EFI har plaget Skat, siden systemet blev bestilt.

EFI skulle kværne tal for Skat og omdanne dem til klingende mønt, når inddrivelsen af gæld til det offentlige blev centraliseret og effektiviseret.

Men de tal, der binder sig til EFI i dag, er der ikke meget godt ved.

Vi har samlet en række af de tal, som definerer EFI-sagen.

Otte år
Skat har ventet på, at EFI skulle være fuldt funktionelt.

KMD skulle levere EFI i 2007, men leveringen blev siden udskudt til både 2009 og 2013, hvorfor systemet i Skat længe har gået under det ukærlige kælenavn 7, 9, 13.

850 medarbejdere
850 medarbejdere i Skat skulle erstattes af EFI.

Problemerne med EFI var dog allerede ved indfasningen så store, at Skat ikke skar ned i det planlagte tempo. Siden 2005 har skat dog skåret over 4000 medarbejdere.

Læs også: Avis: Rapport anbefaler lukning af Skat’s omstridte EFI-system

100.000 betaler ikke af på gæld
Over 100.000 skyldnere betaler ikke af på deres gæld på grund af EFI.

Systemet hentede nemlig også penge hos borgere, der ikke skyldte penge til det offentlige. Derfor lukkede skatteminister Karsten Lauritzen (V) for automatisk inddrivelse af gæld 7. september.

Accenture scorer 20-90 millioner kroner
20 millioner-90 millioner kroner får Accenture for at undersøge om EFI virker.

Udbuddet på den rapport, som Accenture udarbejder for skatteministeriet, lyder på 20-90 millioner kroner.

Den noget usikre pris har blandt andet fået ekspert i offentlige it-projekter Erik Bonnerup til at kritisere rammerne for Accentures rapport. 

“Hvis man vidste, hvad man ville have, så havde man ikke lavet en ramme på 20-90 millioner kroner. Det er et udtryk for, at man ikke ved, hvad man skal gribe og gøre i,” lød det fra Erik Bonnerup, da Computerworld talte med ham midt i august.

Læs også: Derfor kan Skat (sikkert) godt vinke farvel til enhver erstatning for kuldsejlet kæmpe-system

Går glip af 300 millioner kroner om måneden
300 millioner kroner om måneden koster stoppet for automatisk inddrivelse de offentlige kasser.

Det er nok til at betale grundløn til samtlige folketingsmedlemmer i to år. Hver uge mangler der 75 millioner kroner rundt om i de offentlige budgetter, nok til at købe tre millioner skrabelodder.

Microsoft vil gerne have udbredt Windows 10 til så mange brugere som muligt, og selskabet tilbyder i den forbindelse som bekendt alle brugere af Windows 7 og Windows 8 gratis download af det nye styresystem i et år.

Selskabet forventer, at alle brugere kommer med.

Det understreges af, at Microsoft i en meddelelse oplyser, at selskabet faktisk er i fuld gang med at downloade det nye styresystem til pc’er, selv om brugerne slet ikke har bedt om det.

Microsoft udruller nemlig de store Windows 10-installations-filer automatisk til pc’er, som har den nødvendige kapacitet. Det sker via Windows Update.

Filerne downloades her, selv om brugeren ikke har bestilt Windows 10 via den reservations-mulighed, som Microsoft har stillet til rådighed.

“For personer, der har valgt at modtage automatiske opdateringer via Windows Update, sørger vi for at gøre deres enheder klar til Windows 10 ved at downloade de filer, som de har brug for, hvis de beslutter sig for at opgradere,” skriver Microsoft i en meddelelse til avisen The Inquirer.

Den kan læse her.

Avisen har talt med flere brugere, der pludselig har opdaget, at der er blevet downloadet store filer på deres computer fra Microsoft.

En af dem skriver, at folderen hedder ‘$Windows.~BT.’

Denne folder nævnes også i en række online-fora, hvor forskellige brugere undrer sig over, hvad det er for en folder.

Du kan læse en forklaring på det nøjagtige indhold i folderen her.

Microsoft skriver til The Inquirer, at brugeren vil blive bedt om at installere Windows 10, når maskinen er klar til at opgradere.

Microsoft oplyser til vores amerikanske søstermagasin, PCWorld, at filerne blev udsendt i dagene efter lanceringen af Windows 10 i slutningen af juli.

Du kan læse mere om lanceringen her: Vi har testet den endelige version af Windows 10: Her er vores dom

Det har tidligere været fremme, at Windows 10-filerne fylder helt op til 6GB i en skjult folder på computeren. Det kan blive et problem for mindre maskiner eller for maskiner, der allerede er godt fyldt.

