Reportage: Forudsætningen for at du vil sætte dine penge i banken er, at der bliver passet på dem. De skal være tillid mellem dig og din bank.

Spørger man Finansrådet om, hvordan bankerne vil sikre dig, så er svaret, at sikkerhedspengene skal sættes ind på fire forskellige områder.

Det handler om: Netbank-indbrud, misbrug af betalingskort, phishing og DDoS-angreb.

Det er bankfolkenes fire hovedfjender lige nu.

“Opgaven er at sikre sig mod disse angreb, så der kan skabes tillid til de digitale løsninger – ikke bare fra finansverdenen, men generelt,” fortæller Ulrik Nødgaard, direktør i Finansrådet på konferencen Cybersikkerhed – En samfundsudfordring, som netop er løbet af stablen i København.

Banksikkerhed kræver altså betydeligt mere end et antivirusprogram, og kodeordet er samarbejde lokalt og globalt samt mere oplysning, vurderer han.

Mads Nørgaard Madsen, partner i PwC.

Revisionshuset PwC’s it-sikkerhedsafdeling sætter lidt flere ord på, hvad god sikkerhed skal være, samt hvor skoen trykker for alvor.

“Danskerne har en meget åben kultur. Se bare hvad der postes på Facebook. Samtidig forventer vi, at antallet af digitale enheder i 2020 vil være på 50 milliarder enheder, og kombinationen mellem de to er dårlig sikkerhed,” lyder fet fra Mads Nørgaard Madsen, partner i PwC.

Han peger også på, at den eksplosive udvikling ikke giver os tid til at forvalte tingene ordentligt.

“Det er svært at skabe sunde it-politikker eller lovgivning, når tingene ændrer og udvikler sig hele tiden. Det er meget tydeligt i dag.”

Ligeledes har vi ikke tradition for at hjælpe hinanden, vurderer han.

“Danske virksomheder deler sjældent informationer om angreb eller it-sikkerhed. Vi skal blive bedre til at samarbejde mellem virksomheder. Samtidig er det digitale samfund i praksis et lovløst område, så der skal formuleres love, der kan virke på tværs af grænser, hvis vi vil bekæmpe it-kriminalitet.”

Ingen gider, at have besvær med sikkerhed
Netop lovgivningen er også nøgleordet for Troels Ørting Jørgensen, der tidligere har været chef for EU’s cybercrime-enhed, Europol, men nu er sikkerhedschef i den britiske storbank Barclaysmed godt 50 millioner kunder og 132.000 ansatte i 50 lande.

Tidligere var Troels Ørting Jørgensen chef for Europol. I dag er han skiftet til bankverdenen.

“Ingen kunder gider at have bøvl med sikkerhed. Det er udgangspunktet,” siger han.

“Og så er det simpelthen for nemt at være it-kriminel. Vi bliver nødt til at tage lovgivningen alvorligt,” lyder hans vurdering.

Han fortæller om en lille test, han var med til at udføre i regi af EU.

“Vi investerede 3.000 euro i let tilgængelige, men ulovlige, værktøjer. Det gav os en profit på 23.000 euro i løbet af ganske kort tid. Det er bare for nemt, og risikoen er alt for lille.”

Ligeledes har kriminaliteten forvandlet sig fra at være en fysisk begivenhed til at blive en anonymiseret ting, der bare sker i cyberspace.

“Man ser ikke den gamle dame græde, når man stjæler tasken. Desuden begår man ikke bare ulovlighed, men millioner af ulovligheder på samme tid, når man er it-kriminel.”

Kun fire procent af nettet er søgbart
Sikkerhedschefen vurderer, at det blot er fire procent af internettet, der er indekseret og søgbart fra eksempelvis Google.

De resterende 96 procent handler om kriminalitet, hvor der eksempelvis sælges ydelser, varer eller tjenester relateret til ulovligheder.

“Paradoksalt nok er der kun et sted mellem 200 og 500 hardcore-kodere, der udvikler værktøjerne, men de sælges videre til masserne. Vi ved nogenlunde, hvor disse personer kommer fra, men de går på fri fod, fordi samarbejdet på tværs af grænserne er så dårligt,” siger Troels Ørting Jørgensen.

Morten Bødsgaard (S). Foto: ft.dk

Han er således med til at slå et slag for sin tidligere arbejdsplads ved Europol i form af mere samarbejde på tværs af grænser.

Og erhvervslivet og bankernes ønsker og bedre samarbejde bliver da også hørt på Christiansborg.

“Vi står med en lovgivningsmæssig udfordring. Man kan selvfølgelig håbe, at sikkerhed og tillid kan give profit, så virksomhederne selv udvikler løsningerne. Men lovgiverne har et reelt problem, og vi er allerede langt bag efter udviklingen,” siger tidligere justitsminister Morten Bødskov (S).

Det er dog mere usikkert præcis hvordan den lovgivningsmæssige nød skal knækkes.

“Det handler om samarbejde og uddannelse,” siger den tidligere minister.

Nordea og Danske Bank kan godt arbejde sammen
Og det er Troels Ørting Jørgensen enig i.

“Nordea og Danske Bank og Barclay kan godt samarbejde uden at det har indflydelse på konkurrencen mellem virksomhederne,” siger han.

“Vi lægger alt ud til eksempelvis Cert og Europol. Det er både til gavn for os og for andre. Når man ser på sikkerheden i den danske finanssektor, er den faktisk ganske god, men den kan blive i verdensklasse, hvis bankerne vil samarbejde,” vurderer han.

