Man skal som system-administrator selvfølgelig være dygtig til at sætte servere op, vedligeholde dem, håndtere backup og performance og levere gode scripts.

Ud over disse tekniske kvalifikationer, skal man kunne følge en række grund-regler, som enhver system-administrator er nødt til at kende.

Det er regler, som mange administratorer har lært på den hårde måde.

Gør aldrig noget, som du ikke kan komme ud af igen
Bortset fra de mest simple ændringer, bør du aldrig gøre noget, som du ikke hurtigt kan komme ud af igen.

Der findes forskellige måder, hvorpå man kan efterlade sig et ‘spor’ af ændringer, så man hurtigt kan arbejde sig tilbage, hvis ændringerne ikke ender, som de skal.

Helt elementært: Husk at tage backup af alle filer, der bliver berørt af ændringerne, inden du går i gang. Det kan for eksempel være svært at huske de originale indstillinger i en kompleks konfigurations-fil.

Noter alle problemer, som du løber ind i. Kør ændringerne i et test-system, inden du implementerer dem i produktions-systemet.

Undgå at sætte noget i gang om fredagen
Implementer aldrig ændringer af nogen som helst art fredag eller en anden dag, der kommer lige før, at du har fri.

Sørg for at være på arbejde i de første dage efter, at ændringerne er blevet gennemført, så du kan holde øje med dem og tilrette løbende.

Hold øje med de grundlæggende problemer
Løber du ind i problemer, så sørg for at komme helt til bunds – helt ned til ‘root cause.’

Er du i tvivl, er det altid en god ide at stille sig selv følgerækken af de fem ‘hvorfor’-spørgsmål, hvor svaret muligvis vil befinde sig.

- En server er gået ned (hvorfor?) -> Fordi den løb tør for hukommelse (hvorfor?) -> Fordi en af processerne blev fejlramt (hvorfor?) -> Fordi den fik kørt sig selv ind i et loop (hvorfor?) -> Fordi der var en fejl i en konfigurations-fil (hvorfor?) -> Fordi jeg ændrede i filen i fredags, lige før jeg tog på weekend og derfor ikke lige fik testet det hele ordentligt.

Gennemgå din recovery-plan
Gennemgå din recovery-plan med jævne mellemrum, så du ved nøjagtig, hvad du skal gøre, når tingene en dag eksploderer.

Gennemgår og tester du ikke planen, vil der ske to ting: Du vil være usikker på, om planen virker og du vil blive i tvivl om, hvilke skridt du skal tage.

Ved du for eksempel nøjagtig, hvad du skal gøre, hvis du i en fart skal migrere en database til en server på et remote site? Hvilke kommandoer skal du køre? Og er databasen klar? Hvor lang tid vil det tage? Hvordan vil du teste, at den kører, som den skal, når den først er flyttet?

Det samme med alt andet sandsynligt, som pludselig kan ske.

Stol aldrig på et script, som ikke er blevet gennemtestet
Test dine scripts – også selv om du har skrevet scripts i mange år. Husk at det meget vel kan være, at andre skal kunne arbejde med dine scripts.

Automatiser alt, som du er nødt til at gøre mere end tre gange
Og automatiser også alle komplicerede processer.

Du kan sagtens indfange de mest anvendte kommandoer, funktioner og scripts og navngive dem på en klar måde, ligesom du bør skrive scripts til de mest komplicerede processer, så du ikke er nødt til at formulere de nødvendige skridt og de komplekse kommandoer mere end én gang.

Det tager tid, men gevinsten er stor.

Dokumenter alt, hvad du gør
Sørg nu for dokumentere alle processer med jævne mellemrum. Det kan godt være, at dine actions er helt naturlige for dig selv, men det er de ikke nødvendigvis for andre, som også skal forstå, hvad der foregår.

Det er heller ikke sikkert, at de er naturlige for dig selv, når du vender tilbage for at rode med et script, som du selv har skrevet, om to eller tre år.

Tilfør kommentarer til dine scripts.

Og læs lige denne her: Den perfekte kode: Her er seks fællessnævnere for al god kode

Hav fokus på dine bommerter
Skal du have helt styr på dit arbejde, er du nødt til at forstå, hvorfor fejlene bliver begået? Er der noget i din vinkel, der skal ændres? Er der gennemgående uhensigtsmæssigheder – for eksempel med ting, som du glemmer at tage dig af?

Er din praksis med at skifte alle default-passwords for eksempel på plads? Sørger du for med passende mellemrum at tjekke, at al backup fungerer? Husker du systematisk at ændre adgangs-forhold, når en medarbejder forlader virksomheden?

Sørg for at udvikle en måde at huske dig selv på tingene, hvis du glemmer noget, så du kan sørge for, at det ikke sker igen.

Vær (lidt) paranoid
Du bør altid gå ud fra, at alle brugere er lidt dumme, og derfor skal alt, hvad du gør, være skudsikkert. Kan nogen fejl-anvende en løsning? Så ret den. Kan nogen komme til at ødelægge en løsning? Så ret den. Er løsningerne på nogen måder usikre eller sårbare? Så ret dem.

Vær proaktiv
Det er ikke holdbart at sidde og vente på, at problemerne opstår, før de bliver rettet.

Husk at afsætte tid (og opmærksomhed) til at holde øje med problemer, som muligvis kan opstå en dag.

Gennemgå systemerne med tanke på, hvor de er sårbare og spinkle. Og gå så ind og test disse sårbare områder på et tidspunkt, hvor du ikke har andet at give dig til. Det kan godt betale sig.

Du bør også automatisere så meget af kontrollen som muligt, men sørg nu for at finde en ordentligt måde at sende alarmer på. Og sørg for at være opmærksom på ændringer i de løbende alerts, som du så modtager.

