Formanden for Danske Biografer, Kim Pedersen, kalder i et blogindlæg på filmsiden ekkofilm.dk Netflix for en boble, der snart vil briste.

Hans argumenter er baseret på en blanding af myter og afmagt over for en ny digital virkelighed i medieverdenen.

Der kan være god grund til at se nærmere på lidt historie og konkrete facts og tegne et mere tydeligt og nærværende skræmmebillede, der i grunden er meget mere skræmmende, end det Kim Pedersen allerede i dag frygter.

Der rejses også kritik af, at Netflix får for megen omtale i medierne, men det tror da pokker, når man ser på, hvilke dramatiske facts der gemmer sig under overfladen.

Det går ikke over
Netflix er et fænomen og et symptom, som mange måske helst så tiet ihjel. Men det kan ikke lade sig gøre.

Engang troede ihærdige folk på en danskbaseret søgetjeneste og kaldte den for Jubii, og de satsede på at kunne lykkes med at samle alle danskere på én tjeneste, der tilbød søgninger lokalt i Danmark.

De ville leve af annonceindtægterne fra sådan en portal, som man kaldte det – men så kom Google og overtog stort set hele dette marked.

Det var det første markant udtryk for, at eksekveringen af store digitale services potentielt løses bedst og mest populært i globalt centraliserede tjenester – ofte med udgangspunkt i USA og i særlig grad risikovillige og innovative entreprenører og investorer i Silicon Valley-området.

Herfra kan man betjene den ganske klode ned til de mindste regioner og ganske nemt og billigt, og endda på deres eget sære sprog – såsom dansk.

Engang var Google også en boble
Engang troede nogle også, at Google var en boble, der ville briste. Netflix er for tv- og videodistribution hvad Google er for søgemaskiner og onlineannoncer.

Netflix har udviklet en effektiv og komplet digital distributionsløsning, der er gangbar alle steder på kloden, hvor der er noget internetforbindelse.

Netflix leverer sin service til alt, hvad der overhovedet findes af smartphones, tablets, spilkonsoller, smart tv’s og tv-bokse.

Selskabet startede med DVD-distribution via postvæsenet og begyndte streaming med et udbud af, hvad man kunne skrabe sammen af bagkatalogrettigheder til film og tv-serier.

Sucessen gav Netflix problemer
I lang tid var Netflix for den amerikanske sofakartoffel slet og ret blot en ny og meget bedre løsning på adfærden med at have 50 kanaler til at zappe sig bevidstløs igennem, indtil man måske var heldig at dumpe ind i noget, man gad se lidt på.

Det gav mange kunder til Netflix, men disse mange kunder var hurtigt med til at give Netflix problemer med prisstigninger på rettigheder – når de gamle ting nu blev set af flere, skulle de også koste mere for Netflix.

Netflix er derfor nu tydeligvis i gang med en storstilet masterplan – at sikre sig et verdensherredømme over film- og tv-distribution ved selv at blive producent og storindkøber af eksklusive rettigheder.

Sådan er Netflix’ masterplan
En “Netflix Original” dækker for det meste over, at Netflix har købt eneretten til en serie eller film på egen tjeneste.

Det gør Netflix i stor stil i USA og England, men selskabet er også startet i lille Danmark med TV 2-serien “Rita”.

Derudover igangsætter Netflix løbende selv stadig mere originalt indhold.

Det er indhold, Netflix kan sende ud i alle lande – modsat det indhold, selskabet indkøber rettigheder til – hvor Netflix skal underordne sig eksisterende territorialt bestemte rettighedsaftaler.

“House of Cards” var først og blandt de mest kendte Netflix Originals, men der er i dag rigtig mange andre store og populære tv-serier – og et par film – med det ægte Netflix-stempel, og der kommer hele tiden nye til.

Det er en stærk model, der vil gøre Netflix skræmmende stor på alle markeder.

Verdensherredømme
Netflix vil være en globalt dominerende “tv-station”, et knudepunkt for film og underholdning, og selskabet er i fuld gang.

Om 18 måneder vil tjenesten være tilgængelig i alle klodens lande, bedyrer Netflix.

Netflix vil kæmpe ihærdigt for at nedbryde de gamle rettighedsaftalers geografiske restriktioner, og i EU taler man samtidig om et fremtidigt potentielt åbent digitalt marked.

Tv- og filmbranchens gamle modeller med at kontrollere de enkelte landes markeder med kunstige grænser for, hvad man må se og hvornår, vil efter en kortvarig og forgæves kamp uddø.

Gigantiske mængder af brugerdata
Netflix gemmer ligeledes på et andet meget stort aktiv. Selskabet har gigantiske mængder af brugerdata om folks præferencer og måder at konsumere film og tv på.

Aldrig i mediernes udviklingshistorie har ét enkelt firma kunnet akkumulere så megen specifik viden om forbrug af film og tv-serier.

Det er simpelthen enestående, og det må ikke undervurderes.

Netflix ved nemlig utroligt præcist, hvad vi kan lide, hvordan vi konsumerer, på hvilket tidspunkt af døgnet, hvor meget og hvor lidt, hvordan vejret er udenfor imens, og hvornår vi rejser os fra sofaen til en pause.

Samtidig ved Netflix hvor vi bor, hvor gamle vi er, vores køn og hvad vi ellers frivilligt har fortalt selskabet om os selv.

Netflix siger selv, at disse data holdes meget tæt til kroppen, og ikke engang de store samarbejdspartnere får indsigt i data.

Heller ikke store instruktører som David Fincher får noget som helst at vide, som for eksempel hvor mange seere, der forsvandt i starten af afsnit 1 af House of Cards, hvor Kevin Spacey kvæler en hund med de bare næver.

Netflix fremhæver selv dette eksempel, og det er selvfølgelig ikke sikkert, det er rigtigt.

En ny valuta
Men lige meget hvad, så er disse data en uhyre vigtig ressource i Netflix’ indkøbsforhandlinger, og en dag kan selskabet vælge at lukke op for data som en ny valuta i kampen om at købe rettigheder og tiltrække branchens fornemste kreative kræfter.