“Der er ingen virksomhed i verden, der er stor eller god nok til at modstå alle sikkerhedsproblemerne alene. Der skal samarbejdes ellers opnår vi intet.”

Og afslutter med en åben invitation:

“Vi vil gerne samarbejde. Vores dør er åben.”

Læs også:
15-årig fik hacket Steam-konto: “Jeg kan bare se til, mens hackeren spiller med min profil”

Retten til dit privatliv er et spil uden regler – og du har intet at skulle have sagt

Efter det først år: Sådan går det med danskernes politi-app

Efter mange års nedtur er BlackBerry klar med den Android-baserede Priv-smartphone, som kommer til at indeholde en række funktioner fra det gamle BlackBerry. Men er det nok?

Kriseramte BlackBerrys næste telefon bliver en Android-telefon udstyret med BlackBerrys egne sikkerheds- og produktivitets-værktøjer.

Den nye telefon kommer til at hedde ‘Priv,’ og den bliver endnu et forsøg fra BlackBerry på igen at få fat i markedet for smartphones.

BlackBerry var i smartphonens barndom blandt de absolut mest populære mærker til ikke mindst erhvervslivet, men har siden mistet sin position til ikke mindst Apples iPhone.

Siden har BlackBerry vaklet mellem at skulle satse på det store konsummarked, der gerne vil have relativt prisbillige telefoner, eller det langt mere profitable erhvervsmarked.

Den vaklen er ikke væk, viser BlackBerrys beslutning om at bygge en Android-telefon. For i erhvervslivet har man aldrig været begejstret for Android, der har ry for at være usikker, mens BlackBerry altid har haft ry for at være blandt de mest sikre telefoner i markedet.

Solgt blot 800.000 telefoner på et kvartal
Under alle omstændigheder er der indtil videre ingen tegn på, at krisen er ved at løje af for BlackBerry.

I seneste kvartal landede selskabet en omsætning på knap 3,3 millioner kroner, hvilket er næsten en halvering i forhold til det tilsvarende kvartal i fjor.

Dog er der også lyspunkter: Selskabets omsætning inden for software-licensiering – salg af licenser til BlackBerrys sikkerhedsløsninger til andre mobil-producenter – steg med 33 procent.

Til gengæld er salget af BlackBerrys egne telefoner faldet dramatisk. Der er i kvartalet blevet solgt blot 800.000 telefoner med BlackBerry OS. I det tilsvarende kvartal i fjor blev der solgt 2,1 millioner BlackBerry-telefoner.

Også Microsoft har haft meget svært ved at få skubbet gang i salget af Windows-telefoner, og det indikerer, at markedet måske slet ikke vil vide af ‘små’ systemer, men alene hælder til de to store familier, iOS og Android.

I det lys giver BlackBerrys satsning på Android god mening.

BlackBerry har i øvrigt flirtet med Android tidligere. Det skete med BlackBerry OS 10, der indeholdte et kompatibilitets-lag, som BlackBerry uden det store held sendte ud til udviklerne med opfordring til at indsende BlackBerry-apps til test.

Der har gennem de seneste år gentagne gange været rygter fremme om, at BlackBerry er ved at blive solgt. Både Samsung og Lenovo er blevet nævt som købere.

BlackBerry forventer, at den nye Android-telefon vil være klar i handelen inden nytår.

Læs også:

Planen er klar: Sådan vil BlackBerry gøre comeback

Derfor satser Novo Nordisk fortsat på 4.000 BlackBerry-smartphones

BlackBerry: Udviklere skal tvinges til også at udvikle apps til os – og ikke kun iOS og Android

Samsung kan være ved at købe BlackBerry

Ny rapport: BlackBerry er færdig – skynd dig at finde en anden leverandør

Normalt er det ingen sag for journalister at få virksomheder i tale, når vinklen på historien er, hvor fantastisk virksomheden klarer sig.

Virksomheden Kiloo, der holder til i det centrale Aarhus, er undtagelsen.

Det går ellers ganske fortrinligt for Kiloo, der mest er kendt for spillet Subway Surfers.

Faktisk går det så godt, at Kiloo lander på en andenplads i Computerworlds Top 100-undersøgelse, hvor 445 danske it-virksomheders regnskaber for de seneste to år er blevet nærstuderet.

Læs også: Sådan kårer Computerworld Danmarks dygtigste it-virksomheder

I det hele taget har Kiloo – der ejes og styres af de to brødre Jacob Møller og Simon Møller, der stammer fra Silkeborg – masser af grund til at lade champagnepropperne springe.

For et par uger siden skrev Jacob Møller på Twitter: “Subway Surfers is the 2nd most downloaded game world wide in August. That’s pretty neat.”

Samtidig har spilsitet Pockeygamer for nylig bragt en artikel om Subway Surfers, hvor det fremgår, at spilet nu har rundet en milliard downloads siden lanceringen i 2012.

Vi tager den lige igen: Det var en milliard downloads.

Ønsker ikke at give interview
Mindst ligeså vigtigt er det, at det i samme artikel fra Pockeygamer fremgår, at Subway Surfers har 27 millioner aktive brugere hver eneste dag.

Det er især i lande som Brasilien, Rusland, Indien, Kina, Tyrkiet og Indonesien, at Subway Surfers har vækst i øjeblikket, så det er ikke svært at få øje på potientialet for yderligere succes fremadrettet.  

Det er den slags oplysninger, der gør historien om Kiloo til noget helt særligt.