Hertil kommer, at download af de seks GB – afhængigt af den enkeltes internet-ordning – kan udgøre en mundfuld for internet-abonnementet.

Læs også:

Vil du have en helt frisk Windows 10-installation? Så skal du gøre det på denne måde

Microsoft: I kan stole på os – vi overvåger ikke og snuser ikke rundt

ComputerViews: Der er allerede sagt og skrevet meget om den kollapsede fusion hos Telia og Telenor, siden den overraskende melding kom fredag morgen:

Selskaberne dropper sammenlægningen på grund af de mange krav fra EU’s side.

Få hele overblikket over sagen her: Total kollaps for Telia og Telenor: Hvordan kunne det gå så galt?

Der er imidlertid én ting, som ingen har sagt i kølvandet på fusions-kollapset: At behovet for en fusion er forsvundet.

Tværtimod er meldingen hele vejen rundt, at der stadig er et grundlæggende problem med, at fire danske netværksselskaber er ét for meget, fordi Danmarks relativ lille befolkning gør det svært at tjene penge.

Computerworld beskrev allerede diste år denne problemstilling i dybden i artiklen TDC, Telia, Telenor og 3: Nu er de fire – men snart kun tre.

Fordi Telia og Telenor allerede i nogle år havde haft et netværkssamarbejde, ventede de fleste allerede dengang, at det var disse to selskaber, der ville ende med at fusionere.

“Vi er åbne overfor alle forretningsmuligheder”
Denne forventning havde hold i virkeligheden helt indtil torsdag i sidste uge, hvor Telia og Telenors fælles styrekomité for fusionen traf beslutningen om, at det med EU’s mange krav ikke længere gav forretningsmæssig mening at fortsætte fusionsarbejdet.

“Vi har arbejdet hårdt på det her, til beslutningen kom i går [torsdag, red,]” udtalte Telias administrerende direktør Søren Abildgaard til Computerworld – læs interviewet her.

Han uddybede også, hvorfor fusionen endte med at løbe ud i sandet:

“Men det, der måske kommer lidt bag på os, er, at de har ændret præcedens en smule i Kommissionen. Vi har ikke i de fusioner, vi har set i Tyskland, Østrig og Irland, set, at der har været så skrappe krav, som dem vi har set i Danmark, så det er kommet bag på os.”

Skal stadig finde vejen til Rom
Selvom Telia er det bedst kørende af de to selskaber, har selv Telia også fortsat en holdning om, at der skal ske store forandringer på det danske telemarked:

“Der er jo mange veje til Rom, og vi skal nu finde ud af, hvilken vej, vi tager. Fusionen har vi arbejdet benhårdt på indtil i går. Når vi så finder ud af, at det kan vi ikke, så må vi finde på nye veje,” udtaler Søren Abildgaard

Direkte adspurgt, om des trategiske muligheder, Telia nu skal ud og afsøge, også inkluderer en ny fusion med andre, svarer Telia-direktøren:

“Vi vil være åbne overfor alle forretningsmuligheder. Det er bare et spørgsmål om matematik.”

“Den her er så skrinlagt, men man kan sagtens forestille sig, at vi købte et selskab, som tilførte noget i værdikæden. Det må tiden vise.”

Læs også: 3-direktør efter fusions-kollaps hos konkurrenter: 3 klar til at fusionere med rival i Danmark

Hos teleselskabet 3, der med diverse indsigelser har været med til at spænde ben for fusionen af Telia og Telenor, ser direktør Morten Christiansen også fortsat et behov for en konsolidering på det danske telemarked.

Også selvom 3, der er det mindste af de fire selskaber, faktisk er det selskab, der er bedst kørende i disse år.

3-ejer har pengene til opkøb – og er allerede i gang
“Vi har hele tiden udtrykt bekymring over det her, fordi det ville skabe en alt for stor koncentration af markedsandele og skabe et duopol,” siger Morten Christiansen til Computerworld.

Han ridser samtidig et scenarie op, som han mener giver meget mere mening:  

“Det skyldes, at det er spiller nummer to og nummer tre på markedet, der ville fusionere – i stedet for, at det er den fjerde spiller, der går sammen med en anden spiller på markedet. Det har hele tiden været grund-problemet i denne her fusion: At det blev alt, alt for voldsomt.”

Du har tidligere udtalt, at 3 vil være interesseret i at købe op på det danske marked, hvis den rigtige mulighed er der. Er det den mulighed, der opstår nu?