Det vil gøre dem stærkt attraktive at samarbejde med for producenter i fremtiden.

Andre end Netflix, som Apple, Google og Amazon, kan også det dér med big data og film- og tv-forbrugeradfærd, og det vil være styrende for filmbranchens finansiering i fremtiden.

Nu tænker man måske, at så ryger originaliteten og opfindsomheden da helt ud af ligningen, hvis film- og tv-seriesucceser skabes ud fra sofistikerede algoritmer, der suger saftig næring fra big data-analyser af forbrugernes adfærd.

Men sådan er det ikke. Tværtimod.

Grundlæggende viden om, at de produktioner, man beslutter at igangsætte, med sikkerhed vil have et publikum, har bevirket, at Netflix har givet endnu mere kreativ frihed til producenterne, og det har skabt mesterlige serier som House Of Cards, Orange is The New Black og mange hundrede timer andet godt.

Uudgåelig distributionsevolution
Når jeg tegner dette billede af Netflix, er det fordi, jeg ofte oplever, at der tegnes et misforstået billede af, hvad firmaet egentlig er for en størrelse, og hvilken trussel det udgør mod en etableret film- og tv-branche.

Hvad man end tror eller forestiller sig, så bliver det meget værre.

Netflix repræsenterer dels en uundgåelig distributionsevolution i en dynamisk digital tidsalder, dels en afgørende skånselsløs nedbrydning af gamle modeller.

Derfor vokser selskabets aktieværdi lige så voldsomt som kundebasen. I 2. kvartal 2015 passerede basen 65 millioner kunder, som ser mere en 10 milliarder timers streaming om måneden.

36 procent af husstandene i USA har Netflix, der nu er tilgængelig i 50 andre lande.

Netflix er på vej til Japan og Kina og derefter den resterende del af Verden.

Det europæiske økosystem for film vil dø
Det såkaldte “europæiske økosystem”, hvor film finansieres fælles af forskellige og varierende lande, og filmens distribution og tilgængelighed styres regionalt med hård hånd, kan ikke overleve i den gryende nye verden, som Netflix repræsenterer, og hvor også EU taler om fornuften i det “åbne digitale marked”.

Geoblocking, hvor man sætter landegrænser op for tjenester på internettet, giver ingen mening – det strider mod selve internettets natur – og hvis branchen ikke selv ophører med at ville kontrollere markederne land for land, omgår forbrugerne det selv.

Det er vi mange, der allerede gør – helt lovligt – med tjenester som unblock-us.com.

I Canada anvender 29 procent af Netflix-kunderne sådan en tjeneste til at se den amerikanske udgave af Netflix for at få mere at vælge imellem.

Netflix sætter selv geografiske grænser op i dag på foranledning af dem, Netflix køber rettigheder af – men ingen, heller ikke Netflix selv, kan forhindre forbrugerne i at praktisere digital grænsehandel. Det er teknisk helt umuligt.

Globale premierer på trapperne
Men når Netflix så selv producerer originale tv-serier og film, kan selskabet uden problemer lancere på samme tid på alle selskabets aktive markeder, og dermed kan Netflix på længere sigt realisere total global premiere på populære tv-serier og film.

Det er en model, der i dag også med succes anvendes af en anden markant streamingtjeneste, der i øvrigt en gang blot var en tv-kanal i USA, nemlig HBO.

Så Netflix er ikke alene om at presse på denne udvikling – også gigantiske Amazon er på vej med endnu større potentiel slagkraft på markedet for global distribution af film og tv – og hvem ved, hvad Google kan finde på?

Det bliver de USA-baserede giganters kamp om det globale marked for de gamle tv- og video-kunder.

For alle vi, der har brugt formuer på at købe og leje film og tv-serier på VHS og DVD, og på at abonnere på kabel-tv, er streaming via internettet en sand fest af nye globale valgmuligheder.

Kan vores mediekultur overleve?
Om mediekulturen så kan overleve i et lille land som vores, og om man kan og skal lovgive mod denne bastante amerikanske kulturimperialisme, eller om man kan finde en fornuftig måde at tilpasse sig en ny virkelighed, vil vise sig.

I mellemtiden kan biograferne og deres ejere glæde sig over, at vi er mange, der stadig elsker at se en god ny film på et meget stort lærred, og uden større betænkelighed køber popcorn og cola til helt utroligt høje priser.

Biograferne er fortsat fødestedet for de store filmproduktioner – det første led i den gode gamle filmfødekæde, før filmene lever videre på streaming og tv, og lidt endnu på DVD og Blu-ray-skiver.

Når vi vil have den flotte filmoplevelse, må vi stadig gå i biograferne, som Google, Amazon og Netflix næppe er interesserede i.

Eller er de?

Adam Brun er forretningsudviklings-chef hos AffaldVarme i Aarhus.

AffaldVarme i Aarhus står for den samlede affaldshåndtering i kommunen og leverer varme til 95 procent af indbyggerne i form af fjernvarme.

Det kræver naturligvis en solid it-infrastruktur at overholde forsyningspligten, men i den senere tid er der sket store ændringer i måden, som man tænker it på i Aarhus.

“Vi er gået fra en stor, tung og dyr løsning til mange små, billige og enkle løsninger,” Adam Brun, der er forretningsudviklings-chef hos AffaldVarme i Aarhus.

“I de sidste fem år er der sket så meget inden for fjernvarmebranchen, at vi er tvunget til at søge nye veje. Det er nok også udmærket, det åbner øjnene for at vi samtidig kan forbedre vores eksisterende løsninger.”

IoT afløser SCADA-udvikling
I mange år har man anvendt et Supervisory Control And Data Acquisition eller SCADA-system, i daglig tale SRO system (Styring, Regulering og Overvågning) et industrielt it-kontrolsystem.

Ulempen og fordelen ved denne type systemer er, at de er meget store og statiske.

“Vi skal have et klippefast SCADA-system til at sørge for forsyningen, men det er meget dyrt at udvikle nye funktioner til denne type systemer,” siger han.