Computerworld har ad flere omgange henvendt sig til Jacob Møller fra Kiloo og spurgt, om han ikke vil fortælle mere om succesen til vores læsere. Svaret lyder dog: “Det har desværre ingen interesse.”

Se video om Subway Surfers
Det er ikke, fordi Computerworld og Kiloo tidligere har haft en uoverensstemmelse, for det er i det hele taget ikke mange interviews, de to brødre har givet til danske medier, efter Kiloo for alvor er begyndt at få global succes.

Læs også: Her er vinderen af Computerworlds Top 100: Mød Danmarks dygtigste it-virksomhed

Det er naturligvis helt fair, at man som virksomhedsejer ikke ønsker at bruge specielt meget tid på at optræde i diverse medier – og man må også give de to brødre, at de jo klarer sig ganske glimrende uden den store offentlige kendis-faktor.

Det skal dog ikke hindre os i at se lidt nærmere på selskabet Kiloo, der alt andet lige er en af de absolut største danske it-succeser i mobil-æraen, der i de seneste 10 år har været så dominerende.

Artiklen fortsætter under videoen…

Kiloo er mest kendt for Subway Surfers, men står også bag flere andre populære spil – heriblandt Stormblades, Frisbee Forever, Bullet Time og Smash Champs. 

Millioner af brugere jubler over Subway Surfers
Kiloo havde i det seneste årsregnskab registreret 64 medarbejdere, men det antal stiger støt.

På Kiloos hjemmeside er der i øjeblikket syv nye jobopslag, og selskabet skriver i øvrigt:

“Vi består af over 100 dedikerede mennesker med mange forskellige baggrunde, nationaliteter og kulturer, hvilket gør Kiloo til en fantastisk arbejdsplads.”

Kiloo er mest kendt for Subway Surfers, men står også bag flere andre populære spil – heriblandt Frisbee Forever, Bullet Time, Smash Champs og Stormblades.

Især Subway Surfers er blevet et globalt hit, og det gælder ikke bare i forhold til antal downloads.

Eksempelvis er Subway Surfers i Apples iTunes Store vurderet næsten 15.000 gange og får en samlet karakter af brugerne på fire og en halv stjerne ud af fem mulige.

I Google Play-butikken har hele 16,7 millioner brugere anmeldt Subway Surfers. Over 12 millioner af dem tildeler spillet fem stjerner ud af fem mulige, hvilket resulterer i en samlet score på 4,4.

Subway Surfers, der kan hentes til iOS, Android, Kindle og Windows Phone, er et såkaldt freemium-spil, hvilket betyder, at spillet er gratis at downloade, men så tilbyder forskellige tilkøb i selve spillet.

Udstillet på landsdækkende tv – men pressenævnet holdt med Kiloo
Netop betalings-modellen i Subway Surfers har tidligere betydet problemer for Kiloo her i Danmark.

Det skete for et par år siden, da det landsdækkende tv-program DR Kontant satte fokus på in-app-køb efter uheldige episoder, hvor børn var kommet til at købe for ganske mange penge via forældrenes login.

Her blev Kiloo hevet frem som et konkret eksempel.

Vi har her på Computerworld også tidligere bragt historien om syv-årige Karla, der købte for 10.384 kroner på iPad’en.

Problemet i den sag var dog ikke i sig selv Subway Surfers, men derimod, at faderens indtastede kodeord til Apples iTunes stadig var aktivt, efter han havde overladt iPad’en til Karla, der derfor kunne handle i blandt andet Kiloo-spillet.

Kiloo ønskede ikke at medvirke i DR’s program.

Det fik DR’s journalist til at møde op hos Kiloo i Aarhus for at konfrontere virksomheden med kritikken – en fremgangsmåde, som pressenævnet i øvrigt senere udtalte en klokkeklar kritik af her:

“DR får kritik for ikke at respektere et ønske om ikke at medvirke i en udsendelse,” står der i sagen.

Her fremgår det i øvrigt også, at “Kiloo generelt ikke ønsker at udtale sig til den danske presse.”

Bortset fra den episode med DR, som givetvis har været ubehagelig for Kiloo-brødrene – også selvom de efterfølgende fik pressenævnets ord for den uretfærdige behhandling – har selskabet især i de senere år været én lang succeshistorie.

Frisbee Forever 2 – endnu et hit fra Kiloo.

Så fantastisk går det med økonomien i Kiloo
Kiloo havde i det seneste årsregnskab et resultat før skat på 156 millioner kroner – 39 procent bedre end i 2013, hvor det lå på 112 millioner.

Kiloo har kørt med overskud siden 2010. Dengang havde selskabet blot 12 medarbejdere.

I 2014-årsregnskabet, der blev offentliggjort før sommerferien i år, skriver Kiloo, at selskabet i det kommende år “forventer et aktivitetsniveau i størrelsesorden med 2014 og et tilsvarende resultat.”

Læs også: Sådan kårer Computerworld Danmarks dygtigste it-virksomheder

Afkastningsgraden er et andet centralt nøgletal for en virksomhed. Det er et udtryk for, hvor god virksomheden er til at forrente den samlede kapital i virksomheden.

Her er Kiloo også ekstremt godt kørende med en afkastningsgrad på hele 65,9 procent.

I 2014 trak de to brødre bag Kiloo 76 millioner kroner ud i udbytte, og her i 2015 har de to brødre trukket 119 millioner kroner ud til sig selv ifølge regnskabet.

