Allan Mortensen, administretende direktør i CSIS. 

Top 100-interview: Sikkerhedsfirmaet CSIS er en danskejet virksomhed, der har formået at lægge sig i spidsen af sikkerhedsfeltet i løbet af cirka 10 år.

CSIS har således vundet kategorien ‘sikkerhedssoftware’ i Computerworlds Top 100-konkurrence.

I 2003 blev tre danske sikkerhedsfolk enige om at starte firmaet, der i dag har 60 ansatte i henholdsvis Skanderborg og i København.

“I 2011 besluttede stifterne at ansætte en administrerende direktør, fordi de egentlig ikke havde en ambition om at drive firmaet. De ville hellere beskæftige sig med deres fagområder indenfor udvikling og efterforskning af sikkerhed, ” fortæller Allan Mortensen, der fik posten som administrerende direktør i firmaet CSIS Security Group. 

60 ansatte og 14 nationaliteter
Firmaets succes er direkte proportional med de medarbejdere, der er ansat i virksomheden, og der er tale om en spraglet forsamling.

“Blandt de 60 ansatte er der folk fra 14 forskellige lande. Når man skal have specialister indenfor malware og de trusler, der rammer virksomhederne, så er der ingen specifik uddannelse. Man skal selv finde sine folk, der i sagens natur er autodidakte,” fortæller han, og fortsætter:

“Det betyder, at vi eksempelvis har amerikanere, pakistanere, portugisere og russere ansat. Det er en broget skare at holde styr på,” griner han.

Hvordan finder I de folk?

“Mange kommer faktisk af sig selv, for vi får mange uopfordrede henvendelser fra folk, der kan noget indenfor malware.”

Tester I dem så selv?

“Ja, lige præcis. Vi sender eksempelvis en problemstilling til en ansøger med en forventning om, at vedkommende så kan løse opgaven på en hensigtsmæssig måde. Opgaveløsning giver et godt indblik i, om en person er god til sit arbejde.”

CSIS henvender sig dog også til de personer, der kan være interessante for butikken.

“Nogen gange dukker der folk op, som vi bare må have ind i folden.”

Er det svært at holde styr på den mangfoldige sammensætning?

“Det er dedikerede – og også meget nørdede – folk, der kan lide deres arbejde. Det gør ledelsesarbejdet betydeligt lettere. Men vi forsøger at tilbyde en masse goder, også socialt, for at folk skal føle sig godt tilpas,” siger han.

“For folk, der kommer til Danmark, er arbejdet meget centralt, hvilket giver nogle fordele som arbejdsgiver. På den anden side har arbejdsgiveren også en forpligtigelse til også at hjælpe med arbejde til koner, boliger og sociale forhold som ensomhed.”

I CSIS er der eksempelvis en gruppe, der interesserer sig for sejlads.

“De taler en hav af forskellige sprog, så de sætter kolorit på lystbådehavnen.”

Ingen diciplin, tak!
Han peger på, at den multikulturelle sammensætning fungerer godt i en mindre og agil organisation.

“Vi får jævnligt opkøbsforespørgsler, men CSIS ville aldrig overleve et opkøb af et stort revisionsfirma eller lignende,” siger Allan Mortensen.

Han peger på, at den traditionelle virksomhedsmodel ikke passer til de specielle personligheder, der er ansat i sikkerhedsbutikken.

“Alle vores ansatte ville forsvinde i løbet af et år, hvis det bliver for pænt og disciplineret. Vores folk vil helst ikke disciplineres.”

I stedet satser firmaet på partnerskaber, der sælger CSIS-produkter.

“Vi er et udviklingshus, ikke et salgshus,” siger han.

At det er lykkedes at samle de forskellige nationaliteter til en enhed, understreges eksempelvis af, at CSIS-folkene var på det vindende hold til DefCon CTF 2011, der er det uofficielle verdensmesterskab i hacking.

Sikrer 250.000 klienter
Der er på to hovedarbejdsområder i firmaet.

Udviklere, der bygger sikkerhedsløsninger, og efterforskere, der kan fylde data og informationer i løsningerne.