“Det betyder, at vi med fordel kan anvende små lette it-løsninger, Internet of Things-løsninger (IoT), til rigtig mange opgaver. Det kan eksempelvis være i form af en sensor og en Raspberry Pi monteret på en pumpe. Det koster ikke ret meget, men stadig kan de sende de ønskede data op i skyen,” siger han og fortsætter:

“Samtidig er det også perfekt, at man kan starte i det små, for det giver os mod til bare at springe ud i nye projekter, uden at vi behøver at tænke alt for meget over det.”

Foto: Aarhus Kommune.

Målinger letter vedligeholdelse
Det man eksempelvis ønsker af IoT er målepunkter, der kan bruges til online-overvågning og vedligeholdelse.

Målepunkter kan blandt andet fortælle om tilstanden i en ventil, om der er for meget vand i en brønd, eller hvor høj frem- og tilbageløbstemperaturen er i dit fjernvarmeanlæg.

“Vi har eksempelvis monteret vibrationssensorer på vores pumper. Ved at kende disse oplysninger, kan vi forudsige, hvornår enheden skal skiftes. Det giver mening,” fortæller han. Og kan vi gøre det billigere så kan vi gøre det på alle vores pumper.

Selv om IoT-løsningerne er små, kan resultaterne fint benyttes til at tage store beslutninger.

“Vi kan eksempelvis måle temperatur på frem- og returvand i de fjernvarmeanlæg, der er i kommunens husstande. Derved kan vi sænke temperaturen i hele fjernvarmenettet fordi vi ved, hvad, der sker, og ikke skal gætte os til en temperatur. Det kan spare millioner af kroner.”

Faktisk har varmeanlægget mere end 43.000 forskellige målinger på eksempelvis ventiler, pumper og dør-alarmer.

“Vi har brudt vores ønsker til funktioner ned i delopgaver, som IoT overtager en efter en.”

På en rolig måde er gamle processer og nye ønsker transformeret og udviklet i et tempo, hvordriften kan følge med.

“I et SCADA-system kan det hurtigt tage et år og koste hundredetusinde kroner at oprette en ny måling. Det kan vi gøre for ganske få tusinde med en IoT-løsning. Det er både praktisk på den korte bane, men betyder samtidig, at man kan skrotte løsningen efter et halvt år, hvis det ikke fungerer. Det er en overordentlig værdiskabende frihed,” siger Adam Brun.

Nye værdikæder
Han fremhæver også værdikæden som et område, der gøres op med i forbindelse med denne type løsninger.

“Når man løfter tingene ud i skyen, kan alle i princippet være med og bidrage til løsningen, og du behøver ikke have databaser, systemer eller infrastruktur i din egen baglomme.”

Han betoner specielt to ting, hvor IoT-løsningerne har ændret hverdagen i Aarhus.

“Vi har fået brudt en meget leverandørtung værdikæde. Når du har købt et SCADA-system, så er du af-hængig af leverandøren, og det er meget dyrt at udvikle til. Inden du er færdig med at diskutere med en ingeniør, så koster det 100.000 kroner,” siger han og fortsætter:

“Desuden har det gjort vores beslutninger langt mere dynamiske. Når man planlægger ved skrivebordet, gør man det i en statisk verden, men sådan er virkeligheden jo ikke. Små billige løsninger, der er nemme at udskifte, gør, at vi kan prøve os langt mere frem i en dynamisk virkelighed.”

Har I sparet penge på denne cloud- og IoT-strategi?

“Vores driftsomkostninger er på fem år faldet fra fem- seks millioner om året til godt halvanden million om året ved at bruge cloud- og IoT-løsninger. Og fleksibiliteten er samtidig blevet langt, langt større.”

På den måde kan AffaldVarme høste de løsthængende frugter ved at vælge de løsninger, der er smartest, uden at der skal tænkes på platform og dyr udvikling.

Næste projekt er at udvide løsningerne så fjernvarmekunderne i Aarhus får mere direkte føling med deres fjernvarmesystem.

Læs også:

Her er den næste slags Windows 10: Windows 10 til Internet of Things

Fem gode råd: Sådan kommer du i gang med at høste gevinsterne af Internet of Things

Man kan vist roligt sige, at cloud-løsningerne til både den offentlige og private sektor er kommet for at blive mange år ud i fremtiden.

Allerede sidste år gik Statens og Kommunernes Indkøbs Service (SKI) fra at have 36 løsninger på sin rammeaftale 02.19 til at rumme 368 løsninger frem mod 2018.

Og alt tyder på, at der om få år kommer endnu flere cloud-services i form af software-as-a-service-løsninger til staten og kommunerne på hylderne hos SKI.

“I de seneste fem år har vi set en kraftig modning af cloud-markedet, og sådan en udvikling slår igennem, når vi tilbyder en rammeaftale på området,” siger chefkonsulent Bjarne Jørgensen hos SKI til Computerworld.

Godt 20 nye leverandører
Han forklarer, at i SKI’s cloud-tilbud bliver data opbevaret i overensstemmelse med datalovgivningen, og det typisk sker på europæiske servere.

Det åbner for, at mange offentlige myndigheder kan gå i skyen med deres data.

På den gamle cloud-aftale fra 2010 var der 27 leverandører, og nu er der på rammetalen 02.19 i alt 39 leverandører, hvoraf 19 er nye. 

“Dengang (i 2010, red.) blev der talt meget om cloud, men tilbuddene var stadig ret umodne. Det er så forandret nu, hvilket er grunden til, at vi har åbnet meget store lagerhylder for leverandørerne, som de så kan fylde op med services,” lyder det fra Bjarne Jørgensen hos SKI.

Han fortæller, at mange af de nye leverandører modsat giganter som Microsoft og KMD typisk har mellem 20 og 50 ansatte, og der derfor er mange specialiserede it-leverandører med i SKI’s cloud-pulje.

Læs også: Offentlig cloudaftale for milliarder på plads – her er vinderne

Skal nå 2,2 milliarder kroner
Det gælder for alle cloud-leverandører hos SKI, at de skal kunne leve op til den fælleskommunale rammearkitektur med snitflader til andre programmer udarbejdet af KL og Kombit i fællesskab.

