I sidste uge skiftede et af verdens mest besøgte webdomæner, Google.com, ejer for en stund.

Den nye indehaver af domænet med hundredemillionvis af daglige brugere blev den indiske MBA-studerende Sanmay Ved, der faldt over det verdensberømte domæne ved et tilfælde.

Det skriver han om på det sociale medie LinkedIN.

Det kostede 80 kroner
Her han også har uploadet flere af de screenshots, som han var fattet nok til at tage, mens han pløjede sig igennem købsproceduren for Google.com – paradoksalt nok via Googles eget domæneforretning.

“Jeg klikkede på ’tilføj til kurv’-ikonet ved siden af domænet (hvilket ikke skulle stå der, hvis domænet ikke er til salg). Domænet blev rent faktisk tilføjet til min kurv,” skriver Sanmay Ved og fortsætter:

“Jeg håbede, at jeg ville få en fejlmeddelelse undervejs, der sagde, at transaktionen ikke var gået igennem. Men jeg var i stand til at gennemføre,” lyder det.

Prisen for det berømte domæne: 12 dollar svarende til 80 danske kroner.

Det lignede et ægte køb
Herefter fik inderen med bopæl i USA to mails fra Google, mens bekræftelsen af Google.com fremgik af Sanmay Veds Google Domains-oversigt.

“Derudover blev min Google Search Console (svarende til Google Webmaster Værktøjer) autoopdateret med relaterede beskeder for Google.com-domænet. Det betød, at ejerskabet rent faktisk var overført til mig!” forklarer Sanmays Ved i sit LinkedIN-indlæg, som du kan læse her.

Kort efter blev hans ordre annulleret af Googles domæneforretning.

“Google kunne gøre dette, da registreringsservicen Google Domains jo tilhører Google selv,” lyder det fra Sanmay Ved, som ikke aner hvorfor, han lige pludselig kunne eje Google.com, som var til salg på det åbne marked.

Google erkender fejl
Han joker med, at købet kunne finde sted, fordi den indiske premierminister lige har været på besøg i Silicon Valley.

“Det er nok det, der i sidste ende overbeviste Google om, at selskabet skulle sælge det mest besøgte domæne på internettet til en person fra Kutch-regionen, som premierministeren også kommer fra. Også selvom det kun var for et minut eller lignende.”

Google er ifølge Sanmay Ved sidenhen vendt tilbage og forklaret den lykkelige et minuts-ejer af Google.com, at der var sket en fejl ved købet af domænet.

Læs også:

Googles nye Fotos: Ubegrænset storage til dine billeder og videoer – helt gratis

I sidste uge skiftede et af verdens mest besøgte webdomæner, Google.com, ejer for en stund.

Den nye indehaver af domænet med hundredemillionvis af daglige brugere blev den indiske MBA-studerende Sanmay Ved, der faldt over det verdensberømte domæne ved et tilfælde.

Det skriver han om på det sociale medie LinkedIN.

Det kostede 80 kroner
Her han også har uploadet flere af de screenshots, som han var fattet nok til at tage, mens han pløjede sig igennem købsproceduren for Google.com – paradoksalt nok via Googles eget domæneforretning.

“Jeg klikkede på ’tilføj til kurv’-ikonet ved siden af domænet (hvilket ikke skulle stå der, hvis domænet ikke er til salg). Domænet blev rent faktisk tilføjet til min kurv,” skriver Sanmay Ved og fortsætter:

“Jeg håbede, at jeg ville få en fejlmeddelelse undervejs, der sagde, at transaktionen ikke var gået igennem. Men jeg var i stand til at gennemføre,” lyder det.

Prisen for det berømte domæne: 12 dollar svarende til 80 danske kroner.

Det lignede et ægte køb
Herefter fik inderen med bopæl i USA to mails fra Google, mens bekræftelsen af Google.com fremgik af Sanmay Veds Google Domains-oversigt.

“Derudover blev min Google Search Console (svarende til Google Webmaster Værktøjer) autoopdateret med relaterede beskeder for Google.com-domænet. Det betød, at ejerskabet rent faktisk var overført til mig!” forklarer Sanmays Ved i sit LinkedIN-indlæg, som du kan læse her.

Kort efter blev hans ordre annulleret af Googles domæneforretning.

“Google kunne gøre dette, da registreringsservicen Google Domains jo tilhører Google selv,” lyder det fra Sanmay Ved, som ikke aner hvorfor, han lige pludselig kunne eje Google.com, som var til salg på det åbne marked.

