Musikken til din fest skal afspejle, hvem der er på besøg, og hvad I godt kan lide at høre, når I er sammen. Det er målet bag Prizm. En lille maskine, som var en løs tanke for to år siden, og bliver lanceret til salg i oktober

Hvad kan den?
Prizm er en lille pyramideformet maskine, som scanner playlister på cloud-musiktjenester for dig og alle andre i rummet, som har den tilhørende app på deres smartphone eller andre smart-devices.

Appen fungerer også som fjernbetjening, hvor brugerne eksempelvist kan justere indstillinger for humør og persongenkendelse.

Læs også: Internationalt it-koncept kommer til Danmark: Skal blive kuvøse for morgendagens it-stjerner

Prizm er bygget ud fra devisen, at alle har højtalere allerede, så den kan tilsluttes til dit system via TOSLINK, Bluetooth eller 3.5mm jack.

Ud fra hver enkelt persons præferencer afspiller den så musik, som passer til den fælles smag baseret på information om, hvad striben af brugere kan lide at høre på det tidspunkt af døgnet og i hinandens selskab -selvfølgelig i et lydniveau tilrettelagt af en sensor, der måler baggrundsstøjen i lokalet.

Det hele sker på baggrund af dine tryk på kun to knapper. Et hjerte for musik som du godt kan lide og et kryds for musik, som du ikke vil høre lige nu.

Motoren bag det hele er en algoritme, som tager ved lære af brugernes adfærd og spiller ny musik baseret på deres præferencer.

For eksempel begynder Prizm straks spille musik, der går direkte i mellemgulvet, når din kæreste går ind ad døren, hvis du konsekvent har hørt Barry White, hver gang din udkårne har været på besøg.

Brugerne forbedrede udviklingen
Oprindeligt var Prizm en flad blå æske med mange knapper, men betatestere ville hellere have en simpel løsning med to knapper, så man integrerede mange af knappernes funktioner i algoritmen bag processen i stedet.

“Oprindeligt havde vi en knap, som gjorde, at et nummer aldrig blev spillet igen. Men folk var bange for at bruge den. Det var for stor en beslutning helt at afvise et nummer. Da vi lagde den funktion ind i algoritmen bag knappen, som springer et nummer over i stedet, begyndte det at fungere meget bedre,” fortæller Pierre Gochgarian.

Musik uden smartphone
Når først Prizm har fået adgang til dine konti hos musikstreaming-tjenesterne, behøves din telefon som sådan ikke længere. Prizm opretter selv kontakt til dine playlister og registrerer hvilke andre telefoner med Prizm appen, der er til stede.

Fremtidens musikafspiller skal kende dig
At Prizm kan lære, hvad brugeren vil høre hvornår og med hvem, er hele pointen bag en device, som ellers bare var endnu en måde at høre musik fra dine streamingtjenester på.

Men i en IoT baseret verden hvor alt tilpasser sig til den enkelte bruger, skal din musik selvfølgelig også være optimeret til den specifikke situation og bruger.

Det er pointen i det oplæg, som Pierre Gochgarian holdt om fremtiden for lyd som en del af IFA TecWatch, et forum for iværksættere og forskere, som løb under hele dette års IFA.

I dag kan Pierre Gochgarian kalde sig co-founder og CEO i Ubithings. Det firma han og vennerne har stiftet for at sælge Prizm. Men det lå ikke i kortene for et par år siden.

Under IFA holdt Pierre Gochgarian et oplæg om fremtidens lyd som en del af TecWatch. Foto: Joachim Selliken

Netværk, nætværk, netværk
For to et halvt år siden sad Pierre Gochgararian og hans venner og brokkede sig over Spotify.

Hvorfor kan man ikke bare høre musik fra alle dem, der er til festen, uden at skifte fra den ene telefon til den anden, klagede de til hinanden.

Et halvt år senere sagde de alle sammen deres stillinger op og arbejdede fuldtid på Prizm.

De fire mænd indså hurtigt, at de ikke kunne komme i mål med deres idé uden hjælp udefra.

“Det har hjulpet os meget, at vi ikke har kæmpe egoer. Som startup skal man indrømme, at man må lære af andre, der har været i samme båd.”

Pierre Gochgarian og hans tre venner diskuterede de problemer og udfordringer, som de mødte i udviklingprocessen med andre iværksættere til middage arrangeret af iværksætternetværket Hardware Club, som siden selv er vokset til en selvstændig virksomhed, som faciliterer kontakt imellem lovende iværksættere og de virksomheder og investorer, som de har brug for.

Det er nemlig de færreste, der har overblik nok til forhandle produktion hjem i Kina uden at ryste på hånden eller ramme grueligt forkert.

“Vi havde aldrig selv kunnet finde den rigtige samarbejdspartner til at masseproducere vores opfindelse. Teleselskabet Orange har et program, der hjælper startups, og det hjalp os med at finde en fabrik, som vi kunne stole på leverede det, vi ville have.”

