Intel tilføjer en tredje 14 nm chip, ved navn Kaby Lake, til sit roadmap over kommende processorer.

Det lyder i første omgang som en god ting, men det er en bombe under den “Tick-Tock”-planlægning, som Intel har kørt med over de seneste år – og det er et udtryk for, at Moores lov ikke går så hurtigt som før.

Intel arbejder med en to-årsplan, der fungerer som et ur, deraf navnet Tick-Tock: Først lanceres der en version af en gammel chip produceret på en nyere, mere avanceret metode, hvorefter der kommer et nyt chipdesign på samme produktionsmetode.

Den kommende Kaby Lake produceres efter Skylake-chippen, som kommer her til efteråret, men det vil være den tredje chip på 14 nm.

Det betyder, at Intels forventede skift til 10 nm chips ikke sker før anden halvdel af 2017 – godt og vel 2,5 år efter Intel gik over til 14 nm.

Nyt roadmap
Intel køreplan ser nu således ud: 14 nm “broadwell”, femtegeneration Core chips kom tidligere i år.

Den sjette generation Core chips, “Skylake”, 14 nm, kommer til efteråret, imens “Kaby Lake”, endnu en 14 nm chip kommer i anden halvdel af 2016.

Intel forventer først at køre 10 nm chip “Cannon Lake” fra anden halvdel af 2017.

Intel bliver generelt set som de førende inden for produktionen blandt semiconductor-firmaer, så når Intel kommer bagud med sin plan om 10 nm chips, så er det noget, der vil mærkes i hele branchen.

Dog vil den forlængede periode blandt 14 nm chips ikke være at mærke for Intel.

Intel anses for at være langt foran sine konkurrenter såsom Samsung eller AMD, og Intels CEO, Brian Krzanich forklarede da også til det investormøde, hvor nyheden kom frem, at han ikke forventer, at Intel position i forhold til Moores Lov ændrer sig radikalt.

 Hvad tænker Moore selv om brugen af Moores Lov? Det kan du se i denne video fra Intel. 

Læs også: Efter silicium: IBM på vej med vild syv nm-processor

En racersimulator er ikke større eller mere end det, der sker, når gummiet møder asfalten. Det mener vi helt bogstaveligt. På et tidspunkt under Project Cars’ udvikling, der startede i 2011, beslutter man at hyre en matematiker til udelukkende at arbejde på at beskrive det, der sker, når bildæk og asfalt mødes.

Han endte med tre sammenhængende simulationer. Hvordan opfører dækkets sider sig, hvad sker der, når man tager gummiets beskaffenhed og kontaktområdet med asfalten i betragtning og en model for varmeoverførsel gennem dækkets gummilag.

Det er ikke matematik for matematikkens skyld. SETA-modellen, som den kaldes, gør en kæmpe forskel for køreoplevelsen. Hver dæk har i Project Cars bogstavelig talt fået sit eget liv. Det kan mærkes, når man eksempelvis tager proptrækkersvinget på Laguna Seca i en BMW M3 og højre fordæk mister vejgrebet. Bilen flyder ligesom på vand, indtil vægten kommer tilbage i bunden af svinget og bilen lander ligeligt på alle fire støddæmpere og dækkene igen får fat i asfalten.

Man bliver vant til at vente, vente, i de halve sekunder, der går, indtil bilen er i balance efter et skarpt sving og man igen kan træde speederen i bund.

Hvor Slightly Mad Studios’ tidligere racersim, Need for Speed, var designet til at ligge i den markedsvenlige ‘autentiske’ kategori sammen med bl.a. Gran Turismo 4 og Forza-serien, var planen med Project Cars, at det skulle være en ‘simulator’ i kategori med Iracing og Simbin titlerne.

For at sikre det, og formentlig også for at lukke munden på de notorisk højtråbende brokkerøve i racersim-verdenen, hyrede man selveste The Stig, Ben Collins, og Nic Hamilton, Lewis’ lillebror, til at garantere realismen.

Fornemmelsen af fart er uovertruffen, hvis man vælger at køre fra cockpittet.

Resultatet er en ubetinget digital hyldest til motorsport. Project Cars er en simulator, der nægter at undskylde for at være nørdet.