En dansk verdenssucces
Kiloo er med andre ord gået hen og blevet en dansk verdenssucces – især hvad angår de spil, virksomheden producerer, men også i forhold til økonomien i selskabet Kiloo.

Hvor den danske spilbranche for år tilbage typisk blev forbundet med selskaber som IO Interactive og Deadline Games, så er det Kiloo-spillene, der storhitter i den mobile tidsalder.

Computerworld har også i forbindelse med denne artikel spurgt administrerende direktør i Kiloo, Jacob Møller, om han ønsker at stille op til et interview. Vi har ikke modtaget noget svar.

Læs også:

Her er vinderen af Computerworlds Top 100: Mød Danmarks dygtigste it-virksomhed

Sådan kårer Computerworld Danmarks dygtigste it-virksomheder

Danske brødre scorer 76 millioner kroner på mobil-spil

Syv-årige Karla købte for 10.384 kroner på iPad’en

Mere end to millioner diesel-drevner Audier er udstyret med samme software, som de VW-biler, der danner grundlag for den kæmpe-skandale, som i de seneste dage har ramt bil-industrien.

Sagen handler om den software, som VW har udstyret en lang række af selskabets diesel-biler med.

Softwaren pynter gevaldigt på bilens udledning af en række miljøskadelige gasser, hvilket altså får bilerne til at se mere miljøvenlige ud, end de egentlig er.

Målinger har således vist, at bilerne udleder op til 40 gange mere af de såkaldte NOx-gasser end oplyst under normal kørsel.

Softwaren er blevet anvendt af bilkoncernen i årevis.

Det gælder ifølge nyhedsbureauet Reuters også alle Audier, som kører med den såkaldte EU5-motor. Det vil sige A1, A3, A4, A5, A6, TT, Q3 og Q5.

Heraf er de 577.000 biler blevet solgt i Tyskland, mens omkring halvanden million biler er blevet solgt til resten af Europa.

Sagen, der er blevet døbt dieselgate har fået VW’s aktiekurs til at styrtdykke.

Angiveligt har softwaren fusket med den elektroniske unit, så den har været i stand til registrere, når emissionen skulle måles, og dernæst ændre den såkaldte fuel mapping, så udledningen blev minimeret.

Det er angiveligt blot en enkelt kode-linie i bilernes software, som har gjort svindelen mulig.

Det er nemlig ret enkelt: Bilen registrerer, at der er en emissions-test nært forestående, og har så ændret sin fuel mapping til minimal udledning.

En moderne bil registrerer eksempelvis, når motorhjelmen åbnes, når traction-kontrollen slås fra (hvilket man gør under emissions-test) og så videre.

Sensorer registrerer også rattets position, bilens fart, hvor lang tid motoren kører, vejret og mange andre ting, som tilsammen kan pege i retning af en forestående emissionstest.

Det gør det ret nemt at indbygge funktioner, der ændrer på mappingen af bilen, når der bliver iværksat emissions-test.

VW har tidligere meddelt, at også en lang række varevogne er udstyret med softwaren.

Disruption-nyhedsbrevet er skabt til at blive læst på både mobiltelefoner, tablets og computere. Hver udgave indeholder en minianalyse.

Computerworld lancerer et helt nyt nyhedsbrev, der sætter fokus på fremtidens digitale forretning.

Vi kalder nyhedsbrevet Computerworld Disruption, og det udkommer hver 14. dage med nyheder, baggrund og ideer til fremtidens digtale forretning.

Du kan læse med ved at tilmelde dig nyhedsbrevet her

Disruption kan ramme alle
Alle virksomheder kan i dag blive ramt af disruption, som vi kalder det, når ny innovativ teknologi river tæppet væk under store etablerede virksomheder og brancher.

I dag mærker blandt andet taxa-branchen, kabel-tv-branchen og hotelbranchen konsekvenserne af den nye deleøkonomi, som blandt andet Uber og Airbnb er bannerfører for. 

Flere af de bedste it-chefer i Danmark arbejder allerede målrettet med disruption i deres egne organisationer. For gør de det ikke selv, risikerer de at blive løbet over ende af andre, som er i stand til at tænke forretnings-systemer og organisation markant anderledes.

Det gælder blandt andre Danmarks bedste it-chef, Torben Ruberg fra Falck.

Du kan læse om hans indgang til disruption i Falck her: Falcks CIO har et vigtigt grundprincip – følg det hvis du vil sikre din virksomheds fremtid

Computerworld Disruption vil netop beskæftige sig med emner som disse. 

For at fejre lanceringen af nyhedsbrevet trækker vi lod om en lækker Microsoft Surface 3 pc (inklusive keyboard) blandt alle modtagerne. Vinderen trækkes 9. oktober. 

Tilmeld dig det gratis nyhedsbrev her – og deltag i konkurrencen om en Microsoft Surface 3 bærbar computer inklusiv tastatur 

Den første udgave af nyhedsbrevet udkommer i næste uge, hvor vi blandt andet vil sætte fokus på den nye deleøkonomi.

Professor Kim Normann Andersen har fem bud på, hvad Skats næste it-direktør skal kunne.

Skat har ‘hjemsendt’ it-direktør Jan Topp Rasmussen i kølvandet på den store EFI-skandale, og det betyder, at der måske snart indtræder en ny it-direktør på posten.

Den nye direktør kommer i givet fald ind i et kontor under hård bevågenhed fra pressen, staten, Skat og et nyt it-advisory board.

Her har du fem ting, som en it-direktør i Skat er nødt til at mestre som ingen anden.

