Skatteminister Karsten Lauritzen.

Fusk med udbytteskat og det havarerede inddrivelsessystem EFI.

Alt det og meget mere, skal der nu gøres op med i Skat.

Det fremgår af den handlingsplan for Skats fremtid, som skatteminister Karsten Lauritzen her til middag har præsenteret for offentligheden.

Ministeren har sikret sig bred politisk opbakning til redningsplanen, som blandt andet betyder, at Skat får lov til at ansætte 400 nye medarbejdere, som skal sætte fart på inddrivelsesområdet og styrke kontrollen med refusion af udbytteskat.

Som en del af planen varsler ministeren, at der skal laves en helt ny it-strategi i Skat, ligesom it-området skal reorganiseres. Desuden får Skat nu hjælp fra et særligt it-board, som skal sammensættes af danske og internationale it-eksperter, som skal rådgive Skats it-direktør.

Desuden vil ministeren gradvis lukke ned for det skandaleramte inddrivelsessystem EFI i en såkaldt “kontrolleret nedlukning”. Som erstatning skal Skatteministeriet selv stå i spidsen for udvikling af et nyt it-båret inddrivelsessystem, som skal stå klar til brug i 2019.

Udviklingsarbejdet kommer til at foregå i et nyoprettet ImplementeringsCenter for Inddrivelse (ICI), som formentlig kommer til at arbejde efter samme principper som ministeriet bruger til udvikling af et system til administration ejendomsvurderinger.

Parallelt med udvikling af et nyt it-system skal ICI komme forslag til en forenkling af lovgivningen inddrivelseslovgivningen

Læs også: Efter EFI: Skatteministeriet kaster millioner i nyt it-system – vil selv udvikle det

Samtidig med lanceringen af handlingsplanen er i alt fem chefer i Skat blevet sendt hjem, mens Skat undersøger om de kan drages til ansvar for det nuværende kaos.

Læs også: Skats it-direktør fyret på grund af EFI-ballade

Skatteminister Karsten Lauritzen siger i forbindelse med handlingsplanen:

“Skats it-systemer er så forældede, så komplekse og så dårligt dokumenterede, at Skat over de næste 15-20 år står foran at skulle udskifte størstedelen af sine 200 it-systemer. Vi skal simpelthen give Skat en ny digital dna. Og dermed tager vi de første skridt til at bygge et helt nyt skattevæsen.”

Ministeren siger desuden, at ansvaret for skandalerne i Skat deles af skiftende regeringer.

“Derfor har vi også et fælles politisk ansvar for at (…) blive enige om nogle fælles rammer, der kan få Skat tilbage på sporet. Derfor er jeg også glad for, at et bredt flertal blandt Folketingets partier bakker op om det mål.”

Karsten Lauritzen siger samtidig, at Skats egen undersøgelse af EFI-projektet har afsløret “alvorlige svigt” i dele af Skat, som altså får personalemæssige konsekvenser for de ansvarlige chefer.

“Visse ledere tæt på systemet gav et indtryk af, at EFI var køreklart, selv om det reelt ikke var tilfældet. Det er naturligvis meget alvorligt. Skats direktør har orienteret mig om, at der i denne sag også er draget en række personalemæssige konsekvenser,” siger skatteministeren.

“EFI har været et smertensbarn gennem rigtig mange år. Det er desværre svært at komme i tanke om et it-projekt, der er slået mere fejl. Og med den viden, vi har i dag, skulle systemet aldrig have været sat i drift. EFI-systemet er så fejlbehæftet og ineffektivt, at der overordnet set ikke er anden mulighed end at lukke det ned.”

Læs også:

Skatteministeriets nye it-projekt kan komme til at ramme KMD, IBM og CSC hårdt

Skats it-problem kan ikke løses ved at fyre chefer – det stikker langt dybere

Nordamerika har uddelt de allersidste tilgængelige IPv4-adresser, og bøtten er nu endegyldigt tom.

Det sker efter mange års advarsler om, at kassen med tilgængelige IPv4-adresser var ved at være tom, og at virksomheder, organisationer og andre omgående burde skifte til den afløsende protokol, IPv6.

Den gamle IPv4-internetprotokol stammer helt tilbage fra 1981.

Den har maksimalt plads til 4,3 milliarder unikke internet-adresser, mens afløseren IPv6, der blev lanceret i 1999, har nok adresser til at kunne håndtere internettet i flere generationer.

Der findes stadig tilgængelige IPv4-adresser rundt omkring, men den amerikanske internet-organisation ARIN, har ikke flere på lager.

Det betyder, at der alene vil kunne uddeles flere IPv4-adresser i USA og Canada, hvis ARIN bliver tildelt flere adresser fra den globale internet-organisation, Internet Assigned Numbers Authority, eller hvis nogle allerede anvendte adresser bliver returneret.

Desuden er der opstået et nyt marked for handel med gamle IPv4-adresser, nemlig det såkaldte transfer-marked. Her bliver ‘brugte’ IPv4-adresser handlet for omkring 75 kroner stykket.

Ved at afslutte puljer
Også andre af verdens internet-organisationer er ved at afslutte deres puljer af IPv4-adresser.