Hvor man i de fleste andre racere gelejder spilleren gennem et forløb, hvor han lidt efter lidt ‘låser’ op for nye biler og nye baner, er Project Cars fra første minut et tag-selv-bord af muligheder, der lader dig prøve alt, køre overalt, spinne ud og køre galt igen og igen.

Project Cars er svært, og for at mestre det, skal man lære at køre langsomt, også i en 1000 hestes Zonda-supercar, der mest af alt føles som en jetmotor på fire hjul.

Man kan kalde Project Cars for racerverdenens svar på Minecraft. For den energiske, selvhjulpne motorsportsfan er det nirvana, for sofakartofler, der blot søger nogle minutters underholdning efter en lang arbejdsdag, er Project Cars overvældende.

Det er prisen for åbent spildesign og sikkert årsagen til, at de fleste mainstream spiludviklere sværger til den omsiggribende ‘achievement unlocked’-pædagogik.

Det er også en grafisk set smuk oplevelse. At køre bil i Project Cars er intenst. Solen skinner i øjnene, forruden er beskidt og dit hoved svinger til siden, når du drejer ind i svinget. Larmen er overvældende, og følelsen, når man kommer ind i et sving, og gummiet på dækkene hakker imod asfalten, inden de slipper grebet og sender dig ud i gruset i en pirouette, er uforlignelig.

Kolde dæk, varme dæk, dag der bliver til nat, skyer der bliver til en vandspray, der ødelægger udsynet og gør ræset farligt – Project Cars fanger som ingen anden racersim dramaet ved bilkørsel i høj fart.

I Project Cars kan man køre en stribe racerløb, der er inspireret af den virkelige verden. Man kan vælge at starte sin karriere i gokarts, som Michael Schumacher var berømt for at have gjort, eller man kan hoppe direkte ind i Formel 1.

Er man mere til 24 timer på Le Mans, er det selvfølgelig også en mulighed, endda også med en medkører. For den gennemsnitlige racerfan vil den mere ydmyge Renault Clio Cup være et godt sted at starte. Forhjulstræk og et begrænset antal hestekræfter sætter automatisk grænser for, hvor galt det kan gå.

Project Cars er et svært spil, så forvent mange timer på træningsbanen, før du kommer helskindet i mål.

Vinder man løb eller kvalificeringer, bliver man inviteret med til særlige løb, eksempelvis historiske veteranløb, og er man rigtig dygtig, kommer der tilbud fra andre hold om at skifte til højere klasser.

Bliver man intimideret over den høje sværhedsgrad, kan man tilpasse spillet ens kompetencer på racerbanen. Der er ikke noget ved altid at være den evige nummer sjok, også selvom man blot kører mod computeren, så ved hjælp af indstillinger i spillets opsætning kan man forme de andre computerstyrede biler til at være nogenlunde på ens eget niveau og slå diverse hjælpemidler fra eller til.

Project Cars er på højeste sværhedsgrad en hyperrealistisk racerbilsimulator, hvor man skal tage stilling til alt fra dæktryk til højden på ens støddæmpere. Alt, fra det sublime lyddesign, til de mange lækre detaljer både indvendig og udvendig på bilerne, emmer af kvalitet og passion for motorsport.

Spillet fedter på ingen måde for laveste fællesnævner. Uden ‘achievements’, ‘unlocks’ og med en hårrejsende sværhedsgrad kræver det passion for motorsport og en lille smule nørd-gen for at nyde kompleksiteten og dybden i denne simulator.

Har man det, er Project Cars et essentielt køb.

Læs også: Anmeldelse: Arkham Knight lader dig lege Batman for en aften

LG G4 er LG’s nyeste flagskibstelefon. Et rent overflødighedshorn af features og teknologier presset ned på en 5,5 tommer stor telefon med en skærm, som kun matches i kvalitet og skarphed af Samsungs S6-modeller.

LG har desuden valgt et lidt alternativt materialevalg til at beskytte telefonen mod vind, vejr og tåbelige tab ud af lommen. Det sydkoreanske firma har nemlig lavet et lædercover, som giver telefonen en følelse af luksus og eksklusivitet, som LG’s tidligere telefoner på ingen måde har givet med deres plastikcovers.

