Android kommer i det store hele til at holde skansen, iOS vil falde et par procentpoint, og Windows kommer til at vokse.

Det er vurderingen af, hvordan smartphonemarkedet vil udvikle sig i de kommende år – ifølge analysefirmaet IDC.

I markedsanalysen fra IDC kan man læse, at antallet af smartphones, der sendes ud til forbrugerne, samlet set ventes at vokse med mere end 11 procent i 2015.

Det er en del lavere end væksten på over 27 procent, der blev realiseret sidste år, men dog fortsat en pæn vækst.

Android stadig en klar nummer et
IDC forventer, at Android i 2015 vil lande på en markedsandel på 79,4 procent, og at antallet af ‘smartphone-shipments’ med denne platform vil stige med 8,5 procent i forhold til 2014.

iOS-platformen, der i øjeblikket storhitter med udgangspunkt i iPhone 6, vil lande på en markedsandel på 16,4 procent – og der vil blive sendt 23 procent flere iPhones på markedet i år i forhold til sidste år.

Windows Phone og det kommende Windows 10 til smartphones vil lande på en markedsandel i 2015 på 3,2 procent ifølge IDC.

Der vil blive sendt 34 procent flere Windows-baserede smartphones afsted fra producenterne i år i forhold til sidste år, mener analysefirmaet.

Og i 2019 bliver situationen…
Springer vi så frem til smartphonemarkedet i 2019, så forudser IDC, at Android vil ligge på en markedsandel på 79 procent – altså stort set status quo – mens iOS vil være faldet et par procentpoint til 14,2 procent.

Til gengæld vil Windows som platform være vokset til en markedsandel på 5,4 procent, venter IDC.

Det skal bemærkes, at adskillige markedsanalyser af denne art tidligere har taget fejl, hvad angår væksten for Windows på smartphones.

Det er dog ikke desto mindre interessant, at IDC altså venter, at kun Windows vil kunne øge markedsandelen fra 2015 til 2019, mens Android bliver status quo, og iOS vil falde.

Analysen er blandt andet baseret på, at væksten klinger af på smartphonemarkedet i Kina, hvor Android fylder meget.

Samtidig får kineserne i stigende grad smag for egne platforme.

At Microsoft nu igen oplever noget medvind med de store forventninger i markedet til Windows 10, må formodes at være en af årsagerne til den ventede vækst for Windows på smartphones – selvom IDC ikke skriver dette direkte i analysen. 

Men hvad tror du? Hvordan vil smartphonemarkedet udvikle sig i de kommende år? 

Læs også:

Windows Phone elimineret: Sådan skal Windows 10 køre på din smartphone

Apple skovler penge ind: Så vildt er det gået for sig i årets første tre måneder

Historien om Windows Phone og den barske kamp mod Android og iOS

Nu begynder næste slag i den danske telekrig: Fri data i udlandet

OnePlus One var en af de mest roste smartphones i 2014. Ikke bare Computerworld, men de fleste tech-medier verden over, var overbeviste om, at med en pris på blot 2.400 kroner var det en af de bedste Android-telefoner på markedet.

Og nu kommer der en efterfølger. Firmaet bag OnePlus One-telefonen, kinesiske OnePlus, er storforbruger af Twitter som markedsføringskanal, og det er da også her, at vi endelig får reelt nyt om en ny smartphone fra det Shenzhen-baserede firma.

Den 1. juni vil vi se det første glimt af telefonen.

We’re always looking for ways to shake up the tech industry. And we think it’s time for change. Find out more June 1. pic.twitter.com/odrsSko6dB

— OnePlus (@oneplus) May 26, 2015

Tid til forandring
Tweetet fra OnePlus siger ikke særlig meget, ud over flosklen “Time to change”, samt billedet af en halvt udvisket OnePlus One.

Om vi overhovedet kommer til at se OnePlus Two den 1. juni er også stadig en formodning, da det kinesiske firma tidligere har annonceret… en annoncering på Twitter.

Men mon ikke at de har lært af mængden af vrede tweets dette gav?

Der vides endnu ikke meget om en potentiel OnePlus Two ud over navnet, som Lio Zuoho, OnePlus’ CEO flere gange har kaldt telefonen, men det forventes, at den igen er på niveau med de nyeste smartphones ligesom OnePlus One var.

