Selv om deadline for indberetning af 255.000 danske virksomheders selvangivelser i sidste uge blev udskudt som følge af it-driftsforstyrrelser, er Skats fagdirektør for forretningsudvikling, Richard Hanlov, en stolt mand.

For trods kritik fra blandt andre revisorbrancheforeningen FSR – danske revisorer om lange ventetider, systemnedbrud og mistede data i indtastninger af kladder mener Richard Hanlov, at Skats spritnye DIAS-system (digitalisering af selskabsskatten) klarede sidste uges stormløb med bravour.

Også selv om systemet i sidste uge samlet har været nede i nogle timer, hvor det ikke kunne bruges.

“Vi har ingen fejl i systemet, men det er klart, at det kan opleves langsomt, når det skal håndtere 20.000 selvangivelser om dagen. Det er også derfor, vi har udskudt deadlinen med seks dage, hvilket er langt længere end de timer, hvor systemet har været nede,” siger Richard Hanlov til Computerworld.

“I betragtning af, at vi har sat strøm til selskabsskatten, hvilket er noget af den mest komplekse lovgivning, er det gået ret godt med kun tre procent support-opringninger. Derfor er jeg mega-stolt,” tilføjer han.

Et spil i gang
Richard Hanlov stiller sig en kende uforstående over for den vedvarende kritik fra blandt andet flere revisorer, som han mener, går til pressen med en sag, hvor de måske burde have gået til Richard Hanlov med deres problemer.

“Der er et spil i gang, hvor revisorerne ønsker at få udskudt deadlines, så de har mere tid til indberetningerne. At der har været 455 klager fra revisorerne vedrørende system-fejl, lever jeg fint med, når man tager i betragtning, at vi har håndteret 255.000 selskabers selvangivelser,” siger han.

Samtidig erkender Skats fagdirektør for forretningsudviklingen, at hvis/når systemet opleves som værende langsomt, er det en reel problemstilling, som Skat skal tage hånd om.

“Vi har haft åbent for indberetninger siden 1. maj, så det er selvfølgelig uheldigt, at alle kommer og skal indberette i sidste øjeblik. Samtidig er vi som et statsligt monopol forpligtet til at yde en rigtig god service, og derfor er jeg ked af, at virksomhederne har oplevet problemer,” lyder det fra Richard Hanlov.

Arbejder på DIAS 2
Han fortæller, at Skat forsøger at imødekomme kritikken med flere tiltag.

Konkret skal DIAS videreudvikles, så der blandt andet kommer eksportmulighed fra selskabernes regnskabssystemer til Skats systemer, så selskaberne ikke skal indtaste de samme oplysninger flere gange i forskellige systemer.

“Vi arbejder desuden på en business-to-business-løsning, hvor virksomhederne kan indhente oplysninger fra tredjepart, som vi kender det hos borgernes selvangivelser, hvor de fleste felter er udfyldte på forhånd,” fortæller Richard Hanlov.

Disse opdateringer til det såkaldte DIAS 2 kan forventes at være på plads til næste års indberetninger.

Læs også: 
It-bøvl får Skat til at udskyde vigtig deadline for tusindvis af danske virksomheder

Voldsomt tryk på Skat: Spritnye it-systemer skal klare to benhårde deadlines

Erik Damgaard i 1988, hvor han indtog rollen som teknologimand i Damgaard Data.

Erik Damgaard anno 2015. Foto: Nicolai Devantier.

I 2002 blev Erik Damgaard en af Danmarks rigeste mænd, og hans arbejde som it-mand og programmør opnåede i samme moment den ultimative anderkendelse:
Hans kode blev opkøbt af verdens mægtigste it-firma, Microsoft.

Der var gået 18 succesfyldte år efter, at de unge Damgaard-brødre fik en god idé i faderens kælder, til at de kunne indkassere mere end en milliard kroner hver, da Microsoft hev muldvarpen frem og købte deres livsværk.

Salget af Navision, og de mange penge, der fulgte med, blev dog samtidig en billet ud af it-branchen og i snart et årti, har Erik Damgaard kun set på fra sidelinjen.

Men nu er han vendt helt tilbage som programmør og udvikler af et nyt regnskabsprogram, der er døbt Uniconta.

Jeg møder ham på en solrig tirsdag formiddag på en kaffebar i det indre København, hvor han dukker op i en afslappet blå T-shirt, der afslører en diskret tatovering på indersiden af armen og med et stort smil på læben.