“Det er muligt. Det kan jeg jo ikke svare på, for jeg ved ikke, hvad der bliver tænkt rundt omkring, men det er rigtigt, at det har jeg sagt tidligere – og det er 3′s holdning som gruppe, at vi gerne vil tage del i konsolideringer, hvor vi har mulighed for det.”

“Vi mener, at vi er den rigtige partner at have med i en konsolidering, fordi vi typisk er den mindste og den senest tilkomne. Det gør, at vi som lille spiller kan komme ind og få den skala, som vi i forhold til nogle markeder mangler.”

Nu er der så fire selskaber, som der hele tiden har været, men din holdning er stadig, at det er et for meget?

“Det er tydeligtvis ikke muligt for fire spillere at tjene penge på det her marked, fordi befolkningsgrundlaget er for lille,” lyder det fra Morten Christiansen.

3-ejer har den store pengepung klar
Det er værd at bemærke i den forbindelse, at 3′s hovedejer, Hutchison Whampoa, i øjeblikket arbejder på et opkøb af spanske Telefonicas britiske mobile-forreting O2 for over 100 milliarder danske kroner.

Det viser, at Hutchison Whampoa har pengene til opkøb, og selvom også denne konsolidering nu sendes igennem hele EU-apparatet, hvor alting som bekendt kan ske, så bekræfter den britiske sag Morten Christiansens udtalelse om, at 3′s holdning som gruppe er, at koncernen gerne vil tage del i konsolideringer.

“Vi mener, at vi er den rigtige partner at have med i en konsolidering, fordi vi typisk er den mindste og den senest tilkomne. Det gør, at vi som lille spiller kan komme ind og få den skala, som vi i forhold til nogle markeder mangler”,
lyder logikken hos danske 3.

Fire er stadig et selskab for meget
Telenor-koncernen har længe udtrykt interesse fori, at der skal ske noget med selskabets danske forretning, der er lidt af en økonomisk hovedpine for koncernen.

Det mest oplagte var en fusion med Telia, men når det nu ikke kunne lade sig gøre, bliver det interessant at se, om Telenor vil kæmpe ufortrødent videre på det danske marked, eller om koncernen kommer til at gå målrettet efter at sælge forretningsområderne fra i Danmark?

Uanset hvad krigen på det danske telemarked ender med, er der ikke meget, der tyder på – og heller ikke efter de droppede fusionsplaner hos Telia og Telenor – at der ikke kommer til at ske store ting og sager i de kommende år.

Fusionen kollapsede, men der venter stadig et stort opgør imellem selskaberne, fordi fire selskaber er et for meget i et land som Danmark.

Læs også:

3-direktør efter fusions-kollaps hos konkurrenter: 3 klar til at fusionere med rival i Danmark

“Vi arbejdede benhårdt på fusionen lige til i går – indtil meddelelsen kom”

TDC om kikset Telia-Telenor-fusion: EU har stillet skrappe krav

Margrethe Vestager: Telia-Telenor-fusion ville gå ud over kunderne

Margrethe Vestagers byttehandel: Krævede oprettelsen af nyt teleskab for Telia-Telenor-fusion

Telia og Telenor dropper sammenlægning i Danmark

Telia-topchef: Derfor dropper vi fusion med med Telenor: “Vi er ekstremt skuffede”

September er en spændende måned for de it-interesserede. Først iPhones, snart nye Nexus-enheder fra Google og 22. september kommer Microsoft med Office 2016.

Datoen var allerede lækket for et par uger siden, men nu er den god nok. I en blogpost har Microsoft offentliggjort datoen, hvor du nu kan få fat på den nye version af Office.

Har du allerede Office 365, så kan du se frem til en ny version af Office-pakken.

Fra 22. september kan du købe Office 2016, og har du allerede en virksomhedsaftale med Microsoft, kan du fra oktober hente Office 2016 via VLSC som andet Microsoft-software.

Fra oktober vil du også se en række opdateringer – indhold som sikkerhed – til Office 365.

Artiklen fortsætter efter videoen…

Ligesom ved Windows 10 kommer der løbende opdateringer til programmet, som du skal installere.

Dog kan man i Office 365 ProPlus – en businessversion af Office 365 – selv bestemme, i hvilket tempo opgraderinger og sikkerhedspakker skal installeres.

Ud over en mindre grafisk ændring, så byder Office 2016 ikke på vildt meget nyt.

De største nyheder handler om samarbejdsfunktioner i realtid på niveau med Google Docs og en “Tell me” funktion til at besvare spørgsmål a la Spotlight i Mac OS.

Der er endnu ikke kommet priser på Office 2016 i løssalg, men prisen på Office 365 er stadig den samme, hvilket inkluderer opgraderingen til Office 2016.