Det gælder således organisationen Ripe NCC (Réseaux IP Européens Network Coordination Centre), der håndterer IP-adresser i Europa, Mellemøsten og dele af Asien.

Ripe NCC fik tildelt sin sidste pulje af IPv4-adresser i 2012. Ripe NCC ligger for tiden inde med 16,5 millioner ledige IPv4-adresser, der er de sidste af slagsen, som vil blive uddelt i organisationens dækningsområde.

Alle internet-organisationerne opfordrer leverandører, organisationer og virksomheder til at sørge for at skifte til IPv6-protokollen – ikke mindst hvis de vil med på det spirende Internet of Things, hvor milliarder af sensorer, apparater og andet skal kobles på nettet.

Det vil forøge efterspørgslen efter IP-adresser ganske betydeligt og sætte betydeligt pres på uddelingen af de pågældende protokoller.

Læs også:

Slut med IPv4-adresser: Nu uddeles de allersidste

10 gratis værktøjer til router- og IP-administration

Fredag kommer Apple Watch til salg herhjemme, og der er givetvis en del danskere, som spørger sig selv:

“Skal jeg købe det, eller skal jeg lade være?”

Her på Computerworld-redaktionen er vi to personer, der har haft uret på vores håndled gennem næsten et halvt år.

Begge er glade for uret. Men ikke desto mindre er det umuligt for os at svare entydigt på, om du skal købe et Apple Watch.

Det afhænger af dine præferencer og din levevis. 

Derfor giver vi dig i stedet fire gode grunde til at købe uret. Og fire gode grunde til, at du skal lade være. 

Inden du køber det, bør du dog være opmærksom på, at Apple Watch udelukkende virker med en iPhone 5 eller nyere.

Derfor bør du købe et Apple Watch:
1. Du bruger din smartphone mindre
I dag omgiver vi os med dimser, der suger tid fra os, og her på redaktionen er vi næppe de eneste, der oplever, at et hurtig kig på mobilen ender med, at vi kigger ned i skærmen i flere minutter. 

Når telefonen brummer i lommen, giver Apple Watch dig mulighed for hurtigt at tjekke notifikationen, afvise opkaldet eller besvare sms-beskeden. 

For få uger fortalte en kammerat, at han overvejede at købe et Apple Watch. Men han tilføjede lettere frygtsommeligt: “Jeg tror desværre, at det bliver endnu en tidsrøver.” 

Men nej, Apple Watch tager ikke tid fra dig.

Du kommer ikke til at spille spil, læse lange artikler eller fortabe dig i din Facebook Timeline på et Apple Watch. Det er hverken uret eller dit håndled bygget til. 

Tværtimod vil Apple Watch formodentligt betyde, at du kommer til spare tid, fordi du bruger din telefon lidt mindre i dagligdagen. 

2. Batteriet er ikke et problem – tværtimod
Meldingen om at et Apple Watch skal oplades dagligt har fået mange til at forholde sig skeptisk til uret. 

Men batteritiden bør ikke give grund til at større bekymring, for i praksis er det intet problem.

Du sætter uret på opladeren, når du går i seng og tager det på, når du står op.

Har du den store udgave af uret på 42 mm vil du sjældent opleve, at batteritiden når under 50 procent, og med den lille udgave på 38 mm vil batteriet sjældent ryge under 35 procent. 

Du skal dog være opmærksom på at fitness-funktionen, hvor pulsmåleren er tændt hele tiden, kan gøre et relativt stort indhug i batteritiden.

Det gælder især, hvis du ejer den mindste udgave af uret på 38 mm. Det skal dog ganske store træningsmængder til, før du vil opleve, at uret løber tør for batteri i utide.

3. Fordi du gerne vil have et ur 
Jep, så simpelt er det: Du skal købe et Apple Watch, hvis du i forvejen er teknologi-interesseret, iPhone-bruger og står og mangler et ur.

For Apple Watch er først og fremmest et ur, og ur-funktionaliteten er formodentligt den, som du kommer til at bruge mest.

Det er i hvert fald den oplevelse, som vi har her på redaktionen. Men derudover tilbyder Apple Watch en masse anden funktonalitet, der gør det til mere end blot et almindeligt ur. 

4. Du kan få hjælp til et sundere liv 
Du skal leve sundere. Det er et af Apples mål med Apple Watch. 

Det skal urets indbyggede aktvititetsensor hjælpe med. Den registrerer, hvor meget brugeren bevæger sig, motionerer og står op i løbet af dagen, og uret fastætter desuden et dagligt mål, som du skal opnå. 

Men virker det så? Det gør det på denne skribent. Jeg når ikke altid mine mål, men jeg gør rent faktisk indsats for at nå dem, og jeg har flere gange været en tur op og ned af vejen en sen aftentime for at nå dagens mål. 

Det er næppe alle, som denne form gamefication virker hos. Men har du motivationen, så kan Apple Watch få dig til at leve en smule sundere end du gjorde før.

Derfor skal du IKKE købe et Apple Watch:
1. Du kan ikke noget, som du ikke kan med din iPhone
Med Apple Watch kan du måle din puls. Men derudover kan du groft sagt ikke noget med det, som du ikke kan med din iPhone.