Så snart kaffekopperne er sat på bordet, kan jeg selvfølgelig ikke dy mig for at spørge ham om, hvordan det er at vende tilbage til rødderne efter så mange år udenfor de it-baserede økonomisystemers verden.

“Jeg har virkelig savnet den enorme glæde, der er ved at udvikle og se resultaterne i det tekniske arbejde. Men jeg elsker også at vise resultaterne frem for andre: Der er som en kunstner, der først maler et billede i sit atelier og siden viser det frem på et galleri,” fortæller han.

“Det er også lidt et flashback til fortiden. Jeg har allerede besøgt en masse gamle forhandlere og kunder. Og det er også dét, jeg godt kan lide ved at bygge økonomisystemer. Jeg møder virksomhedsledere, direktører og it-folk, der skal have løst konkrete udfordringer i samarbejde. Det er fedt.”

Nyt syn fra sidelinjen
Har du også lært noget af at se til fra sidelinjen?

“Pausen har gjort, at jeg ikke har været bundet af noget program, gammel kode eller en speciel tankegang. På den måde har det givet klarhed og et nyt overblik over forretningsmulighederne.”

Men det er vel også en helt anden verden du vender tilbage til? Teknologien har rykket sig meget på ti år.

“Det er en helt andet it-verden med mobile som førstevalg og med fokus på services. Det er også blevet meget mere effektivt at være programmør i dag. I Damgaard-tiden handlede det om at gøre koden længere og længere, hvilket gjorde systemet endnu mere proprietær, sådan er det slet ikke mere.”

Hvor har du brugt den viden, som du opbyggede i 80erne og 90erne?

“Haha. Mange steder. Vi opfandt eksempelvis tillægstabeller, der gav mulighed for, at en kunde kunne hente sine egne tilretninger i programmet. Standardprogrammet startede og hentede efterfølgende mandens tilretninger. Den model blev skrinlagt i 1991 da vi kom med Concorde XAL, men den model passer perfekt til skyen. Det er bare et eksempel.”

Dit midlertidige farvel til it-branchen startede et par år efter, at du og din bror solgte til Microsoft. I fik begge topjobs i virksomheden, men kun for en stund. Var I ikke uhyre omsværmede af andre virksomheder efter det salg?

“Nej, egentlig ikke. Der var mange, der gerne vil have os med i små-projekter, men jeg havde faktisk mest lyst til at lave økonomisystemer igen,” fortæller han.

Ville købe C5 tilbage
Erik Damgaard er hjernen bag ideerne i økonomistyrings-systemet Concorde, som Damgaard-brødrene lancerede i 1986, og som blev videreudviklet til Danmarks mest udbredte økonomistyringssystem til mindre virksomheder, C5.

Kærligheden til den kode rustede aldrig i hans hjerte.

“Da jeg kom hjem fra Seattle, forsøgte jeg at købe C5-programmet tilbage. Jeg savnede udviklingsarbejdet, og så savnede jeg at have et firma. Det var sådan set lidt komisk, at jeg ville købe noget af den software tilbage, som vi solgte to år tidligere,” fortæller grinende.

Følelsen efter salget var nok en tyk tegnebog i baglommen, men det var også et antiklimaks.

“Det var en tom fornemmelse. Vi var jo en virksomhed, hvor tingene gik godt. Vi var allerede før salget børsnoterede, og havde en solid omsætning på halvanden milliard kroner og 400 millioner i overskud, så var sådan set rige.”

“Vi blev nok smigret over tilbuddet fra Microsoft, og så var der selvfølgelig en forpligtigelse over for vores aktionærer. Når der kommer et pænt overbud i forhold til kursen, så er det naturligt at sælge, men der var ikke et ønske fra vores side.”

Bagefter stod de to brødre så tilbage med endnu flere penge – men uden et firma.

“Derfor forsøgte jeg at købe C5 tilbage. Det var et lille dansk program, og det havde været perfekt projekt for mig. Men Microsoft sagde desværre nej.”

Efter Erik Damgaards farvel til Microsoft tog hans liv en anden drejning.

“Jeg stod tilbage med et tom fornemmelse og vidste ikke, hvad jeg skulle lave. Jeg vidste ikke, hvor min plads i it-verdenen skulle genfindes, og så røg jeg ud af branchen.”