Statens og Kommunernes Indkøbs Service budgetterer med, at der i den nuværende cloud-rammeaftale, der strækker sig fra 2014 til 2018, har en omsætning på 2,2 milliarder kroner.

“Som det går lige nu, er der intet, der tyder på, at vi rammer ved siden af den estimering,” siger SKI-chefkonsulent Bjarne Jørgensen.

Han tilføjer, at alt peger på, at der i den næste 02.19-rammeaftale fra 2018 og frem meget sandsynligt kommer endnu flere cloud-services på hylderne hos SKI.

It-chef: Vi ser mange fordele
Formand for Foreningen af Kommunale IT-chefer( KITA), Henrik Brix fra Favrskov Kommune, er på ingen måder overrasket over det nuværende og de måske kommende SKI-udbud, hvor der kan vælges mellem flere it-services i skyen.

Læs også: It-firmaer: Derfor dropper vi at sælge cloud til det offentlige

“Jeg ser det som en helt naturlig udvikling. For når vi kan effektivisere, spare penge og samtidig yde en god service, så er alle it-ansvarlige jo opmærksomme på de gevinster,” siger han til Computerworld og fortsætter:

“Flere og flere af vores egne løsninger bliver hostet ude i byen, fordi det giver bedre skalerbarhed, udnytter ressourcerne bedre og så er de typisk også billigere, selvom man ikke altid kan regne med lavere priser i skyen.”

Henrik Brix siger, at når det kommer til pris, så skal man selvfølgelig se på den løbende cloud-serviceaftale og sammenligne den med sine licensindkøb, hvor eksempelvis områder som licensvedligeholdelse godt kan gå hen og blive en bekostelig affære.

“Datasikkerhed er selvfølgelig også ekstremt vigtigt, og det skal man også huske og undersøge til bunds, hvis man kaster sig ud i skyen,” lyder rådet fra Henrik Brix.

Læs også: 
Cloud-computing i overhalingsbanen

Her er vinderne på det danske software-marked: Disse teknologier er der for alvor skub i

På pc-markedet var Googles Chromebooks lidt af en revolution, da de blev introduceret for nogle år siden.

Selvom successen siden har været noget blandet, giver konceptet med maskiner, der er bygget med udgangspunkt i cloud-apps og -storage bare rigtig god mening.

Jo mere storage og regnekraft, man kan lægge ud i skyen, jo mindre kræves der af de lokale maskine, og jo lettere er det at sikre en konstant backup.

Læs også: Glem alt om Surface og iPad: “Chromebooks er bedst til undervisning i skolerne

Nu er et lignende produkt på vej på smartphone-markedet.

Det er virksomheden Nexbit, der er stiftet af stiftet af folk med en baggrund fra blandt andet Google, Android-projektet og HTC, der vil sælge smartphonen Robin via Kickstarter.

“Vi har udviklet en telefon, der bringer fordelene ved skyen ud til brugerne med et integreret cloud OS. Vi har lavet den, fordi vi blev trætte af at vente på alle de andre,” lyder det fra Nexbit, måske med en indirekte henvisning til stifternes tidligere arbejdsgivere.

Robin kører Android, men ifølge virksomheden bag er det særlige så, at man har lavet en langt mere vidtgående integration til skyen i OS’et.

Det betyder eksempelvis, at den lokale storage udvides med 100 GB cloud-storage, uden at brugerne selv skal vælge hvor og hvordan, filer og apps skal gemmes.

“Robin tilpasser sig intelligent til dine storage-behov og optimerer automatisk pladsen på din telefon, når den kan se, at du har brug for det. Ved at lære hvilke apps, du anvender, overfører Robin de ting, du ikke bruger til skyen. Så du kan have alt det, du ønsker (i skyen), og kun det du har behov for (på din telefon),” skriver Nexbit.

Lærer af dine handlinger
Kickstarter-projektet har indsamlet op imod tre millioner kroner på få dage og har generelt fået stor opmærksomhed i mange internationale medier.

Det skyldes nok ikke mindst, at stifterne af virksomheden Nexbit tidligere har været med til at designe populære telefoner som G1 (T-Mobile), Nexus, Evo, HTC M7 og M8.

Der er dog næppe tvivl om, at Robin først og fremmest har en chance på markedet, hvis markedsføringen som en cloud-first-telefon giver pote hos forbrugerne.

Læs også: Prisbomber: Er tiden løbet fra smartphones til 5.000-6.000 kroner?

Nexbit skriver blandt andet om de muligheder, cloud-designet giver, at Robin laver backup af dine apps og billeder, når du er sluttet til Wi-Fi, og at man kan tilpasse backup-funktionerne efter ens eget behov.

“Når du har brugt den i et stykke tid og begynder at løbe tør for plads, fjerner Robin intelligent apps og billeder, som du ikke har brugt i et stykke tid – selv når du er offline.”

Robin-smartphonen har en Snapdragon processor fra Qualcomm og vil blive produceret på Foxconn-fabrikkerne.

Nexbit skriver, at man satser på at kunne sende telefonen på markedet med den nyeste Android-version, Marshmallow. Priserne på Kickstarter ved 299 dollars, lige knap 2.000 kroner, og telefonerne ventes at være klar fra januar 2016.

Mange fordele – men et hårdt marked
Mens det naturligvis er svært at spå om, hvorvidt Robin bliver en succes det ekstremt konkurrenceprægede smartphonemarked, er der næppe tvivl om, at cloud-konceptet kan give rigtig god mening i en tid, hvor apps og digitalt indhold kræver ikke så lidt af telefonens storage-kapacitet.

Samtidig er det en klar fordel for en smartphone som Robin, at de trådløse netværk både vokser markant i udbredelse og hastighed.