Derfor bliver samtaler med folk, der spørger til uret, ofte noget a la: “Du kan se dine SMS”, “Du kan holde øje med din kalender” og “Du får besked når nogen ringer” … “Ja jeg ved, at det kan du også på din telefon…det her er bare lidt anderledes”. 

Så notifikationer, aktivitetsmåling, apps og tid er alt sammen noget, som du også kan se med på iPhone.

Spørgsmålet er derfor om, du mener, at det er en særlig enhed til knap 3.100 kroner værd?

2. Næste generation kommer “snart”
Selv hvis du har lyst til at investere i et Apple Watch, bør du være opmærksom på, at der formodenligt kommer en ny udgave af Apple Watch til foråret.

Apples produkter følger som regel cyklus, der betyder, at de bliver opdateret efter et år.

Såfremt Apple følger samme fremgangsmåde, så vil der komme en ny udgave og bedre udgave Apple Watch om blot seks-syv måneder.

Anden generation af både iPhone og iPad bød på betydeligt forbedringer, og derfor kan du med fordel vente et halvt år, før du investerer i et Apple Watch.

3. Det har ingen gps
Apple Watch har ingen indbygget gps, og derfor vil det for hardcore-løbere næppe kunne erstatte deres traditionelle løbe-ur med gps.

Det er dog muligt at kalibrere urets skridtæller på en måde, der ifølge Apple kan gøre uret i stand til at opmåle din distance relativt præcist. Alternativt gør Apple Watch brug af din iPhones gps. Hvis du altså medbringer telefonen.

Og det er kun i teorien. For i vores test overdrev Apple Watch konstant vores distance med 20 procent. Så fem  kilometers løbetur (ifølge to GPS-ure) bliver på vores ure altid til seks kilometer. 

Så løber du skal du holde fast i dit GPS-ur. 

4. Du har allerede et ur
Apple Watch er i bund og grund bare et ur med ekstra digitale funktioner.

Hvis du har et ur, som du er glad for, bør du overveje om de ekstra digitale funktioner er grund nok til at skifte det ud.

Ikke mindst hvis dit ur både har været beskosteligt og har en affektionsværdi knyttet til sig.

Har du selv et smartwatch? Så del meget gerne dine erfaringer i kommentarfeltet herunde.

(- og har du ikke tænkt dig at købe et smartwatch så er det helt fair, men vi vil gerne høre fra dig som faktisk har købt et ur)

Læs også:
Hos disse danske butikker kan du købe Apple Watch

Efter seks uger med Apple Watch: Her er vores endelige dom

Læs principal architect Kamala Subramaniams forklaring på ACS her: Microsoft showcases the Azure Cloud Switch (ACS)

Det ville have været aldeles utænkeligt for nogle år siden, men ikke længere: Microsoft er kar med et Linux-baseret styresystem, som selskabet har udviklet fra bunden.

Systemet hedder Azure Cloud Switch – eller blot ‘ACS’ – og er udviklet specielt til brug i datacentre.

Microsoft har selv udviklet systemet, da selskabet ikke har været i stand til at finde et styresystem blandt de mange i markedet, som lever op til selskabets ret specifikke krav på dette område.

Ifølge chef-arkitekt i Microsofts Azure Networking, Kamala Subramaniam, bygges traditionel switch-software typisk med ret bred appeal, så den kan anvendes af flere kunder, i flere forskellige scenarier og med en række forskellige features.

Specifikt system
Men Microsoft har haft brug for et stærkt målrettet styresystem med en række specifikke fokus-områder inden for selskabets Datacenter Networks, hvor løsningen skal anvendes til at “løse, test og afhjælpe bugs i netværks-enheder hurtigere end det kan lade sig gøre nu,” hedder det.

Med ACS bliver det ifølge Microsoft desuden muligt at skalere op og ned langt bedre, end det er tilfældet i dag.

“Sammen med den åbne, standardiserede SAI-interface kan vi med ACS udnytte ny hardware hurtigere [...] samtidig med, at vi kan køre på flere forskellige platforme,” skriver Kamala Subramaniam.

Microsoft har i de senere år gradvist sluttet fred med nærmest alle selskabets tidligere hoved-fjender.

Fornylig indgik selskabets eksempelvis en tæt samarbejdsaftale med VMware, hvilket du kan læse mere om her:

Har sluttet fred
Det er ikke mange år siden, at Microsoft var den direkte modsætning til open source og med sin proprietære og stærkt pengegivende tilgang til software-udbredelse var et hade-objekt blandt open source-folket.

Det var dengang, hvor Microsofts daværende topchef, Steve Ballmer, kaldte Linux en ‘kræft-sygdom, der sætter sig på al intellektuel ejendom, som det berører,’ og hvor fronterne var trukket hårdt op.

Microsoft har gradvist nærmet sig open source-tankegangen i de senere år – fra de første spæde bidrag til Linux-kernen til de seneste engang aldeles utænkelige beskeder om, at Microsoft i dag simpelthen elsker Linux.