Tilbage til udgangspunktet
I det forgangne år har Erik Damgaard og en række af hans gamle kollegaer fra Damgaard Data igen fundet sammen om et it-projekt.

Hvad er det helt præcist, I har gang i?

“Det er faktisk det samme som i gamle dage, men i et nyt firma, New Online Systems. Vi har udviklet et nyt økonomisystem. Koden får vi skrevet i Ukraine og Indien, det virker ret godt. I dag kan man dele viden og holde videomøder via nettet, så de fire indiske medarbejdere kunne lige så godt sidde på kontoret ved siden af.”

I Damgaard Data var du teknikeren og udvikleren. Er du stadig det?

“Ja, jeg har et helt livs erfaring med at bygge store systemer og skalerbare systemer. I dag er den verden dog noget anderledes. Virksomhederne vil ikke have store og tunge proprietære it-løsninger. De moderne it-systemer er små, lette og skalerbare,” fortæller han.

“Udfordringen er at bygge en løsning, der ser enkel ud for brugeren, men stadig kan udvikles, tilrettes og fyldes med funktioner.”

Axapta-tankegangen vender tilbage
Hvordan vil du beskrive programmet?

“Det er bygget ud fra Axapta-tankegangen. Selve arkitekturen minder om Axapta, men det er defineret som et mindre system, og så er det lagt ud i skyen.”

Efter Microsoft har udfaset den originale udgave af C5 – som Erik Damgaard ikke fik lov til at købe – øjner han nu en åbning i markedet til sit eget system.

“Løsningen passer ned i det segment, der tidligere blev udfyldt af den oprindelige C5 til de små danske virksomheder. Men mit mål er desuden skalerbarhed, så virksomheden og programmet kan vokse sammen, uden man behøver at skifte til en Microsoft-løsning, bare fordi man vokser lidt.”

Hvordan er forretningsmodellen, hvad skal i tjene penge på?

“I gamle dage var der et forhandlerled, der tilpassede en løsning til den enkelte kunde. Fed model, men ulempen er, at alle får en specialløsning. Samtidig gav modellen et sandt opgraderingshelvede. I stedet vil vi levere en standardløsning, som kunden kan bruge direkte eller få bygget en tillægsløsning gennem en forhandler. Vi stiller de nødvendige udviklingsværktøjer gratis til rådighed for forhandlerne, som til gengæld betaler for min service i skyen,” fortæller han.

Har du bygget et forhandlernet?

“Det tager lidt tid. Men der arbejdes på sagen.”

Hvornår er løsningen kørerklar?

Den er i luften nu, og de første kunder er på, men vi er ikke startet med de store annoncer eller markedsføring. Nu skal vi lige have de første 100 til at afprøve systemet og give feedback. Det er også gratis resten af året, men efter nytår vil det koste penge.”

Hvordan finansierer du projektet?

“Det gør jeg selv.”

Bliver det et nyt Damgaard-eventyr igen?

“Haha, næppe. Det tog 25 år at bygge Damgaard, så med lidt held kan jeg lige nå det, inden jeg bliver 80 år. Vi starter i det små og udvikler os stille og roligt. Men vi har da ambitioner. Programmet er oversat til 18 forskellige sprog, og det er skalerbart. Så nu går vi i gang i Danmark, Norge og Spanien. Senere ser vi mod Tyskland.”

Erik Damgaard udvikler igen økonomisystemer.

Cirklen er sluttet, hvor den begyndte.

Morten Christiansen, adminstrerende direktør i 3, hvad var din første reaktion, da du fik meddelelsen om, at fusionen af Telia og Telenor er droppet?

“Det var tilfredshed med, at de ting, vi hele tiden har påpeget og anket ved fusionen, tilsyneladende også har været delt af Kommisssionen.”

“Vi har hele tiden udtrykt bekymring over det her, fordi det ville skabe en alt for stor koncentration af markedsandele og skabe et duopol.”

Læs også: Margrethe Vestager: Telia-Telenor-fusion ville gå ud over kunderne

“Det skyldes, at det er spiller nummer to og nummer tre på markedet, der ville fusionere – i stedet for, at det er den fjerde spiller, der går sammen med en anden spiller på markedet. Det har hele tiden været grund-problemet i denne her fusion: At det blev alt, alt for voldsomt.”

3 har gjort indsigelser, men overrasker det dig, at det er kommet hertil?