“Indenfor udvikling har vi valgt, at bruge vores 20 folk til vores helt egne projekter. Vi sælger ikke andre produkter end vores egne. Det har vi valgt fra.”

Der er to begrundelser for den beslutning.

“En banal grund er, at avancen ikke er særlig stor. Mere vigtigt er det, at vi har kompetencerne til at bygge noget unikt. Produkter indenfor sikkerhedsbranchen er baseret på viden og adgang til oplysninger, det besidder vi.”

Et eksempel er Secure DNS-tjenesten, der anvendes på 250.000 klienter i både offentligt og privat regi.

“Tjenesten udspringer egentlig af en henvendelse fra Kirkeministeriet, der havde et ønske om en sikkerhedsløsning. Det udviklede sig så til tjenesten, der beskytter på DNS-niveau,” fortæller Allan Mortensen.

“Vi opdaterer dagligt tjenesten med 50.000 usikre URL’er.”

Datterselskaber til sideprojekter
CSIS har mange bolde i luften men forsøger at holde fokus på hovedforretningen, hvilket betyder, at flere projekter udskilles i nye datterselskaber.

Et eksempel på det er programmet Heimdal, der automatisk kan sørge for, at brugerens computer er forsynet med de nyeste opdateringer til tredjepartsprogrammerne.

“Heimdal er en god ide, men passer ikke ind i CSIS, der kun er erhvervsorienteret, mens Heimdal også er et forbrugerprodukt. Vi skilte programmet ud i et nyt selskab, der på halvandet år er vokset fra en til små tyve ansatte.”

Læs også:

Top 100/2015: Sådan kårer Computerworld Danmarks dygtigste it-virksomheder

På verdens største sociale medie Facebook med omkring en milliard aktive brugere har folk i et årtis tid kunnet hæve tommeltotten til et ‘like’ over en statusopdatering, der vakte glæde.

I årevis har Facebook-brugerne også efterlyst et modstykke, hvor man kunne udtrykke misbehag over en vens brækkede ben eller bare give sin utilfredshed til kende.

Facebook har dog ikke ønsket at introducere en dislike-knap, hvor tomlen vender nedad, da det har været vurderet, at det ville skabe en negativ stemning på sitet.

Men nu har piben fået en anden lyd, og Facebook er vendt rundt på en tallerken, skriver CNBC blandt flere medier.

“Folk har spurgt om ‘dislike’-knappen i flere år, og formentlig har hundredvis spurgt om dette. I dag er en speciel dag, fordi det er dagen, hvor jeg rent faktisk kan sige, at vi arbejder på sagen, og vi er meget tæt på at teste funktionen,” lød det fra Facebook-boss Mark Zuckerberg i går tirsdag ifølge CNBC.

Ikke en hade-knap
Facebook-stifteren og chefen for det store sociale medie understregede samtidig, at Facebook ikke er interesseret i at indføre et pointsystem, hvor folk kan stemme statusopdateringer op eller ned med de virtuelle tommelfingre.

“Du ønsker jo ikke at dele et vigtigt øjeblik for dig, og så blive mødt af nogen, der nedstemmer det,” forklarede Mark Zuckerberg.

Han fortalte, at dislike-funktionen skal bruges til at udtrykke følelser, der ikke kun er positive.

“Hvis du deler noget, der er sørgeligt, så føles det måske ikke så rart for folk at ‘like’ den opdatering,” forklarede Mark Zuckerberg.

Hvornår du kan sende et dislike til en af dine venners mere triste opdateringer, afslørede Facebook-stifteren ikke.

Han sagde dog, at funktionen var overraskende kompleks at udvikle, hvilket er årsagen til, at den først bliver rullet ud på det store sociale medie efter solid gennemtestning.

Læs også:
Psykolog: Derfor har vi så travlt med at Facebook-opdatere om flygtninge

Domstol tvinger Facebook til at acceptere skøre brugernavne

Offentlige, kuldsejlede it-projekter som Skats EFI-system bliver stemplede som uegnede i al offentlighed, hvor flere års forsinkelser, overskridelse af budgetter og funktionsfejl bliver gennemgået minutiøst.