Google erkender fejl
Han joker med, at købet kunne finde sted, fordi den indiske premierminister lige har været på besøg i Silicon Valley.

“Det er nok det, der i sidste ende overbeviste Google om, at selskabet skulle sælge det mest besøgte domæne på internettet til en person fra Kutch-regionen, som premierministeren også kommer fra. Også selvom det kun var for et minut eller lignende.”

Google er ifølge Sanmay Ved sidenhen vendt tilbage og forklaret den lykkelige et minuts-ejer af Google.com, at der var sket en fejl ved købet af domænet.

Læs også:

Googles nye Fotos: Ubegrænset storage til dine billeder og videoer – helt gratis

NSA-whistlebloweren Edward Snowden må med sin lynkarriere i diverse amerikanske efterretningstjenester anses for at være en ganske habil it-bruger, hvis da ikke han kan kaldes it-ekspert.

Alligevel har Edward Snowdens debut på det sociale medie Twitter affødt lidt af en begynderfejl.

Det skyldes, at den verdensberømte whitsleblower efter sit første tweet havde glemt af slå Twitter-notifikationer fra.

Edward Snowden med 1,23 millioner Twitter-følgere er efterfølgende blevet bombarderet med mails for hver ny følger, nye besked, retweet, og når nogen har sat ham på deres favoritliste.

Ikke mindre end 47 gigabyte Twitter-notifikationer har Edward Snowden ifølge sit nyeste tweet modtaget, skriver han selv på det sociale medie.

Det svarer til mere end tre almindelige Gmail-konti fyldt til randen med beskeder fra hans Twitterfølgere.

Har lært lektien
I sin opdatering om de mange notifikationer har Edward Snowden ganske lakonisk beskrevet sin oplevelse med de mange notifikationer med hashtagget #lessonlearned.

Det kan oversætte til noget i retning af: jeg har lært lektien.

Siden Twitter-debuten 29. september har Edward Snowden i skrivende stund beriget det sociale medie med 14 tweets, der næppe overraskende handler om regeringsovervågning,

Indtil videre følger Edward Snowden blot én anden Twitter-konto.

Det drejer sig om whistleblowerens tidligere arbejdsgiver, NSA.

Læs også:
Når de sociale medier går helt amok: Sådan overlever du en shitstorm på nettet

Jeg fik 738 mails i vinterferien. Næste år modtager jeg nul

NSA-whistlebloweren Edward Snowden må med sin lynkarriere i diverse amerikanske efterretningstjenester anses for at være en ganske habil it-bruger, hvis da ikke han kan kaldes it-ekspert.

Alligevel har Edward Snowdens debut på det sociale medie Twitter affødt lidt af en begynderfejl.

Det skyldes, at den verdensberømte whitsleblower efter sit første tweet havde glemt af slå Twitter-notifikationer fra.

Edward Snowden med 1,23 millioner Twitter-følgere er efterfølgende blevet bombarderet med mails for hver ny følger, nye besked, retweet, og når nogen har sat ham på deres favoritliste.

Ikke mindre end 47 gigabyte Twitter-notifikationer har Edward Snowden ifølge sit nyeste tweet modtaget, skriver han selv på det sociale medie.

Det svarer til mere end tre almindelige Gmail-konti fyldt til randen med beskeder fra hans Twitterfølgere.

Har lært lektien
I sin opdatering om de mange notifikationer har Edward Snowden ganske lakonisk beskrevet sin oplevelse med de mange notifikationer med hashtagget #lessonlearned.

Det kan oversætte til noget i retning af: jeg har lært lektien.

Siden Twitter-debuten 29. september har Edward Snowden i skrivende stund beriget det sociale medie med 14 tweets, der næppe overraskende handler om regeringsovervågning,

Indtil videre følger Edward Snowden blot én anden Twitter-konto.

Det drejer sig om whistleblowerens tidligere arbejdsgiver, NSA.

Læs også:
Når de sociale medier går helt amok: Sådan overlever du en shitstorm på nettet

Jeg fik 738 mails i vinterferien. Næste år modtager jeg nul

Hundredvis af apps i Apples iOS App Store har været inficeret med skadelig programkode.

Nogle af dem er velkendte og populære apps, som der normalt ikke er grund til at mistænke.

De inficerede apps slap gennem Apples sikkerhedstjek, der ellers har ry for at være ganske effektivt.

Hændelsen kan lære os flere ting. For eksempel, at Apple-udstyr ikke per definition er sikkert. Og at angribere ved at udnytte utraditionelle veje kan udrette omfattende skade.

