Ud over dybe lommer så skal man som Apple Watch-ejer også være i besiddelse af en hel del tålmodighed.

Det er i hvert fald status efter at Apple i sidste øjeblik udskød den længe ventede opdatering af urets software til WatchOS 2.

Apple lancerede efter lang tid spekulationer sit smartwatch i april 2015. Uret blev generelt positivt modtaget, men de fleste anmeldere påpegede dog samtidig at flere af urets funktioner var langsomme, og at uret har brug for en konstant forbindelse til brugerens iPhone for selv basale funktioner. 

En pointe som også Computerworld havde i vores 6-ugers test af Apple Watch. Læs testen her.  

Det er derfor også de kritikpunkter som WatchOS 2 adresserer og som opdateringen, som var fastsat til 16. september sammen med iOS 9, skulle afhjælpe.

Apple har ikke uddybet, hvorfor opdateringen er udskudt, men blot konstateret at “Vi vil ikke udsende WatchOS 2 i dag, men inden for kort tid” – uden at definere “kort tid” nærmere.

Apple har desuden endnu til gode at annoncere en dansk salgsdato og dansk pris for Apple Watch, så potentielle købere af uret skal fortsat til enten Australien, Canada, Kina, Frankrig, Tyskland, Hongkong, Japan, Storbritannien eller USA for at erhverve sig uret.

I mellemtiden har Google gjort sit konkurrerende ur-system Android Wear mere attraktivt, da Android-ure nu kan bruges sammen med iPhones.

Læs mere om Apples WatchOS 2 hos Apple her.

De to jyske energiselskaber Nyfors og Syd Energi vil fusionere.

Det meddeler selskaberne, der har henholdsvis 45.000 andelshavere og 275.000 andelshavere.

De skriver, at de “”vil i de kommende måneder bede om opbakning i deres repræsentantskaber til at realisere en fusion mellem de to energi- og teleselskaber.”

Læs også: Klar til kamp mod YouSee: Her er Stofas plan på det nye marked for tv og bredbånd

Fusionen vil medføre, at fiberudrulningen hos nordjyske Nyfors øges helt op til 95 procent af området over de kommende fem år, mod de nuværende cirka 56 procent, oplyser selskaberne.

“I enkelte områder, hvor det vil være uforholdsmæssigt dyrt at etablere fiberbredbånd, kan det komme på tale, at etablere alternative højhastighedsforbindelser. I den syddanske del af selskabet når fibernettet i dag ud til godt 80 procent, og her vil udrulningen fortsætte til cirka 8.000 husstande årligt.”

Siger farvel til Waoo og Bredbånd Nord
Hvis fusionen bliver en realitet, vil det også betyde, at Nyfors siger farvel til Bredbånd Nord- og Waoo!-samarbejdet, og Nyfors’ fiberkunder vil i stedet få indhold fra Stofa via fiberforbindelser i begyndelsen af 2017.

SE vil samtidig afvikle sine lokationer i Hjørring og Aalborg og i stedet flytte aktiviteter svarende til 100 stillinger til Brønderslev.

“I Brønderslev er det bl.a. planen at samle SE-koncernens udviklingscenter inden for energi og klima, hvor der skal udvikles “smart home”- og “smart grid”-løsninger. SE-koncernen ser store muligheder for at udnytte den samlede nordjyske vidensbase, bl.a. i et samarbejde med Aalborg Universitet,” lyder det i en pressemeddelelse.

Læs også: Bredbånds-hastigheder: Så hurtigt skal dit bredbånd være, før det er hurtigt nok

“Vi ser store muligheder i denne fusion, hvor vi bliver en del af én af de mest betydende virksomheder på både el- og fiberområdet. Med etableringen af det nordjyske kraftcenter, vil vi kunne styrke vores markeds- og samfundsaktiviteter markant her i Nordjylland. Udrulningen af fiber til næsten alle forbrugere og virksomheder i vores område vil desuden være med til at fremtidssikre vores del af den nordjyske region”, udtaler Henning Krabbe, bestyrelsesformand i Nyfors.