Microsoft har også gjort .Net-frameworket til open source, mens Linux-løsninger fra Oracle, IBM, Cloudera Hadoop og Core OS i dag kører helt sidestillet i Microsofts store cloud-service, Azure.

Det nye åbne Microsoft
I det seneste år har stort set alle Microsofts produktmæssige og strategiske beslutninger været centreret om cloud’en.

Det betyder, at Microsoft er i fuld gang med at fjerne sig fra sit mangeårige fokus på Windows som selskabets kerne-produkt, og åbnet armene for software, som ikke er udviklet af Microsoft selv, ligesom selskabets løsninger i stigende omfang tilbydes til brugere på konkurrerende platforme.

Du kan læse mere om Microsofts store strategi-skifte her: Det nye Microsoft: Lægger Windows bag sig – her er den nye fremtid

Der findes som bekendt milliarder og atter milliarder linier af kildekode til alverdens it-systemer, men ikke al kode er skrevet lige godt.

Software-udviklere har ofte ret fastlagte holdninger til, hvad der gør en rå kode ‘god’ eller ‘dårlig,’ og det er langt fra altid, at de er enige.

Nogle ting er de imidlertid ret enige om, beretter Computerworlds amerikanske nyhedsbureau, der har gennemgået flere store udvikler-foraer for holdninger til ‘god’ og ‘dårlig’ kode.

1: Skal være nem at læse
Den måske vigtigste egenskab for ‘god’ kode er, at den skal være nem at læse, og dette er langt de fleste software-udviklere rørende enige i.

En letlæselig kode gør det nemt for andre udviklere at forstå, hvad koden handler om, og hvad meningen med den er.

“Efter min mening har udvikleren ikke været dygtig nok, hvis jeg ikke kan forstå hans hensigt i løbet af maksimalt fem minutter,” lyder det således fra en senior-udvikler – Luke Burnham – som Computerworlds amerikanske søstermedie har talt med.

“Computeren er ligeglad med variable navne eller mellemrum mellem linier, men det gør mennesker. Kode bliver skrevet én gang, men bliver læst hundredevis af gange,” siger han.

En anden softwareudvikler peger på, at ‘god’ kode betyder, at den skal være skrevet i en konsistens stil med ordentlige mellemrum, ordentligt indrykning og et godt flow samt med betegnelser, der ‘giver mening.’

Godt med gode kommentarer
Masser af kommentarer og forklaringer hører også til enhver god kode. Grunden er simpel: Gode kommentarer gør det nemmere hurtigt at forstå koden, og hvad hensigten med den er.

En udvikler understreger, at forklaringerne i kommentarfelterne ikke skal handle om, hvad en funktion eller kodesekvens gør, men hvorfor den gør det.

“Kommentarerne til god kode skal gøre det klart for andre, hvad der egentlig foregår i udviklerens hoved, mens han skriver koden,” skriver han.

Forklaringerne gælder i øvrigt over udvikleren selv, da ingen udvikler kan huske intentioner og planer til al den kode, som han har skrevet i tidernes løb.

Ordentlige kommentarer kan derfor være nyttige for udvikleren selv, hvis koden skal modificeres engang i fremtiden.

Den skal være simpel
God kildekode er enkel – også selv om den samlet ofte vil være i stand til at udføre komplekse opgaver.

Dermed vil gode udviklere være i stand til at løse opgaven uden at over-komplicere tingene, hedder det.

“Hvert stykke kode bør udføre én opgave, som til gengæld skal udføres perfekt. Dernæst skal det næste stykke kode udføre den næste opgave. De bedste løsninger er ofte de mest enkle,” lyder det fra en udvikler.

Desuden er der bred enighed om, at der er en sammenhæng mellem kode-kompleksitet og antallet af bugs.

Den skal være fleksibel
Der vil ofte være behov for, at funktionaliteten i et stykke kode justeres, udbygges eller genbruges andre steder, som tiden går, og behovene ændrer sig.

Derfor er det vigtigt, at koden er skrevet på en måde, så den er fleksibel.

Det er selvfølgelig umuligt at forudsige, hvad fremtidens behov bliver, men det kan godt lade sig gøre, at skrive koden, så den kan udbygges og justeres med så få ændringer som muligt.

Som en udvikler skriver, er det ultimative tegn på, at din kode er godt skrevet, hvis “den helt nye medarbejder får besked på at modificere den kode, som du skrev for seks måneder siden, og aldrig nogen sinde henvender sig til dig for at stille dig et spørgsmål.”

Den er nem at vedligeholde
Det er mere end sandsynligt, at din kode vil indeholde bugs – også selv om den er fantastisk godt skrevet – for det gør langt størstedelen af den kode, der bliver skrevet.

Og det betyder jo, at der skal rettes i koden, så bug’en kan fjernes.

Der er bred enighed blandt udviklerne om, at det er grundlæggende for ‘god’ kode, at den skal være nem at rette i.

“Al kode skal vedligeholdes, og den opgave skal være så nem som muligt,” lyder det fra en udvikler.

En anden skriver: “Den store forskel mellem kode, der bare fungerer og kode, der er fantastisk, er vedligeholdelses-venligheden ['maintainability'].”