Hvordan kom den skadelige kode overhovedet ind i appsene?

Forklaringen ligger i udviklingsværktøjet.

Apple anbefaler, at softwareudviklere anvender værktøjet Xcode, når de udvikler apps til iOS og OS X.

Filerne med Xcode-miljøet fylder omkring tre gigabyte.

Ikke noget problem for en dansk udvikler med en god internetforbindelse.

Men for en udvikler i Kina eller andre steder i verden kan det handle om timer eller dage, der skal afsættes til at hente filerne fra Apples websted.

Læs også: Apples App Store ramt af malware: Apple fjerner malware-inficerede apps

Kinesere søger lokale filer
Derfor søger udviklere i Kina gerne efter kopier på servere, der er tættere på dem.

En søgning på Google fører til en hel række af websteder, der tilbyder kopier af Xcode.
De har været tilgængelige siden midten af marts. Og de indeholder en ubehagelig overraskelse.
Blandt filerne er nemlig nogle objektfiler, der indeholder skadelig kode.

Objektkode kan ikke afvikles direkte. Men den kan linkes sammen med andre moduler til egentlige programmer.

Foruden de ekstra objektfiler var der også ændret i konfigurationen af Xcode. Værktøjet blev indstillet til som standard at linke de skadelige objektfiler med i alle apps, det blev brugt til at udvikle.

Bagdør i udviklingsværktøjet
De ukendte bagmænd har altså udført et angreb af den type, vi kan kalde compiler-bagdøren. Den type angreb har været kendt i teorien siden i hvert fald 1974.

Et eksempel fra Windows-verdenen er virussen Induc, der inficerer programmeringsbiblioteker til udviklingsmiljøet Delphi. Den dukkede op i 2009.

Det smarte ved en compiler-bagdør set fra angriberens side er, at han udnytter den tillid, brugerne har til deres softwareleverandører.

Brugerne regner ikke med at blive ramt af skadelig software, når de henter eller opdaterer apps, som de kender og har tillid til.

Angriberen slipper derfor for besværet med at distribuere sine skadelige programmer. Det ordner udviklerne for ham uden at vide det.

Ifølge nogle estimater er over 4.000 apps inficeret med XcodeGhost, som det skadelige program kaldes.

Ukendt hul
Apple har med rette ry for at have god sikkerhed i iOS-økosystemet.

Det skyldes primært, at brugerne kun kan hente apps fra iOS App Store, og at alle apps bliver udsat for et sikkerhedstjek, før de bliver godkendt.

Hvordan er det så gået til, at apps inficeret med XcodeGhost slap igennem kontrollen? Det ved vi ikke.

Jeg gætter på, at Apple fokuserer på at analysere de dele af appen, som udvikleren har skrevet.
Der er ingen grund til at analysere indholdet af Xcode, som Apple jo selv har lavet. Eller: Sådan burde det være.

Rapporterer til server
Heldigvis ser det ikke ud til, at de mange apps har forvoldt alvorlig skade.

De har øjensynlig indrapporteret oplysninger om appen og den enhed, den kører på. De er landet på nogle servere, som bagmændene havde kontrol over.

XcodeGhost har også mulighed for at se og ændre indholdet af udklipsholderen.

I teorien kan det bruges i angreb på brugere, der anvender et password manager-program: Når et password kopieres fra password manageren med henblik på at indsætte det i et andet program, kan XcodeGhost opsnappe det.

XcodeGhost som bagdør
Måske mere alvorligt er det, at XcodeGhost kommunikerer med sine servere via ukrypteret HTTP.

Dermed er det muligt at udføre man-in-the-middle-angreb på enheder, der er inficeret med XcodeGhost: Andre kan give sig ud for at være den server, der kan give kommandoer til programmet.

Lukket for antivirus
XcodeGhost er en påmindelse om, at bagdøre i compilere er en særlig lumsk og effektiv angrebsform.
Og så viser affæren, at skønt Apple har god sikkerhed, er den ikke ufejlbarlig.

Derfor ville jeg gerne anbefale iOS-brugere at installere et antivirusprogram. Men det kan jeg ikke.

Apple tillader dem nemlig ikke længere i App Store. De fjernede alle antivirusprodukter i marts – sjovt nok samtidig med, at XcodeGhost begyndt at sprede sig.

Apple: Den beslutning bør I omgøre.