I modsætning hertil træder det private erhvervsliv mere anonymt på projekt-bremsen, hvis det er på vej i grøften med et system til sine kunder. Og her er reaktionstiden en del hurtigere.

For her er tid lig med penge.

Det er blot nogle af forskellene på den offentlige og private sektors vilkår og indstillinger til digitalisering, forklarer Ejvind Jørgensen, der er formand for Dansk IT’s udvalg for it i den offentlige sektor.

Han fremhæver blandt andet den offentlige sektors ambition om at digitalisere 80 procent af kommunikationen med borgerne inden 2016, som et unikt dansk og ambitiøst projekt, hvor man er med til at klemme udviklingen i den rigtige retning.

“Skal den slags blive ved med at gå godt, bliver man nødt til at se på en kundedrevet udvikling på borgernes præmisser. Hvis du kan skabe værdi for borgerne, så ville it-systemerne også se helt anderledes ud, der ville være større opbakning og færre fejl,” vurderer Ejvind Jørgensen.

De kan lugte succesen
Han forklarer, at den største forskel på offentlige og private it-projekter er, at offentlige it-projekter bliver født i mere eller mindre lykkelige politiske ægteskaber, hvor kompromisser er en del af modermælken.

Samtidig har den offentlige sektor i modsætning til private virksomheder også en mere blandet palet af projekter, hvor lov-krav og -implementeringer fylder en del.

“Et politisk system giver helt andre rammevilkår med forhandlingsspil, der er åbne og transparente. Der er mange hensyn at tage, hvilket øger kompleksiteten. I det private erhvervsliv arbejder man derimod målrettet på at drive kompleksiteten ud af projekterne,” siger Ejvind Jørgensen.

Læs også: Hvordan kan det blive ved? Få nu stoppet de offentlige it-skandaler

Han eksemplificerer det med kampen mellem de mobile betalingssystemer MobilePay og Swipp, hvor det gjaldt om at komme hurtigst på markedet og vinde momentum.

“I den slags projekter bruger de ikke lang tid på store, forkromede kravspecifiktioner. De kan lugte, de har fat i noget, og så er man i gang, hvor de tænker på ‘fail fast’,” siger Ejvind Jørgensen.

Mangler risikovillighed
Hvis mantraet i det private erhvervsliv er frasen om, at tid er penge og derved få søsat projekterne hurtigt, så gælder det snarere i det offentlige, at man ikke må komme galt af sted.

Paradoksalt nok er vejen mod succes ikke nødvendigvis brolag med forsigtighed ifølge Ejvind Jørgensen, da han peger på, at mod ofte bliver belønnet.

Vel at mærke hvis modet indebærer en mere aktiv rolle i implementering, digitalt lederskab og mere fokus på værdiskabelse for brugere. Og så villigheden til at slå tidligt op i banen med kortere kommandoveje til ansvarlige ledere, hvis et projekt er på katastrofekurs.

Uddrag fra Dansk IT’s publikation ‘IT i Praksis’, der viser offentlig risikovillighed i forhold til succesratter (klik for større billede).

“Vi kan påvise, at kun 15 procent af offentlige it-ledere er risikovillige udover det sædvanlige, og der er da heller ingen belønning for at tage en risiko i det offentlige,” lyder det fra Dansk IT’s formand for it i den offentlige sektor, som fortsætter:

“Digitalisering vil i sidste ende udfordre offentlige ledere, og så skal der ikke være for meget rockwool i de organisatoriske lag.”

Klapper til den åbne pung
En anden væsentlig problemstilling er størrelsen af projekterne, hvor den offentlige sektors it-projekter ofte har vokseværk på grund af knopskydninger i lovgivningen.

“Vi har i Danmark været tidligt ude med digitalisering, og vores legacy-systemer giver en række udfordringer,” siger Ejvind Jørgensen.

Han peger desuden på, at bevillingssystemet og de efterfølgende formelle EU-udbud i den offentlige sektor også giver anledning til vokseværket.

“Når pungen alligevel er åben til et it-projekt, så bliver der klappet til med en masse funktioner, og så stiger kompleksiteten. Det offentlige vil simpelthen for meget på én gang,” forklarer han.