Så stort bliver det nye SE
Bliver fusionen godkendt af de to repræsentantskaber og af konkurrencemyndighederne, vil det fremtidige SE få en omsætning på cirka fem milliarder kroner.

Samlet set vil andelsselskabet beskæftige cirka 1.600 medarbejdere og have ca. 320.000 andelshavere samt ca. 700.000 kunder.

Syd Energi alene leverer i dag el, energi-effektivisering, fiberbredbånd og kabel-tv til over 650.000 kunder. 

Læs også:

Bredbånds-hastigheder: Så hurtigt skal dit bredbånd være,
før det er hurtigt nok

Derfor er bredbånds-teknologi ikke afgørende: Kabelbredbånd er i dag over 80 procents fiber

Klar til kamp mod YouSee: Her er Stofas plan på det nye marked for tv og bredbånd

Internet of Things, eller IoT, har været på vej længe, men der har længe eksisteret en vis skepsis over for det. Hvad kan vi bruge den store mængde data til, og hvordan skal vi agere ud fra det?

Salesforce træder nu ind på banen for at komme med sit bud på, hvordan du får det bedste ud af IoT.

Under Dreamforce-konferencen har Salesforce lanceret en ny IoT-platform, som skal håndtere data fra op til millioner og atter millioner af devices, som sender data hjem til Salesforces cloud-tjenester – hvor du så kan drage nytte af dataene.

Lad det for eksempel være et røgalarmselskab, som i realtid kan registrere problemer eller udfald på røgalarmer installeret i folks hjem, så ejerne af røgalarmerne kan modtage en sms eller notifikation, hvis den mangler strøm eller har problemer.

Du kan altså blive mindet om, at røgalarmens batteri er lavt, inden at den begynder at bippe på den der vildt generende måde – eller selvfølgelig før dit hus brænder ned, fordi batteriet var dødt.

Proaktiv kundehåndtering. Nogle vil kalde det skræmmende, at et firma kan overvåge dit hjem på den måde, men der er et stort potentiale for at give kunder en bedre brugeroplevelse ved hjælp af data indsamlet fra sensorer.

Og det er det, som Salesforce vil med sin nye IoT-platform.

Det kan det bruges til
Eksemplet med brandalarmen er blot et af mange og er et af de nemme at forklare. Men mulighederne med IoT er enorme.

Sensorer i din bil kan fortælle både dig og forhandler, at bilen kræver syn, eller at det specifikt er et lille område, som skal ordnes lang tid før, at det ellers har blevet opdaget.

Det kan også bruges til at tracke pakker eller anden form for logistik, ligesom det også kan bruges til telemedicin, som vi nu i årevis har hørt er på vej.

Intet nyt i det… og så alligevel Der findes allerede et hav af IoT-platforme på markedet – heriblandt et par danske – som forsøger at håndtere de uanede mængder potentiale i IoT-verdenen.

Hvor Salesforce IoT-Platform er anderledes er den dybe integration med Salesforces andre services, hvor Service Cloud nok er en af de mest interessante.

At der netop kan vises realtidsdata, som efter et reaktionsprincip (tænk “If This Then That”), kan reagere. Skulle en sensor i et blodsukkerapparat vise en procentsats på et bestemt lavt niveau på en diabetiker, kan det være, at systemet automatisk orienterer både læge og patient.

Eller går vi tilbage til røgalarmen, kan IoT-systemet selv oprette et projekt i Service Cloud, skulle en alarm være i stykker og skal fikses.

Eller opretter en mulighed i Salescloud, hvis man kan se, at det er ældre enheder, som måske godt kan bruge en opgradering = en salgsmulighed.

Det handler i høj grad om dataanalyse. Hvilket Salesforce selvfølgelig også tilbyder i sine andre cloud-tjenester. Det hele hænger sammen.