Det vil formodentligt betyde en processor i stil med Snapdragons 810, og der går også rygter om en 5,5 QuadHD-skærm på 1.440 x 2.560 pixels.

Prisen kunne dog også sagtens stige denne gang. Grunden til den lave pris sidst var en blanding af en stor besparelse på markedsføring – alt skete igennem Twitter og andre sociale medier, klassiske medier og et meget hypet invite-system – og ideen om at skulle skille sig ud på markedet.

Læs også: Test: OnePlus One er en toptelefon til bundpris

Omkring 100 nye partier har gået og kigget forgæves efter et nyt it-system til afløsning af langsommelige papirprocesser for at blive opstillingsberettiget til folketingsvalget om tre uger.

Systemet er endnu ikke klart, selvom premieredatoen ellers oprindeligt var sat til starten af året.

I september 2014-kontrakten med leverandøren KMD blev lanceringen rykket til ‘foråret 2015′.

Efter flere udmeldinger om forsinkelser lyder det nu, at ny udmelding om systemets endelige anvendelsesdato kan forventes i starten af juni.

Så det er altså stadig uvist, hvornår nye politiske partier på underskrifts-jagt kan få gavn af det kommende it-system til vælgererklæringer.

Tekniske problemer
Det betyder, at de 100 nye partier, som er godkendt af Valgnævnet, har måttes slå sig til tåls med den nuværende og noget mere bøvlede proces for at komme på stemmesedlen den 18. juni.

Den ansvarlige udviklingsmyndighed, Økonomi- og Indenrigsministeriet, skriver i en mail til Computerworld, at systemet har været topprioritet i ministeriet ikke bare i indeværende år, men i to et halvt år.

I selve udviklingen er der opstået tekniske problemer.

“Der har blandt andet været problemer med at udvikle integrationen til NemID samt til andre tilgrænsende systemer blandt andet CPR-services,” skriver projektleder Søren Stauning fra Valgenheden i ministeriet om årsagen til forsinkelsen.

“Det skal pointeres, at systemet til digitale vælgererklæringer skal håndtere registreringer af borgernes politiske tilhørsforhold, hvor der gælder skærpede forholdsregler for informationssikkerhed,” forklarer han videre.

Alvorlig beskyldning
Yahya Hassans Nationalpartiet hævder i Ekstra Bladet, at på grund af flaskehals-problemer med den nuværende vælgererklæringspraksis er partiet ikke blevet stemmeklart til afkrydsningsballet om tre uger.

Partiets formand, Kashif Ahmad, spekulerer endda over for Ekstra Bladet, om mon systemet er blevet forsinket med vilje, så nye partier ikke kan komme på stemmesedlen.

“Nationalpartiets beskyldning om at Økonomi- og Indenrigsministeriet bevidst har sinket udviklingen af digitale vælgererklæringer, er en ganske alvorlig beskyldning, som ministeriet finder grundløs,” lyder svaret fra Valgenhedens projektleder Søren Stauning.

Han forklarer, at partiet i april havde to repræsentanter med i en workshop om blandt andet forbedret brugervenlighed i det digitale vælgererklæringsssystem.

Her kunne de ifølge Søren Stauning selv iagttage status for systemets udvikling.

Ud af de omkring 100 nye partier, som kan indsamle vælgererklæringer siden folketingsvalget i 2011, har Økonomi- og Indenrigsministeriet indtil videre kun godkendt Alternativet og Kristendemokraterne til opstilling.

Læs også:
Forpremiere på folketingsvalget: Hvad stemmer du 18. juni?

Oversigt: Sådan udnytter politikerne it-værktøjer til at kradse din stemme hjem den 18. juni

Der skal mere fart på.

Det var et af hovedbudskaberne fra Google til de danske virksomheder, da selskabet tidligere på ugen holdt tale på konferencen Beyond Data 15.  

Sune Nielsen, der er head of agency partnership i Google Danmark, påpeger i et interview til Computerworld, at det ikke er ret mange år siden, at internettet var forbeholdt de få.

Den eksponentielle udvikling betyder dog, at det bliver sværere og sværere for virksomhederne at følge med udviklingen i forbrugeradfærden på det digitale område.

“Faktum er jo, at internettet og teknologien i verden udvikler sig eksponentielt. Det er en interessant udfordring for os mennesker, fordi vores hjerner er programmeret til at tænke lineært.”