Læs også: Ny softwarevirksomhed? Lean startup-metoden er vejen til succes

Fra Kickstarter til venture kapitalister
Pengene til masseproduktionen kom ikke af sig selv.

I oktober 2014 indledte Prizm en kickstarter-kampagne og indsamlede 161.000 dollar på lidt over en måned.

Pengene gjorde det muligt for holdet at arbejde i fred med betatest af Prizm, og de hjalp også på andre områder.

“Vi fik en masse opmærksomhed på den konto. Blandt andet skrev Forbes en artikel om os. Kampagnen beviste over for mulige store investorer, at der var opbakning til Prizm på markedet, og så betød det også, at jeg ikke længere behøvede at passe et andet arbejde hver weekend for at betale huslejen, og vi kunne holde op med at leve af pasta med ketchup,” griner Pierre Gochgarian.

Efter Kickstarter-kampagnen blev flere risikovillige investorer, de såkaldte venture kapitalister, interesserede i at hælde penge i Prizm, og virksomheden har udvidet med seks ansatte, blandt andet en marketingsansvarlig.

Store planer
Selv om han anser ydmyghed for en af iværksætterens vigtigste dyder, har Pierre Gochgarian store ambitioner for Prizm.

“Denne teknologi vil blive standarden for musik i fremtiden. Vi producerer 5.000 enheder i første bølge, men om fem år har vi solgt mindst en million.”

Telia og Telenor meddeler, at de har trukket ansøgningen om en sammenlægning af de danske forretninger tilbage.

Det sker, efter de to selskaber ellers i december meddelte, at de ville slå forretningerne sammen til et selskab, hvor de to selskaber hver skulle eje 50 procent.

Det kan du læse mere om her: Telia og Telenor smelter sammen til ét selskab i Danmark.

Telia og Telenor meddeler, at det ikke har været muligt at nå til enighed med EU-Kommissionen om ‘acceptable betingelser’ for det sammenlagte selskab.

Mange forhandlinger med EU
De to selskabers planer har imidlertid ikke vundet genklang i EU, hvor EU-kommisær Margrethe Vestager (R) i et stykke tid har raslet med sablen og stillet en række krav til de to teleselskaber.

Det er blandt andet sket efter, at det konkurrerende teleselskab 3 har udtryk bekymring over konkurrencesituationen på det danske marked, hvis fusionen gik igennem. Det ville efterlade 3 som den klart mindste spiller, der skulle udfordre to giganter, nemlig TDC og Telia/Telenor.

3 har blandt andet forlangt, at myndighederne skulle kompensere med at tvangsoverflytte kunder til selskabet for at modstå de to store rivaler.

Det kan du læse mere om her: 3 vil have danske konkurrenters kunder efter fusion: ‘Ellers kan vi ikke konkurrere’

At der har været grundige forhandlinger og overvejelser i EU understreges af, at deadline for den endelige beslutning gennem processen er blevet udskudt tre gange.

Den nuværende deadline ligger 30. september, hvor EU havde lovet, at der ville ligge en afgørelse, hvilket altså nu ikke bliver nødvendigt.

Tilbudt at sælge dele
Det har tidligere været fremme, at Telenor og Telia undervejs i drøftelserne har tilbudt EU at sælge dele forretningen fra i Danmark for at hjælpe fusionen på vej.

Det har angiveligt drejet sig om salg af op til 40 procent af netværksenheden til en tredjepart, som dermed ville få adgang til de to selskabers netværksteknologi.

Det har længe ligget i kortene, at der skal fjernes et af de fire store teleselskaber i Danmark, TDC, Telenor, Telia og 3, på grund af de pressede situation på det danske telemarked, hvor konkurrencen er særdeles intens.

Læs Telias forklaring: Telia-topchef: Derfor dropper vi fusion med Telenor: “Vi er ekstremt skuffede”

Det har da også været årsagen til, at de to selskaber i december barslede med planerne.

“Konkurrencen i Danmark er intens, og vi ser et fortsat pres på omsætning og indtjening, så en konsolidering var den eneste løsning. Ved at slå Telenors og TeliaSoneras aktiver og kundebaser i Danmark sammen skaber vi en robust operatør,” lød det dengang fra Kjell-Morten Johnsen, chef for Telenor i Europa.

De to selskaber ville sammen kunne have fået en fælles kundebase på 3,5 millioner kroner, en omsætning på mere end ni milliarder kroner og en markedsandel på 40 procent af det danske mobilmarked.

Det ville for alvor have kunnet udfordre TDC, hvilket du kan læse mere om her: Stor-fusion mellem Telia og Telenor kan blive en bombe under TDC.

Topledelse allerede udnævnt
Telia og Telenor var ellers langt i planerne og havde således allerede udnævnt en fælles ledelse af selskabet med nordmanden Hilde Tonne fra Telenors top i spidsen som administrerende direktør, Telias CEO Søren Abildgaard som viceadministrerende direktør og CFO Dennis Kilian som finansdirektør.

TeliaSonera og Telenor meddeler, at de fortsat vil ‘vurdere strategiske muligheder’ i det danske marked.