Salesforces IoT Cloud kan dog også sagtens køre som et standalone-program uden integration med de andre sky-tjenester fra Salesforce, men her er udvalget af potentielle IoT-platforme noget større.

Læs også: 

Efter striben af offentlige it-skandaler har Skatteministeriet nu taget konsekvensen og har oprettet sin helt egen selvstændige it-udviklingsafdeling på 60 mand.

De folk arbejder helt uafhængigt af it-afdelingen i Skats hovedsæde i Københavns Nordhavn.

Første opgave for den nye udviklingsafdeling, som holder til i ministeriets bygning på Christianshavn, bliver at udvikle et nyt it-system til ejendomsvurderinger og behandling af klagesager fra borgerne.

Det fremgår af et aktstykke, som Skatteministeriet har sendt til Folketingets Finansudvalg.

Det nye it-system er budgetteret til at koste 96 millioner kroner. Det skal være fuldt indfaset i 2019. Men allerede om halvandet år – i april 2017 – skal de første dele af det nye system være klar til brug.

Markant brud
Når Skatteministeriet nu opretter sin egne it-udviklingsafdeling, som internt går udner navnet ICE (ImplementeringsCenter for Ejendomvurderinger), er det et markant brud med årtiers tradition for at overlade det offentliges it-udvikling til eksterne leverandører som KMD, IBM og CSC.

I hvert fald når det gælder ejendomsvurderinger har den model skabt alt for stor afhængighed af leverandørerne, skriver Skatteministeriet til politikerne i finansudvalget:

“De nuværende it-systemer (…) er baseret på diverse knopskydninger af it-systemer leveret af blandt andet KMD, IBM og CSC. De ældste dele af systemerne er fra 1960-1970′erne. De tre hovedsystemer er udviklet af de nævnte leverandører, der også hver især vedligeholder systemerne. Det er derfor også de tre leverandører, der har indsigten i systemernes opbygning og tekniske funktionaliteter, mens SKATs viden herom er meget begrænset. SKAT har derfor i dag en meget stor afhængighed af leverandørerne,” lyder det fra Skatteministeriet.

Ejendomsvurderingerne er et af de talrige områder, hvor dårligt fungerende it-systemer har kastet Skat ud i voldsomme problemer med at holde styr på, hvem der skal betale hvor meget i skat.

Skat har i årevis været under hård beskydning for at sætte værdien af privatboliger og erhvervsejendomme for højt.

Tusindvis af boligejere har klaget over deres ejendomsvurderinger, og i 2013 faldt der for alvor brænde ned, da Rigsrevisionen blandt andet på grund af meget lang sagsbehandlingstid for klagesager skarpt kritiserede Skatteministeriets forvaltning af området.

Computerworld har de forgæves forsøgt at få Skatteministeriet til at stille op til et interview om ICE-projektet. Men trods gentagne henvendelser er ministeriet ikke vendt tilbage.

Læs også:

Hvordan kan det blive ved? Få nu stoppet de offentlige it-skandaler

Top-CIO: Central styring og nyt design kan spare det offentlige for milliarder

“Uber ud - Uber ud.”

Slagråbene fra københavnske taxachauffører lyder momentvis hen over brostenene på Christiansborgs Slotsplads i København tirsdag formiddag.

Her har 300 taxachauffører anmeldt deres ankomst for at demonstrere mod it-selskabet Uber og selskabets påståede taxakørsel på danske veje.

Der er ikke mødt 300 chauffører op.

Her er nok 200 ud af i alt cirka 1.900 københavnske chauffører – men de kan stadig fylde slotspladsen godt op med vogne samt larme med tilråb og taxahornet helt i bund under dele af demonstrationen.

Lyden af klapsalver runger indledningsvist, når formand for Taxiførere i Danmark, Søren H. Nicolaisen flankeret af to røde flag byder chaufførerne velkommen.