Sikkerhed
Bør altid have stor opmærksomhed. Virksomheden vil blive komprommiteret en dag, så sørg for, at du ved, hvad der skal beskyttes, hvordan det bliver gjort. Og sørg for at vide, hvem der ‘ejer’ de data og systemer, der skal beskyttes.

Kør kun de services, som der reelt er brug for. Og vær opmærksom på alle uregelmæssigheder. Det er også sådan, at man opdager, at der er noget på færde.

Læs også denne artikel: Hackerne kommer – og du kan (næsten) intet gøre

Ignorer nu ikke dine logfiler (selv om det er fristende)
Rutinemæssig gennemgang af dine log-filer kan tidligt gøre dig opmærksom på problemer lang tid før, at de rammer dine servere og de services, som de understøtter.

Hold øje med fejl og advarsler. Man kan få masser af værktøjer, der kan monitorere log-beskeder. Ellers kan du bygge dit eget scripts, som kan monitorere log-filerne.

Back up
Det ved vi alle, men vi tager den med alligevel. Sørg nu for at tage backup. Og gør det systematisk. Og test dine backups, da de jo kun er anvendelige, hvis de fungerer, som de skal.

Husk at de andres tid er ligeså værdifuld som din tid
Du er i service-afdelingen, og din opgave er at servicere resten af butikken. Så sørg for at rykke hurtigt, hvis nogen beder om hjælp. Om ikke andet bare ved at meddele, at du ‘arbejder på sagen.’

Vær grundig med at informere brugerne
Man kan tage meget utilfredshed og brok i opløbet ved altid at sørge for informere brugerne om, hvad der sker, og hvad de kan forvente. Det gælder ikke mindst, hvis der er store opgraderinger i farvandet.

God kommunikation øger tilliden til dig og dine evner i virksomheden. Send mails ud, vær synlig, fortæl.

Sørg for at lære mere – hele tiden
Det er jo meget enkelt: Sørger du ikke for at blive klogere, bliver du langsomt dummere. Teknologierne udvikler sig hurtigt. Det samme gør kravene til at håndtere den stigende kompleksitet, krav fra forretningen og så videre.

Er du i tvivl om, hvad du egentlig skal blive klogere på, kan det være en god ide at tjekke jobopslag på job, som du godt kunne tænke dig. Hvad stiller de af krav? Hvilke kompetencer er for tiden i høj kurs?

Sørg for at efteruddanne dig eller i det mindste bruge lidt tid hver uge på at blive lidt klogere.

Mangler vi noget? Har du flere gode råd til system-administratoren? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Google har i samarbejde med LG og Huawei lanceret to nye Android-telefoner, Nexus 5X og 6P.

Begge telefoner er en del af Googles Nexus-serie, som er en serie af telefoner, for systemproducenten Google selv er inde over telefonens design og system.

Telefonerne skal give den “reneste” oplevelse af Android, hvor producenterne af hardwaren ikke har lov til at fylde telefonerne med software.

Det betyder at både Nexus 6P og 5X er telefoner, som bedst fremviser de nye funktioner og egenskaber i den nye version af Android 6.0, Marshmallow.

5X fra LG
Nexus 5X er en 5,2 tommer telefon fra koreanske LG.

Nexus 5X har Android 6.0, Marshmallow, og intet andet ekstra software, hvilket må siges at være en ny oplevelse med Huawei-telefoner.

Den kommer desuden med en Snapdragon 808 processor fra Qualcomm, 1080p-opløsning på skærmen, der er beskyttet af Gorilla Glass 3, et 12-megapixel kamera og en USB-c port.

Telefonen har desuden en fingerskanner på bagsiden af telefonen, ligesom du finder på en Huawei Mate S, Huaweis egen flagskibsmodel.

Fingerskanneren kaldes “Nexus Imprint” og kan registrere dit fingeraftryk på under 600 millisekunder.

Ligeledes får telefonen en dualflash og laser-autofokussystem, som du finder på LG’s egne flagskibsmodeller.  

Nexus 5X skal være den “overkommelige” af de to nye telefoner og prisen bliver på 3590 kroner. Lanceringsdato kommer på et senere tidspunkt.

6P fra Huawei
Det er første gang, at kinesiske Huawei skal være med til at lave en telefon med Google.

En af grundene er nok, at Google i højere grad vil ind på det kinesiske marked med sine Google-applikationer, da Kina benytter andre App-butikker i højere grad end Googles Play Store.

Firmaet er notorisk kendt for at lave udmærkede, og billige Androidtelefoner, men som ofte får hug for en for altdominerende software.

Det sker dog ikke med P6, som kører en “ren” version af Android, uden indblanding fra Huawei selv.

P6 er en 5,7 tommer stor telefon med alle de vildeste specifikationer, som du kan forestille dig.

Den er 7,3 mm “tyk”, har en WQHD-opløsning på en AMOLED-skærm (oversat til dansk: 2560 x 1440 pixels bred på en meget farverig skærm med skarp kontrast).

Google kalder P6 for den mest “premium” telefon til dato. Der er samme type fingerskanner som på X5, to frontvendte højtalere og USB-type C-port i bunden.

Inde i telefonen sidder en Snapdragon 810 v2.1 octacore-processor (2.0 GHz 64-bit) samt 3 LDDR4 RAM, og den har ligeledes 12 megapixel kamera med laser-fokussystem lånt fra X5. Både X5 og P6 kan filme i 4K-formatet.

Prisen for en P6 starter på 4.999 kroner for en 32 GB version og op til 5.999 kroner for 128 GB. P5 bliver sat til salg i løbet af november i Danmark, og vil kunne købes hos de fleste teleudbydere samt blandt andet Elgiganten.