Robins specifikationer
Processor: Snapdragon 808
Hukommelse: 3GB RAM / 32 GB onboard / 100 GB online
Skærm: 5.2″ IPS LCD 1080p
Kamera bagpå: 13MP med phase detection autofocus, dual tone flash
Kamera foran: : 5MP
Batteri: 2680 mAh
Fingerprint sensor
NFC
Quick charging
Bluetooth 4.0
GPS
Dimensioner: 149mm x 72mm x 7mm

Læs også:

Prisbomber: Er tiden løbet fra smartphones til 5.000-6.000 kroner?

Glem alt om Surface og iPad: “Chromebooks er bedst til undervisning i skolerne

IFA er en messe med mange år på bagen.

Internationale Funkausstellung løb første gang af stablen i 1924 under navnet Groβe Funkasstellung og har haft højdepunkter som verdens første bilradio, verdens første farvefjernsyn, cd’en, Mini Disc, ja, der skal være plads til en smutter en gang imellem, og HD-fjernsyn.

Producenter fra hele kloden kommer årligt til IFA i Berlin for at fortælle et samlet pressekorps og tusinder af nysgerrige gæster, hvad der skal være det nye store dyr i åbenbaringen og få os alle sammen til at ligge søvnløse, indtil vi har kastet vores sparepenge efter det.

Læs også: Her er Samsungs nye smartwatch

I de syv dage messen varer, flyder Messe Berlin over med dimser, gadgets, grej og idéer i en sådan grad, at man kan have svært ved at følge med, hvis ikke man har læst op på herlighederne hjemmefra.

Mere end 1.500 udstillere bringer deres varer til torvs, og der er meget at glæde sig til i år.

Et fjernsyn styret med tankens kraft står eksempelvis på listen over opfindsomme indslag, som nok skal hæve pulsen hos både entusiaster og sølvpapirshatte.

Det bliver ikke mindre spændende af at være et amerikansk-kinesisk samarbejde.

En messemedarbejder tager sig en lur på en seng af indpakningsskum

De kloge hoveder
I løbet af de efterhånden 55 gange, IFA er blevet afholdt, har messen været vært for en række keynote-talere fra teknologiverdenens abolutte top.

Sidste år kunne man således høre både Intels vice-direktør, Kirk B. Skaugen, og  Samsungs direktør, Boo-Keun Yoon, udbrede sig om teknologiernes fremtid.

I år er der også grund til at spidse ører og finde notesblokken frem,  når direktøren for LG Display, Sang-Beom Han, fortæller, hvad der skal komme efter 4K skærme og buede fjernsyn.

Også Microsofts Nick Parker vil demonstrere, hvordan Windows 10 skal gøre os alle sammen mere effektive og mere cloud-baserede.

Det nye sort er altid på vej
Ligesom keynote-talerne hvert år skal imponere, er der også en fast forventning om, at der skal præsenteres i hvert fald én eller to revolutionerende nye devices på en IFA-messe.

Marketingsmedarbejdere i hobetal kæmper således for at overbevise pressen om, at lige præcis deres arbejdsgiver vil afsløre ny og banebrydende teknologi, så man må endelig ikke snyde sig selv for deres pressemøde.

Så mange hemmelige produkter fører selvfølgelig en del forsigtighed med sig fra arrangørernes side.

Det vil jo være forfærdeligt, hvis den nye smartphone bliver kendt af offentligheden, før den samlede verdenspresse er blevet bombarderet med buzzwords og lysshow i halve og hele timer.

Man må vente pænt
Forsigtigheden kunne mærkes dagen før IFA gik i gang.

På en øde parkeringsplads ved Messe Berlin kun beboet af sikkerhedsvagter og enkelte solbadende messemedarbejdere, der tog sig en slapper inden morgendagens store rykind, lykkedes det ikke at gå rundt i mere end 10 minutter, før en venlig, men bestemt, tysk dame i selvlysende vest følte sig kaldet til at inspicere pressekort og oplyse, at billeder er noget, man kan tage, når IFA er åben, og hav ellers en guten tag indtil da.

Det går godt for Microsoft og Windows 10.

Anmeldelserne er flotte og positive, og udruldningen sker hurtigt og stabilt. På bare én måned har over 75 millioner enheder på verdensplan modtaget og installeret Windows 10, hvilket er flere end samme tid ved Windows 7 eller 8.

Og også Enterprise-versionen begynder løbende at flyde ud i systemet. Ars Technica-journalisten Peter Bright besøgte Microsoft sidste uge, og her fik han tallet ud af Microsoft: 1,5 millioner computere verden over kører Enterprise SKU’er.

Det lyder måske ikke af meget, men virksomheder er notorisk langsomme – med god grund – til at opgradere styresystemer.

Langt de fleste virksomheder benytter sig stadig af Windows 7 eller endda XP, så at Microsoft har formået at få 1,5 millioner til at køre Enterprise, er ikke så ringe.

Danske virksomheder holder sig tilbage
Dog kan du nok ikke forvente, at der er mange danske virksomheder mellem de 1,5 millioner enterprise-enheder.

Husk på at der iblandt de 1,5 millioner også er at finde test-enheder, som reelt set ikke benyttes i virksomheder, men som afprøves af it-afdelingerne.

Computerworld har talt med et par af de danske virksomheders CIO’s, og alle havde endnu ikke planer om at begynde en udruldning af Windows 10. De ser tiden an.

Den danske service-forretning, ISS, som har hovedsæde i København, vil heller ikke gå til Windows 10 endnu.

“Overordnet ser det hele rigtig fint ud, men vi er lidt tilbageholdende med at være first-movers på Windows 10, da vi havde blandede erfaringer med Windows 8 og 8.1. Jeg tror desuden heller ikke, at vi får det helt store ud at bruge Windows 10 i forhold til tidligere versioner,” lyder det fra it-chef hos ISS, Kenneth Wilsen.

ISS’s it-chef foreslår også at vælge at opgradere til Windows 10, hvis du alligevel skal købe nyt hardware.

“Hvis vi skal opgradere over nettet, vil det tage op mod tre timer, og brugeren skal undvære sin pc. Hvis vi installerer Windows 10 på en ny maskine, kan vi klargøre pc’en inden, og på en måde forstyrrer vi brugeren mindst muligt,” forklarer Kenneth Wilsen til Computerworld.