“Jeg har hele tiden troet på, at kommissionen ville se de samme problemer, som vi har set. Det har den tilsyneladende gjort, fordi det simpelthen bliver for voldsomt med to spillere, der sidder på mere end 80 procent af markedet. Det er ikke godt.”

“Men jeg har jo ikke vidst noget som helst om, hvordan kommissionen tænkte undervejs. Det siger den ikke noget om – men spørger og spørger og spørger, så jeg vil sige, at jeg har håbet mere, end jeg har troet.” 

Læs også: Telia og Telenor dropper sammenlægning i Danmark

Hvordan vil den droppede fusion påvirke situationen på det danske telemarked set fra din stol?

“Der er ikke noget, der har nået at ændre sig. Så det er, som det er: Der er hård konkurrence blandt fire spillere. Det er den verden, vi hele tiden har haft, og den kommer så ikke til at ændre sig nu.”

3 er klar til konsolidering i Danmark
Du har tidligere udtalt, at 3 vil være interesseret i at købe op på det danske marked, hvis den rigtige mulighed er der. Er det den mulighed, der opstår nu?

“Det er muligt. Det kan jeg jo ikke svare på, for jeg ved ikke, hvad der bliver tænkt rundt omkring, men det er rigtigt, at det har jeg sagt tidligere – og det er 3′s holdning som gruppe, at vi gerne vil tage del i konsolideringer, hvor vi har mulighed for det.”

“Vi mener, at vi er den rigtige partner at have med i en konsolidering, fordi vi typisk er den mindste og den senest tilkomne. Det gør, at vi som lille spiller kan komme ind og få den skala, som vi i forhold til nogle markeder mangler.”

Læs også: “Vi arbejdede benhårdt på fusionen lige til i går – indtil meddelelsen kom”

Nu er der så fire selskaber, som der hele tiden har været, men din holdning er stadig, at det er et for meget?

“Det er tydeligtvis ikke muligt for fire spillere at tjene penge på det her marked, fordi befolkningsgrundlaget er for lille.” 

Både Telia og Telenor skal nu slikke sårene efter den droppede fusion. Kan I udnytte den den situation hos 3?

“Ikke umiddelbart. De har været hårde konkurrenter altid og ikke mindst i denne her fase, hvor fusions-diskussionerne har fundet sted. Jeg tror ikke, at der bliver nogen større ændring i deres ageren.”

“Tværtimod forventer jeg stadig et hårdt konkurrencemæssigt miljø.”

Læs også:

“Vi arbejdede benhårdt på fusionen lige til i går – indtil meddelelsen kom”

TDC om kikset Telia-Telenor-fusion: EU har stillet skrappe krav

Margrethe Vestager: Telia-Telenor-fusion ville gå ud over kunderne

Margrethe Vestagers byttehandel: Krævede oprettelsen af nyt teleskab for Telia-Telenor-fusion

BREAKING: Telia og Telenor dropper sammenlægning i Danmark

Telia-topchef: Derfor dropper vi fusion med med Telenor: “Vi er ekstremt skuffede”

Den torrent-baserede streaming-tjeneste, med det lækkersultne navn Popcorn Time, har oplevet en eksplosiv vækst blandt brugerne.

Men projektet har langt fra været lutter lagkage, og i et stort interview fortæller den 29-årige argentinske grundlægger, med navnet Federico Abad, åbent om opstarten af tjenesten.

Han beskriver også sit exit, der var krydret med både trusler om bål og brand samt løfter om millioner af kroner.

Det sker i et interview med websiden DN, hvor den ellers anonyme argentiner, nu lægger kortene på bordet.

Ikke så overraskende fortæller han, at det var skræmmekampagner fra indholdsproducenterne, der fik ham, og websiden, ned med nakken.

Tog benenen på nakken
Han fortæller, at kollegaerne hurtigt tog benene på nakken af ren nervøsitet over, at tjenesten modtog en enorm opmærksomhed fra både fans og modstandere.

På rekordtid sad Federico Abad alene tilbage på skansen som styrmand på sit projekt. Han fik dog hjælp fra udviklere rundt omkring i verden, der fortsatte med at kode og udvikle tjenesten.

Men selv om han forsøgte at holde en ultralav profil, så fik indholdsproducenterne hurtigt fundet frem til hans identitet.

Det, der for alvor fik bærget til at flyde over, og Federico Abad til at løbe skrigende væk, var en henvendelse fra det store filmstudie Warner Brothers, hvis advokater havde fundet frem til ham og hans kollegaer.