Læs også: Førstehåndsindtryk: Nexus 9 leverer flydende animationer og masser af hestekræfter

Ifølge Erhvervsstyrelsen steg den mobile datatrafik i Danmark med over 68 procent fra 2013 til 2014 til ialt 115.672 TB.

I løbet af 2014 steg antallet af mobile bredbåndsabonnementer samtidig med næsten 800.000 til lidt over 6,5 millioner.

Den type vilde vækstrater mærkes i høj grad hos teleselskabet 3, der tidligere har kunnet glæde sig over at have kunder med det tredjehøjeste dataforbrug i verden.

Det voldsomme data-boom fører dog også til et vedblivende pres på netværket.

“Generelt er spektrum den begrænsende faktor. Jo mere spektrum, jo mere data kan man smide igennem,” fortæller teleselskabets netværksdirektør, Kim Christensen, til Computerworld.

“Spektrum bestemmer, hvor mange brugere, man kan have på samtidig, og hvor meget data, de kan trække ned.”

Derfor er LTE Advanced afgørende
Hos 3 bliver LTE leveret via 1800 og 2600 Mhz FDD-frekvensbåndet. FDD-frekvensbånd er delt op således, at 50 procent bruges til download, og 50 procent bruges til upload i hvert frekvensbånd.

Derfor er LTE Advanced – den seneste udvikling indenfor LTE – blevet budt varmt velkommen af netværksdirektøren.

“Med LTE Advanced kan man, selvom man har spektrum i forskellige frekvensbånd, kombinere flere bånd, så brugeren får mere kapacitet. Den hardware, han har, kan samle 1800- og 2600-båndet, så det opfattes som et samlet frekvensbånd.”

“Det er en del af LTE Advanced, at man skal kunne bundle de her forskellige frekvensbånd. Så det er en af de ting, vi gør, der hvor vi ser det største forbrug,” forklarer netværksdirektøren og tilføjer, at der selvfølgelig sideløbende med det bliver etableret flere sendemaster.

Læs også: Nye LTE-netværk buldrer frem: Det får du med LTE Advanced

Kim Christensen forventer da også, at data-boomet vil fortsætte med uformindsket styrke i de kommende år.

“Hvis man tager udgangspunkt de rapporter, som Cisco laver, er det en stigning på +50 procent fra år til år.”

“I vores systemer markerer vi de positioner, der har mest trafik, så vi får et varsel, når det er tid til, at de skal opgraderes. Og hvis de er fuldt opgraderede, og der forsat er behov for mere kapacitet, så bygger vi en ny position i nærheden,” lyder det fra Kim Christensen.

Hvad med latency på det mobile bredbånd?
I den danske bredbåndsdebat fremhæves det mobile bredbånd ofte som en oplagt mulighed for at få bredbånd ud til endnu flere danskere, men mange har også peget på, at mobilnetværk generelt ikke kan sikre en lige så lav latency som bredbånd via kabler. Læs mere om det her.

Om latency-udfordringen siger 3′s netværksdirektør:

“Fra UMTS til LTE (3G til 4G, red.) blev latency forbedret signifikant. Og det er blevet meget bedre med LTE Advanced, end det var tidligere.”

“Det er rigtigt, at den stadig er lidt højere, end hvis du har en fiberforbindelse. Næste skridt er så 5G, hvor man vil mindske latency, så man nærmer sig noget, der minder meget mere om fiber,” siger Kim Christensen.

Læs også: Så er den her: Global bredbånds-rapport afslører den reelle situation i Danmark

Han fortæller, at LTE Advanced på mange måder er med til at muliggøre langt bedre netværk – og at 3 ikke er færdig med at udnytte mulighederne.

“I dag kombinerer vi 1800 og 2600 FDD-båndet, og i øjeblikket tester vi med 2600 TDD-båndet, som vi også har til rådighed, og som nu begynder at blive understøttet af routere og smartphones – blandt andet de nyere iPhones kan understøtte TDD-båndet. Ved at komplementere med TDD 2600 MHz øges kapaciteten også.”

Så høje bliver de teoretiske hastigheder
Målt i teoretiske hastigheder vil 3′s netværk i dag kunne levere 150 mbit/s at kombinere 1800 og 2600 FDD-frekvensbåndene.

“Med inddragelsen af 2600 TDD-frekvensbåndet har vi målt 251 mbit/s download i sekundet,” forklarer Kim Christensen og understreger, at han her taler om hastigheder, der er målt i et test-miljø.

3′s kommercielle 4G-produkter lover i dag en hastighed ved udendørs brug på 8 – 35 mbit/s i download.

Kim Christensen fortæller, at der hos alle de danske teleselskaber er store forventninger til det 700 Mhz-bånd, der bliver tilgængeligt til mobilt bredbånd i Danmark fra 2020.

Samtidig vil der opstå nye muligheder, når 3G på et tidspunkt bliver udfaset som teknologi:

“Ligesom GSM i dag er ved at blive udfaset, så vil det også ske for 3G et sted ude i fremtiden, når det hele bliver flyttet over til 4G eller 5G. Det vil frigive noget af det frekvensbånd, man bruger på 3G i dag, og så vil man kunne få mere kapacitet på LTE,” forklarer netværksdirektøren fra 3.

Læs også:

Så er den her: Global bredbånds-rapport afslører den reelle situation i Danmark

Nye LTE-netværk buldrer frem: Det får du med LTE Advanced

Bredbåndshastighed er slet ikke alt: Derfor er latency og stabilitet afgørende

Så hurtigt skal dit bredbånd være, før det er hurtigt nok

Top 100: Indrømmet. De fleste af os havde nok godt på fornemmelsen, at der nu i et stykke tid har blæst mildere vinde ind over det danske erhvervsliv.

Tal fra Danmarks Statistik viste for nylig, at Danmark nu i otte kvartaler i træk har oplevet vækst i bruttonationalproduktet (BNP).