Det kan tolkes i retning af, at selskaberne fortsat mener, at situationen på det danske marked er uholdbar, og at der fortsat er et selskab for meget på markedet.

3′s administrerende direktør, Morten Christiansen, har således tidligere meddelt, at selskabet er interesseret i at købe op på det danske marked.

Ganske vist er både Telia og Telenor meget større end 3, men selskabet er alligevel interesseret.

“Målt på kunder er de større end os, men målt på økonomi og driftsresultat og overskud er vi meget større. Vi vil være interesseret i at købe op på det danske marked, hvis den rigtige mulighed er der,” sagde Morten Christiansen til Computerworld for et år siden.

Det kan du læse her: 3-direktør om krig mod Telenor, TDC og Telia: Vi vil gerne købe op

Læs mere på Computerworld senere.

Det har vakt opstandelse, at det offentlige ser ud til at være på vej med endnu en stor og hundedyr it-skandale.

Denne gang er det Skats ineffektive såkaldte inddrivelsessystem, EFI, den er gal med.

Systemet skulle erstatte 850 medarbejdere i Skat, men systemet virker ikke, og skatteminister Karsten Lauritzen (V) har besluttet sig for at lukke det ned.

Computerworld reagerede onsdag med det oplagte spørgsmål om, hvorfor strømmen af offentlige it-skandaler bliver ved med at vokse, og hvorfor det offentlige tilsyneladende ikke er i stand til at tage ved lære af tidligere (nærmest identiske) brølere.

Det kan du læse mere om her: Hvordan kan det blive ved? Få nu stoppet de offentlige it-skandaler.

Det har fået en række Computerworld-læsere til at reagere.

Flere nævner, at de offentlige systemer er så komplekse, at de offentlige kunder ikke magter dem.

De er ikke dygtige og vidende nok om it til at kunne beskrive de ønskede løsninger korrekt, mener flere.

De offentlige chefer kaldes for ‘inkompetente’ – men også en del af et usundt system, hvor mange først og fremmest får travlt med at tørre ansvaret af sig, hvis noget går galt.

Det betyder, at kunderne i det offentlige dybest set er ligeglade, når it-leverandørerne begår fejl, fordi de i givet fald alene fokuserer på at tørre ansvaret af sig, mener Computerworld-debattør Flemming_Hansen.

Og it-leverandørerne er kun glade, fordi fejlslagne systemer betyder, at de tjener flere penge på enten at løse problemerne eller på at drive det gamle system videre – eller begge dele.

Flemming_Hansen kalder således det offentlige for et ‘uansvarligt fakturerings-isbjerg.’

Kan faktureres igen og igen
“Det bedste er, at hvis der begåes fejl – så [er] kunden fakturebar igen og igen – og igen…[...]..For kunden er ikke uddannet – og har næsten en adfærd, som en idiot. Koste hvad det vil – af med ansvaret – og ind med lønchecken og resultatkontrakten i ny løn. Virker det ikke – skal jeg ikke fyres. Vi laver det bare igen,” skriver han.

På den måde bliver det offentlige hurtigt til en ‘gammel 170-årig død-senil idiot, som næsten skider penge ud over det hele,’ mener Flemming_Hansen.

“For leverandørene kommer det så til at handle om, hvordan man hælder mest afføringsmiddel i den her nar, som ikke er til at arbejde sammen med (fatter næsten ikke, hvad man siger til ham … ikke uddannet eller bange – eller en grønskolling),” mener Flemming_Hansen.

Nogenlunde samme holdning har Hans Hansen.

“Der er overalt i det offentlige tale om, at de ansvarshavende procesindehavere ikke er specialuddannede i it, men at de har alle mulige andre kompetencer. Det kvalificerer dem imidlertid ikke,” skriver han.

Også leverandørerne af de it-systemer, som skal erstattes, spiller en væsentlig rolle, mener debattøren Mads Krogh Nielsen.

Leverandører kaster grus i maskinen
De ‘gamle’ leverandører – som ifølge Mads Krogh Nielsen ofte er KMD eller CSC – skal nemlig typisk levere snitflader og datakilder, som det nyudviklede system skal opbygges på.

“Desværre har dataleverandørerne et stærkt incitament til at komplicere denne proces – hvis ikke det nye system kommer i spil til tiden, bliver det som minimum forsinket – og så triller pengene tilbage til leverandøren, for så skal det eksisterende system anvendes i en udvidet overgangsperiode – selvfølgelig med dataleverandørens prissætning af, hvad denne ekstraomkostning bør koste,” skriver han.

Systemudviklingen gribes forkert an
Flere af Computerworlds debattører nævner desuden problemer med styringen af udviklings-processerne – som igen bunder i udbuds-systemet, hvor de offentlige kunder tvinges til at aflevere ekstremt omfattende kravspecifikationer.

“Man griber systemudviklingen forkert an. Man mister overblikket, dels på grund af it’s exceptionelle hurtige udvikling, der forudsætter stigende behov for iterativ systemudvikling, og dels fordi beslutninger naturligvis bør varetages af personer med den krævede viden,” mener Hans Hansen.