DKCERT (www.cert.dk) er et dansk Computer Security Incident Response Team, der håndterer sikkerhedshændelser på forskningsnettet. I samarbejde med tilsvarende organisationer over hele verden indsamler DKCERT information om internetsikkerhed. DKCERT er en organisation i DeIC, DTU.

Henrik Larsen opdaterer en gang om måneden Computerworlds læsere med de seneste tendenser inden for informationssikkerhed.

Hundredvis af apps i Apples iOS App Store har været inficeret med skadelig programkode.

Nogle af dem er velkendte og populære apps, som der normalt ikke er grund til at mistænke.

De inficerede apps slap gennem Apples sikkerhedstjek, der ellers har ry for at være ganske effektivt.

Hændelsen kan lære os flere ting. For eksempel, at Apple-udstyr ikke per definition er sikkert. Og at angribere ved at udnytte utraditionelle veje kan udrette omfattende skade.

Hvordan kom den skadelige kode overhovedet ind i appsene?

Forklaringen ligger i udviklingsværktøjet.

Apple anbefaler, at softwareudviklere anvender værktøjet Xcode, når de udvikler apps til iOS og OS X.

Filerne med Xcode-miljøet fylder omkring tre gigabyte.

Ikke noget problem for en dansk udvikler med en god internetforbindelse.

Men for en udvikler i Kina eller andre steder i verden kan det handle om timer eller dage, der skal afsættes til at hente filerne fra Apples websted.

Læs også: Apples App Store ramt af malware: Apple fjerner malware-inficerede apps

Kinesere søger lokale filer
Derfor søger udviklere i Kina gerne efter kopier på servere, der er tættere på dem.

En søgning på Google fører til en hel række af websteder, der tilbyder kopier af Xcode.
De har været tilgængelige siden midten af marts. Og de indeholder en ubehagelig overraskelse.
Blandt filerne er nemlig nogle objektfiler, der indeholder skadelig kode.

Objektkode kan ikke afvikles direkte. Men den kan linkes sammen med andre moduler til egentlige programmer.

Foruden de ekstra objektfiler var der også ændret i konfigurationen af Xcode. Værktøjet blev indstillet til som standard at linke de skadelige objektfiler med i alle apps, det blev brugt til at udvikle.

Bagdør i udviklingsværktøjet
De ukendte bagmænd har altså udført et angreb af den type, vi kan kalde compiler-bagdøren. Den type angreb har været kendt i teorien siden i hvert fald 1974.

Et eksempel fra Windows-verdenen er virussen Induc, der inficerer programmeringsbiblioteker til udviklingsmiljøet Delphi. Den dukkede op i 2009.

Det smarte ved en compiler-bagdør set fra angriberens side er, at han udnytter den tillid, brugerne har til deres softwareleverandører.

Brugerne regner ikke med at blive ramt af skadelig software, når de henter eller opdaterer apps, som de kender og har tillid til.

Angriberen slipper derfor for besværet med at distribuere sine skadelige programmer. Det ordner udviklerne for ham uden at vide det.

Ifølge nogle estimater er over 4.000 apps inficeret med XcodeGhost, som det skadelige program kaldes.

Ukendt hul
Apple har med rette ry for at have god sikkerhed i iOS-økosystemet.

Det skyldes primært, at brugerne kun kan hente apps fra iOS App Store, og at alle apps bliver udsat for et sikkerhedstjek, før de bliver godkendt.

Hvordan er det så gået til, at apps inficeret med XcodeGhost slap igennem kontrollen? Det ved vi ikke.

Jeg gætter på, at Apple fokuserer på at analysere de dele af appen, som udvikleren har skrevet.
Der er ingen grund til at analysere indholdet af Xcode, som Apple jo selv har lavet. Eller: Sådan burde det være.

Rapporterer til server
Heldigvis ser det ikke ud til, at de mange apps har forvoldt alvorlig skade.

De har øjensynlig indrapporteret oplysninger om appen og den enhed, den kører på. De er landet på nogle servere, som bagmændene havde kontrol over.

XcodeGhost har også mulighed for at se og ændre indholdet af udklipsholderen.

I teorien kan det bruges i angreb på brugere, der anvender et password manager-program: Når et password kopieres fra password manageren med henblik på at indsætte det i et andet program, kan XcodeGhost opsnappe det.

XcodeGhost som bagdør
Måske mere alvorligt er det, at XcodeGhost kommunikerer med sine servere via ukrypteret HTTP.

Dermed er det muligt at udføre man-in-the-middle-angreb på enheder, der er inficeret med XcodeGhost: Andre kan give sig ud for at være den server, der kan give kommandoer til programmet.