Derfor glæder Ejvind Jørgensen, at flere og flere offentlige myndigheder har taget agile udviklingsmetoder til sig, som giver hurtigere leverancer, kortere udrulningstid og løbende fejlretning.

Han nævner også, at der er kommet flere eksempler på, at jurister og it-folk bliver sat sammen for at udforme lovgivningen i en digital virkelighed.

“Tidligere der været en for stor tyrkertro på, at centralisering har været det mest effektive. Det er det nogle gange. Skats eIndkomst er et eksempel på en god, central applikation med indkomst for hver enkelt borger, hvor data kan hentes ind i decentrale sagsbehandlingssystemer i ude i kommunerne.”

Tag et balanceret ansvar
Staten har gennem årene gjort sit til at minimere omfanget af it-skandalerne.

Det er blandt andet sket ved at oprette Statens It-projektråd i 2010 hvilket i øvrigt skete fem år efter fødslen af EFI-projektet, og tre år efter at EFI skulle have været i luften.

Læs også: Derfor kan Skat (sikkert) godt vinke farvel til enhver erstatning for kuldsejlet kæmpe-system

It-projektrådet, der af en offentlig myndighed i spøg over for Computerworld er blevet kaldt ‘Vogternes Råd’ efter det iranske præstestyre, har blandt andet til opgave at risikovurdere statslige it-projekter til en værdi på mere end 10 millioner kroner.

Det råd kunne ifølge Ejvind Jørgensen få et noget lettere arbejde, hvis offentlige myndigheder tog mere ansvar for deres it-projekter, som det eksempelvis sker i Norge, hvor staten egenudvikler flere projekter end i Danmark.

“Mange offentlige myndigheder i Danmark vil have leverandøren til at tage risikoen, og der burde man nok være bedre til at balancere ansvaret mellem den offentlige myndighed og it-leverandøren,” siger han.

Udover organisatoriske nytænkninger på embedsmandsniveau hævder Ejvind Jørgensen, at politikerne også kunne gøre sig nogle anderledes tanker med de digitale værktøjer til rådighed.

Eksempelvis kunne man ved opbygningen af Rejsekortet have taget et opgør med de eksisterende zoneopdelinger og takstsystemer på tværs af gamle amtsgrænser.

“Politikerne skal derfor også kunne tænke kompleksitet ud af it-projekterne,” lyder det fra Ejvind Jørgensen.

Læs også:
Halvdelen af statens it-projekter har været i havsnød

Onsdag blev den nye iPhone 6s lanceret.

Ny processor, et lidt anderledes design og Force Touch. Mange Apple-glade iOS-brugere er nok allerede nu klar til at lægge sig i kø ved de danske butikker, selvom den efter traditionen først kommer i salg til oktober.

Men med en mobiltradition i Danmark, hvor næsten 92 procent af alle danskere har en smartphone, så kræver det, at den gamle sælges først. Og det sker sjovt nok i stor stil omkring og kort efter en nylancering af en iPhone.

I hvert fald oplever Den Blå Avis en stigende mængde iPhone-annoncer på sin populære salgsside omkring september/oktober.

Tilbage i september 2014, da den nye iPhone blev lanceret, var der godt 6.600 iPhones af forskellig art til salg på dba.dk.

Men på bare en måned steg det tal til næsten det dobbelte, 12840 iPhones, hvorefter det flader ud igen. Der er altså et stort udbud af brugte iPhones på vej.

“Vi forventer helt klart at se en stigning i antallet af brugte iPhones på dba.dk i forbindelse med en nylancering af iPhone 6. Og vi er glade for at kunne facilitere videresalget af smartphones, så andre kan få glæde af, at gadgetfolket skifter til en nyere model,” udtaler Sofie Folden Lund, kommunikationschef hos Ebay Danmark, der ejer dba.dk.

Læs vores nu et år gamle test af iPhone 6 her: Tre ugers test af iPhone 6 Plus: Kæmpestor, dyr, besværlig og herlig

Phonetrade: Firstmoverne sælger
Som det kan konkluderes ud fra dba.dk, så er det gadgetfolkene, som i stor stil sælger deres telefon videre. Det er de firstmovers, som ønsker at have det nyeste nye, og som forsøger at få en god pris for sin iPhone 6, så de kan købe en iPhone 6S.