Læs også:  Microsofts Office 2016 tager form: Her er de nye funktioner

Her er Computerworlds bud på konklusionerne i den endnu ikke offentliggjorte rapport:  Hvordan kan det blive ved? Få nu stoppet de offentlige it-skandaler

Luk EFI.

Det er i korte træk konklusionen på den endnu ikke offentliggjorte rapport om Skats inddrivelsessystem, EFI, og Debitormotor Inddrivelse som Accenture har udarbejdet.

Det skriver Berlingske søndag, efter at flere eksperter har læst et udkast til rapportens analyse, som Berlingske er kommet i besiddelse af.

Det kommer ikke som nogen overraskelse efter årevis med problemer for EFI, der i længere tid har været et ømt punkt for Skat.

Læs også: Skat i vildrede efter it-havari: Ved ikke hvornår hverken fejl eller mistede penge bliver fundet

Bliver aldrig bedre
I månedsvis har det ikke været til at få et bud på EFI’s fremtid fra hverken Skat eller Skatteministeriet, der i stedet henviser til netop Accentures kommende rapport, som skal klarlægge EFI’s tilstand.

Den tilstand lader til at være præcis så slem, som de hårdeste kritikere har frygtet.

I udkastet konkluderer Accenture nemlig, at der er:

“Fundamentale funktionelle fejl, der ikke kan, og aldrig vil kunne, blive udbedret i EFI- og DMI-systemerne.”

Om, ikke hvis processen starter
Allerede i sidste uge stod det klart, at Skat havde stærkt begrænset tiltro til EFIs fremtid, da direktøren for inddrivelse i skat, Jens Jørgensen, forklarede, at de offentlige kasser måtte klare sig uden de penge, EFI skulle hente ind, et godt stykke tid endnu.

“Bundlinjen bliver jo påvirket af, om vi får sat processen i gang,” lød det den gang.

Hvis Skat lytter til Accenture, bliver den proces ikke sat i gang med EFI.

Læs også:

Hvordan kan det blive ved? Få nu stoppet de offentlige it-skandaler

Skats syge it-system skal kureres – men hvad fejler det egentlig?

Solid State Drives er blevet mainstream inden for storage.

Der er vel efterhånden ingen, der køber 15.000 RPM-diske længere, og specielt ikke efter den nyeste generation af SSD teknologi – 3D TLC (Triple Level Cell) – er kommet i handlen.

Samsung er først med denne type memory-baseret storage.

Mere præcist er der tale om Samsungs 32-layer 3D TLC V-NAND, som blandt andet differentierer sig ved at have en langt bedre densitet end tidligere generationer af SSD-diske som for eksempel 2D Planar SLC eller MLC.

Det betyder meget mere kapacitet – for nuværende godt 3.8 TB pr. drive – og forbedret holdbarhed.

Masser af fordele
Det er svært at se, hvorfor man ikke skulle investere i TLC.

Diskene bruger næsten ingen strøm sammenlignet med 15k RPM SAS teknologi, og inden vi ser os om, er der 16TB-diske i handlen. Dertil er performance overordnet set bedre end tidligere generationers SSD.

Ja, du læser rigtigt – 16 TB SSD-diske er givetvis i handlen i løbet af kort tid, og det er da lidt af en omvæltning.

Her gik man og troede, at Near Line SAS diske på 8TB var store, men så kom 3D TLC ind fra højre, og pludselig er det ikke svært at se for sig, at markedet i løbet af kort tid helt domineres af SSD.

Samme stabilitet som roterende diske
Men udviklingen betyder også noget for storage performance og holdbarhed (wear).

Slitage har altid været en af de største svagheder i memory-lagring, men flere års brug og tuning af komponenter og software har fået den udvikling til at stagnere.

Efter flere år i markedet som enterprise storage, er SSD-diske faktisk langt mere holdbare i for eksempel storage arrays, end man oprindelig havde troet.

Stabiliteten er også rigtig god og på niveau med roterende diske, så det vil sige, at leverandørerne bør kunne garantere diskene i serviceperioden, præcis som det altid har været for de andre traditionelle roterende diske i markedet. Hvis en disk går i stykker, skiftes den ganske enkelt under garantien.

Godt for virksomhedernes it
For virksomhederne, som oplever stadigt voksende datamængder, er det rigtig gode nyheder.

Det er nemlig ikke kun behovet for datalagring, der vokser, der er også væsentlige tendenser, som betyder, at data skal kunne bruges i forretningen til at skabe værdi og udvikling – og gerne hurtigst muligt.

