Apple har lanceret en ny iPhone med det forventede navn iPhone 6S.

Sammen med en større model, iPhone 6S Plus, er det to telefoner, som følger Apples lanceringsmønster, hvor hver ny model nummer året efter bliver lanceret i en forbedret version (iPhone 6 efterfulgt af iPhone 6S).

Men lad ikke iPhone 6S’ “S” forblænde dig.

2015 har været et spændende år inden for smartphones, og der er kommet et hav af andre flotte, gode, og effektive telefoner fra forskellige producenter.

Der er endda stadig et par stykker på vej heriblandt to nye Windows Phones fra Microsoft.

Vi har samlet en oversigt over toptelefonerne på markedet, for at du kan se, hvordan de nye iPhones ser ud i forhold til de andre modeller.

Husk på, at alting ikke er direkte sammenligneligt.

For eksempel er en dual-core processor ikke nødvendigvis halvt så god som en quad-core processor, og en 2.560 x 1.440 pixel skærm er heller ikke dobbelt så god som en 1.920 x 1.080 pixel skærm.

Oversigt

Overvejer du den nye iPhone 6S? Hvis du også overvejer Android-telefoner, så kan du herunder finde nogle af vores anmeldelser af telefonerne.

Husk også at prisen på iPhone 6 forventes at falde ved lancering af iPhone 6S.

Læs også:

Test: Samsung Galaxy S6 Edge er en Samsung-telefon, som faktisk er flot – og hurtig

Test: Du kan få fire Lumia 640 for én iPhones pris – og Lumia 640 er faktisk en rigtig god telefon

Test: Huawei P8 er en toptelefon til den halve pris

Test af LGG4: Det her kan en læderindbundet supertelefon

Derfor bliver iOS 9 til iPad og iPhone noget helt særligt for virksomhederne

Stor kamerasammenligning: Så flotte billeder tager de bedste smartphones i 2015

ComputerViews: Det kom ikke som nogen gigantisk overraskelse, da Telia og Telenor i december sidste år meddelte, at de to danske teleselskaber ville fusionere til ét.

Telia og Telenor havde dengang allerede i flere år haft et omfattende netværkssamarbejde, og alle i den danske telebranche havde igennem længere tid talt om behovet for konsolidering – typisk med en fusion af Telia og Telenor som det mest logiske bud.

Med andre ord vidste de to teleselskaber præcis, hvad de gik ind til med fusions-udmeldingen.

Derfor kommer de udfordringer, der har været med at få den nødvendige EU-godkendelse på plads, næppe heller som den store overraskelse for selskaberne.

Derfor skal EU granske fusionen
Det er snarere forventede arbejdsopgaver for den topledelse i det nye (kommende) selskab, der blev udnævnt i juli måned.

Det er norske Hilde Tonne fra Telenor-koncernen, der er administrerende direktør i forløberen for den nye danske telegigant.

Hun er flankeret af Telias administrerende direktør Søren Abildgaard og finansdirektør Dennis Kilian fra Telia, der er udnævnt til henholdsvis viceadministrerende direktør og finansdirektør.

Det nye selskabet får, når det er en realitet, en kundebase på cirka 3,5 millioner kunder, en markedsandel på 40 procent af mobilmarkedet og en omsætning på mere end ni milliarder danske kroner.

Læs også: Hun skal smelte Telia og Telenor sammen til ny dansk telegigant der kan udfordre TDC

Det er en størrelse, der nødvendiggør myndighedernes godkendelse, og når EU og konkurrencekommissær Margrethe Vestager over et stykke tid nu har raslet lidt med sablen og stillet diverse krav til de to teleselskaber, er det derfor langt hen ad vejen også, hvad man kunne forvente.

Teleselskabet 3 har flere gange udtrykt bekymring over den kommende fusion af Telia og Telenor, og 3 har blandt andet forlangt, at myndighederne kompenserer med konkurrenternes kunder, hvis Telia og Telenor fusionerer – læs om det her.

Alene af den grund ville det være underligt, hvis fusionen bare blev godkendt af EU uden videre.