“Vi blev aldrig helt klar over, hvordan de fandt frem til os. Men pludselig var vi ikke længere anonyme. De vidste både, hvor vi arbejdede og boede,” fortæller Federico Abad til DN.

Læs også: Computerworlds læsere: Derfor bruger vi pirat-tjenester

Millioner fra kriminelle
Arbejdet med Popcorn Time gav dog ikke kun anledning til trusler, men også løfter om millioner af kroner.

Udviklerholdet blev tilbudt penge fra kriminelle, der ønskede at sprede ondsindet kode eller malware til de mange bruger af tjenesten.

Ifølge Federico Abad kunne teamet have tjent helt op til 100 millioner dollar, hvis de havde gået med på alle de tilbud, som de kriminelle diskede op med.

Han hævder dog, at alle henvendelser blev afvist.

Hensigten med Popcorn Time var i stedet at gøre torrent-teknologien så tilgængelig og brugervenlig, at alle kan være med.

Det, må man sig, er lykkedes til ug med kryds og slange .

Du kan læse hele interviewet her.

Læs også:
Computerworlds læsere: Derfor bruger vi pirat-tjenester

Netflix’ masterplan er filmverdenens værste mareridt – men kunderne jubler

To fynboer anholdt af politiet for streaming-info på website

Den danske telegigant TDC må konstatere, at priskrigen på det danske telemarked formentlig fortsætter, efter EU har afvist muligheden for en fusion mellem TDC-konkurrenterne Telia og Telenor i Danmark.

Med fusionen var TDC ellers udset til at få en konkurrent af sin egen størrelse, der kunne argumentere for bedre kvalitet og dermed være med til at holde priserne oppe.

Den mulighed er forpurret med EU-afslaget, som skyldes, at EU krævede oprettelsen af et fjerde mobilselskab i Danmark via frasalg af dele af Telenor og Telia – en aftale som de to teleselskaber ikke kunne honorere på en måde, som tilfredsstillede EU.

Vil gerne have konsolidering
Alligevel er der intet, der tyder på så meget som én dråbe sved på samtlige direktør-overlæber i TDC, efter fusionen mellem Telia og Telenor nu endegyldigt er røget i vasken og videre ud i kloakken.

“Som udgangspunkt ændrer det ikke noget for TDC. Det hjemlige mobilmarked er præget af ekstremt hård konkurrence, og det vil også være tilfældet fremover,” skriver TDC i en mail til Computerworld.

“Vi mener fortsat, der er behov for en konsolidering til at sikre et sundt og bæredygtigt investeringsklima på mobilmarkedet herhjemme. Men vi må konstatere, at Kommissionens krav har været så skrappe, at Telia og Telenor har opgivet at gennemføre en fusion,” fortsætter TDC sin udtalelse.

Du kan læse mere om EU’s begrundelser for at afvise fusionen her.

Du kan også læse mere om, hvad den droppede fusion betyder for telekonkurrencen i Danmark her.

Læs også:
Telia-topchef: Derfor dropper vi fusion med Telenor: “Vi er ekstremt skuffede”

EU-konkurrencekommissær Margrethe Vestager har været den helt store bremseklods i sammenlægningen af Telia og Telenor i Danmark.

I en pressemeddelelse fra den danske kommissær fremgår det, at hun ønskede en byttehandel, hvis Telia og Telenor kunne gå sammen.

Byttehandlen handlede om, at hun ville have oprettet en fjerde mobiloperatør i Danmark. 

Læs også: Margrethe Vestager: Telia-Telenor-fusion ville gå ud over kunderne

Dette såkaldte fjerde selskab kunne opstå i tvungne frasalg hos Telia og Telenor på et marked, hvor der allerede står en gigant i form af TDC og det noget mindre 3.

Ville ikke acceptere det
Når nu den store fusion er gået i vasken, kan det kun tolkes på den måde, at Telia og Telenor ikke har accepteret EU’s betingelser på en måde, der er tilfredsstillende for EU.

Margrethe Vestager skriver da også direkte i sin pressemeddelelse: 

“Hvad selskaberne tilbød, var ikke tilstrækkeligt til at sikre konkurrencen på det danske telemarked.”

Du kan læse EU’s bekymringer omkring en fusion i Danmark på EU’s hjemmeside, inden Kommissionen for alvor dykkede ned i Telia og Telenors fornuftsægteskab herhjemme. 