Dette stiller krav til infrastrukturen og i særdeleshed til storage, hvor SSD-teknologien giver virksomhederne mulighed for at eksekvere for eksempåel Business Intelligence-applikationer (BI) meget hurtigere end tidligere.

Med TLC-teknologien ude i markedet er det nu til en markant lavere pris end tidligere – helt på niveau med 15k RPM SAS diske faktisk.

Pres på nicheteknologierne
Så det er svært at se, hvorfor man skulle vælge proprietær lagringsteknologi til sine servere eller storage.

Det er en spændende udvikling, og jeg tror, markedet for Disk Storage kommer til at ændre sig væsentligt i den kommende tid på grund af generationsskiftet med TLC.

Presset er nu ganske stort på de leverandører, som har satset på niche-memoryteknologi til en højere pris, fordi seriøs mainstream SSD-storage nu er nede i et fornuftigt leje.

Med den udvikling bør man nøje overveje situationen, inden man investerer i nicheteknologi – for hvis man kan få standard-hardware med høj performance og stabilitet til den rigtige pris, er det vel værd at overveje.

“Jeg har gemte mig i junglen i Mellemamerika i ugevis for en hær, der repræsenterede en regering, som jeg tidligere havde nægtet at lade mig udlevere til. Så fortæl mig venligst, hvad der ikke er seriøst i dette,” runder han sin indledende introduktion af.

I denne uge har han givet et hav af interviews, hvor han blandt andet har sagt, at han har en stor fanskare, da omkring seks millioner har set en halvanden år gammel video, hvor han gør grin med sig selv.

“Jeg forstår det ikke helt, og det er mest folk mellem 18 og 35 år, der har set videoen. Måske er det fordi, de er rebelske, og jeg altid selv har været rebelsk,” siger John McAfee i sit tv-interview med CNBC. 

Et sygt og paranoidt samfund
Her slår han også fast, at en af hans mærkesager bliver at oplyse amerikanerne om, at de har mistet deres privatliv på grund af heftig overvågning via digitale kanaler.  

Tidligere har han selv blogget om, hvordan han i vrede selv har igangsat overvågning ved hjælp af blandt andet social engineering og prostituerede.

I det nye tv-interview takker han NSA-whistlebloweren Edvard Snowden, som for alvor satte overvågning på dagsordenen.

“Regeringen leder efter fjender i den amerikanske befolkning. Det er et tegn på paranoia og et sygdomstegn,” siger John McAfee fast til CNBC.

Han understreger også, at han stiller op for at vinde valget og blive USA’s næste præsident i 2016. Ellers ville han slet ikke stille op. 

Ikke sigtet for mord
Også de kontroversielle sager omkring eksempelvis hans mulige indblanding i mordet på sin nabo, bliver vendt i tv-interviewet. 

Antivirus-millionær overvågede regering med keyloggere og ludere

John McAfee: “De vil slå mig ihjel”

Kendt antivirus afgår nu ved døden

For nyligt røg det danske spilfirma Serious Games Interactive ud i en vaskeægte international shitstorm på grund af en 15 sekunders sekvens i sit to timer lange læringsspil ‘Playing History 2 – Slave Trade’.

Serious Games Interactive er langt fra det eneste selskab, der er havnet i orkanens øje.

Flere virksomheder og personer har forgæves kæmpet med at forklare sig selv i både traditionelle og på sociale medier, mens lynchstemningen langsomt har bygget sig op omkring et produkt eller en prekær situation.

En folkedomstol på nettet
Jensens Bøfhus’ navnestrid, Covers tynde forside-fotomodel og Danske Banks rebranding-strategi hører til blandt de helt store virksomheds-shitstorme, som vi har set på danske breddegrader i de senere år.

Eksempler på personsager, der fremkaldte shitstorme, kunne man fremhæve statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) undertøjsforbrug og tidligere leder hos De Radikale, Margrethe Vestagers “Sådan er det jo”-udtalelse om det faktum, at ledige ryger ud af dagpengesystemet.

Der er ikke meget, man som virksomhed eller person kan gøre, når først shitstormen har rusket folk frem til tastaturerne, hvor de kan få luft for deres aggressioner på sociale medier.

Det fortæller Niels Christian Jensen, som er administrerende direktør hos kommunikationsbureauet Discus Communications, der har været involveret i krisekommunikationen hos flere danske virksomheder.