Han påpeger, at ‘iterativ styring er et nøgleord.’

Computerworld-debattør Preben KH er i samme boldgade.

“De underlige regler, det offentlige har, med at det skal udbud, når de nu skal have lavet noget, er jo, som vi snart har set rigtigt mange gange, en dårlig ide, for de kan jo alligevel ikke lave det, så det virker, som det skal,” skriver han.

Udbuds-systemet er et problem
Flere af Computerworlds debattører peger også på det offentliges udbuds-system som en kilde til mange af problemerne med de offentlige it-systemer, der blandt andet tæller havarier for sammenlagt flere milliarder kroner i Amanda, Digitial Tinglysning, PolSag, DeMars og senest ProAsk, der måtte lukkes ned.

Et af problemerne med udbuds-systemet er, at kunderne tvinges til at aflevere ekstremt omfattende kravspecifikationer på nogle gange 40.000-50.000 sider, som skal beskrive hele den ønskede løsning – der imidlertid jo ændrer sig undervejs i kraft af ændrede ønsker, ændret lovgivning og lignende.

Samtidig har det offentlige det med at tænke i gigant-systemer, der skal bygges i gigantiske udviklings-projekter med gigantisk mange mennesker, som koster gigantisk mange penge.

“I virkeligheden burde opdragsgivere i højere grad beskrive, hvilke udfordringer, de ønsker løst og så lade leverandørerne komme med løsningerne,” skriver CW-debattør Darko Loncar.

Den holdning deler flere af debattørerne.

“Nu er det teknisk muligt at lave det vanvittigt komplekst, og så bliver det mere komplekst, end de fleste udviklere kan overskue – hvilket selvfølgelig ikke gør kravspecifikationer i flere ringbind mere fordøjelige. Hverken udviklere eller opdragsstillere kan jo overskue, hvad der står i den slags,” skriver Ditlev V. Petersen.

Dømt til at gå galt
Morten Hansen peger på, at det næsten er dømt til at gå galt, når Skat sigter efter at samle al inddrivelse i et enkelt system.

“At skrive en kravspec på mere end 40.000 sider og have tre underleverandører – fra starten – burde tænde flere advarselslamper,” skriver han.

“Det drejer sig om at udvikle på den rigtige måde. Starte i det små og bygge systemet op i små iterationer. EFI kunne være bygget ved at tage en enkelt indsats ad gangen og gjort den færdig. Staten har det med at aflevere et stort kravsdokument til leverandøren og derefter vende tilbage et par år efter og forvente et klart system,” skriver Tim Gundmann.

Læs hele debatten her: Hvordan kan det blive ved? Få nu stoppet de offentlige it-skandaler.

Skat leder med lys og lygte efter de fejl i EFI, som fører til de ulovlige opkrævelser, der har fået skatteminister Karsten Lauritzen (V) til at lukke helt for automatisk inddrivelse af gæld.

Det kan du læse mere om her:

I mellemtiden mangler pengene i de offentlige kasser, og gældssagerne kommer støt nærmere på deres forældelsesfrist.

Hos Skat ligger sagerne nemlig stille, indtil der er vished om, at alt er lovligt igen.

“Vi har sat det i bero indtil videre og begynder først, når vi kan gøre det på et lovligt grundlag. Det gør vi, så snart vi er sikre,” fortæller Jens Sørensen, direktør for inddrivelse i Skat.

To problemer
Skat har to store problemer, så længe der ikke er styr på sagerne:

For det første ved Skat ikke, hvor fejlene ligger, og hvad der skal gøres fremadrettet, om der skal rettes i EFI eller måske udvikles et helt nyt system.

For det andet mangler de offentlige kasser de penge, som EFI skulle indkræve.

De seneste to år har forældet gæld kostet de offentlige kasser mere end 3,5 milliarder kroner, og Skat er ganske bevidst, om at uret tikker.

Direktør for inddrivelse i SKAT, Jens Sørensen.
Foto: SKAT

“Det, at vi har sat lønindeholdelsen i bero, betyder, at der er en periode, hvor vi ikke får så mange penge i kassen. Bundlinjen bliver jo påvirket af, om vi får sat processen i gang. Hvornår det sker, kan jeg ikke give et bud på.”

Læs også: Kommunerne er tossede: Skrottet it-system mangler at inddrive tre milliarder kroner til os

Fremtiden er måske uden EFI
Hvornår Skat både kan overholde loven og hente penge hjem til de mange offentlige kasser, som EFI skal betjene, afhænger blandt andet af en intern undersøgelse, som Skat har iværksat. Men det er ikke sikkert, at det bliver med EFI.

“EFI er jo ikke kommet til at virke efter hensigten. Vi har igangsat en undersøgelse af fejlene og undersøger også både datagrundlaget og EFI. På den baggrund ser vi, hvad der skal ske fremadrettet. Om vi skal bruge EFI, eller om vi skal supplere med manuelle tiltag.”