Læs også:
Telia og Telenor dropper sammenlægning i Danmark

Telia-topchef: Derfor dropper vi fusion med Telenor: “Vi er ekstremt skuffede

[b]Droppet Telia/Telenor-fusion vil ramme TDC hårdt – men er en kæmpefordel for 3[/b]

“Vi har arbejdet hårdt på det her, til beslutningen kom i går [torsdag, Red].”

Sådan beskriver administrerende direktør i Telia Danmark, Søren Abildgaard, forløbet forud for dagens overraskende melding om, at den stort anlagte fusion af Telia og Telenor helt droppes.

“Det er jo en styrekomite, der kommer med den beslutning, så jeg har sammen med Telenor arbejdet hårdt på, at det her skulle ske frem til i går, hvor meddelelsen kom,” siger han til Computerworld.

Læs også: Telia og Telenor dropper sammenlægning i Danmark

Søren Abildgaard gentager den forklaring på den dramatiske beslutning, som TeliaSonera-koncernens CFO kom med her til morgen – læs den artikel her:

“Kommissionen vil ikke tillade det på de her vilkår, og vi er fra Telias side – det er det eneste, jeg kan snakke om – ikke interesserede i at inkludere frasalg af flere assets,” lyder det fra den danske Telia-direktør.

De her krav fra EU’s side må vel have overrasket jer, for normalt har man vel klappet den slags ting af på forhånd?

“Det er jo en iterativ proces, og alle markeder er forskellige, så der er ikke lige en standard-kogebog eller opskrift på, hvordan man gør.”

“Men det, der måske kommer lidt bag på os, er, at de har ændret præcedens en smule i Kommissionen. Vi har ikke i de fusioner, vi har set i Tyskland, Østrig og Irland, set, at der har været så skrappe krav, som dem vi har set i Danmark, så det er kommet bag på os.”

Søren Abildgaard har selv været en af de tre topledere, der var udnævnt til at lede fusionen af de to selskaber, men nu er han tilbage som helt traditionel administrerende direktør i Telia Danmark.

“Ja, jeg fortsætter som administrerende direktør, og vi fortsætter med det setup, vi har haft – vi har hele tiden konkurreret, for det er jo et lovkrav. Det vil vi selvfølgelig fortsætte med.”

Klar til nye fusioner og opkøb
Han tilføjer samtidig, at Telia nu befinder sig i en ny situation, efter at fusionen med Telenor er droppet.

“Der er jo mange veje til Rom, og vi skal nu finde ud af, hvilken vej, vi tager. Fusionen har vi arbejdet benhårdt på indtil i går. Når vi så finder ud af, at det kan vi ikke, så må vi finde på nye veje.”

“Vi har sådan set siden 2011 kunnet vokse basen år for år, og vi har det højeste ARPU-niveau, og så skal vi være dygtigere til at tage en større del af værdikæden derude,” siger Søren Abildgaard.

Læs også: Telia-topchef: Derfor dropper vi fusion med med Telenor: “Vi er ekstremt skuffede”

Inkluderer de strategiske muligheder, I nu skal ud og afsøge, også en ny fusion med andre?

“Vi vil være åbne overfor alle forretningsmuligheder. Det er bare et spørgsmål om matematik.”

“Den her er så skrinlagt, men man kan sagtens forestille sig, at vi købte et selskab, som tilførte noget i værdikæden. Det må tiden vise.”

“Men vi har jo en forretning, der er cash flow-positiv, så vi har ikke nogen krise. Vi taber bestemt ikke penge – vi genererer penge. Vi vil gerne generere mere, og det her var en god måde at gøre det på, hvor vi også fik mulighed for at investere mere.”

“Men man skal ikke lade sig slå ud. Når det ikke lykkes, må vi jo prøve noget andet, og det er det, vi gør nu.”

“Det er ren matematik”
Hvor kom beslutningen om at droppe fusionen helt præcis fra

“Det er jo en styrekomites beslutning om at trække ansøgningen tilbage. Det er det, vi har gjort.”

Styrekomiteen har bestået af både folk fra TeliaSonera og fra Telenor, som så i sidste ende vurderede, at det ikke gav mening at fortsætte forsøget med at opnå en fusion.

“Det, vi kan vurdere – og det er selvfølgelig kun Telia-delen, for jeg har ikke indsigt i Telenor – er, at det for vores vedkommende ikke længere kunne betale sig, og så er det jo ren matematik, at det ikke er god forretning at gøre det.”