“Det fascinerende er, at selvom jeg som menneske nødt til at forholde mig til det som et faktum, så kan jeg egentlig ikke helt forstå en eksponentiel udvikling, hvor man hele tiden fordobler sine udviklingsspring.”

“Men det er jo eksponentiel udvikling, der fører til alle de her nye, ‘disruptive’ teknologier og forretningsområder. Det er derfor, at Airbnb kan komme fra den ene dag til den anden og udfordre en etableret branche.”

“For virksomheder er det enormt vigtigt at forstå, at man ikke kan sidde på sidelinjen. Det er en udvikling, der omfavner os alle sammen – både som private individer og som virksomheder,” lyder det fra Sune Nielsen.

Mere fra Beyond Data: Data-direktør: Fiks problemet med kulturen og få kæmpe værdi i big data-projekter

Sune Nielsen er head of agency partnership i Google Danmark. Her taler han på konferencen Beyond Data 15. 

Tænk på din egen forbrugeradfærd på internettet
Det er vel i virkeligheden ret banalt, at man skal være der, hvor forbrugerne er, men alligevel ser man gang på gang, at de ikke er det. Hvorfor tror du, at så mange virksomheder har svært ved at komme op i samme tempo som forbrugerne?

“Jeg ved ikke, hvori det vanskelige består, men vi kan jo konstatere, at hver eneste gang vi interviewer erhvervsdrivende, og vi spørger dem omkring deres private adfærd, så fortæller de, hvordan de bruger nettet til at at finde en VVS-mand eller finde den billigste flybillet.”

“De kan gennemgå hele forløbet og blive helt entusiastiske omkring, hvor dygtige de er til at finde det billigste tilbud.”

“Men når så man skal overføre det til deres egen forretning og se på, hvordan forbrugerne køber cykler eller interagerer med dine advokatydelser, eller hvad det nu måtte være, så lyder svaret ‘Jamen, vi er i en branche, hvor det er mund til mund, og kunderne findes i lokalavisen.’”

“Der er et spring, hvor mange erhvervsdrivende har svært ved at overføre den adfærd, de har i deres privatliv, til virksomhedsregi,” lyder det fra Sune Nielsen.

Danske virksomheder tøver med it-satsningerne
Noget tyder på, at Google-chefens pointe rent fantisk passer på en betydelig del af de danske virksomheder.

Erhvervs- og Vækstministeriet har netop udgivet en rapport om Danmarks digitale vækst i 2015.

Her er en af hovedkonklusionerne, at over en tredjedel af de små og mellemstore danske virksomheder “kun anvender it i begrænset omfang.”

“Det er stadig kun få virksomheder, som udnytter mulighederne ved big data. Samtidig realiserer de danske virksomheder ikke til fulde potentialerne ved e-handel. Og på trods af et modnet hjemmemarked anvender mange virksomheder ikke i tilstrækkelig grad e-handel som springbræt til eksport,” lyder det blandt andet i rapporten.

Galleri: Tag med på Beyond Data ’15: Se om du kan genkende nogen

Alle virksomheder skal tænke digitalt
Sune Nielsen fra Google forklarer, at det i hans optik ikke længere giver den store mening at tale om digitale virksomheder og ikke-digitale virksomheder.

“I både både nutiden og fremtiden er vi reelt alle sammen digitale forbrugere, så at sige, at man ikke er en digital virksomhed, er at sige, at man ikke er en virksomhed. Om du vil det eller ej, så efterspørger dine kunder dig på nettet. Det er utopi at påstå, at man ikke er digital.”

“Det eneste valg, man har, er, om man vil være god til det og omfavne det, eller om man vil forsøge at dukke sig for det. For deres findes ingen industrier eller virksomheder, hvor man ikke på den ene eller den anden måde researcher, søger svar eller decideret handler med virksomhederne online.”

“Hvis man efterspørger væksten, er man nødt til at omfavne den digitale flade.”

Sune Nielsen, der har været en del af Google Danmark i de seneste ni år, giver dette råd til de danske virksomheder, der ønsker i højere grad at gribe mulighederne med digitaliseringen:

“Man bør holde øje med, hvad forbrugertrenden er, for det er også den, der i sidste ende kommer til at drive virksomhedstrenden.”

“Det tror jeg bare, at der er en del, der misser lige nu, fordi man stadig betragter det digitale som noget i en separat silo, og så koncentrerer man sig om sin egen seriøse forretning. Den adfærd er der en udløbsdato på.”