Læs også: Dansk kæmpefirma: Vi får nok ikke det store ud af Windows 10

Den daværende it-chef i Region Sjælland blev for to måneder lodret bortvist af regionens it-direktør, Per Buchwaldt.

Det skete i forbindelse med hans varetægtsfængsling i den store bestikkelsessag, som involverer en række højtstående it-folk i Region Sjælland, Rigspolitiet, Atea og 3A-it.

Alle de sigtede – heriblandt den daværende it-chef – er beskyttet af navneforbud.

‘Groft misligholdt’
Ifølge Børsen skrev it-direktør Per Buchwaldt for to måneder siden i et brev til it-chefen, at han ‘groft har misligholdt’ sin ansættelse som it-chef.

Det er sket ved ‘i betydeligt omfang og over langt over grænsen’ at have ‘modtaget gaver og andre fordele,’ skriver it-direktøren til sin medarbejder.

Ligeledes er it-chefen ifølge sin chef i ‘uden lovligt forfald’ ikke mødt på arbejde, da han sad varetægtsfængslet, hvilket af chefen betegnes som ‘væsentlig misligholdelse’ af hans kontrakt.

Per Buchwaldt begrunder endelig bortvisningen med, at it-chefen har inddraget andre af regionens ansatte i ‘modtagelsen’ af bestikkelses-emner. Det drejer sig om de fem ansatte, der også er sigtet i sagen. De er alle fortsat ansat i regionen.

Ifølge Børsen blev it-chefen bortvist af Per Buchwaldt mod slutningen af sin varetægtsfængsling, der strakte sig over tre uger.

Sagens kerne er en særlig konto, som Atea har anvendt til at tilbageføre midler til Region Sjælland. Selv mener Atea, at der er tale om rabat-ordning, mens andre mener, at det har været ganske usædvanligt, at folkene i Region Sjælland selv har haft råderet over pengene, som angiveligt er blevet spenderet på blandt andet dyre ture til udlandet.

På hver sin side i bataljen står de to rivaler 3A-it og Atea, der bekæmper hinanden.

Du kan læse mere om denne kamp her: Bestikkelsessag: Nu er fløjlshandskerne taget af

Flere nøglepersoner i begge disse selskaber er sigtede i sagen. De er alle beskyttet af navneforbud. Dog har Ateas topchef, Morten Felding, samt 3A-it-direktør (og tidligere Atea-mand) Peter Trans tidligere selv meddelt, at de er blandt de sigtede.

Peter Trans var blandt de varetægtsfængslede i sagen, har han tidligere fortalt.

Det kan du læse i denne artikel, hvor Peter Trans ligeledes argumenterer for, at der slet ikke var tale om bestikkelse, men en mere almindelig ordning, men at sagen udspringer af en regulær hævnaktion fra Ateas side.

Læs også:

Bestikkelsessag: Nu er fløjlshandskerne taget af

Atea landede flere millionordrer hos Region Sjælland uden om lovpligtige udbud

Lydoptagelse i bestikkelsessag: Flere kunder havde særordning med Atea

3A-it tager til genmæle i bestikkelssesag: Anklager er ‘voldsomme og usande’

Bagmandspolitiet: Bestikkelsessag ligger allerøverst i bunken – flere sigtelser kan være på vej

Løsladt top-chef i 3A-it: Det var ikke bestikkelse – sådan hang ordningen sammen

Alt for mange virksomheder med en del år på bagen lider under den it-legacy, de slæber rundt på.

Det er et stigende problem i en tid, hvor innovation, time-to-market og agilitet er centrale begreber i de fleste virksomheder.

Læs også: Gumpetunge it-systemer er et kæmpe-problem for din virksomhed – men der er en løsning

Som vi skrev tidligere på ugen, findes der heldigvis løsninger på problemet med legacy-it, men hvor højt prioriterer virksomhederne egentlig den nødvendige modernisering af it-miljøet?

Det har analysefirmaet Gartner et bud på med udgangspunkt i en ny undersøgelse.

Her skriver Gartner, at der på globalt plan vil blive spenderet 7,5 procent mere på enterprise software i 2015 i forhold til sidste år, så beløbet i alt når op på næsten 150 milliarder dollars.

Den vækst ventes at fortsætte frem til 2019, men det interessante er, at væksten primært er drevet af et presserende behov for modernisering af softwaren i mange virksomheder og det markante fokus på digital transformation.

“Størstedelen af investeringerne går til modernisering, til at at tilføje nye funktioner eller til at erstatte forretnings- og kontorapplikationer, der har haft et langt liv,” lyder det fra Gartner.

Så højt prioriteres moderniseringen
I Gartner-undersøgelsen svarer 45 procent af respondenterne, at mindst et af de fem højst prioriterede it-projekter i virksomheden er en modernisering af on-premise kerne-applikationer i virksomheden.

Yderligere 41 procent indikerer, at det at udvide mulighederne med kerne-applikationer er en top-fem-prioritet.

Ikke overraskende kan Gartner også konklusere, at software as a service fortsat vinder frem i virksomhederne.

Det er interessant, at det for leverandørerne på sigt vil føre til et mere forudsigeligt mønster i omsætningen, da der bliver tale om en løbende indtjeningen og ikke store klumper, som det tidligere har været tilfældet.

Læs også:

Gumpetunge it-systemer er et kæmpe-problem for din virksomhed – men der er en løsning

To helt centrale begreber er nøglen til din fremtid i it-branchen

Derfor er dit ERP pludselig blevet håbløst forældet

Her er it-organisationen delt op i to afdelinger med 25 ansatte i hver

Ros fra anmelderne. Efterspørgsel fra kunderne. Og en vare, der passer til resten af produktkataloget. Så hvad er der egentlig at betænke sig på?

Sådan har spørgsmålene lydt fra Microsofts partnere siden selskabet for godt to år siden lancerede tablet-pc’en Surface på det danske marked.

Af uransagelige grunde valgte Microsoft fra begyndelsen alene at markedsføre Surface gennem detailhandelen. Derfor var det kun private forbrugere, der fik del i glæderne.