Netop de manuelle tiltag kan dog blive påvirket af, at Skat har skåret kraftigt ned på antallet af medarbejdere i de seneste år – ikke mindst fordi EFI skulle frigøre 850 årsværk.

Læs også: Skats syge it-system skal kureres – men hvad fejler det egentlig?

Tidlige fejl kan redde Skat
Jens Sørensen mener dog ikke, at Skat har sparet for meget for tidligt på medarbejderstaben. Blandt andet fordi det tidligt stod klart, at der var problemer med EFI.

“Da vi satte EFI i gang, var vi meget opmærksomme på ikke bare at skulle høste hele den planlagte besparelse fra begyndelsen. Derfor satte vi det trinvist i gang. Havde vi fulgt planen og sat EFI i gang på én gang, skulle vi have skåret meget mere ned.”

Læs også:

Hvordan kan det blive ved? Få nu stoppet de offentlige it-skandaler

Derfor kan Skat (sikkert) godt vinke farvel til enhver erstatning for kuldsejlet kæmpe-system

ComputerViews: Det var et lidt specielt syn, da en Microsoft-chef onsdag aften dansk tid optrådte på scenen til Apples store event.

Anledningen var den meget omtalte iPad Pro, der i høj grad retter sig mod erhvervslivet.

Læs også: Her er Apples nye gigant-iPad

Når Microsoft stod på scenen for at fremvise sine Office-løsninger til iPad Pro, skyldes det to ting:

Apple har brug for Microsoft. Microsoft har brug for Apple.

Office udnytter Apples nye split screen-funktion.

Det nye Microsoft
Microsoft – der ellers også har travlt med at styrke Office-applikationerne til Windows 10 – tager den nye iPad Pro meget seriøst som en stor forretningsmulighed.

Det ligger fint i tråd med selskabets nye strategi under topchef Satya Nadella, der er noget af en kontrast til det gamle Microsoft, der havde det med at fedtspille noget med løsningerne til ikke mindst Apples iPad og iPhone.

Læs også: Microsofts nye Office-apps til Windows 10: Sådan fungerer softwaren

Det skete ikke mindst med udgangspunkt i håbet om, at ehvervskunderne så i stedet ville vælge Windows Phones og Windows-tablets, hvor Office-løsningerne i højere grad blev prioriteret af Microsoft. 

Med den nye strategi går Microsoft all-in med de løsninger, der leveres til eksempelvis en konkurrerende platform som iPad/iOS – samtidig med at selskabet selvfølgelig stadig giver den fuld gas med Office til Windows 10.

Det klæder Microsoft med denne todelte forretningsstrategi – og det er en gylden mulighed for Apple med iPad Pro.

Aldrig har der været bedre muligheder for virksomhederne
Set lidt fra oven har it-afdelingerne aldrig haft bedre muligheder for at udstyre medarbejderne med både elegante, effektive og klippestabile mobile løsninger.

Det nye iOS 9 er udråbt til den hidtil mest erhvervsvenlige version af Apples mobile styresystem, Microsofts Windows 10 leverer også varen – ikke mindst sammen med Surface – og med kombinationen af iPad Pro og Office-løsningerne fra Microsoft er der virkelig fantastiske muligheder på den mobile front i virksomhederne.

Læs også: Derfor bliver iOS 9 til iPhone og iPad noget helt særligt for virksomhederne

For mens iPad Pro i sig selv tegner til at blive et spændende produkt for virksomhederne, så er det med Microsofts populære kontor-software, at der for alvor kan sættes gang i helt konkrete initiativer i mange virksomheder.

Her er Office til iPad Pro
Vi fik kun et hurtigt kig på mulighederne med Office-løsningerne til iPad Pro til Apples event, men Microsoft uddyber nu også selv mulighederne med Office til iPad Pro og iOS 9.

“Vi har udviklet et antal nye funktioner til Word, Excel, PowerPoint, OneNote, Outlook og Translator for at drage nytte af disse forbedringer (fra Apples side, red.),” skriver Microsoft.

Selskabet ridser op, at det blandt andet drejer sig om nye muligheder for multitasking, understøttelse af den nye Apple Pencil, intelligente søgninger, understøttelse af trådløse tastaturer og opdateringer til Outlook og Translator til Apple Watch.

Som vi også så i præsentationen til Apples event, bliver netop mulighedere for at multitaske langt bedre med iOS 9 med funktioner som ‘slide over’ og ‘split view’, og på den store iPad Pro-skærm kommer disse funktioner virkelig til deres ret.

Microsoft beskriver, hvordan man eksempelvis let kan skrive en hurtig note i OneNote uden at forlade emailen, kopiere tal fra Excel over til PowerPoint “eller øve en PowerPoint-præsentation, mens du ser baggrundsinformation i Word.”

“Kør Outlook side om side med Word, Excel og PowerPoint. Tap på en Word-, Excel- eller PowerPoint-fil, der er vedhæftet en email, og Outlook vil automatisk åbne den relevante app med filen klar til at blive redigeret,” skriver Microsoft blandt andet.