Telia og Telenor vil strække sig rigtig meget
EU-konkurrencekommissær Margrethe Vestager har som en af sine vigitgste opgaver at sikre fremtidige incitamenter til innovation i erhvervslivet, og derfor er det også helt efter bogen, at hun sammen med sine folk forholder sig skeptisk til store fusions-ønsker, som det vi her har at gøre med.

At deadlinen for den endelige beslutning om fusionen fra EU’s side nu er udskudt tre gange – lige nu hedder datoen 30. september – fortæller os naturligvis, at en fusion af denne størrelse ikke falder på plads fra den ene dag til den anden.

Det fortæller os også, at der foregår en dialog og forhandlinger imellem Telia og Telenor på den ene side og myndighederne på den anden.

Læs også: TDC vs. Telia & Telenor vs. 3: Her er dit teleselskabs styrker og svagheder i den nye telekrig

Det har dog længe været planen, at EU Kommissionen skulle godkende det fælles selskab i anden halvdel af 2015, så der er stadig et par måneder at løbe på.

Reuters kunne i denne uge fortælle, at Telenor og Telia har tilbudt EU at sælge dele forretningen fra i Danmark for at hjælpe fusionen på vej. Ifølge Reuters har de to teleselskaber tilbudt at frasælge op til 40 procent af netværksenheden til en tredjepart, som dermed får adgang til de to selskabers netværksteknologi.

Telia og Telenor er uden tvivl fast besluttede på, at fusionen skal blive en realitet, så derfor vil de også strække sig ganske langt for at få de endelige godkendelser på plads.

Ikke mindst fordi alternativet er at vende tilbage til den ekstremt pressede konkurrencesituation, der har kendetegnet det danske marked hidtil, og som selskaberne netop ønsker at slippe ud af.

Husker du Oracle og Sun?
Det er langt fra første gang, at fusioner i EU-regi tager længere tid end først antaget at få på plads.

Eksempelvis tog det mere end ni måneder for EU at godkende Oracles køb af Sun Microsystems tilbage i 2010, hvor prisen lød på omkring 43 milliarder danske kroner.

I den sag valgte EU også at udsætte godkendelsen for at kunne undersøge eventuelle negative konsekvenser nærmere til bunds.

Også da Intel købte McAfee for et lignende milliard-beløb, var EU-apparatet meget skeptisk, hvilket var med til at trække sagen i langdrag.

Men godkendelsen kom. I begge tilfælde.

Og det gør den også med Telia og Telenor. Spørgsmålet er blot, hvordan det endelige selskab præcis kommer til at se ud, og hvilke betingelser parterne må gå med til for at få godkendelsen på plads.

Læs også:

TDC vs. Telia & Telenor vs. 3: Her er dit teleselskabs styrker og svagheder i den nye telekrig

Hun skal smelte Telia og Telenor sammen til ny dansk telegigant der kan udfordre TDC

Telia og Telenor udnævner ny administrerende direktør og topledelse for den nye telegigant

Den populære minicomputer Raspberry Pi kan allerede tilsluttes til en ganske almindelig skærm via den indbyggede HDMI-port.

Men nu er der kommet en endnu bedre løsning til dig, der gerne vil have tablet-funktioner til den lille model.

Du kan nemlig erhverve dig en trykfølsom skærm, der er designet til at passe sammen med Pi’en.

Den officielle Raspberry Pi-skærm, som allerede kan købes i USA, er en trykfølsom sag på syv tommer og med en opløsning på 800 gange 480 billedpunkter.

Læs også: Guide: Sådan laver du din egen private “Dropbox”-server med Raspberry Pi på et kvarter

Den er konstrueret således, at selve Raspberry Pi-enheden kan monteres på bagsiden af skærmen, hvilket er en ganske smart løsning til indbyggede systemer.

Skærmen koster cirka 60 dollar, og kan erhverves i Guds eget land, men mon ikke den snart er på vej til de europæiske Pi-fans.