Og dog er det stadig en telefon, som ikke rigtig føles ny. Den minder i høj grad som sidste prs LG G3, som var en fabelagtig telefon – hvilket LG G4 også er – men der er godt nok langt mellem snapsene, de funktioner, hvor vi oprigtigt bliver imponerede over LG G4.

Skærmen og telefonen kurver en lille smule, hvilket skulle beskytte skærmen. Vil du have mere kurve, så skal du over i en LG G Flex 2. Foto: Morten Sahl Madsen

LG G4 har et lædercover som bagside, hvilket giver en rigtig fed følelse, når du står med telefonen. Desuden kan coveret tages af, så du kan få adgang til MicroSD-port og batteri, som kan udskiftes. Foto: Morten Sahl Madsen

Uinspirerende, men god hardware
Selve hardwaren på LG G4 er et niveau bag nogle af de andre Android-topmodeller, men er langt hen ad vejen stadig langt over, hvad du får brug for på en smartphone. Nej den kommer ikke op på samme vilde ydeevne som en Galaxy S6 fra Samsung, men ikke et eneste tidspunkt under vores test manglede der ydeevne.

Tværtimod flyver styresystemet af sted, og apps åbner på ingen tid. Desværre er LG’s version af Android et lidt kedeligt, pastelfarvet forsøg på at være med på den “flade” bølge, som både iOS og Googles “rene” Android bruger med succes.

Lædercoveret føles lækkert at have i hånden, men er du til små – eller for den sags skyld tynde – smartphones, så skal du gå langt uden om LG G4. Telefonen er 5,5 tommer stor, og sammenlignet med en iPhone 6 eller en Samsung S6, så er LG G4 næsten dobbelt så “tyk”.

Til gengæld har du adgang til et aftageligt batteri og plads til et ekstra microSD-kort, hvilket er en sjældenhed i disse dage. Stor ros til LG for det! Her er en gratis stjerne alene for det.

Sammenlignet med de andre telefoner (iPhone 6 og Samsung Galaxy S6), så er LG G4 en stor og tyk telefon. Foto: Morten Sahl Madsen

Foto: Morten Sahl Madsen

Billede taget ind i et mørkt mødelokale uden tændt lys. Meget imponernde sensor. Foto: Morten Sahl Madsen

Ud over en automatisk funktion har kameraet også en vidunderlig “manuel”, hvor du kan ændre alt. Det et næsten lige så let at bruge, som på en Lumia. Foto: Morten Sahl Madsen

Et fantastisk kamera – og en ligesindet skærm til at vise billederne
De to absolut største trækplastre på LG G4 er skærmen og kameraet. Allerede i LG G3 fik vi en 2.560 x 1.440 pixel stor skærm, som er dobbelt så skarp som en Full HD-skærm. Ligesom sidste års G3 er skarpheden på LG G3 vanvittig, og du får ondt i hovedet, hvis du prøver at spotte de enkelte pixels.

LG G4 har samtidig fået en ny type skærm, IPS Quantum, hvilket kort fortalt resulterer i tydeligere farver, og en stærkere kontrast. Billedet på LG G4 er hammerflot.

Men som med alle telefoner med QuadHD-opløsning (2.560 x 1.440 pixels), så er det et spørgsmål du må tage med dig selv, om du har brug for sådan en opløsning. Dit øje kan næsten ikke se nogen forskel mellem 1.920 x 1.080 pixels og 2.560 x 1.400 pixels, ligesom der virkelig ikke er særlig meget materiale, som rent faktisk drager nytte af den høje opløsning. LG G4′s software er virkelig flot – men hvad hjælper det, hvis du kun kan se Netflix, TV Play eller DR TV i så høj en opløsning?

YouTube er lige begyndt at understøtte 1440p-videoer til telefonen, men så kræver det altså også en datapakke – eller et meget stabilt Wifi-signal, før du kan se filmen ordentligt. 

Du kan dog altid selv tage billeder og video i en kvalitet, som ser fantastisk ud på skærmen. Kameraet tager drømmende flotte og skarpe billeder med en 16 megapixel sensor, og kan ligeledes optage 4K-film. Det er ikke i lige så flot kvalitet som på for eksempel Samsung S6, men til gengæld fylder 4K-filerne mindre.