“Under en shitstorm bliver sociale medier en folkedomstol på godt og ondt. Det gode er jo, at virksomheder ikke kan slippe afsted med for eksempel umoralsk adfærd eller manglende kundeservice, men bliver hevet frem i lyset og kritiseret. Det dårlige er, at opdateringerne fungerer som en gabestok uden rettergang,” forklarer Niels Christian Jensen til Computerworld.

Kunden har altid ret
Han forklarer, at en væsentlig mekanisme i shitstormen er den virale effekt på sociale medier, som en stærkt kritisk statusopdatering kan opnå.

I den konkrete storm mod Serious Games Interactive vurderer Niels Christian Jensen, at firmaet gjorde det helt rigtige.

Især fjernelsen af den stærkt omdiskuterede 15 sekunders sekvens fra spillet, hvor spilleren skulle stable sorte slaver i lastrummet på et slaveskib i et gameplay, der minder om det legendariske Tetris-spil, høster ros hos kommunikationseksperten.

“Hvis de ikke gjorde noget aktivt, kunne de jo argumentere herfra til evigheden, og ingen ville høre dem eller tage dem seriøst. Samtidig er der stor risiko for at miste omsætning og brandværdi,” siger Niels Christian Jensen og fortsætter:

Først og fremmest skal du som virksomhed have lavet en beredskabsplan, for du skal kunne reagere hurtigt og effektivt – og helst mens shitstormen stadig kun er en lille skidtbrise.

Dernæst skal du ifølge Niels Christian Jensen have sat gang i overvågning af de sociale medier og på nettet generelt, så du kan følge med i, om nogen omtaler din virksomhed dårligt.

For det tredje skal du have udarbejdet kommunikationsmateriale, som det blandt andet kendes fra flyindustrien, hvis katastrofen rammer. Det gælder på sociale medier og til de traditionelle medier, hvor du eventuelt kan hente inspiration fra flyindustrien.

“Flyselskaberne har allerede skrevet pressemeddelelser med citater, indhold til sociale medier og så videre til den dag, hvor et fly måtte styrte ned. De skal grundlæggende bare ændre dato, destination og flynummer, inden den kan sendes ud,” forklarer Niels Christian Jensen.

Han nævner, at en fjerde tilgang til virksomheder i en shitstorm handler om at være åben og klar til dialog, knæfald og undskyldninger – især hvis man har brudt et løfte til kunderne.

“I sagen omkring giraffen Marius i Københavns Zoo tog man dialogen med både nationale og internationale medier. Her nægtede man at undskylde, fordi man fastholdte sin videnskabelige forklaring til aflivningen,” siger Niels Christian Jensen som et eksempel på, at man ikke altid behøver at undskylde.

For det femte skal hele organisationen involveres og kriseteamet skal muligvis uddannes i sociale medier, så alle begynder at tænke strategisk i Twitter-beskeder og Facebook-opdateringer. 

“Du må også meget gerne gøre noget positivt overraskende for kunderne som en slags plaster på såret,” siger Niels Christian Jensen om at vende en negativ historie til noget positivt ved at gøre en god gerning for kunderne. 

Selvom internettet sjældent glemmer, så kan du også glæde dig over, at shitstorme har det med at gå over igen af selv efter et stykke tid. 

Og så er det nogle andre, det går ud over. 

Læs også: 
Spotify-chef forklarer efter shitstorm: Det betyder vores nye privatlivs-betingelser

Dansk it-direktør efter vild shit-storm over spil: “Det er rent pøbelvælde på sociale medier”

Nu gik det ellers lige så godt for finske Frozenbyte, skaberne af den populære eventyrspilserie Trine, hvor tre helte må hjælpes ad i jagten på magiske skatte.

De første to Trine-spil var fremragende. Små, hyggelige eventyr for op til tre spillere, der i tilgift til mageløs grafik var både sjove og intelligente. Noget anderledes er det endt med Trine 3: Artifacts of Power, der er et miskmask af kluntet mekanik og historiefortælling.

Præmissen er ellers den samme som hidtil. I rollen som henholdsvis ridderen Pontius, tyven Zoya og troldmanden Amadeus skal du samarbejde dig vej gennem de vanskelige labyrinter til baner, der står mellem dig og de magiske Trine-artefakter.

Samarbejde er, og har altid været, et nøgleord i Trine-sammenhæng. De tre hovedroller har hver deres styrker og svagheder. Pontius er en dygtig kriger og god i kamp, men ikke særlig adræt. Det er Zoya, til gengæld, som hun ubesværet klatrer rundt på bygninger eller skyder fjender fra distancen med sin langbue. Amadeus er ikke megen hjælp i kamp, til gengæld kan han fremmane kasser af variabel størrelse, der kan bruges i alle mulige praktiske sammenhæng. Hvis nogen husker Blizzards 90′er-klassiker The Lost Vikings, har I en idé om, hvordan det fungerer.