Læs også:

Data-direktør: Fiks problemet med kulturen og få kæmpe værdi i big data-projekter

Galleri: Tag med på Beyond Data ’15: Se om du kan genkende nogen

Gratis magasin: 36 siders råstof til dig som arbejder professionelt med it

Falcks CIO har et vigtigt grundprincip – følg det hvis du vil sikre din virksomheds fremtid

For meget bøvl: Derfor tøver mange danske it-virksomheder med it-investeringerne

Brugerne på online-forummet Reddit har i det seneste døgn heftigt diskuteret en mystisk softwarefejl i Apples iOS-styresystem til blandt andet iPhones.

Fejlen betyder, at modtager du en helt særlig tekststreng bestående af to engelske ord, arabiske og japanske tegn, kan din iPhone crashe.

Du behøver ikke engang at åbne beskeden med den modbydelige tekststreng, før din iPhone går i sort, skriver blandt andre CNN.

Dermed kan du egentlig ikke gardere dig mod software-fejlen og en iPhone med sort skærm, hvis nogen skulle lave telefonfis med dig.

Apple: Vi har et fix på vej
Flere nyhedsmedier har afprøvet at sende og modtage tekststrengen, hvilket i flere tilfælde fik deres iPhones til at gå i sort i flere sekunder, hvorefter telefonerne genstartede igen.

Samtidig kan CNN berette, at den iOS-skadelige tekststreng har fået en tvilling, der kan få Apples iMessage-system til at brænde sammen, indtil beskeden med tekststrengen er slettet.

Apple har beskræftet bug’en, men endnu er der ikke kommet forklaringer på, hvad nedbruddene i kølvandet på modtagelsen af den ødelæggende besked kan skyldes.

“Vi er opmærksomme på, at der er et iMessage-problem på grund af en specifik serie af unicode-karakter, og vi vil have en løsning klar i en kommende software-opdatering,” lyder budskabet fra Apple ifølge flere medier.

Ukendt fejl
Reddit-brugerne har ivrigt diskuteret software-fejlen.

Den fremherskende teori er, at fejlen stammer fra den måde, som iPhones viser indkomne beskeder på i notifikationsfeltet.

Den pågældende tekststreng kan ikke vises som andre beskeder, hvilket får æble-telefonen til at slukke, inden systemet brænder fuldstændigt sammen.

Indtil videre er det ukendt, om tekststrengen er fabrikeret specifikt med henblik på at crashe iPhones, eller om teksten bestående af karakterer fra flere forskellige alfabeter er opstået ved et tilfælde.

Ligeledes er det også uvist hvilke versioner af iOS, der går i sort, når de modtager den skadelige tekstbesked. 

Læs også:

Sikkerhedsfirma advarer: iOS-sårbarhed kan sende iPhone i uendelig reboot

ComputerViews: Den danske forbrugeranmeldelses-tjeneste Trustpilot har netop modtaget yderligere en halv milliard kroner i kontant tilskud fra primært kapitalfonden Vitruvian, der nu også tager plads i selskabets bestyrelse.

Det kan du læse mere om her: Guldregn over Trustpilot: Får en halv milliard kroner til udvikling

Selskabet har givet konstant underskud stort set siden etableringen i 2007 og har samlet tabt næsten 200 millioner kroner. Alene i fjor tabte selskabet 92 millioner kroner.

Pengene fosser med andre ord ud ad kassen.

Hvordan kan det så være, at investorerne fortsat står klar med enorme summer penge?

Det er der flere grunde til.

For det første har direktør og stifter Peter Mühlmann som ‘the man with the plan’ vist sig som en habil fundraiser, der er i stand til at overbevise investorerne om, at det hele vil ende godt.

Han har igen og igen gentaget, at de mange års løbende underskud skyldes Trustpilots aggressive og vedholdende vækstplaner, der har gjort, at selskabet konstant er på farten for at åbne i nye markeder. Det kræver (mange) penge til markedsføring, synlighed, teknologi og mandskab.

Underskuddene er altså dermed resultatet af en bevidst strategi for at komme til tops i markedet, lyder det.

Den aggressive ekspansion har for eksempel gjort, at Trustpilots omsætning fra 2013 til 2014 steg med 80 procent, mens antallet af medarbejdere blev næsten fordoblet. Underskuddet blev på 92 millioner kroner.