Et problem er dog, at telefonens højtaler sidder på bagsiden af telefonen. Det betyder at lyden lyder hul og fraværende, når du ser på skærmen. Det er synd, for vender du telefonen, giver højtaleren faktisk en udmærket lydkvalitet.

Konklusion: Flot og imponerende, meeeen…
LG G4 er en telefon, som vi vil foreslå dig at overveje, hvis du vil have dig en flagskibstelefon med Android. Den tager skønne billeder med sit lynhurtige, laserstyrede fokus, og skærmen er ikke til at stå for.

Vigtigst er nok, at hvis du vil have en telefon, som du også kan bruge om halvandet til to år, så ville jeg nok vælge LG G4. Alene af den grund at du selv kan skifte batteri og tilføje ekstra hukommelse. Det er en mangelvare i dag, hvor selv Samsung er gået væk fra dette i sine flagskibsenheder.

Men der er også minusser. Der er ikke sket mange forbedringer siden LG G3, så har du den, så ville vi nok blive. Samtidig er batteriet ikke særlig imponerende – klarer sig en dag, men heller ikke mere – og telefonen er noget større end for eksempel Samsung S6, som nok er den nærmeste konkurrent. Samtidig føles softwaren kedelig og uinteressant, om end den virker uden problemer.

94 procent er reklamer
Ud af milliardomsætningen ender 3,93 milliarder dollars – 27 milliarder kroner – som ren fortjeneste. Og hovedparten af pengene kommer netop fra Googles reklameindtægter, som altså også står for størstedelen af omsætningen. Hvordan kan man tjene så mange penge på reklamer? Ved at målrette dem mod brugeren. Dig. 

Kigger vi kun på Googles reklameindtægter, så har det stået for de 16 milliarder dollars ud af de 17,7 milliarder dollars. Det er 11 procent mere end sidste år, hvoraf en af grundene er en stor stigning i mængden af reklamer på smartphones. 

Samtidig kom det frem, at Google har oplevet en stigning i betalte kliks på hele 11 procent. Betalte kliks er de livsvigtige kliks for Google, som giver penge hver eneste gang, du klikker på en Google-annonce.

Ligeledes kom det dog også frem, at prisen for, hvad Google kan tage for reklamer, falder med 11 procent. Det er dog en tendens, som hele reklamemarkedet oplever på nettet, hvor reklamer i stigende grad mister værdi. Derfor er de betalende kliks så vigtige for Google.

Google har også andre projekter, som står for den sidste milliard dollars af omsætningen. Heriblandt har vi Android-styresystemet.

Læs også: 

EU lægger sag an mod Google: “Google hæmmer konkurrencen og er til skade for forbrugerne”

Google ændrer i søge-algoritmen: Får alvorlige konsekvenser for web-sites

“Vi lægger os fladt ned i denne sag. Vi kan godt se, at gaverne til vores samarbejdspartnere kan tolkes i retning af, at vi gerne ville smøre vores partnere.”

Det siger direktør i it-firmaet Scan-Tech Sikkerhedssystemer, Bjarne Jensen, efter at DR Nyheder har afsløret, hvordan firmaet i en række tilfælde har givet fodboldbilletter, middage og vingaver til ansatte hos firmaets kunder i Københavns og Høje-Taastrup kommuner.

Scan-Tech Sikkerhedssystemer har også betalt 120.000 kroner til en kommunalt ansat, som udførte konsulentopgaver i forbindelse med firmaets system til levering af pas og kørekort, som i dag bruges af 67 kommuner.

Nu er det slut
Firmaet lover nu, at det i fremtiden skal være slut med at give gaver til ansatte hos både offentlige og private kunder.

“Vi har med øjeblikkelig virkning kommunikeret internt i virksomheden, at vi ikke i fremtiden vil give nogen form for lejlighedsgaver hverken til privat ansatte eller offentligt ansatte,” siger Bjarne Jensen i en pressemeddelelse.

Han understreger, at gaverne ikke er givet med henblik på at påvirke Scan-Techs kunder til at give firmaet særbehandling.

“Vi må erkende, at sagerne har svækket vores omdømme, selvom gaverne kun var tænkt som en venlighed der ikke havde noget med virksomhedens salg af sine produkter at gøre,” siger Bjarne Jensen.

Scan-Tech Sikkerhedssystemer har samtidig sat gang i en intern undersøgelse, som skal afdække om der er givet gaver til andre kunder.