Læs hvordan den lille computer anvendes i internet of things-løsninger: Sådan afløser internet of things-løsninger vores tunge it-systemer

Der dukker løbende nyt udstyr op til den populære minicomputer Raspberry Pi, herunder også kabinetter fra tredjeparts virksomheder, der udviser masser af fantasi på området.

I videoen får du en grundig gennemgang af, hvad produktet kan.

Læs også:
Revolutionerende lommecomputer: Sådan bringer Raspberry Pi programmering ned i øjenhøjde

Ny Raspberry Pi 2 på markedet: Bedre processor og dobbelt ram

Adobe har netop udsendt en opdatering til selskabets Shockwave Player, der lapper to kritiske sårbarheder. 

Det er langt fra første gang, at der er sårbarheder i Shockwave, og da det ikke ligefrem er et afgørende stykke software i et virksomhedsmiljø, bør erhvervsbrugere simpelthen overveje at afinstallere softwaren. 

Sådan lyder rådet fra det danske sikkerhedsfirma CSIS i forbindelse med Adobes Shockwave-opdatering:

“Shockwave er i forhold til langt de fleste installationer i et virksomhedsnetværk ikke et nødvendigt eller kritisk plugin.”

“Man kan af samme grund overveje, om det var relevant helt at afinstallere softwaren og forhindre den i at afvikles virksomhedsnetværk,” skriver CSIS i en orientering om Shockwave-sårbarhederne. 

Her er sårbarhederne
I Adobes sikkerhedsmeddelelse skriver selskabet, at “opdateringen adresserer kritiske sårbarheder, der potentielt kan give en angriber kontrol med påvirkede systemer.”

Sårbarhederne findes i Shockwave-version 12.1.9.160 og tidligere, og Adobe tilddeler opdateringen højeste prioritet og anbefaler brugerne at opdatere med det samme til Adobe Shockwave Player 12.2.0.162.

Shockwave-teknologien, der bruges til at afvikle multimedieindhold og 3D-grafik i browsere, er ofte blevet kritiseret for at være en alt for usikker platform.

Internationale sikkerhedseksperter har også tidligere anbefalet, at man simpelthen afinstallerer Shockwave, også fordi relativt få websider i dag rent faktisk kræver, at man har denne software installeret.

Også Adobes Flash-teknologi har ofte sårbarheder, og meget taler efterhånden for, at den teknologi nærmer sig sin dødsdag – læs mere om det her.

Læs også:

Skynd dig at opdatere: Adobe og Microsoft klar med hel stribe kritiske opdateringer

Mozilla angrebet: Kritiske informationer stjålet – og brugt til at ramme Firefox-brugerne

Sikkerhedskaos: Flash nærmer sig sin dødsdag

Som ventet præsenterede Apple her til aften to nye telefoner. En iPhone 6s og en iPhone 6s Plus.

På ydresiden er det svært at skelne de nye telefoner fra deres forgængere. 

Men man skal som bekendt ikke skue hunden på hårene, og de nye telefoner gemmer således også på en række nyheder. 

Ny touch-teknologi
Der hersker næppe nogen tvivl om, at den største nyhed er en ny skærmteknologi, som Apple kalder “3D-Touch.” 

Teknologien minder meget om den Forcetouch-teknologi, der allerede findes i Apple Watch og i touchpad’en på flere Macbooks. 

Ligesom Forcetouch kan 3D-Touch kan registrere, hvor hårdt du trykker på skærmen. Det betyder, at du med et ekstra hårdt tryk på skærmen får adgang til helt nye muligheder. 

Eksempel kan du få et hurtigt smugkig på en e-mail uden at åbne den, hvis du trykker ekstra hårdt på e-mailen. 

Du kan også få adgang til særlige genveje, hvis du trykker ekstra hårdt på en app. Eksempelvis kan du trykke hårdt på kamera-ikonet og få adgang til en genvejs-menu, der lader dig vælge mellem at tage en selfie, optage video, optage slowmotion-video eller tage et almindeligt billede.