I hans velkomststale lyder det blandt andet, at Uber bryder taxa-loven, og at det amerikanske tech-selskab angiveligt ikke bidrager til det danske samfund på grund af manglende skattebetalinger.

Så er tonen ligesom slået an.

“Uber siger, at selskabet driver samkørsel. Men Uber driver ikke samkørsel, hvor man deles om udgifterne. Uber driver taxa-kørsel. Punktum,” siger Søren H. Nicolaisen i mikrofonen til chauffør-skaren, hvilket igen får klapsalverne til at bryde ud.

Læs også: Uber vil nu levere dine pakker med ekspres-fart

Den danske demonstration er blot en af mange, hvor taxachaufførerne over hele kloden i dag samles i forskellige lande for at tilkendegive deres frustrationer over Ubers disruptive ankomst på vejene.

Mistanker om skattesnyd
Kort fortalt handler de danske taxachaufførers frustrationer om, at Uber ifølge brancheforeningen Taxifører i Danmark ikke er godkendt til taxakørsel, da selskabet blandt andet ikke har et lovpligtigt bestillingskontor.

Selskabet er dermed heller ikke forpligtet på samme måde til at betale forsikringer til biler og chauffører og holde et vågent øje med brodne kar bag rattet.

Læs også: Undrer du dig over Ubers gigantiske værdi? Her er syv centrale spørgsmål

På det mere spekulative plan anklager Taxiførere i Danmark tech-selskabet Uber for, at selskabet og dets chauffører snyder i skat, da køreture ikke bliver registreret på samme måde som hos de etablerede taxa-selskaber.

Efter sin brandtale fanger Computerworld formand for Taxiførere i Danmark, Søren H. Nicolaisen, til en række spørgsmål.

Indledningvist vil vi gerne høre svaret på, at hvis Uber nu er så drønulovlig, hvordan det kan være, at selskabet er tilladt i Danmark og ligefrem rost af ledende politikere for at være en innovativ virksomhed?

“Ja, det må du spørge politiet om. Vi vil gerne have bare én Uber-chauffør for en dommer, fordi vi vil have lige konkurrence. Vi mener, at sådan en sag kan skabe præcedens i Danmark,” forklarer Søren H. Nicolaisen til Computerworld.

“Vi har ikke noget imod Uber. Vi vil bare konkurrere på lige vilkår,” tilføjer han.

Overvåger Uber-chaufører
Søren H. Nicolaisen fortæller, at den danske taxabranche i forvejen er presset.

Nu skal den så kæmpe på såkaldte ulige vilkår mod et selskab som Uber, der via sin egen app tager 20 procent af kørselspengene, mens Uber-chaufføreren selv beholder de resterende 80 procent.

“Folk vælger vel Uber, fordi de sommetider er billigere end normal taxikørsel, fordi de vil prøve det nye, og måske fordi vi ikke altid leverer den forventede service. Men folk får slet ikke samme tryghed som hos os, hvor alt bliver registreret. Vi følger loven,” siger Søren H. Nicolaisen.

Formanden for Taxifører i Danmark fortæller, at han har mange eksempler på, at taxachauffører kører efter Uber-vogne for at dokumentere nummerplader og kørsler over for Skat og politiet.

“Vi kan jo ikke gøre så meget andet, og vi har løbende anmeldt omkring 170 Uber-chauffører i de 10 måneder, som Uber har været i Danmark,” lyder det fra Søren H. Nicolaisen.

Udover beklagelse over den lange sagsbehandlingstid forklarer han, at der i et andet spor kører sager mod organisationen Uber for at drive ulovlig taxavirksomhed i Danmark.