Den skal fungere
Det er jo et ret oplagt kriterium for en god kode, men vi tager den ikke desto mindre med her.

For det er grundlæggende for enhver ‘god’ kode, at den skal fungere efter hensigten og løse alle de ønskede opgaver, som den er skrevet til.

Har vi glemt noget? Hvad synes du er et fællestræk for al god kode? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Læs også:

Verdens måske allerbedste og mest indflydelsesrige programmører

12 tastaturer som udviklere og kodefolk holder meget af

En af de hedeste drømme i den europæiske union er at sikre et frit indre marked, hvilket naturligvis også gælder for det digitale indre marked.

Derfor har EU i går åbnet for en offentlig høring omkring geoblocking og andre geografisk baserede restriktioner, der kan forhindre europæere i at sælge eller købe varer og tjenesteydelser i EU-landene.

“Høringen dækker eksempelvis kunder, som er blevet opkrævet forskellige priser eller tilbudt en række forskellige varer, der afhænger af, hvor de bor,” lyder det i høringsoplægget fra EU-Kommissionen.

Du kan selv finde høringsmaterialet på EU’s hjemmeside.

Skal løbes i gang
Her kan private såvel som virksomheder komme med deres indspark til blandt andet geoblocking-spørgsmålet, hvor svarene forventes at blive medtaget i den kommende strategiplan for det digitale indre marked, der ser dagens lys i næste måned.

EU-Kommissionen har tidligere på året ridset sine planer op for det digitale indre marked, hvor den tidligere estiske premierminister, Andrus Ansip, er udpeget som såkaldt superkommissær for at få det til at ske. 

Læs også: EU’s nye digitale oprydder: Han skal indføre det fælles digitale marked

Trods mange ihærdige forsøg på at løbe det digitale indre marked i gang, er det endnu ikke rigtigt lykkes, men det skal der altså laves om på.

60 milliarder til Danmark
For der er mange penge i de grænseoverskridende handler, vurderer EU.

EU-Kommissionen har tidligere udmeldt på, at digitaliseringen skal udgøre fire procent af den samlede forventelige vækst på fem til syv procent i bruttonationalproduktet (BNP) i de kommende år.

Målt på det danske BNP vil det i kroner og ører betyde en vækst på op mod 60 milliarder kroner i den danske andedam.

Udover høringen om geoblocking har EU også i dag søsat en høring, der er noget mere omfattende, da den omhandler de regulatoriske krav til online-platforme herunder miljøkrav og datakrav i vores nuværende cloud-æra.

Denne anden høring kan du også finde på EU’s hjemmeside, hvor der er åbent for indspark fra borgere, virksomheder og interessegrupper.

Læs også: 
Den store plan: It bliver hele Europas redningskrans

Usikkerhed i backup, manglende kompetencer og manglende kontrol over brugeradgangen.

Det er blot nogle få af de områder, som Statens It i det seneste år er blevet kritiseret for flere gange af Rigsrevisionen og Finansministeriets interne koncernrevision.

Statens It har otte ministerier og godt 10.000 statslige brugere på sine systemer, 

Revisionerne mener altså på flere områder, at sikkerheden hos Statens It ikke har været helt tilfredsstillende i alle leder og kanter i 2014 og 2015, hvilket er taget til efterretning hos Statens It.

Informationssikkerhedschef hos Statens It, Vibe Vallentin Jensen, fortæller til Computerworld, at ud fra revisorernes kritik-liste er der nu kun to udestående punkter tilbage, som også vil blive løst inden længe.

Hun forklarer også, at to do-listen dermed ikke er færdig, så sikkerhedsfolkene hos Statens It nu kan læne sig tilbage og føle sig sikre.

“Vi bliver aldrig færdig med at arbejde med sikkerhed. Selvom vi skulle have gjort et godt stykke arbejde i dag, så skal vi i morgen igen være klar til at tænke fremadrettet om, hvordan vi beskytter os bedst muligt,” forklarer Vibe Vallentin Jensen til Computerworld.

Skal reagere lynhurtigt
Arbejdet med sikkerhed stikker da også noget dybere end revisorernes hævede øjebryn og efterfølgende to-do-lister for at bringe orden i sikkerheden.

For i sommers blev en af Statens It’s kunder ramt af et ondsindet ransomware-program, hvor bagmændene krævede løsepenge for at slippe grebet i data igen, efter de var kommet ind i systemerne via en 0-dagssårbarhed.

Læs også: Arbejdsskadestyrelsen på vej i fuld drift efter krav om løsepenge: “Vi har ikke betalt en krone”

Når den slags sker, skal it-afdelingen kunne reagere hurtigt.

Vibe Vallentin Jensen fortæller, at det tog 10 minutter at samle de ledende kræfter hos Statens It for at bekæmpe malware-bagmændene.

“Vi skal have evnen til at reagere hurtigt, når skaden er sket. Det sker igennem nedskrevne instrukser og klare processer, når beredskabsplanen træder i kraft,” fortæller hun.

Mere end en firewall
Udover en klar beredskabsplan består sikkerhedsarbejdet også af mere end firewall-konfigurationer, som ellers var det altoverskyggende sikkerhedsmodsvar til de fleste trusler for blot få år siden.