Læs også:

Kommunalt ansatte fik fodboldbilletter, vingaver og konsulentopgaver af it-firma

Atea forbyder kundegaver og indfører whistleblower-ordning efter bestikkelsessag

100 millioner siden 2013. Så mange Nokia 105-telefoner er blevet solgt på verdensplan siden lanceringen af den lille, men meget traditionelle og “nokiaske” telefon, som minder om noget, der er sluppet ud af en tidsmaskine fra midt 00′erne.

100 millioner. Det svarer til 100 i minuttet – eller cirka to hvert sekund. Vi skal altså ikke helt afskrive interessen for en klassisk mobiltelefon eller feature-phone, som de også kaldet i dag.

Der er stadig stor interesse, og interessen ligger ikke kun i Afrika og andre U-landsområder.

Blandt andet fortæller Microsoft, at 105 er meget populær i Europa – nok på grund af Nokia-mærket – som en ekstra telefon til stranden, festen, børnene og så videre.

Hvorfor? Det er en klassisk feature-phone uden et hav af smarte apps, som ud over ringe og sms’e kan gå på nettet.

Og fordi den kun koster 180 kroner.

Nu kommer der en ny version af Nokia 105, som får nyt design og en vanvittig batterilevetid.

Vildt batteri og lommelygte
Den lille feature-phone får nu en velfortjent opdatering.

Blandt andet får designet et skub opad med inspiration hentet fra de større Lumia-smartphones, og samtidig kan “kontakt”-appen have over 2.000 kontakter. Det lyder måske som en ligegyldig ting, men i udviklingslandene er sådan en feature vigtig.

Samtidig får telefonen en opdatering til batteriet, så Nokia 105 kan være på standby i op til 35 dage. Så kan de store smartphones, som bryster sig af to dages batterilevetid, godt gå hjem.

Derudover kan du skille Nokia 105 fuldstændig ad, så du kan komme ind og gøre den rent eller udskifte specifikke dele.

Til sammenligning med de 100 millioner solgte enheder på to år havde iPhone 6, den mest populære iPhone til dato, været langet over disken 54 millioner gange tilbage i perioden september ’14 til januar ’15.

Den nye Nokia 105 er allerede klar til at købe nu.

Læs også: Microsoft fyrer 7.800 mand i sin mobil-division efter Nokia-fiasko – helt ny smartphone-strategi på trapperne

100 millioner siden 2013. Så mange Nokia 105-telefoner er blevet solgt på verdensplan siden lanceringen af den lille, men meget traditionelle og “nokiaske” telefon, som minder om noget, der er sluppet ud af en tidsmaskine fra midt 00′erne.

100 millioner. Det svarer til 100 i minuttet – eller cirka to hvert sekund. Vi skal altså ikke helt afskrive interessen for en klassisk mobiltelefon eller feature-phone, som de også kaldet i dag.

Der er stadig stor interesse, og interessen ligger ikke kun i Afrika og andre U-landsområder.

Blandt andet fortæller Microsoft, at 105 er meget populær i Europa – nok på grund af Nokia-mærket – som en ekstra telefon til stranden, festen, børnene og så videre.

Hvorfor? Det er en klassisk feature-phone uden et hav af smarte apps, som ud over ringe og sms’e kan gå på nettet.

Og fordi den kun koster 180 kroner.

Nu kommer der en ny version af Nokia 105, som får nyt design og en vanvittig batterilevetid.

Vildt batteri og lommelygte
Den lille feature-phone får nu en velfortjent opdatering.

Blandt andet får designet et skub opad med inspiration hentet fra de større Lumia-smartphones, og samtidig kan “kontakt”-appen have over 2.000 kontakter. Det lyder måske som en ligegyldig ting, men i udviklingslandene er sådan en feature vigtig.

Samtidig får telefonen en opdatering til batteriet, så Nokia 105 kan være på standby i op til 35 dage. Så kan de store smartphones, som bryster sig af to dages batterilevetid, godt gå hjem.

Derudover kan du skille Nokia 105 fuldstændig ad, så du kan komme ind og gøre den rent eller udskifte specifikke dele.