“Vi er sat i verden for at passe på shareholder-value, og så længe, at det er tilfældet, må vi tage den vej, der viser det,” siger Søren Abildgaard.

Han oplyser, at Telia-medarbejderne er orienteret om situationen med den droppede fusion torsdag klokken 10.

Læs også:

BREAKING: Telia og Telenor dropper sammenlægning i Danmark

Telia-topchef: Derfor dropper vi fusion med med Telenor: “Vi er ekstremt skuffede”

Læs også:

Telia og Telenor dropper sammenlægning i Danmark

Telia-topchef: Derfor dropper vi fusion med Telenor: “Vi er ekstremt skuffede

[b]Droppet Telia/Telenor-fusion vil ramme TDC hårdt – men er en kæmpefordel for 3[/b]

Den danske EU-konkurrencekommissær Margrethe Vestager og hendes folk har gransket den mulige Telia-Telenor-fusion i dybden siden 8. april og har nu vendt tomlen nedad.

Afslaget for de nordiske telegiganters fusion i Danmark skyldes ifølge en en kortfattet pressemeddelelse fra Margrethe Vestager, at fusionen ikke vil sikre en fri og lige konkurrence.

“EU’s fusionskontrol skal sikre, at en virksomhedsomlægning ikke fører til mindre innovation, højere priser og begrænsede valg for kunderne, samt ikke begrænser konkurrencen i det indre marked,” indleder den danske konkurrencekommissær sin udtalelse.

“I den konkrete sag, der er baseret på kommissionens dybdegående analyse, er vi overbeviste om, at de betydelige konkurrenceproblemer krævede en lige så væsentlig kur. Det betød oprettelsen af en fjerde mobiloperatør,” forklarer Margrethe Vestager.

Læs også: 

Telia og Telenor dropper sammenlægning i Danmark

Telia-topchef: Derfor dropper vi fusion med Telenor: “Vi er ekstremt skuffede

[b]Droppet Telia/Telenor-fusion vil ramme TDC hårdt – men er en kæmpefordel for 3[/b]

Telia og Telenors beslutning om at droppe den planlagte fusion mellem de to selskaber skaber røre i andedammen og ryster posen på det danske telemarked godt og grundigt.

Læs nyheden her: Telia og Telenor dropper sammenlægning i Danmark

For der er stadig brug for, at antallet af store telespillere bliver nedbragt fra de nuværende fire – TDC, Telenor, Telia og 3 – til tre.

Det mener Morten Imsgard, der er aktieanalytiker hos Sydbank med speciale i teleselskaber

“Der må ske noget andet i Danmark, og lige nu ser jeg to muligheder: Der kan ske en anden form for konsolidering, eller en aktør kan vælge at trække sig,” siger han.

Det er dog ikke kun Telia og Telenor, der får travlt på ledelsesgangene, Det bliver der også hos TDC og 3.

Stort tilbageslag
Hvad kommer dette til at betyde helt konkret?

“Det er et stort tilbageslag for konkurrence-situationen på det danske marked. Det hele bliver nul-stillet, og vi får tre aktører, der vil konkurrere på prisen og så TDC, der forsøger, at sætte en helt anden dagsorden, hvor der er fokus på indhold, tjenester og kvalitet,” siger Morten Imsgard.

“For TDC er dette en rigtig dårlig nyhed. TDC havde set frem til en stærk konkurrent, der også ville kæmpe på kvalitet og ikke på prisen. Den mulighed forsvinder nu ud i det blå.”

Så den manglende fusion mellem Telia og Telenor får også kæmpe-konsekvenser for TDC’s strategi?

“Ja, den bliver vanskeligere at fører ud i livet. TDC bliver nu ene om at være bannerfører for at overbevise kunderne om, at der er andet end prisen, der er vigtigt, og at kvalitet koster. Det har indtil nu vist sig at være meget svært, selv med produkter som Telmore Play, der nøgternt set er interessant for rigtig mange danskere, men ikke den store salgs-succes for TDC,” siger Morten Imsgard.

Han peger på, at Telia og Telenor nu har et kæmpe behov for at tiltrække nye kunder, hvilket på den korte bane kun kan gøres ved at sænke priserne.

“De danske forbrugere kan således få lavere priser på den korte bane. Men det er en ødelæggende strategi for telebranchen, der udhuler sit eget marked med denne politik. Der vil ikke være penge til udvikling af eksempelvis netværket, hvis priserne bliver ved med at gå ned.”