Apple Pencil
Det mest interessante ved Microsofts satsning på at levere de bedst mulige løsninger til iPad Pro er måske understøttelsen af den nye Apple Pencil – en avanceret udgave af den klassiske stylus.

De nye værktøjer inkluderer forskellige typer af virtuelle kuglepenne, overstregningspenne og muligheden for let at vælge tykkelse og farver via de særlige sensorer i Apple Pencil.

“Ved hjælp af Apple Pencil kan du markere på dokumenter præcis, som du ville gøre det med pen og papir, hvilket gør processen med samarbejde naturlig og intuitiv,” skriver Microsoft.

Med bedre understøttelse af trådløse tastaturer til iPad bliver det nu også lettere at trykke på Command-tasten for at se og vælge relevante genveje i de forskellige Office-apps, lyder det desuden fra Microsoft.

Masser af muskler i iPad Pro
iPad Pro er ikke bare den største og mest erhvervsrettede iPad til dato, det er også lidt af en kraftkarl, Apple har designet – hvilket gør den brugbar til også tungere 3D-applikationer.

I den forbindelse hev Apple også en Adobe-chef ind på scenen for at visse mulighederne med Adobes grafiske softwareløsninger i en iPad Pro-udgave.

iPad Pro kommer med en ny A9X-processor, der ifølge Apple kan overgå mange af de bærbare computere, der sendes på markedet.

Den nye iPad har en skærm på 12,9 tommer – hvad der svarer til to iPad Airs ved siden af hinanden.

Alt i alt har Apple designet et produkt, som mange virksomheder som udgangspunkt vil finde interessant.

At Apple samtidig har spottet nødvendigheden af at få selskaber som Microsoft og Adobe med på iPad Pro-vognen, kan for alvor bane vejen for en succes med produktet i erhvervslivet.

Se video-demo af Office på iPad Pro

Læs også:

Her er Apples nye gigant-iPad

Sensorerne måler tre forskellige steder på foden.

Smarte telefoner, smarte ure og nu også smarte sokker.

Sensoria Fitness Socks er nemlig et par løbestrømper med tekstil-baserede sensorer, der er vævet ind i selve materialet.

Det lyder måske ikke som den mest komfortable løsning, men den indbyggede teknologi skulle ifølge firmaet Sensoria ikke ødelægge løbeoplevelsen, give vabler eller medføre andre ubehageligheder.

Ligeledes skulle sensorerne hverken blive ødelagt af sokkeøl eller vaskemaskinens behandling.

Til gengæld kan du hente en masse data ud af fodbeskytterne, og måske kan teknologien ligefrem give en helt ny dimension til it-folkets påståede sok-i-sandal-image.

Læs også: Trine Bramsen efter sokkegate: Jeg ville bare debattere

De tre sensorer under foden kommunikerer med en Bluetooth-enhed, som du monterer på selve strømpens top.

Bluetooth-enheden sender så data videre til din telefon, der via en app, kan bruges som grafisk brugerflade og gps-station.

Appen har også indbygget en virtuel træner, der kan piske dig i gang eller give gode råd til den løbestil.

Se om du lander rigtigt på foden.

Fortæller om din stil og dine sko
Som du kender det fra dit løbeur eller dit fitnessarmbånd, så indsamler sokkerne data om distance, hastighed, antallet af skridt eller hastighed.

Teknologien kan dog også biddrage med informationer om din løbestil, fodens kontakt med underlaget eller oplysninger om hvilken sko, du løber bedst i.

Du kan nemlig oplyse sokkerne om hvilket par løbesko, du har på og få feedback – som eksempelvis hastighed – for hvert enkelt par sko, som du benytter dig af.

Det er dog ikke en gratis fornøjelse.

En basispakke med to par sokker og en ankelenhed koster 199 dollar. Vil du have ekstra rene sokker, er salgsprisen 49 dollar for to par.

Websiden The Verge har testet produktet, og anmelderen er pænt begejstret uden dog at kamme over i vild jubel.

Firmaet har i øvrigt også en BH og en T-shirt med indbygget pulsmåler på salgslisten.

De arbejder også på at benytte teknologien til eksempelvis at måle din position på cyklen eller din skistil.

Læs også:
Verdens vildeste cykellås bygger digitalt skjold

JJJAAA eller NNEEEJJJ? VM i fodbold indfører ny teknologi

Denne kaffekop (eller ølkrus) er it-folkets våde drøm

Microsofts fitness-armbånd forsynes med masser af nye funktioner

Computerviews: Hvis nogen for fem år siden havde spået, at hardware-fabrikker som Dell og HP ville bruge en tablet-pc fra Microsoft som salgsargument over for deres kunder, ville de fleste nok have trukket en hel del på smilebåndet.

Ikke desto mindre er det lige nøjagtig, hvad der nu er sket. Og det fortæller en historie om et helt fundamentalt skift i den måde, it-branchens forretningsmodeller er skruet sammen på.

Tirsdag aften annoncerede Microsofts øverste chef Satya Nadella en aftale med Dell, som betyder, at Dell allerede fra næste måned begynder at sælge Surface Pro side om side med Dells egne pc’er, laptops, 2-in-1′s og tablets.