Det bekræfter Morten Zachariasen, der er kommunikationsansvarlig hos Phonetrade.

Phonetrade er et firma, som lever af at indkøbe folks brugte telefoner – hovedsageligt iPhones og nyere Samsung-telefoner – og sælger dem igen, efter at de er blevet istandsat.

“Vi kan allerede nu se, at folk begynder at sende iPhone 6 Plus med 128 GB. Det var det spritnye fra Apple sidste år, da både den fysiske størrelse og den store lagerplads var en nyhed, så det var det, firstmovers købte. De blev revet væk sidste år, og det er dem, som vi ser kommer ind til os i disse dage op til lanceringen,” forklarer Morten Zachariasen til Computerworld.

Phonetrade har været i gang i lidt over et år, og firmaet tror også på, at der kommer et opsving i forbindelse med lanceringen af iPhone 6s, men prisen kommer ikke til at falde meget.

“En iPhone 5s faldt jo først for alvor i pris her i år, så prisen kommer ikke til at blive ændret særlig meget på markedet,” siger Morten Zachariasen.

Læs også: Apple opdager fejl i iPhone 6+ – vil reparere fejlen gratis

De bedste gadgets fra hele verden kan man finde hos de mere end 1.600 udstillere på IFA. Her har du fem fede gadgets fra IFA. 

Sphero BB-8
Du kan eje den nyeste droid  i Star Wars serien. 

Sphero har udviklet en version af selskabets fjernstyrede bold, som er en mini-version af BB-8 fra den kommende Star Wars film.

Du kan styre den selv eller sætte den ud på patruljer. Faren ved at skynde sig at købe BB-8 er, at ingen har set droidens rolle i filmen, så potentielt har man betalt 1.000 kroner for den nye Jarjar Binks og ikke den nye R2-D2.

Den fjernstyrede BB-8 udbryder selvfølgelig små nuttede droid-lyde når du giver den opgaver. Foto: Sphero

Acers Jade Primo
Smartphones har altid solgt på at være en computer i din lomme, men Jade Primo er en computer i din lomme.

Telefonen kører Windows 10 Mobile og har en har en lille docking-station, som kan tilsluttes mus, tastatur og skærm og vupti, så har du en computer.

Acer har ikke sat Jade Primo på markedet endnu, men hvis den kan, hvad den lover, ser den ud til at være revolutionerende.

Acers Jade Primo telefon med Windows 10 Continuum funktion kan sluttes til skærm, tastatur og mus og fungere som din primære computer. Foto: Mark Hachman

Prizm
Prizm fra franske Ubithings afspiller musik over dine højtalere tilrettelagt efter, hvem der er tilstede, hvad de kan lide at høre i hinandens selskab og på den tid af døgnet.

Det hele foregår selvfølgelig i et lydniveau tilrettelagt efter baggrundsstøjen.

Systemet er baseret på de playlister du og dine venner har på musikstreaming-tjenester som Spotify og Soundcloud, så hvis du kommer hjem til andre der også har Prizm, bliver der taget højde for din smag. kan købes på meetprizm.com for 1.112 kroner fra november.

Prizm tilrettelægger musikken efter, hvem der er i rummet. Foto: Ubithings

Wacom Bamboo Spark
Ligegyldigt hvor digital man er, har man fra tid til anden taget noter eller tegnet på et stykke papir.

Hvis papiret ligger på din Bamboo Spark, bliver både noter og tegninger også vist på din tablet og gemt i skyen. 

Bamboo Spark kan selvfølgelig fås med snap-fit til iPad Air 2 til de rigtigt kreative typer. 

Som alt andet, der er rigtigt trendy, kan du skrive dig på en liste på wacom.com for at få lov til at købe Bamboo Spark, når den bliver frigivet.

Med Bamboo Spark ryger de noter og tegninger, som du laver på papir, ind i din sky og bliver vist på din tablet. Foto: Wacom

Samsung SmartThings hub
Hvis man er IoT entusiast, er man næsten forpligtet til at købe sig fattig i Samsungs SmartThings.