Til sammenligning med de 100 millioner solgte enheder på to år havde iPhone 6, den mest populære iPhone til dato, været langet over disken 54 millioner gange tilbage i perioden september ’14 til januar ’15.

Den nye Nokia 105 er allerede klar til at købe nu.

Læs også: Microsoft fyrer 7.800 mand i sin mobil-division efter Nokia-fiasko – helt ny smartphone-strategi på trapperne

En af kriterierne for en potentiel succes for Windows 10 er, at den indbyggede app-butik, Windows Store, bliver en succes. Det er blandt andet her, at Microsoft skal tjene nogle af sine pengene ind, når nu at Windows 10 er blevet gratis.

Derfor vil Microsoft også meget gerne have, at udviklerne laver programmer til UWP-platformen (Universal Windows App), som virker på tværs af Windows 10 – både på desktop, laptop, tablet, smartphone, HoloLens og Xbox One.

Ja faktisk er Microsoft så vild efter, at få apps i butikken, at de ved Build-messen tilbage i maj åbnede op for, at selv win32/.net-programmer kan blive solgt igennem Windows Store – dog selvfølgelig kun til desktop/bærbare computere og ikke smartphones.

Adobe har allerede lanceret nogle af sine programmer i klassisk win32-form i Windows Store, men gør du det samme, så skal du huske på én vigtig ting for App-butikker, som du nok ikke er vant til, når du ellers har solgt win32/.Net-programmer:

Microsoft tager 30 procent af kagen

Fuldstændig som på Android og iOS, så tager Microsoft en procentdel af salget af applikationer og programmer igennem sin kanal – Windows Store.

At Microsoft tager 30 procent af fortjenesten er der ikke noget nyt i. Det har været fremgangsmåden ved Windows Store – og App Store hos Apple og Play Store hos Google – siden sin spæde start.

Men mobil-apps har heller ikke andre muligheder for distribution. Er appen ikke i app-butikken, så er det umuligt at få den ud til brugerne (det kan lade sig gøre på Android, men du rammer ikke mainstream-brugeren). Derfor kan Microsoft, Apple og Google bedre kræve de procenter, som de gør.

Og det er en profitabel forretning at have en kanal for apps. I hvert fald for Apple. I 2014 omsatte Apple for over 10 milliarder dollars på apps svarende til 68 milliarder kroner alene i App Store. En type penge som Microsoft også vi have fat i.

Men hvor det er normalt at gøre med apps, så er legacy-programmer til Windows, win32/.net, anderledes.

Fordele og ulemper
Distributionen af klassiske “programmer” har været via egne hjemmesider, medfølgende hardware eller distributionssites som download.com.

Du har langt hen ad vejen selv stået for marketing og deling, men til gengæld har du også høstet hele kagen. Og for mange vil det nok stadig være at foretrække.

Microsoft har netop gjort det muligt at omdanne web-apps til UWP-apps. Det kan du læse mere om her: Nu kan du omdanne din web-app til en Windows 10-app

Med Windows Store vil du få en distributionskanal direkte ud til over en kvart milliard computere – hvis bare 25 procent af Windows 7 og 8,1-brugere benytter sig af den gratis opgradering.

Det er et massivt og stort tal, så potentielt kan det måske svare sig, at blive en del af Windows Store.

Men har du et meget specifikt niche-produkt, så er du måske bedre tjent med at holde programmet væk fra Windows Store.

Microsoft flotter sig dog lidt mere end de andre app-butikker, og tager “kun” 20 procent af salget, så snart at din app/program har solgt over cirka 170.000 kroner.

Ligeledes tager Microsoft ikke penge for abonnementer oprettet via app som Apple ellers gør. Det vil sige, at hvis din app/dit program er gratis eller bygger på abonnementsordning, så kan det sagtens være, at det giver mening at have det i Windows Store. Det vigtigste er, at du overvejer fordele og ulemper.

Vi kan se en modstand mod procenterne. Abonnementer startet på en iPhone eller iPad betyder, at Apple tager 30 procent af abonnementsprisen.

Det er grunden til, at prisen er højere for et Spotify-abonnement, hvis du laver det igennem appen fremfor at gøre det på Spotifys hjemmeside.

Det er Spotify også begyndt at reklamere med: At du skal lave abonnementet med dem via deres hjemmeside – altså fratage procenter fra Apple.

