaverne for muligvis mere end 100 millioner. Måske de skulle gå efter de penge i stedet for et par hundrede tusinde dette nye tiltag i bedste fald kan indbringe – og mon ikke at også denne advokat, tager sig godt betalt?”

Håbløs industri
Flere debattører går også direkte efter filmbranchen med argumenter om, at den er gammeldags.

“Filmindustrien har ventet for længe – og deres løsninger er enten gammeldags, besværlige, for dyre eller en kombination,” skriver Jesper Haaber Gylling.

Og i den mere kradse ende, lyder det:

“Filmbranchen er nogle grådige og meget lidt fremsynede personer, og de tror, at mennesker gerne vil vente flere måneder på at se en film i nogle lande fremfor andre.”

Hvem har ansvar
Advokat Niels Dahl-Nielsen fortæller, at en af begrundelserne for at udsende disse betalings-henvendelser er, at mange ikke anser denne type tjenester som ulovlige.

Det punkt bliver også debatteret.

“Hvordan pokker skal børn vide bedre, når de i skolerne lærer, at de kan se film på Popcorn. Min datter på 12 kom hjem og sagde, hvad jeg skulle gøre, så hun kunne se popcorn på tv´et. Efter en lille snak fandt jeg ud af, at det var hendes lærer, der havde vist dem hvordan. På skolens computer,” skriver en person med efternavnet Andersen.

Advokaternes metoder med at koble IP-adresser sammen med kundeoplysninger fra eksempelvis TDC for at identificere brugerne giver anledning til en del kritik.

Men også anledning til en debat om hvordan IP-adresser fungerer og om de tekniske forhindringer, der kan stå i vejen for advokaternes bevisførelse, hvis pengene skal kræves ind via en retssag. En IP kan deles af flere, eller et netværk kan være åbent, lyder det.

“Hvad med alle dem, der af ideologiske grunde eller fordi de ikke kan finde ud af det deler deres WiFi? Udgangspunktet må være, at folk netop for at undgå den slags sager sætter deling op,” skriver Albert B. Hansen eksempelvis.

Læs også:
Masser af danskere fanget i Popcorn Time-fælde: Nu falder der krav om erstatning

Advokat: Her er konsekvenserne hvis ikke du betaler Popcorntime-opkrævningen

Skyldig eller ikke-skyldig: Sådan håndterer du advokatkrav om brug af Popcorntime