Læs også: Uber sigtet for brud på den danske taxilov

På spørgsmålet om, hvorvidt den danske taxabranche er for restriktivt reguleret, eller om Uber har for let spil, svarer Søren H. Nicolaisen på følgende måde:

“Vi vil gerne have løsnet markedet. Måske er det ikke nødvendigt med et bestillingskontor, når man kan mange af de samme ting med en app. Men vi har altså også apps, masser af apps, i taxaselskaberne. Vi har bare nogle andre regler at spille efter end Uber,” siger Søren H. Nicolaisen.

Joachim B. Olsen kører med Uber
En af de få, hvis ikke eneste, politikere, der har besværet sig med at gå 50 meter fra Christiansborg-bygningen og ud til de demonstrerende taxachauffører, er Liberal Alliances erhvervsordfører Joachim B. Olsen.

Læs også: Uber beskyldes for nyt lovbrud: Brugte svenske nummerplader i Danmark

Computerworld fanger også ham til et interview og indleder med spørgsmålet, om han er sikker på, at Uber er en lovlig virksomhed.

“Ja, den er lovlig. Vi bor trods alt i et retssamfund,” svarer Liberal Alliance-politkeren, der ved tidligere lejligheder i eksempelvis debatindlæg har forsvaret internetbaserede selskaber som netop Uber og værelsesudlejningsportalen AirBNB.

Han fortæller, at omkring 75 procent af hans kørsler på bagsæder i betalingsbiler består af Uber-kørsler, mens taxachaufførerne står for de resterende 25 procent.

“Jeg betaler selv for Uber-turene, mens taxa-turene er på statens regning” siger Joachim B. Olsen.

Hvis nu Uber er så godt, at du tager flest ture med deres chauffører, hvorfor får du ikke bare en kvittering hos dem?

“Jeg tror ikke, at jeg kan få en kvittering for Uber, selvom det nok ville spare skatteborgerne for nogle penge.”

Hvis du selv kører med Uber og betaler en chauffør for turen, er der så ikke reelt tale om et taxaselskab?

“Jo, det synes jeg jo, det er, men der er jo mange diskussioner om definitioner, der lige nu pågår i EU. Jeg ser mest Uber som en teknologi-virksomhed, der med ny teknologi har opfundet nye services, og det er sådan, at vi er blevet rige i Vesten.”

Hvordan sørger I for kontrol med, om Uber-chaufførerne nu også betaler skat, som taxa-foreningen nævner, at de ikke gør?

“Det er en helt almindelig skatteopkrævningsopgave, som jeg har tillid til. Der er jo eksempelvis også frisører og folk i andre brancher, der snyder i skat, men de brancher skal vi jo ikke lukke ned for.”

Formand for Taxifører i Danmark, Søren H. Nicolaisen og Liberal Alliances erhverhvsordfører, Joachim B. Olsen, mødes til en improviseret duel på ord under onsdagens anti-Uber-demonstration.

Forsvinder taxaerne?
Kort efter interviewet med Joachim B. Olsen ankommer formand for Taxifører i Danmark, Søren H. Nicolaisen, til området.

Han går i direkte infight med politikeren, hvor de to vender og drejer situationen foran rullende kameraer fra landsdækkende tv-stationer, mens der opstår en kødrand af tilstimlende taxa-chauffører.

“Uber ud” og “Uber er en spinmaskine” lyder råbene fra den stadig tættere rundkreds, hvor diskussionen mellem de to kamphaner trods alt ender med stramme smil og et håndtryk.

Efter den improviserede debat mellem den liberale politiker og taxa-formanden spørger Computerworld Søren H. Nicolaisen, om den danske taxabranche stadig findes om fem år, hvis Uber kan køre videre i Danmark.

“Nej, det gør den nok ikke.”

Læs også: 
Uber er lanceret i Danmark: Men virksomheden er tynget af tre møgsager

Derfor vil Uber vende op og ned på det hele – og ingen kan gøre noget

Med udmeldingen om at splitte sig op i to nogenlunde lige store selskaber er it-giganten HP samtidig i gang med en større omstrukturering.