Via en central hub i dit hjem kan du tilslutte en mindre hærskare af devices fra overvågningskameraer og dørlåse til el-stik og fugtsensorer, som du selvfølgelig kan styre fra din smartphone, ligegyldigt hvor i verden du er.

Du kan for eksempel være i England for at købe flere SmartThings, for de er ikke i de danske butikker endnu.

Disse små dimser skal lade dig fjernstyre dit hjem. Foto: Joachim Kühlmann Selliken

Læs også: Acer: Fremtiden er Skylake, pc-phones, gamer-telefoner og computere som du selv kan stable.

Læs også: Vild uenighed om fremtidens fjernsyn: Hvad skal der satses på?

Direktør i Secunia, Peter Colsted, fortsætter med at arbejde for firmaet, efter at amerikanske Flexera Software har købt det danske sikkerhedsfirma.

Det er en god forretning, at hjælpe virksomheder med at holde styr på sårbarheder i software og sørge for at programmer og applikationer bliver opdateret.

Derfor lægger amerikanske Flexera Software et stort ukendt millionbeløb på bordet for at overtage det danske sikkerhedsfirma Secunia.

Secunias forretning er bygget op omkring på verificering, klassificering og risikovurdering af de tusindvis af sårbarheder, der hvert år opdages i software.

Selskabet har siden 2013 haft kapitalfonden DKA Capital og Preben Damgaards som primære aktionærer. De har brugt tiden på at transformere det danske selskab, som indtil da havde døjet med store underskud.

De nye ejere ansatte dengang den tidligere Microsoft-mand Peter Colsted, som øverste direktør i Secunia.

Blandt andet et salgskontor i USA og større fokus på større og strategiske kunder har siden da fået vendt skuden, som altså nu skal sejle videre under amerikansk flag.

Under Peter Colsteds ledelse er udviklingen vendt, så man i tidligere i år kunne præsentere et lille overskud. Og nu er man altså nået frem til det mål, som hele tiden har været sat: Et fordelagtigt salg af virksomheden.

Secunia omsatte i 2014 for 122 millioner kroner og kom ud af året med et overskud på godt to millioner kroner.

“Den forretning, Flexera Software overtager, er sund og velfungerende, og har bevist at den er markedsledende indenfor sit felt i verden,” lyder det fra Peter Colsted i en pressemeddelelse.

Det er Flexera Software’s plan at beholde produkter, medarbejdere og kontoret i København. Secunia vil gradvist blive indlemmet i koncernens øvrige forretning, og kunder og samarbejdspartnere kommer her og nu ikke til at mærke en forskel.


Læs også:

Ny salgsstrategi giver pote for dansk sikkerhedsfirma

Vladimir Putins webside er under pres.

Hackere har udført et “meget alvorligt” angreb mod den Kreml-baserede webside i søndags, fortæller den russiske regering.

Det skriver Reuters.

Det er Kreml-talsmanden Dmitry Peskov, som fortæller om hackerangrebet.

Han binder angrebet sammen med de regionale valghandlinger i Rusland, der finder sted på søndag, hvor oppositionen forsøger at udfordre regeringsvenlige politikere.

Dmitry Peskov fortæller, at valgkommissionens hjemmeside kom under angreb i søndags.

Ligeledes kom den russiske præsidents websted under beskydning.

“Mellem klokken fem og 10 søndag morgen var den russiske præsidents hjemmeside udsat for et alvorligt hacker-angreb.”

Forsvaret udfordret
Han fortæller også, at der ikke er sket alvorlige skader.

“De forsvarssystemer, der er omkring websiden, virkede, selv om det ikke var en let opgave. Det var et meget kraftigt angreb,” siger regeringstalsmanden.

Der er ingen informationer om, hvem, der står bag.

Rusland har en kriminel undergrund af hackere, og den bliver jævnligt sat i forbindelse med hacker-angreb.

Læs også:

Efter 20 år i it-sikkerhedsbranchen: Her er fem barske sandheder fra kendt sikkerhedsekspert

Anklage: Kaspersky står i ledtog med russiske spioner

Selvantændende mikrofilm eller beskeder, der tygges godt og grundigt, før de sluges, er standardindhold i enhver spionfilm med respekt for sig selv.