Senere blev en udvalgt kreds af erhvervsforhandlere lukket ind i varmen.

Til gengæld var den store brede kreds af Microsoft-partnere henvist til at stå med næsen trykket mod butiksruderne. Ville de levere Surface til kunderne, måtte de i stedet købe ind ad mere eller mindre uautoriserede kanaler.

Nu er der Surface til alle
Nu sender Microsoft Surface ud i åben og bred distribution til sine partnere. Eneste krav er, at forhandlerne skal love at sælge et bestemt antal computere, plus at de skal certificeres, så de kan hjælpe og vejlede kunderne med at få Surface til at spille sammen med resten af kundernes it-set up.

Den østjyske hardwareforhandler ED Data er en af de Microsoft-forhandler, der nu får Surface på paletten. Derfor er salgsdirektør Henrik Bjerrum Nielsen en glad mand.

“Det er et supergodt produkt, men vores faste kunder har selvfølgelig været skuffede over, at vi ikke kunne sælge det. Vi havde gerne set, at vi havde været med fra begyndelsen, men vi er da superglade for, at vi kommer med nu, så alle vores erhvervskunder kan købe en Surface,” siger Henrik Bjerrum Nielsen.

Samme budskab kommer fra administrerende direktør Jan Sørensen i den sønderjyske it-forhandler Kontor Syd.

“For mig har det været fuldstændig ubegribeligt, at vi ikke har kunnet få adgang til at sælge Surface. For kunder, der har en ren Microsoft-strategi, har det været frustrerende, at vi ikke kunne levere lige præcis den brik i puslespillet,” siger Jan Sørensen.

Også hos it-firmaet Netsolutions i Glostrup, har man også mærket erhvervskundernes interesse for Surface-computeren.

“Vi har prøvet at få kunderne til at kigge på andre produkter, men Surface har været for god til at kunderne ville gå væk fra det,” fortæller salgsdirektør Oktay Ilgöy, der ligesom flere andre forhandlere forgæves har presset på for at få lov at sælge Surface.

“Svaret fra Microsoft i Danmark er, at det var en politisk beslutning fra USA. Måske handler det om, at Microsoft for søger at gøre Surface til et eksklusivt produkt på samme måde som Apple,” siger Oktay Ilgöy.

Har været henvist til de autoriserede
Når kunderne insisterede på at få leveret en Surface, har de mindre Microsoft-partnere måttet henvise til de godkendte Surface-forhandlere som Atea, Comm2ig, KMD og Dustin.

En anden mulighed er at få fat på varerne ad andre kanaler – for eksempel ved at stille sig op i køen hos detailkæder som Fona, Elgiganten eller Computercity.

“Vi har sourcet Surface fra blandt andet fra retail-forhandlere. Jeg vil tro, vi har solgt 500 indenfor det sidste år, men vi havde kunnet sælge flere, hvis vi havde haft mulighed for det,” siger salgsdirektør Henrik Bjerrum Nielsen fra ED Data.

En lignende historie lyder fra forhandlerne Netsolutions og Kompetera.

“I alt vil jeg tro, at vi har solgt omkring 500 i løbet af de to år. Vi har ikke tjent så meget på det, så det har været ren service overfor kunderne. Men det har været en god investering. Nu er vi inde på markedet, og jeg regner med, at vi fremadrettet kan tjene fornuftigt på at sælge Surface,” siger Oktay Ilgöy fra Netsolutions.

“Vi har haft en del forespørgsler fra kunder, og vi har da også solgt nogen, som vi så har købt ind hos vennerne i branchen,” siger direktør Carsten Weis fra Kompetera.

Læs også:

Nu slipper Microsoft salget af Surface fri: 40 danske it-forhandlere står klar

Surface kan blive endnu større og tage kampen op med Apples MacBook

San Francisco: Efter lidt forsinkelse er Intels næste generation af processorer, kaldet Skylake, endeligt landet.

Og står du over for at købe ny bærbar eller at opgradere din stationære pc, så er det værd at vente. For den nye platform byder på ny teknologi, som både giver dig bedre ydelse og sparer på strømmen.

Samtidig har Intel arbejdet med processorernes indbyggede grafikevner, som nu tilbyder længere afspilning af FullHD-indhold og bedre afspilning af de nye flotte 4K-videoer og film.

Computerworld var med da Intel holdt en lukket briefing i forbindelse med udviklerkonferencen IDF og har samlet de 5 vigtigste pointer omkring den nye platform hvor batterilevetid, grafik og sikkerhed er i fokus:

1. Skylake er Intels nyeste processorfamilie
Skylake er Intels nyeste processorfamilie og Skylake afløser Broadwell-processorerne (efterår 2014), som igen afløste Haswell-processorerne (sommer 2013).

Skylake dækker over en hel række af processorer der går fra modeller rettet mod tablets til de helt ekstreme processorer til stationære PC´ere til spil og beregninger.

I forhold til de eksisterende Broadwell-processorer regner Intel med at Skylake-familien kan give din enhed 10-15% mere ydelse samtidig med at strømforbrugeret er og 10-15%. Specielt det sidste har stor betydning i bærbare enheder som tablets og bærbare computere.

2. Intel deler nu deres processorer op i Y-, U- og H-serien.
Intel deler nu deres processorer op i Y-, U- og H-serien. Y-serien er den mindste og mest strømbesparende. Den er målrettet til tablets og det som Intel kalder 2-in-1´s, de hybridmaskiner som kan veksle mellem bærbar- og tablet-formatet.

Intel vil dog fortsat holde fast i Core-navnet – og det er her, at det bliver lidt forvirrende.

For skal du have en bærbar eller stationær computer, så skal du have en Core i3, i5 eller i7 processor – hvor Core i3 er den svageste og billigste, Core i5 mellemmodellerne til de fleste og Core i7 topmodellerne til de helt kraftige (og dyre) maskiner.

Core i3, i5 og i7 er altså en del af U- og H-serien af processorer.

Men Y-serien, som er den mest strømbesparende med blot 4,5 Watts forbrug, får sin egen Core-rangering. Derfor vil du i fremtiden finde Core m3, Core m5 og Core m7-processorer inde i strømbesparende enheder.