Selvom første halvårs vækst lød på beskedne 1,7 procent i forhold til samme periode sidste år, så er to års uafbrudt vækst ikke noget at kimse ad.

Især ikke når Danmark og store dele af den vestlige verden for ganske få år siden befandt sig i et helt anderledes økonomisk uvejr i finanskrisens efterdønninger.

Selvom væksten fortsat er skrøbelig, ikke mindst i eurozonen, og der formentlig stadig er mange erhvervsledere, der nostalgisk mindes de gode gamle vækst-dage, så går det fremad – og det har det gjort længe efterhånden.

Vi tager pulsen på de danske it-firmaer
Den danske it-branche er ingen undtagelse, og faktisk kunne it-branchens vækstrater – hvis de alene var et udtryk for det danske samfunds formkurve – formentlig løse en hel del problemer med pressede sygehusøkonomier og kommunale spareøvelser.

For lad os bare smide de skeptiske miner og lade hovedkonklusionen fra Computerworlds årlige Top 100-undersøgelse stå et øjeblik: Det går rigtig godt i den danske it-branche.

Læs også: Her er vinderen af Computerworlds Top 100: Mød Danmarks dygtigste it-virksomhed

Top 100-undersøgelsen, hvor 453 danske it-virksomheder indgår, giver et godt overblik over, hvordan det går med de mange virksomheder, der indgår i undersøgelse. Det er dermed også en vigtig indikator for, hvordan den danske it-branche klarer sig.

Det er langt fra første gang, vi foretager undersøgelsen, og derfor er det også interessant at se på, hvordan de 453 virksomheder overordnet set klarer sig i det seneste årsregnskab sammenlignet med det forrige.

Så meget bedre går det
Hvis man stiger et pænt stykke til vejrs og betragter den generelle udvikling i de 453 selskabers regnskaber, er der især ét tal, der ikke bare er værd at hæfte sig ved – men også at glæde sig over: Resultatet før skat.

I forrige årsregnskab (2013) præsterede virksomhederne samlet set et resultat før skat på 7,4 milliarder kroner i afrundede tal. I 2014-regnskaberne var resultatet før skat hos de 453 virksomheder samlet set steget til 8,1 milliarder kroner.

Det er, hvis man regner efter med udgangspunkt i de specifikke tal, en vækst i resultat før skat på 8,3 procent.

Læs også: Her er vinderen af Computerworlds Top 100: Mød Danmarks dygtigste it-virksomhed

Mens vi naturligvis alle kender til it-virksomheder, der har haft en årlig vækst på betydeligt mere end dette – og virksomheder, der har haft betydeligt mindre vækst – så er 8,3 procent i årlig vækst godt gået af virksomhederne samlet set.

Ikke mindst når man husker på, at der trods alt “kun” er tale om væksten fra 2013- til 2014-regnskaberne. Det er slet ikke er utænkeligt, at 2015-regnskaberne kommer til at bidrage yderligere til festen.

Endnu mere interessant er udviklingen, når man husker på, at vi i forbindelse med sidste års Top 100 faktisk måtte konkludere, at virksomhederne fra 2012- til 2013-regnskaberne både havde mistet omsætning og leverede ringere resultater. Læs sidste år analyse af Top 100-undersøgelsens resultater her.

Bruger flere penge på løn
At det går fremad med hastige skridt for den danske it-branche understreges også ved, at lønomkostningerne fra 2013 til 2014 steg fra 39,9 milliarder kroner til 40,4 milliarder.

Der er råd til at ansætte flere folk, og der er råd til at betale mere i løn. Paradoksalt nok er netop behovet for nye it-medarbejdere og kampen om de bedste kompetencer på de nye vækstområder noget af de, mange it-erhvervsledere udtrykker bekymring for.

Læs også: Den danske it-branche sukker efter flere folk

Dels er der udfordringen med rent faktisk at skaffe de rette it-folk, når opgaverne strømmer ind, dels er der den efterhånden velkendte diskussion om, hvorvidt de danske lønninger kan opretholdes i en global konkurrence.

Indtil videre formår de 453 virksomheder i Top 100-undersøgelsen at øge resultat før skat, samtidig med at lønomkostningerne også stiger, men der er ingen tvivl om, at jagten på de rette kompetencer er en udfordring, vi kommer til at høre mere til i de kommende år.

Det er blevet vurderet, at der alene i dag mangler 3.000 it-specialister i Danmark, og at det tal vil stige i de kommende år.

Michael Hove er direktør i Commentor, der vinder dette års Top 100.

Læs historien om Commentor her:

Her er vinderen af Computerworlds Top 100: Mød Danmarks dygtigste it-virksomhed

Foto: Kim Stensdal.

Afkastningsgraden hos de bedste
En anden indikator for, at den danske it-branche er bedre kørende nu end for et par år siden er, at antallet af virksomheder med minus-resultater i Top 100-undersøgelsen falder.

I de forrige årsregnskaber havde i alt 93 selskaber ud af de 453 selskaber negative resultater – hvilket gav et samlet underskud på 1,7 milliarder kroner.

I den seneste bunke årsregnskaber er det kun 82 virksomheder, der giver underskud, og her lyder det samlede underskud på 1,6 milliarder kroner.

Afkastningsgraden er et andet centralt nøgletal for virksomhederne. Det er et udtryk for, hvor god virksomheden er til at forrente den samlede kapital i virksomheden.

Her tjener vinderne af Årets Top 100 som de gode eksempler, andre bør forsøge at gøre kunsten efter. Den samlede vinder, Commentor Aalborg, har eksempelvis en afkastningsgrad på 61,5 procent, mens Kiloo på andenpladsen har en afkastningsgrad på 65,9 procent.