Nyt kamera
For mange mennesker i dag er smartphone deres mest brugte kamera. Måske endda det eneste kamera som de bruger. 

Og de nye iPhones bliver udstyret med nye kameraer, der gør det muligt at tage endnu bedre billeder. 

Det nye kamera på bagsiden af telefonen bliver opgraderet fra 8 megapixel til 12 megapixel og frontkameraet bliver opgraderet fra blot 1,5 megapixel til 5 megapixel. 

Apples hardware-chef Phil Schiller fremviste på scenen til aftenens præsentation en række imponerende billeder, der er taget med de nye telefoners kamera. Men det bør du nok tage med et gran salt, for som bekendt siger gode billeder ofte mere om fotografens evner end om kameraet. 

Video i 4K og “live photos”
For første gange vil det også være muligt at optage film 4K-kvalitet på en iPhone.

Apple har også tilføjet en række nye software-funktioner til kameraet. De nye iPhone er udstyret med en funktion, der hedder “Live Photos.” 

I praksis fungerer som ultra små film, som iPhonen automatisk optager, når du tager et billede. Det betyder, at du kan klikke på et billede og få afspillet en ganske kort animation, der består af sekvenser optaget få sekunder før og få sekunder efter det egentlige foto er taget. Du kan naturligvis slå funktionen fra, hvis du ønsker det. 

Hurtiger, hurtiger
Som altid er de nye iPhones hurtigere end de forrige versioner. De nye iPhones er således også udstyret med en ny såkaldt A9-processor, der er 70 procent hurtigere end sin forgængere og 90 procent bedre til at afvikle grafik. 

Apple har ligeledes udstyret de nye telefoner med hurtigere 4G-forbindelse, der kan håndtere dobbelt så høje hastigheder. 

Ny farve, samme pris
Ifølge Apple kommer de nye iPhones til at koste det samme, som den forrige version. 

Her skal du da være opmærksom på at udsving i valutakurserne kan betyde, at de danske priser alligevel vil variere i forhold til sidste års udgave. 

De nye iPhones vil blive sat til salg den 25. september i USA, og som noget nyt vil du også kunne købe den i en ny lyserød farve, som Apple dog har valgt at kalde for “rose gold”. 

Den danske lanceringsdato er endnu ukendt.

Læs også:
Her er Apples helt nye gigant-iPad 

Apple om ny tv-boks: “Apps er fremtiden for tv”

Stor Apple-præsentation i aften: Her er tre ting der er værd at holde øje med

Da den første generation af Apples tv-boks, Apple-TV, blev lanceret i 2007 forsøgte Steve Jobs at kontrollere forventningerne til det nye produkt ved at kaldet for “et hobby-projekt.”

Men boksen er langsomt blev mere og mere populær, og her til aften præsenterede Apple en ny version af Apple-TV.

Det er den første nye version i tre år, og i den mellemliggende periode er boksen for alvor vokset ud af hobby-værkstedet.

Det nye Apple-TV får et helt ny styresystem ved navn tvOS og en dertilhørende App Store, hvor brugerne blandt andet kan downloade spil og streaming-apps. På scenen proklamerede Apples administrerende direktør Tim Cook ligefrem at “apps er fremtiden for tv”.

Ny fjernbetjening
Apple-TV får ligeledes en ny bluetooth-fjernbetjening, der har en touchpad, som kan bruges til at navigere med. 

Fjernbetjeningen har et indbygget accelerometer og gyroscop, og kan også bruges til at betjente dit fjernsyn.  

Fjernbetjeningen har desuden en særlig Siri-knap, der gør det muligt at betjene Apple-TV med din stemme.

Eksempelvis kan du bede Siri om finde frem til en særlig film eller serie, og du kan bede Siri om at spole et vist antal minutter frem eller tilbage i den film, som du ser.

Den nye fjernbetjening kan desuden bruges som controller til spil.

Apple kunne allerede her til aften løftede sløret for en række nye spil, der kommer til Apple-TV. Det mest kendte er formodentlig Guitar Hero.