1. Projektledelse
Jan Topp Rasmussen blev hjemsendt på baggrund af EFI’s katastrofale forløb.

Projektet gik over både tid og budget og kom aldrig til at fungere efter hensigten.

Hvis den slags sager skal undgås, vil det kræve en dygtig og erfaren projektleder i it-direktørens stol. Og sådan en må man nok finde langt udenfor det offentliges rækker, mener Kim Normann Andersen, professor på institut for it-management på CBS, Kim Normann Andersen.

“Den nye it-direktør skal have en god trackrecord med at køre projekter hjem succefuldt. Dem er der så ikke så mange af i det offentlige, men man kan jo hente en udefra,” foreslår Kim Normann Andersen.

Læs også: Interview med Skats direktør Jesper Rønnow: Jeg får jo ikke løn for at være blåøjet

2. Kommunikation
“Stillingen kræver i høj grad, at den nye direktør forstår at kommunikere med omverdenen. Der kommer til at være en ekstrem grad af bevågenhed både fra pressen, Finansudvalget og selvfølgelig fra Skat selv, så der vil være spot på rollen,” siger Kim Normann Andersen.

Lige netop behovet for åben kommunikation, kan blive en udfordring for ansøgere fra det private erhvervsliv, hvor kulturen er ganske anderledes end i det offentlige, mener Kim Normann Andersen.

“Den ekstreme grad af åbenhed i det her job kan godt være et problem for folk fra den private sektor. Der er åbenhed jo mest rettet imod bestyrelsen.”

3. Samarbejde
Skats næste it-direktør skal ikke kun arbejde sammen med sine kolleger i Skat. Meget tyder på, at evnen til at samarbejde med andre instanser vil blive ganske tiltrængt.

“Evnen til at samarbejde bliver også meget vigtig, for ud fra, hvad jeg kan se, er der lagt op til, at noget af inddrivelsen måske lægges ud til kommunerne igen.”

Skats it-direktør Jan Topp Rasmussen er fritaget for tjeneste, men direktøren for det hele bliver siddende.

4. Overlevelse
Det stiller nogle helt særlige krav til it-direktøren, at skatteminister Karsten Lauritzen (V) ikke har fyret Skats direktør oven på de mange problemer, som har plaget Skat.

“Skatteministeren har vist, at selv om Jesper Rønnow også har ansvar, så er det it-direktøren, der bliver fyret, hvis tingene går galt. Så den nye it-direktør skal have evnen til at overleve kriser, for der er jo ikke nogen, der tager sådan et job for at have det i tre måneder.”

5. Omfavnelse af barnepigen
Som et resultat af EFI-skandalen, skal den nye it-direktør i Skat forvente at blive kigget over skulderen af et nyt it-advisory board.

Det skal bestå af eksperter fra ind og udland, både fra it-branchen og og it-uddannelsesverdenen. I stedet for at se det som en umyndiggørelse, bør Skats næste CIO vende det til sin fordel.

“It-direktøren skal se det nye it-advisory board som en sparringspartner. Som Sebastian sang: “Du er ikke alene.” De væsentligste aktører vil jo være i advisory boardet. Så er kritikken samlet der. De bliver ikke som sådan medansvarlige, men det smager lidt derhen ad. Hvis de rådgiver, at man gør A, og man så gør det, har de svært ved at kritisere den handling bagefter.”

Læs også:

Skats it-problem kan ikke løses ved at fyre chefer – det stikker langt dybere

Avis: Skats it-direktør fyret på grund af EFI-ballade

LA: Derfor skal staten holde sig langt væk fra at udvikle egne it-systemer

Med den nye version af Firefox-browseren, Firefox 41, kommer Mozille ikke bare med flere nye funktioner og teknologiske tiltag – Mozilla tager også livet af en 14 år gammel bug.

Det pågældende bug findes ikke i selve browseren, men i samspillet med Adblock Plus, en af de mest populære tilføjelser til browseren.

Det skriver sikkerhedssiden Threatpost.

Firefox 41 tager nemlig hånd om et problem med måden, som Adblock Plus påvirker hukommelses-forbruget på.

Tidligere har browseren med dette og lignende add-ons haft problemer med hukommelses-forbruget, hvilket kan føre til lange svartider, eller at browseren crasher. 

Ben Williams fra Adblock Plus nævner det nye tiltag i et blogindlæg, skriver ThreatPost, der også fortæller, at 21 millioner brugere har hentet Adblock Plus.

“Brugere kan nu slappe af og browse meget hurtigere, fordi en Mozilla-udvikler i sidste uge patchede en 14 år gammel bug. Nu bruger Firefox stort set den samme mængde hukommelse, uanset om du anvender en ABP eller ej,” skriver han,

Annonce-blokering skaber debat
Ben Williams noterer også, at hukommelses-problemet første gang blev rapporteret via Bugzilla den 27. april 2001, altså for mere end 14 år siden.

En ad-blocker gør det muligt at blokere for annoncer, når man browser.

Det er en fremgangsmåde, der jævnligt fører til heftig debat, fordi der er både modstandere og tilhængere af, at man på denne måde surfer gratis, selvom det indhold, man tilgår, i sagens natur har kostet penge at producere.

Senest har muligheden for at blokere annoncer i Apples iOS 9-styresystem igen gjort debatten for og imod annonce-blokering aktuel – læs mere om det her.