I dag har Statens It indført flere lag af sikkerhed både før og efter firewall’en.

“Før firewall’en overvåger vi blandt andet ændringer i trafikken for eksempelvis at modstå DDoS-angreb, mens vi efter firewall’en kan blokere for uønsket trafik og specifikke domæner, som vi løbende modtager informationer via opdateringer i vores software og fra tjenester, som vi abonnerer på,” forklarer Vibe Vallentin Jensen.

Lær fra netværket
Hun fortæller, at mens hackernes angrebsmetoder bliver mere og mere sofistikerede, har Statens It også indført interne auditeringer af sin sikkerhed, da den statslige it-leverandør i februar 2014 blev ISO 27000-certificeret.

“Det har blandt andet betydet, at sikkerhedsprocesser indgår helt naturligt i alle processer omkring den almindelige it-drift,” siger Vibe Vallentin Jensen.

Hun understreger desuden vigtigheden af, at Statens It som andre offentlige it-spillere deltager i netværksmøder med andre it-sikkerhedschefer for at holde sig ajour med de nyeste trusler og sikkerhedsforanstaltninger.

“Arbejdet med it-sikkerhed er the never-ending-story,” runder Vibe Vallentin Jensen af.

Læs også: 
Vigtig rapport afslører: Her er fire slemme it-fejl hos Skat

Jan Topp Rasmussen kom til Skat i 2013. Før var han CIO i Region Syddanmark.

Skats it-direktør med ansvaret for det skandaleramte it-system til inddrivelse af gæld (EFI) er blevet sendt hjem med en besked om, at han ikke skal komme igen.

Det skriver Finans.

It-direktør Jan Topp Rasmussen er blot et af flere hoveder i Skat, der ruller i dag.

Ifølge Finans’ kilder er it-direktøren nemlig ikke den eneste, der bliver fyret.

I alt er der lagt op til, at en håndfuld chefer på direktør og vicedirektør-niveau bliver afskediget.

Jan Topp Rasmussen står med ansvaret for Et Fælles Inddrivelsessystem (EFI), der for kort tid siden blev sendt i skammekrogen og lukket ned på grund af massevis af fejl.

Læs også: Skats it-system er skrottet: Indbragte alligevel bosserne 550.000 kroner i bonus

Ansat efter systemet
Selv om Jan Topp Rasmussen nu må tage konsekvensen, har han ikke været med i de indledende runder omkring EFI.

Faktisk tiltrådste Jan Topp Rasmussen først i Skat i januar 2013, hvilket er det samme år, som EFI blev sat i drift.

Den oprindelige plan for EFI var, at systemet skulle stå klar i 2007.

Den plan blev siden udskudt til 2009, hvor præmieredatoen så igen blev fremrykket til 2013.

Den endelige udmelding om hvordan skårene skal klinkes efter EFI, og omkring fyringer i Skat kommer senere i dag, hvor skatteminister Karsten Lauritzen har indkaldt til pressemøde klokken 11.30.

Computerworld forsøger at få en kommentar fra Jan Topp Rasmussen i løbet af dagen.

Læs også:

Hvordan kan det blive ved? Få nu stoppet de offentlige it-skandaler

Skats it-system er skrottet: Indbragte alligevel bosserne 550.000 kroner i bonus

Skat: EFI virker ikke, og nu lukker vi det ned

Derfor kan Skat (sikkert) godt vinke farvel til enhver erstatning for kuldsejlet kæmpe-system

Efter EFI: Skatteministeriet kaster millioner i nyt it-system – vil selv udvikle det

Fem vilde tal om Skats gigantiske it-havari: Vidste du det om EFI?

Interview: Klokken er 8.30 i et industriområde i Herlev tæt på København.

Jeg banker på døren på det aftalte tidspunkt på jagt efter en forklaring på, hvordan Commentor har formået at vinde Computerworlds Top 100-konkurrence, der kårer de bedste it-virksomheder i Danmark?

På det regnskab, jeg har med under armen, står der godt nok Logistics A/S, men der er sket meget i seneste år.

“Oprindelig er vi en virksomhed fra Aalborg med navnet Logistics,” fortæller Michael Hove, der er administrerende direktør i Commentor, efter vi har sat os til rette ved mødebordet med hver sin kop kaffe placeret inden for behørig rækkevidde.

“Dengang vi startede, udviklede vi meget software til logistikvirksomheder, og deraf kom navnet. Siden er vi kommet ind i mange andre brancher, og derfor har vi overvejet et nyt navn igennem længere tid.”

Logistics er da også et navn eller en betegnelse, man støder på et hav af steder – ikke mindst på siden af lastbiler.

“Ifølge CVR er der vist mere end 230 virksomheder i Danmark, der hedder noget med Logistics,” griner han og fortsætter:

“Mange har nok troet, at vi var et fragtfirma, men vi udvikler altså software til integration mellem it-systemer.”

Det nye navn kom dog helt af sig selv i forbindelse med et ønske om at sætte turbo på væksten i firmaet.