Og ifølge udmeldingerne fra Microsoft følger en lignende aftale med HP snart efter.

Vi tager den lige en gang til: Dell, der for 10 år siden udelukkende var kendt som en ren pc-producent, stiller nu en Microsoft-produceret tablet-pc frem i butiksvinduet. Udråbstegn (!)

Hvad foregår der?

For det første:
Når Microsoft vælger at lade sin øverste chef stå for præsentationen af den nye aftale, er det udtryk for, at partnerskaber med andre globale spillere er noget, der planlægges på allerhøjeste niveau i Microsoft.

Det samme gælder så forresten også ovre på anden side af bordet, hvor Dells stifter og topchef Michael Dell var den, der annoncerede den nye Surface-aftale til kunderne.

Og kunden har altid ret.

For det andet:
Samarbejdet mellem Microsoft og Dell er en meget håndfast demonstration af, at hardwareproduktion ikke længere er det, der gør et selskab til en vinder.

Der kan ganske vist stadig tjenes penge på at sælge computere, tablets og mobiltelefoner – det man i branchen efterhånden blot omtaler som devices. Se bare på Apples resultater de sidste 10-15 år. Og alle er enige om, at antallet af devices vil eksplodere over de næste fem til ti år. Men rent strategisk er hardwaren ikke længere kernen i it-markedet.

Alle de elektroniske dimser er derimod indgangen til de mere eller mindre lækre services, som dækker kundernes behov.

Og kunden har altid ret.

For det tredje:
Når Dell – og altså formentlig også HP – lukker Surface-tabletten ind i sin officielle produktportefølje, er det tegn på, at “gamle” it-giganter som Microsoft og Dell er i fuld sving med helt fundamentalt at omlægge deres forretningsstrategier.

Fra at sælge produkter – pc’ere, styresystemer, software, servere og netværk også videre og så videre – er opgaven nu at give kunderne adgang til det komplette økosystem af infrastrukurløsninger og services, hvor man her og nu får direkte adgang til herlighederne via apps og mere eller mindre mobile devices.

Over det seneste år har Microsoft løbende annonceret en række nye samarbejder med gamle fjender som VMware, Oracle og Salesforce, ligesom man har omfavnet hele open source-verdenen ved at åbne sin cloud-platform Azure for udviklere. Set i det lys er det nye samarbejde med Dell helt logisk.

Skal man sammenligne med noget, vi kender i forvejen, ligner de et forsøg på at bygge en enterprise-udgave af Apples consumerunivers, hvor det er iPhones, iPads eller Mac-computere, der får brugerne til at lægge deres penge i app stores, musiktjenester og andre målrettede services.

I parentes bemærket er det så også den øvelse, som Apple har taget fat på med deres netop lancerede iPad Pro, som retter sig mod de samme erhvervskunder, som Microsoft bejler til.

Og kunden har – som nævnt – altid ret.

Læs også:

Microsoft og VMware slutter fred: Indgår stort partnerskab efter mange års krig

Hardware-producenten Dell vil konkurrere med sig selv – skal sælge Microsofts Surface

Læs også:

Hvordan kan det blive ved? Få nu stoppet de offentlige it-skandaler

Skat: EFI virker ikke, og nu lukker vi det ned

Kommunerne er tossede: Skrottet it-system mangler at inddrive tre milliarder kroner til os

Skats syge it-system skal kureres – men hvad fejler det egentlig?

Kæmpe-usikkerhed om regning for it-oprydning i Skat

Efter at skatteminister Karsten Lauritzen onsdag besluttede at lukke Skats fælles inddrivelsesprogram, EFI, ser det ud til, at systemet har fået dødsstødet.

Det kan du læse mere om her: Hvordan kan det blive ved? Få nu stoppet de offentlige it-skandaler.

Staten skal imidlertid stramme sig an, hvis det offentlige skal gøre sig forhåbninger om at få en erstatning fra leverandørerne for det kriseramte system.

Svært at bevise
For at kunne kræve erstatning, skal det nemlig bevises at leverandørerne har misligholdt deres kontrakter og ikke leveret den vare, som Skat har bestilt.

Ogdet kan blive meget svært at bevise.

De kravspecifikationer, som det offentlige stiller til it-projekter, er nemlig ofte meget upræcise, lyder det fra professor på IT-Universitetet i København, Søren Lauesen.

“Det er meget sjældent, at man kan påvise, at leverandøren ikke har leveret det, der er aftalt i kontrakten. Det er så sjældent, fordi det offentliges kravsspecifikationer er så elendige, at det er umuligt at bevise mislighold,” siger han.

Læs også: Skats syge it-system skal kureres – men hvad fejler det egentlig?

Løst grundlag
Søren Lauesen møder opbakning hos Erik Bonnerup, der er manden bag den såkaldte Bonnerup-rapport om offentlige it-projekter.