Det er der i sig selv ikke noget usædvanligt i. For eksempel kørte pengemaskinen Amazon i mange år med konstante underskud, inden selskabet begyndte at tjene penge.

Investorerne tror selvfølgelig på, at det en dag vil vende og at pengene vil komme hjem igen – gerne mangfoldiggjort.

Hvordan ser de muligheder lige ud for Trustpilot?

Det er værd at bemærke, at Trustpilots indtjeningskilde bygger på forskellige former for abonnements-ordninger, som virksomheder skal købe for blandt andet at kunne give svar på tiltale til eventuel kritik fra forbrugerne samt for at kunne vise anmeldelser på eget site samt for at eksempelvis at kunne udnytte de indsamlede data i eget CRM-system til salgs-fremmende tiltag.

Det er en forretningsmodel, som Trustpilot flere gange har fået på puklen for, ligesom der tidligere har været rejst kritik af anmeldelsernes troværdighed (for er de nu også skrevet af ‘rigtige’ kunder?)

Det kan du læse mere om her: Anklage: Trustpilot lader betalende kunder skjule dårlige anmeldelser

Generelt skal der meget stor volumen til, hvis Trustpilot skal kunne hente de beløb hjem, som investorerne indtil videre har pumpet ind i selskabet – 806 millioner kroner indtil videre. Plus en forventet fortjeneste.

Ganske vist sigter Trustpilot efter at blive et globalt foretagende, hvis tjenester skal blive et ‘need to have’ for alverdens virksomheder, men det må være et åbent spørgsmål i et hastigt udviklende online-marked med meget kraftigt voksende kompleksitet og transparens, om det vil kunne lade sig gøre.

Vi ved nemlig, at forbrugerne ofte læser andre forbrugeres vurderinger af produkter inden køb (hvis de kender butikken) men at de kun måske tjekker andre forbrugeres oplevelser af en butik, hvis de ikke har handlet der før.

Trustpilot fastholder, at selskabet omgående ville blive en overskudsforretning, hvis de høje udgifter til vækst-investeringer i fremtiden blev fjernet via den abonnements-model, som Trustpilot for tiden belaver sig på.

For investorerne er det langt vigtigere med en kommende, guldrandet exit – altså at kunne sende Trustpilot videre i armene på nye ejere inden for en kortere årrække og her score kassen.

Trustpilot har tidligere selv talt om børsnotering, og det kan sagtens blive aktuelt, hvis selskabet kan blive ved med at præsentere en tilstrækkelig troværdig vækst-plan for fremtiden.

Men også andre muligheder kan hurtigt komme i spil.

Trustpilot ligger nemlig inde med inde med vare med meget stor værdi, nemlig selskabet database, der allerede i dag indeholder mange millioner adresser, bruger-anmeldelser og oplysninger om forbruger-vaner, købe-mønstre, forbruger-trends, produkt-oplysninger og meget andet, som man må formode, at flere af verdens helt store online-selskaber vil kunne være interesserede i. Hvis altså volumen er stor nok.

Et af tiden store teknologiske udviklings-trends er cloud’en, der – blandt meget andet er i gang med at få systemer og data og funktioner til i stigende grad at smelte sammen, så der hele tiden udvikles nye metoder at høste værdi på at knække og analysere og kværne data.

Det kan du et eksempel på her: Microsoft: Vi står på tærsklen til en tid domineret af helt ny type systemer

Her er data-indsamlingen afgørende, hvis man skal have værdi af sammenkoblingen af data – som i den sidste ende skal udmøntes i salg af produkter af en eller anden art.

Som amerikanerne siger: “If you are not paying for the product, you are the product.”

Og derfor er det måske i den sidste ende ikke Trustpilots abonnements-ordning, men den store indsamling af bruger-data, der er den reelle værdi, som selskabets investorer virkelig har tiltro til.

Hvilken fremtid venter der Trustpilot? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Blå skærm, Mac-bombe eller hemmelige koder, der absolut ikke giver mening i forbindelse med, at din computer strejker.

Du kender med garanti de kryptiske fejlmeddelelser, der dukker frem på skærmen, når tingene går i ged.

I situationen er de naturligvis irriterende og frustrerende, men set lidt på afstand er de også ganske underholdende.