I de tidligere Trine-spil blev trioen af egenskaber brugt til at overkomme banernes mange udfordringer. Det var nødvendigt at kombinere dem på tværs for at nå helskindet igennem, og især med en ven eller to resulterede det i en god spiloplevelse.

Det tredje Trine-spil går galt i byen ved overgangen fra bevægelig 2D til 3D. Det virker som om, banedesignet ikke rigtig er fulgt med.

Trine 3 når aldrig i mål med sit samarbejdskoncept, simpelthen fordi udviklerne ikke har formået at tilpasse de indlagte forhindringer og gåder den nye 3D-grafik. Som et første for serien kan man bevæge sig i alle tre dimensioner, hvor man tidligere kun kunne gå fra side til side, hvilket giver mere frirum, men også frihed til at forcere banerne på ikke-intentionelle måder.

Ofte er det slet ikke nødvendigt at samarbejde for at komme forbi en forhindring, da hver figurs evnesæt i sig selv er tilstrækkeligt. Ej heller hjælper det, at man med overgangen fra 2D til 3D introducerer en masse fejl i fysiksystemet, der praktisk talt gør det muligt at snyde sig forbi mange af forhindringerne. I

stedet for en følelse af sammenhold ender en typisk Trine 3-session med, at man blot løber i hælene på hinanden og passer sit eget. Det er synd, især når vi taler om en spilserie, der traditionelt set har slået sig stort op på netop samarbejde.

Selv hvis man spiller alene, er overgangen til 3D smertefuld. Frozenbyte har valgt at fastholde kameravinklen lige på, forestil dig du kigger på et diorama fra konstant samme vinkel, mens man altså kan bevæge sig både ud og ind af denne. Det gør det svært at afstandsbedømme kløfter og andre forhindringer, der kræver, at man nøje timer sit hop.

Et tredje problem med Trine 3 er dets besynderlige tempo. Spillet åbner uden en reel introduktion eller genfortælling af de tidligere episoder, hvilket gør det svært at følge med, især som ny spiller. Kun få timer senere, midt i det historieforløb, spillet selv har skitseret, slutter eventyret brat, som om Frozenbyte havde skåret det midt over. Én ting er, at et spil er kort, det er til at leve med, men her sidder man vitterligt tilbage med følelsen af, at der mangler noget.

Der er øjeblikke af klasse i Trine 3, som denne bane, hvor de tre helte er fanget ii en bog og må kæmpe sig fra side til side, bogstaveligt talt.

Når det er sagt, er der øjeblikke, hvor Trine 3 stråler. En bane eller to, der minder om, hvorfor serien er solgt i millioner af eksemplarer, såsom når vores tre helte pludselig befinder sig inden i en bog og skal kæmpe sig fra side til side for at avancere.

Øjeblikke af kreativitet, hvor gåderne går op i en højere enhed, og man sidder tilbage med følelsen af at være et ægte geni. Læg dertil, at Trine 3 er mageløst flot, som hvis Pixar skulle fortolke en Brødrende Grimm-fortælling, og spillet har sine styrker at slå på.

Det ændrer dog ikke overordnet ved, at Trine 3: Artifacts of Power er svært for alvor at anbefale. Et spil, der ligner en million, men er indholdsfattigt og kedeligt som få. Tilbage til tegnebrættet, Frozenbyte.

Karakter: 2/6

Læs også: Anmeldelse: Når jordens undergang bliver til spil-poesi

Det har vakt opsigt, at mægtige Telia og mægtige Telenor pludseligt har trukket alle planer om en kommende fusion af de pressede danske forretninger tilbage.

Selskaberne meddelte i begyndelsen af december i fjor, at de ville fusionere. Siden har sagen ligget hos EU’s konkurrencemyndigheder med kommissær Margrethe Vestager (R) i spidsen, hvor en afgørelse efter to udskydelser endelig var ventet 30. september.

Det er givet, at TeliaSonera og Telenor er klar over, at Margrethe Vestager her ville jorde dem og afvise ansøgningen blankt.

Margrethe Vestager meddeler, at stridens kerne har været antallet af spillere på mobilmarkedet i Danmark. Her vil hun have fire. En fusion ville føre til, at der kun var tre.

Derfor har Vestager forlangt, at Telenor og TeliaSonera for at få lov til at fusionere, skulle medvirke til at oprette et nyt selskab på markedet, hvilket i givet fald blandt andet kunne ske ved at frasælge forskellige dele af det fusionerede selskabs portefølje.