Giver en ny mulighed for 3
På den anden side er der grund til glæde hos teleudbyderen 3.

Der har tidligere været snak om, at 3 ville købe Telenor. Er det stadig en løsning?

“Det er min analyse, at 3 vil forsøge at foretage en konsolidering. At fusionen mellem Telia og Telenor ikke går igennem, er ikke et endegyldigt nej til fusioner i Danmark. Der bør være en ny mulighed hos EU-Kommissionen.”

Og der er grund til optimisme hos 3.

“I dag må de juble hos 3. Virksomheden stod til at blive kørt ud på et sidespor i Danmark, men nu får det en ny chance. Faktisk har 3 vist, at selskabet er meget interesseret i at indgå i konsolideringer på europæisk plan. Det tror jeg også gerne, at 3 vil i Danmark.”

En løsning mellem 3 og Telenor vil således blive prøvet, men Morten Imsgard mener ikke, at det bliver en nem løsning.

“Det bliver selvfølgelig svært, men nu har vi fået afprøvet Telia og Telenor-modellen, og den viste sig ikke at holde. Det må betyde, at der skal skabes plads til en ny løsning.”

Hårde EU-krav
Du følger telemarkedet meget tæt. Blev du overrasket over udmeldingen?

“Ja, det gjorde jeg. Telia og Telenor har ikke noget godt alternativ til en sammenlægning, og derfor er det min overbevisning, at de to parter er klar til at strække sig langt,” siger han og fortsætter:

“Resultatet må være et udtryk for, at EU-kommissionen har presset hårdt på og opstillet nogle krav, hvor parterne ikke kunne se en ny forretning. De må være blevet presset med nogle meget hårde krav, for at de nu smider håndklædet i ringen,” lyder hans analyse.

Læs også:
Telia-topchef: Derfor dropper vi fusion med Telenor: “Vi er ekstremt skuffede”

Telia og Telenor dropper sammenlægning i Danmark

TeliaSonera og Telenor har højst overraskende meddelt, at parterne trækker deres ansøgning om den påtænkte fusion i Danmark. Læs nyheden her. 

Selv om det har været kendt, at fusionen blev mødt af strenge krav fra EU’s side, er beslutningen om at droppe fusionen helt dog alligevel et meget dramatisk skridt. 

TeliaSoneras CFO, Christian Luiga, uddybede for kort tid siden i en telefonkonference, hvad der er gået galt: 

“Vi har virkelig gjort vores bedste for at få det til at ske,” indledte han.  

“Vi er selvfølgelig ekstremt skuffede, men vil også gerne citere Kommisssionen, der siger, at ‘begge parter har haft de bedste intentioner i forsøget på at få lukket denne aftale.’”

Læs også: Telia og Telenor dropper sammenlægning i Danmark

Prøvede helt frem til det sidste
Det kom frem, at det ikke har været planen at droppe fusionen før her til allersidst, hvor alle muligheder for at nå til enighed var prøvet af. 

“Vi har virkelig arbejdet hårdt til den sidste dag for at finde en måde at få styr på det på,” lød det fra Christian Luiga. 

“Kort fortalt er vi kommet med adskillige tilbud. Vi havde en lang og dyb dialog med kommissionen. I sidste ende kunne vi ikke møde kommissionens forventninger, og hvis vi var gået længere, ville det have bragt os længere ud end det punkt, hvor en passende økonomisk værdi ville være tilbage for virksomheden.”  
 
“Nu er vi på en måde tilbage ved start, men vi vil selvfølgelig ikke stoppe der. Vi vil se på vores strategiske muligheder på det danske marked,” sagde TeliaSonera CFO’en.

Han henviste til, at den danske Telia-forretningen stadig kører med positiv drift. Nu skal styrkes yderligere. 

Christian Luiga fortalte desuden, at TeliaSonera og Telenor under godkendelsesprocessen er kommet med en række konkrete tilbud og forslag til EU, herunder at sælge en ejerandel i selskabernes netværk.

I sidste ende var de forskellige forslag dog ikke tilstrækkeligt for EU, og TeliaSonera forklarede, at selskabet ikke kunne strække sig længere, hvis der stadig skulle være en økonomisk værdi i at fusionere. 

Læs også:

BREAKING: Telia og Telenor dropper sammenlægning i Danmark