Læs også:

iOS-brugerne kan snart blokere for annoncer: Her er den mulige konsekvens

Mozilla angrebet: Kritiske informationer stjålet – og brugt til at ramme Firefox-brugerne

Microsoft til brugere, der søger efter Firefox eller Chrome: Tag Edge i stedet

Hvis du ikke bryder dig om de eksisterende smartwatches fra enten Apple eller Android-urene, så kan du kigge efter et Pebble.

Pebble-urene kører deres eget styresystem i stedet for Apples eller Androids og har faktisk eksisteret længere end begge konkurrenter.

Kritikken mod Pebbles ure har været, at de enten har været lidt for store og kluntede eller lidt for “lejetøjs-agtige”, da de første versioner, som blev finansieret via Kickstarter-tjenesten, var lavet i skinnende plastik.

Men nu kommer Pebble med et nyt ur. Pebble Time Round er navnet, og det tredje generation af Pebble-uret.

Round ligner nu mere et almindeligt armbåndsur, men det har stadigvæk Pebble-platformens mange funktioner.

Og så virker Pebble til både Android og iPhones.

Uret er tyndere end noget andet smartwatch på markedet, mener Pebble. Foto: Pebble.

Mindre batterilevetid – men stadig bedre en de andre
En af fordelene ved Pebbles ure fremfor konkurrenternes er, at urene ikke benytter en traditionel LCD-skærmtype.

I stedet bruger Pebble en e-ink-skærm, som du også finder på ebogslæsere som Amazon Kindle. Den type skærm er kendt for at være rar at læse på – specielt udendørs – og at være meget strømsparende.

Bagsiden er til gengæld en mat skærm i sort/hvid eller med få farver.

Resultatet er dog et smartwatch, som ikke skal oplades hver dag, som mange Android-ure og Apple Watch skal. 

Pebbles første par ure, de sort/hvide Pebble, Pebble Steel samt Pebble Time kan holde sig kørende i cirka 5 dage på en opladning, mens Pebble Time Round betaler prisen for en tyndere profil med en batterilevetid på to dage.

Og så tager det ifølge Pebble kun 15 minutter at oplade fra 0 til 100 procent.

Til gengæld må du undvære pulsmålere eller andre fancy sensorer, som der findes på andre ure, såsom Huawei Watch eller Apple Watch.

Vi har tidligere testet Pebble Steel, som vi fandt meget interessant. Læs vores test her.

• Pebble Time Round: Cirka 2.200 kroner.
• Pebble Time: Cirka 1.900 kroner.
• Samsung Gear S2: 2.500 kroner.
• Apple Watch Sport: Minimum 3.000 kroner.
• Huawei Watch 4.499 kroner.
• Apple Watch: Minimum 5.000 kroner.
• Moto 360 (sidste års model): 1.900 kroner.

Mens et (Android-baseret) Moto 360 fra sidste år er billigere end både Pebble Time og Pebble Time Round, så giver begge disse en bedre batteritid end Moto 360. Et nyt er dog netop kommet ud.

Hvad siger du? Kunne du overveje et smartwatch, eller synes du, at det er spild af penge? 

Læs også: Pebble kommer med nyt ur med farveskærm – udsolgt i løbet af nul komma fem

Der er 36 minutter til deadline og mellem computere, soveposer og kabler vakler en håndfuld børn rundt med matte øjne.

De er dog i mindretal. For resten af de 113 tilmeldte børn til Coding Pirates Game Jam hos Microsoft i Hellerup lidt nord for København sidder bøjede over deres computere for lige at få det sidste med inden deadline.

Et af de hold er LOVA som deltage i spiludviklingskonkurrencen med spillet “Dino Jump”.

LOVA, som står for Lucas, Oscar, Victor og Alexander, har arbejdet på deres spil siden lørdag middag og er tydeligt stolte – og trætte.

Spillet er lavet i programmet Scratch og er en klassisk sidescroller: Som spiller skal du hoppe over sten, dukke dig for fugle og hoppe efter den mad som giver superkræfter. Efter 250 point skifter spillet til en grotte med edderkopper.  Ide, grafik og pointsystem er alt sammen lavet af drengene selv.

“Vi brugte cirka 2 timer på at forberede spillet inden vi gik i gang. Vi fik lidt en dårlig start, men så kom vi også i gang” forklarer Lucas Bergholt Hansen som bor på Fyn, men som normalt tager toget til Coding Pirates Sorø for at dyrke sin interesse.

Denne gang er turen dog gået til København for at deltage i et 24-timers spiludviklingsmarathon for børn arrangeret af Coding Pirates.

Oscar, Lucas, Victor og Alexander udgør Team LOVA. Deres biddrag til er spillet “Dino Jump”.

Weremaid fra Tea Squat
Ved siden af Team LOVA sidder William Niels, Emile og Sven og putter de sidste linjers kode ind i Weremaid. Niels sidder foroverbøjet ved tastaturet og arbejder koncentreret i programmeringssproget C# mens William ved siden af begejstret forklarer hvorfor holdet arbejder så tæt på deadline:

“Vi har sovet 40 minutter i alt. Og her to timer før deadline fandt vi ud af at vi skulle have en highscore, som man kan uploade til en server.”

Weremaid, som er kodet i C# og Unity, ligner til forveksling et af de klassiske Commodore 64-spil som denne journalist fordrev sin ungdom med. Bare måske lidt mere kreativt og skabt af en lille gruppe unge drenge på under 24 timer.

I Weremaid scroller banen fra højre mod venstre. Den øverste halvdel foregår på land hvor spilleren skal hoppe mellem kasser – og i den nederste halvdel skal spillerens havfrue svømme mellem klipper og undgå de piggede kuglefiske.