Omstruktureringen indebærer en større spareøvelse, hvor virksomhederne med især HP Enterprise i centrum skal spare omkring 18 milliarder kroner. Besparelsen betyder, at mellem 25.000 og 30.000 HP-medarbejdere skal afskediges.

De tal svarer til, at op mod hver 10. HP-medarbejder inden længe skal se sig om efter et nyt job, mens HP på de interne linjer skal i gang med at sende sine services mod skyen.

Tidligere har HP meldt ud, at 55.000 ansatte skal fyres verden over, og fyringstallene i den nye udmelding skal altså lægges oveni, skriver The Wall Street Journal.

En omtumlet rejse
HP har måttet leve med faldende omsætningstal 16 kvartaler i træk.

Selskabets administrerende direktør Meg Whitman fortalte på et møde i går med finansanalytikere, at den senest tid har været en omtumlet rejse, men at hun nu kunne se lys for enden af tunnelen.

“Disse begivenheder betyder, at vi ude i fremtiden ikke har brug for yderligere omstruktureringer,” lød det fra Meg Whitman.

IDC-analytiker Crawford Del Prete vurderer over for The Wall Street Journal, at HP sigter efter at få omkostningerne herunder lønudgifter helt ned i det første regnskabsår med de to nye selskaber.

Herefter vil HP satse endnu hårdere på at komme ind på markeder med høje indtjeningsmarginer som eksempelvis dataanalyse, sikkerhed og app-modernisering og ud af flere af sine traditionelle lav-marginmarkeder med hardware-salg.

Computerworld har kontaktet HP’s europæiske pressetjeneste for at høre, hvorvidt og hvordan de store fyringsrunder vil ramme Danmark og Europa.

Her lyder det, at der endnu ikke er sat navn på specifikke afdelinger og lande, der bliver ramt af nedskæringerne. 

Læs også:
HP splittes op i to danske selskaber: Her er de to nye topchefer i Danmark

Donald Trump sviner tidligere [b]HP-chef: Gjorde det forfærdeligt hos HP og giver andre folk hovedpine
[/b]

En skole i Silkeborg handler nu i henhold til forskningsresultater, der viser, at mobilfri elever klarer sig bedre i skolen.

Skægkærskolen skodder derfor mobilen blandt eleverne og indfører mobilfri skole.

I første omgang som et forsøg men med henblik på en permanent ordning.

“Vi tror på, at børnene har brug for at få fri fra mobiltelefonen, og at dens blotte tilstedeværelse kan nedsætte koncentrationsevnen i væsentligt grad. Både danske og engelske forskningsforsøg viser, at undervisningsudbyttet er markant højere på de skoler, der er mobilfri. Eleverne klarer sig bedre og får højere karakterer,” fortæller pædagogisk leder på Skægkærskolen, Peter Green.

Farvel til mobilos
Mobilfri skole betyder, at elever i indskolingen ikke må medbringe mobiltelefon i skole eller SFO, og at elever på mellemtrinnet og i overbygningen skal aflevere mobilen, når de møder ind om morgenen for først at få den udleveret, når de går hjem om eftermiddagen.

Som optakt til forsøget foretog skolen en undersøgelse blandt eleverne, som viste, at mange konstant sad med mobilen i skødet og tjekkede Instagram og Snapchat midt i undervisningen.

“Mange børn havde fået opbygget et behov for at være tilgængelige i en sådan grad, at de på intet tidspunkt var 100 procent til stede, mens de var i skole. Et alvorligt problem, som vi ville gøre noget ved. For os handlede det både om at optimere forholdene for det faglige og det sociale,” siger Peter Green.

Digital mobning 
De sociale medier er også med at ‘skjule’ mobbe-problemer blandt eleverne for lærergruppen.

“For blot få år siden var konflikter mere synlige og foregik måske som en slåskamp i frikvarteret. Det kunne vi tage hånd om og løse med det samme. I dag foregår der så mange ting på de sociale medier, som vi ikke kan se og røre og derved ikke kan guide børnene.”