Købte Commentor
For at komme tættere på den del af kunderne, der bor i hovedstadsområdet, opkøbte man et firma, der allerede havde foden indenfor hos potentielle kunder, og som samtidig havde et godt firmanavn.

“Vi købte Commentor og tænkte, at nu var der både mulighed for at skifte navn og samtidig vise en pæn gestus overfor de tidligere ejere og deres fine og gode brand,” fortæller han.

“Det plejer nok at være den anden vej rundt, men det gav god mening for os.”

I dag sidder der knap 20 personer i Herlev og 30 i Aalborg.

De fremtidige vækstønsker er baseret på det nye kontor nær hovedstaden.

“I Aalborg er det lidt lettere at rekruttere nye folk, så der kommer også lidt vækst, men nu skal vi primært satse på København. Vi vil gerne være omkring 70 inden for de næste to år.”

Er det lettere at finde it-folk i Aalborg end i København?

Ja, det er det. Udbuddet er større i hovedstaden, men det er efterspørgslen absolut også. I Aalborg har vi blandt andet gode forbindelser til universitetet, der uddanner rigtig gode folk.”

Software, der binder software sammen
Commentor er bygget op omkring to forretningsben.

Et ben udvikler og projekterer løsninger, som binder forskellige it-systemer sammen, og et andet ben vedligeholder de it-løsninger, som firmaet har udviklet. Fordelingen mellem de to er cirka 75 procent til projekter og 25 procent til application management.

Vedligeholdelsesdelen har den fordel, at aftalerne er længerevarende, og de kan derved sikre en stabil indtægt i de perioder, hvor der er lidt længere mellem projekterne.

“Vi er meget fokuserede på at være en servicevirksomhed, hvilket betyder, at vi klarer os godt. Når man er et projekthus som os, kan man ikke lade være med at tænke, at det kunne være dejligt med et produkt. Det har vi valgt fra. Vi forsøger ikke at bygge et nyt produkt, vi leverer specifikke løsninger.”

Løsningerne ligger inden for mobility, portal eller integration samt back end-løsninger inden for industrien.

“Et eksempel er en back end-løsning til et distributionscenter eller til en lufthavn.”

Det, firmaet kan, er at styre og flytte data mellem forskellige systemer.

“Der er sket et paradigmeskifte i de seneste år fra, at virksomhederne skulle have et stort ERP-system til det hele, til at firmaerne i stedet har mindre standardsystemer, der kan bindes sammen. Commentor udvikler netop den lim, der binder systemer sammen.”

Her er fremtidsplanerne
Firmaet udvikler selv med danske programmører, hvilket betyder, at det er en videnvirksomhed, der primært leverer til private firmaer.

“Vores medarbejdere er tekniske folk i den tunge ende af skalaen. Arkitekter, ingeniører, udviklere og projektledere.”

Udviklingen mod, at it-løsninger i dag skal være små og agile, har stor betydning for Commentor.

“Mobile first-ideologien er det, vi kan hjælpe virksomhederne med.”

Er danske virksomheder stadig præget af store tunge it-systemer, eller er vi allerede agile?

“I forhold til resten af Europa er vi rimelig godt med, når det gælder agilitet. Men ser vi på USA, er vi langt bagud. Amerikanerne er mere klar til separate systemer og cloud-løsninger. Men vi er på vej i den retning, hvor standardløsninger tilpasses der, hvor det er nødvendigt.”

Vedligeholdelsesdelen, eller på moderne dansk application management, er en helt naturlig forlængelse af udviklingsarbejdet i Commentor.

“Vi hjælper med application management på systemerne, så både forretnings- og teknisk viden bliver sammen med it-systemerne og ikke spredes for alle vinde, når en opgave er færdig, og vores folk tager hjem.”

Hvor vil I gerne bevæge firmaet hen i løbet af de næste to år?

“Vi har en plan om at ansætte cirka 20 nye folk og selvfølgelig stadig være gode til udvikling og application management. Der, hvor vi ser et nyt forretningspotentiale, er i skyen.”

Udflytningen til cloud-løsninger er sket i mange danske virksomheder, og mange er allerede repræsenteret i de tyndere luftlag.

Men løsningerne kan bindes sammen på nye måder, siger Michael Hove.

“Vi har været i gang med cloud siden 2009, og vi var måske lidt tidligt ude, men tekniske virksomheder med et behov for en cloud-løsning er en voksende gruppe.”

Er det lettere eller mere besværligt at binde løsninger sammen, når de ligger i skyen end ved en traditionel it-model placeret i det lokale serverrum?

“Det er nogle andre ting, der skal tages i betragtning. Noget er allerede løst i skyen, mens andre problemstillinger dukker op. Cloud-brugerne skal gøre sig klart, at skyen ikke er det evigtgyldige svar på alt. Det stiller bare nogle andre spørgsmål.”

Han peger også på application lifecycle management (ALM) og et samarbejde med Microsoft som nye forretningsområder.

“Via vores køb i Herlev er vi blevet meget tæt partner med Microsoft, og vi samarbejder om udvikling af løsninger, da de kompetencer er i huset. Vi har ikke tidligere haft så tætte partnerskaber, men det vil vi søge i fremtiden,” siger han.