Skulle TeliaSonera og Telenor leve op til EU’s skærpede betingelser for at godkende fusionen, ville fortjenesten blive alt for svær at hente hjem, er konklusionen altså hos de to selskaber.

Få overblikket over hele den kuldsejlede fusion mellem Telia og Telenor.

Klik på hver enkelt artikel herunder for at få mere at vide:

Telia og Telenor dropper sammenlægning i Danmark
Telia og Telenor skrotter alle planer om at blive lagt sammen i Danmark.

Margrethe Vestagers byttehandel: Krævede oprettelsen af nyt teleskab for Telia-Telenor-fusion
EU vil have fire mobiloperatører i Danmark og ikke kun tre. Derfor var det springende krav fra EU til Telia og Telenor, at der blev etableret en fjerde spiller, hvis de to selskaber skulle fusionere. Det kunne de to selskaber ikke levere.

Droppet Telia/Telenor-fusion vil ramme TDC hårdt – men er en kæmpefordel for 3
Interview: Det kan få alvorlige konsekvenser for TDC, at Telia og Telenor efter forhandlinger med EU har besluttet at droppe en sammenlægning af de to selskaber. Til gengæld har 3 grund til at juble, mener analytiker. Se hvorfor her.

TDC om kikset Telia-Telenor-fusion: EU har stillet skrappe krav
TDC spiller cool ovenpå den kiksede Telia-Telenor-fusion, selv om sammenlægningen formentligt ville have gavnet telegiganten. Læs her TDC’s reaktion på den forpurrede fusion.

Margrethe Vestager: Telia-Telenor-fusion ville gå ud over kunderne
EU-kommissær Margrethe Vestager (R) mener, at en fusion af Telia og Telenor ville føre til betydelige konkurrence-problemer.

Telia-topchef: Derfor dropper vi fusion med Telenor: “Vi er ekstremt skuffede”
TeliaSonera og Telenor dropper højst overraskende den stort anlagte fusion. Her fortæller Telia-topchef hvorfor.

“Vi arbejdede benhårdt på fusionen lige til i går – indtil meddelelsen kom”
Interview: Telias administrerende direktør, Søren Abildgaard, arbejdede hårdt på fusionen med Telenor, lige indtil der torsdag kom en meddelelse om, at det hele skulle droppes

TDC vs. Telia & Telenor vs. 3: Her er dit teleselskabs styrker og svagheder i den nye telekrig
ComputerViews: En ny telekrig har meldt sin ankomst, og den handler om alt andet end telefoni. Her er de tre store danske teleselskabers styrker og svagheder.

Nu starter arbejdet: Her er tre helt centrale opgaver for det nye Telia & Telenor
ComputerViews: Tre helt centrale opgaver banker nu på døren hos den nyudnævnte topledelse i den telegigant, der skabes med fusionen af Telia og Telenor i Danmark

Mobilselskabet 3 vil have danske konkurrenters kunder efter fusion: “Ellers kan vi ikke konkurrere”
Mobilselskabet 3 forlanger, at myndighederne kompenserer med konkurrenternes kunder, hvis Telia og Telenor fusionerer. Ellers mister selskabet totalt konkurrencekraften i Danmark, mener topchef.

Derfor kan en tele-fusion føre til højere mobilpriser for kunderne
Fusioner af teleselskaber er langt fra altid en god idé, hvis man skal fremtidssikre priskonkurrencen og innovationen på markedet.

TDC-boss om Telia/Telenor-fusion: Vi tager det meget alvorligt
Den kommende fusion af Telia og Telenor skaber en ny kæmpe-konkurrent til TDC. Det kan både blive en udfordring og en mulighed for TDC, der kæmper med at stoppe en alvorlig kundeflugt.

3-direktør efter Telia-Telenor-fusion: Vi er skræmt af situationen
Interview: Hos teleselskabet 3 er man skræmt over, at det danske mobilmarked med fusionen mellem Telia og Telenor er præget af to kæmpe selskaber. Alligevel finder 3-direktøren også lyspunkter i fusionen.

Konsekvens af Telia-Telenor-fusion: Slut med vildt pris-ræs på dansk telemarked
Fusionen mellem Telia og Telenor kan få konsekvenser for dig, også selv om du har abonnement hos et helt andet selskab.

Stor-fusion: Telia & Telenor kan blive en bombe under TDC
ComputerViews: En ny dansk telegigant bliver født med sammensmeltningen af Telia og Telenor. Det er TDC, der først og fremmest skal forholde sig til en ny virkelighed.