Spilleren kan så med en tast skifte mellem øverste og nederste bane for hele tiden at være på den nemmeste banehalvdel.

Med cirka 30 minutter tilbage sætter Niels en ny highscore og hele holder smiler da scoren dukker op på holdets anden computer. Der er lige plads til en runde high-fives og fist-bumps inden hovederne igen stikkes sammen for at planlægge præsentationen for dommeren.

Highscore-listen er på plads knapt en halv time før de 24 timer løber ud og 3 ud af de 4 drenge på holdet bag Weremaid fejrer det kort inden der arbejdes videre med præsentationen til dommerne.

Koder hele natten
Det er anden gang Game Jam kører i København, og første gang at et tilsvarende Game Jam er blevet afholdt i Grenå, og bag konceptet står foreningen Coding Pirates.

Foreningen blev stiftet for et par år siden af den læreruddannede formand Martin Exner og har nu 24 afdelinger fordelt rundt i Danmark, herunder i Herlev hvor Computerworld lægger lokaler til både Codings Pirates sekretariat og en lokalafdeling med 30 tilmeldte børn.

Vil du også støtte Coding Pirates kan du kontakte foreningen her 

På trods af en stor erfaring med børn og it er Martin Exner alligevel imponeret over udholdenheden hos deltagerne, som alle er mellem 7 og 17 år:

Martin Exner er formand og medstifter af foreningen Coding Pirates.

“Da klokken passerede midnat så sagde vi, at hvis man sad og spillede så røg man i seng, men hvis man arbejdede på projektet, så kunne man blive oppe så længe man ville. Flere af dem faldt i søvn med headsettet foran skærm”, forklarer Martin Exner med et smil.

“Det som har overrasket mig er at næsten 50 af børnene kom fra vores venteliste og normalt ikke går til Coding Pirates. Så på 24 timer er de gået fra at have næsten ingen erfaringer med at lave spil til at aflevere et færdigt projekt”, uddyber Martin Exner.

Et bevis på dedikationen er samtlige 25 ud af 25 hold afleverer projekter inden deadline. Projekter som de selv har ideudviklet, programmeret, lavet grafik og musik til. Undervejs har holdene kunne støtte sig til en mentor for som vejleder om programme børnene ikke kender. Men selve programmeringen skal børnene selv løse i værktøjer som Javascipt, Scratch, C# og Unity.

Tiden er løbet ud og de sidste instrukser gives inden Game Jam 2015-vinderne afsløres.

Sejr til Weremaid
Tilbage hos børnene har dommerne fået præsenteret alle 25 spil. Og efter nogen tids votering uddeles der præmier til årets bedste ide (spillet Surrender), det bedste juniorspil (spillet Goat Runner), bedste grafik/kodning (spillet Red Case Runner) og årets bedste spil.Den pris tilfalder William Niels, Emile og Sven som fik de sidste linjers kode parat til Weremaid-spillet inden deadline og hvis kreative dobbelte design og høje finish imponerede dommerformand Thomas Bense og resten af dommerpanelet.

Og de andre hold? De er 24 intersive timers erfaring rigere og efter håndsoprækningen til alle sidst at dømme, så er de alle tilbage næste år.

Drengene William, Emile, Niels og Sven stod bag Weremaid og vandt Game Jam 2015 med deres dobbelte spil lavet i Unity.

Coding Pirates 24 afdelinger og aktiviteter som Game Jam i København og Grenaa bygger på frivillige både med og uden udviklerbaggrund.

Løb børnene tør for inspiration undervejs kunne der tankes op med retro-spil på bla. Commodore 64 i et hjørne af eventet.

Det sendte chokbølger igennem hele spilverdenen, da Nintendos direktør Satoru Iwata døde i juli. Ikke mange udenfor spilbranchen og spilentusiasternes verden kendte Iwata, men blandt computerspillere verden over var han en legende længe før sin død.

I flere måneder har både investorer og spilnørder vredet hænderne i uvished over, hvad der nu skal ske med Nintendos univers, der i høj grad har båret præg af den afdøde direktørs særlige personlighed.

Satoru Iwata lavede mange videoer til Nintendos fans. Videoen til spilmessen E3 i 2012 indledte han med at stirre intenst på en klase bananer. Sådan bare for spas og løjer.

Skuffelse, angst og jubel
Iwatas personlighed har ført Nintendo ind på en helt anden kurs end konkurrenternes.

Den kurs har ført til både enorme succeser, pinlige fiaskoer og et enormt marked af folk, som aldrig ville spille hverken computer eller konsolspil, før Nintendo vandt deres hjerter.

Derfor var der en bølgegang af skuffelse, angst og lettet jubel, da en ny direktør endelig trådte til i forrige uge.

Skuffelsen kom over valget af direktør. Den nye direktør Tatsumi Kimishima er nemlig en bankmand uden spilerfaring.

Angsten kom ved tanken om, hvordan en bankmand ville fokusere benhårdt på bundlinjen og ingorere Nintendos tradition for at lade spiludviklerne arbejde ud fra deres egen mavefornemmelse.

Den lettede jubel kom, da den nye direktør som en af sine første udmeldinger besluttede at dele magten med to af Nintendos helt store legender.

Computerworld har set nærmere på de tre mænd, der skal lægge kursen for Nintendo fremover, og på den mand, de efterfølger.

En legende legende
Satoru Iwatas sko har været svære at fylde, da Iwata blandt mange blev regnet som et ikon i spilverdenen.