Umiddelbart lader de ny spil dog ikke yil at kunne konkurrere med grafisk krævende moderne konsol-spil, men er snarere at sammenligne med spillene til Nintendos Wii-konsol.

Du kan vælge mellem et Apple-TV med lagerplads på 32 gb og 64 gb. De kommer til at koste henholdsvis 149 og 199 dollar.

Computerworld opdaterer med danske priser, når vi kender dem.

Læs også:  
Her er Apples helt nye gigant-iPad  

Stor Apple-præsentation i aften: Her er tre ting der er værd at holde øje med

Den er fem år siden, at den første iPad blev præsenteret. Men her til aften har den fået vokseværk.

For til aftens store præsentation i San Francisco kunne Apples administrerende direktør Tim Cook løfte sløret for, hvad han betegnede som den “største iPad-nyhed siden præsentationen af den første iPad”.

Denne nyhed er en helt ny iPad, som Apple har døbt “iPad Pro”, og den henvender sig uden tvivl til brugere, der har et ønske om at være produktive på deres iPads.

Mest kraftfulde iPad
Tim Cook kaldte det for den mest kraftfulde iPad nogensinde, og ifølge Apple er den nye såkaldte A9-processor, der sidder i den, hurtigere end 80 procent af alle de bærbare computere, der er blevet solgt i løbet af det sidste halve år.

iPad Pro er udstyret med en stor skærm på 12,9 tommer. Det er samme størrelse som to iPad Air placeret side om side, og en repræsentant fra Microsoft demonstrerede på scenen, hvordan den større skærm gjorde det muligt at afvikle et Microsoft Word-dokument og Microsoft Excel-regneark side om side.  

Helt nyt Apple-tastatur
Den store skærm gør det muligt at taste på et software-tastatur i fuld tastatur-størrelse, men Apple vil også sælge den sammen med et fysisk tastatur-cover, som Apple kalder for “smart keyboard cover,” der minder meget om nogle af de tastatur-etuier som Logitech allerede sælger i dag.

Det mest bemærkelsesværdige tilbehør til den nye iPad Pro er dog en stylus, som Apple har døbt Apple Pencil.

Som navnet antyder ligner den en almindelig blyant, men den er udstyret med et væld af sensorer, der kan registrere, hvor hårdt der trykkes og hvilken vinkel den holdes i.

iPad Pro er 6,9 mm tyk og har en batteritid på 10 timer. Den koster 799 dollar i den mindste udgave på 32 gb, og den kan købes til november. Apple Pencil koster 99 dollar og tastaturet koster 169 dollar. 

Computerworld opdaterer med danske priser, når vi kender dem. 

Læs også: 
Stor Apple-præsentation i aften: Her er tre ting der er værd at holde øje med

Opgøret med KMD’s monopol på at levere en lang række kommunale it-systemer er den vigtigste opgave for Thomas Rysgaard Christiansen, som fra 1. september har overtaget jobbet som direktør i Kombit efter Hans Berthelsen, der er gået på pension.

“Jeg har ikke noget større fokus end monopolbruddet. Det er også her, langt den største del af vores kapital bliver investeret. Så det fylder utroligt meget,” siger Thomas Rysgaard Christiansen i et interview med Computerworld.

Kombit, der er ejet af Kommunernes Landsforening, har en nøglerolle i kommunernes opgør med KMD’s mangeårige monopol på levering af en lang række kommunale it-systemer, der strækker sig fra udbetaling af sygedagpenge, sagsbehandling og registre over borgernes personlige oplysninger.

Bruddet med KMD’s monopolsystemer har været undervejs siden kommunerne i 2008 solgte KMD.

I den periode har Kombits kerneopgave været at opbygge en fælles kommunal it-arkitektur og så efterfølgende at designe og udbyde kommunale it-systemer i fri konkurrence.

På den måde er der åbnet for, at andre leverandører end KMD kan komme til fadet.