Computerworlds svenske kollegaer har fundet 19 af de sjoveste og mest kryptiske fejlbeskeder frem fra gemmerne, og dem skal du naturligvis ikke snydes for.

Har du selv oplevet en fejlbesked i den kulørte ende, må du endelig dele dine erfaringer i debatten.

Rundgang i Dos
Abort, Retry, Fail? Et eksempel på en rigtig dårlig brugeroplevelse i Dos. Ligegyldig hvad du vælger, ender du næsten altid med den samme besked igen.

Bombe på Mac
Da de første Mac-maskiner blev ramt af en alvorlig systemfejl, blev det illustreret med denne bombe. Det er da til at forstå, men måske også en panikspreder hos brugeren.

Mac med sur smiley
I 1987 blev bomben erstattet med en sur smiley-Mac. Helt logisk når man tænker på, at der blev vist en glad Mac, når operativsystemet ikke var fejlramt. Det kræver dog en dybere indsigt at tyde koden under symbolet.

Beskeden, som ingen forstod
Når en Amiga gik i hegnet, blev der vist en besked, som det nok er de færreste, der kunne nikke forstående til.

Det er ikke så mærkeligt, da ‘Guru Meditation’ dels henviser til en intern spøg, og at der dels kræves lange tabeller for at tyde den kryptiske kode.

Der er intet tastatur – tryk på det
En rigtig klassikker fra Windows 95. Frustrationen er dog til at få øje på. Der er intet tastatur – tryk på F1 eller F2 – det er svært. Svaret er vist en genstart og så at håbe på det bedste.

Slut med papir
På lidt ældre HP-printere blev denne – knap så gennemtænkte – besked, vist. De fleste tænker nok på en personlig computer, når de møder forkortelsen pc. Her står det for Paper Cassette. Printeren spørger efter mere papir i formatet letter – så ved du det.

Uforskammet program
Illustrationsværktøjet Liveart98 giver brugeren en røffel. Beskeden slutter nemlig med beskeden dumbass (fjols) til personen bag skærmen. Det blev dog hurtigt fjernet igen.

XP takker af
XP’s sikkerhedssystem Data Execution Prevention lukker ned. Gad vide, hvad der gik galt?

Du mangler (ikke) plads
Windows Viste har fået mange prygl gennem tiden, her er en af forklaringerne.

Password på 18.770 tegn
Her er et eksempel fra Windows 2000 fra en bruger, der forsøger at logge på via Kerberos. Det virker, som om sikkerheden har høj prioritet, men det kan være svært at huske et password af den længde.

Den sjældne
Mange har hørt om den, men det er de færreste, der har set den: Rød skærm i Windows. Det siges, at både Windows 98 og betaversionen af Vista viste en knald-rød skærm, når noget gik helt i fisk.

Hvordan er det lige med rettighederne?
Det er lidt forvirrende. Hvem har ret til rettighederne? Beskeden stammer fra Vista, men den skulle også forekomme i senere udgaver af Windows.

Baby er død
Man kan fristes til at tro, at det er en syg spøg, men det, der menes, er, at en underproces er afsluttet. Ikke let at vide, hvis man ikke lige sysler med programmering. Der er altså ingen død babyer.

Problemer eller problemer
En script-fejl på websider kan få Internet Explorer 7 ned med nakken, og beskeden er ikke rar. Der er problemer, og hvis du trykker, er der også problemer.

Printeren, der ikke vil printe
Lidt ærgerligt. Printeren understøtter ikke udskrifter.

Når enden er god er alting godt
Så kedeligt kan det blive, når du kører fjernskrivebordet Remmina Desktop Client i Ubuntu. Heldigvis ender alt i succes.

Mobil med dvd-læser?
Mikko Hyppönen, sikkerhedsboss i F-Secure, har fundet denne fejlbesked på en Windows-telefon. Så kan du godt finde installations-disken frem og sætte den i telefonens drev.

Klassikeren over dem alle
Dette er nok den mest kendte fejlbesked for Windows-brugere. Blå skærm eller blue screen of death, som den hedder på engelsk. Den har fulgt med siden Windows 3.1 og kan også findes i Windows 8. De mest kryptiske koder er dog sorteret fra gennem tiden.

Nå, ok??
Windows 8 sender oftest en fejlbesked uden forklaring, og her er en variant. Hvor skal man lige fejlsøge efter beskeden: Der er sket noget?