Spil- og teknologisider som The Verge og aviser som The Guardian hyldede ham i lange nekrologer efter hans død. Han var mere spiludvikler end forretningsmand og mere spiller end spiludvikler, kan man forstå på de dybfølte nekrologer.

Satoru Iwata havde en vision for Nintendo. En vision om spil som skal give spillerne den samme glæde, som udviklerne havde, da de fandt på dem.

Spil, der ignorerer det grafiske våbenkapløb og leverer på handling og indlevelse, men også en vision om en række produkter som skal forbedre brugernes livskvalitet. En satsning, som fandt sin spæde start med Wii Fit, og som blandt andre Forbes har tvivlet på siden Iwatas død.

Alt dette har fans været bange for at miste til en ny forretningsmodel.

Nintendo Wii vækkede et helt nyt publikum til  konsolspillenes glæder.

Kollektiv ledelse
Med beslutningen om at dele ledelsen kan spilentusiaster verden over dog sove trygt i vished om, at Nintendo ikke er ved at blive overtaget af sjæleløse regnedrenge, ligesom den elskede Satoru Iwatas vision for Nintendo vil overleve hans død.

Tatsumi Kimishima vil i fremtiden lede Nintendo i tæt samarbejde med to af firmaets grand old men, Shigero Miyamoto og udviklingschef Genyo Takeda.

Netop de to mænd er om nogen skåret af samme stof som afdøde Satoru Iwata.

Ligesom den afdøde direktør er de spilentusiaster og har bidraget til Nintendos største succeser genem årene, ligesom de deler hans vision om at basere Nintendo på spil, som vinder på et engagerende indhold frem for imponerende grafik.

Den strategi førte til Nintendos største succes, Nintendo Wii.

Bankmanden
Tatsumi Kimishima er ikke det åbenlyse valg til at efterfølge den populære Iwata. Han er en mand, som ifølge Nikkei aldrig har været en del af Nintendos kultur af spiludviklere og arbejdede 27 år i bankverdenen, før han kom til Nintendo.

En 65-årig mand, som blev valgt, efter to måneders intensiv jagt ikke havde skaffet et bedre (og yngre) alternativ.

Med mere erfaring fra bankverdenen end spilverdenen er Tatsumi Kimishima en mand af en mere forretningsorienteret støbning end sin forgænger. Han kom til Nintendo i år 2000 via The Pokémon Company og har aldrig været involveret hands on i spiludviklingen.

Hvor Iwata var kendt som spilentusiast, har Kimishima altid været en forretningsmand, men dog ikke en forretningsmand uden sans for, hvad spillere gerne vil.

Således profeterede han allerede før lanceringen af Wii U, at Nintendos stort opsatte efterfølger til den succesfulde Wii ikke ville blive en succes, fordi den lå for tæt op ad sin forgænger, til at potentielle kunder ville se en forskel.

Siden lanceringen i 2012 har Wii U solgt lidt over ti millioner eksemplarer imod forgængerens samlede salg på mere end 100 millioner.

Tak til Takeda
Alle, der kender til det lige at skulle foretage et sidste desperat forsøg på at gennemføre et spil før sengetid, skylder en tak til Genyo Takeda.

I de tidlige 1980′ere gav han nemlig den legendariske NES 8-bit konsol muligheden for at gemme spillernes fremskridt.

Genyo Takeda stod den gang i spidsen for R&D3, den udviklingsafdeling som fandt på at indbygge et lille batteri i Nintendos spilkassetter, så deres RAM-chip kunne huske, hvor langt spilleren var nået, selv hvis man tog kassetten ud og spillede et andet spil i mellemtiden.

Når ens teenage mutant ninja turtle ramte det elektriske tang for fjortende gang, var man lidt glad for ikke at starte spillet helt forfra.

Indhold over udseende
Genyuo Takeda var også en af drivkrafterne bag udviklingen af Nintendo Wii, der blev Nintendos mest solgte konsol til dato.

Takeda og den nu afdøde Satoru Iwata blev enige om at Nintendo med Wii skulle fokusere mere på selve spiloplevelsen end på hele tiden at skulle præstere nyere og mere imponerende grafik.

Grundtanken er, at folk aldrig bliver tilfredse med grafikken alligevel, så der ikke nogen grund til at kæmpe den kamp, ligesom der er et marked for familiebiler, der ikke kører om kap med racerbiler, bør Nintendo dække markedet for folk, som går mere op i indhold end udseende.

Marios far

Shigeru Miyamoto har været en del af Nintendo siden 1977 og står bag en af computerspilshistoriens mest ikoniske figurer, blikkenslageren Mario, der siden 1981 har reddet sin kæreste fra både gorillaen Donkey Kong, kæmpeskilpadden Bowser og en lang række andre mere eller mindre bizarre skurke.

Shigeru Miyamoto har siden produceret og udviklet både spil og hardwaredesign for Nintendo og står bag succeser som Super mario Bros og The Legend of Zelda.

Mario har aldrig haft det let. Men hans kærester har altid haft det værre. Her er hans første kærlighed fanget af Donkey Kong.

En ener
Shigeru Miaymoto er som producent vant til at arbejde med grupper, men som spiludvikler har han altid arbejdet meget alene og stolet på sin egen fornemmelse for, hvad der gjorde et spil godt.

“Så længe jeg selv kan lide det, vil andre også kunne lide det,” som han sagde i et interview med The New Yorker i 2010.

Tiden vil vise, om han tager den samme attitude med ind i den nye ledelses-trio.