Har du tænkt dig at benytte dig af den nye Windows Store? I så fald så del gerne dine overvejelser med os andre.

Læs også: 

Microsoft rydder op i de mange junk-apps i [b]Windows Store - men er det for sent?

Satya Nadella: Sådan skal vi tjene penge med gratis Windows 10 [/b]

En af kriterierne for en potentiel succes for Windows 10 er, at den indbyggede app-butik, Windows Store, bliver en succes. Det er blandt andet her, at Microsoft skal tjene nogle af sine pengene ind, når nu at Windows 10 er blevet gratis.

Derfor vil Microsoft også meget gerne have, at udviklerne laver programmer til UWP-platformen (Universal Windows App), som virker på tværs af Windows 10 – både på desktop, laptop, tablet, smartphone, HoloLens og Xbox One.

Ja faktisk er Microsoft så vild efter, at få apps i butikken, at de ved Build-messen tilbage i maj åbnede op for, at selv win32/.net-programmer kan blive solgt igennem Windows Store – dog selvfølgelig kun til desktop/bærbare computere og ikke smartphones.

Adobe har allerede lanceret nogle af sine programmer i klassisk win32-form i Windows Store, men gør du det samme, så skal du huske på én vigtig ting for App-butikker, som du nok ikke er vant til, når du ellers har solgt win32/.Net-programmer:

Microsoft tager 30 procent af kagen

Fuldstændig som på Android og iOS, så tager Microsoft en procentdel af salget af applikationer og programmer igennem sin kanal – Windows Store.

At Microsoft tager 30 procent af fortjenesten er der ikke noget nyt i. Det har været fremgangsmåden ved Windows Store – og App Store hos Apple og Play Store hos Google – siden sin spæde start.

Men mobil-apps har heller ikke andre muligheder for distribution. Er appen ikke i app-butikken, så er det umuligt at få den ud til brugerne (det kan lade sig gøre på Android, men du rammer ikke mainstream-brugeren). Derfor kan Microsoft, Apple og Google bedre kræve de procenter, som de gør.

Og det er en profitabel forretning at have en kanal for apps. I hvert fald for Apple. I 2014 omsatte Apple for over 10 milliarder dollars på apps svarende til 68 milliarder kroner alene i App Store. En type penge som Microsoft også vi have fat i.

Men hvor det er normalt at gøre med apps, så er legacy-programmer til Windows, win32/.net, anderledes.

Fordele og ulemper
Distributionen af klassiske “programmer” har været via egne hjemmesider, medfølgende hardware eller distributionssites som download.com.

Du har langt hen ad vejen selv stået for marketing og deling, men til gengæld har du også høstet hele kagen. Og for mange vil det nok stadig være at foretrække.

Microsoft har netop gjort det muligt at omdanne web-apps til UWP-apps. Det kan du læse mere om her: Nu kan du omdanne din web-app til en Windows 10-app

Med Windows Store vil du få en distributionskanal direkte ud til over en kvart milliard computere – hvis bare 25 procent af Windows 7 og 8,1-brugere benytter sig af den gratis opgradering.

Det er et massivt og stort tal, så potentielt kan det måske svare sig, at blive en del af Windows Store.

Men har du et meget specifikt niche-produkt, så er du måske bedre tjent med at holde programmet væk fra Windows Store.

Microsoft flotter sig dog lidt mere end de andre app-butikker, og tager “kun” 20 procent af salget, så snart at din app/program har solgt over cirka 170.000 kroner.

Ligeledes tager Microsoft ikke penge for abonnementer oprettet via app som Apple ellers gør. Det vil sige, at hvis din app/dit program er gratis eller bygger på abonnementsordning, så kan det sagtens være, at det giver mening at have det i Windows Store. Det vigtigste er, at du overvejer fordele og ulemper.

Vi kan se en modstand mod procenterne. Abonnementer startet på en iPhone eller iPad betyder, at Apple tager 30 procent af abonnementsprisen.

Det er grunden til, at prisen er højere for et Spotify-abonnement, hvis du laver det igennem appen fremfor at gøre det på Spotifys hjemmeside.

Det er Spotify også begyndt at reklamere med: At du skal lave abonnementet med dem via deres hjemmeside – altså fratage procenter fra Apple.