I de situationer hvor telefonerne skal anvendes i forbindelse med undervisningen vil læreren udlevere mobilerne til eleverne, så de i en afgrænset periode kan bruge den som et arbejdsredskab på linje med computeren.

Skolebestyrelsen, samtlige forældre og de fleste elever bakker op om forsøget, der løber frem til efterårsferien i år.

Derefter vil skolen evaluere og tage stilling til, hvilke muligheder der er i eventuelt at være mobilfri på permanent basis.

Du kan læse mere om projektet på Silkeborg Kommunes webside.

Læs også:
Glem alt om Surface og iPad: “Chromebook er bedst til undervisning i skolerne”

Valgte Surface i stedet for iPad til skolerne: Sådan er det gået

Kommune har købt 4.000 iPads til skolebrug: Men den kan ikke stå alene som undervisnings-redskab

Der er allerede masser af 4K-fjernsyn i butikkerne, men det kniber mere med indhold i den enorme opløsning, som kan være med til at give 4K-skærmen mening.

Men nu byder den amerikanske rumfartsorganisation ind med et godt tilbud.

NASA beretter således, at den første ikke-kommercielle 4K-kanal er på vej i luften.

Det skriver NASA på sin hjemmeside.

Videomaterialet skal blandt andet give et indblik i arbejdet på rumstationen ISS, så får danske Andreas Mogensen endnu en tur, kan man følge hans færden i knivskarpe billeder.

Projektet bliver gennemført sammen med selskabet Harmonica, der bygger infrastruktur til videodistribution.

Læs mere: 4K-revolutionen: Her kan du rent faktisk få 4K-indhold til dit fjernsyn

Det starter i USA
NASA er i dialog med blandt andet kabel-tv-selskaber om at gøre kanalen tilgængelig for seerne, men indholdet vil også blive streamet via nettet.

I første omgang er det dog kun de amerikanske tv-kiggere, der kan få glæde af billederne i 4K, men NASA udelukker ikke muligheden for, at Europa også kommer med på tv-siden.

Hvis du vil se optagelserne via nettet, skal der nok lidt kapacitet til på linjen.

Har allerede 4K-indhold
Kanalen kan ifølge NASA både vise ægte 4K-indhold, det vil sige indhold, der er optaget med 4K-udstyr, og videoindhold, der er flyttet op i den høje opløsning via softwareoptimering.

Du kan følge med i udviklingen på NASA’s tv-side.

4K-opløsningen er ikke et helt nyt område for NASA.

I sommerferien begyndte rumorganisationen at lægge videoer i 4K-opløsning og med 60 billeder per sekund ud på YouTube.

Læs mere her: YouTube leger med ekstrem opløsning til dine videoer

Videoerne kræver dog et solidt grafikkort og en heftig internetforbindelse.

Læs også:
Test: 4K-skærm fra Samsung er en fryd for øjet

365 gigapixel: Sådan optager man billeder i ekstremopløsning

It-firmaerne KMD og Atea stod sidste år for mere end halvdelen af kommunernes it-indkøb.

Det viser tal for kommunernes it-indkøb, som rådgivnings- og analysefirmaet UdbudsVagten har samlet for Computerworld over it-indkøbene i 86 af landets 98 kommuner.

Mastodonten på det kommunale marked er fortsat KMD, som i 2014 fakturerede kommunerne for i alt 2,4 milliarder kroner. Det svarer til, at 44 procent – eller næsten halvdelen – af omsætningen på de 86 kommuners it-indkøb endte i kassen i KMD.

Nummer to på listen er en anden af giganterne på det danske it-marked, Atea, som i 2014 fik 667 millioner kommunale it-kroner i kassen. Det svarer til, at hver ottende kommunale it-krone gik til Atea.