Mindre kan dog naturligvis også gøre det, og ser man på de 100 virksomheder, der klarer sig bedst i Top 100-undersøgelsen, ligger den gennemsnitlige afkastningsgrad da også på omkring 33 procent.

Det kendetegner de 10 bedste selskaber
Top 100-undersøgelsen kårer virksomhederne ud fra en sovereignscore, der tildeles ved at sammenholde fire nøgletal fra virksomhedernes regnskaber.

De 10 bedst placerede virksomheder i dette års undersøgelse er: Commentor Aalborg, Kiloo, Saphira Consulting, Netip, Dustin, Sennheiser Communications, Telebilling, Uvdata, Siteimprove og Softcom Solutions.

Det er opløftende at se, at top 10-listen i virkeligheden viser, at der er mange forskellige virksomhedstyper med forskellige forretningsområder, der kan kæmpe med om guldmedaljerne.

Læs også: Top 100: Sådan kårer Computerworld Danmarks dygtigste it-virksomheder

En virksomhed som Commentor Aalborg arbejder eksempelvis med forretningssoftware, mens Kiloo baserer forretningen på udvikling af spil til mobile enheder, og Saphira Consulting, som navnet antyder, er en konsulentvirksomhed.

Top 10-listen indeholder også en virksomhed som Dustin, der er leverandør af it-udstyr, Sennheiser, der udvikler og sælger trådløse headset, og Telebilling, der har gjort en forretning ud af at udvikle løsninger til teleoperatørerne.

Med andre ord viser Top 100-undersøgelsen, at der ikke er én vej til succes, men derimod mange forskellige veje.

Derfor er fremtiden lys
Og dog. Der er i dag – på tværs af brancher og virksomhedstyper – en række vedblivende udfordringer, der skal håndteres, hvis man vil være en sund it-virksomhed – ikke bare i et enkelt årsregnskab, men over en længere periode.

I en global konkurrence er der ikke mange danske it-virksomheder, der kan slippe uden om et vist fokus på at begrænse omkostningerne og effektivisere processerne.

Der er heller ikke noget nyt i, at man have modet til at turde investere i nye forretningsområder – og evnerne til at spotte dem før konkurrenterne.

Man skal opsøge de nye forretningsområder aktivt med en innovativ udviklings-kultur i organisationen.

Det nye er derfor snarere den hastighed, hvormed innovationen skal finde sted.

Time-to-market skal speedes op, og det forudsætter en gennemgribende agilitet i virksomheden, teknologisk som organisationsmæssigt.

Læs også: Her er vinderen af Computerworlds Top 100: Mød Danmarks dygtigste it-virksomhed

Innovationen skal ske hurtigt og konstant – og det er vel at mærke uden, at det må gå ud over det fortsatte arbejde med at effektivisere den eksisterende forretning.

Det positive ved den udvikling er, at det langt fra kun er it-virksomhederne, der skal håndtere denne slags udfordringer, men virksomheder og offentlige institutioner generelt.

Det bringer os frem til et lyn-kig på de år, der venter forude for it-branchen.

For hvem er det nu lige, der kan sikre den fortsatte effektivisering i private og offentlige virksomheder og levere de løsninger, der kan sikre transformationen til en topmoderne, digitalt baseret virksomhed?

Den danske it-branche har fundet en effektiv vækstformel, og med den rette dygtighed og ihærdighed, er der ingen grund til at antage, at den ikke også vil kunne sikre yderligere vækst i de kommende år.

Ifølge Wall Steet Journal har Google netop investeret mere end 200 millioner kroner i forsikringsselskabet Oscar Health Insurance.

Firmaet er specialiseret i såkaldt “individuelt tilpassede” sundhedsforsikringer, hvor kundernes dækning og forsikringspræmie afhænger af, hvilke data man som kunde vil give selskabet adgang til.

Oscar giver også gratis adgang til devices, der kan registrere hvor tit kunderne motionerer og gratis telemedicinske tjenester.

Firmaet ser det ifølge medstifter Mario Schlosser som sin mission at styrke brugen af ny teknologi på sundhedsområdet. Man har netop ansat 45 ingeniører, som skal arbejde med at udvikle værktøjer, der hurtigt kan matche patienter med en læge, der har de nødvendige faglige kompetencer.

En stor del at Oscars forretning er organiseret som onlineservices, som skal gøre det lettere for kunderne at finde den rigtige behandling og medicin. Forretningsideen er at bruge netservices som middel til at nedsætte udgifterne til medicin og lægebehandling.

En stor del af udviklingsarbejdet sker parallelt med at selskabet forhandler med de amerikanske myndigheder om lovligheden i at indsamle kundernes sundhedsdata.

Oscar Health Insurance er kun tre år gammelt, men vurderes ifølge avisen til at være mere end 10 milliarder kroner værd.

Chefen for Googles investeringsselskab, Google Capital, David Lawee siger til Wall Street Journal, at investeringen i Oscar Health Insurance er sket, fordi firmaet har potentiale til at reducere hospitalsregninger og andre omkostninger for kunderne.

Han kommenterer ikke på, om Googles har planer om at bruge sin omfattende indsamling af brugerdata i forsikringsbranchen.

Googles seneste investering bekræfter endnu en gang, at selskabet ser life sciences og sundhedsdata som et stort fremtidigt forretningsområde.

Eksempelvis arbejder Google i øjeblikket sammen med medicinal-koncernen Novartis om at udvikle en kontaktlinse, som kan overvåge glukose-niveauet i tårer.

Læs også:

Danskerne værner om privatlivet på nettet – med mindre vi får rabat

Den næste fantastiske it-bølge lige om hjørnet: Derfor er sensorer i bleer og på p-pladser så god en ide

Ny teknologi på vej: Google går også ind i sundhedsræset

Nick Klitgaard, vil helst portrætteres i denne form. Han er CEO og en af grundlæggerne af GhostMail.