Læs også:
Nedbrud, fejl og for meget it-makværk: Her er prisen, vi alle betaler

Jeg har en indrømmelse. Da jeg var teenager, brød jeg loven, og jeg brød den ofte.

Napster var lige kommet. Det var fremtiden. Gratis musik i endeløse baner. Udvalget var gigantisk, og det var kun et klik væk.

Det var næsten for godt til at være sandt. Og ja, det var rent faktisk for godt til at være sandt. For det var naturligvis kun gratis, fordi vi stjal det.

Akkurat som det er tilfældet på moderne pirat-tjenester som Popcorn Time. 

Jeg var en pirat-hykler
Jeg var en lille nærig pirat-hykler. For inderst inde vidste jeg godt, at det var forkert, men alligevel havde jeg masser af undskyldninger for mig selv, og jeg havde kun hån til overs for Lars Ulrichs kamp for musikernes rettigheder og for AntiPiratGruppen, der lovede, at de ville sagsøge os alle langt ind i helvede.

For de havde jo ikke forstået, hvordan den nye digitale verden hang sammen:

Nettet var nyt, og her var alt frit. Alt var gratis, og musikerne skulle jo nok få deres penge igen. For selvom jeg hentede musik gratis på nettet, så lovede jeg højt og helligt, at jeg jo stadigvæk ville købe musikken og komme til koncerterne.

Well, måske ikke lige nu, men når jeg fik råd.

Indtil da skulle rettighedshaverne bare være glade for, at vi gad lytte til deres musik.

“Det er jeres egen skyld”
Jeg hørte mig selv og andre sige ting som: “Det er jo rettighedshavernes egen skyld. Det er bare, fordi de ikke forstår internettet” og “Hvis bare udvalget var bedre, så ville jeg jo gerne betale”.

På moderne dansk har vi et ord for denne type argumenter: Victim blaming. 

Ingen af argumenterne var gangbare dengang. Og de er slet ikke gangbare i dag, hvor en ny generation af pirater forlyster sig med gratis film på Popcorn Time.

For modsat i starten af 90′erne, er udvalget af lovligt digitalt indhold på nettet blevet historisk stort.

Vi har Netflix, HBO, Viaplay, Spotify og mange andre tilbud. Men alligevel hører vi de samme undskyldninger. “Jamen, hvis bare udvalget var lidt bedre, og hvis bare prisen var lidt lavere”.

Ikke en rigtig forbrydelse
Det skyldes måske, at mange folk ikke betragter det som en rigtig forbrydelse. Det er lidt som at gå over for rødt. Det er måske forkert, men ingen tager jo sådan for alvor skade af det.  

Den holdning er let at indtage, når det ikke er ens eget arbejde, der forsvinder, og når det ikke er ens egen løncheck, der skrumper. 

I dag overraskes jeg, når jeg indimellem ser danske og udenlandske journalister bekymringsfrit omtale pirat-tjenesterne, som var de at sammenligne med fuldt lovlige tjenester.

Ironien er ikke til at overse. For paradoksalt nok er der få faggrupper, der selv går så meget op i ophavsret som vi journalister.

Lad os for en stund forestille os, at det var os journalister og vores arbejdergivere i den danske mediebranche, der pludselig systematisk fik indhold stjålet på fildelingstjenester.

Der skal ikke meget fantasi til forestille sig ramaskriget i medierne, og de ophedede diskussioner i Presselogen på TV2 News.

Informations wants to be free
Når piraten løber tør for undskylninger, forfalder han eller hun ofte til lettere højpandede ideologiske argumenter.

“Informations wants to be free,” siger de. Bevares. Der er uden tvivl nogen, der oprigtigt mener det, og de skal være mere end velkomne til at dele deres eget indhold frit.  

Men når jeg hører den type argumenter, hører jeg, som oftest ikke andet end en bekvem undskyldning for at stjæle andre folks arbejde.  

Så kære bruger Popcorn Time-bruger. Du er næppe en frihedskæmper. Du er formodentligt bare en nærig pirat-hykler.

Akkurat som jeg selv var engang.

En af de negative tendenser, jeg har oplevet i de senere år, er, at vi som softwareudviklere er blevet mere kode- og produktcentrerede. Værktøjer som pseudokode, CRC-kort, mock-ups og lignende er næsten gået helt i glemmebogen og bliver sjældent brugt i den virkelige verden.