Lukket for antivirus
XcodeGhost er en påmindelse om, at bagdøre i compilere er en særlig lumsk og effektiv angrebsform.
Og så viser affæren, at skønt Apple har god sikkerhed, er den ikke ufejlbarlig.

Derfor ville jeg gerne anbefale iOS-brugere at installere et antivirusprogram. Men det kan jeg ikke.

Apple tillader dem nemlig ikke længere i App Store. De fjernede alle antivirusprodukter i marts – sjovt nok samtidig med, at XcodeGhost begyndt at sprede sig.

Apple: Den beslutning bør I omgøre.

DKCERT (www.cert.dk) er et dansk Computer Security Incident Response Team, der håndterer sikkerhedshændelser på forskningsnettet. I samarbejde med tilsvarende organisationer over hele verden indsamler DKCERT information om internetsikkerhed. DKCERT er en organisation i DeIC, DTU.

Henrik Larsen opdaterer en gang om måneden Computerworlds læsere med de seneste tendenser inden for informationssikkerhed.

Otte måneders betinget fængsel og 150 timers samfundstjeneste.

Sådan lyder straffen for at have drevet en ulovlig streaming-tjeneste.

Det er danskeren bag streaming-tjenesten Floppi.org, der nu i 150 timer skal gøre sig nyttig for fællesskabet.

Dommen fik han efter en tur gennem retssystemet i Næstved, hvor han har tilstået at stå bag distributionen af indhold fra TV 2 Norge, TV4, Discovery Networks, TV 2 Danmark, C More, MTG/Viasat i en periode på otte måneder fra april til november i 2014.

Det skriver MediaWatch.

“Min klient har valgt at modtage dommen og ikke anke den, så han kan komme videre med sit liv” siger mandens forsvarsadvokat Morten Bjerregaard Nielsen fra Bjerregaard Advokatfirma til MediaWatch.

Politiet banker på
I november sidste år bankede politiet på mandens dør med godkendelse til en ransagning, og etaten lukkede herefter ned for piratbutikken.

I løbet af den otte måneder lange periode, hvor tjenesten var i luften, har en halv million IP-adresser været en tur forbi for at se på det indhold, der er blevet sendt ud via Floppi-tjenesten.

Ingen brugere er dog blevet dømt for at se med.

Også den ulovlige streaming-tjeneste Popcorntime tiltrækker sig i øjeblikket en del overskrifter.

Det kan du læs mere om her:

Masser af danskere fanget i Popcorn Time-fælde: Nu falder der krav om erstatning

Advokat: Her er konsekvenserne hvis ikke du betaler Popcorntime-opkrævningen

Skyldig eller ikke-skyldig: Sådan håndterer du advokatkrav om brug af Popcorntime

Otte måneders betinget fængsel og 150 timers samfundstjeneste.

Sådan lyder straffen for at have drevet en ulovlig streaming-tjeneste.

Det er danskeren bag streaming-tjenesten Floppi.org, der nu i 150 timer skal gøre sig nyttig for fællesskabet.

Dommen fik han efter en tur gennem retssystemet i Næstved, hvor han har tilstået at stå bag distributionen af indhold fra TV 2 Norge, TV4, Discovery Networks, TV 2 Danmark, C More, MTG/Viasat i en periode på otte måneder fra april til november i 2014.

Det skriver MediaWatch.

“Min klient har valgt at modtage dommen og ikke anke den, så han kan komme videre med sit liv” siger mandens forsvarsadvokat Morten Bjerregaard Nielsen fra Bjerregaard Advokatfirma til MediaWatch.

Politiet banker på
I november sidste år bankede politiet på mandens dør med godkendelse til en ransagning, og etaten lukkede herefter ned for piratbutikken.

I løbet af den otte måneder lange periode, hvor tjenesten var i luften, har en halv million IP-adresser været en tur forbi for at se på det indhold, der er blevet sendt ud via Floppi-tjenesten.

Ingen brugere er dog blevet dømt for at se med.

Også den ulovlige streaming-tjeneste Popcorntime tiltrækker sig i øjeblikket en del overskrifter.

Det kan du læs mere om her:

Masser af danskere fanget i Popcorn Time-fælde: Nu falder der krav om erstatning

Advokat: Her er konsekvenserne hvis ikke du betaler Popcorntime-opkrævningen

Skyldig eller ikke-skyldig: Sådan håndterer du advokatkrav om brug af Popcorntime