I foråret 2015 sendte den dansk udtænkte GhostMail sin krypterede mail-løsning i luften for første gang.

Siden da har idemændene bag projektet gjort sig rigtig mange tanker om, hvad der skal være i en sikker løsning – ud over mail.

Du kan læse mere her: Gratis dansk mail-system vil sikre din kommunikation fra en koldkrigsbunker

Tankerne er nu begyndt at udmønte sig i konkrete løsninger og i form af en komplet krypteret kontorpakke med blandt andet sikker mail, telefoni, lagerplads og dokumenthåndtering.

“Udgangspunktet var en sikker og brugervenlig e-mail-løsning. Da vi havde brugt meget tid og mange ressourcer på krypteringsplatformen, var det naturligt at udvide med en chat og krypteret storage,” fortæller Nick Klitgaard, der er CEO og grundlægger af GhostMail.

Det gav blod på taneden i GhostMail-teamet.

“Nu er vi i gang med en krypteret telefoni-løsning, og i løbet af dette år regner vi med at være klar med den fuld krypterede platform til både private og virksomheder.”

Krypteret SharePoint
Til en krypteret platform hører også dokumenthåndtering, som i Nick Klitgaards verden kommer til at hedde GhostDocs.

“Ideen kommer fra brugerne, der har ønsket mulighed for at skrive og læse krypterede dokumenter direkte i browseren, og det er jo en super god ide, som vi nu tumler med at få på plads,” fortæller han.

“En naturlig efterfølger vil være et samarbejdsværktøj til de krypterede dokumenter, så flere brugere kan arbejde sammen i bedste SharePoint-stil, men under krypteringens vinger.”

Med andre ord er Ghost-folkene på vej med en fuld kontorpakke, der er sikker.

“Hosting kan også være en mulighed engang i fremtiden.”

Hvor langt er I med det projekt?

“Telefoni kommer inden jul, så vi er klar med en fuld platform i første kvartal næste år. Resten af funktionerne, eksempelvis krypterede dokumenter, vil så komme løbende. Vi er også på vej med en app, der giver adgang til de krypterede tjenester fra mobil og tablet.”

Det har været et ret stort arbejde at få firmaets app på plads, fortæller han.

“Alle laver jo apps, og det lyder meget enkelt, men når det hele skal være krypteret, så er spillereglerne noget anderledes. Samtidig har udfordringen været, at vi ville samle alle funktionerne i en app. Altså telefoni, mail og chat fra samme app. Det har krævet lidt tilpasning.”

Udviklingen af denne app sker i Ukraine.

Mister du dit password, så mister du også dine data.

Sikkerhedsteknologien leveres i samarbejde med det danske sikkerhedsfirma CSIS, der rådgiver omkring algoritmer og arkitektur i løsningen.

Data er krypteret hele tiden, og der anvendes blandt andet RSA 2048-bit og 256-bit AES-kryptering til at holde på hemmelighederne.

Det er kun afsender og modtager, der har de nødvendige nøgler til indholdet. Folkene bag tjenesten kan ikke få fingrene i mail-indhold, der udveksles mellem parterne. Mister du dit password, kan nøglen heller ikke genskabes, og indholdet således heller ikke genoplives.

Secure GhostMail er primært et danskejet selskab skabt af iværksættere og teknisk opført af CSIS, der hver har en ejerandel.

“Vores hold består af udviklere, mens CSIS har kvalifikationerne på krypteringsområdet. På den måde fungerer det rigtigt godt,” fortæller Nick Klitgaard.

Lukker mere op for posen
Udgangspunktet har været, at GhostMail er et lukket miljø, hvor alle parter skal have en GhostMail-konto. Der var altså et krav om, at man forbinder sig med hinanden for at kommunikere sikkert.

Ved at lukke systemet kan folkene bag tjeneste alene benytte den egenudviklede krypteringsteknologi uden at tage hensyn til andre.

Man har dog valgt at slække en smule på disse krav.

“Planen var et GhostMail til GhostMail-system. Men brugerne har været kede af, at det er nødvendigt med flere mail-adresser, og at vi ikke er en one-stop-mail-tjeneste.”

Derfor er det blevet muligt at sende til tredjepart programmer som eksempelvis Gmail.

“Af gode grunde kan vi først kryptere indholdet fra disse tjenester, når det lander på vores server. Ligeledes er der en udfordring med eksempelvis spam. Det gør projektet mere kompliceret end det lukkede miljø. Og hvis man vil være helt sikker, er det stadig GhostMail til GhostMail, som man skal anvende.”

Hvor mange brugere har I fået siden april?

“Vi har et fornuftigt femcifret antal fra 148 forskellige lande.”

Hvordan skal pengene tjenes

“Det bliver gratis for almindelige brugere, så det tjener vi ikke på. Vi vil gerne have telefonidelen med, og det betyder, at vi i januar næste år vil sælge erhvervsløsningerne, så de ansatte i en virksomhed kan kommunikere uden at blive set over skulderen af uvedkommende,” siger Nick Klitgaard.

Læs også:
Så meget sladrer dine apps om dig – og sådan undgår du at de gør det

Retten til dit privatliv er et spil uden regler – og du har intet at skulle have sagt

Antivirus-producent: Vi sælger din surf-historik til reklamefirmaer

V-regeringen kan ikke ligefrem beskyldes for at være digitaliseringsgrådig i dens finanslovs-forslag.

Det står klart, efter forslaget til finanslovens 3.370 sider tirsdag er blevet fremlagt af finansminister Claus Hjort Frederiksen (V).

For det er småt med it-, tele- og digitaliseringstiltag, som ikke før har været på bordet i Finansministeriet eller hos en anden offentlig myndighed.