Læs også: Ingen vej tilbage: Nu har konkurrenterne slået det første hul i KMD’s monopol

En kommerciel profil
Før Thomas Rysgaard Christiansen i 2009 kom til Kombit som markedsdirektør, dyrkede han en direktørkarriere i USA. Han har dermed en mere kommerciel profil end sin forgænger, som oprindeligt kom fra den kommunale verden.

Vil din kommercielle baggrund få nogen betydning for den måde, du griber jobbet an på?

“Da man byggede Kombit op, var der måske mere behov for den her politiske tilgang, hvor det handlede om at samle kommunerne i et fællesskab. Nu drejer det sig langt mere om at kunne levere et fundament for det fremtidige kommunale it-marked, hvor markedskræfterne træder mere frem,” siger Thomas Rysgaard Christiansen.

Kombit har investeret mere end en milliard kroner i arbejdet med at bryde KMD’s monopol på en stribe kommunale it-systemer. Er Kombit så det nye KMD?

“Nej, på ingen måde. KMD er en leverandør, der ejer løsninger. Vi udbyder løsninger og sidder på den måde foran kommunerne som indkøbere fra de leverandører, der udvikler det enkelte system . Så det er en helt anden rolle end den, KMD har haft gennem tiden.,” siger han.

Konkurrence skal sætte gang i innovationen
“Hele ideen med at konkurrenceudsætte opgaver er at holde gang i innovation og udvikling på it-siden. Så du vil se, at leverandørerne over tid vil skifte.”

“Derfor kan det godt være, at for eksempel kontanthjælpssystemet de næste seks år kommer fra EG, men det er ikke umuligt, at det senere bliver KMD eller andre, der overtager den opgave.”

Læs også: Banker KMD af banen på monopolsystem: EG får kommunal kæmpe-ordre

Så jeres opgave er at udbyde opgaver i fri konkurrende og gøre op med det monopol, KMD hidtil har haft?

“Ja, det er den ene del. Men samtidig er det vores opgave at bygge en standardiseret it-arkitektur, som gør, at andre leverandører kan komme ind på markedet,” siger Thomas Rysgaard Christiansen.

Han fortæller, at Kombit sammen med kommunerne har investeret mere end en milliard kroner i den fælles it-arkitektur, som leverandørernes løsninger skal lægges oven på.

KMD sælger hvert år it for mere end to milliarder kroner til kommunerne. Hvor langt skal det tal ned?

“Det er jeg nok ikke den rette til at svare på. Vi står midt i et fantastisk ryk omkring digitalisering, og jeg håber da, at Kombit kan være med til, at kommunerne bruger deres it-investeringer kløgtigere. Vores opgave er at kigge på nogle helt specifikke områder for at se, om vi får nok ud af pengene på de enkelte områder.”

Men trods monopolbruddet er KMD stadig den absolut største leverandør til kommunerne. Hvorfor?

“KMD har siddet med en kæmpeportefølje de seneste 30 år. Det er jo først nu, at vi begynder at rulle nye systemer ud. Der er udbudt ni systemer, og KMD har vundet de tre af dem. Så i de kommende år vil du se, at KMD’s andel bliver mindre.”

Er det stadig et problem, at kommunerne og de nye leverandører har svært ved at få adgang til de data, som i dag ligger hos KMD?

“Der har historisk været nogle sager, hvor der i hvert fald kunne stilles spørgsmålstegn ved, om vi kunne få det, vi ville. Vi er i gang med en udfasning af gamle systemer, og lige nu har jeg ikke nogen grund til at tro, at vi ikke får det, vi skal have, så projekterne kan køre som planlagt,”

Hvor lang tid vil det tage, før vi ser kommunale it-leverandører, der bare tilnærmelsesvis fylder lige så meget som KMD?

“Det synes jeg allerede er ved at ske. Andre store leverandører er gået ind og har taget deres del, og inden for de næste fem år vil du se tydelige tegn på, at udviklingen går i den retning,” siger Thomas Rysgaard Christiansen.

Læs også:

Det offentlige Danmark skruer heftigt op for cloud: Derfor hælder offentlige it-chefer mere og mere til cloud

Kommunale it-chefer: Nu vil vi bryde KMD’s monopol