De i alt 4 processorer i den nye Core m-serie er dog dybest set et forsøg fra Intels side på at rebrande og forklare forskellene i den lidt skuffende Core M-processor fra 2014.

Core M skulle have leveret en god balance mellem ydelse, batteriforbrug og blæserløse designs, men de Core M-udstyrede PC-modeller som vi på Computerworld indtil videre har testet har føltes langsomme – og med en batterilevetid der ikke har overgået andre og kraftigere modeller.

Den nye m-serie af processorer er målrettet tynde mobile enheder som Intels Compute Stick, så forvent ikke at kunne købe dem i løs vægt til eventuelle hjemmebyg.

Den lille Y-processor bruger kun 4,5 Watt, hvilket kun er en smule mere end den første Atom-processor. Y-processoren bliver desuden kendt som Core m-serien og kommer som Core m3, m5 og m7 alt efter ydelse.

3. Du skal have nyt bundkort – og nok også ny RAM – for at køre Skylake
Som vi før har skrevet om, så kræver Intels nye processorer en ny sokkel og en ny type RAM, hvis du vil bygge dem ind i dit eksisterende system. Dermed skal du ud og have fat i et nyt motherboard. Det skyldes at de nye Skylake-processorer benytter sig af socket LGA1151 og kan derfor ikke passe i LGA 1150, som findes på motherboads til Hasswell og Broadwell.

Der skal nye bundkort – og ny DDR4 hukommelse – til for at udnytte Skylake fuldt ud.

Det er blandt andet på grund af behovet for DDR4-RAM og en ny strømtilførsel til chippen, som kræver den nye socket.

Køber du en bærbar har producenten taget sig af alt det, og du skal bare holde øje med at du ikke er ved at købe en maskine med en af de ældre Broadwell-processorer. Heller ikke selvom det er et godt tilbud.

En af grundene til at de nye Skylake-systemer kan suge mindre batteri samtidig med at den samlede ydelse går op Speed Shift-teknologien. Normalt er det dit styresystem, som fortæller processoren hvor hurtigt den skal køre, en proces som kan tage op til 30 millisekunder. Det er stadig smartere end i gamle dage, hvor processorerne bare knoklede derudaf – men med Intel Speed Shift sker kommunikationen uden styresystemet og ifølge Intel er skiftetiden nede på 1 millisekund.

Den bedste sammenligning er at tænke på en bil med et moderne lynhurtigt 7-trins automatgear – og så gearskiftet i en 20-30 år gammel bil med 3-trins automatgear. Den moderne bil arbejder bedre fordi de mange gear og hastigheden i skiftene sikrer, at motoren altid ligger hvor den er mest økonomisk

På samme måde er Speed Shift-teknologien med til at sikre, at processoren altid arbejder mest optimalt i spændet mellem kraft og strømforbrug.

De nye core-processorer kendetegnes ved at starte med 6 i produktnavnet.

4. Hvordan sikrer jeg mig, at det er en PC med Skylake jeg køber – og hvad skal jeg købe?
Alle Intels nye processorer hedder noget med 6XXX – fra topmodellen i7-6920HQ til den ydmyge i3-6100U. Undtagelsen er Pentium 4405U, men den skal du alligevel holde dig langt fra.

Folk som arbejder med videoredigering eller forventer at spille store komplicerede spil skal fortsat gå efter en quadcore i7-processor fra H-serien af processorer – men som noget nyt er der nu også quadcore i5-processorer til dem som vil have ydelse, men samtidig spare lidt.

Er du bare ude efter en allround maskine er hele i5-serien stadig et solidt bud. Og vil du spille skal en oftest bare i5 kombineres med et dedikeret grafikkort fra Nvidia eller AMD.

Det er fortsat vores indtryk at i3-modellen først bør overvejes hvis budgettet meget stramt – ligesom modeller med m-serien af processorer primært er til enheder hvor vægt / størrelse er vigtigere end ydelse.

5. En PC-processor er ikke længere bare en PC-processor, den kan meget mere
En processor er ikke længere bare en processor. Det viser Intels introduktion af Skylake-familien. Blandt andet betyder fokuseringen på de mobile enheder, at processoren er tæt knyttet til chipsettet, som følger med bundkortet.

Det er dog ikke så ringe endda, for det har givet Intel mulighed for at fokusere på bestemte områder, som de mener at forbrugerne har efterspurgt.

Med Skylake har Intel fokuseret på bedre integreret grafik til de enheder som ikke har et dedikeret grafikkort, eller som bruger Intels når der ikke spilles af strømhensyn. Ud over bedre 3D-grafik så siger Intel, at Skylake kan afspille HD-video en time længere med samme strømforbrug og at de kan afspille 4K-video uden at selv små billige maskiner går i knæ med hylende blæsere.

Skylake leverer desuden muligheden for Thunderbolt 3 via USB-C forbindelsen. Kort fortalt er Thunderbolt så kraftig, at en bærbar kan kobles til et eksternt grafikkort og levere 3D-grafik til en ekstern skærm ligesom hvis der var tale om en stationær pc.

Intels nyeste processor understøtter desuden Intels eget Realsense 3D kamera, som kan måle dybden i billedet og blandt andet bruges til ansigtsgenkendelse i stedet for traditionelle passwords. Kameraerne skulle være gode nok til at kunne skelne mellem tvillinger.

De nye processorer har desuden understøttelse af DirectX12, OpenGL 4.4, OpenCL 2.0, Intel Widi og WiGig (til den slag trådløse dockingstationer som Computerworld prøvede i februar 2015).

Og så mente Intels Gregory Bryant, chef for desktop-platformen hos processor-giganten, ikke at tiden er løbet fra de stationære pc´ere selvom vi skulle næsten en time ind i præsentationen, før de blev nævnt. Der skulle efter sigende være over 500 designs på vej fra Intel-partnere.

Læs også historien om hvordan din processor blev til: Amerikanske atomraketter banede vejen for din pc-processor – nu truer telefonerne Intel