Har du tænkt dig at benytte dig af den nye Windows Store? I så fald så del gerne dine overvejelser med os andre.

Læs også: 

Microsoft rydder op i de mange junk-apps i [b]Windows Store - men er det for sent?

Satya Nadella: Sådan skal vi tjene penge med gratis Windows 10 [/b]

It-firmaet Scan-Tech Sikkerhedssystemer, der siden 2008 har leverer pas til borgerne i 67 kommuner, har ifølge DR Nyheder foræret vin, landskampsbilletter og dyre middage til ansatte i Høje Taastrup kommunes it-afdeling.

Firmaet har desuden fået en kommunalt ansat til at løse en større konsulentopgave, som løb op i 120.000 kroner.

Det er DR Nyheder, der har fået fat i en stribe interne dokumenter fra Scan-Tech Sikkerhedssystemer, der siden 2008 har leveret systemer til pasfremstilling til mange af landets kommuner.

Dokumenterne viser, hvordan en gruppe ansatte i Københavns Kommune, der arbejdede med firmaets pasløsning, i 2011 var til landskamp i Parken med tilhørende luksusmiddag.

I 2012 har firmaet også foræret ledende medarbejdere i pasafdelingen i Høje-Taastrup Kommune en kasse rødvin hver som tak for, at de demonstrerede Scan-Techs it-system i en reklamevideo.

Sagen fra Høje-Taastrup og Københavns komuner lægger sig i kølvandet på bestikkelsessagen i Region Sjælland, hvor nuværende og tildligere ansatte i Rigspolitiet og it-firmaerne Atea og 3A-it er sigtet for omfattende bestikkelse.

122.000 kroner i honorar
Tilbage i 2010 hyrede Scan-Tech Sikkerhedssystemer en af de ansatte i Høje-Taastrup Kommunes pasafdeling og betalte vedkommende 100.000 kroner i honorar for at skrive manualer, teste it-systemer og demonstrere Scan-Techs systemer for mulige kunder i andre kommuner. En måned senere indgik kommunen en kontrakt med Scan-Tech.

I 2012 fik den pågældende yderligere 22.000 kroner i honorar for andre konsulentopgaver.

Arbejdede i sin fritid
Bjarne Jensen, der er ejer af Scan-Tech Sikkerhedssystemer, forsvarer sig over for DR Nyheder med, at den kommunale medarbejder har brugt sin fritid på opgaverne.

“Det har primært betydet, at vores vejledninger er blevet skrevet “af fagfolk – til fagfolk” – hvilket er med til at sikre, at løsningen bruges korrekt,” skriver Bjarne Jensen i en mail til DR Nyheder. Han siger desuden, at vingaverne blev givet som tak for et “meget intenst installationsforløb”.

Fra Høje-Taastrup kommune lyder forklaringen, at det ikke var den pågældende medarbejder, der traf beslutningen om at købe Scan-Techs system. Kommunen vil nu “genoverveje” sine procedurer på området.

“Hvis der skal ske aflønning, skal det ske mellem Høje-Taastrup Kommune og pågældende leverandør, og der bør ikke herske tvivl om, hvilke kasketter, hvem har på,” siger kommunens økonomidirektør, Per Aalbæk Nielsen,

Københavns kommunes Koncernservice har på grund af ferie ikke været i stand til at kommentere sagen om landskampsbilletter til en udvalgt gruppe ansatte.

Over grænsen
Lektor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet Sten Bønsing siger til DR Nyheder, at der efter hans opfattelse er tale om overtrædelse af Forvaltningslovens regler om både habilitet og gaver til offentligt ansatte.

“De her gaver er klart udover grænsen for, hvad man må modtage som offentligt ansat. Samlet set mener jeg, at det her er i strid med de regler, der gælder om inhabilitet og interessekonflikter ved bijob for offentligt ansatte,” siger han.

Det er ikke første gang, der er blæst om Scan-Tech Sikkerhedssystemer.

I 2013 var firmaet involveret i en strid om softwarelicenser med en underleverandør. Konflikten betød, at kommunernes i en periode ikke kunne benytte systemet til at udstede pas til sine borgere.

Læs også:
Licens-ballade rammer udstedelsen af danske pas

Dansk it-direktør: Tidligere partner indbyggede fælde i vores kode