“Søren Lauesen har ret i, at det offentlige ofte har nogle meget komplicerede og derfor uigennemskuelige kravsspecifikationer. Det betyder, at leverandører giver et tilbud på et lidt for løst grundlag, og så kommer der jo en diskussion om, hvordan det skulle forstås bagefter.”

Professor Søren Lauesen mener, at fejlen i store offentlige it-projekter oftest ligger hos det offentlige.

“Jeg tror ikke, at det er leverandørernes fejl. Problemet er, at store it-projekter er indviklede, og hvis leverandøren har stillet et værktøj til rådighed, som ikke bruges rigtigt, er det ikke it-leverandørens fejl,” siger han.

Der er jo ikke andre
Selv hvis KMD og CSC ender med at stå med ansvaret for EFI-skandalen, kommer det næppe til at betyde det store for deres fremtidige samarbejde med staten.

“Der er jo ikke andre. Staten forventer meget fornuftigt, at det skal være solide leverandører, der kan tåle at tabe en retssag. Og så er der under 10 tilbage i Danmark,” forklarer Søren Lauesen.

Ministeriet vil ikke tale
“Det har vi ingen kommentar til.”

Så hurtigt slutter samtalen, da Computerworld spørger Skatteministeriet, om der overhovedet er gjort overvejelser omkring mulighederne for erstatning.

Den samme besked får vi hos direktør for inddrivelse hos Skat, Jens Sørensen.

Lukkede kort hele vejen rundt
Uviljen til at tale om erstatningskrav går igen hos leverandørerne.

Hverken hos CSC, som i flere år fik på puklen for det problematiske forløb omkring Debitormotor-delen af EFI eller hos den overordnede leverandør KMD vil man udtale sig om EFI.

Læs også: Kæmpe-usikkerhed om regning for it-oprydning i Skat

CSC henviser til KMD som hovedleverandør og KMD oplyser, at der efter aftale med Skat ikke vil komme udtalelser om EFI og slet ikke om muligheden for et erstatningskrav.

I stedet henviser KMD til Skat og den redegørelse, som Accenture skal levere sidst på måneden. En undersøgelse som ikke skal undersøge, hvor ansvaret ligger, blot om EFI virker.

Gentag Bonnerup-rapporten
Erik Bonnerup har tidligere sagt, at han mener, at rammerne for Accentures redegørelse ikke giver mening.

“Det adresserer ikke det grundlæggende problem: Er grundlaget for det her system i orden?,” udtalte han til Computerworld i august.

Nu går han skridtet længere.

“I lyset af de sager ,som vi har set på det seneste, kunne man jo overveje, om ikke nogen burde gentage arbejdet fra 2001,” lyder det fra manden bag Bonnerup-rapporten.

Læs også:

Hvordan kan det blive ved? Få nu stoppet de offentlige it-skandaler

Skat: EFI virker ikke, og nu lukker vi det ned

Kommunerne er tossede: Skrottet it-system mangler at inddrive tre milliarder kroner til os

Skats syge it-system skal kureres – men hvad fejler det egentlig?

Kæmpe-usikkerhed om regning for it-oprydning i Skat

Efter først at have givet DLG Service en advarsel om at overholde reglerne i forbrugeraftaleloven vælger Forbrugerombudsmanden nu at uddele en bøde.

Firmaet, der blandt andet står bag DLG Tele og magasinet Land & Fritid, skal betale 20.000 kroner for ulovligt telefonsalg.

DLG Service får bøden for ulovligt at ringe til to forbrugere med tilbud på tele- og internetabonnementer, skriver Forbrugerombudsmanden på sin webside.

Ifølge forbrugeraftaleloven er telefonsalg som udgangspunkt forbudt.

Men der er lovligt at sælge abonnementer på aviser og magasiner, og der er her, at DLG Service har blandet tingene sammen.

DLG Service ringede til forbrugerne vedrørende salg af Land & Fritid, der er et magasin og derfor fritaget fra loven.

Men selskabet overtrådte forbrugeraftaleloven ved også at tilbyde forbrugerne et tele- og internetabonnement.

“En virksomhed må som udgangspunkt godt ringe forbrugere op med tilbud på aviser og magasiner. Men det er ulovligt, hvis virksomheden også prøver at sælge andre produkter som mobilabonnementer og bredbånd,” lyder det fra Christina Toftegaard Nielsen, der trods sit køn, er Forbrugerombudsmand.

Læs også: Sådan undgår du at klokke i spam-reglerne

Ikke første gang
Forbrugerombudsmanden har tidligere indskærpet over for DLG Service, at virksomheden ikke må ringe til forbrugere med tilbud på teleydelser, uden at forbrugerne har anmodet om at blive kontaktet.

Selv om Forbrugerombudsmandens pegefinger har været løftet, har DLG Service ikke makket ret.

Der er nemlig efterfølgende modtaget klager over selskabet, og derfor deler Forbrugerombudsmanden nu en bøde ud.

Læs også:
Sådan undgår du at klokke i spam-reglerne

DLG’s it-chef: Her er vores foretrukne it-systemer

Coop får bøde for at have bombarderet én kunde med spam