Vores værktøjskasse er simpelthen blevet for lille, og det minimerer hastigheden og kvaliteten af nye produkter og features.

90 procent læring – 10 procent produktion
Hvis vi ser på, hvor tiden i softwareudvikling bliver brugt, fylder selve produktionen af kode faktisk en meget lille del.

Det fik jeg lært på den hårde måde under min uddannelse, da en fil-server brød sammen efter en måneds arbejde på et projekt. Samtidig fandt man ud af, at backup’en heller aldrig havde virket. Det lykkedes os dog på et døgn (og ved indtagelse en del kopper kaffe og colaer) at genskrive det hele, og nogle dele blev endda bedre end den første udgave, for vi jo blevet klogere i mellemtiden.

Og her er netop hele pointen: Det, der bruges mest tid på i et projekt, er at lære nye ting. Det kan være at forstå domænet, finde den rigtige løsning på problemet eller løse begrænsninger i den anvendte teknologi.

Prototyping
Derfor er prototyper et vigtigt værktøj. For mig er en prototype et hvilket som helst værktøj, vi kan bruge til at lære noget om det fremtidige produkt.

Bildesignere bruger for eksempel stadig ler-modeller til at få den helt rigtige form på bilen eller skalamodeller for at teste aerodynamikken i en vindtunnel.

Også i softwareudvikling har vi været bedre til at bruge prototyper, for eksempel pseudokode for at forstå en algoritme uden at skulle fokusere på sprogspecifikke udfordringer, CRC-kort for at forstå relationer og ansvar mellem klasser/komponenter og mock-ups for at forstå, hvordan arbejdsgange skulle realiseres. Alle eksempler er teknikker, hvor man hurtig kan lære noget om løsningen.

Det er bare, som om vi er blevet mere kodecentrerede i de seneste mange år.

Det agile princip med tidlig og løbende afleveringer til kunden – som generelt er et godt princip – har måske været med til at gøre, at vi har fået for meget fokus på den næste aflevering, og dermed en misforstået tendens til at få kodet noget i stedet for at have fokus på at lære effektivt og minimere risici.

Tidlige udviklingsmodeller med fokus på risici, som f.eks. OOA/D procesmodellerne, havde måske en fordel ved, at man var mere bevidst om, hvor ens udfordringer lå, og så efterfølgende valgte det værktøj, som var mest effektivt til at reducere risikoen. Selv værktøjer som UML-diagrammer er gået fra primært at være en måde at lære på, til at være en måde at dokumentere en løsning.

Lappeløsninger
Problemet ved for en for kode-centreret udvikling er, at det – udover at være ineffektivt – kan have konsekvenser for kvaliteten af det produkt, der bliver skabt.

Når læring sker gennem produktet, er der stor risiko for, at den gamle viden efterlader spor i produktet – en del af det man kan kalde teknisk gæld.

I praksis er det sjældent, at man gentænker arkitekturen og sørger for, at interfacet stadig er konsistent, når man får ny viden eller skal lave nye features. Man forsøger lige at tviste den eksisterende løsning til også at håndtere den nye viden, og resultatet bliver en form for lap på lap, indtil et tidspunkt hvor man bliver nød til at starte forfra.

Konsekvensen er, at vi alt for ofte ikke leverer gode løsninger, men derimod kun acceptable løsninger. Hvis jeg skal være lidt provokerende, så kunne man også sige, at man skaber ikke Operahuset i Sidney ved at lave tilbygninger til en sportshal.

Omvendt er det endnu værre at bygge Operahuset i Sidney, når man finder ud af, at det er en sportshal, kunden har brug for. Så i de fleste tilfælde er vi nødt til at bruge en inkrementel og iterativ tilgang. Derudover har den inkrementelle tilgang også en masse andre fordele i forhold til at minimere andre risici, for eksempel i forhold til at finde kodefejl og integration mellem komponenter/systemer.

Brug hele værktøjskassen
Vi har brug for at minimere konsekvenserne af den læring, som sker i et udviklingsprojekt.

Nogle ting kan vi kun lære gennem produktet, men der er også mange ting, som vi kan lære billigere, hurtigere og med færre konsekvenser ved at bruge prototyper. Det kræver, at værktøjskassen for de fleste bliver udvidet, og at værktøjerne også bliver anvendt i det daglige arbejde.