Men nu er det ikke kun Mission Impossibles superspion Ethan Hunt eller cyborg-detektiven Inspector Gadget, der har mulighed for at holde på hemmelighederne på denne måde.

Faktisk virker disse metoder håbløst gammeldags i forhold til den moderne spions alternativ.

Det er forskningscentret Palo Alto Research Center, måske bedre kendt som Xerox-centret, der har udviklet en selvdestruerende chip, der eksempelvis kan anvendes til lagring af data.

Den går ikke op i røg, men eksploderer i en million små stykker, hvilket gør det til noget af et puslespil, hvis de enkelte dele, skal sættes sammen igen for at genskabe data.

Det kræver hverken krudt eller benzin for at få usb-nøglen til at eksplodere. Effekten opnås på en helt anden måde.

Chippen er nemlig konstrueret af Gorilla-glas, det samme materiale, som også anvendes til skærmen på masser af mobiltelefoner.

Det er et meget solidt materiale, men også et meget skrøbeligt materiale, hvis det udsættes for den rigtige behandling.

Når det sker, så knuses glasset bogstavelig talt i en million små stumper.

Ikke bare Inspector Gadget
I videoen kan du se, hvordan det ser ud, når selvdestruktionen sættes i gang med en laser, men den samme effekt kan også opnås gennem et radiosignal eller via et fysisk tryk.

Selv om vi trækker paralleller til underholdningsverdenen i form af Inspector Gadget, så kan denne form for lagermedier naturligvis give rigtig god mening i beskyttelsen af følsomme data i udsatte – eller konfliktområder.

Ligeledes ville en mobiltelefon også blive langt mindre interessant for lommetyve, hvis chippen blev ubrugelig efter tyveriet.

Omvendt kan det give problemer for lovens lange arm, hvis kriminelle kan få de digitale spor til at forsvinde op i den blå luft.

Hvordan den eksploderende chip vil bliver kommercialiseret, er dog ikke fastlagt endnu.

Læs også:

Disse danskere klikker mest på phishing-beskeder

Pas på: Mere end 250 danske websider spreder ransomware

Danske skoleelever på 15 år ligger helt i top blandt OECD-landene, når det kommer til at have adgang til en computer i hjemmet.

De danske poder er dog henvist til 18. pladsen, når det kommer til computerbrugen i skolen, ligesom de danske elever også indtager 18. pladsen lige efter Norge og Sverige med hensyn til deres ydeevne i form af eksempelvis digital læsning foran en skolecomputer.

Læs også: Glem alt om Surface og iPad: “Chromebook er bedst til undervisning i skolerne”

Det viser den nyeste undersøgelse fra OECD’s Program for International Student Assessment omkring skoleelevers computerbrug – også bedre kendt som PISA-undersøgelserne.

Asien styrer
Generelt er det asiatiske lande som Singapore, Korea, Hong Kong, Japan og Kina, der dominerer i toppen af PISA-undersøgelserne omkring elevernes digitale færdigheder foran en computer.

Skandinavien hænger dog godt med, selvom eksempelvis Danmark med 495 OECD-points ligger lige under OECD-gennemsnittet på 497 points.

Singapore topper listen med digitale læsefærdigheder med 567 points, mens Korea og Hong Kong på de efterfølgende placeringer har henholdsvis 555 og 550 points.

Danmark går en smule frem i elevernes digitale færdigheder, mens danske elevers adgang til at have en computer for sig selv er gået tilbage i 2012 sammenlignet med en lignende undersøgelse fra 2009.

I 2012 deltes 2,4 danske skoleelever i gennemsnit om en maskine, hvilket dog er mindre trangt end OECD-gennemsnittet, som lyder på 4,7 elever per computer.

Du kan selv kigge nærmere på PISA-undersøgelsen omkring de danske og andre OECD-landes skoleelevers computerbrug på dette link.

Læs også: 

Kommune har købt 4.000 iPads til skolebrug: Men den kan ikke stå alene som undervisnings-redskab

Valgte Surface i stedet for iPad til skolerne: Sådan er det gået