Hos Dansk Erhverv erkender fagchef for IT og Digitalisering, Janus Sandsgaard, at det ikke ligefrem har været verdens største it-visioner, der er blevet luftet.

“Ingen kan være i tvivl om, at regeringen er meget fokuseret på effektivisering, som blandt andet kan ske gennem digitaliseringen, som det nævnes i finanslovsforslaget,” forklarer Janus Sandsgaard.

It-opdatering kan forsimple regler
Trods de sparsomme nyheder på it-fronten spidsede Janus Sandsgaard alligevel ørerne til pressemødet med Claus Hjort Frederiksen.

Ørene var især spidset, da finansministeren talte om, at Skats gamle systemer fra før månelandingen skal moderniseres over de næste 20 år.

“Den rigtige fremgangsmåde er at give reglerne et serviceeftersyn og gøre det hele mere enkelt. Det er simpelthen mere lønsomt. For når loven bliver digitaliseringsparat, kan vi automatisere flere processer, end hvis alle skattesager skal vurderes af mennesker ud fra en række skøn,” lyder det fra Janus Sandsgaard.

Han peger på, at der ligger et stort oprydningsarbejde forude omkring love og regler, hvis vi reelt skal gøre lovgivningen digitaliseringsparat. Det gælder ikke kun skatteområdet, men stort set alle område.

Værdi i elektronhjernen 
Til gengæld kan der i Janus Sandsgaards optik plukkes en række velsmagende og lavthængende frugter.

“Det er simpelthen billigere og mindre risikabelt at udvikle en elektron-hjerne, der skal lystre nogle enkle regler, end at udvikle et system, der skal håndtere en stor arv af snørklede regler og undtagelser,” siger han og fortsætter:

“Regulatorisk kompleksitet står i dag i vejen for digital automatisering. Og sådan en elektron-hjerne giver først værdi, hvis ikke der skal sidde sagsbehandlere af kød og blod og vurdere sagerne. Claus Hjort Frederiksen var faktisk inde på det i dag, hvilket i sig selv er bemærkelsesværdigt.”

Dansk Erhvervs fagchef for IT og Digitalisering mener derfor, at nye lovforslag skal kunne klare et møde med den digitale virkelilighed, inden de reelt bliver til love.

“Vores forslag er simpelthen derfor, at nye lovforslag skal gennem et obligatorisk digitaliserings-tjek,” lyder det fra Janus Sandsgaard. 

Han vil gerne have afklaret, om lovene er så snørklede, at det kan blive dyrt at fodre en computer med alt for mange undtagelser og snørklede underkategorier.

Sundhed og virksomhederne
I it-brancheforeningen IT-Branchen bliver forslaget til finansloven modtaget med, hvad man kunne kalde høflighed uden de store gætterier om fremtidens lovgivning i Danmark.

Hos ITB fortæller administrerende direktør Birgitte Hass, at hun helt overordnet glæder sig over, at finansloven afspejler en grundlæggende forståelse for, at digitalisering er en afgørende vej til at effektivisere den offentlige sektor.

“Når det er sagt, er det småt med de konkrete tiltag i finansloven. Det skal dog ses i lyset af, at vi har en ny digitaliseringsstrategi på vej, der skal implementeres næste år, og hvor flere af branchens mærkesager forhåbentligt bliver adresseret,” siger hun.

Hun noterer sig også, at der i finanslovsforslaget blandt andet bliver fokuseret på sundhed og driften af virksomhederne, som er to områder, der begge kan komme den danske it-branche til gode i form af henholdsvis velfærdsteknologi og generelle lempelser til erhvervslivet.

Læs også: 
Skatteministeriets nye it-projekt kan komme til at ramme KMD, IBM og CSC hårdt

Det er ikke nogen hemmelighed at Teslas model S har oplevet stor succes hos både ejere og anmeldere.

Det har ikke mindst været tilfældet i Danmark, hvor vores høje bilafgifter har gjort den afgiftsfrie luksus-elbil til et fornuftigt køb.

Ikke mindre end 1.544 eksemplarer af Model S skulle ifølge søgetjenesten Nrpla.de for tiden rulle næsten lydløst rundt på de danske veje.

Undervejs har Model S gennemgået et par opgraderinger i både software og senest med D-udgaven, som tilføjer ekstra motorer, der bringer den samlede ydelse op i nærheden af 700 hestekræfter.

Ved siden af Model S har Tesla også arbejdet på SUV-udgaven, kaldet Model X.

Den skulle efter sigende have været i produktion tilbage i 2013, men er gentagne gange blevet udskudt – sandsynligvis for at Tesla i stedet kunne fokusere på den godt sælgende S-model.

“Mågevingedøre” er en af de elementer som har fanget pressens opmærksomhed ved den nye Model X.

Nu er Model X klar
Men nu skulle den være god nok.

Tesla har i hvert fald annonceret en live præsentation klokken 20:00 amerikansk vestkyst-tid, hvilket betyder, at du kan se med klokken 05:00 onsdag morgen.

Lanceringen af Model X, som er højere end Model S og efter alt at dømme med de samme “mågevingedøre” som prototypen, markerer en vigtig milepæl for bilfabrikken, som fremover vil have flere modeller at tilbyde brugerne.

Computerworld har kontaktet Tesla for at høre nærmere om de danske priser og leveringstidspunkter, men det har ikke været muligt at få en kommentar.

Det forventes dog, at Model X vil være dyrere end S, hvor billigste model i dag står til 642.300 kroner inklusive moms.

Lang ventetid på X i Danmark
Den danske hjemmeside viste dog tidligere i dag, at bestiller du en Model X nu, vil den være klar til levering i andet halvår 2016. Så både tegnebog og tålmodighed skal være i orden.