Derfra er der igen et stort spring ned til nummer tre og fire på listen, Fujitsu og Axcess, som med et salg henholdsvis 149 og 139 millioner kroner hver står for knap tre procent af de kommunale it-indkøb.

Netop Axcess blev tidligere i år opkøbt af Atea, og lægger man de to firmaers omsætning på kommunernes udbudte it-kontrakter sammen, stiger Ateas andel af det kommunale marked til godt 800 millioner kroner – eller 15 procent. (se oversigt nederst på siden)

Selvom kommunerne i stigende omfang sender deres it-indkøb i udbud gennem rammeaftaler hos blandt andet SKI, er det altså stadig ganske få leverandører, der står for at levere hovedparten af de kommunale it-indkøb.

Kommuner køber it for næsten syv milliarder
Opgørelsen fra UdbudsVagten omfatter som nævnt 86 af landets 98 kommuner, som i løbet af 2014 brugte 5,36 milliarder kroner på at købe it-ydelser.

Hos UdbudsVagtens anslår direktør Kevin Leig Bengtsson, at de 12 kommuner, som ikke er med i opgørelsen, køber ind for yderligere cirka halvanden milliard kroner om året.

Det samlede kommunale it-marked når dermed ifølge UdbudsVagtens beregninger op på 6,88 milliarder kroner.

Kevin Leig Bengtsson siger til Computerworld, at de faktiske omsætningstal viser, at KMD fortsat er den absolut dominerende spiller på det kommunale marked.

Men han peger samtidig på, at mange mindre leverandører bruger energien forkert, når de sælger til kommunerne. Op mod to tredjedele af de kommunale indkøb – på tværs af brancher – sker nemlig uden udbud.

Det offentlige it-marked kan inddeles i tre større hovedgrupper.

Hver hovedgruppe stiller meget forskellige krav til it-leverandørens investeringsvillighed, størrelse og udbuds- og tilbudskompetencer.

Som leverandør bør man ifølge Kevin Leig Bengtsson derfor grundlæggende overveje, hvilke forudsætninger man har for at slås om kontrakterne i følgende tre hovedgrupper:

“Der er tendens til flere udbud, men det går relativt langsomt. Hele den offentlige sektor gennemfører hvert år udbud svarende til 100 milliarder kroner. Men fra de faktiske omsætningsdata ved vi, at der sendes fakturaer for cirka 300 milliarder kroner. Det er måske en øjenåbner for mange virksomheder, at to tredjedele af kommunernes indkøb foregår uden udbud, og derfor skal angribes på en anden måde,” siger Kevin Leig Bengtsson.

KMD vil skrumpe
Hos kommunernes udbuds- og indkøbsfællesskab Kombit spår kommunikationschef Mikkel Tang Hedegaard, at KMD’s andel af det kommunale marked vil skrumpe i takt med, at større dele af kommunernes it-indkøb kommer i udbud.

Kommunerne har hidtil været bundet til en stribe såkaldte monopolsystemer hos KMD. De systemer har nu været igennem udbud, og ad den vej er andre leverandører er på vej ind på markedet.

“Tallene fra UdbudsVagten giver et meget godt billede af, hvordan markedet hidtil har fungeret. Derfor er det også et meget godt billede på, at det vi gør i Kombit, har sin berettigelse, og vi vil i løbet af de næste tre til fem år se, at en række andre leverandører vil få en større andel af de kommunale it-indkøb,” siger Mikkel Tang Hedegaard.

Top 10: Her er de 10 største it-leverandører på det kommunale it-marked i 2014.

Kilde: Udbudsvagten.
Opgørelsen omfatter ikke Aalborg, Brøndby, Egedal, Faaborg-Midtfyn, Gladsaxe, Herlev, Hillerød, Hvidovre, Jammerbugt, København, Næstved og Ærø.
* KMD A/S + KMD BPO A/S
** Atea A/S + Axcess A/S
*** EG A/S + EG Team Online A/S + EG Data Inform A/S