“Vi skal ikke sælge produkter men bruge teknologierne til at understøtte nye løsningsforslag til kunderne.”
Han betegner også de to firmaers fælles fremmøder hos en kunde som et kvalitetsstempel.

Tre-fire mand i København var ikke nok
En del af jeres vækst hænger sammen med opkøbet i København. Er det svært at købe en virksomhed?

“Nej, egentlig ikke. Det gik ret nemt for os. Grunden var, at vi gerne ville tættere på Sjælland, fordi 80 procent at vores marked blandt top 500-virksomhederne ligger i hovedstadsområdet. Vi har tidligere forsøgt at sidde en tre-fire mand i København, men det blev ikke helt godt. “

Ringer man bare, og spørger om man må købe?

“Det er lige før, det passer. Vi undersøgte, hvilke firmaer der kunne være interessante, og så var der et rigtigt godt match med Commentor. De tidligere ejere ville gerne fokusere på det tekniske og have lidt større opgaver, og vi ville gerne til København. Det passede bare godt.”

Kendte I hinanden på forhånd?

Kun meget perifært, selv om vi arbejder i det samme segment. Vores bestyrelsesformand screenede, hvilke virksomheder der matchede vores behov, og så tog vi en snak med ejerne. Timingen var fin, og vi gjorde det ikke mere kompliceret end nødvendigt.”

Er Danmark så stort, at der er behov for flere kontorer?

“Det er et godt spørgsmål,” griner han.

“Men det giver bare en bedre service, når man er tæt på sine kunder. Vi er ofte ude hos kunderne, og der er nok stadig lidt længere fra Aalborg til København end omvendt.”

Læs også:

Se listen: Her er de 10 største arbejdspladser i den danske it- og telebranche

Danske it-konsulentfirmaer skovler penge ind: Så vildt går det for sig

Top 100/2015: Sådan kårer Computerworld Danmarks dygtigste it-virksomheder

Der er mange klicheer om hvor meget arbejde, der ligger bag en erhvervs-succes.

Historien inkluderer gerne lange dage, aftener og nætter, hvor programmørerne sveder en blanding af kaffe og Red Bull ned i tastaturerne, imens direktøren pløjer igennem kontrakter og strategier, indtil solen står op.

Det er selvfølgelig en måde at gøre tingene på, men ikke for Webtop.

Her fokuseres energien benhårdt på udvikling og salg af firmaets intranetløsning Wizdom. Her holder direktør John Wainer og hans ansatte fritiden hellig, og der skal være tid til at købe ind til aftensmaden.

Det giver pote for Webtop, der ligger på en imponerende andenplads i Computerworlds Top-100 2015-kategori ‘konsulenter’.

Læs også: Webtop dropper prisvindende strategi, her er den nye vej frem

“Jeg arbejder selv 40 timer om ugen i gennemsnit,” fortæller John Wainer, som mener, at en succesfuld virksomhed ikke behøver at lægge beslag på hele ens hverdag.

Tværtimod har det aldrig været nemmere at passe kontortiden.

“Noget af det med folk, som har så travlt, er vel også, at de gerne vil have, at det ser sådan ud. Møder er jo typisk inden for arbejdstid, og man klarer meget med mail og telefon i dag.”

Tillid er nøglen
Spørger man John Wainer, er vejen til en fornuftig balance imellem arbejde og privatliv tillid til medarbejderne.

Det lønner sig nemlig, når medarbejderne føler, at de kan byde ind.

“Hvis man ikke absolut mener, at man er den eneste lyksalige og skal igennem alt i virksomheden, så kan det jo sagtens lade sig gøre at have et liv. Det er forhåbentlig også med til at gøre os til en god arbejdsplads, at der på denne måde er mulighed for at påvirke tingene og tage initiativer.”

Lad de unge være unge
Webtop har de seneste tre år arbejdet på at opbygge et netværk af udenlandske partnere, som skal sælge intranetløsningen Wizdom til kunder uden for Danmark.

Det har betydet en stor mængde ekstra arbejde med forhandlinger, uddannelse og løbende servicering af partnernes medarbejdere.

Læs også: Turbo på intranet-udviklingen: Så hurtigt bliver de bedste intranet udviklet

For en virksomhed, der har været vant til selv at kunne køre ud til kunderne og ordne sagerne hands on, har det været en udfordring. Og Webtop har udvidet med flere medarbejdere, som skal håndtere samarbejdet med partnerne.

Møder i udlandet ligger dårligt i tråd med en arbejdsdag fra 9-17, men det er ikke et problem i Webtop.

“Der er jo en masse rejser og arbejde i udlandet forbundet med, at vi bevæger os ind på en række udenlandske markeder. Nogle af os tænker jo, hvordan det dog skal koordineres med familien,” indrømmer John Wainer.

Men den udfording er der heldigvis en glimrende løsning på.

“Vi har jo nogle unge medarbejdere, som synes, at den slags er rigtigt spændende. Så tager de kæresten med på turen og får en oplevelse ud af det. Det er jo dejligt for os alle sammen.”

Læs også:

Webtop dropper prisvindende strategi, her er den nye vej frem