Fremtiden for elbilernes attraktive vilkår i Danmark er dog langt fra lys.

I regeringens forslag til finanslov, som netop er blevet fremlagt, fremgår det, at: “El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift til og med 2015.”.

Det er en melding, som højest sandsynligt betyder, at købelystne kunder skal gange de nuværende el-bils priser med 2 – alt efter hvordan forhandlingerne om finansloven falder ud.

I videoen kan du se hvordan det gik, da Computerworld testede Model S med autopilot.

Du kan også læse hele testen her: Teslas opdaterede Model S – med autopilot og 400 heste

Det er ikke hver dag, at politi at anholder it-kriminelle, men i maj 2014 skete det.

Læs også: Sådan vil bankerne passe på dine sparepenge: Her er de fire sikkerhedsmæssige hovedfjender lige nu

Politiet sigtede nemlig otte danske mænd, der på nettet har købt og anvendt hacker-værktøjet Blackshades, som gør det muligt at overtage kontrollen med andre personers computere og distribuere malware.

Læs mere her: Politiet: Otte unge danskere er sigtet for hacking

Nu skal en af de otte danskere så for retten i forbindelse med hacker-sagen.

Det sker onsdag den 7. oktober i Københavns Byret, hvor en 25-årig mand fra København er tiltalt for at have skaffet sig adgang mere end 1.000 login- og passwordoplysninger.

Det skriver Ritzau.

15 andre lande
Sideløbende med ransagningerne i Danmark blev der i 2014 gennemført lignende aktioner i 15 andre lande.

Efterforskningen er foregået i samarbejde med både det amerikanske forbundspoliti, FBI, det europæiske juridiske samarbejde, Eurojust, og det Europæiske Cybercrime Center under Europol.

“Der er tale om et internationalt politisamarbejde. Aktionen her viser, at det ikke er risikofrit at begå denne type kriminalitet,” sagde vicepolitiinspektør Johnny Lundberg fra Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center, NC3 i forbindelse med sagen.

“Hvis man ved, hvad man skal kigge efter, er det alt for nemt at få adgang til hackerværktøjer på nettet. Lige pludselig er man i gang med noget, der er dybt kriminelt, og det kan man risikere at få en alvorlig straf for.”

De sigtede er alle unge mænd mellem 17 år og 25 år.

Sigtelsen sker på baggrund af straffeloven og kan i alvorlige tilfælde give op til seks års fængsel.

Læs også:
Sådan vil bankerne passe på dine sparepenge: Her er de fire sikkerhedsmæssige hovedfjender lige nu

Politiet: Otte unge danskere er sigtet for hacking

15-årig fik hacket Steam-konto: “Jeg kan bare se til, mens hackeren spiller med min profil”

It’s such a perfect day, sang Lou Reed i 1972. Og det har de fleste dage også været for it-danmark i 2014 og 2015.

Er du i tvivl, skal du bare downloade Computerwold Top 100 anno 2015 (gratis link her) eller surfe lidt rundt på vores Top 100-temaside (som du finder her).

For tallene lyver ikke: Det går fremad og opad med både ordrer, omsætning og så småt også med antal medarbejdere i de 445 it-virksomheder der er med i Computerworlds analyse af it-Danmark 2015.

Faktisk går det så godt, at hvis resten af Danmark voksede med samme hastighed som it-erhvervet, ville enhver snak om forsigtige opsving hurtigt forstumme – og politikerne ville i stedet begynde at fokusere på at holde lidt igen for at undgå overophedning.

Det leder til tre punkter, som it-erhvervet skal tage alvorligt i lyset af top-100 analysen.

1. Lønpres og medarbejderomsætning
Det første punkt er, at inden for it-erhvervet har vi få nationaløkonomer til at holde øje med udviklingen.

I stedet har vi vores egen kanariefugl i minen, når det gælder økonomiske indikatorer: Lønninger og medarbejderomsætning inden for udviklere og andre nøglefolk.

Har du ikke allerede mærket lønpresset eller sagt farvel til gode folk, som er blevet lokket til konkurrenter, er det blot et spørgsmål om tid.

Og det er kritisk.

I en verden, hvor it-folk på alle niveauer forventes at levere effektiviseringer, nye løsninger og helt nye forretningsmodeller til en stadig mere moden forretning, er der behov for selvstændige, kreative og sikre folk. Det er sjovt nok også dem, som konkurrenterne er ude efter.

2. Kan brugerne lide at bruge dit produkt?
Det andet punkt er, at mens pengene nu kommer lidt nemmere, så er det nu, der skal produktudvikles. Væksten kommer samtidig med, at forventningerne hos kunder og brugere er skyhøje.

De forventer billigere, mere effektive og ikke mindst sjovere produkter at arbejde med.

Mens det er fristende at stille den klassiske Porsche, som du altid har ønsket dig, i garagen, bør du først parkere den, når du kan svare ærligt på spørgsmålet om, hvorvidt brugerne kan lide at bruge dit produkt.

3. Konkurrenterne ligger i din blinde vinkel
For det tredje oplever konkurrenterne også vækst – også de konkurrenter, som du ikke kender.

Der er således hele 41 procent af deltagerne i en netop afsluttet Computerworld-undersøgelse, som har oplevet at få nye konkurrenter fra helt nye brancher, og hele 68 procent er overbeviste om, at den udvikling kun bliver stærkere de næste par år.

Nu bruger vi en stund på at fejre og hylde vinderne af Top 100, og det er velfortjent. Men der er som nævnt ingen grund til at hvile på laurbærrene.

Vil du vide mere om fremtidens forretningsmodeller?

Så tilmeld dig Computerworlds nye gratis og mobilvenlige Disruption-nyhedsbrev. Det gør du nemt lige her.